Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at mere end en fjerdedel af folkeskoleeleverne i Lolland Kommune dumper i dansk og matematik.
- Fremsat 26. maj 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvad mener ministeren om, at mere end en fjerdedel af folkeskoleeleverne i Lolland Kommune dumper i dansk og matematik, mens næsten alle består i kommuner som Allerød, Gentofte og Lyngby-Taarbæk, og hvad er ministerens holdning til at sætte ind med initiativer, der her og nu minimerer de geografiske forskelle og i højere grad sikrer, at folkeskolen løfter elever i hele landet?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 1181: Om at mere end en fjerdedel af folkeskoleeleverne i Lolland Kommune dumper i dansk og matematik. onsdag den 4. juni 2025 · Møde 104
Karina Adsbøl (DD) Ordfører
Tak for det. Jeg skal lige have mikrofonen ned i højde. Jeg oplæser spørgsmålet: Hvad mener ministeren om, at mere end en fjerdedel af folkeskoleeleverne i Lolland Kommune dumper i dansk og matematik, mens næsten alle består i kommuner som Allerød, Gentofte og Lyngby-Taarbæk, og hvad er ministerens holdning til at sætte ind med initiativer, der her og nu minimerer de geografiske forskelle og i højere grad sikrer, at folkeskolen løfter elever i hele landet?
Mattias Tesfaye Minister
Det er skidt, at mere end en fjerdedel dumper i Lolland. Det er godt, at næsten alle består i Allerød. Jeg ser med stor alvor på andelen af folkeskoleelever, som forlader folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik, og jeg ser særlig alvorligt på de geografiske og sociale forskelle. Folkeskolen skal sende alle godt videre i uddannelse og job uanset bopæl og familiebaggrund. Dansk og matematik er i øvrigt kernefag med stor betydning for, at eleverne også lykkes i andre af skolens fag, og ...