Delt Lovforslag

Om institutters håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner m.v.

L 193 · Samling 2024-25

  1. Fremsat 9. apr. 2025
  2. 1. behandling 30. apr. 2025
  3. 2. behandling 3. jun. 2025
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven og forskellige andre love. (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.).

Med lovforslaget foreslås det bl.a. - at give forsikrings- og pensionsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagerens Dyrtidsfond mulighed for at eje og drive skov via et datterselskab, - at permanentgøre Lån på Landet-ordningen og udvide spændet for den del af boliglånet, der kan opnås statsgaranti for, til mellem 40 pct. og 90 pct. af ejendommens kontantværdi på handelstidspunktet, - at præcisere, at betalingssystemer skal give udbydere af betalingstjenester adgang til deres betalingssystemer på objektive, ikkediskriminerende og proportionale vilkår, - at forpligte kreditinstitutter til at udarbejde omstillingsplaner for bæredygtighed og give Finanstilsynet en række tilsynsbeføjelser på dette område, - at børsnoterede skadesforsikringsselskabers kan aflægge årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i stedet for at aflægge årsregnskab efter de danske regnskabsregler, og - at sikre et mere effektivt værn mod hvidvask og terrorfinansiering, herunder at styrke Hvidvasksekretariatets muligheder for at skabe et overblik over mistænkelige aktører og netværk og give et bedre efterretningsbillede for National enhed for Særlig Kriminalitet og Politiets Efterretningstjeneste. Derudover foreslås en række justeringer og præciseringer af den finansielle regulering, som følge af EU-regulering, herunder at påbegynde gennemførelsen af sjette kapitalkravsdirektiv og tredje kapitalkravsforordning. Hermed indføres der en overgangsordning for lavrisiko boliglån, tydeliggøres tilladelseskrav for filialer af kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS, fastsættes nærmere krav til, hvordan virksomhederne skal sikre, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene med henblik på at understøtte rammerne for god ledelse i virksomhederne på det finansielle område m.v. Lovforslaget blev ved 2. behandling delt i lovforslag nr. L 193 A og nr. 193 B.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Nets Denmark A/S om L 193 (Om institutters håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner m.v.), jf. L 193 - bilag 5 (internt).
Betænkning
Politisk drøftelse
2. behandling
Per Husted (S) Ordfører
Tak for det, formand. Det er sådan en forudsætning for et velfungerende samfund og en stærk økonomi, at vi har en solid finansiel regulering, og at vi har en gennemarbejdet lovgivning inden for det. Vi behandler i dag L 193, som opdaterer en række områder inden for den finansielle regulering, så det er tidssvarende og også i fremtiden understøtter en stærk dansk økonomi til gavn for både erhvervsliv, borgere og samfundet som helhed. Lovforslaget fylder 814 sider og rummer en buket af blandede æn...
Morten Bødskov Minister
Tak for det, formand, og tak for behandlingen af lovforslaget her. Jeg tror, jeg må starte med at sige, at der blev sagt heroppefra – det har De Konservatives ordfører sagt – at der kun var sat en halv time af til teknisk gennemgang. Det er faktisk det dobbelte, nemlig en time, og det er jo sket i dialog med Udvalgssekretariatet. Det siger jeg selvfølgelig bare for at understrege det. Men jeg vil trods alt gerne takke for modtagelsen af det her lovforslag. Jeg indrømmer gerne, at det er langt, m...
Fra referatet:

Der er ikke stillet nogen ændringsforslag. Jo, det er der – »ikke« betyder ret meget! (Munterhed) . Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret