Møde i salen

Mødet er åbnet.

Fra medlem af Folketinget Alex Vanopslagh (LA), der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at han fra og med den 1. juli 2025 atter kan give møde i Tinget. Lisa Perkins' (LA) hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne.

Fra medlem af Folketinget Signe Munk (SF), der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at hun fra og med den 1. august 2025 atter kan give møde i Tinget. Karsten Filsøs (SF) hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne.

Fra medlem af Folketinget Morten Dahlin (V), der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at han fra og med den 11. august 2025 atter kan give møde i Tinget. Ken Kristensens (V) hverv som midlertidigt medlem af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig

Redegørelse om bedre regulering for erhvervslivet 2024. (Redegørelse nr. R 16).

Redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

I dag er der følgende anmeldelser:

Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG):

Beslutningsforslag nr. B 181 (Forslag til folketingsbeslutning om opdateret førstehjælpskursus til alle medarbejdere i kommunale og private dagtilbud, skoler og fritidsordninger og hertil adgang til hjælpemidler såsom LifeVac (borgerforslag)).

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Theresa Berg Andersen (SF):

Beslutningsforslag nr. B 182 (Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af retssikkerheden for udsatte borgere, der indgår økonomisk forpligtende aftaler under falske forudsætninger).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. nedenfor).

De punkter, som er opført som nr. 18, 26, 33 og 42 på dagsordenen, kan kun med Tingets samtykke behandles i dette møde, da der blev afgivet tillægsbetænkning over forslagene i går. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg samtykket som givet. Det er givet.

Rasmus Jarlov (KF) har søgt om orlov fra den 8. september 2025 og indtil den 26. oktober 2025, jf. forretningsordenens § 41, stk. Herefter ønskes orlov fra den 27. oktober 2025, jf. forretningsordenens § 41, stk. 3, litra c.

Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte det som vedtaget, at der meddeles orlov som ansøgt, og at stedfortræderen indkaldes som midlertidigt medlem. Det er vedtaget.

Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget indstilling om, at 3. stedfortræder for Det Konservative Folkeparti i Københavns Omegns Storkreds, Tina Cartey Hansen, godkendes som midlertidigt medlem af Folketinget fra og med den 8. september 2025 i anledning af Rasmus Jarlovs orlov. Det bemærkes, at 1. og 2. stedfortræder ikke ønsker at indtræde under denne orlov.

Er der nogen, der ønsker ordet? Da det ikke er tilfældet, vil jeg med Tingets samtykke til at undlade afstemning betragte indstillingen som vedtaget. Den er vedtaget.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de stillede forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag. Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 90 af Camilla Fabricius (S), Ken Kristensen (V), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Rosa Eriksen (M), Mette Abildgaard (KF) og Jon Stephensen (UFG). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 70 (S, V, SF, M og KF), imod stemte 40 (DD, LA, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 90 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 89 af Peder Hvelplund (EL), Karina Adsbøl (DD), Katrine Daugaard (LA), Peter Kofod (DF), Lotte Rod (RV), Karin Liltorp (ALT), Lars Boje Mathiesen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG), Theresa Scavenius (UFG) og Jeppe Søe (UFG) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de stillede forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag. Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 91 af Mette Reissmann (S), Louise Elholm (V), Charlotte Bagge Hansen (M), Helle Bonnesen (KF) og Katrine Robsøe (RV). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 65 (S, V, M, KF og RV), imod stemte 43 (DD, SF, LA, EL, DF, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 91 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 92 af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Peter Skaarup (DD), Steffen Larsen (LA), Søren Søndergaard (EL), Peter Kofod (DF) og Karin Liltorp (ALT) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de stillede forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag. Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 87 af Flemming Møller Mortensen (S), Louise Elholm (V), Kenneth Fredslund Petersen (DD), Karsten Filsø (SF), Carsten Bach (LA), Henrik Rejnholt Andersen (M), Rasmus Jarlov (KF), Trine Pertou Mach (EL), Katrine Robsøe (RV), Sascha Faxe (ALT), Aaja Chemnitz (IA), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 105 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 5 (DF og BP), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 87 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 88 af Alex Ahrendtsen (DF) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Der kan stemmes. Vi slutter afstemningen.

For stemte 21 (DD, DF, RV (ved en fejl), BP, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 89 (S, V, SF, LA, M, KF, EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er forkastet.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene afsluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter ændringsforslag nr. 1-3, stillet af finansministeren, som vedtaget. De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig derefter om lovforslaget som helhed. Er der nogen, der ønsker at udtale sig om lovforslaget? Det er der ikke, så vi går til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 103 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 1 (BP), hverken for eller imod stemte 6 (EL).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 77 (S, V, SF, M, KF, RV, ALT og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 29 (DD, LA, EL, DF, BP, Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet af erhvervsministeren, som vedtaget. De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Er der nogen, der ønsker at udtale sig om lovforslaget? Det er ikke tilfældet. Så går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 77 (S, V, SF, M, DF, RV og ALT), imod stemte 22 (LA, KF, EL, BP og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 11 (DD og Mike Villa Fonseca (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-8, stillet af erhvervsministeren, som vedtaget. De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter.

For stemte 76 (S, V, SF, M, DF, RV og ALT), imod stemte 23 (LA, KF, EL, BP, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 10 (DD).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 94 (S, V, DD, SF, M, KF, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 15 (LA, EL og 1 (KF) ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 76 (S, V, LA, M, KF, RV og 1 (DF) (ved en fejl)), imod stemte 33 (DD, SF, EL, DF, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det gør fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det. Der er jo en række centrale organisationer, som repræsenterer de mennesker, som det her lovforslag handler om, og som også repræsenterer de mennesker, som bliver ramt af det her lovforslag – det gælder både borgere og medarbejdere – og som opfordrer til, at lovforslaget bliver trukket tilbage. De kan ikke forstå hastværket, og det kan vi sådan set heller ikke i Enhedslisten. For grundpræmissen for det her lovforslag og den aftale, der er lavet, og som hedder »Sammen om Handicap«, er, at der skal spares. Så jeg kan godt forstå, at organisationerne er bekymrede for det her lovforslag, og det er vi også i Enhedslisten. Ministeren har på et samråd indrømmet, at den her nye lovgivning vil gøre det mere omsonst, altså som i endnu mere omsonst, at være familie med et barn med handicap, der skal søge om tilskud til hjælp – som om der som familie med et barn med ekstra behov ikke i forvejen er rigeligt at se til. Hele pointen er jo, at man, når man har et barn med handicap, har nogle særlige behov, og at de merudgifter, man har til det, skal kompenseres. Man har særlig brug for hjælp, man har brug for særlige fritidsaktiviteter, man kan ikke bare gøre ligesom alle andre familier med såkaldt almindelige børn, og i den her nye lov lægger aftalepartierne med åbne øjne dokumentationsbyrden over på borgerne og endda også over på de familier, som i forvejen har nok at se til. Jeg er klar over, at man i regeringen gerne vil gøre alting mere enkelt, og at man vil slanke bureaukratiet og alle de her ting, men det, man gør med det her lovforslag, er, at man gør det meget mere omsonst – for at bruge ministerens ord – for familier med børn med handicap. Nu er det i løbet af de sidste par dage endda så kommet frem, at der er lidt tvivl om, om det her lovforslag egentlig overholder retssikkerhedslovens § 5, og jeg synes, at ministeren skal gå op på talerstolen her og forklare, hvordan lovforslaget overholder retssikkerhedslovens § 5. Det er muligvis noget, der er blevet forklaret til aftalepartierne, men det er jo ikke noget, vi som Folketing har fået indblik i, eller en viden, vi har fået del i, og det er heller ikke noget, som de organisationer, som repræsenterer alle de mennesker, der bliver ramt af det her det lovforslag, har fået viden om eller del i. Så derfor kan jeg jo selvfølgelig heroppe fra talerstolen bare gentage, at Enhedslisten stemmer imod det her lovforslag, men jeg vil også gerne gentage min opfordring til, at ministeren på baggrund af de oplysninger, der i løbet af de sidste dage er kommet frem, går herop og forklarer Folketinget og dermed offentligheden, hvordan det her lovforslag overholder retssikkerhedslovens § 5. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en kort bemærkning til fru Mette Thiesen.

Jeg vil bare sige tusind tak for talen. Jeg er fuldstændig enig i det, ordføreren siger om det her konkrete lovforslag. Jeg synes jo også, vi må kende et samfund på, hvordan det behandler de mest udsatte, og her lægger man – det er fuldstændig rigtigt, som ordføreren siger det – simpelt hen bevisbyrden over på de enkelte, som i øvrigt i forvejen er voldsomt udfordrede i et meget, meget komplekst system, som ikke engang kommunerne på nuværende tidspunkt kan finde ud af at administrere, fordi det er så komplekst, hvad den enkelte har behov for og brug for. Som ordføreren også rigtigt siger det, er der nu også blevet sat spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er lovmedholdeligt. Det er ikke så tit, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er enige om noget, men det er vi her i den grad. Dansk Folkeparti er heller ikke en del af den handicapaftale, hvor hele præmissen jo sådan set var at spare penge på de mest udsatte i vores samfund, og vi stemmer også imod det her lovforslag. Så jeg vil egentlig bare sige tak til ordføreren for talen og for at gå op og opfordre ministeren til at forklare, hvad man mener med det her lovforslag.

Ordføreren.

Jeg kan jo bare sige tak for kommentaren, som det måske mere var, og at jeg da også tager det som et udtryk for, at Dansk Folkeparti kommer til at deltage aktivt i det samråd, vi har indkaldt ministeren til, om netop det her spørgsmål. For det er da en ærgerlig situation, at der er så mange, ikke bare organisationer, men også juraprofessorer, der siger, at der er tvivl om, om det her lovforslag overholder retssikkerhedslovens § 5, og hvor man med det her lovforslag jo dermed præcis har lagt byrden over på borgeren, som fru Mette Thiesen også siger det.

Der er ikke flere bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter.

For stemte 84 (S, V, SF, LA, M, KF, RV og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 24 (DD, EL, DF, ALT, BP og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 76 (S, V, LA, M, KF og RV), imod stemte 34 (DD, SF, EL, DF, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter.

For stemte 75 (S, V, LA, M, KF og RV), imod stemte 17 (DD, EL, BP og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 17 (SF, DF, ALT og Mike Villa Fonseca (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 100 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 8 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 1 (BP).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Kan afstemningen slutter.

For stemte 108 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Jeg fornemmer, at hr. Karsten Hønge ønsker ordet. Velkommen.

Det var rigtigt fornemmet. I landskampen i går aftes blev der begået et frispark, som førte til udvisning fra kampen. Jeg må sige, at beskæftigelsesministeren også i den grad har tacklet igennem over for de adopterede og efter min mening kvalificeret sig til et gult kort. I februar havde jeg ministeren her i salen, men det var umuligt at trække en undskyldning frem. Den senere undskyldning blev født, men først efter hjælp af både sugekop og tang. Undskyldningen kom så endelig for at have skabt usikkerhed og utryghed i mange hjem. Beskæftigelsesministeren og forligspartiernes satte fundamentale spørgsmålstegn ved adopteredes danskhed og accepten af dem i det danske samfund. Ministeren slog kiler ind mellem forældre og børn og mellem familier og resten af det danske samfund. Det er virkelig underligt, at beskæftigelsesministeren fortsat siger, at alle hele tiden vidste alt om hele det her forløb, og at intet kom bag på ministeren, og samtidig siger ministeren, at det var en fejl, da de adopterede blev omfattet af loven. Begge dele kan jo ikke være rigtige på samme tid. Nå, men godt forklaringerne fortaber sig i tågerne. SF støtter selvfølgelig det lovforslag, der ligger, for nu bliver en ekstremt skæv lov lidt mindre skæv, når vi undtager adopterede, børn af surrogatmødre, børn født på ferie og børn af udsendte af den danske stat. Men regeringen og forligspartierne inddeler borgerne i kasser og i klasser. Nogle er finere end andre og får særbehandling. For hvad med de mange andre? Organisationen Danes Worldwide vurderer, at der siden 1992 årligt er indrejst ca. 20.000 danske statsborgere til Danmark efter endt udlandsophold. Sara Vergo, formanden for Djøf, og generalsekretær for Danes Worldwide Michael Bach Petersen har beregnet, at omkring 400.000 danskere faktisk kan blive omfattet af loven. Det er f.eks. journalist Peter Tygesen, som jeg har korresponderet med. Han arbejdede som journalist for Weekendavisen og senere for Folkekirkens Nødhjælp i det sydlige Afrika. Peter og hans kone fik Christine, og hun bliver omfattet af loven, fordi hun er registreret som indrejst. Børn af den danske ambassadør i Sydafrika bliver undtaget, men ikke er børn af korrespondenter og medarbejdere i nødhjælpsorganisationer. Hvor er det rimelige i det? Dagbladet Politiken har bragt historien om Johanne og Anders Nygaard, som fulgte Anders Nygaards danske arbejdsgivers opfordring om at tage til Ukraine for at lede firmaets gruppe af ukrainske softwareudviklere. Deres datter var 8 år, da de tog af sted, og hun er derfor senere registreret som indrejst i Danmark og rammes derfor af loven. »... et lille land, og dog så vidt om jorden/end høres danskens sang og mejselslag.«, skrev H.C. Andersen i sin smukke hyldest til vores fædreland. I dag er det måske mere lyden af taster og klik med computermus, man kan høre fra danskere i udlandet, men meningen er den samme. Mange danskere arbejder i en periode i udlandet, og at straffe dem giver ingen mening. Men fremover er nogle jo finere og mere rigtige danskere end andre danskere. Lad mig vende tilbage til landskampen i går, for der er vel ikke noget mere dansk end at se de rød-hvide spillere på banen, eller senere på sommeren, hvor vi forhåbentlig kan se danske cykelryttere markere sig i Tour de France. Men hvis de får børn i udlandet, vil de senere blive registreret som indrejste i Danmark, hvis de altså vender tilbage, og derefter vil de potentielt blive ramt af den her nidkære lov. Ministeren og forligspartierne lægger jo ikke skjul på formålet med loven, nemlig at få mennesker med etnisk minoritets-baggrund i arbejde. Men ikke en eneste kvinde med somalisk baggrund, der bor i Vollsmose, kommer i arbejde ved at ramme sportsfolks børn. Ikke en eneste mand i Gellerupparken med baggrund i Mellemøsten kommer i uddannelse ved at ramme børn af journalister eller it-eksperter, som i en periode arbejder i Sydafrika eller Ukraine. Hvad er dog baggrunden for den slags tosserier? Jo, ministeren fortæller, at alle de her mennesker skal omfattes af loven, for ellers vil Danmark blive ramt af den konvention, der sikrer folk mod forskelsbehandling. Men først går regeringen ind i en musefælde, og den argumenterer derefter så for, at alle mulige andre også skal fanges ind i musefælden. Hvis regeringen virkelig er bange for, at Danmark vil blive anklaget for forskelsbehandling, ville det mest naturlige nok være at trække lovforslaget tilbage i stedet for at tage endnu flere til fange.

Vi havde engang en udlændingeminister, der sagde, at vi skal have en stram udlændingelov, men vi skal ikke have en skør udlændingelov. Hvad kan man kalde den her lov andet end skør – ovenikøbet, vil jeg påstå, dobbelt skør? For selv de tiltag, der rettes mod netop etniske minoriteter, virker heller ikke. Beskæftigelsesministeriets egne tal dokumenterer, at ethvert job, som man regner med der kommer ud af den her lov, vil koste op imod 0,5 mio. kr. at få sat i stand. Det her er altså skørt på alle planer. Men det er jo også en mærkelig regering. Den her mærkelige regering sender jo nu også modsatrettede signaler. Udenrigsministeren har sagt: Vi risikerer at skubbe udlandsdanskere væk, hvis de mister fundamentale rettigheder, hvis de oplever at blive afvist i stedet for anerkendt, hvis de bliver mødt som fremmede i stedet for landsfæller. Udenrigsministeren rammer bolden helt præcist; det gør Socialdemokraterne ikke.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Stinus Lindgreen.

Tak for talen. Jeg vil blot kvittere og sige, at i Radikale Venstre er vi jo fuldstændig enige, og vi stemmer også for lovforslaget, fordi det gør en urimelig lov lidt mindre urimelig. Men præmissen er jo fuldstændig rigtig, for som ordføreren siger: Det er en forkert lov. Ordføreren nævner flere, der bliver ramt. Jeg har også selv holdt tale fra talerstolen, fordi jeg bliver ramt, og fordi mine børn bliver ramt. Jeg er fuldstændig enig i den frustration, ordføreren kommer med her. Det er urimeligt, at børn bliver straffet for, at deres forældre er rejst ud i verden og har gjort det, man er blevet opfordret til, om det så er som forsker, som ansat, som nødhjælpsarbejder, eller hvad det måtte være. Det er urimeligt, og regeringen ved det godt, og politikerne ved det godt. Ordføreren siger jo selv, hvad det er, man ønsker at opnå med den her lov. Det er at ramme en bestemt gruppe, og det må man ikke, for det er diskriminerende, og så vælger man at ramme dem i flæng. Det er jo skørt. Jeg er fuldstændig enig, og jeg vil blot kvittere og sige tak. Jeg holdt selv min tale ved andenbehandlingen og havde ikke tænkt mig at sige noget i dag, men jeg blev meget inspireret af det, der blev sagt fra talerstolen. Så tak for det.

Ordføreren.

Tak. Jeg husker meget tydeligt hr. Stinus Lindgreens tale om sine personlige oplevelser ved at komme tilbage efter et ophold i udlandet. Måske kunne man også sige – lidt i den samme boldgade, selv om det ikke helt var som ph.d.-studerende, at hr. Stinus Lindgreen var i udlandet – at vi herhjemme på den ene side har en lovgivning omkring ph.d.-studerende, der direkte opfordrer ph.d.-studerende til at tage til udlandet. Det er ikke at tvinge dem til det eller sige, at det er en forudsætning for at få en ph.d., at du tager til udlandet, men det er dog noget, man opfordrer til. Men hvis man gør det og man får børn, vil de blive ramt af loven. Altså, hvor dumt er det lige?

Den næste er fru Karin Liltorp.

Jeg vil også bare gerne sige tak for talen. Jeg tror ikke, at der er nogen herinde, der kan være i tvivl om, at konsekvenserne af den her lov er helt hen i vejret. Den vil opfordre fremtidens forskere til at undlade at tage til udlandet. For én ting er vi politisk enige om, nemlig at den oprindelige lov både er meget, meget dyr og ikke forventes at få nogen i arbejde, men jeg tror også, at vi alle sammen er enige om, at det er tudetosset, at den kommer til at ramme folk, der bare gerne vil tage en tjans i udlandet. Så tak for, at ordføreren tog ordet.

Ordføreren.

Tak. Jeg kommer til at tænke på en film. Jeg synes jo, at det er alt for sjældent, at man oplever en tømrersvend spille rollen som førsteelsker, men i den her film, hvor en tømrer faktisk gjorde det, blev der sagt: Meget mærkelig regering.

Så er det hr. Jens Joel.

Tak for det. De to spørgere, der lige har haft ordet, har jo et konsistent synspunkt. Både Alternativet og Radikale siger jo, som jeg forstår det, at man ikke ønsker den her lov. Det er lidt vanskeligere med SF, for SF vil faktisk gerne have, at vi har et værn, at vi beskytter vores velfærdssamfund i en international verden, og at vi stiller nogle krav til, at man ikke nødvendigvis, når man kommer udefra, kan få hele pakken fra dag et. Det siger SF at man ønsker. Alligevel siger SF, at man siger nej til de værn, vi kan stille op, så mit banale spørgsmål er: Har SF et andet værn, som man ønsker at beskytte velfærdssamfundet med, eller er det bare bragesnak, at vi trods alt skal have grænser for, hvem der kan komme hertil udefra, og hvad de kan få?

Ordføreren.

Det, som vi her hørte sammen, var en stemme fra musefælden. Det er det her med, at fordi vi har nogle, vi synes vi skal have ind, så skal alle ind; folk, der ikke har noget som helst med intentionen med loven at gøre, skal tages med ind i fælden, fordi man ellers kunne blive anklaget for noget i forhold til en international konvention. Det er jo indlysende, at SF mener, at der skal være forskellige værn omkring vores velfærdsmodel. Men nok så vigtigt er det, vil jeg egentlig sige i den her diskussion, at vi er meget optaget af, hvordan vi kan få flere af vores borgere med etnisk minoritetsbaggrund i uddannelse og i job. Se, når formålet er at få etniske minoriteter i uddannelse og i job, giver det ingen mening, at man rammer softwareudviklere i Ukraine, landsholdsspillere eller Tour de France-ryttere. Så det, man kan gøre her, er, at man må trække loven tilbage og lave nogle initiativer, der rent faktisk virker i forhold til at få etniske minoriteter i arbejde, hvad den her lov jo heller ikke gør. Altså, tænk sig at give 0,5 mio. kr. pr. job, man kan få etableret. Men der vil vi være til at snakke med i SF. Hvis man kan lave initiativer, der faktisk lever op til formålet, så vil det være fint. Det her rammer ved siden af bolden.

Spørgeren.

Ordføreren siger, at vi nu hører musefælden igen. Altså, jeg hører mere den fiktion og den film, der blev omtalt lige før. Jeg ved godt, at ordføreren bare gerne vil have taletid til det her, men sandheden er jo, at ordføreren ikke forholder sig til det helt banale. Helt åbenlyst handler den her lov ikke om arbejdspligten. Altså, beskæftigelseskravet har intet med arbejdspligten at gøre. Det handler om, hvad man får, når man kommer hertil. Det handler om den diskussion, vi har omkring værnsregler. Arbejdspligten er en helt anden lovgivning, og det ved ordføreren jo godt, men ordføreren spiller helt og fuldstændig bevidst på, at det ved man ikke nødvendigvis, når man lytter til det. Så når SF både vil blæse og have mel i munden og siger, at vi skal have værnsregler, men at alle de værnsregler, vi kan finde på, ikke er gode nok, og når SF ikke har nogen selv, så er det jo en tilståelsessag.

Tak. Ordføreren.

Jeg vil gerne give hr. Jens Joel ret i, at SF aldrig vil stå bag en lov, der fuldstændig vilkårligt rammer børn, der er født i udlandet, fordi deres forældre har været taget til udlandet, enten som fodboldspiller, håndboldspiller, Tour de France-rytter, softwareudvikler eller, som hr. Stinus Lindgreen, forsker. En så tosset lov kommer vi selvfølgelig aldrig til at stå bag.

Så er det hr. Frederik Vad.

Tak for det. Som hr. Jens Joel sagde, handler det her forslag jo ikke om arbejdspligten. Men ordføreren talte om arbejdspligten fra talerstolen og sagde, at det var virkningsløst, og at man var meget uenig i det her. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvad er SF's politik for at få indvandrerkvinder i arbejde i Danmark?

Ordføreren.

Jeg kan bare lige sige til hr. Frederik Vad, at jeg faktisk ikke mener, at jeg nævnte arbejdspligten. Jeg nævnte loven som sådan, så jeg har ikke nævnt det. Men det er nu egentlig en detalje, for det, det handler om her, er, at man laver en lov, som man har en intention om skal medvirke til at få flere med etnisk minoritetsbaggrund i uddannelse og i job. Til det påpeger jeg som det første, at det ikke kommer til at virke efter den hensigt – eller det gør det, men det bliver dog en ekstremt dyr måde at gøre det på, at hvert job kommer til at koste 0,5 mio. kr., og det er Beskæftigelsesministeriets egne tal. Så som det første kommer det altså ikke til at virke efter den hensigt, man har sagt det skal gøre. Til gengæld rammer man en hel masse andre mennesker, der ikke har noget som helst at gøre med at få etniske minoriteter i arbejde. Jeg tror meget på at gøre noget i kommunerne. Der vil jeg da nævne, at jeg synes, bl.a. Odense Kommune har lavet nogle meget fornuftige initiativer i samarbejde med fagforeningerne og med firmaerne i byen til at få sat mere gang i at få mennesker med etnisk minoritetsbaggrund i arbejde. Der findes en række andre metoder end at bruge en metode, der koster 0,5 mio. kr. pr. job.

Spørgeren.

Kan vi så ikke få sat nogle flere ord på de metoder?

Ordføreren.

Jo, det vil jo bl.a. være, at man får en meget mere håndholdt indsats. Jeg har haft fornøjelsen af at møde en række frontmedarbejdere, som man jo kalder det, både i Vollsmose, men også i andre af det, vi kan kalde udsatte bydele i Danmark. Det, jeg synes socialrådgiverne tydeligt melder tilbage, er, at de skal have mulighed for helt anderledes at tage udgangspunkt i de enkelte menneskers liv og give dem den her håndholdte indsats i forhold til at komme i job og uddannelse. Der er da ikke nogen, der vil påstå, at det er en nem opgave, for så havde vi jo nok løst den for længst. For det er da, og det anerkender vi i SF, en kæmpeopgave, og det er en opgave, der skal tages fat om. Vi er ikke berøringsangst i forhold til at diskutere, hvordan man får etniske minoriteter i arbejde i Danmark. Det her virker bare ikke, og det rammer de forkerte.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så vi siger tak. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter.

For stemte 111 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2 som vedtaget. De er stillet af indenrigs- og sundhedsministeren. De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 94 (S, V, DD, SF, M, KF, DF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG), imod stemte 14 (LA og EL), hverken for eller imod stemte 1 (BP).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemning slutter.

For stemte 94 (S, V, DD, SF, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG), imod stemte 10 (LA og Theresa Scavenius (UFG)), hverken for eller imod stemte 5 (DF og BP).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2 som vedtaget. De er stillet af indenrigs- og sundhedsministeren. De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 90 (S, V, DD, SF, M, KF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 20 (LA, EL, DF, BP og Theresa Scavenius (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 85 (S, V, DD, SF, M, KF, RV, BP og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 23 (LA, EL, DF, ALT, Jeppe Søe (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 108 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 1 (BP).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 93 (S, V, DD, SF, M, KF, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 15 (LA, DF, BP og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det gør fru Mette Thiesen. Værsgo. Velkommen.

Tusind tak. I må nøjes med mig i dag. Det kan ikke blive hr. Mikkel Bjørn, som jo har afstedkommet noget, a la hvad man kan kalde Mikkel Bjørn-effekten, fordi han er så dygtig til både at holde, hvad skal man sige, ministeren og regeringen i ørerne i forhold til at få pillet folk af, som generelt ikke burde få statsborgerskab, men også til at stille forslag i forhold til nogle, som åbenlyst har fået statsborgerskab, og som aldrig nogen sinde burde have haft det. Vi har jo stadig muligheden for at rette den fejl. Danmark skal ikke være et fristed for hårdkogte kriminelle, og denne her person, som er på det her lovforslag, Fasar Abrar Raja, har i årtier begået vold, våbenkriminalitet, narkosmugling og økonomisk svindel. Det er altså på tide, at vi sætter en stopper for hans deciderede misbrug af vores samfund. Når man systematisk undergraver samfundet, fortjener man altså ikke at være en del af det. Dansk statsborgerskab er en tillidserklæring; det er ikke en blankocheck til kriminalitet. Han har valgt en kriminel livsstil. Nu vælger vi at tage konsekvensen. Når man i årtier har tilhørt rocker- og bandemiljøet og foragtet vores love, har man også sagt farvel til de privilegier, som statsborgerskabet giver. Det her burde være et wakeupcall til alle dem, der tror, at de kan udnytte Danmark uden konsekvenser. Fratagelsen af Fasar Arbar Rajas statsborgerskab skal sende et klart signal, altså at Danmark ikke finder sig i livslang kriminalitet. Hvis ikke en person som Fasar Arbar Raja skal miste sit danske statsborgerskab, hvem i alverden skulle så? Han er en af de mest belastede personer i landet. Hvor går grænsen, hvis ikke den går her? Vi beskytter Danmark og danskernes sikkerhed, og ved at tage det danske statsborgerskab fra Fasar Arbar Raja viser vi, at vi prioriterer lovlydige borgere over hensynet til hårdkogte kriminelle. I Dansk Folkeparti gør vi det, som andre politikere desværre ikke tør, for i årtier har politikere netop talt om at sætte hårdt ind mod bandekriminelle. Nu gør vi det ved at fremsætte det her forslag, som jeg selvfølgelig stadig væk, måske lidt naivt, håber, at folk vil støtte og dermed fratage statsborgerskabet fra denne her hårdkogte bandekriminelle, som aldrig nogen sinde burde have fået tildelt dansk statsborgerskab i første instans. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg synes, det var lidt paradoksalt at sidde og lytte til debatten, da vi debatterede det første gang, altså ved førstebehandlingen. For der jo heroppe fra talerstolen og fra stort set samtlige partier var deciderede forsvarstaler for, at denne her hårdkogte kriminelle skulle beholde sit statsborgerskab. Det synes jeg er ret vildt. Hvordan i alverden kan man stille sig op på Danmarks fineste talerstol og forsvare en hårdkogt kriminel som Fasar Arbar Raja? Det virker ret absurd. Jeg håber stadig væk, måske naivt, at man vil støtte, at vi tager statsborgerskabet fra en hårdkogt og kriminel, der aldrig burde have haft det til at starte med, men jeg bliver jo nok desværre skuffet igen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, hvorfor hun tror, at Dansk Folkeparti, er det eneste parti i blå samling, som støtter det her lovforslag.

Ordføreren.

Jeg håber som sagt, at der er flere, der støtter det, og jeg vil blive rigtig glad, hvis der er flere, der støtter det, for det er det eneste rigtige at gøre. Men igen vil jeg sige: Nu må vi jo se, hvordan afstemningen falder ud.

Spørgeren.

Okay, så ordføreren mener, at der er flere partier i blå samling, der vil bakke op om ordførerens lovforslag?

Ordføreren.

Som sagt har jeg en forhåbning om, at der er et flertal for at vedtage det her lovforslag, for det er det eneste rigtige at gøre. Jeg håber også, at Frederik Vads parti vil stemme for, men igen vil jeg sige, at det nok desværre er et naivt håb at tro, at Socialdemokratiet på trods af alle de mange gode skåltaler ender med at gøre det rigtige. Men jeg kan jo blive overrasket.

Fru Pia Kjærsgaard.

Det var faktisk lige præcis det, jeg markerede for til hr. Frederik Vads første spørgsmål, for jeg syntes, det var lidt underligt. Og så vil jeg bare sige til fru Mette Thiesen: Forventer fru Mette Thiesen ikke også, at Socialdemokratiet stemmer for det her? Altså, det ville da være naturligt, for med de mange bemærkninger og udtalelser, der er kommet fra Socialdemokratiet, specielt hr. Frederik Vad, burde det jo ikke alene være blå blok. Så jeg følte mig lidt provokeret af hr. Frederik Vads første spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg har mistet evnen til – og det lyder måske lidt kynisk – at blive overrasket over eller provokeret af, at folk siger én ting og så gør noget andet, når de sidder herinde i Folketingssalen. Men jo, det er fuldstændig rigtigt, hvad fru Pia Kjærsgaard siger; man burde selvfølgelig som ansvarlig dansker stemme ja til det her forslag, for det gælder jo et menneske, som igennem så mange år har, hvad skal man sige, misbrugt den tillid, han har fået. Han har fået dansk statsborgerskab, den allerfineste gave, vi overhovedet kan give. Og hvad har han belønnet Danmark med? Hvad har han belønnet danskerne med? Kriminalitet og bedrag. Han har simpelt hen ikke lavet andet end at ligge samfundet til last, og derfor må vi selvfølgelig skille os af med ham, altså hans danske statsborgerskab.

Spørgeren.

Ja, eller man kunne i det mindste gå på talerstolen og ikke bare slippe af sted med en kort bemærkning, hvor man ikke rigtig blive udfordret, men altså gå på talerstolen, hvis ikke man vil støtte det her forslag. Det savner jeg virkelig. Det er godt, at Dansk Folkeparti gør det.

Ordføreren.

Jamen jeg er også stolt over om lidt at kunne stemme ja til at fratage statsborgerskabet fra en hårdkogt bandekriminel, som ikke har lavet andet end at ligge Danmark til last.

Den næste er hr. Anders Kronborg.

Jeg tror lige, vi forlader det offentlige gruppemøde i Dansk Folkeparti et kort øjeblik, og så vender vi igen blikket mod blå blok, som jeg forstår er en sammentømret familie efterhånden. Og så vil jeg bare høre, om det var mig, der misforstod det, og at ordføreren ikke ved, hvordan de andre blå partier stiller sig til det her forslag. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Nu var det ikke mig, der var til førstebehandlingen af det her lovforslag, som jeg også startede med at sige. Jeg har en forhåbning om, at dem, der vil Danmark det godt, stemmer for at fratage statsborgerskabet fra Fasar; det vil være det eneste rigtige. Jeg håber da også, at hr. Anders Kronborg vil stemme for det her forslag, for hr. Anders Kronborg har også været en aktiv stemme i debatten om indfødsret. Og jeg sætter utrolig stor pris på alle dem, som melder sig i koret og siger de rigtige ting. Men jeg er bare nødt til at sige, at respekten altså ikke følger med, hvis man ikke følger det op med handling hernede i Folketingssalen. Og der er jeg altså rigtig stolt af, at vi selvfølgelig gør det i Dansk Folkeparti. Man burde stemme ja til at fratage Fasar Abrar Raja – jeg kan ikke engang udtale det nærmest – hans danske statsborgerskab, for han burde aldrig have haft det.

Spørgeren.

Der er jo ingen tvivl om, at for mange har fået dansk statsborgerskab, og det har vi også strammet op på. Men blikket tilbage på blå blok, for som jeg forstod førstebehandlingen, er det eneste parti, der stemmer for det her lovforslag, Dansk Folkeparti. Så jeg vil bare høre: Bliver ordføreren skuffet over fru Inger Støjberg, over Det Konservative Folkeparti og over Liberal Alliance – alle dem, som man nu siger er sammentømret i den blå familie? Bliver man skuffet over, at de ikke kan støtte Dansk Folkepartis forslag?

Ordføreren.

Nej, jeg tror, jeg har mistet evnen til at blive skuffet over de her ting. Det er også derfor, jeg siger, at jeg er så glad for og stolt over, at jeg er i det eneste parti i Danmark, som rent faktisk mener det her, og som gør noget ved det. Så derfor vil jeg sige, at jeg er stolt af, at det, jeg siger udadtil, effektuerer jeg også hernede, og det gør vi i Dansk Folkeparti, nede i Folketingssalen, og det er der rigtig mange, der kunne lære meget af.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Jamen jeg var glad for det, ordføreren sagde, lige indtil hun sagde, at man var det eneste parti, der stemte for det her, for det er simpelt hen ikke korrekt. Altså, Borgernes Parti kommer også til at støtte det her. Så må Socialdemokratiet jo selv finde ud af, hvor meget proces man vil lave. Så vidt jeg er orienteret, stemmer Danmarksdemokraterne faktisk også for det her, men det kan vi jo få at se. Så lad os nu i stedet for alt det her procesfnidderfnadder snakke om, hvad det egentlige problem er. Det er den her massetildeling af statsborgerskaber til folk fra Mellemøsten og Afrika, som man overhovedet ikke er villig til at gøre op med fra Socialdemokratiets side, og så er det jo let nok at gøre det her til en proces. Men jeg kan jo lige rette både Socialdemokratiet og så også ordføreren for Dansk Folkeparti og sige, at Borgernes Parti også stemmer grønt til det her forslag. Tak.

Ordføreren.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen for at gøre det.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Man svælger sådan helt i selvfedmen fra Socialdemokraternes side, når de ved, hvad blå stemmer, uden at de ligesom skal spørge nogen fra blå blok. Jeg kan så betrygge om – det kan være en slags tredje eller fjerde erkendelse for hr. Frederik Vad – at Danmarksdemokraterne stemmer for det her forslag. Den femte erkendelse, som danskerne kan få, er, er Socialdemokratiet som sædvanlig snakker om en stram udlændingepolitik og gør ingenting. I kommer til at klaske jeres fingre ned på den røde stemmeknap lige om lidt, og på den måde bakker I jo op om sådan en mand, som I nu kommer til at stemme for. Så hr. Frederik Vad, man skal lade være med at have anerkendelserne og så ligesom ikke sætte handling bag ved ordene. Ellers skal man lade være med at stille sig op. Man skal i hvert fald ikke gøre sig klog på, hvad Danmarksdemokraterne gerne vil, uden at spørge Danmarksdemokraterne. Til Dansk Folkeparti vil jeg lige sige: Man skal lade være med sådan lige at melde os ude, inden man snakker med os. Men vi kommer til at støtte op om forslaget.

Ordføreren.

Jeg står her og smiler. Det var lige før, at solen kom ind lige i det øjeblik. Jeg synes, det er dejligt, at der er flere, der støtter vores forslag. Det var jeg ikke opmærksom på. Tak for at rette det. Det er jeg superglad for. Så det vil sige, at vi stadig væk mangler bl.a. Socialdemokratiet til at støtte det her forslag. Igen er jeg bare nødt til at sige, at da jeg sad og fulgte lidt med i førstebehandlingen, var det jo ret paradoksalt at høre de mange forsvarstaler for et af de mest kriminelle mennesker overhovedet, som aldrig nogen sinde burde have fået dansk statsborgerskab, der blev holdt fra den her talerstol. Men tak til hr. Kim Edberg Andersen. Det er jeg superglad for, nemlig at vi er flere, der bakker op om at fratage ham statsborgerskabet, og jeg håber da stadig væk, at det bliver vedtaget. Jeg håber heller ikke, at det bliver det sidste lovforslag, vi behandler, i forhold til det her. Vi mener i hvert fald i Dansk Folkeparti, at langt flere skal have frataget det statsborgerskab, de har modtaget, fordi naive politikere bare har sprøjtet dem ud.

Spørgeren.

Ordføreren rammer den jo faktisk sådan lige i ... der var en fodboldmetafor før, men nu vil jeg ikke sige resten. Men det gør ordføreren jo, for vi mangler Socialdemokratiet, men det gør vi jo altid, når vi snakker udlændingepolitik og stramninger. Så der er ikke noget nyt under solen dér. Vi mangler dem, når der skal handling til. Men de er der altid, når de skal have anerkendelse og skal i medierne. Så tak til ordføreren, men det er rigtigt: Danskerne mangler som sædvanlig Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Jeg kunne ikke være mere enig. Som sagt, og det vil jeg stadig væk sige: Hvis man er en fædrelandskærlig dansker, stemmer man ja til det her lovforslag.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Vi siger tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 15 (DD, DF, BP og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 85 (S, V, SF, LA, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 6 (KF og Mike Villa Fonseca (UFG)).

Lovforslaget er forkastet.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag. Der er flere, der har indtegnet sig. Det er om forslagets endelige vedtagelse. Det er ikke om ændringsforslaget. Der er ikke nogen, der ønsker at udtale sig om ændringsforslaget, så det vil sige, at forhandlingen om ændringsforslaget slutter, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, stillet af udlændinge- og integrationsministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og RV), som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig derefter om lovforslaget som helhed. Der er nogle, der har tegnet sig på, og jeg vil bare lige sige, at hvis vi skal styre afstemnings-A'et nu og måske også slukke det, vil jeg gerne have, at så mange som overhovedet muligt af alle dem, der har tænkt sig at tage ordet, lige kommer op og beder om ordet. Så kan vi også bedre vurdere, om vi skal slukke afstemningsanlægget, for så kan folk lave noget andet imens. Indtil videre har vi det tændt, og jeg vil gerne bede folk om at komme herop og melde sig på, hvis det er. Den første, der har bedt om ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for ordet. Danmark er vores hjem – et lille land med højt til himlen og dybe rødder i frihed, folkestyre og fællesskab, det smukkeste rige, vores forfædre har bygget op gennem mange generationer. Derfor skal vi også være påpasselige med, hvem vi åbner døren for og byder velkommen som en del af det danske folk. Statsborgerskab er ikke bare en juridisk formalitet, men en optagelse i et historisk og demokratisk fællesskab, vi har arvet, og som vi efter min overbevisning bør give videre i samme ånd. Det burde være en selvfølge, at vi ikke tildeler statsborgerskab til mennesker, der støtter stening, piskeslag eller sharialovgivning. Alligevel har vi netop vedtaget et ændringsforslag fra regeringen om at fjerne en konkret person fra lovforslaget – en islamisk leder, der har promoveret bøger med holdninger, som er direkte i modstrid med det danske demokrati og med vores grundlæggende værdier. Det er naturligvis positivt og et skridt i den rigtige retning, at regeringen vælger at fjerne den islamiske leder fra lovforslaget, men det er ikke et resultat af regeringens handlekraft. Det er et resultat af reaktioner udefra, en privatpersons skarpe opmærksomhed og borgerligt pres anført af Indfødsretsudvalgets formand, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Sandheden er bare, at det ikke er andet end en lappeløsning – en hurtig løsning, mens fundamentet under vores demokrati fortsætter med at smuldre. Hvis man som den her person har promoveret bøger, der forsvarer brutal religiøs lovgivning, og samtidig søger dansk statsborgerskab, skal alle alarmklokkerne ringe. Så burde systemet fange det. Det skal ikke være, fordi en borger gør os opmærksom på det, eller fordi pressen skriver om det, for det er vores ansvar at sikre, at de mennesker, vi tildeler statsborgerskab til, vil Danmark og alt det, vores samfund står for. At fjerne en konkret person fra lovforslaget er ikke at tage ansvar. Det er som at slukke en ildebrand med en vandpistol. Det ser handlekraftigt ud, men det løser absolut ingenting. Det er desværre meget sigende for regeringens tilgang til indfødsretsområdet: Reagér, når der er kritik, lap løs, når det brænder på, og sylt alt det, vi ikke kan blive enige om. Tilbage i oktober stillede vi i Liberal Alliance et krav i aftalekredsen om indfødsretsaftalen om, at der skulle indføres en screeningsmodel, der systematisk kan identificere antidemokratisk adfærd hos statsborgerskabsansøgere. Det er et enkelt krav, som opfyldt ville have forhindret sager som lige netop den her, men det ville regeringen ikke. I stedet valgte de ganske klassisk at sylte problemet i en arbejdsgruppe – en arbejdsgruppe, der her et halvt år efter stadig ikke er blevet nedsat, en arbejdsgruppe, der er i virkeligheden blot er en syltekrukke med etiketten: »Vi gør noget, bare ikke lige nu«. Da vi i Liberal Alliance derefter valgte ikke at stemme for lovforslaget om indfødsrets meddelelse, fordi vi ganske enkelt ikke kan bakke op om et system, hvor vi i blinde tildeler statsborgerskab til potentielle antidemokrater, så blev vi smidt ud af aftalekredsen. Det er, som om regeringen ikke har forstået meningen med grundlovens § 44, stk. 1: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.« Vi har altså et ansvar for at sikre, at vi ikke igen og igen ender i en situation, hvor vi tildeler statsborgerskab til personer, der udviser foragt for de værdier, vores samfund bygger på. Regeringen har ellers brystet sig af, at den er sat i verden for at tage de svære, nødvendige og ansvarlige beslutninger, men når det handler om noget så vigtigt som at beskytte vores demokrati mod mennesker, der vil undergrave det, svigter regeringen. Så lukker man bare øjnene. Det synes jeg er direkte uansvarligt. Så kære regering: Der er behov for en reel løsning og ikke flere lappeløsninger. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er par korte bemærkninger. Først er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg skal lige høre: Ved ordføreren, hvordan Liberal Alliance stemte på indfødsretsområdet f.eks. fra 2019-2022?

Ordføreren.

Ja, det ved jeg godt. Da var vi en del af aftalekredsen for indfødsretsaftalen, og vi stemte derfor for lovforslagene.

Spørgeren.

Er det så på grund af en ny erkendelse lidt a la Socialdemokratiets erkendelse eller de flotte ord, man nu sagde om den skadelige tilgang, at man nu ikke stemmer for det her lovforslag? Var det så det samme svigt, som da LA svigtede i 2019-2022, man nu anklager Socialdemokratiet for? Da gav man også statsborgerskab til en række mennesker, som ikke burde have fået det.

Ordføreren.

Det mener jeg på ingen måde er det samme. Vi blev klogere i Liberal Alliance, og det har jeg sådan set også stået heroppe og erkendt fra talerstolen så sent som ved den sidste tredjebehandling af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Vi er kommet med et nyt udspil om vores nye politik på området, og vi er sådan set klar til at indføre det. Men selv om det faktisk ville løse nogle af de problemer, som Socialdemokratiet selv snakker så højt om og gerne vil løse, siger de bare, når vi så kommer med løsningsforslagene: Ellers tak, det vil vi ikke. Så vil de hellere sylte det i en arbejdsgruppe, der er stadig ikke er blevet nedsat.

Den næste korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig siger, at det var en årvågen borger, der gravede information frem om denne ansøger til statsborgerskab. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det var for en borger.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg kaldte det en opmærksom borger, men jeg tror ikke, at det er nogen hemmelighed, at meget af det, der blev skrevet om i pressen, kommer fra bl.a. Eva Gregersen, som har skrevet nogle ting på de sociale medier omkring lige præcis den her person. Det har gjort, at vi jo så i Indfødsretsudvalget har undersøgt personen en lille smule nærmere. Det har jo så resulteret i, at vi ønsker mere inddragelse også i forhold til borgerens perspektiv, og i, at det jo så er Indfødsretsudvalget, der skal tage den endelige beslutning, i forhold til om vedkommende skal have statsborgerskab eller ej.

Spørgeren.

Jeg har hørt et rygte om, at Peter Jensen også har gravet ting frem om denne borger, så jeg kunne godt tænke mig at høre, om fru Sandra Elisabeth Skalvig også har fået henvendelser fra Peter Jensen om denne borger. Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvad det konkret er, ordføreren og ordførerens parti har undersøgt omkring denne her borger. Jeg har læst Eva Gregersens opslag, som vist handler om, at ansøgeren har haft et opslag, hvori vedkommende har henvist til en encyklopædi på 4.000 sider, og hvoraf det her så rigtignok fremgår et sted. Men hvad mere har man helt konkret gravet frem om denne ansøger? Har ordføreren for det første fået henvendelser for Peter Jensen, og hvad har man for det andet konkret fundet frem?

Ja tak; ja tak. Nu får ordføreren ordet til besvarelse.

Nej, jeg har ikke modtaget henvendelser fra Peter Jensen, som det omtales her. I forhold til hvad jeg har undersøgt nærmere, vil jeg sige, at jeg har undersøgt nogle af de ting, som bl.a. Eva Gregersen kommenterer på i sit opslag på sociale medier omkring promovering af bøger, som måske ikke flugter særlig godt med danske værdier. Derudover har vi jo så i fortrolig form fået oversendt alle sagsakter på denne her konkrete ansøger, og der vil jeg da sige, at der også er nogle ting, der springer mig i øjnene.

Den næste korte bemærkning er til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg vil da på Det Konservative Folkepartis vegne gerne udtrykke glæde over, at LA nu har fundet ud af, hvordan det er, regeringen håndterer indfødsretsområdet. Man lever jo bl.a. ikke op til aftalen, som blev indgået i 2021, bl.a. i forhold til Kriminalregisteret, hvor man jo ikke kan gå mere end 10 år tilbage i tiden og se, om folk har begået kriminalitet, og ministeren har jo også flere gange sagt, at man stadig væk ikke kan garantere, at der ikke er kriminelle udlændinge på lovforslaget om indfødsrets meddelelse. Så vil vi jo gerne i Det Konservative Folkeparti have mere individuel sagsbehandling. Det har man heller ikke været interesseret i. Nu har regeringen så lovet at nedsætte en ekspertgruppe, hvor vi jo så kan konstatere, at der nu her efter snart et halvt år stadig væk ikke er sket noget. Så hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg synes, det er dybt kritisabelt, at der bliver ved med at dukke den ene fejl efter den anden op på indfødsretsområdet ovre fra ministeriet af, og så har man bare nogle udfordringer, man ikke tager alvorligt. Vi har bl.a. Kriminalregisteret, hvor vi i de mindre sager kun kan gå 10 år tilbage, men det er altså personer, som er udelukket fra at blive tildelt statsborgerskab. Derudover står vi med den her problematik, i forhold til at vi giver statsborgerskab til personer, som jeg på baggrund af antidemokratisk adfærd og handling i hvert fald mener overhovedet ikke burde have haft det. Der råber regeringen også bare op omkring, at uha, det vil de også gerne gøre noget ved, men de gør bare ikke noget ved det, og jeg synes, det er dybt problematisk, og jeg synes, det er dybt uansvarligt.

Spørgeren.

Ja, det kan vi kun være enige om, og fra Konservatives side kom vi jo med et forslag omkring konventionerne, som spænder ben for, at vi bl.a. kan udvise kriminelle udlændinge. Blandt andet ønskede vi jo, at vi skulle træde ud af den europæiske menneskerettighedskonvention og træde ind igen med forbehold for artikel 8, som er om retten til familieliv, og også, at vi ikke skulle ratificere statsborgerretskonventionen. Regeringen forsvarer jo så ligesom det her med konventionerne med, at man har ansat den her ambassadør, godt nok på deltid, som udvalget jo gerne vil tale med. Nu har vi så fået at vide fra regeringens side, at vi ikke må mødes med den her deltidsambassadør og stille spørgsmål til, hvad det er for et arbejde, ambassadøren laver. Hvad tænker ordføreren om det?

Tak! Vi hører nu ordføreren.

Jeg synes, det er dybt mærkværdigt. Altså, et er, at jeg også lidt føler, at de sylter det her med at tage et opgør med konventioner, der står i vejen for, at vi kan føre den udlændingepolitik, som ville være det bedste for Danmark. Men når man så prøver at tage et lille skridt, bliver det en konventionsambassadør på deltid. Altså, hvor meget tid har en konventionsambassadør på deltid? Og når Udlændinge- og Integrationsudvalget så ønsker at skabe noget dialog for at høre om, hvad det er, man prioriterer, og hvad det er, ambassadøren kommer til at prioritere, så får vi bare et blankt nej i forhold til et møde, hvor vi kunne blive klogere på det her.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg synes, ordføreren står på talerstolen med en enormt stor politisk selvtillid på vegne af Liberal Alliance på udlændingeområdet og specielt indfødsretsområdet. Jeg ved godt, at blå samling har truffet en eller anden beslutning om, at man skal bilde danskerne ind, at alting sejler på udlændingeområdet. Jeg vil bare sige: Vi har de strammeste statsborgerskabsregler i Danmark i 40-50 år, de strammeste statsborgerskabsregler! Ordføreren tilhører et parti, som i virkeligheden ikke har eksisteret i særlig mange år, men som i løbet af de meget få år har haft alle holdninger på udlændingeområdet fra åbne grænser til lukkede grænser. Man har haft alle holdninger på meget få år, og nu står vi i en situation, hvor alt ikke er godt, og hvor der er masser, der skal gøres bedre. Men vi står i en situation, hvor vi de sidste 5 år har skabt de strammeste regler på statsborgerskabsområdet overhovedet nogen sinde. Så jeg kunne godt tænke mig at bede ordføreren om bekræfte – inden kampagnemaskinen kører videre – om det ikke er rigtigt, at det er på Socialdemokratiets vagt, at vi har fået de strammeste statsborgerskabsregler vel i 50 år?

Ordføreren.

Jeg anerkender, at vi lavede en aftale både i 2018, mindes jeg det var, og så har vi lavet en aftale igen i 2021, hvor vi har skærpet kravene til at blive tildelt dansk statsborgerskab. Det anerkender jeg fuldstændig. Men vi står også med en udfordring om, at på trods af de skærpede krav tildeler vi stadig statsborgerskaber til personer, der vil undergrave vores samfund. Det mener jeg dybt seriøst at vi skal tage alvorligt, og det er det, jeg ikke mener at Socialdemokratiet gør. Hr. Frederik Vad har selv været en af dem, der har snakket højest omkring det her, og jeg er fuldstændig enig med hr Frederik Vad. Og det er også derfor, jeg er dybt bekymret over, at man ikke tager det her mere alvorligt, end man gør, og ikke ønsker at lave en aftale med Liberal Alliance om, at vi skal have en screeningsmodel; vi skal kunne sortere de her mennesker fra. Jeg mangler stadig svar på, hvorfor Socialdemokratiet og resten af regeringen ikke ønsker det her.

Spørgeren.

Ordføreren svarer jo ikke, og det er, fordi sandheden er, at de stramninger af regler på statsborgerskabs- og udlændingeområdet generelt, som Socialdemokratiet siden 2019 har været drivende i at få gennemført, er stramninger, som Liberal Alliance ikke har leveret, i den tid man har været parti, og i den tid man har haft magt. Vi har hævet gebyrerne for statsborgerskab, vi har indført bopælskrav, og vi har gjort det muligt at fratage statsborgerskabet, bl.a. fra fremmedkrigere. Vi har nu indført nogle stramninger, som siger, at hvis man har en ubetinget fængselsdom, kan man som udgangspunkt ikke få dansk statsborgerskab. Der skal gøres meget mere, men luk ned for den der blå kampagne, for vi har de strammeste regler på det her område nogen sinde, og det er Socialdemokratiet, der har leveret dem.

Ordføreren.

Jeg anerkender fuldstændig, at vi har strammet reglerne på det her område. Jeg vil også anerkende hr. Lars Boje for at sige, at Liberal Alliance har rykket sig på det her område. Men vi står stadig i situation, hvor antidemokrater bliver tildelt et dansk pas, og dem mener jeg ikke vi skal tildele et dansk pas. Jeg mener, at vi skal gøre noget for at lukke det hul, der er, men det ønsker Socialdemokratiet tilsyneladende ikke.

Tak. Nu er der lidt et dilemma, i forhold til om vi skal slukke for afstemnings-A'et. Jeg vælger at slukke for det, men det er, fodi det ud fra dem, der har tegnet sig ind nu, ser ud, som om at der godt kan gå i en rum tid, også fordi udlændinge- og integrationsministeren har meddelt, at han ønsker at gå på talerstolen som afslutning. Så jeg beder om forståelse for, at det måske kan gå hurtigere, og at det måske også kan gå lidt langsomt, men jeg vurderer alligevel, at det kommer til at tage så lang tid nu, at vi slukker for afstemnings-A'et. Men vær lige obs på, at det jo kan gå hurtigere, end vi sådan lige regner med nu. Næste korte bemærkning er til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Der har desværre indsneget sig en uskik i Folketingssalen, hvor nogle af vores kolleger nævner borgere i denne sammenhæng i Folketingssalen. Det handler om borgere, som har indgivet oplysninger i fortrolighed, og man burde forvente, at den fortrolighed bliver respekteret. Vi får mange henvendelser fra mange borgere i forskellige sammenhænge, og de forventer en form for fortrolighed. Det bliver så gang på gang nu brudt. Jeg synes, det er en uskik. Jeg synes, at formanden skal skride ind, når det sker. Jeg synes, at Præsidiet skal tage det her op, altså i Præsidiet, til en principiel snak om, at borgere, der har indgivet oplysninger i fortrolighed, også kan forvente, at den fortrolighed bliver respekteret. Jeg er meget ked af den tendens, der er ved at indsnige sig. På mange områder skrider det her i Folketingssalen, og jeg bryder mig ikke om det. Er ordføreren enig i min bemærkning?

Jeg kan jo med det samme meddele hr. Alex Ahrendtsen, at når det er et ønske fra et medlem, at det skal diskuteres, så vil jeg sørge for, at det bliver diskuteret i Præsidiet, altså i forhold til hvem man refererer til. Så hermed er der givet tilsagn om, at det skal jeg sørge for bliver diskuteret. Ordføreren.

Jeg er meget enig i det, hr. Alex Ahrendtsen siger, og som udgangspunkt debatterer jeg heller ikke henvendelser, der er modtaget i fortrolighed. Jeg tror bare, jeg vil sige, at jeg er meget enig i det, ordføreren siger. Jeg synes også, det er en uskik, at man er begyndt at debattere fortrolige henvendelser, som vi i Indfødsretsudvalget også får fra private borgere.

Spørgeren.

Tak til tredje næstformand i formandsstolen for at tage det seriøst og tage det op i Præsidiet. Jeg glæder mig til at høre, hvad man når frem til. Det er en vigtig debat, fordi borgerne skal kunne stole på, at man behandler deres henvendelser i fortrolighed, især i følsomme sager. Tak til ordføreren for en rigtig god tale og for også at imødekomme min henvendelse. Og tak til Liberal Alliance for samarbejdet på det område. Jeg vil også sige tak for at indrømme, at man har rykket sig. Man skal aldrig være for stor til at indrømme, at man har ændret holdning. Vi ved jo alle sammen det er lettere at indtage Jerusalem end at erkende sine fejl.

Ordføreren.

Selv tak for et rigtig godt samarbejde med Dansk Folkeparti. Og selv om jeres indfødsretsordfører ikke er her, vil jeg gerne særlig takke for det samarbejde, som jeg har med hr. Mikkel Bjørn.

Næste korte bemærkning er til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg synes i virkeligheden, det er bemærkelsesværdigt med denne historiske dag – for det er en historisk dag. Det er meget, meget sjældent, at vi her i Folketingssalen har pillet en ansøger af et lovforslag. Altså, det er, sådan som jeg erindrer det, sket meget få gange – ikke engang i Dansk Folkepartis guldalder i 00'erne pillede man nogle af de antidemokratiske kræfter af forslag, som man var med til at give dem statsborgerskab med. Det gør man nu under en socialdemokratisk ledet regering. Så jeg vil bare spørge ordføreren, om man ikke vil anerkende, at det er historisk, at vi ser en ansøger, der er antidemokrat, og som vi vælger at pille af forslaget og sende til en partshøring. Er det ikke historisk?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig også, jeg nævnte det i min tale, altså at jeg fuldt ud anerkender, at det her er positivt, og at det er et skridt i den rigtige retning. Men som jeg også nævnte, mener jeg ikke, at fortjenesten er regeringens. Jeg mener, at fortjenesten særlig ligger hos dem, der har presset på i den offentlige debat, og mere direkte hos Indfødsretsudvalgets formand, hr. Mikkel Bjørn, der har presset på her.

Spørgeren.

Men nu er det immer væk den regering, vi har, som sidder med regeringsansvaret i Danmark. Jeg ved også, at fru Sandra Elisabeth Skalvigs parti også har siddet med regeringsansvaret og også har haft udenrigsministerposten i Danmark, og jeg erindrer ikke, at hr. Anders Samuelsen tog rundt og besøgte lande og udfordrede konventioner osv. Det har været på den her regerings vagt. Det er på den her regerings vagt, at vi piller folk af lovforslaget, og det er på den her regerings vagt, at vi har den historisk strammeste udlændingepolitik – den strammeste udlændingepolitik nogen sinde i danmarkshistorien. Vil ordføreren ikke anerkende det?

Ordføreren.

Men man løser jo ikke udfordringen ved at pille én person af et konkret lovforslag. Der er stadig personer på det her lovforslag, som ikke deler vores grundlæggende værdier. De bliver jo ikke pillet af. Det er én person, I piller af, men resten bliver jo ikke engang undersøgt. Det synes jeg vi skal tage et opgør med, for det mener jeg ville være at tage problematikken alvorligt, og det synes jeg ikke Socialdemokratiet gør.

Den næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Når vi nu er færdige med det socialdemokratiske gruppemøde, hvor man sidder og glaserer sig selv i ros, vil jeg gerne anerkende Liberal Alliance for en rigtig god tale. Jeg kunne stadig godt ønske, at man stemte nej konsekvent, som vi gør i Dansk Folkeparti, men jeg anerkender også, at Liberal Alliance er kommet et stykke vej. Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. Vi har ad flere omgange omtalt Mikkel Bjørn-effekten, som jo har gjort, at vi står et helt andet sted på indfødsretsområdet i dag, end man gjorde for bare ganske år siden. Det er på grund af hr. Mikkel Bjørn. Den er ikke længere. Men jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren ikke er enig med mig i, at hvis man virkelig mener det, som man siger fra Socialdemokratiets side, vil man selvfølgelig indkalde til forhandlinger lige med det samme? For vi kan jo stadig væk se, at der er huller, hvor antidemokrater, islamister og folk, som aldrig nogen sinde burde hverken være i Danmark eller i hvert fald som minimum slet ikke burde få statsborgerskab, stadig slipper igennem det net, man har lavet. Når de stadig kan slippe igennem det net, er det net ikke effektivt nok. Er ordføreren ikke enig med mig i det?

Tak. Ordføreren.

Jeg er meget enig. Jeg ved, at vi er i hvert fald fire borgerlige partier, der gang på gang hernede i salen har opfordret til, at der bliver indkaldt til forhandlinger på det her område. Vi står parate til at komme med løsninger og til at indgå i en konstruktiv forhandling om at finde en løsning på det her område, hvor der er en problematik, som jeg egentlig hører at et flertal i Folketinget er enige om. Problemet er, om man er enig i, at vi skal handle på det lige nu. Det mener jeg vi skal, men det mener regeringen tilsyneladende ikke vi skal.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er sådan set fuldstændig enig. For at være helt ærlig er det eneste rigtige at gøre på indfødsretsområdet sådan set at stemme om hver enkelt ansøger, sådan at hvert folketingsmedlem med ansvar kun for egen overbevisning stemte for eller imod og stod til ansvar for dem, man skal gav statsborgerskab. Det ville også være mere i grundlovens ånd, i forhold til hvordan det var med den oprindelige indfødsret. Men det kommer jo nok desværre ikke til at ske, selv om vi kunne ønske det i Dansk Folkeparti i stedet for den her politiske dovenskab, hvor man bare massetildeler fuldstændig vildt og blodigt. Men tak til ordføreren. Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal have nogle forhandlinger, og at vi skal have lukket de her huller effektivt.

Tak. Ordføreren.

Tak for det. Jeg er meget enig.

Næste korte bemærkning er til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes jo egentlig også bare, at denne her debat mere skal munde ud i, at man erkender, at man har taget fejl, og at man nu har ændret opfattelse. Det vil jeg altså virkelig ønske, at der var mange andre, der gjorde. Lad os dog holde det på det plan, i stedet for at det er så patetisk, at man påberåber sig retten til at have gjort det rigtige, hvilket bestemt ikke har været i det rigtige. Jeg må bare sige, at der lige er fremkommet oplysninger om, at vi i år 2096 er i midretal i forhold til egentlige danskere. Det synes jeg egentlig burde være en meget, meget større debat end det her, hvor der er en enkelt, der bliver pillet af et lovforslag, og hvor der, som ordføreren siger, burde være mange flere, der blev pillet af, fordi der stadig væk er nogle betændte personer, men det omtaler man ikke. Jeg synes stadig væk, at situationen er ualmindelig alvorlig for Danmarks vedkommende. Den er i hvert fald ikke til, at Socialdemokratiet skal bryste sig af noget som helst.

Ordføreren.

Jeg meget enig i det, fru Pia Kjærsgaard siger.

Ønsker fru Pia Kjærsgaards sin anden korte bemærkning? Nej. Næste korte bemærkning er til hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg synes, det er en lille smule komisk, hvis jeg skal være helt ærlig, at Liberal Alliance og resten af den blå familie mener, at vi skal have nogen som helst tillid til, at det er den borgerlige familie, der skal kunne løse det her problem. Vi har lige haft et konkret forslag fra Dansk Folkeparti. Respekt for det! Der stemte firkløveret hos de borgerlige jo lyskryds, altså nogle stemte grønt, nogle stemte gult, og nogle stemt rødt. I er jo overhovedet ikke enige på det her område. Det synes jeg er en lille smule spøjst. Jeg synes, at ordføreren sagde noget interessant lige før, nemlig at Liberal Alliance var helt enige, når Dansk Folkeparti siger, at vi skal behandle hver enkelt ansøger hernede i Folketingssalen, som har ansøgt om statsborgerskab. Så det vil jeg bare bede ordføreren om lige at gentage og måske sætte lidt flere ord på, for det i hvert fald nyt for mig.

Ordføreren.

Det, jeg sagde, at jeg var enig i, af det, fru Mette Thiesen sagde, var den sidste del, der handlede om, at der skulle ske noget på området, og at der skulle indkaldes til forhandlinger, og ikke at vi i Folketingssalen skal sidde stemme enkeltvis. Jeg synes til gengæld, at vi skal have en meget mere individuel sagsbehandling i Indfødsretsudvalget. Så kan vi jo tage dem, der så er positive, og sætte dem på et lovforslag sammen. Det er vi egentlig ikke afvisende over for. Men i forhold til mere individuel sagsbehandling tror jeg at vi er enige med Dansk Folkeparti.

Spørgeren.

Så konklusionen på det her må være, at det var ordføreren så ikke enig i alligevel. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er uenige. Konservative ved vi efterhånden ikke hvad mener på det her område, og med Danmarksdemokraterne er det sådan, lidt ligesom vinden blæser. Altså, hvordan skal den danske befolkning helt ærligt på et så vigtigt område kunne regne med den nye borgerlige firkløver, når I ikke engang kan blive enige om sådan noget som det her? Med Socialdemokratiet er det er noget andet; vi fremlægger klart og tydeligt, hvad vi mener, og arbejder i den retning. Der har været nogle store fremskridt, som jeg ikke vil gentage. Mange af min kollegaer har været inde på det. Jeg vil bare spørge igen: Hvordan skal nogen dansker kunne have tillid til, at den borgerlige firkløver kommer til at løse det her problem? For I er jo ikke enige.

Ordføreren.

Helt seriøst er vi fire forskellige borgerlige partier, men jeg kan love hr. Thomas Skriver Jensen, at vi hurtigere kan blive enige om en ny indfødsretsaftale, end hvad regeringen, altså Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, kan blive enige om. For I er ikke blevet enige om særlig meget indtil videre. I kan ikke engang blive enige om, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, for den er ikke blevet nedsat endnu. Men jeg kan garantere for, at kommer det til, at vi vinder valget og får en borgerlig regering, så skal vi nok også blive enige om at finde en langt bedre løsning på det her område.

Ja tak! Næste korte bemærkning er til hr. Lasse Haugaard Pedersen, Socialdemokratiet.

At man piller en person af lovforslaget, bliver i ordførerens tale omtalt som at slukke ildebrande med en vandpistol – sådan husker jeg i hvert fald det blev sagt. Det foranlediger mig til at spørge: Hvor mange personer blev pillet af lovforslagene, sidst blå blok havde magten?

Ordføreren.

Så vidt jeg ved, er det første gang, man har et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvor vi står ved tredjebehandlingen og piller en person af. Jeg tror, at der en enkelt gang har været en person, der ikke er kommet på lovforslaget, som man har valgt at udelukke. Men så vidt jeg ved, er der aldrig før en person, der er blevet pillet af et lovforslag om indfødsretsmeddelelse. Det synes jeg da også er positivt, men det gør jo ikke, at man løser hele problematikken, for hvad med alle de andre, der er på det her lovforslag? De er jo ikke blevet undersøgt.

Spørgeren.

Så hvis man ser bort fra processen i det, er det én person, sidst blå blok havde magten, og én person under den her regering, og da man gjorde det, sidst blå blok havde magten, var det på foranledning af Det Konservative Folkeparti. Så på den måde kan jeg ikke forstå kritikken der. Men der bliver også sagt, at man hurtigt kan nå til enighed om en ny indfødsretsaftale, og det foranlediger mig så til at spørge: Hvorfor var det, at man så ikke strammede op på de her regler, dengang Liberal Alliance havde magten?

Ordføreren.

Jeg tror egentlig, at jeg mere end én gang i dag har sagt, at ja, vi har i Liberal Alliance rykket os på det her område. Derudover er det svært for mig, der blev valgt ind i 2022, at begynde at tale om, hvad det var, der skete i Liberal Alliances gruppelokale, før jeg selv blev valgt ind. Så der må jeg være svar skyldig – bortset fra at kunne sige, at ja, Liberal Alliance har rykket sig, også i den tid, som jeg har siddet i folketingsgruppen, og den tid, jeg har været indfødsretsordfører.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Peder Hvelplund, der får ordet som ordfører. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at ønske de godt tusind borgere, som optræder på det her lovforslag, som vi tredjebehandler i dag, tillykke og byde dem velkommen som statsborgere, som nu har de fulde demokratiske rettigheder og kan deltage i folketingsvalg og få et dansk pas. De har været igennem en lang og særdeles besværlig proces med adskillige bureaukratiske benspænd for at opnå den rettighed, men de er nu trods alt nået næsten frem til målstregen. De skal jo deltage i en grundlovsceremoni, før de endegyldigt kan kalde sig danske statsborgere og kan deltage i folketingsvalg. Jeg synes, det er en demokratisk forudsætning, at de borgere, der bor og har permanent ophold i et land, også har muligheden for at være med til at øve indflydelse. Derfor synes jeg også, det er en demokratisk skændsel, når vi kan se, at 11,4 pct. af de borgere, der i dag opholder sig i landet, ikke har muligheden for at kunne øve indflydelse på det land, hvor de bor og opholder sig. Det er klart, at det ikke vil være dem alle sammen; der vil være nogle, der er her midlertidigt, men der vil være mange, der er her permanent, så det er her, de bor; det er her, de arbejder; det er her, de har deres dagligdag; og det er her, de har deres liv. Derfor skal de selvfølgelig også have muligheden for at kunne deltage med fulde rettigheder i det demokratiske samfund, så vi ikke får et A- og et B-hold. Men som konsekvens af at Folketinget gradvis har gjort det sværere og sværere at opnå statsborgerskab og dermed stemmeret til Folketinget, er der en større og større del af befolkningen, som ikke har de rettigheder, og det er altså i dag 11,4 pct., som ikke har de rettigheder. Det lovforslag, vi behandler i dag, giver så tusind af de borgere de fulde rettigheder, men der er et element i det her lovforslag, som jeg mener er en demokratisk skamplet, og det er det, at man ved et ændringsforslag piller én borger af det her lovforslag. Der er to elementer i det, som er særlig bekymrende. Det første element er hele processen i forhold til den måde, som vi normalt behandler statsborgerskabssager på i Danmark. Der er det jo normalt sådan, at en række partier går ind i et lukket rum og laver en indfødsretsaftale, hvor man opstiller nogle kriterier, som efter Enhedslistens mening er alt for stramme og rigide, men man aftaler nogle kriterier, og de partier giver så hinanden håndslag på – man laver en gentlemanagreement – at når borgere opfylder de kriterier, man har listet op, så stemmer man også for ved tredjebehandlingen af lovforslaget. Det giver jo en eller anden form for forudsigelighed for borgere, i forhold til hvilke kriterier det er, man skal opfylde for at kunne opnå statsborgerskab. Kan det betale sig at gå igennem den langsommelige proces med adskillige krav, der skal opfyldes, og gebyrer, der skal betales? Men det gør man, fordi man ved, hvilke kriterier der skal opfyldes for at opnå statsborgerskab. Det går man her ind og ændrer grundlæggende ved at sige, at her står vi med en borger, som har gennemført processen og har gjort alt det, vi har bedt borgeren om at gøre, men når borgeren så når frem til målstregen, ændrer man lige pludselig kriterierne. Så er det nogle andre regler, der gælder, end dem, man startede med at liste op. Og efter min og Enhedslistens opfattelse bør det jo være sådan, at når man opstiller nogle kriterier; at når staten opstiller nogle kriterier over for borgeren, over for individet, så skal individet eller borgeren også vide sig sikker på, at det er de kriterier, man skal opfylde, uanset om det gælder om, at man skal have et kørekort, eller om det handler om, at man skal have statsborgerskab. Det princip fraviger man; det fraviger regeringen og partierne bag indfødsretsaftalen med det ændringsforslag, de stiller her i dag. Det andet element, som er stærkt betænkeligt i forhold til det, er, om det her overhovedet er i overensstemmelse med konventionerne. Regeringen anerkender det selv. Nu læser jeg op fra betænkningen, hvor det fremgår tydeligt: »Der er således en væsentlig procesrisiko forbundet ved at udtage den konkrete ansøger fra lovforslaget med henblik på yderligere sagsoplysning.« Der er en væsentlig procesrisiko, skriver man. Det er en alvorlig stramning af det, vi nogle gange ser i lovforslag eller betænkninger, hvor man anerkender, at der kan være en procesrisiko. Her anerkender man, at der er en væsentlig procesrisiko, hvilket jo underforstået må betyde, at der er en overvejende stor sandsynlighed for, at det her vil være i strid med konventionerne. Med den oplysning er det jo indlysende, at regeringen også beder Folketinget om her at stemme for et lovforslag, som med det her ændringsforslag indebærer en væsentlig risiko for konventionsbrud, fordi en række partier bakker op om det. De eneste partier, der ikke har bakket op om det her, er Radikale Venstre og Enhedslisten, og nu sidder Alternativet ikke i Indfødsretsudvalget, men jeg går ud fra, at de næppe heller ville have bakket op om det her ændringsforslag. Men de andre partier går med åbne øjne ind i et konventionsbrud. Det synes jeg er særdeles alvorligt, og jeg synes faktisk, at det er en demokratisk skamplet. Jeg mener, at det grundlæggende må være sådan, at vi ikke udvider demokratiet ved at begrænse de demokratiske rettigheder. Vi udvider ikke demokratiet ved at fratage borgerne den grundlæggende rettighed, det er at kunne stemme til et folketingsvalg. Og derfor synes jeg, det er betænkeligt og som sagt en demokratisk skamplet, at en række partier bakker op om et ændringsforslag, som betyder, at vi hermed kommer til med overvejende sandsynlighed at bryde konventionerne, og at vi i hvert fald kommer til at krænke individets rettighed i forhold til at kunne være sikker på, at når staten opstiller kriterier, så kan man også være sikker på, at det er med en vis troværdighed, at staten gør det, og at staten står ved sine ord, i forhold til at hvis man opfylder de kriterier, så opnår man også det, man er blevet stillet i udsigt. Men som jeg startede med at sige, er det her trods alt en glædelig dag, fordi vi kan byde velkommen til godt tusind statsborgere, som har været igennem en langsommelig proces for at opnå den rettighed, det er at kunne få de fulde demokratiske rettigheder og kunne deltage i parlamentariske valg i det land, hvor man bor og har permanent ophold. Så et stort tillykke til dem. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Det er jo ikke rigtigt, at det er en rettighed at stemme til det danske folketingsvalg, hvis man ikke er dansk statsborger. Man skal jo have det danske pas. Man skal være dansk statsborger – både for at stille op til og stemme til det danske folketingsvalg. Nu er det meget væsentligt at understrege, er det jo er partierne i aftalekredsen, V, M og S, der har stillet det her ændringsforslag. Det vil sige, at aftalekredsen omkring indfødsret også er enige om, at det her ændringsforslag skal stilles. Og det er sådan, at når man skal have dansk statsborgerskab i Danmark, så skriver man under på en tro og love-erklæring omkring danske værdier. Lad mig bare komme med et par eksempler. Lad os tage et tænkt eksempel. Det kunne være en, der prædiker; vedkommende prædiker f.eks., at hænderne skal hugges af, hvis man stjæler fra supermarkedet; at kvinder skal stenes ihjel, hvis de er utro. Mener Enhedslisten, at det er danske værdier, og at det er nogle personer, vi skal forære et dansk pas?

Ordføreren.

Nu er det jo rigtigt, at i Danmark er statsborgerskab knyttet sammen med valgretten, og derfor handler statsborgerskab jo grundlæggende om, at man får muligheden for at kunne deltage i de parlamentariske valg. Det er jo netop derfor, det er en skamplet, at borgere, der har lovligt og permanent ophold her i landet, ikke har muligheden for at kunne deltage i valg. Så spørger hr. Anders Kronborg, om der kan være nogle ting, som gør, at man ikke skulle kunne opnå stemmeret. Altså, vi har jo siden 1849-grundlovens vedtagelse gradvis udvidet de demokratiske rettigheder. Vi har sikret, at også forbrydere kan få stemmeret. Vi har sikret, at uformuende også kunne få stemmeret. Principielt bør det jo være sådan, at mennesker skal have muligheden for at kunne stemme, også selv om man har begået noget kriminelt. Så skal man straffes for det, man skal retsforfølges, og man skal stilles for en domstol, men at begynde at sige, at folk kan udøve handlinger, som gør, at de skal miste retten til at kunne stemme til et folketingsvalg, synes jeg er helt uacceptabelt. Jeg er helt med på, at når vi tildeler statsborgerskab, kan der være karensperioder forbundet med kriminalitet.

Spørgeren.

Vi er netop i gang med at tildele statsborgerskaber nu, og der står i grundlovens § 44, at det kun kan ske ved lov. Vi er endnu ikke færdige med lovbehandlingen, og der har vi fundet det nødvendigt i forbindelse med den lovbehandling at stille et ændringsforslag om det, at en borger bliver taget af lovforslaget. Men jeg synes, at ordføreren mangler at svare på det, jeg reelt spørger om. Igen kunne et tænkt eksempel være en prædikant, der prædiker sharialovgivning og vil have, at kriminelle skal have hugget hånden af, hvis man stjæler en pakke tyggegummi i et supermarked. Det kunne være, man mener, at naboens kone skal stenes ihjel – stenes ihjel! – hvis vedkommende er utro. Mener Enhedslisten, at det er danske værdier, og at sådanne personer fortjener et dansk pas?

Ordføreren.

Det er absolut ikke demokratiske værdier, og jeg vil til enhver tid bekæmpe den slags synspunkter. Men det er da ufattelig naivt, at ordføreren står og forestiller sig, at de holdninger forsvinder, fordi vedkommende ikke får muligheden for at stemme til et folketingsvalg. De holdninger skal bekæmpes fra dag et, hvor man møder dem, men at forestille sig, at man skal styrke demokratiet ved at begrænse det, er da fuldstændig tåbeligt og naivt – undskyld mig.

Den næste korte bemærkning er til hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen. Jeg synes, at hr. Peder Hvelplund med en enkelt sætning i den tale får forklaret alle danskere, præcis hvorfor Enhedslisten i den her debat rammer hamrende forkert, og derfor vil jeg bare gerne give muligheden for at præcisere det. Mener hr. Peder Hvelplund det virkelig, når han sammenligner det at erhverve et kørekort med det at erhverve et dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Helt fundamentalt og principielt bør det være sådan, at når staten udstikker nogle retningslinjer, som man skal opfylde for at opnå en rettighed, så skal den selvfølgelig stå ved sine ord, og det, der sker her, er jo præcis, at de partier, der er bag indfødsretsaftalen, fraviger det princip. Det er i øvrigt også derfor, man plejer at smide partier, der er med i en indfødsretsaftale, ud af indfødsretsaftalen, nemlig hvis de stiller ændringsforslag til et lovforslag, hvor borgere lever op til de kriterier, som partierne bag det har stillet. Derfor handler det jo helt fundamentalt om, at det, vi stiller borgerne i udsigt, det, vi siger til dem at de skal leve op til, skal vi naturligvis også garantere at de kan tro på.

Spørgeren.

Så når man i fremtiden stemmer på Enhedslisten og hr. Peder Hvelplund, stemmer man på et parti, som mener, at det at erhverve sig arveret til Danmark, blive borger i Danmark, få et dansk statsborgerskab, kan sammenlignes med, at man kan få lov til at køre i bil i Danmark? Det er det, ordføreren i dag siger fra Folketingets talerstol.

Ordføreren.

Nej, det kan på ingen måde sammenlignes. Jeg betragter det at kunne stemme til et folketingsvalg som en betydelig mere værdifuld rettighed end det at kunne få et kørekort. Jeg synes sådan set, at det at kunne få stemmeret til folketingsvalget principielt bør kunne omfatte de borgere, der har permanent og lovligt ophold her i landet, og det synes jeg ikke at det at kunne få et kørekort gør.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Tak. Det er en interessant debat. Jeg er lidt nysgerrig på, hvor dybt det her reelt set stikker hos Enhedslisten. Med hensyn til at pege på en statsminister efter næste valg – det kunne jo være Mette Frederiksen – hører man jo om den politik, som Socialdemokratiet står for, og de stramninger, som de har ønsket og de har lavet i den her periode. Vil Enhedslisten kræve, at de bliver tilbagerullet for at kunne støtte en regering? Vil Enhedslisten acceptere den nuværende politik på området og så sige, at det bare er et område, man ikke beskæftiger sig med? Eller kommer man til at stille nogle krav om, at der skal ske nogle lempelser i udlændingepolitikken for at kunne støtte en rød statsministerkandidat?

Ordføreren.

Enhedslisten respekterer demokratiet og de demokratiske spilleregler, og det betyder jo, at det, der er et stort flertal for i Folketinget, kan Enhedslisten ikke alene ændre. Men det er da klart, at vi fortsætter med at forfægte vores synspunkter, at vi fortsætter med at stille os op herop på talerstolen og sige, hvordan vi ønsker at reglerne i forhold til at opnå et statsborgerskab skal være, hvordan vi ønsker at sikre, at vi kan udvide de demokratiske rettigheder frem for at begrænse dem, sådan som nogle partier ønsker at gøre det. Men det vil jo altid være et flertal i Folketinget, der afgør, hvordan politikken her i landet skal føres.

Spørgeren.

Okay, det der var godt nok rygsvømning. Altså, prøv at høre, enhver ved jo, at et flertal ikke er statisk, men at flertal skabes, og at man, hvis man sidder som parlamentarisk grundlag, godt kan stille nogle krav om, at der er nogen, der vil rykke sig for at levere noget andet til andre. Det ved alle herinde jo. Så hvis Enhedslisten bare siger, at det kan man ikke ændre, fordi der er flertal for det, så accepterer man jo også den politik. Der synes jeg måske også bare man skal være ærlig over for vælgerne og sige, at de på det her område ikke kommer til at få noget som helst af Enhedslistens politik, fordi man her har erkendt, at man kører med de andres politik. For så er det, der kommer fra talerstolen, bare floskler.

Ordføreren.

Nu har jeg jo bemærket, at den politiske strategi hos Borgernes Parti er, at man stiller en lang række ultimative krav, og at man, hvis de ikke bliver opfyldt, slet ikke peger på nogen, og man er jo velkommen til at føre politik på den måde. I Enhedslisten gør vi det på den måde, at vi sætter os ned sammen med de partier, som vi eventuelt kunne udgøre et parlamentarisk flertal sammen med, og vi så bliver enige om en retning, og der er vi fuldt ud klar over, at vi ikke får alle de elementer, som vi ønsker os. Vi stiller ikke en lang række ultimative krav, som jeg forstår at Borgernes Parti gør det. Men det er da selvfølgelig klart, at vi vil forsøge at gøre vores indflydelse gældende. Det gør vi på alle politikområder.

Næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg kunne egentlig ikke lade være med at følge lidt op på det, der blev sagt tidligere af Thomas Skriver Jensen. Det kan godt være, at det er et ekstremt dumt spørgsmål, for jeg burde jo blive klogere, men jeg blev faktisk en lille smule chokeret. Så Enhedslisten mener altså, at det eneste, der ligger i det at få et dansk statsborgerskab, er, at man kan stemme til et valg? Det må man jo gå ud fra. Jeg vil bare godt høre ordføreren, om ordføreren vil bekræfte det.

Ordføreren.

Jeg bestræber mig på aldrig at forhindre nogen i at blive klogere, så jeg bidrager gerne til det hos fru Mette Thiesen, hvis jeg kan det. Det er klart, at en vigtig forudsætning for et demokrati er, at de borgere, der bor der, har permanent ophold, har arbejde, tager deres uddannelse og har hele deres liv i det land, også har mulighed for at øve indflydelse på det. Og det er jo det, man kan gennem et statsborgerskab. I Danmark er det sådan, at valgretten er knyttet op på statsborgerskabet. Derfor er det klart, at den væsentligste effekt af at få statsborgerskab er, at man får de fulde demokratiske rettigheder og kan stemme ved folketingsvalg.

Spørgeren.

Men det er jo nok bare, fordi jeg tænker, at vi lever i 2025, og at der ikke er nogen, der er så dumnaive, at man på den måde har den tilgang til statsborgerskabet. Men det kan jeg jo så forstå at Enhedslisten har. Så tak for at gøre mig klogere på det. Jeg synes, det er en ret vild tilgang til det. Et statsborgerskab er altså ikke bare lige et spørgsmål om, at man kan stemme til et valg. Et statsborgerskab er netop, at man bliver lukket ind i den danske familie, helt ind i hjertet. Der kan jeg så forstå, at Enhedslisten også mener, at folk, der går ind for sharia og stening af kvinder, og at man skal have hugget hånden af, hvis man stjæler, og sådan nogle ting, er fuldstændig fuldgyldige medlemmer af den danske familie. Det er vi bare uenige i i Dansk Folkeparti. Vi vil bekæmpe den holdning alt, hvad vi kan.

Ordføreren.

Tak. Jeg har bemærket, at Dansk Folkepartis demokratisyn på det her område nærmere hører hjemme i 1849, end det gør i 2025. Altså, jeg vedkender mig de principper, der handler om, at der skal være frihed for Loke såvel som for Thor. Jeg vedkender mig de principper, der ligger i Grundtvigs salme »Er lyset for de lærde blot«, altså netop det, at vi ikke begrænser demokratiet til kun at være for de formuende – og mænd, i øvrigt – men at vi gradvis siden 1849 har udvidet de demokratiske rettigheder, så de også gælder folk, der f.eks. begår kriminalitet, så de også har muligheden for at stemme.

Næste korte bemærkning er til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg er også en af dem, der mener, at måske den største trussel mod, at der kan komme en rød blok i fremtiden, der kan finde sammen om et flertal, er, hvis nogle af partierne til venstre for Socialdemokratiet begynder at stille meget, meget håndfaste krav på udlændingeområdet. For hvis udlændingepolitikken sejler, kan en rød blok jo ikke samarbejde, heller ikke selv om den får flertal. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Peder Hvelplund, som jeg egentlig har stor respekt for som ordførerkollega herinde, hvorfor ordføreren tror at et så massivt flertal af danskerne, både til højre og venstre, er totalt imod Enhedslistens politik i forhold til indfødsret og udlændinge generelt.

Ordføreren.

Nu skal man jo være forsigtig med at udlægge, hvad et stort flertal af danskerne ønsker. Jeg vedkender mig fuldt ud, at der kan være problemer med, at der kommer folk med en anden kultur her til landet. De problemer mener jeg at vi skal løse og forsøge at løse i fællesskab. Men der, hvor jeg måske savner et lidt større fokus fra Socialdemokratiet, især den nuværende regering, er på hele spørgsmålet om fordelingspolitikken. Hvordan sikrer vi, at vi undgår, at der opstår store sociale skel? Hvordan undgår vi, at uligheden bliver for stor og voksende? For jeg tror i virkeligheden, at det er det, der er årsagen til, at vi oplever polarisering og konflikter i samfundet. Det betyder ikke, at vi skal lukke øjnene for de udfordringer, der kan være med andre kulturer. Selvfølgelig skal vi bekæmpe negativ social kontrol. Men man lukker øjnene for, at den økonomiske ulighed er den stærkeste motor i forhold til den ulighed og de konflikter, vi oplever i samfundet, og det tror jeg at Socialdemokraterne skulle begynde at være mere opmærksomme på.

Spørgeren.

Men hvorfor tror ordføreren at de fleste af de mennesker, der stemmer både til højre og til venstre – det kan vi jo se af tallene – mener, at Enhedslistens politik på det her område er skruphamrende forkert? Ordføreren kommer lidt ind på noget med, at kultur kan spille en rolle. Men hvorfor tror ordføreren at det er så få mennesker i det her land? Hvorfor tror ordføreren at der er så få danskere i by og på land – på trods af at det et af de mest progressive og socialdemokratiske samfund i verden, i hvert fald i forhold til synet på stat, synet på skat og synet på alt muligt – som er enige i Enhedslistens udlændingepolitik?

Ordføreren.

Nu tror jeg heller ikke, at det er så få. Og jeg synes, at hr. Frederik Vad misser en vigtig pointe, i forhold til hvad demokrati er. For demokrati er jo ikke altid kun, hvad flertallet synes. Demokrati handler sådan set også om, at man kan beskytte mindretal, og at man også kan sikre, at mindretal får rettigheder. Det har for Enhedslisten altid været en fuldstændig afgørende og væsentlig forudsætning, at når vi taler om demokrati, handler det om at skabe et samfund, hvor vi giver plads til alle, altså også folk, der ikke har så mange penge, folk, der har en anden kultur, og folk, der har andre opfattelser. Det er forudsætningen for at have et velfungerende og levende demokrati.

Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Det er jo altid hyggeligt at se DSU's tæskehold være hernede for ligesom at lukke en flanke af, så Socialdemokratiets vælgere ikke bliver bange for, at de får Enhedslistens udlændingepolitik her til næste valg. Det er jo et dejligt bestilt arbejde, og de sidder lige så ivrige hernede og tænker, at så kommer de et sæde frem næste gang. Men fra Enhedslisten hører jeg sådan lidt, at man vil sætte sig ned og snakke om det. Jeg kender jo ikke Enhedslisten som et parti, der har tænkt sig bare for at få lov til at være med på holdet så ikke at ville have indflydelse. Så kan Enhedslistens vælgere efter det næste valg regne med, at de får hr. Frederik Vads udlændingepolitik, eller har DSU's tæskehold dernede faktisk en pointe i at sige, at Socialdemokratiets vælgere faktisk kan frygte at få Enhedslistens udlændingepolitik? For det er jo lidt det, diskussionen handler om og grunden til, at der er så stor interesse for den socialdemokratiske gruppe i dag. Jeg kender ordføreren som en dygtig mand, men han har jo ikke sagt noget kontroversielt på talerstolen i dag. Så er det ikke bare sådan, at danskerne har brug for at høre fra ordføreren, om Enhedslisten har tænkt sig at køre Enhedslistens udlændingepolitik efter et valg, hvis de skal pege på Mette Frederiksen?

Ordføreren.

Nu synes jeg, det er et godt princip hernede i Folketingssalen, at man primært debatterer med den, der står på talerstolen, og ikke så meget med dem, der har stillet spørgsmål til den, der står på talerstolen. Men fred være med det. Som jeg har sagt før, er der da ikke nogen tvivl om, at Enhedslisten vil gøre alt, hvad vi kan, for at presse vores politik igennem, også på de for os væsentlige politikområder. Men at udstikke nogen garanti for, at vi kan få lov til egenrådigt at definere, hvordan udlændingepolitikken skal være, eller hvordan statsborgerskabsreglerne skal være, kommer vi jo ikke til at kunne. Det er klart, at det bliver en samlet vurdering af, hvilken retning vi kan gå med et parlamentarisk flertal. Nu kommer ordføreren jo selv fra et parti, der var med til at lukke øjnene for grundlovsbrud fra en ministers side, og derfor tror jeg ikke, der er nogen herinde, der har noget at lade hinanden høre. Men Enhedslisten har jo altid haft klare principper, i forhold til hvad der skal til, for at vi kan bakke en regering op, og det samme gælder i øvrigt for, hvad der skal til for at kunne vælte en minister.

Spørgeren.

Jeg ved ikke, hvad det er for et grundlovsbrud, vi har lukket øjnene for. Altså, vi har en formand, der som den eneste voksne mand herinde har taget sin straf for at beskytte børn fra at være gift med gamle mænd, men det var ikke et grundlovsbrud. Jeg tror, at ved det eneste grundlovsbrud, jeg kan komme i tanke om der muligvis er sket, var vi nogle, der ønskede en advokatundersøgelse af det, og der mener jeg da, at det var Enhedslisten der var den store fortaler for at holde det væk fra det. Men det skal nu ikke komme an på det. Men jeg frygter faktisk også mere, at Enhedslisten underspiller lidt, for vi så jo i hvert fald i forhold til landbrug og fiskeri, hvor slemt det kan gå, hvis Enhedslisten får magt, som de har agt. Og jeg synes, man underspiller det fra Enhedslistens side, når man siger, at man ikke regner med at få indflydelse, men at det også vil være bekymrende for Enhedslistens vælgere, at man allerede nu ved, at det bliver hr. Frederik Vads udlændingepolitik, de får.

Ja tak! Så er det ordføreren.

Jeg må give ordføreren ret og korrigere mig selv, i forhold til om det var grundlovsbrud eller det var lovbrud. Det er klart, at der er tale om, at det var lovbrud. Men det ændrer jo ikke på, at når vi sætter os ned og skal se på, hvordan en regering kan sammensættes, og hvordan en regering kan føre politik, sætter vi os selvfølgelig ned og ser på den samlede retning i forhold til det, og hvis det er en retning, vi kan stå inde for, kommer vi til at bakke op omkring det. Og hvad vi så kommer til at stille af krav, og hvilke røde linjer der vil være i forhold til en regeringsdannelse, tror jeg ikke er noget, jeg vil stå hernede og debattere med hr. Kim Edberg Andersen, selv om det sikkert kunne være vældig interessant.

Den næste korte bemærkning er til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Det er lidt besynderligt at stå at høre ordføreren råbe og skrige om, at alle andre er naive, når det er ordføreren og Enhedslisten, der er hamrende naive. Lad mig forklare: Når man får et dansk statsborgerskab, får man ikke alene muligheden for at stemme til folketingsvalget. Man får også mulighed for at stille op til Folketinget og blive valgt. Så omtalte person kan melde sig ind i Enhedslisten, blive kandidat, blive valgt til Folketinget og så stå på talerstolen og tale om stening af kvinder. Er det virkelig noget, som Enhedslisten og hr. Peder Hvelplund støtter, altså at sådanne personer skal have mulighed for at blive valgt til Folketinget, så de kan stå på talerstolen og sige de ting?

Ordføreren.

Jeg håber sandelig, at der aldrig nogen sinde kommer til at stå nogen på Folketingets talerstol og tale for stening eller sharialovgivning, ligesom jeg heller ikke håber, at der er nogen, der kommer til at stå på Folketingets talerstol og tale for at begrænse de demokratiske rettigheder. Det sidste har jeg så oplevet at der er nogen der har gjort, og det synes jeg bestemt er bekymrende, men det er jo ligesom det, der er forudsætningen for et demokrati. Det er, at holdninger mødes med åben pande. Der forfægter vi vores demokratiske synspunkter over for hinanden. At forestille sig, at det skulle være at udvide demokratiet at sige, at der er bestemte holdninger, som skal forbydes, synes jeg hører en anden tid til, og det hører i hvert fald en anden demokratiopfattelse til end den, jeg vedkender mig.

Spørgeren.

Så man ville faktisk acceptere, at en person har de holdninger og kan stille op til Folketinget og blive valgt og stå at tale deroppe, alene fordi man har en principiel holdning til, at alle holdninger er i orden. Det synes jeg er ekstremt bekymrende, og jeg synes, det er ekstremt skadeligt, at man giver sådan nogle mennesker lov til at stå på den talerstol, og det gør man jo ved at sige, at de skal have statsborgerskab. Hvorfor i alverden går Enhedslisten ind for, at en mand som ham kan stå på en talerstol og have de holdninger?

Ordføreren.

Jeg synes, at hr. Alex Ahrendtsen selv skulle overveje de principielle konsekvenser af hr. Alex Ahrendtsens eget forslag. For det ville jo i modsat fald betyde, at der er nogle, der skulle kunne gøre sig til dommer over, hvilke holdninger der er acceptable og kan høres udtrykt herfra Folketingets talerstol. Nu betragter jeg mig selv som dansk. Jeg betragter sådan set også hr. Alex Ahrendtsen som dansk. Jeg kan bare konstatere, at vi har nogle meget forskellige værdier, og så vil man jo kunne vurdere, hvis værdier det så er, der skal være acceptable og skal kunne blive repræsenteret herfra Folketingets talerstol. Det tror jeg, hvis hr. Alex Ahrendtsen tænker den tanke til ende, vil havne et temmelig ubehageligt sted.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Den næste, der får ordet, er hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti, som ordfører. Velkommen.

Jeg bliver nødt til at spørge: Hader det her Folketing Danmark og danskerne? Man har i årevis ført en forfejlet udlændingepolitik over for folk fra Mellemøsten og Afrika – en politik, som skader landet økonomisk, retsmæssigt og kulturelt. Samtidig fører man sig skamløst frem på de sociale medier og i pressen, og man får mainstreammedierne til at bakke op om, at man da gør noget, alt imens de horrible overfald på danskerne derude i virkeligheden fortsætter. Der er f.eks. den 11-årige dreng fra Køge, som brutalt fik stjålet sit løbehjul fra sig af to ældre drenge fra Mellemøsten, som lige løftede op i trøjen og viste, at de også havde en kniv. Så danskerne lever med de fatale konsekvenser af det her Folketings svigt. Vi har en statsminister, som turnerer rundt og fuldstændig kritisk får lov til at sige, at Socialdemokratiet har en stram udlændingepolitik, alt imens de her ting foregår for øjnene af Danmark. Vi kan vel godt på nuværende tidspunkt konstatere, at det vigtigste for statsministeren er statsministerens kommende karriere ude i verden. Det er i hvert fald ikke Danmark. For hvad gør Folketinget i dag? Jo, man stemmer for massetildelinger af statsborgerskab til folk fra MENAPT-landene, altså Mellemøsten og Afrika. Man skubber og accelererer simpelt hen den befolkningsudskiftning, som man er godt i gang med at lave herindefra i Folketinget. Alt for længe har de politisk korrekte og medierne kunnet holde det tragiske faktum væk, at politikerne herinde, Folketinget, er godt i gang med at forære Danmark, vores historie og vores værdier til en mellemøstlig totalitær kultur og ideologi. Men tallene kan ikke længere skjules. Der er lige nu desværre kun ét parti, Borgernes Parti, der har modet og viljen til at ændre denne kurs. Det er kun Borgernes Parti, som kræver en ændring i den demografiske udvikling i Danmark. Og jeg ved godt, at alle herinde håber, at vores modstandsbevægelse i Borgernes Parti fejler. Man satser på, at hvis man bare ignorerer os, så er vi forhåbentlig væk efter næste valg, og så kan man fortsætte sit skuespil over for den danske befolkning, alt imens den befolkningsudskiftning, som vi kan se foregår, vil fortsætte. Jeg har længe opgivet partier som Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale. De har et mærkeligt selvhad til dansk kultur, og partierne ønsker jo ligefrem at accelerere den befolkningsudskiftning ved at tage yderligere tiltag til, at der kommer flere hertil, og at man giver statsborgerskab til flere fra Mellemøsten og Afrika. I dag kan vi se, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne stemmer for at fremskynde den nuværende demografiske udvikling, hvor der bliver flere fra Mellemøsten og fra Afrika i Danmark. Det gør de ved at stemme for statsborgerskab til en lang række mennesker derfra. Det er reelt alt, hvad danskerne derude behøver at vide. For alt andet, der kommer fra disse partier, er spin for at beholde magten. Men måske er det største svigt faktisk det, som sker fra partier som Liberal Alliance, Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti – partier, som lige nu forsøger at sælge til danskerne, at der skam er et alternativ til Mette Frederiksen. Men er de så også det alternativ, når alt kommer til alt? Nej, desværre. Så alt, hvad der er kommet ud indtil videre, er lidt om proces, noget ligegyldigt christiansborgfnidder og så nogle skåltaler.

Jeg ville sådan ønske, at disse partier ville stå sammen med os i Borgernes Parti og kæmpe for Danmark og danskerne. Jeg ville ønske, at Liberal Alliance, Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti ville garantere danskerne derude, at de vil stå fast på at ændre den demografiske udvikling. Jeg ville sådan ønske, de partier havde modet og viljen. Men det har de ikke. Derfor falder ansvaret på mig, og derfor har vi i Borgernes Parti som det eneste parti i Danmark et krav om, at den demografiske udvikling skal vendes. Når de andre ikke vil, gør vi det; når andre ikke sætter foden ned, så gør vi. Og så må vi se, hvad danskerne vil. Vil danskerne også gerne have et Danmark til deres børn, børnebørn og kommende generationer, eller vil de fortsætte den nuværende kurs, som det her Folketing ikke har i sinde at ændre? Lad mig gøre det klart: Hvis vi fortsætter den nuværende kurs, forgår Danmark. Tallene lyver ikke. Det er hårde beslutninger, der skal træffes, men det er nødvendige beslutninger, der skal træffes. Det kan godt være, at jeg står ene mand i Folketinget lige nu, men jeg tager den kamp som far for mine børn, jeg tager den for min nabos børn, og jeg tager den for andres folks børn. Jeg kan godt møde danskerne derude, og så må danskerne træffe valget. Jeg tager deres dom, men bagefter vil jeg kunne se mig selv i øjnene. Og danskerne skal vide, og Folketinget skal vide, at der var nogen, der advarede imod den her demografiske udvikling. Der var nogen, der sagde fra; der var nogen, der gjorde opmærksom på det. Der var et reelt alternativ. Folk havde mulighed for at vælge en anden vej. Jeg håber inderligt, at danskerne derude tænker sig godt om til det kommende folketingsvalg og sammensætter et nyt Folketing, der vil tage ansvar for at redde Danmark. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Anders Kronborg.

Tak for det. Vi skal jo til folketingsvalg igen i 2026, og der bliver der sammensat et nyt Folketing. Der kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Lars Boje Mathiesen: Vil Borgernes Parti støtte en borgerlig regering, som ikke vil ændre på den demografiske udvikling?

Ordføreren.

Det spurgte Socialdemokratiet også om, sidste gang jeg var på talerstolen, og der svarede jeg fuldstændig klart: Nej, Borgernes Parti kræver, at en kommende regering skal ændre den demografiske udvikling i Danmark – ellers får man ikke vores stemme. Jeg var meget tydelig sidste gang, og jeg er meget tydelig en gang mere.

Spørgeren.

Vil det sige, at hr. Lars Boje Mathiesen mener, at et af de fire borgerlige partier kan løfte den opgave med at ændre den demografiske udvikling?

Ordføreren.

Altså, indtil videre er den eneste, der har meldt sig som statsministerkandidat, Mette Frederiksen, og hende kommer vi ikke til at stemme på. For hendes ministerbil skal holde foran Rigsretten og ikke foran Statsministeriet. Hun skal holdes ansvarlig for sit grundlovsbrud over for danskerne. Der er ikke andre statsministerkandidater, der har meldt sig indtil videre. Jeg kommer ikke til at pege på nogen, som ikke har meldt sig. Men jeg kan sige det klokkeklart, som jeg har sagt det hver eneste gang fra den her talerstol: Borgernes Parti kommer ikke til at lægge stemmer til en regering, som ikke er villig til at ændre den demografiske udvikling. Længere er den ikke. Det her handler ikke om mig. Det handler om christiansborgspil. Det handler om Danmark og danskerne, og jeg er villig til at risikere min taburet herinde for at redde Danmark – ja, så meget mener jeg det!

Hr. Søren Søndergaard.

Tak. Bare for at få en idé om omfanget af den sindelagskontrol, som Borgernes Parti vil indføre, vil jeg spørge: Hvis nu en person søgte om dansk statsborgerskab og var erklæret nynazist, ville vedkommende så skulle have det?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at man lidt har misforstået det der med, at vi vil lave sindelagskontrol. Jeg har faktisk været kritisk omkring de sindelagssamtaler, for jeg synes faktisk, at de er ligegyldige. For hvis man siger noget på den dag, er det ligesom at gå til eksamen; så siger man noget til eksamen, og så kan man mene noget andet dagen efter. Jeg har spurgt de borgerlige partier, om man så vil være villig til at tage statsborgerskabet fra folk, hvis de bare har ændret holdning, og det vil man ikke. Derfor er jeg ikke den store tilhænger af de sindelagssamtaler. Jeg tror ikke så meget på dem. Så derfor er det, vi siger, at vi bliver nødt til at stoppe tildelingen af statsborgerskaber til folk fra MENAPT-landene generelt set, for ellers ændrer vi ikke befolkningsudviklingen. Så det er ikke noget at gøre med, hvad folk tror på. Det har noget at gøre med, at det, vi kan gøre, er, at vi kan kontrollere det geografisk, og det burde vi gøre.

Spørgeren.

Så en demokrat, der har kæmpet imod islamismen i f.eks. Kurdistan eller et andet sted og har mistet en arm i kampen mod Islamisk Stat, og som kommer til Danmark, lærer dansk og får et arbejde, skal ikke have dansk statsborgerskab, fordi vedkommende kommer fra et forkert sted?

Ordføreren.

Hvis man vil undgå den befolkningsudskiftning, der sker i Danmark, og hvis man vil undgå, at danskerne skal komme i mindretal i Danmark, så bliver man nødt til at ændre den demografiske udvikling, i høj grad i forhold til folk, der kommer fra MENAPT-landene, altså fra Mellemøsten og Afrika. Og ja, det er vi villige til at gøre hvad der skal til for. Og nej, det er ikke nogen ret, at hvis man kommer derfra, skal man have dansk statsborgerskab – overhovedet ikke.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger – eller hov, der kom søreme lige en mere. Det er til hr. Frederik Vad. Værsgo.

Goddag hr. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren lidt ind til remigrationsplanerne, for noget af det, som jeg synes er meget frustrerende på udlændingeområdet, er, at det tit er i overskrifter, vi diskuterer tingene. Når vi kommer ned til, hvor flyene skal lande, hvem der skal med på flyene, og hvilke kriterier der ligesom skal lægge til grund for, at man bliver ekspederet ud af landet, synes jeg, at vi tit mangler nogle konkrete svar. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Lars Boje Mathiesen om, hvordan remigrationsplanerne hos Borgernes Parti sådan konkret skal effektueres. Hvordan skal det helt konkret gøres?

Ordføreren.

Vi kan jo starte med at sende Fasar sig ud af landet – Socialdemokratiet vil jo ikke engang fratage ham hans statsborgerskab; så har vi da taget første skridt, så vi kan jo starte der. Derudover kan vi jo kigge på, at kriminelle udlændinge skal udvises som første konsekvens. Vi skal ikke have en Udlændingestyrelse, som kan overturne de her ting. Så skal de sættes bag lås og slå, indtil de tager ud. Derudover kan vi kigge på alle dem, som er kommet hertil under flygtningestatus. Har de reelt set stadig væk den flygtningestatus? Burde de have den her flygtningestatus? Er deres lande mere eller mindre sikre, i forhold til at de kan komme tilbage igen? Så kan vi kigge på de mennesker, som har fået permanent opholdstilladelse her, og fratage dem deres permanente opholdstilladelse og sige, at de også skal forlade landet igen. Og så kan vi stoppe statsborgerskab, og der er en lang af række andre ting. Vi kan gøre overførselsindkomst kun for danske statsborgere. Der er en lang række ting, som vi kan gøre, som ville rykke de her ting. Rent konkret handler det om at sige: Dit ophold i Danmark er nu ophørt. Du kan ikke være her længere. Vi putter dig herhen, indtil du selv frivilligt rejser ud. Så kan det godt være, der er nogle, der kommer til at sidde nogle år i et udrejsecenter, indtil de kommer hjem. Derudover stopper vi al udviklingsbistand til lande, som f.eks. ikke vil tage imod dem. Jeg har desværre kun et minut, så det bliver begrænset, og det er svært med det der dybdegående.

Ordføreren har allerede brugt mere end det ene minut. (Lars Boje Mathiesen (BP): Det beklager jeg). Så er det spørgeren.

Jeg kender godt de tricks der. Men, hr. Lars Boje Mathiesen, det bliver bare stadig væk for ukonkret. Altså, vi giver ikke udviklingsbistand til Iran. Iran tager ikke imod deres egne statsborgere. Tjek ved det. Vi har en hjemrejsepolitik i dag, der gør, at vi faktisk får ekspederet afviste asylansøgere hjem, fordi vi har lavet konkrete aftaler med konkrete lande om at tage imod deres egne statsborgere. Men når hr. Lars Boje Mathiesen siger »remigration nu«, og at folk skal hjem, inden de har afsonet deres fængselsstraf, er det bare, jeg siger: Hvem er det, der skal tage imod de mennesker, der skal ind i de fly? Hvilke lande skal tage imod de fly med de mennesker om bord, hr. Lars Boje Mathiesen? Hvordan skal det ske?

Tak! Ordføreren.

Først og fremmest var jeg faktisk ret konkret. Jeg var så konkret, at man blev nødt til at stoppe mig, for jeg kom med konkrete opslag. Dernæst vil jeg sige, at jeg synes, at ordføreren vender det lidt på hovedet. Min prioritet er ikke, hvem der tager imod dem, og hvor de rejser hen. Min førsteprioritet er at få dem væk, altså ud af det danske samfund. Hvor de rejser hen, er jeg sådan set flintrende ligeglad med. Hvordan de rejser hjem igen, er jeg sådan set flintrende ligeglad med. Min prioritet er at få dem ud af det danske samfund for at sikre den demografiske udvikling Danmark. Alt andet kommer ind som en andenprioritet. Så jeg er ikke bekymret for de her ting. Jeg er ret sikker på, at de mennesker vil træffe et valg om at tage et andet sted hen og leve deres liv.

Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Det er lidt i forlængelse af det spørgsmål, som hr. Søren Søndergaard stillede, for jeg kan forstå, at en demokratiforkæmper fra Kurdistan, som har bekæmpet islamismen i Islamisk Stat, ikke skal være velkommen i Danmark i forhold til at kunne opnå statsborgerskab f.eks., fordi vedkommende kommer fra et MENAPT-land. Så vil jeg bare spørge: Hvis nu det handler om en nazist i Sydafrika, som argumenterer for, at man vil have genindført apartheidstyret i Sydafrika, og som kommer til Danmark, skal vedkommende så kunne få statsborgerskab?

Ordføreren.

Nej, vi mener, der skal ske et generelt stop for tildeling af statsborgerskaber i Danmark til folk fra stort set samtlige lande, også fra Sydafrika.

Spørgeren.

Så det, ordføreren foreslår, er sådan et totalt stop for tildeling af statsborgerskab, uanset hvor folk kommer fra, altså uanset om det er folk, der kommer fra Norge eller Sverige eller Tyskland, eller hvor i verden de end måtte komme til Danmark fra – at folk, som kommer herned og bosætter sig, og som får lovligt og permanent ophold, aldrig nogen sinde skal kunne opnå at få statsborgerskab. Gælder det kun for statsborgerskab, eller gælder det også for ophold i det hele taget?

Ordføreren.

Jeg har stemt imod samtlige gange, jeg kunne stemme imod statsborgerskab herinde. Det gør jeg, fordi den her massetildeling, hvor man ikke går ned og kigger på hvert enkelt individ, går stik imod, synes jeg, intentionen bag loven. Den var, at man skulle tage stilling til hvert enkelt individ. Vi får et massivt problem i Europa om ganske få år, hvor vi ikke længere kan have den her automatiske tildeling af statsborgerskaber i forhold til Sverige, Norge og de andre nordiske lande, og hvor vi heller ikke kan have de samme regler i forhold til Tyskland og Frankrig. Hvorfor? Fordi de lande har så travlt med at ødelægge sig selv. Så bliver vi også nødt til at lave andre regler i forhold til dem? Ja, det kommer vi til. Jeg ved godt, at det ikke er rart at sige, men bare vent, for de skifter deres befolkning ud, og derfor bliver vi nødt til at tage foranstaltninger, så vi kan beskytte Danmark.

Ja tak! Hr. Lasse Haugaard Pedersen.

Tak. Jeg har taget ordet for at kaste en redningskrans til hr. Lars Boje Mathiesen, for jeg synes også, det er strengt, at alle de konkrete svar, som bliver efterspurgt, skal begrænses af det ene minut, hr. Lars Boje Mathiesen har til rådighed. Så jeg kunne godt tænke mig at følge op på hr. Frederik Vads spørgsmål: Hvordan skal det foregå helt konkret? For ordføreren siger: Jamen det er jo ikke så meget min prioritet at sige, hvor flyet skal flyve hen, men mere at få de her omtalte personer ud af landet. Men uanset i hvilken retning flyvemaskinen flyver, skal den vel lande et sted; det er jo et vilkår. Så hvordan tænker hr. Lars Boje Mathiesen helt konkret han vil udfolde den her politik, i forhold til at flyet – hvilket jo er et vilkår – skal lande et sted, for at de her borgere kan komme ud af landet?

Ordføreren.

