Bortfaldet Lovforslag

Om ajourføring af retsplejelov for Grønland m.v.

L 101 · Samling 2025-26 (1. samling)

  1. Fremsat 28. jan. 2026
  2. 1. behandling 24. feb. 2026
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland. (Ajourføring af retsplejelov for Grønland m.v.).

Lovforslaget er fremsat efter aftale mellem regeringen og naalakkersuisut og har baggrund i »Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027«, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november 2023. Aftalepartierne var her enige om, at Justitsministeriet sammen med naalakkersuisut skulle vurdere, om de ændringer, der foretages i den danske retsplejelov som følge af forslag fra Rørdamudvalget og anbefalinger fra Retsplejerådet, også er relevante at gennemføre for Grønland med henblik på at frigive ressourcer til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne m.v. ved domstolene i Grønland. Nogle af anbefalingerne blev gennemført ved lov nr. 200 af 25. februar 2025 og nærværende lovforslag følger op herpå og har til formål at gennemføre yderligere ajourføringer og regelforenklinger. Endvidere foreslås der enkelte andre ændringer med henblik på at effektivisere retsplejen i Grønland. Derudover foreslås en række præciseringer, hvor der har været eller kunne opstå tvivl om lovens forståelse. Det gælder bl.a. beskikkelsesreglerne, som på baggrund af Rådet for Grønlands Retsvæsens anbefalinger foreslås at blive præciseret. Endelig foreslås det at forlænge fristen for omgørelse af påtaleopgivelse og tiltalefrafald fra de nuværende 3 måneder til 4 måneder. I den forbindelse foreslås det desuden at indføre hjemmel til at anvende den enkle procedure i retsplejelovens kapitel 42 ved behandling af erstatningskrav rejst af forurettede, der grundet sagsbehandlingsfejl ved myndighederne ikke har haft 4 uger til at klage over påtaleopgivelse eller tiltalefrafald.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Maria Durhuus (S) Ordfører
Tak for ordet. Jeg skal sige, at jeg i dag er her som vikar for min kollega, retsordfører Bjørn Brandenborg, men jeg vil gerne læse talen op, og den er: Med dette lovforslag foreslås det at lave ændringer af retsplejen, som er vurderet relevante i samarbejdet med naalakkersuisut. Baggrunden for lovforslaget har ophæng i arbejdet i Rørdamudvalget og Retsplejerådet med henblik på at smidiggøre dele af retsplejen i Danmark. Sammen med naalakkersuisut har der været en proces for at se, om disse fore...
Peter Hummelgaard Minister
Tak, formand, og tak til ordførerne for de mange positive tilkendegivelser til det her lovforslag. Også i Grønland er der blevet set positivt på lovforslaget, som det grønlandske selvstyre har tilsluttet sig. Derfor er jeg også glad for at kunne konstatere, at der i Folketinget er en bred opbakning til forslaget. Jeg tror, vi alle sammen kan være enige om, at et stærkt justitsområde er en forudsætning for både et velfungerende og et trygt samfund. Derfor er det altså også afgørende, at lovgivnin...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret