Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at støj fra idrætsanlæg reguleres på samme måde som virksomhedsstøj.
- Fremsat 27. maj 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Mener ministeren, at det er rimeligt, at kommunerne skal bruge millioner på kæmpe støjhegn eller placere nye idrætsanlæg ude i industriområderne på grund af de nuværende regler, hvor støj fra idrætsanlæg reguleres på samme måde som virksomhedsstøj?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 1194: Om at støj fra idrætsanlæg reguleres på samme måde som virksomhedsstøj. onsdag den 4. juni 2025 · Møde 104
Lisa Perkins (LA) Ordfører
Spørgsmålet til miljøministeren lyder: Mener ministeren, at det er rimeligt, at kommunerne skal til at bruge millioner på kæmpe støjhegn eller placere nye idrætsanlæg ude i industriområderne på grund af de nuværende regler, hvor støj fra idrætsanlæg reguleres på samme måde som virksomhedsstøj?
Magnus Heunicke Minister
Nej, det mener jeg ikke. Jeg har undersøgt den her sag meget, meget grundigt, og jeg kan forstå, at der er en vejledning, som kom i 2018. Så det er altså dem, der havde ansvaret i Danmark i 2018 – de partier, som sad i regering – som åbenbart kom med den vejledning. Jeg har overhovedet ikke mistanke om, at de mente det her, men jeg kan konstatere, at det står i vejledningen fra 2018, at når kommunerne skal regulere – og det er jo dem, der har ansvaret som lokal myndighed og skal finde ud af, hvo...