Det er en mærkelig magtesløshed, der er i det største parti i Folketinget, i forhold til at man ikke vil passe på Danmark, fordi der er nogle lande, som ikke vil tage imod deres egne borgere. Der kan jeg bare sige, at jeg har en helt anden holdning, vores parti har en helt anden holdning. Vores prioritet er Danmark og danskerne først. Derfor kommer de i udrejsecentre, som vi i modsætning til Socialdemokratiet gerne vil låse af, så der kun er én vej ud, og det er ud af Danmark. Hvilken vej de så tager, hvor de rejser hen, er jeg reelt set flintrende ligeglad med. De skal ikke være i Danmark.

Spørgeren.

Når udrejsecentrene bliver nævnt, kan jeg jo glæde mig over, at den politik, som vi har ført, har gjort, at antallet på udrejsecentrene er halveret to gange gennem tiden. Så også dér har vi leveret. Jeg vil spørge om noget andet. Der bliver talt om det her med ufravigelige krav, og jeg bed også mærke i, at ordføreren blev belært en smule af hr. Morten Messerschmidt i sidste uge, da vi havde den her debat. Kan ordføreren garantere, at en fremtidig borgerlig regering ikke kommer til at give statsborgerskab til en eneste person fra Mellemøsten eller Afrika, hvis det sker hvilende på deres mandater?

Ordføreren.

Jeg ved godt, man havde travlt med at snakke om ufravigelige krav eller ultimative krav, men jeg har ikke nævnt de ord. Det er sådan en politikeropfundet ting – så har man krav, så har man ufravigelige krav, så har man ultimative krav. Altså, folk, der kender mig, ved, at jeg faktisk siger det, jeg mener, og at jeg mener det, jeg siger, i modsætning til mange andre. Så jeg har været ude at sige, at det er et krav, at der skal leveres på de her ting, og vi har indtil videre nævnt to krav: at den demografiske udvikling i Danmark skal ændres og store bededag skal tilbage. Man skal ikke herindefra fjerne en af folks fridage uden at spørge dem først. Det er horribelt, at man har gjort det. Det er de to krav. Jeg har aldrig snakket om hverken ultimative krav eller ufravigelige krav. Jeg har sagt, at vi indtil videre har to krav.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg vil også gerne følge lidt op, for når man forlader Danmark, kommer man jo til udlandet. Sådan er det. Alle andre lande end Danmark er udlandet. Vi kan jo ikke bare forvente, at et eller andet andet land vil tage imod nogle, som vi har udvist. Hvis Iran eksempelvis ikke vil tage imod en iransk statsborger, kan vi jo ikke bare udvise iraneren til Sverige eller Polen eller Sydafrika, eller hvor vi nu ville synes han skulle hen. Det bliver hr. Lars Boje Mathiesen da nødt til at forholde sig til. Kom ind i virkelighedens verden.

Ordføreren.

Jeg tror, hr. Jan E. Jørgensen har misforstået det. Man udviser ikke folk til et andet land. Man udviser folk fra et land. Man udviser ikke folk til et land. Man udviser folk fra et land, udviser folk fra Danmark. Borgernes Parti udviser folk fra Danmark.

Spørgeren.

Men hvis vedkommende ikke kan komme tilbage til det land, vedkommende oprindelig kommer fra, skal vi jo eksportere problemet et eller andet andet sted hen. Det kan man ikke. Det bliver hr. Lars Boje Mathiesen da nødt til at forholde sig til.

Ordføreren.

Vedkommende kan godt tage tilbage til sit land, hvis vedkommende ønsker det. Mange af de her lande har en regel og en ret, der siger, at hvis borgerne ikke selv ønsker at komme tilbage, vil man ikke tage imod dem. Men hvis borgerne ønsker at komme tilbage, kan de jo sagtens komme tilbage. Så borgerne er udvist fra Danmark og skal ikke længere være i Danmark. Så ved jeg godt, at Venstre åbenbart mener, det er vigtigere med deres regler og deres privilegier og deres rettigheder, end danskernes rettigheder. Der er vi bare grundlæggende uenige. Vi sætter Danmark og danskerne først. Hvis du er udvist fra Danmark, skal du forlade Danmark. Hvor du som borger rejser hen, er os flintrende ligegyldigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den eneste tilbage, der har bedt om ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand, og tak til Folketinget for en livlig debat både ved første-, anden- og tredjebehandlingen. Det er jo ikke altid, man som minister bliver begavet med det, men det er vi jo nogenlunde sikre på at blive her på indfødsretsområdet. Det lovforslag, som vi tredjebehandler i dag, er et lovforslag, hvor vi giver statsborgerskab til ca. 1.100 mennesker, og mange af dem skal så efterfølgende til en grundlovsceremoni, og igen er det sådan, at gruppen af borgere, der tidligere har haft et statsborgerskab i Mellemøsten og Nordafrika, er mindre end gruppen, som kommer fra Europa. Gruppen af folk fra MENAPT-landene er også mindre end gruppen, som er fra andre ikkevestlige lande. Det er jo ikke altid sådan, det har været. Der var, dengang fru Inger Støjberg var minister, langt flere, som kom fra Mellemøsten og Nordafrika, som fik et statsborgerskab, og der var, dengang Dansk Folkeparti stemte for lovforslagene tilbage i 00'erne, langt flere, som kom fra de lande. Men det er på det her lovforslag hver tiende af dem, der har søgt, som er fra Tyskland, og det er sammen med briterne de største nationaliteter i de sidste 5 år. Der er en brøkdel af dem, det tidligere var, og endda har vi i forbindelse med den her sagsbehandling også pillet en enkelt ansøger ud til fornyet vurdering, fordi der har været en diskussion om vedkommendes loyalitets- og troskabserklæring. Det er i det hele taget meget strammere, og der er meget færre, som kommer ind fra lande, hvis kultur er langt fra vores, end der nogen sinde var, dengang fru Inger Støjberg var minister og LA, K og DF havde mandaterne bag hende. Når Liberal Alliances ordfører så her i dag står og siger, at man med det her lovforslag undergraver vores demokrati, tør jeg næsten ikke tænke på, hvad man gjorde, dengang Liberal Alliance selv sad i regering, hvor det var langt flere af dem, der kom ind, som var fra de lande, som man ikke vil have folk ind fra. Der er i dag i det, man kalder blå samling, også tre forskellige positioner, altså fire partier med tre forskellige positioner. Man plejer jo at sige, at hvis der er tre danskere, der mødes, så er der to foreninger, og der er i blå samling fire partier med tre forskellige positioner. På den ene side ønsker man i Dansk Folkeparti at stemme helt imod det, og på den anden side ønsker man i Danmarksdemokraterne og De Konservative at stemme for nogle ændringsforslag og så stemme gult, og tilbage står så Liberal Alliance, der vil stemme for andre ændringsforslag og også stemme gult. Så man har brugt tiden på at lave gruppebilleder, og det har selvfølgelig været æstetisk flot og henrivende, men man har altså ikke brugt tiden på at diskutere det her lovforslag, som man i hvert fald her i salen påstår er et af de allervigtigste lovforslag, der er i sådan en folketingssamling. Det er selvfølgelig en prioritering, men jeg må sige, at det undrer mig. Jeg havde ønsket, at hr. Morten Messerschmidt og hr. Mikkel Bjørn havde været her i dag. De efterspurgte mine betragtninger ved andenbehandlingen, men nu har de ikke selv fundet tid til at være her. Jeg håber alligevel, at de får tid til at høre det, for jeg syntes, der var nogle ting, som blev sagt i løbet af behandlingen, som jeg ikke helt forstår. Så er der bare et par overvejelser i forhold til den debat, der har været under andenbehandlingen og i offentligheden om det her lovforslag. For det første har der været kritik af, at vi laver en partshøring af den person, som er blevet pillet af det her lovforslag, og jeg forstår det faktisk overhovedet ikke. Hvis man i Danmark er blevet anklaget for, at man har begået alvorlig kriminalitet, ja, selv hvis man har tilstået det, f.eks. en voldtægt eller et mord, hvis man er forældre i en børnesag om en tvangsfjernelse, ja, uanset hvad for en proces vi forestiller os i det danske samfund, så er det sådan, at man har lov til at give sin egen version af sagen, og man har ofte også lov til at få en forsvarer eller en bisidder, altså nogen, som kan give en muligheden for at præsentere ens eget synspunkt. Det er altså det, som man ikke ønsker der skal gøres i den her sag, og en, der søger om statsborgerskab, vil man så behandle væsentlig ringere end en, der eksempelvis har tilstået alvorlig kriminalitet. Det er jo Mellemøstens retsopfattelse, som kommer til udtryk her, altså at det er tilfældigheder, at det er magten, som har lov til at pille folk af et lovforslag, uden at høre, hvad for en version de selv har, uden at overveje, hvad det er for nogle ting, der kunne være forkerte i det, som er blevet fremlagt, og jeg undrer mig over, at man fra adskillige partiers side har kritiseret det her, og at man i offentligheden har tegnet et billede af, at det skulle være et problem, at man laver en partshøring af en person, som man piller af et lovforslag.

Så er det blevet påstået undervejs, at statsløsekonventionen skulle være, som LA's ordfører sagde det, citat, et stadig større problem, citat slut. Det har jeg svært ved at se. Man opfordrer i nogle af partierne i den blå samling til at træde ud af statsløsekonventionen, men i det her lovforslag er der altså ikke en eneste, der har fået lempeligere vilkår som følge af statsløsekonventionen. Der har i løbet af de sidste 10 år været seks personer, der har fået lempeligere adgang til et statsborgerskab, som følge af, at vi er medlemmer af statsløsekonventionen. Så det er altså på baggrund af seks personers adgang til lempeligere vilkår i løbet af 10 år, man fra Liberal Alliances side vil sige, at vi nu skal gå ned til vores allierede, den samarbejdskreds, som vi har i Europa, og sige til dem, at vi vil træde ud af statsløsekonventionen, fordi der simpelt hen er så store konsekvenser ved at være i den, at vi ikke længere kan være med i den. Jeg synes, der er andre ting, som man burde prioritere internationalt. Jeg synes, at man burde overveje, om det, hvis man af og til selv gerne vil være statsminister for Danmark, er seriøst, at man træder ud af konventioner, der har så lille en betydning for vores samfund, og det er også besynderligt, at man i et parti, hvor man indtil for 5 minutter siden ønskede at åbne portene for snart sagt alle i hele verden, der ønsker at komme til Danmark, så længe de havde en aftale med et dansk cvr-nummer, nu slår sig op på strammerkursen og specifikt tager fat i statsløsekonventionen. Så har jeg en enkelt bemærkning, og det var egentlig mere til hr. Morten Messerschmidt, og nu kunne jeg håbe, at han hører det. For jeg hørte hans indlæg ved andenbehandlingen sådan, at han begræd tabet af Slesvig-Holsten og at to femtedele af riget blev tabt. Der må jeg da sige, at jeg lige i den her sammenhæng, altså når det handler om indfødsret, er enormt glad for, at vi ikke har 2, 3, 4 millioner tysktalende med en helt anden historie og en helt anden kultur i Danmark. Når det handler om vores sprog, om vores nation og om vores fædreland, altså ikke enevældens eller helstatens fædreland, men vores fædreland, Danmark, der, hvor vi siden Ertebøllekulturen, hvor vi siden Gorm den Gamle, og hvor vi siden vikingeskibene har været fælles om vores historie, og alt det, som vi har tilfælles, hvorfor ønsker man at have 3 millioner med en helt anden historie og et helt andet sprog inde i vores kultur? Hvorfor begræder man, at Danmark blev et land, hvor man først og fremmest taler dansk, i stedet for at være et andet Belgien, hvor 40 pct. af befolkningen taler det sprog, som en stor nabonation også taler? Det forstår jeg faktisk ikke, og nu er det selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kan diskutere det her. Men jeg troede faktisk, at det handlede om vores fædreland, og at det ikke handlede om, at man bare var ked af at tabe et territorium til en fremmed magt. Så med de bemærkninger vil jeg sige, at jeg glæder mig til spørgsmålene, og at jeg glæder mig over, at vi med indfødsretsaftalen i 2021 har fået lavet så stramme krav, at de ansøgere, som kommer på lovforslaget om indfødsret, også svarer til de udlændinge, som bor i Danmark, og det er selvfølgelig først og fremmest folk fra Europa og folk fra lande, der kulturelt minder om os. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række spørgere, og den første er fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. I Det Konservative Folkeparti mener vi, at vi skal gøre langt mere for at udfordre konventionerne, og derfor er vi også kommet med et beslutningsforslag tidligere i den her samling. I forhold til at udfordre konventionerne har regeringen jo så langt om længe efter lidt over 2 år ansat den her ambassadør, dog på deltid. Her har udvalget haft et ønske om at få lov til at møde den her ambassadør, men det nægter regeringen os, altså at vi må møde ambassadøren. Jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvorfor må vi ikke møde ambassadøren? Hvorfor må vi ikke stille spørgsmål? Hvad er det, regeringen skjuler, siden vi ikke må møde den her deltidsambassadør?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at vores indsats for konventionerne ligger på allerallerhøjeste niveau, og det kommer fra statsministeren, som sammen med otte andre europæiske statsledere konkret har taget initiativ til, at de skal ændres, og at vi skal have mulighed for at smide flere kriminelle udlændinge ud. Så jeg er ikke enig i, at den ambassadør er den eneste, som gør en indsats. Men jeg har det da selv sådan som minister, at det er mig, der svarer på politiske spørgsmål; det er ikke embedsmænd, som kommer og svarer på politiske spørgsmål. Hvis fru Brigitte Klintskov Jerkel havde bedt om, at en tilfældig kontorchef eller fuldmægtig, eller hvad man kan forestille sig fra mit ministerium, var kommet, så havde jeg da som udgangspunkt også sagt, at jeg hellere selv ville komme og forklare min politik, end at det var en embedsmand, som gjorde det.

Spørgeren.

Nu er det sådan, at vi er folkevalgte, og vores opgave er ligesom at stille spørgsmål. Derfor vækker det stor undren, at vi ikke må møde den her deltidsambassadør. Så nævner ministeren, at statsministeren har handlet på det her med konventionerne. Arh, altså, statsministeren har skrevet et brev sammen med Meloni; det kan man jo ikke ligefrem sige er ensbetydende med, at der nu er handlet på det her med konventionerne. Men det kan jo godt være, det er det, regeringen mener så er nok, altså at man skriver sådan et brev.

Ministeren.

Det er i hvert fald mere, end hvad den regering, som Konservative deltog i, lykkedes med at gøre i sin tid – men det er jo altid nemt at komme og kritisere bagefter. I forhold til embedsmænd vil jeg bare sige, at lige så vel som fru Brigitte Klintskov Jerkel er folkevalgt, er jeg jo også folkevalgt, og det er mig, der forsvarer politikken i ministeriet. Jeg forestiller mig, det er det samme i andre ministerier, også i Udenrigsministeriet, og jeg synes ikke, at fuldmægtige eller specialkonsulenter automatisk skal stille for Folketinget og svare på politiske spørgsmål. Det er selvfølgelig politikere, der gør det.

Tak. Jeg kan sige, at vi har seks på talerlisten, og hvis dem, der har tænkt sig at stille spørgsmål, trykker sig ind nu, så kan vi bedre vurdere, hvornår vi skal tænde for afstemnings-A'et. Så jeg vil sige til alle dem, der brænder inde med spørgsmål, at de skal trykke på knappen, så vi ligesom kan vurdere, hvor mange der vil.. Det er der allerede mange der gør; det er fantastisk. Næste spørger er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ministeren for at gå på talerstolen her til tredjebehandlingen. Jeg vil egentlig gerne spørge til det ændringsforslag, der bliver stillet her. For som jeg også nævnte i min tale, er det grundlæggende urimeligt, at en borger, som fuldt ud lever op til de betingelser, som man stiller for at opnå statsborgerskab, efterfølgende skal opleve at blive pillet af, fordi man flytter målstregen. Det fremgår jo også af betænkningen til lovforslaget, at det vurderes, at der er en væsentlig procesrisiko, i forhold til at det her kan medføre et brud på menneskerettighedskonventionen, fordi der kommer til at opstå vilkårlighed i sagsbehandlingen. Hvad er ministerens overvejelse, i forhold til at man med det her lovforslag ikke bare løber en procesrisiko, men en væsentlig procesrisiko i forhold til et brud med konventionerne? Og er det er stadig væk regeringens politik, at man vil overholde de internationale konventioner?

Ministeren.

Det er stadig regeringens politik, at vi vil overholde konventionerne. Vi ønsker at ændre konventionerne. Jeg er ikke enig med hr. Peder Hvelplund i, at vedkommende fuldt ud lever op til de krav, der stilles. Man skal underskrive en loyalitets- og troskabserklæring, hvori det også indgår, at man støtter det danske retssamfund, og det er dét, som vi gerne vil have en fornyet vurdering af. Vi mener, vi gør det på en måde, som svarer til den måde, man sagsbehandler generelt på hos myndigheder i Danmark, altså at man giver folk mulighed for at få en partshøring og give deres version af sagen. Det kan jeg fuldt ud stå inde for. I forhold til konventionerne generelt prøver vi så vidt muligt at gå til grænsen af dem. Hvis man var stoppet op, hver gang der var en person i den offentlige debat, en professor, en medarbejder ved Institut for Menneskerettigheder, en EU-kommissær eller andre, som havde sagt, at nu er I ved at overskride over konventionerne, så havde vi aldrig nogen sinde fået styr på indvandringen i Danmark, altså med 24-årsregel, parallelsamfundspakke og alle de ting. Det er ting, som vi ved har virket, som vi ved har gjort en forskel, og som gør, at vi klarer os langt bedre end de fleste europæiske lande i forhold til integration. Alle de gange, man har vedtaget noget af det, er der kommet en og sagt: Nu bryder I konventionerne.

Spørgeren.

På samme måde kunne man jo sige, at hvis man reagerer, hver gang der på Facebook eller på nettet i øvrigt bliver rejst tvivl om en enkelt ansøger, og man hver gang reagerer og siger, at her skal vi undersøge noget yderligere, så bliver der jo tale om den totale vilkårlighed, udover den vilkårlighed, der allerede nu eksisterer. Kan ministeren måske oplyse, hvordan man så har tænkt sig at afdække det her? For mig bekendt erklærer borgeren jo fortsat, at man står ved den troskabs- og loyalitetserklæring. Så kan ministeren måske beskrive, hvordan man har tænkt sig at afdække det i den partshøring, der ligger? For hvis det alene er en bekræftelse, formoder jeg, at den allerede foreligger.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at det ikke er en tilfældig person på internettet, der har gjort opmærksom på den ansøger. Det er via et udvalgsspørgsmål fra Dansk Folkeparti. Det er en helt almindelige parlamentarisk proces, at Folketingets partier stiller spørgsmål til de lovforslag, der er, også indfødsretslovforslag, så jeg er ikke enig i det der med, at det er en tilfældighed. Det kom, før det var omtalt i offentligheden, og det, som vi gerne vil, er at få en skriftlig fremstilling, som derefter skal forelægges for Indfødsretsudvalget til afgørelse i den her sag.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak. Først og fremmest vil jeg gerne kvittere ministeren for rent faktisk at gå på talerstolen her under tredjebehandlingen. Det kunne vi måske også have haft behov for under andenbehandlingen, men jeg vil trods alt gerne kvittere for, at ministeren gør det her ved tredjebehandlingen. Min tale handlede jo grundlæggende om de udfordringer, vi har i forhold til tildelingen af statsborgerskab. Altså, vi har opsat nogle kriterier, og dem har vi strammet mere end én gang, men der er stadig nogle, der kommer på lovforslaget, som i princippet opfylder kriterierne, men hvor deres handlinger og deres adfærd ikke flugter med det, der i hvert fald i mine øjne skal til for at blive tildelt et dansk statsborgerskab. Nu har regeringen så stillet et ændringsforslag, som vi har vedtaget, om at fjerne en person på lovforslaget. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ministeren mener, at vi med det ændringsforslag og ved at fjerne den her person, løser de udfordringer, vi rent faktisk står for.

Ministeren.

Nej, jeg mener ikke, det er den bedste måde at gøre det på, men jeg mener, at det er den måde, som i den her situation har kunnet være en løsning. Det, vi har set, er jo, at efter man indførte bl.a. værdispørgsmålene, som hr. Mattias Tesfaye som minister indførte i indfødsretsprøven, så er der en meget stor forskel på, hvem der består prøven. Det, der er tilfældet, er, at folk fra europæiske lande består i meget højere grad end folk, der kommer fra uden for Europa. Det er jo præcis det, vi ønsker os, altså muligheden for, at dem, der er tæt på os kulturelt, også har mulighed for at få statsborgerskab, fordi det er dem, som vi tror på det er nemmest at integrere, og det er jo det, det handler om. Det mener jeg er en af de meget effektive metoder, der er blevet brugt til at sørge for, at man har en vis kulturel lighed med Danmark, hvis man gerne vil have et statsborgerskab.

Spørgeren.

Jeg er ikke uenig i, at indfødsretsprøven har gjort en forskel. Problematikken ligger bare i, at det ikke er nok. Vi ser stadig personer, der består indfødsretsprøven, men som på ingen måde deler de værdier, vores samfund ligesom er bygget op omkring. Vi har i Liberal Alliance foreslået, at der skal indføres en model til screening af ansøgerne, men det ville regeringen ikke være med til. Regeringen lovede så, at der ville blive nedsat en arbejdsgruppe, der skulle kigge på det. Den arbejdsgruppe er stadig ikke efter 6 måneder blevet nedsat. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre: Hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved de her udfordringer?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at den screening, der blev foreslået af Liberal Alliance, ikke ville have taget den ansøger, nr. 601, som vi har haft en diskussion af i dag; vedkommende ville ikke være blevet fanget af det forslag, som Liberal Alliance fremsatte i efteråret. Det er bare for at sige, at det her er et komplekst område, og det, der er afgørende for, hvordan man eventuelt laver en screening, er jo, om man fanger dem, som man gerne vil fange, og om det står mål med den indsats, der er. Vi har været i Østrig og se på deres system. Der har man 600 årsværk ansat til bl.a. at lave samtaler med ansøgere. Er der stadig nogen i Østrig, som er fundamentalister, og som får statsborgerskab? Det kan jeg ikke fuldstændig afvise. Jeg vil ikke ansætte 500 statslige årsværk, hvad Liberal Alliance også er imod at man gør, til at lave samtaler med folk.

Tak. Så er det hr. Alex Ahrendtsen.

For det første vil jeg sige til ministeren, at jeg synes, det er en uskik, at man nævner personer, der ikke er i salen. Jeg kan se, at der er mange socialdemokrater, også ministre, der ikke er her i salen, og jeg er ked af, at det åbenbart er blevet kutyme. Vi har alle sammen en god grund til ikke at være her. For det andet var Socialdemokraterne støtteparti for borgerlige regeringer, da man tildelte statsborgerskaber i massevis. Dansk Folkeparti kæmpede en ensom kamp, og det gør vi for så vidt stadig væk. Socialdemokraterne har siden under statsminister Mette Frederiksen og under ministeren, hr. Kaare Dybvad Bek, ændret kurs – ros for det. For det tredje vil jeg høre, og nu kommer vi til spørgsmålet: Hvorfor er det så årvågne borgere eller hr. Mikkel Bjørn, der skal opdage kriminelle eller islamister på lovforslag om indfødsret, og ikke ministerens ministerium? Er det ikke på tide, at ministeren får lidt mere styr på den del af sit ministerium?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at når man er ordfører på et lovforslag, har stillet næsten 100 spørgsmål og ikke møder op til tredjebehandlingen, så synes jeg, det er fair nok at kommentere det, for det er en del af den samlede lovbehandling, der er. Ministeriet har skrevet en masse svar, som jeg har godkendt, på spørgsmål fra hr. Mikkel Bjørn, og jeg synes, det er jo fair nok, at det indgår i debatten her, når man ikke selv har fundet tid til at være her. Men det er selvfølgelig en fair diskussion. Jeg tror, at det, der først og fremmest står i vejen for det, der bliver spurgt til, er grundlovens § 44, altså det, at indfødsret skal gives ved lov, og at vi ikke må delegere et skøn ud af Folketinget. Jeg kan ikke ansætte folk – og det er en klar vurdering, der ligger fra Justitsministeriet ad flere omgange – der skal vurdere de ting. Jeg kan heller ikke ansætte folk, der på samme måde, som nogle borgere eller nogle medarbejdere i Dansk Folkepartis sekretariat eller andre gør, undersøger det og siger: Jeg vurderer, at samlet lever ham her ikke op til demokratiske værdier. Det må vi ikke gøre – det er en klar afgørelse, der ligger ad flere omgange – og det er det, der er i vejen for, at jeg sidder og gør det.

Spørgeren.

Det er simpelt hen ikke godt nok, at det er årvågne borgere, der skal lave ministeriets og ministerens arbejde, eller at det er hr. Mikkel Bjørn som menigt, flittigt folketingsmedlem, der skal grave sig ned i sagerne og finde fejl på fejl, hvorefter regeringen så efter et voldsomt pres i sidste øjeblik tager folk af lovforslaget. Det er ikke godt nok, minister. Det må ministeren kunne ændre på i stedet for bare at kaste anklager mod folk, der hver dag kæmper en kamp for fædrelandet og Danmark.

Ministeren.

Jeg mindes ikke, at jeg har kastet anklager imod specifikt Dansk Folkeparti i forhold til spørgsmålet om at opdage eksempelvis folk, som har udemokratisk adfærd, eller hvad man vil kalde det. Jeg har sådan set anerkendt Dansk Folkepartis indsats i den her sammenhæng. Men det er klart, at hvis man vil til at skulle lave en ordning, som skal være i overensstemmelse med § 44 i grundloven, og som samtidig skal delegere en eller anden form for skøn, vil jeg sige, at det er enormt kompliceret, og at jeg ikke kommer til at lave en halv løsning og så præsentere den i forbindelse med sådan et spørgsmål.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Man kan godt undre sig lidt over, at ministeren så trods alt ikke var kæk nok til at gå på talerstolen eller i øvrigt tale imod det, da både hr. Mikkel Bjørn og hr. Morten Messerschmidt var på talerstolen, sidst vi behandlede indfødsretsændringsforslaget fra Dansk Folkeparti. Da sad ministeren på sin plads og smågrinede lidt bøvet i stedet for bare at gå på talerstolen. Nu synes man så, at man skal gå op, så man kan jo godt stille sig selv det spørgsmål, hvorfor ministeren måske ikke turde gå i debat med de to medlemmer af Dansk Folkeparti, men så kan stå her og kloge sig et par uger efter. Nu ved jeg, at der er blevet botaniseret lidt over det fra den røde side af salen, altså i forhold til at der i den blå blok er nogle, der stemmer gult, men vi stemmer rødt, og det er jeg virkelig glad for, til den her kæmpe massetildeling af statsborgerskaber. Ministeren er jo så, kan man sige, minister i en regering og blandt en del af Folketinget, hvor man jo gladelig bare stemmer for, at alle mulige islamister, kriminelle og alle mulige andre får statsborgerskaber. Så jeg tænker, at den kritik klinger en smule hult.

Tak. Ministeren.

En fjerdedel af alle beslutningsforslag i Folketinget er på mit område, og jeg diskuterede nærmest hver dag i foråret med både hr. Mikkel Bjørn og hr. Morten Messerschmidt. At det sådan skulle være særlig farligt for mig at gå op til en andenbehandling, har jeg svært ved at se. Jeg opfattede det måske mere på den måde, at det var et åbent gruppemøde i Dansk Folkeparti, der blev holdt, for det var først og fremmest Dansk Folkepartis medlemmer, der stillede spørgsmål til hr. Mikkel Bjørn og hr. Morten Messerschmidt. Jeg synes jo, det er fair nok, at man gerne vil indvie den store offentlighed i det, men det var jo nok ikke det, der var meningen, da man sådan fandt på det der med at stille spørgsmål til dem, der var på talerstolen, altså at det skulle være ens egne partifæller, som først og fremmest holdt en beskæftiget, når man var oppe. Det er fair nok, og det må man selvfølgelig godt, men jeg betragtede det mere som et forsøg på at promovere den indsats, man har lavet, end at man sådan reelt ville høre, hvad jeg mente om det. For det havde jeg jo tilkendegivet allerede ved førstebehandlingen, og jeg tilkendegiver det sådan set også gerne her i dag. Så jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår den kritik.

Spørgeren.

Det der er altså for letkøbt, minister. Hvis man mener, at man skal besvare nogle spørgsmål, som er blevet stillet, så må man jo besvare dem, mens de personer, der stiller spørgsmålene er til stede. Det er jo sådan helt absurd, at man venter til her og tænker: Nå, så kan jeg lige kom ind med den. Ministeren havde alle muligheder, og ministeren husker så i øvrigt også utrolig dårligt, for der var mange, der stillede spørgsmål. Der vil ministeren så også kunne huske, at vi faktisk fra Dansk Folkepartis side sagde, at fordi der er så meget rod i ministerens ministerium, at fordi det er Mikkel Bjørn-effekten, der gør, at de her mennesker faktisk ryger af lovforslagene, så vil vi have et moratorium, altså simpelt hen have lukket ned for statsborgerskaber, til ministeren får styr på sin egen butik.

Ministeren.

Jeg tror godt, at fru Mette Thiesen ved, at den kraft, som stiller alle de spørgsmål og eftersøger alle de enkeltpersoner, ikke er hr. Mikkel Bjørn selv, men er folk ude i samfundet, bl.a. en specifik person, som jeg ikke nødvendigvis har lyst til at gøre til en del af den her debat. Jeg vil bare sige, at alle, der beskæftiger sig med indfødsret, jo godt ved, at det ikke kommer fra Dansk Folkepartis sekretariat; det kommer udefra, og så videreformidler man det. Det har jeg respekt for man gør, men at sige, at det skulle være en Mikkel Bjørn-effekt, er måske en form for selvros, som man skulle tage på gruppemøderne.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg har to spørgsmål. Det første er: Er det korrekt, at der er en person på lovforslaget fra Somalia, som aldrig har været i Danmark? Er ministeren bekendt med det? Er det tilfældet, og er man bekendt med det? Derudover vil jeg godt rose for den korrekte analyse af både Liberal Alliance og De Konservative og deres fuldstændig nyopfundne tilgang til det her. Det er jo dejligt, hvis de reelt set har ændret holdning, men det har de så åbenbart ikke, for de stemmer jo alligevel gult og ikke rødt til det, når det kommer til stykket. Mit andet spørgsmål går mere på, at jeg er dybt, dybt bekymret over den demografiske udvikling i Danmark og den sammenhængskraft, der i Danmark. Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at det er det vigtigste for mig og hvorfor, og det er en af grundene til, at Borgernes Parti er blevet startet. Er der noget i de nuværende lovforslag og de ting, som den her regering har gennemført i den her periode, eller det her lovforslag, som overhovedet ændrer den demografiske kurs, og deler man bekymringen om den demografiske udvikling, som den foregår nu?

Ministeren.

Jeg vil sige først, at jeg delvis deler den. Jeg deler den bekymring, som handler om, at hvis man får et land, som består af eksempelvis folk fra Asien og Afrika først og fremmest, så bliver det jo grundlæggende et andet land. Jeg tror, at hr. Lars Boje Mathiesen er enig med mig i, at Danmark er et fædreland; det er jo ikke en markedsplads, hvor alle folk bare skal komme, når de har lyst. Jeg vil tværtimod sige, at noget af det, som har været i den undersøgelse, der blev lavet i Politiken for nylig, også handler om folk, der kommer hertil. Og hvis jeg ser på det, siden Mette Frederiksen blev statsminister, er de største grupper, der kommer hertil, ukrainere, det er tyskere bl.a., og det er polakker, det er rumænere. Og jeg tror ikke, at man i 2096 vil kunne se, hvem der er efterkommere af de tyskere, der er kommet til Danmark i 2025. Jeg tror, de kommer til at blive en integreret del af Danmark. Så jeg deler den delvis. I forhold til hvad vi har gjort, vil jeg sige, at nogle af de ting, jeg for nylig selv har gjort, er bl.a. at lukke en studieordning for private uddannelser, hvor der er kommet en del bl.a. fra Nepal og Bangladesh. Vi er også i gang med at ændre den ordning for sygeplejersker, som en del iranere er kommet ind på. Så jeg synes, jeg har taget nogle ret væsentlige initiativer, som kommer til at kunne sætte sig i tallene.

Spørgeren.

Mit spørgsmål var, om man har fået ændret den demografiske udvikling med folk, der kommer fra MENAPT-landene. Jeg har ikke talt om tyskere, englændere eller nordmænd. Lad os nu bare putte svesken på disken: Vi ved godt, hvad problemet er; det er folk, som kommer med den totalitære ideologi islam, der i høj grad er udfordringen i Danmark. Det ved ministeren også. Har man lavet tiltag, som ændrer den kurve eller fortsætter den kurve? Så var mit andet spørgsmål, om der er en på forslaget fra Somalia, som aldrig har været i Danmark?

Ministeren.

Der er lavet en række skriftlige svar, i forhold til om der er nogle personer på det, man kalder prinsesseordning, eller det, man kalder diplomatfrueordning. Jeg kan ikke huske alle svarene på stående fod, men der kan godt være folk, som eksempelvis er bosiddende i udlandet og også bosiddende i Somalia, men som har adgang, f.eks. gennem at de er gift med danske diplomater eller under andre, særlig mindre, ordninger. I forhold til MENAPT-lande vil jeg sige, at der de sidste 6 år har været en tilstrømning på ca. 2.000 om året, mens der i de 4 år før det var en tilstrømning på ca. 8.000 om året. Så det er jo markant mindre, end det var tidligere.

Så er det Zenia Stampe.

Jeg vil gerne starte med at rose ministeren for en, synes jeg, stærk tale om dansk retspraksis og -tradition, hvor det ikke er tilfældighed og magt, der råder, men ligebehandling og saglighed. Derfor vil jeg gerne spørge lidt ind til den proces, som regeringen nu har iværksat i forhold til den pågældende ansøger: Hvad er det helt præcis, der skal undersøges? Hvordan vil den undersøgelse foregå, og hvad er det så, der vil blive forelagt for Indfødsretsudvalgets, som den ansøger skal partshøres om?

Ministeren.

Det, som vi konkret tager fat i, er den loyalitets- og troskabserklæring, som vedkommende har underskrevet. Det er den, vi gerne have en fornyet vurdering af. Det er jo begrænset, hvad jeg præcis kan sige om vedkommendes personlige forhold her i Folketingssalen, men det er klart, at det jo handler om, om man overordnet set bakker op om den retsstat og de værdier, som vores samfund bygger på. Der kommer til at være en skriftlig partshøring, og den samlede sag vil så blive forelagt Indfødsretsudvalget på ny, og hvis man der mener, at vedkommende er reel i sin loyalitets- og troskabserklæring, vil vedkommende komme på et nyt lovforslag, og hvis man ikke mener det, vil vedkommende ikke komme på et nyt lovforslag.

Så er den næste fru Pia Kjærsgaard. Nej, undskyld, det er Zenia Stampe for sin anden korte bemærkning. Hun var bare ikke trykket ind.

Vi ser frem til at se den redegørelse, og hvad den konkret kommer til at indeholde. Så har jeg et andet spørgsmål: Finder ministeren det ikke en lille smule problematisk, at dem, der så bliver underkastet denne ekstra undersøgelse, er nogle, som er fremkommet på baggrund af, som ministeren også selv siger, private borgere, der henvender sig til Dansk Folkeparti, som så henvender sig til ministeren? Dansk Folkeparti har jo sagt det meget klart: Man kigger jo altså især på mennesker fra MENAPT-lande. Det vil sige, at det er etnicitet eller religiøs baggrund, der afgør, hvem der kastes et ekstra blik på.

Ministeren.

Jeg kan sige, at for mit vedkommende og i ministeriet kaster vi det samme blik på det, uanset hvad for en ansøger det er. Men det er klart, at når vi får spørgsmål fra Folketinget, som vi har fået i den her sag, forholder vi os selvfølgelig til de enkeltpersoner, som Folketingets partier stiller spørgsmål om. Det var det, der var vores afsæt for at lave en fornyet vurdering: et folketingsspørgsmål fra Dansk Folkeparti.

Fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Jeg synes, det er sådan en underlig diskussion, det der med, at borgere ikke må henvende sig til politikere. Det er da netop det, borgerne skal gøre. Når fru Jensen skriver til mig og siger: Min hjemmehjælp fungerer overhovedet ikke – så tager jeg det op med ældreministeren. Sådan gør andre, og sådan skal det da være i et folkestyre. Så derfor er det da fremragende, at der sidder nogle borgere derude, der også på det her område opdager nogle ting og henvender sig til politikere, og hvor vi så kan gå videre til ministeren. Det er det, man kalder folkestyre, og det er jeg stærk tilhænger af. Det var den ene ting. Den anden ting er, at jeg synes, det er så ærgerligt, at de her diskussioner specielt om udlændingepolitik altid munder ud i, hvem der gjorde hvad hvornår. Lad os nu prøve at få det til at fungere. Lad os nu prøve – og det er blevet den nye diskussion, som Dansk Folkeparti og jeg tog op for første gang, jeg tror, det er 20 år siden, om konventioner, og da var folk rasende – at begynde at arbejde på det: Hvad gør vi ved konventionerne?

Ministeren.

Først vil jeg sige, er jeg da er meget enig i, at en henvendelser fra borgere er en drivkraft i mange sammenhænge. Jeg skal selvfølgelig som minister sørge for, at det så bliver vurderet og sagsbehandlet på en måde, som vi kan stå inde for, med respekt for hele systemet juridisk set. I forhold til konventionerne er jeg meget enig. Jeg bliver frustreret, jeg bliver provokeret over, at folk, der begår meget voldsomme forbrydelser, ikke kan udvises af Danmark af forskellige farverige årsager. Det er det, som vi fra regeringens side også har taget initiativ til på europæisk plan at få ændret, fordi vi synes, det er uholdbart, at man ikke kan udvise folk, der kommer som gæster i vores land og derefter begår alvorlig kriminalitet. Så skal man selvfølgelig tage hjem.

Spørgeren.

Altså, jeg kan faktisk ikke rigtig høre noget, fordi der foregår en snak lige ved siden af mig. Tak. Hvis så bare man ville følge op. Nu har statsministeren jo været rundt i Europa og har prøvet at danne nogle alliancer, så derfor synes jeg egentlig, der er meget at gå videre med, dels i forhold til statsborgerkonventionen, som har været på tale, dels i forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, hvor der har været stærke kritiske røster og man sender breve og man skriver under fra Europas side. Det virker umiddelbart, som om der er et eller andet på vej. Det er så bare det, jeg ønsker: I stedet for, at man siger ...

(Formanden tysser på forsamlingen). Man skal være stille. Der foregår stadig væk forhandlinger herinde. Så må man gå udenfor. Værsgo.

Tak. Det er sådan set bare det, jeg ønsker: at man skal gå videre med det her, at vi kommer videre med det her i stedet for hele tiden at bebrejde hinanden. Der er ikke noget at bebrejde Dansk Folkeparti – det vil jeg godt sige – men man behøver ikke hele tiden at sige: Jamen så sagde I dengang, og nu vil I ikke. Kan vi ikke bare komme videre, specielt i forhold til opgøret med konventionerne? Der er jeg meget enig i, at den her ambassadør virkelig må vise mod og mandshjerte. Det er jo så noget, vi kan gå videre med foreløbig i næste folketingssamling, og det vil helt sikkert også blive gjort. Og jeg håber, regeringen kommer med nogle resultater inden.

Ministeren.

Jeg vil sige om den diskussion, der foregår på det europæiske niveau, at jeg godt kan huske, hvordan det var, da vi sagde, at vi nu skulle lave modtagecentre, altså aftaler med tredjelande i Europa. Der blev grinet meget. Der blev skrevet mange ledere om, at det aldrig ville kunne lade sig gøre, for det var kun Ungarn, der var med på det. Jeg kan huske, hvordan det var, da vi sagde, at vi skal have en fælleseuropæisk tilbagesendelsespolitik og lave udrejsecentre uden for Europa. Det blev der også grinet meget ad. Der blev sagt, at det aldrig ville kunne lade sig gøre og det kun var østeuropæerne, som nogen sinde troede på det. Nu kan vi se, at Kommissionen i EU kommer med begge de to forslag, altså at det konkret bliver til virkelighed. Der mener jeg, at det er det samme i spørgsmålet om konventionerne. Det må starte med, at man åbner diskussionen, og uanset om folk griner ad det, er det jo den vej, man når til et flertal af lande.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg havde egentlig tænkt mig at rose ministeren. Jeg tænkte, at efter kun 6 år har man faktisk fundet en, man ville give det, og så fandt jeg faktisk ud af, at det var hr. Mikkel Bjørn, der havde fundet ud af det. Der kunne man lige dukke sig for den kugle i Socialdemokraterne og tænke, at man selv havde lavet noget på udlændingeområdet. Jeg hørte også, at fru Inger Støjberg blev nævnt, og så har man jo fuld plade på sin ansvarsfraskrivelse i Socialdemokraterne. Men jeg kan huske, at statsministeren under afslutningsdebatten faktisk sagde, at hun ønskede, at statsborgerskabet var betinget. I Danmarksdemokraterne er vi altid behjælpelige over for socialdemokrater, der mangler lidt handling eller bare nogle gode idéer, i forhold til hvordan man kan løse ting. Derfor er vi faktisk kommet med et forslag: Lad os gøre statsborgerskab betinget. Vi har nævnt 10 år, fordi vi tænker, at vi til den tid forhåbentlig er ved at være så langt, at den der halvtidsambassadør også er kommet lidt i sving. Så er vi ved at være der. Men det, jeg gerne vil høre ministeren om, er, at når nu chefen for butikken, altså for Socialdemokratiet selv, har været fremme og sige det og fru Inger Støjberg er kommet med et forslag om, hvordan vi lige gør det, har ministeren så tænkt sig at bakke op om det.

Ministeren.

Jamen Kim Edberg Andersen mangler bare at nævne Nordjylland, så er der helt fuld plade her i Folketingssalen for de debatter. Men jeg vil sige, at nu husker jeg faktisk den debat, der var i Folketingssalen, og det, jeg husker at statsministeren sagde, var, at ideelt set ønskede hun sig, at det blev gjort betinget. Jeg tror, at der er nogle juridiske ting, vi skal have styr på først, bl.a. vores kære grundlov. Men jeg synes, at det kunne være fint at få et betinget statsborgerskab, men det er klart, at det også skal kunne lade sig gøre i praksis.

Spørgeren.

Man har næsten lyst til at sige selv tak eller velbekomme. Der skal ikke være noget der. Den tager Socialdemokratiet bare og render med. I har jo 90 mandater; det hører vi jo jævnligt. Nå, undskyld, der er faktisk to andre partier i regeringen, men det er ikke det, vi hører. Vi hører, at I har 90 mandater, og at det er jer, der sidder på magten. Når chefen selv siger, at vi skal gøre det betinget, er det jo bare at gøre det. Nu får jeg min tredje erkendelse bare alene i dag, for er det ikke sådan, at Socialdemokratiet bare kommer til at snakke igen? Igen er Danmarksdemokraterne og fru Inger Støjberg kommet med en løsning. Man skal bare slå til. Som vi siger i Nordjylland: Så slå dog til.

Ministeren.

Ej, jeg synes faktisk, at det mest er Danmarksdemokraterne, der snakker, i de her sager. Når jeg ser på statistikkerne over, hvor mange afviste asylansøgere der ikke var rejst ud af landet, da fru Inger Støjberg stoppede som minister, hvor mange flygtninge der kom til i hendes periode, og hvor mange der fik familiesammenføring – alle statistikker – var det ret grelt, i forhold til hvordan det er i dag. Så jeg synes mere, at det er Danmarksdemokraterne, som snakker, end det er Socialdemokraterne, der gør det.

Så er det hr. Søren Søndergaard.

Ministeren har benyttet lejligheden her i dag til at rose den stramme politik om tildeling af statsborgerskab, som betyder, at så få har fået dansk statsborgerskab. Men så er der jo en anden side af den medalje. Den kan man så læse om i f.eks. Kristeligt Dagblad i dag. 11,4 pct. af den befolkning, der er i Danmark – som bor, arbejder, studerer og betaler skat, bum, bum, bum – har ikke dansk statsborgerskab. I København er det omkring 20 pct. Nogle steder er det måske endnu mere. Hvordan forholder ministeren sig til det faktum, at en stadig større del af den befolkning, der bor permanent i Danmark, inklusive deres børn og børnebørn, ikke har dansk statsborgerskab?

Ministeren.

Jeg er ikke enig i præmissen. Det er ikke folk, der bor permanent i Danmark. Hvis vi ser på de grupper, der kommer til Danmark, og som fylder antalsmæssigt, er det f.eks. indere. Af dem er 78 pct. rejst hjem efter 10 år. Det er tyskere, der kommer for at arbejde. Det er polakker, der kommer for at arbejde. Altså, alle de mennesker, der bor i Danmark, skal ikke have statsborgerskab. Der skal være nogen, som er her eksempelvis midlertidigt for at være i job. De kan være her i 5 år, de kan være her i 7 år, og så tager de hjem igen. Jeg ville da synes, at det var meningsløst, hvis en polsk arbejdstager, som er her i 4-5 år og arbejder på et slagteri i Jylland, skulle tildeles et statsborgerskab i den tid, vedkommende er her. Det giver da ingen som helst mening. Hvis jeg arbejdede i Polen i 5 år, ville jeg aldrig nogen sinde stille mig op og forlange et statsborgerskab. Så den statistik mener jeg bare er tal, der er blevet blæst op af venstrefløjen, og som man så bruger til at sige: Se, hvor mange mennesker der ikke kan stemme. Men rigtig mange af de mennesker er det ikke meningen skal stemme i vores samfund.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at det er meningsløst at forestille sig, at man skal have dansk statsborgerskab, fordi man er i Danmark på ophold i 3 eller 5 år. Men det er jo heller ikke tilfældet for langt de fleste. Lad os f.eks. tage Ishøj. Siger ministeren her, at et flertal af dem, der ikke har dansk statsborgerskab, i Ishøj, inklusive børnene og børnebørnene, er folk, som ikke er her permanent? Er det det, ministeren siger her fra Folketingets talerstol?

Ministeren.

Nej, det, jeg siger, er, at jeg ikke er enig i den udlægning om, at det skulle være langt størstedelen af dem, der bor her permanent. Vi har utrolig mange internationale arbejdstagere i Danmark. Rigtig mange af dem er her midlertidigt. Så er der en gruppe – det kan eksempelvis være folk, der har begået voldsom kriminalitet – og om dem siger vi, at de ikke kan få statsborgerskab. Jamen man kan godt trække på skuldrene af det, men hvis man eksempelvis tager statsløse palæstinensere og andre grupper, kan man se, at der er en overrepræsentation på faktor fire i forhold til danskere, og i forhold til hvad man laver af voldskriminalitet. Der har jeg det bare sådan, at hvis du slår folk ned gang på gang, når du er i byen, og hvis du voldtager nogen, skal du da ikke have statsborgerskab i Danmark.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Jeg skal høre, om der er flere, der ønsker at udtale sig om lovforslaget. Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 76 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 5 (DF og BP), hverken for eller imod stemte 26 (DD, LA, KF, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 103 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 5 (EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 95 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og 1 RV (ved en fejl)), imod stemte 9 (EL, ALT og BP), hverken for eller imod stemte 3 (RV).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 107 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 92 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 15 (DD, DF, BP og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 106 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 64 (S, V, M, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 38 (DD, SF, LA, KF, EL, BP og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 5 (DF og Mike Villa Fonseca (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet af justitsministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af N), som vedtaget. De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 104 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 3 (ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 102 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 5 (DF og BP).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 99 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, BP, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 8 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 93 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 11 (DD, BP og 1 LA (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 4 (DF).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 83 (S, V, DD, M, KF, EL (ved en fejl), DF, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 16 (LA, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 9 (SF og BP).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 73 (S, V, SF, M, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 34 (DD, LA, KF, EL (ved en fejl), DF, BP, Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 108 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 108 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det gør fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Den tale, jeg nu vil holde, er primært til historiebøgerne. For når man kigger tilbage på, hvordan det kunne ske, at Folketinget gav samtykke til det her lovforslag, så er mit svar, at den åbne parlamentariske proces allerede i stort omfang var reduceret til en ceremoni. Forligskredsparlamentarismen og partidisciplinen havde allerede udryddet det meste af de forfatningsmæssige normer. Folketinget kunne beslutte at give magten til amerikansk militær, fordi normerne og institutionerne allerede i stort omfang ikke blev respekteret. Grundloven siger nemlig, at folketingsmedlemmerne skal stemme efter deres egen overbevisning, men det sker tit ikke længere, og medlemmerne stemmer ud fra, hvad de har fået besked på. Grundloven siger, at loven skal behandles tre gange i Folketinget, men det sker tit heller ikke længere. Det betyder, at det skred i grundloven, der bliver stemt om i dag, allerede er sket. Så når man om nogle årtier kigger tilbage i historiebøgerne og spørger, om Folketinget i 2025 virkelig ønskede at give samtykke til, at regeringen skulle indgå en aftale med amerikanerne, så amerikanske militærmyndigheder kunne operere på dansk jord og have beføjelser over danske civile borgere, om Folketinget virkelig ønskede at afgive sin egen magt og overlade det til en amerikansk lovgivning og beslutningsproces, hvordan amerikanerne skal agere på dansk territorium, om Folketinget virkelig ønskede at give samtykke til, at de aldrig nogen sinde skulle inddrages i, hvordan amerikanerne skulle operere i Danmark, om Folketinget virkelig ikke ønskede, at de skulle høres, hvis amerikanerne f.eks. får den idé, at hele Bornholm skal være en base, om de virkelig ikke ønsker at involveres, hvis der skal åbnes ild imod fredelige demonstranter, er svaret nok for de flestes vedkommende her, at nej, det ønskede de faktisk ikke. Hvorfor sker det så alligevel? Sandheden er jo nok, at det er partidisciplinen, og at det er forligsparlamentarismen, der skaber det her problem. Alle er måske ikke bevidste om det, og man forestiller sig i forligskredsen, at man er magtfuld og indflydelsesrig, og at man kan have kontrol over det, men det er, som Eric From skriver i sine bøger: Det er helt normalt, at mennesker agerer som passive pladsholdere i en kultur, som i virkeligheden undertrykker dem. Man skaber en kultur af nogle rationaliseringer, der forsøger at holde undertrykkelsen ubevidst. Jeg har stillet en række ændringsforslag for at skabe en bevidsthed om, hvad det er, der bliver besluttet i dag. Med det her samtykke er det nemlig sådan, at man afskæres fra at have demokratisk kontrol med den aftale, der bliver indgået med regeringen. Jeg har derfor foreslået følgende: Kunne vi i det mindste ikke sige, at Folketinget skal inddrages, hvis aftalen skal forlænges? Kunne vi i det mindste ikke sige, at Folketinget skal inddrages, hvis der sker store ændringer eller man ønsker flere baser end de tre, der til at starte med er aftalt? Kunne man ikke tænke sig, at Folketinget skulle inddrages, hvis der f.eks. er en væbnet konflikt mellem Grønland, Danmark, USA eller et andet land? Kunne man ikke forestille sig, at Folketinget skulle inddrages, hvis der bliver ført en angrebskrig fra dansk territorium imod dansk vilje? I den parlamentariske virkelighed, hvor der findes en lovgivende forsamling, ville jeg forvente at rigtig mange – måske alle – ville stemme for de her ændringsforslag, og jeg tænker ikke, der er nogen person i den her sal, der ikke synes, at Folketinget skulle inddrages. Men i den forligsparlamentariske virkelighed, vi lever i, hvor forligskredsene i stort omfang har reduceret den lovgivende forsamling til et politisk teater, har jeg efterhånden lært, at der ikke er nogen, som kan stemme for et ændringsforslag, hvis de sidder i en forligskreds. Det vil sige, at man, selv om man er enig i substansen, ikke kan gøre det, fordi regeringen så vil smide en ud af forligskredsen. Vi hørte det tidligere i forhold til et andet forslag blive bekræftet, men vi ved jo alle sammen godt, at det er sådan, klaveret spiller herinde, og derfor har det selvfølgelig været mest logisk for de fleste partier slet ikke at engagere sig i debatten eller overhovedet at forsøge at holde sig orienteret om det. Vi har været nogle stykker herinde, som har forsøgt at lave et godt stykke parlamentarisk arbejde og oplyse og diskutere i udvalget om de her emner, og derfor er de juridiske problemstillinger kortlagt igennem den høring, vi skulle kæmpe for skulle være åben. Så der er ikke nogen, der i dag ikke ved, hvad de stemmer om, og det, der i dag bliver stemt om, er et samtykke til, at amerikansk militær får bemyndigelser over for civile danske borgere, selv om grundloven ikke tillader det, og at Folketinget afskærer sig fra at have den fulde demokratiske kontrol med det. Så kære historikere, når I i fremtiden kigger tilbage på det her, skal I vide, at grunden til, at det blev besluttet, var, at forligskredsens kaffemøder var vigtigere, end at der var en lovgivende forsamling, der beskyttede grundloven og dermed borgerne og danskernes rettigheder.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Ønsker flere at udtale sig om de stillede ændringsforslag? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Theresa Scavenius (UFG), EL, ALT og Mike Villa Fonseca (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 1, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 8 (EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 101 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, 2 (EL), Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Theresa Scavenius (UFG), EL, ALT og Mike Villa Fonseca (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 2, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 8 (EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 99 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Theresa Scavenius (UFG), EL, ALT og Mike Villa Fonseca (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 3, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 98 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Theresa Scavenius (UFG), EL, ALT og Mike Villa Fonseca (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 4, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 99 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Forhandlingen drejer sig derefter om forslaget som helhed. Jeg ved, at fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten ønsker ordet. Værsgo.

Tak for det. Om nogle få minutter har et meget stort flertal her i Folketinget godkendt aftalen om at stille baseområder i Danmark til rådighed for præsident Trumps USA. Dermed påtager flertallet sig et tungt og vidtrækkende ansvar, for aftalen er uopsigelig i 10 år, og den træder i kraft i en situation, hvor præsident Trump truer med at annektere langt størstedelen af kongeriget Danmarks geografiske areal. Det er i sandhed en mærkelig måde at svare på en anneksionstrussel, altså at invitere den aggressive stormagts soldater indenfor. Siden marts har Folketinget stillet omkring 200 spørgsmål til lovforslag nr. L 188 om aftalen med USA, og jeg har personligt stået for mere end halvdelen af de spørgsmål. De fleste af svarene har ikke været tilfredsstillende. Mange har blot været henvisninger til aftaleteksten, og andre har peget i retning af, at regeringen helt bevidst ønsker uklarhed omkring kompetencefordelingen mellem danske og amerikanske myndigheder. Der bliver svaret i abstrakte vendinger, og regeringen nøjes i høj grad med at referere lige præcis baseaftalens bestemmelser i stedet for at svare på de helt legitime bekymringer, som Enhedslisten, den brede befolkning og mange af høringssvarene faktisk giver udtryk for. Det mener jeg simpelt hen er arrogant, og jeg mener også, at det er farligt. Man får faktisk fornemmelsen af, at regeringen ikke helt har forstået situationens alvor. Med den her aftale giver Danmark i vidt omfang afkald på muligheden for at retsforfølge forbrydelser, der bliver begået i Danmark. Når jeg stiller et spørgsmål, nemlig spørgsmål nr. 22, til lovforslag nr. L 188, hvor jeg spørger, hvor hyppigt Danmark vil insistere på retten til selv at retsforfølge forbrydelser, der bliver begået, ja, så lyder svaret, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at udtale sig om dette spørgsmål. Det er jeg helt uenig i. Jeg synes i høj grad, at det er hensigtsmæssigt, at man som folketingsmedlem, der skal stemme, og som borger i det her land kan få et svar på det, sådan at ofre for kriminalitet i Danmark kan vide, om de kan regne med, at deres sag bliver retsforfulgt af danske myndigheder, eller om det er militær, politifolk, anklagere og dommere i amerikanske uniformer, som står for efterforskning, tiltalerejsning og domfældelse. Ud fra svarene kan vi trods alt forstå, at eventuelle danske volds- eller voldtægtsofre fremover må indstille sig på, at sager behandles af netop amerikanske myndigheder, hvis gerningsmanden er en amerikansk soldat. Vi kan forstå, at private vagter ved baserne vil have tilladelse til at bære skydevåben. Vi har forsøgt at få belyst mange forskellige aspekter af aftalen, men på grund af den lukkethed og arrogance, som regeringen har mødt de her anmodninger med, er det kun delvis lykkedes. På de punkter, hvor det er lykkedes at kaste mere lys over fakta, er vi ikke blevet beroliget på nogen som helst måde. Tværtimod har det givet nye spørgsmål. For et par uger siden var der en eksperthøring i Landstingssalen. Den juridiske sagkundskab, der deltog, var enig: Aftalen er uklar og sjusket formuleret på en meget lang række punkter, og det vil give Trumps USA meget store friheder til at fortolke aftalens bestemmelser i egen interesse. Det er ret utrygt. Hvad det betyder i forhold til grundloven, er også i en gråzone. Flertallet af Folketingets medlemmer, som i dag vil støtte det her lovforslag, ved dårlig nok, hvad de juridiske konsekvenser vil være fremadrettet af vedtagelsen af den her lov. For vi kan ikke få nogen konkrete svar. Det er en skændsel, og det er et gevaldigt demokratisk problem i behandlingen af et lovforslag med så vidtrækkende konsekvenser. Jeg finder det faktisk også skræmmende, fordi det her måske er den mest indgribende aftale, som dette Folketing i SVM-regeringens første og i parentes bemærket forhåbentlig eneste regeringsperiode kommer til at vedtage. Det, der står tilbage, er mest af alt en skødesløs blankocheck til fremmede militære styrker, som vi som folkevalgte bliver bedt om at godkende, mens vores verdensorden er ved at brase sammen, uden klare hegnspæle om vores demokrati, vores selvstændighed, vores retsstat og vores retsstatsprincipper. Det flertal, der tegner sig her i Folketinget, står i skærende kontrast til det faktum, at flertallet af de danske vælgere ikke ønsker den her aftale. I marts måned viste en meningsmåling foretaget for Berlingske, at 30 pct. af de adspurgte danskere mente, at aftalen med USA burde godkendes, mens 42 pct. ønskede den forkastet. Kort tid efter var der en ny måling, der viste, at 43 pct. afviste aftalen, mens kun 28 pct. støttede den. På den dag, hvor vi førstebehandlede lovforslaget, blev der offentliggjort en meningsmåling, der viste, at 47 pct. af danskerne var imod aftalen – en ganske fin og markant stigning. Det peger i samme retning: Vælgerne ønsker ikke den her aftale vedtaget.

