Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag, tirsdag den 24. januar 2026, bliver der fremsat følgende forslag:

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Lovforslag nr. L 116 (Forslag til lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love. (Styrkelse af Danmarks efterlevelse af FATF’s anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og proliferationsfinansiering, oprettelse af basal indlånskonto for mindreårige, fastsættelse af regler om gennemsigtighed i gebyrer og vilkår for indløsning af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument og gennemførelse af direktiv om tilsyn med investeringsselskaber m.v.)) og

Lovforslag nr. L 117 (Forslag til lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (Pligt til afskæring af sanktionerede personer fra at udøve kontrol med danske virksomheder)).

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 86 (Forslag til folketingsbeslutning om at indføre alderskontrol på sugardatingplatforme).

Mette Thiesen (DF) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 87 (Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af strafrabat ved flere lovovertrædelser).

Aaja Chemnitz (IA):

Beslutningsforslag nr. B 88 (Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en politistation i Kangaatsiaq).

Helene Brydensholt (ALT) m.fl.:

Forespørgsel nr. F 15 (Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil tage initiativ til at udarbejde en langsigtet national strategi for forebyggelse og bekæmpelse af vold mod og drab på kvinder som foreslået af Institut for Menneskerettigheder?).

Forslagene kan findes på www.folketingstidende.dk.

Det punkt, som er opført som nr. 2 på dagsordenen, kan kun ved Tingets samtykke behandles i dette møde, idet der endnu ikke er gået 2 dage, siden lovforslagets fremsættelse. Efter anmodning vil jeg i lighed med tidligere praksis give mulighed for, at et medlem fra hver gruppe kan vælge at begrunde gruppens indstilling til dispensationsspørgsmålet. Hver taler får i givet fald 1 minuts taletid heroppe fra talerstolen. Jeg er ikke klar over, om alle grupper ønsker at begrunde, men vi tager talerne i den rækkefølge, de måtte melde sig. Jeg kan forstå, at hr. Morten Messerschmidt ønsker 1 minut til begrundelse. Værsgo.

Tak, formand. Vi har jo selvfølgelig i forretningsordenen mulighed for at dispensere fra de almindelige tidsfrister. Det, der er spørgsmålet, er, hvornår vi bruger den. Vi havde tidligere i dag en mulighed for at spørge ministeren om, hvad den saglige begrundelse for det her hastværk egentlig var, og det var, for at sige det mildt, ret uklart. Det handlede i hvert fald ikke ret meget om selve lovforslaget. Nu kan vi jo se, at hastværk er lastværk i mange henseender, for jo længere tid, der går, des mindre ringe bliver det forslag, som regeringen fremlægger, jo. Altså, da vi mødte på arbejde i morges, kunne lærlinge se frem til ikke at få en fødevarecheck. Nu får de så den her fødevarecheck. Hvem ved, hvad der ville være sket, hvis vi havde taget en uge eller to mere? Det kunne være, man den ene uge havde fået taget rockerne af det, og den næste uge havde sosu-medarbejderen, hvor børnene er flyttet hjemmefra, måske også fået en check. Det kunne være, at det faktisk, hvis man havde fulgt de almindelige regler, kunne være endt med at blive en fair check. Men det var så ikke det, regeringen ønskede, ærgerligt nok, og derfor stemmer vi nej til hastebehandlingen.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Så har hr. Carsten Bach anmodet om taletid. Værsgo.

Tak for det. Ud over at jeg jo fuldt og helt kan tilslutte mig, hvad hr. Morten Messerschmidt lige har sagt, vil jeg sige, at jeg lige præcis i dag på 4-årsdagen for angrebet i Ukraine finder det temmelig upassende. Jeg er faktisk personligt indigneret. De af jer, der kender mig, ved, at det sker relativt sjældent. Men jeg er personligt indigneret over, at vi i Folketingssalen i dag skal hastebehandle et forslag om en fødevarecheck på grund af en meget, kan vi forstå, akut fødevarekrise i Danmark – og det på 4-årsdagen for angrebet i Ukraine. Jeg finder det aldeles upassende og håber, at man kan finde et andet tidspunkt at foretage en sådan behandling på. Personligt stemmer jeg i hvert fald nej til hastebehandlingen, og det er jeg sikker på at gruppemedlemmerne i både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti gør. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker ordet? Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg skal blot på vegne af de partier, som står bag aftalen om fødevarechecken, og de partier, som derudover har tilkendegivet, at de ikke vil modsætte sig en hastebehandling, fremføre det simple synspunkt, at der er et behov for, at den aftale, som er indgået, også kommer ud at arbejde, og at de danske borgere, som forventer at kunne få hjælp i en trængt situation, også får det så hurtigt som muligt.

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker ordet? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om samtykke til behandling at dagsordenens punkt 2. Der skal som bekendt være tre fjerdedeles flertal til sådan et samtykke. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 89 (S, V, DD, SF, M, KF, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 14 (LA, DF, BP og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Samtykket er givet.

Hvis ingen gør indsigelse mod, at forespørgslen stilles, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet.

Alle dem, der ikke skal være med til at debattere i salen, bedes gå stille og roligt ud, så vi kan starte debatten.

Der bedes om ro i salen. Vi skal i gang med en behandling her. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Værsgo. Vi venter lige med at gå i gang, til folk er kommet ud af salen, og ellers er man velkommen til at gå ud bagved og tale. Der skal lige være lidt mere ro i salen. Værsgo.

