Om initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager m.v.

Resume

Lovforslaget indebærer for det første, at der indføres en øvre grænse for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage. Som det andet foreslås det, at der etableres en ny, mere simpel kategori, som kan give adgang til at bistå med personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold til offentlige myndigheder eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, for personer, der har behov for bistand hertil, uden at dette kræver beskikkelse af værgemål, men alene en udstedt attest fra Familieretshuset. Som det tredje foreslås det, at værgemålslovens krav om, at værgen skal sørge for, at formuen bevares, udgår og erstattes af et krav om, at formuen skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Samtidig foreslås kravet om, at ethvert formueforbrug skal godkendes af Familieretshuset, ophævet. Som det fjerde foreslås det, at en værge, der misbruger sit hverv, skal kunne sanktioneres med bøde. Det samme gælder den, der på baggrund af en attest har adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter. Lovforslaget fremsættes i lyset af Civilstyrelsens redegørelse vedrørende faste værger af 12. januar 2024, jf. REU alm. del – bilag 112 (folketingsåret 2023-24). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.