Vi har stillet et ændringsforslag om en folkeafstemning. Den blev afvist, fordi regeringen og flertalspartierne åbenbart mener, at de er meget klogere end de vælgere, der kommer til at leve med konsekvenserne af den her lov. Ud over problemer med grundloven, borgernes retssikkerhed og manglende dansk kontrol med, hvilke aktiviteter der kan finde sted på vores eget territorium, er der så regeringens yndlingsargument: Danmarks sikkerhed. Men den her aftale skaber ikke sikkerhed; den skaber usikkerhed. For Donald Trump er en usikker præsident at have siddende i USA, og USA er en usikker partner i det internationale samarbejde, og det er helt utroligt, at den erkendelse ikke har indfundet sig endnu. Vores udenrigsminister har gennem mange måneder, ikke i den her sammenhæng, men i andre anliggender, ganske ofte påpeget, at vi skal forholde os til verden, som den er – ikke som vi ønsker at den skal være. Det kunne man håbe at nogle flere ville gøre i den her situation. Vi kommer ikke til at genvinde dansk sikkerhed ved at bukke og skrabe for de trusler, som USA udsætter os for. Endelig bryder det her lovforslag med mange årtiers konsekvente danske politik om, at vi ikke vil tillade stationering af fremmede tropper på dansk jord i fredstid. Vi aner ikke, hvor vi har USA. Vi aner ikke, om vi har fælles sikkerhedspolitiske interesser. Det er ikke alene truslen mod Grønland, men også den utilregnelighed og de herskerambitioner, som den amerikanske præsident giver udtryk for, der er en global trussel mod den regelbaserede verdensorden, som vi som et lille land er ekstremt afhængige af. I sidste instans kan det true verdensfreden. I en tid, hvor alt peger i retning af, at Danmark og Europa skal gøre alt, hvad vi kan, for at gøre os mindre afhængige af Trumps USA, og hvor Trump altså klart siger, at han vil få fingrene i Grønland på den ene eller den anden måde, vælger et flertal i Folketinget så, at vi skal kaste os i armene på selv samme Trump. Statsministeren har flere gange sagt, at vi ikke bøjer os, når det gælder de amerikanske trusler mod Grønland. Men det gør vi jo så alligevel. Vi bøjer os helt ned i støvet for en stormagt, som i disse dage har sat militæret ind mod sine egne borgere, som truer med at annektere Grønland, og som truer den globale retsorden. Det er vel nærmest diplomatisk at kalde det her for et sørgeligt selvmål, som vil gå over i danmarkshistorien som et absolut lavpunkt. Et meget stort flertal i det her Folketing påtager sig et meget stort ansvar. Danmark vil, hvis den her forsvarssamarbejdsaftale bliver godkendt i Folketinget, blive en brik i det amerikanske baseimperium, hvorfra USA kan føre sin egen forsvarspolitik. Med det øgede netværk af amerikanske baser i Norden, som de amerikanske baser er en del af, bliver det faktisk også nemmere for USA at omgå den europæiske modstand mod den amerikanske udenrigspolitik. Så jeg vil gerne her i sidste sekund opfordre partierne fra SF til Dansk Folkeparti til at trække i nødbremsen og stå vagt om Danmarks suverænitet og sikkerhed. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Jeg giver nu ordet til fru Sascha Faxe fra Alternativet.

Om lidt skal vi stemme om en aftale og et lovforslag, der risikerer at bringe os og Danmark på kant med grundloven og folkeretten, uden at vi reelt kender konsekvenserne. Vi stemmer om en aftale, der giver udenlandsk militær adgang til og beføjelser på dansk jord i et omfang, vi aldrig tidligere har tilladt, og vi stemmer om det med vidt åbne spørgsmål uden klare svar. Eksperter og høringssvar har kaldt aftalen elastik i metermål, og det er ikke bare akademisk skepsis; det er en reel advarsel. Det bør ikke være nødvendigt at gentage, selv om det allerede er blevet gjort af den tidligere ordfører, at USA agerer omskifteligt og til tider utilregneligt i international sammenhæng. Det er ikke et land, vi med sikkerhed ved hvordan vil administrere så vidtgående en aftale fremover, og det er et helt centralt bagtæppe for den her debat. Flere juridiske eksperter og høringssvar har kaldt aftalen både vidtgående og upræcis igen og igen. Det er ikke bare deres vurdering, det er et advarselsråb. Jeg vil ikke gennemgå alle detaljerne her; i stedet vil jeg lave et opråb og en juridisk påmindelse. Flere af eksperterne har udtrykt bekymring for, at aftalen kan bringe Danmark på kant med grundloven, og da ikke alle folketingsmedlemmerne har været til stede ved førstebehandlingen, til samråd og til høringer føler jeg faktisk et ansvar for at fremhæve nogle nøglepointer. For ingen skal kunne sige, at de har stemt uden at have være advaret om risikoen for at bringe deres egen grundlovsundertegnelse i fare, eller om, at Danmark kan gøres medansvarlige for amerikanske overtrædelser af folkeretten. Aftalen indebærer en grad af udenlandsk jurisdiktion af militær adgang på dansk jord, vi aldrig tidligere har accepteret i fredstid. Det er ikke en konkret magtoverdragelse i lovens forstand, men en strukturel bemyndigelse, hvis konsekvenser afhænger af fremtiden og uafklaret praksis. Det er netop det, der gør den farlig. Det er de store huller i administrationen af aftalen og den upræcise afgrænsning af beføjelser, som åbner for en situation, hvor danske lovprincipper kan blive overtrådt uden direkte lovændring. Lad mig komme med et konkret eksempel. Ifølge artikel 6, stk. 2, i aftalen får amerikanske styrker alle nødvendige beføjelser til at opretholde orden og beskyttelse af sig selv og deres leverandører. Det vil sige, at det er leverandører af ikke bare amerikansk oprindelse, men også dansk og eventuelt andre. Det inkluderer uden nogen dansk retslig afgrænsning magtanvendelse, overvågning, aflytning og potentielt også frihedsberøvelse. Men ifølge grundlovens stk. 71 har staten eneret på frihedsberøvelse. Den kan vi ikke overdrage til amerikanerne, og enhver anholdt skal stilles for en dommer inden for 24 timer. Den garanti kan simpelt hen ikke på nogen måde garanteres i den foreliggende aftale, som hverken forpligter USA til danske retsprincipper eller giver danske myndigheder kontrol med amerikansk praksis på baserne. Det her er ikke bare hypotetisk. Det er et eksempel på en åben indgang til et forfatningsbrud. Og det er ikke løst med bemærkninger eller administrative hensigtserklæringer. Som eksperterne også sagde i vores høring, kan bemærkninger ikke lappe på en dårlig lov, og en aftaletekst er faktisk, hvad der gælder mellem to stater. Som advokat og lektor i forfatningsret Sune Klinge også udtalte under høringen, kan man, og jeg citerer, måske godt vove sig ud, men som jeg husker det, har I også lovet at overholde grundloven. Citat slut. Det er sagt både med juridisk præcision og rimelig tør ironi. Men det handler ikke kun om dansk forfatningsret, det handler også om folkeret og ansvar for medvirken. Danmark og USA er ikke forpligtet af de samme internationale konventioner. USA har f.eks. ikke ratificeret helt centrale protokoller om krigens love og menneskerettighederne. Hvis en amerikansk operation med udgangspunkt i Danmark medfører tortur, drab eller ulovlige angreb, f.eks. som da Belarus lagde land til, at Rusland kunne angribe Ukraine, kan Danmark risikere at blive holdt folkeretslig ansvarlig for den her medvirken. Det kender vi også fra sager ved Den Internationale Domstol, hvor stater er blevet dømt for at stille territorie og infrastruktur til rådighed for folkeretsbrud. Det er ikke akademisk, det er under opsejling i endnu flere aktuelle sager globalt. Vi ved derfor ikke, hvad det er, vi stemmer ja til med den her aftale, og hvad den binder Danmark til i forhold til folkeretligt ansvar. Vi kan simpelt hen ikke overskue det med den viden, vi har i dag. Det gælder særlig den folkeretlige praksis om due diligence og den, der hedder hjælp og bistand, medvirken til tortur eller ulovlig krigsførelse. I Alternativet havde vi gerne set en langt større klarhed, før den her afstemning. Det kunne være sket via en aftaletekst eller som minimum i bemærkningerne. Men igen: Bemærkningerne kan ikke opveje en vag og elastisk upræcis og vidtgående traktat. Og lovgivningen kan ikke gøre en international aftale mere præcis, end den er i sig selv. Skal frygten for Trump eller et ønske om, at amerikanerne skal beskytte os, føre til, at vi skal indgå en hidtil uset upræcis og svært forudsigelig aftale, der risikerer at undergrave dansk retssikkerhed og bringe os på kant med grundloven og involvere os i brud på folkeretten? Er det det ansvar, vi ønsker at tage? Det her er ikke et partianliggende. Grundloven beskriver meget tydeligt, at det er et individuelt ansvar for hver enkelt af os her i salen. Det er ikke noget, vi senere kan undskylde med uvidenhed. Så derfor til sidst en opfordring: Træk været dybt, og stem med bevidsthed om, at det er vores grundlov og vores ansvar, der står på spil i dag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sascha Faxe fra Alternativet. Er der flere, der ønsker ordet? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 94 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 11 (EL, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og vil nu blive sendt til udenrigsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Jeg giver nu ordet til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Jeg beklager, at jeg bruger kollegaernes tid her. Der er allerede blevet sagt meget, men det er en ekstremt usædvanlig lovgivning, vi taler om i dag. For første gang i Danmarks moderne historie vil et flertal herinde give fremmede magters tropper permanente militære baser i Danmark. Det er ikke et hvilket som helst land. Det er et land, som lige nu truer med at bruge militær magt for at stjæle en del af kongeriget. Det er et land, der er ledet af en præsident, som åbenlyst ikke respekterer international lov og ret, og som lige nu truer danske virksomheder med særskatter. Det er en præsident, som i disse timer sætter hæren ind mod sine egne borgere i Californien. Selve aftalen er vidtgående, og jeg vil også kalde den ekstrem. Den giver amerikanske tropper ret til at udøve magt over for danske borgere i vores eget land. Det er derfor, at mange uafhængige eksperter siger, at der er tale om et grundlovsbrud. Aftalen betyder, at amerikanske soldater, som begår vold eller voldtægt, f.eks. i nattelivet i Aalborg eller Vojens, ikke skal stilles til ansvar ved danske domstole, men ved amerikanske militærdomstole. Det er en lovgivning, som betyder, at CIA – og det har de sagt helt åbent at de ikke kan afvise – vil bruge baserne til at spionere mod danske borgere. Det er en aftale, som betyder, at vi får områder i Danmark, som er under amerikansk jurisdiktion, hvor der kan foregå mishandling af fanger, som vi har set det med amerikanske baser i andre lande. Der er tale om et kæmpe, gigantisk svigt over for den danske befolkning, og det er en pinlig og triste leflen for Donald Trump. Vi bliver ikke sikre af at bukke og skrabe for ham og hans højreekstreme regering og give dem alt, hvad de peger på. Vi skal som land stå op og ranke ryggen og sige fra. Så jeg vil gerne sige til alle jer, som har tænkt jer at trykke på den grønne knap: I bærer ansvaret, hvis danske borgere udsættes for magtanvendelse af amerikanske tropper eller lejesoldater, som jo også er omfattet af den her aftale. I bærer ansvaret, hvis CIA bruger de her baser til at spionere mod danske virksomheder eller borgere. I bærer ansvaret, hvis danskere udsættes for vold eller voldtægt og ikke kan få deres sag prøvet ved danske domstole, og ikke mindst bærer I ansvaret, når Højesteret forhåbentlig hurtigst muligt konkluderer, at den her lov er grundlovsstridig. Hvis det sker, vil I have ansvaret for det største lovbrud, man kan begå som medlem af det her ærede Ting, nemlig brud på grundloven. Det håber jeg at I alle er fuldt bevidste om, før I trykker på knappen. Jeg håber også, at ministeren har røv nok i bukserne til at komme herop og stå på mål for den her landsskadelige aftale.

Tak for det. Der var lige et enkelt ord, vi ikke benytter os af i Folketinget, men der er foreløbig en enkelt til korte bemærkninger. Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Værsgo.

Det, der får mig til at tage ordet, er Enhedslistens store problem med, at staten sætter militær ind mod andre borgere. Det får mig til at tænke på, hvor Enhedslisten var henne, da Mette Frederiksen ulovligt satte militæret ind over for danske minkavlere og aflivede mink. Da var der ikke noget fra Enhedslisten. Hvor var de store protester dengang?

Ordføreren.

Hr. Lars Boje Mathiesen husker dårligt. Der er nemlig en forskel på Enhedslisten og mange andre partier herinde, og den er, at vi behandler ikke en statsminister eller en minister, som vi er parlamentarisk grundlag for, anderledes, end vi behandler andre, når det kommer til respekt for grundloven eller for grundlæggende regler. Enhedslisten var med til at iværksætte en grundig undersøgelse af det forhold, som konkluderede, at der ikke var tale om grundlovsbrud. Vi holdt ikke hånden under »vores« statsminister, hvis man skal sige det sådan. Det var det jo egentlig ikke, for vi var bare parlamentarisk grundlag for regeringen, sådan som mange andre partier herinde har gjort i andre tilfælde. Så det er fuldstændig hus forbi, hvad ordføreren siger.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, det er netop ikke hus forbi, for vi ved udmærket godt, havd den undersøgelse skulle undersøge, og det var jo ikke præcis de her områder, og det var heller ikke det, undersøgelsen konkluderede. Men faktum var, at en statsminister sendte militæret ind på danske virksomheder uden at have lovhjemmel til det og aflivede en lang række mink fuldstændig unødvendigt. Der var man ikke på samme måde opfarende, så måske skulle man lige slappe med at køre alt for offensivt i forhold til de her ting. Men jeg vil gerne anerkende nu, at Enhedslisten taler på vegne af danskerne og bakker op omkring det her. Jeg er enig i den kritik, som der er af det her forslag. Jeg tror også, at der kommer store juridiske problemer efterfølgende med det her lovforslag. Så dér deler vi opfattelse; den anerkendelse vil jeg gerne give.

Ordføreren.

Enhedslisten var ekstremt kritisk over for, hvad der foregik dengang. Jeg tror godt, man kan afsløre i dag, at det ikke var noget, der skabte vild glæde hos den regering, som sad på vores mandater. Vi gik hele vejen og sagde: Det her skal undersøges til bunds. Vi stemte jo heller ikke for den vanvittige erstatningsaftale, som alle danske familier stadig væk går og betaler for, og som er en fuldstændig overkompensation for det, der skete dengang.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Jeg giver nu ordet til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg synes, det med så stort et lovforslag er vigtigt, at vi får en god afslutning på den politiske proces, så jeg vil gerne lige gennemgå lidt af, hvad det er, der er foregået. Det, der har været særlig bemærkelsesværdigt ved den her lovproces, er, at der har været utrolig lidt interesse i at diskutere indholdet af lovforslaget. Til førstebehandlingen var der stort set ingen ordførere fra de partier, som stemmer for lovforslaget, som ville sige noget om lovforslaget heroppe. De sagde kun noget til beslutningsforslaget. Det er meget interessant. Regeringen har heller ikke villet forsvare det særlig meget heroppe fra talerstolen. Det er meget interessant, at alle de partier, som er for den her lov, godt kan finde ud af at være imod f.eks. PET-loven. Så i forhold til PET-loven kan man godt se at snakke om retsstat og borgernes retssikkerhed, men her er det en debat, man slet ikke har ønsket. Det vil sige, at det til behandlingen af det her lovforslag ene og alene har været Alternativet, Enhedslisten og mig, som har diskuteret det her og diskuteret de her vigtige spørgsmål, mens ingen andre har haft lyst til det. Det synes jeg er vigtigt for historiebøgerne og at være vidende om. Det, jeg også synes er interessant, er spørgsmålet om, hvor mange i den her sal der rent faktisk har læst hele lovforslaget, kender detaljerne, har læst høringssvarene, og har læst svarene på de 200 spørgsmål, der er blevet stillet. Hvor mange kender faktisk til det indhold, de stemmer om? Vi ville have en høring for at få diskuteret de juridiske problemstillinger. Selv det skulle vi kæmpe for at få åbnet. Det lykkedes så. Vi har nu en klarhed over de juridiske problemer: Danmark giver USA vidt rækkende beføjelser, som er meget mere vidtrækkende, end f.eks. Norge og Polen har givet. Folketinget har efter i dag ingen kontrol med og indsigt i, hvad der kommer til at foregå; det er alene amerikanerne, der kommer til at have det. Der er et ord som koordination i aftalen, men der er ikke klarhed over, hvad det betyder, som der i den norske. Det betyder, at det juridisk set ikke har noget reelt indhold. Domstolene vil få mindre magt. Så summa summarum er altså, at vi nu står med en lov, der betyder, at amerikanerne fra i morgen har, når de har lyst til at komme, beføjelser over vores civile danske statsborgere. Det betyder faktisk, og det er faktisk sindssygt alvorligt, at de borgere, vi har i Danmark, nu ikke har nogen retssikkerhed, for de amerikanske militærmyndigheder opererer under militærlogikker. Det er ikke retsstatslogikker. Det vil sige, at de må ransage boliger uden dommerkendelser og så alle de andre eksempler, der er blevet nævnt. Vi er altså helt inde at røre ved kernen i, hvad en stat overhovedet er. Har vi overhovedet en dansk stat efterfølgende? Hvem har militærmyndighed over det danske territorium? Hvem må udøve magt over civile borgere? Det, jeg ser, er en form for kollaps af den danske stat, og det er på en eller anden måde historisk paradoksalt, at vi hele formiddagen har haft hele Folketinget til at diskutere indfødsret, det vil sige, hvem der er statsborgere i det her land. Det er der mange partier, der interesserer sig for. Hvad med at interessere sig for de statsborgere, vi har , og deres retssikkerhed? Det er ret utroligt, at vi er kommet til et sted, hvor Folketinget ikke engang interesserer sig for den lovgivende magt, den dømmende magt og heller ikke den udøvende magt, men giver det hele til amerikanske militærmyndigheder. Det står nu sådan her, at der i går var et samråd, hvor spørgsmålet var, om det her lovforslag er grundlovsstridigt og det overhovedet måtte vedtages . Hr. Stinus Lindgreen har stillet et sidste spørgsmål, som blev besvaret i går morges, om, hvorvidt regeringen også mener, at der er tale om et grundlovsbrud. Det laver de så et ikkesvar til og henviser til nogle gamle svar. Sagen er, at i går til samrådet efterspurgte jeg noget dokumentation for den juridiske vurdering, som regeringen er kommet med, for det kan jo ikke passe, at regeringen beder Folketinget stemme om et lovforslag, der ikke er i overensstemmelse med grundloven. Den juridiske dokumentation har de ikke sendt endnu, selv om deadline var i morges kl. 8.00. Det betyder faktisk, at lovforslaget ikke er færdigbehandlet, og derfor bliver det nødt til at blive sendt tilbage til udvalgsbehandling, og vi må afvente den juridiske afklaring, som justitsministeren har lovet. Så jeg forventer, at der må være en yderligere udvalgsbehandling efter det her. Det, der er det vigtige at forstå, er, at der er det politiske indhold, som er dybt uforståeligt, men den anden del er nemlig det her med det juridiske spørgsmål. Derfor, som der blev nævnt før, forventer jeg også, at vi har en Højesteret, som tager den her sag op. Højesteret kan tage sager op. Desværre har vi jo ikke ligesom i USA nogle stærke domstole, som altid prøver den udøvende og den lovgivende magt i forhold til, om de laver forfatningsstridig lovgivning. Men Højesteret har den mulighed, og i det her spørgsmål burde de gøre det. Det, vi ser f.eks. i USA, er jo nok også den her konstitutionelle kamp imellem præsidenten, der sætter militæret ind over for borgerne, og så den dømmende magt og den demokratiske ret. Det er den samme kamp, vi kæmper her i Danmark i dag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg skal høre ordføreren, om jeg skal forstå det som et forslag om at stemme om, om forslaget skal tilbage til udvalget. ( Theresa Scavenius (UFG): Ja). Godt, så går der lige et kort øjeblik. Fru Theresa Scavenius, uden for grupperne, har stillet forslag om, at behandlingen af L 188 standses, og at forslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Forhandlingen om afbrydelse foregår således, at en repræsentant for hver af grupperne, om man ønsker det, kan udtale sig for eller imod en afbrydelse. Taletiden er 1 minut. Jeg skal spørge, om nogen ønsker at udtale sig. Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning om det stillede forslag om afbrydelse af behandlingen.

Vi stemmer nu om, om man ønsker L 188 tilbage til udvalget, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 11 (EL, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 95 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 ( Mike Villa Fonseca (UFG)).

Forslaget om at sende L 188 tilbage til udvalget er forkastet.

Ønsker flere at udtale sig om lovforslag nr. L 188? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 95 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 11 (EL, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 ( Mike Villa Fonseca (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-3, stillet af transportministeren, som vedtaget. De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig derefter om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Der er det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 93 (S, V, LA, SF, M, KF, EL, DF, ALT, RV, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 12 (DD, BP og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg ved godt, at vi alle sammen rigtig gerne ud af den her sal, fordi vi skal til folkemødet, så jeg beklager, men jeg tænker, at I kender fornemmelsen. Det her beslutningsforslag omhandler anerkendelsen af en selvstændig palæstinensisk stat, ikke bilateralt fra dansk side, men at Danmark skal arbejde for det i FN. Tæt på 150 af FN'S 193 medlemslande har anerkendt staten Palæstina. Sidste år var det Spanien, Irland, Norge og Slovenien. I forvejen havde vores nordiske venner i Island og Sverige gjort det. Det samme gælder også en snes andre europæiske lande. Danmark kan snart ende i mindretal. Vi er det i FN og i Norden og kan meget snart være det i Europa. På det seneste har den franske præsident, Macron, antydet, at en fransk anerkendelse af staten Palæstina kunne være på vej som et modsvar til Israels vedvarende krigsforbrydelser i Gaza. Det gælder også Storbritannien. Det var faktisk så konkret, at der var tale om at erklære det i næste uge på den internationale konference i New York om netop Palæstina. Men så begyndte USA åbenbart at lægge pres på – og Israel. Israel begyndte offentligt at true med at udvide sine bosættelser, hvis Frankrig og England gjorde alvor af deres anerkendelse, altså udvide bosættelserne som i at stjæle endnu mere land fra palæstinenserne og fordrive dem fra deres jord, hjem og ejendom. Prøv lige at lytte til det en gang til: Vi taler om en besættelsesmagt, som truer med at annektere endnu mere territorium, hvis de to europæiske stater gør alvor af at anerkende Palæstina som en selvstændig stat. Man må give israelerne, at de siger det åbenlyst. For nogle få uger siden kom der en fælles udtalelse bl.a. fra forsvarsministeren og finansministeren i den israelske regering, hvor de begejstres over, at det israelske sikkerhedskabinet har givet grønt lys for opførelsen af 22 nye bosættelser på Vestbredden og betegnet det som et skridt, der vil ændre området – et skridt, som er en del af en langsigtet strategisk vision, hvor målet er at styrke Israels greb om og kontrol med området og at afværge oprettelsen af en palæstinensisk stat. Nu er det så, som om både Frankrig og Storbritannien har sat det, som Macron ellers betegnede som deres moralske pligt og noget, der var en politisk nødvendighed, på pause, for bøllerne, der truer, vinder igen. Den normalisering af noget ekstremt er virkelig, virkelig skræmmende. Man skal selvfølgelig altid vare sig med at tale med alt for store ord, for man har siden den 8. oktober 2023 kunnet se, at det, vi fandt var katastrofalt i starten, mangler vi nu så faktisk ord til at beskrive hvad så er. Men ikke desto mindre er det, som vi gerne vil anerkende som staten Palæstina, i fare for at forsvinde, og tostatsløsningen er i fare for at havne i historiebøgerne som et løfte, der aldrig blev indfriet, fordi verdens lande tøvede for længe. Palæstinensernes ret til selvbestemmelse risikerer aldrig at blive gjort til virkelighed. Det er faktisk nu, det gælder. Det er lige nu, det tæller, hvad vi gør i Danmark, og hvad vi gør i resten af verden. Jeg vil også sige det på den måde, at når vi stemmer lige om lidt, er man også med til at afgøre, hvordan Danmark står i historiebøgerne. For et år siden støttede Danmark en FN-resolution, som gav øgede rettigheder til Palæstina i FN, og nu foreslår vi så med det her beslutningsforslag, at Danmark følger det op med aktivt at arbejde for, at FN tager de sidste afgørende skridt i retning af, at Palæstina kan få fuldt FN-medlemskab. Jeg vil bare lige gentage her, inden vi trykker på knapperne, hvorfor det er så god en idé ud over det helt åbenlyse, selvfølgelig, at man jo ikke bare kan »annektere et andet land«. Hvis nogen synes, det lyder som et velkendt citat, er det jo, fordi det er det, vores egen statsminister har sagt, når vi taler om truslerne mod Grønland fra USA. Men det er også først og fremmest, fordi retten til selvbestemmelse er fundamental i hele konflikten mellem Israel og Palæstina, fordi en endelig retfærdig og fredelig løsning mellem de to folk forudsætter, at de to lande, de to folkets repræsentanter, kan mødes som ligeværdige partnere og ikke som en besætter og en besat, og fordi retten til selvbestemmelse ikke er noget, man skal forhandle med sin besætter om; det skal være en grundforudsætning for de forhandlinger om at finde en varig og retfærdig løsning.

En anerkendelse af Palæstina og Palæstinas fulde FN-medlemskab vil ikke være afslutningen på noget, men det kan være med til at skabe en ny og reel begyndelse på en proces, som kan føre frem til den tostatsløsning, som den danske regering og det internationale samfund i årevis har talt om, men ikke for alvor har fået handlet på for at realisere. Og det, at FN anerkender Palæstina, kan være med til at bryde det dødvande. Men så længe den nuværende situation består, er den tostatsløsning meget, meget langt væk og i virkeligheden ved at forvitre. Danmark har for tiden en helt særlig placering og en særlig indflydelse og dermed også et helt særligt ansvar for verdens fred og sikkerhed og for den globale retsorden. Vi sidder midlertidigt i FN's Sikkerhedsråd i år og næste år, og der forsvarer Danmark jo, som det hedder, folkeretten, og lige om lidt overtager vi også EU-formandskabet. Så en anerkendelse og et konsekvent arbejde for Palæstinas fulde FN-medlemskab vil være en klar besked om, at man fra dansk side ikke accepterer Israels tilsyneladende grænseløse vilje til nye krigsforbrydelser og nye fordrejninger og nye løgne om situationen i Gaza og resten af det besatte Palæstina. Og når europæiske lande ligge under for presset fra Israel, er FN-anerkendelse netop et stærkt redskab, og om lidt kan det være for sent. Derfor er det afgørende, at det sker, og derfor har vi fremsat det her beslutningsforslag. For palæstinensernes fundamentale ret til selvbestemmelse har været mødt med så mange hensigtserklæringer i de seneste årtier, at jeg simpelt hen ikke aner, hvor stort et område de ville dække af vores pladser, hvis vi lagde papirerne ud. Ja, selv den internationale domstols juridiske vurdering fra sidste sommer er de facto blevet mødt med ligegyldighed, ikke bare fra Danmarks, men også fra EU's og fra store dele af verdens side. Arbejdet for en anerkendelse af Palæstina i FN er at give palæstinenserne en chance for selv at bestemme, hvordan deres fremtid skal se ud, og jeg må sige, at det er mig en gåde, at det ledende regeringsparti, Socialdemokratiet, som engang var et internationalt orienteret parti med solidaritet som omdrejningspunkt, ikke kan bakke op om, at Danmark i sin udenrigspolitik skal arbejde for det, vi siger er vores fælles politik. Vi kan ikke lade os diktere af en Trump eller en Orbán, men vi lader os diktere af en Trump og en Orbán, og vi lader bøller intimidere os. Krigsforbryderen Netanyahu, hvis land står anklaget for folkedrab, han selv for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, bøjer vi nakken for og lader være med for alvor at tage livtag med. Det er de facto at vende tostatsløsningen ryggen, og det er et stort og monumentalt svigt af et folk, som vi har lovet selv skulle bestemme, hvordan deres fremtid skulle se ud, og det er et svigt af vores egne principper. Så lad mig slutte af med at sige, at Gaza og situationen dér er vores tids spejl, og når man kigger i det, er vores tid sort, grusom og helt igennem katastrofal. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt til korte bemærkninger. Fru Sascha Faxe, Alternativet. Værsgo.

Tak, både til ordføreren for talen, men også til Enhedslisten for beslutningsforslaget. Der er jo åbenlyst ikke mulighed for at lave en tostatsløsning, hvis der er ikke er to stater at lave en løsning mellem, så egentlig burde det ligge til højrebenet. Men jeg er nysgerrig på, om ordføreren har lyst til at uddybe, hvad det er, de palæstinensere, som lige nu bliver udsat for krigsforbrydelser og folkemord, ville få ud af en anerkendelse af deres stat allerede på nuværende tidspunkt?

Ordføreren.

Tak for det spørgsmål. Man ville jo først og fremmest give palæstinenserne et håb om, at tingene kan blive anderledes ad den politiske vej. Det ville være klart signal om, at vi ikke har glemt dem; et klart signal om, at de principper, vi håndhæver i talerne, også er noget, vi håndhæver i vores praktiske politik. Verdenssamfundet har jo givet et løfte til palæstinenserne om, at de skal have deres egen stat, at de har ret til selvbestemmelse. Det ville være et klart signal fra Danmark til det palæstinensiske folk om, at det mener vi faktisk også.

Spørgeren.

Tak. Jeg er faktisk også nysgerrig på det modsatte. Hvad er konsekvensen, hvis vi ikke gør det, hvis vi ikke stemmer ja til det, hvis vi ikke er med til at understøtte verdenssamfundet i at anerkende Palæstina som stat?

Ordføreren.

Så bidrager vi jo til den udvikling, der allerede er i gang, nemlig at de fine ord om en tostatsløsning står i skærende kontrast til den politiske praksis, som store dele af verdenssamfundet udviser, ikke mindst de europæiske lande og USA; nemlig at vi står på mål for Folkeretten, menneskerettighederne og FN's konventioner, når det gælder nogle lande i verden, men ikke når det gælder palæstinenserne. Det ville udstille den utrolig kyniske dobbeltmoral, som har hersket i international politik alt for længe, når det gælder Palæstina.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 22 (SF, EL, RV, ALT, Theresa Scavenius (UFG) og 1 S (ved en fejl)), imod stemte 83 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, BP, Jeppe Søe (UFG) og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Der er ikke nogen, der ønsker at udtale sig om ændringsforslaget, og derfor er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet. Vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, stillet af et mindretal (EL) og tiltrådt af et andet mindretal (DD, SF, LA, KF, DF, ALT, RV og Jon Stephensen (UFG)), der tilsammen udgør et flertal i udvalget, som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig derefter om beslutningsforslaget som helhed. Så giver jeg ordet til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Da vi førstebehandlede sagen her, som omhandler at give udenrigsministeren mandat til at arbejde på at få Den Iranske Revolutionsgarde på EU's terrorliste, var jeg faktisk ved ret godt mod. Den Iranske Revolutionsgarde er det værste af det allerværste. Den støtter terrororganisationer som Hamas, Hizbollah, militserne i Yemen og det tidligere Assadstyre i Syrien, og USA har allerede sat dem på terrorlisten. I Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne var vi sikre på, alle partier kunne bakke op om forslaget, og det kunne de heldigvis også. Alle partier var nemlig enige om, at det var på tide at sætte Den Iranske Revolutionsgarde på terrorlisten, og efter dommen i Tyskland i 2022 var det nu også muligt. Men så kom vores udenrigsminister på talerstolen, og på trods af at han og resten af regeringen var enige med os i at sætte Revolutionsgarden på terrorlisten, var ministeren allerede i gang med det her arbejde, måtte vi nu alle forstå. At vi intet anede om det, skyldtes, måtte vi igen forstå, at sagen var så hemmelig, at den tilsyneladende kun foregik i ministerens hoved. Vi kunne naturligvis selv have søgt om at få alle de svar. Vi kunne have stillet spørgsmål og indkaldt til samråd, altså for at få alle de svar, som vi slet ikke vidste ministeren lå inde med – på trods af statsministerens udtalelser om at give ministrene lidt arbejdsro. Men er det egentlig det, det handler om? Eller skyldes det måske nærmere, at udenrigsministeren selv ønsker at få æren for denne sag? Ville vi ikke have fået langt flere sager ud over rampen og fået landet langt flere sager, hvis det ikke handlede om, hvem der kom først med forslaget, men mere om fællesskabet i, at vi rent faktisk kunne blive enige? Det ærgrer mig, at det i højere grad handler om egen vinding end et fuldt enigt Folketing. Nå, men nu venter vi så i spænding på udenrigsministerens meget hemmelige forslag, og indtil da vil jeg blot takke Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale Venstre for at stemme for vores forslag. Tak til Enhedslistens Søren Søndergaard for at stille et ændringsforslag, som vi i Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne bakker op om. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så siger vi tak til fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne. Jeg giver nu ordet til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Det her er jo en mærkelig sag. Det fremgår af de svar, vi har fået, at den borgerlige regering i et stykke tid har støttet, at Den Iranske Revolutionsgarde blev placeret på EU's terrorliste. Det er dog med tilføjelsen »såfremt forudsætningerne er opfyldt«. Forudsætningerne har ikke været opfyldt, og det vil sige, at man støttede at de skulle på, men man har ligesom ikke gjort noget for det, fordi forudsætningerne ikke var opfyldt. Det har så fået en række andre borgerlige partier til at fremsætte et forslag om, at nu skulle det være. Så holder vi et møde her salen, og så kommer det frem, at betingelserne, uden regeringen har fortalt det til nogen, lige pludselig er blevet opfyldt for at sætte Den Iranske Revolutionsgarde på EU's terrorliste. Det er ikke blevet sagt nogen steder, men det oplyser man så i Folketingssalen. Og fordi man kan oplyse i Folketingssalen, at der er betingelser for at sætte dem på terrorlisten, er der jo slet ikke nogen grund til at vedtage de borgerlige partiers forslag. For så arbejder regeringen jo for det og betingelserne er til stede, så hvad er problemet? Det er spild af tid. Det var i hvert fald, hvad vi fik at vide. Det synes jeg jo er en lidt underlig metode, så jeg så det som min rolle at forene de forskellige grupper af borgerlige partier her i Folketinget ved på den ene side at anerkende, at regeringen tilsyneladende har arbejdet for det og i al hemmelighed har opnået, at betingelserne var til stede for, at Den Iranske Revolutionsgarde kunne komme på terrorlisten, og på den anden side, at der er et flertal her i Folketinget, som ønsker at fortsætte det arbejde og forstærke det arbejde. Derfor lavede jeg det her ændringsforslag, som tager udgangspunkt i det udmærkede forslag, der lå, men som bare ændrede ordene fra, at man skulle arbejde for, til, at man skulle fortsætte arbejdet for. Der fik regeringen det, og med det med at forstærke fik vi andre så det. Så nu ligger der altså et forslag, der hedder, at regeringen skal fortsætte og forstærke arbejdet for at få Den Iranske Revolutionsgarde på terrorlisten. Det er der da ikke nogen der kan være imod, vel? Det kan jeg da ikke forestille mig. Hvis man stemmer for det, stemmer man for, at vi skal fortsætte og forstærke, men hvis man stemmer imod det, stemmer man jo for, at vi ikke skal fortsætte og forstærke. Det tror jeg simpelt hen ikke på der er noget parti i det her Folketing der kan gøre. Jeg vil i hvert fald se frem til og selvfølgelig fuldstændig ublu bruge det efterfølgende, hvis der skulle være partier i det her Folketing, som vil stemme imod, at vi skal fortsætte og forstærke kampen for at sætte Den Iranske Revolutionsgarde på EU's terrorliste. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Er der flere, der ønsker at udtale sig om forslaget som helhed? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 49 (DD, SF, LA, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Mike Villa Fonseca (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 56 (S, V, M og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Der er to, der har bedt om ordet, og den første er fru Trine Pertou Mach. Værsgo.

Tak for det. Der er et berømt digt af den palæstinensiske forfatter Refaat Alareer, som er en af de mange tusind palæstinensere i Gaza, der er blevet dræbt af israelske bombardementer. Det berømte digt hedder: »If I Must Die«, altså hvis jeg må dø. Det starter med: Hvis jeg må dø, så må du leve for at fortælle min historie. Det er altså historien om et palæstinensisk folk. Det er mennesker, som vil leve og have børn, der sætter drager op og lever liv i frihed og tryghed, som alle andre mennesker på den her klode vil. Jeg starter med det for at sige, at det, vi taler om her, jo ikke bare er en politisk slåskamp, men handler om mennesker af kød og blod, som er blevet udsat for nogle krigsforbrydelser i et omfang, vi igennem mange, mange år ikke har kendt magen til. Palæstinensere er ikke bare et tal. De er mennesker som os selv. Det her beslutningsforslag er jo et udslag af et borgerforslag, altså et udslag af et folkeligt engagement i det, som for Enhedslisten har været en meget vigtig mærkesag, nemlig at vi fra dansk side hverken skal eksportere militært udstyr til Israel eller købe militært udstyr fra Israel. Det er et udslag af et folkeligt engagement i sagen om våbenhvile i Gaza, om stop for krigsforbrydelserne, om ophævelse af blokaden og om at stoppe med at bruge sult som et våben mod mennesker, fordi de tilfældigvis er født på den plet på jordkloden, og fordi de er det folk, de er, nemlig palæstinensere. Der har i Danmark været manifestationer af dette, støttearrangementer, ikkeroyale løb og koncerter. Ude i verden er der det samme. Der er nødhjælpsbåde, der sejler ned for at ville bryde blokaden. De bliver hånet, spottet og latterliggjort, ja ja, men de gør det, fordi de tror på det, de gør. Det er mennesker, som i virkeligheden tager over, fordi de ikke synes, at deres beslutningstagere leverer det, der skal til, og det giver midt i alt det her frygtelige, katastrofale noget i virkeligheden et stort håb. Det her, vi diskuterer nu, er jo lige præcis et udslag af et folkeligt engagement. Det er mennesker, der har skrevet under på et borgerforslag, som så er blevet til det her beslutningsforslag. Efterhånden mangler vi simpelt hen ord til at beskrive de helt ufattelig voldsomme og brutale krigsforbrydelser, som Israel begår mod Gazas civilbefolkning. Vi har talt om det utrolig mange gange i det her folketingsår og i det forgangne, men der er stadig væk en næsten fuld værktøjskasse for, hvordan man kan gøre noget for at bidrage til at stoppe dem. Et af de vigtigste våben, som Israel har til sine massakrer på de uskyldige palæstinensere, er jo de frygtede F-35-kampfly. Dem eksporterer Danmark til, både direkte og indirekte. Den direkte eksport foregår fra et F-35-reservedelslager på flyvestation Skrydstrup, som, hvis I husker lovforslaget, vi diskuterede lige før, er et af de steder, hvor amerikanerne nu skal have en base. Vi ved fra Forsvarsministeriets besvarelser, at der flere gange i 2024 er sendt reservedele af sted fra lageret direkte til Israel. Det nøjagtige antal gange har regeringen af en eller anden grund valgt at holde som fortroligt. Når det gælder den her direkte eksport fra lageret i Skrydstrup, vælger regeringen bevidst at lukke øjnene, til trods for at der ellers er en dom, som den hollandske regering har måttet efterleve på den måde, at de har skullet stoppe den direkte F-35-eksport til Israel. I Norge foretager myndighederne toldbehandling af udførsel af dele fra det norske F-35-lager, og Norge sender ikke dele direkte til Israel. Et lille bidrag, Danmark kunne yde her, var at gøre det samme og stoppe vores direkte eksport til Israel. Men ikke nok med at vi ikke stopper det, regeringen insisterer også på, at der ikke skal foretages dansk told- eller eksportkontrol ved udførsel af F-35-reservedele til Israel.

Ofte, når vi diskuterer det her, havner vi på det, som forsvarsministeren gennem adskillige redegørelser har sagt, nemlig at et dansk farvel til F-35-programmet efter regeringens mening ikke er en option. I parentes bemærket er der ingen, der ved, om vi overhovedet ville blive smidt ud af F-35-samarbejdsprogrammet. Det er en politisk påstand. Men derudover er jeg også uenig. Jeg er uenig i, at det ikke er en option, og det er de vælgere, der har skrevet under på det her borgerforslag, også. For der må altid være en option – altid være en option for at vælge menneskerettigheder, folkeretten og internationale forpligtelser til og sige fra over for krigsforbrydelser. Vi er som land forpligtet af EU's fælles regler for kontrol med våbeneksport, og vi er forpligtet af FN's våbenhandelstraktat, og de regelsæt siger, at Danmark juridisk er bundet, og det er vi uden undtagelser. Så vi er forpligtet til at stoppe en eksport af militært udstyr, når der er en klar eller en overvejende risiko for, at udstyret kan bidrage til bl.a. krigsforbrydelser, og man skal være usædvanlig stædig for at påstå, at der ikke er en overvejende risiko for, at den eksport bidrager til krigsforbrydelser. Der er den ene dokumentationsrække efter den anden. Derudover er der jo den faktuelle virkelighed, at Den Internationale Domstol, FN's vigtigste dømmende organ, lige nu har en åben sag mod Israel for muligt folkedrab. Der er to arrestordrer ved Den Internationale Straffedomstol mod den israelske premierminister, Netanyahu, og en tidligere forsvarsminister, Galant – arrestordrer, der går på krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Flere og flere rundtomkring i verden, også israelske holocaustforskere, taler om intentioner om folkedrab, og vi kender alle, for den har vi diskuteret før, Amnesty Internationals rapport fra sidste år, som konkluderer, at det, der foregår i Gaza, er et folkedrab. Der har vi en forpligtelse til at forhindre det og til at lade være at bidrage til det. En ting er selvfølgelig det moralske, altså at man simpelt hen lever med, at Israel sønderbomber en befolkning, stjæler deres land og åbent siger, at de skal fordrives fra deres egen jord, at de skal udrenses og måske endda forflyttes til et andet land; og at man ser til, at befolkningen udsultes, at der drives klapjagt på nødhjælpsorganisationer og på FN, og at nødhjælpsarbejdere bliver slået ihjel, fordi de er nødhjælpsarbejdere et sted og forsøger at redde liv. Men en anden ting er det politiske. Danmark sidder i FN's Sikkerhedsråd, og den kampagne, som vi som land førte for at komme i Sikkerhedsrådet, var netop en kampagne om, at vi ville forsvare folkeretten, herunder den internationale humanitære folkeret, og arbejde for et mere ansvarligt, effektivt og repræsentativt Sikkerhedsråd. Så er der altså de her internationale forpligtelser, både i FN-regi og i EU-regi. Jeg ved godt, at det sjældent bekommer folketingsflertallet vel at tale om det folkedrab, der udspiller sig for øjnene af os, men det betyder jo ikke, at det ikke sker. Vores accept af det ved fortsat at sende våbendele direkte og indirekte til Israel kan i sidste ende gøre Danmark medansvarlig. For det, der ligger i konventionen, er, at vi skal bidrage til at forhindre det. Og ud over det, der foregår konkret i Gaza, er våben og militærudstyr også afgørende for den ulovlige besættelse af det palæstinensiske territorium. Hvis vi som land gerne vil stå fast på folkeretten og med rette fortsætte fordømmelsen af de russiske krigsforbrydelser i Ukraine og samtidig stå som en troværdig part på den internationale scene, er vi nødt til at anlægge den samme vinkel på den måde, Israel fører sin brutale krig mod palæstinenserne på. Det kan fra det globale syds side vanskeligt ses som andet end udtryk for dobbeltmoral, når vi ikke lige så klart siger fra over for Israels krigsforbrydelser i Gaza, og når vi endda fodrer og bidrager til at fodre den israelske krigsmaskine med dele til kampfly. Det må og skal stoppe. Jeg vil gerne slutte af med først at takke Radikale Venstre for også at bakke op om det her borgerforslag, som ikke er vores, men et fælles beslutningsforslag. Jeg ville ønske, at centrum-venstre kunne have stået samlet. Det ville have været et stærkt signal, også til tiden efter et valg. Men så vil jeg gerne opfordre alle herinde, inden de trykker på knappen og klasker hånden på den knap, det nu er, til at spørge sig selv, hvad det er for nogle beslutningstagere, vi gerne vil være, hvad vi gerne huskes for, og hvordan vi gerne ses, og også hvilke principper og værdier, det er, vi vil kendes for at stå vagt om. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Jeg giver nu ordet til fru Sascha Faxe fra Alternativet.

Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg endnu en gang sige tak til borgerforslagsstillerne og til alle de mange tusinde, der har skrevet under. Ved førstebehandlingen af det her borgerforslag fyldte den humanitære situation i Gaza, sulten og manglen på nødhjælp, rigtig, rigtig meget, og det er der meget god grund til. Det er en på alle mulige måder helt ubærlig og voldsom situation. Men borgerforslaget handler faktisk ikke kun om medfølelse; det handler om medansvar. Det handler om, at Danmarks direkte og indirekte våbenhandel med Israel har betydning. Det er våben, der har smadret mindst 92 pct. af alle bygninger i Gaza, som har slået mindst 55.000 mennesker ihjel, og som har lemlæstet mange, mange tusinde, hvoraf størstedelen er børn og kvinder. Og det er bevist, at der også har været danskproducerede våbendele i de våben, som er blevet brugt i Gaza. På den måde bidrager vi faktisk til krigsforbrydelserne. Og når vi køber våben i Israel, bidrager vi også økonomisk til at holde gang i deres krigsmaskineri og udryddelsen af liv i Gaza. Det burde være utænkeligt. Det er moralsk forkasteligt, og det strider mod international lov. International lov gælder ikke kun, når den skal beskytte os selv eller dem, vi mener ligner os, dem, vi kan lide. International lov kan ikke gradbøjes. Der er ikke undtagelser. Den gælder alle, og det er præcis det, der gør den stærk. Hvis vi begynder at se igennem fingre med krigsforbrydelser, bare fordi det er vores allierede, der begår dem, så undergraver vi hele det internationale retssystem. Det skader ikke kun Gaza, det skader os alle, særlig små lande som Danmark. Da Danmark i sin tid ratificerede FN's våbenhandelstraktat, lagde vi derfor også til grund, at traktaten står over egen sikkerhed. Det ændrer regeringen nu på. De siger, at samarbejdet om F-35-flyene vejer tungere end vores juridiske forpligtigelser. De siger, at vi må leve med, at danske våbendele bliver brugt til muligt folkemord. Det er i strid med hidtidig dansk politik, og det strider mod folkeretten. Det sagde juraprofessor Astrid Kjeldgaard-Pedersen også klart og tydeligt ved en høring i Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget den 23. maj i år. Hun sagde, at det ikke er i overensstemmelse med almindelige traktatfortolkningsregler, og hun står ikke alene. ICJ-dommere og den nederlandske domstol har konkluderet det samme. Borgerforslaget burde derfor faktisk slet ikke være en nødvendighed. Det er det, og det giver os en mulighed for endelig at gøre det rigtige. Vi ved godt, at Danmark ikke kan løse konflikten alene, men det betyder ikke, at Danmark intet kan. Og netop våbenhandelen er et sted, hvor vi kan handle, og hvor vores stemme i dag kan gøre en reel forskel. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Selvfølgelig skal Danmark overholde international lov. Selvfølgelig skal vi ikke bryde med en lang tradition for, at folkeretten er noget, Danmark står på mål for. Vi er nødt til at forstå, at vi ikke kan kritisere Israels adfærd igen og igen; det er ikke handling. Det virker nærmest som en rituel selvbekræftelse af en virkelighed, som ingen længere tror på. For vi ved det jo godt: Israel ændrer ikke kurs, bare fordi vi siger de burde. Hvis vi vil noget andet, og det vil vi, så må vi også gøre noget andet. Det at gøre noget andet bør starte her i dag med det her borgerforslag. Det er det første vigtige skridt til at stoppe al direkte og indirekte våbenhandel med Israel, indtil de har stoppet krigsforbrydelserne; indtil de har stoppet de ulovlige besættelser. Vi skal ikke bidrage til folkedrab, til udslettelsen. Vi skal bidrage til retten, til en regelbaseret verdensorden, til freden og til håbet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Sascha Faxe fra Alternativet. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 15 (EL, RV, ALT, N, Jon Stephensen (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 83 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, BP og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 9 (SF og Mike Villa Fonseca (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 14 (LA, DF, BP, Theresa Scavenius (UFG) og 1 SF (ved en fejl)), imod stemte 91 (S, V, DD, SF, M, KF, EL, RV, ALT, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 15 (DD, DF, BP, Jeppe Søe (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 90 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 38 (DD, SF, KF, EL, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 65 (S, V, LA, M, DF og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 DF (ved en fejl).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 27 (DD, LA, KF, DF, BP og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 76 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 21 (SF, EL, RV, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 83 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16, imod stemte 88, hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 103 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til Folketingets Ombudsmand.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 17 (SF, EL, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 81 (S, V, DD, LA, M, KF, DF, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 4 (RV).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 16 (DD, DF, BP, Jeppe Søe (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 88 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Jeg giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er egentlig ganske enkelt for at komme med en appel til partierne bag Alliancen for kvinders sundhed, dvs. regeringspartierne og Radikale Venstre, som jo netop har slået sig ned på, at der nu skulle sættes handling bag ordene og der skulle afsættes tilstrækkelige midler til at nå de målsætninger, som der jo er bred enighed om i Folketinget, for at få gjort op med den kønnede ulighed i sundhed, nemlig ved at sikre, at der kan afsættes midler både til forskning, men også til diagnostik og behandling af de sygdomme, der i særligt omfang rammer kvinder. Når jeg tager ordet her til andenbehandlingen af et beslutningsforslag, er det jo, fordi jeg fornemmer, at der er en stor enighed om, at det her er et spørgsmål, der skal adresseres, og det her er et beslutningsforslag, som alene pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger, så vi i fællesskab i Folketinget kan blive enige om , hvilke initiativer det er, der skal tages, og om, at vi kan finde den tilstrækkelige finansiering til det. Derfor er det for mig ret uforståeligt, at partierne bag Alliancen for kvinders sundhed, altså S, V, M og Radikale Venstre, tilsyneladende vil stemme imod det her forslag og SF vil stemme gult til det. Så det er derfor bare en sidste appel til, at vi nu kan sende det klare budskab, at vi er villige til at gøre op med den kønnede ulighed, og at vi pålægger regeringen til få at indkaldt til forhandlinger, så vi kan komme i gang og netop får taget konkrete initiativer, der kan gøre op med den her problemstilling.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for også at være med til at sætte fokus på det her område. For en god ordens skyld føler jeg mig bare kaldet til at sige, at netop den her regering jo har sat langt mere fokus på kvinders sundhed, end man tidligere har gjort, også da Enhedslisten var støtteparti. Regeringen har taget sagerne op i en lang række forhandlinger og kommer også til at gøre det i den kommende tid. Derfor handler det om, at vi gerne vil tage det før den forhandling, Enhedslisten gerne vil have at man indkalder til i løbet af 2025. Her mener vi, at der er nogle oplagte muligheder, bl.a. når vi skal snakke finanslov, til at snakke om nogle af de her emner. Så jeg synes, det er at fejlkarakterisere den her regering lidt, altså det, Enhedslisten går op og siger på talerstolen.

Ordføreren.

Nu har der været udfoldet nogle konkrete bestræbelser for at få landet en fælles beretning, men da vi kunne konstatere, at regeringen ikke var villig til at rykke sig mere end det, man allerede havde tilkendegivet, så gav det jo ikke grundlag for, at vi kunne komme videre ad den vej. Det er jo netop derfor, at vi fremsætter det her beslutningsforslag, altså for netop at sikre, at man kan gøre det, som Alliancen for kvinders sundhed pointerer: at der nu skal sættes handling bag ordene og der skal findes konkrete midler til at kunne løfte de initiativer, der er behov for. Derfor vil jeg sige, at det jo er ikke for sent endnu; Venstre kan jo stadig væk nå at stemme for det her beslutningsforslag, så vi kan sætte os til forhandlingsbordet, vi kan vedtage de konkrete initiativer, vi kan blive enige om, og vi også kan finde den tilstrækkelige finansiering.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 24 (DD, KF, EL, ALT, Jeppe Søe (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 70 (S, V, LA, M, DF, RV, BP og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 9 (SF og Mike Villa Fonseca (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, stillet af et flertal (S, V og M) og tiltrådt af et mindretal (det øvrige udvalg med undtagelse af EL), som vedtaget. Det er vedtaget.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 2, stillet af et flertal (S, V og M) og tiltrådt af et mindretal (det øvrige udvalg), som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingerne drejer sig herefter om forslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om forslaget? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 93 (S, V, DD, M, SF, LA, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG), Jeppe Søe (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 8 (3 S (ved en fejl) og M (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og vil nu blive sendt til børne- og undervisningsministeren.

Hermed nåede vi til vejs ende i det sidste møde i Folketingssalen inden sommerpausen. Jeg vil takke alle medlemmer for et godt og konstruktivt samarbejde. Vi kan være uenige om mangt og meget, men debatter og forhandlinger gør os klogere; det styrker demokratiet ved at gøre os bedre til at lytte, argumentere og ofte finde fælles grund. Det er også nødvendigt i et samfund med så mange forskellige interesser og værdier. Jeg synes, at debatterne og resultaterne her i Folketingssalen tjener alle medlemmer til ære. De er i høj grad med til at gøre mit, næstformændenes og tingsekretærernes arbejde lettere. Mange tak for det. Så vil jeg ønske alle medlemmer en god og forhåbentlig varm sommer.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Næste møde i salen er torsdag den 26. Juni 2025.