Tak, formand. I en tid, hvor mange danskere mærker presset i hverdagen, bør vi som politikere tage et helt grundlæggende ansvar. Vi skal sikre, at det danske samfund også fungerer, når der er modvind på cykelstien. De seneste år har budt på kriser, som ingen af os har skabt selv. Det er krig i Europa, energipriser, der steg eksplosivt, og inflation, som især har ramt de mest basale varer – det, vi alle sammen skal have for at få hverdagen til at hænge sammen, nemlig mad, varme og elektricitet. Når priserne på luksusvarer stiger, kan man vælge at lade være med at købe dem, men når prisen på smør, mælk og grønsager stiger, er der ikke så mange alternativer. Det er ikke luksus; det er en nødvendighed. Netop derfor står vi her i dag med en bred aftale om en fødevarecheck. Det er en aftale, der er indgået mellem regeringspartierne, SF og Enhedslisten, og en aftale, der bygger på en fælles erkendelse af, at når krisen rammer skævt, skal hjælpen målrettes, så den gavner dem, der har fået mindst hjælp på anden vis. For at være ærlig vil jeg sige, at inflationen ikke rammer alle lige hårdt. Den rammer hårdest dér, hvor der i forvejen ikke er en stor opsparing, dér, hvor pensionisten sidder med en lille indkomst. Den rammer den enlige mor, der allerede vender hver en krone. Den rammer den kontanthjælpsmodtager, som ikke har noget sikkerhedsnet at blive grebet af. Det er dem, vi har haft øje for. Nogle har spurgt, hvorfor det skal være en fødevarecheck, og hvorfor vi ikke bare sænker skatten generelt. Svaret er enkelt. Det er, fordi brede skattelettelser også giver penge til dem, der ikke har behov for hjælp, og som i øvrigt allerede har fået et løft i deres købekraft, bl.a. via den skattereform, der er slået fuldt igennem i år, gennem lettelser af elafgiften og gennem de lønstigninger, der har været på det danske arbejdsmarked. Derfor har vi valgt at målrette hjælpen. Vi har valgt social retfærdighed frem for at smøre smørret tyndt ud. Det er ikke et spørgsmål om ideologi. Det er et spørgsmål om fairness. Når vi bruger fællesskabets penge, skal de gøre mest gavn dér, hvor behovet er størst. Fødevarechecken er en konkret håndsrækning. Den er midlertidig, den er målrettet, og den er finansieret ansvarligt. Vi ved godt, at den ikke løser alle problemer. Den fjerner jo f.eks. ikke inflationen. Den ændrer ikke på de globale markedsforhold. Men når det for nogle familier vil opleves som et beløb, der svarer til, hvad de bruger på dagligvarer på en måned, så gør det en forskel. Der har været kritik. Nogle siger, at det er symbolpolitik, og andre frygter, at det kan være inflationsdrivende. Vi har indrettet ordningen, så den er afgrænset og målrettet, netop for at undgå at puste unødigt til prisstigningerne. Og lad os huske proportionerne. Det her er ikke en generel pengeuddeling. Det er en begrænset og midlertidig kompensation til dem, der har mindst. Til trods for at der har været meget offentlig bevågenhed om fødevarechecken, virker det, som om der fortsat er nogle, der er i tvivl om, hvem det egentlig er, der ligger inden for rammerne af de opsatte kriterier. Derfor vil jeg tillade mig kort at opridse beløbsmodtagerne. Den første gruppe er folkepensionister, hvor personer med en registreret likvid formue på under 350.000 kr. er omfattet. I gruppen af andre ydelsesmodtagere omfattes følgende: modtagere af kontanthjælp, modtagere af førtidspension og efterløn, modtagere af tidlig pension – det er det, man også kender som Arnepension – modtagere af seniorpension og fleksydelse, modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge fra kommunen og Søfartsstyrelsen, modtagere af barselsdagpenge m.v. fra Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen, personer på kompensationsordning efter § 8 i lov om seniorjob, modtagere af fleksløntilskud, modtagere af ledighedsydelse og modtagere af revalidering inklusive forrevalidering. I gruppen af studerende omfattes modtagere af su med udeboende sats eller slutlån, modtagere af skole- og uddannelsesydelser og, som det er meddelt i dag, også lærlinge. Endelig omfattes i gruppen af forældre modtagere af børne- og ungeydelsen med en personlig indkomst under 498.200 kr. Jeg vil gerne understrege betydningen af, at vi har kunnet samle et flertal på tværs af partier, og at regeringspartierne sammen med SF og Enhedslisten har fundet fælles fodslag. Det viser, at når det gælder helt grundlæggende tryghed for almindelige mennesker, kan vi samle os. Der vil altid være politiske uenigheder, og det er sundt i et demokrati, men der er også tidspunkter, hvor ansvaret vejer tungere end forskellene. Det her er et af de tidspunkter, og derfor synes jeg også, at det fortjener anerkendelse, at en lang række partier, der ikke er med i aftalen om fødevarechecken, men som er med i en parallel aftale om nedsat moms på fødevarer, har sikret, at dette lovforslag kan hastebehandles, så pengene kan komme hurtigt ud til dem, der har hjælp behov. For mad er ikke en luksus. Mad er en forudsætning for et værdigt liv. Socialdemokratiet vil selvsagt stemme for forslaget. Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører, hr. Benny Engelbrecht. Nu går vi over til korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mad er ikke en luksus; det er forudsætningen for liv. Altså, det er jo så smukt og rigtigt, så jeg næsten kunne have sagt det selv. Nej, vent lidt – jeg har sagt det selv; jeg har faktisk sagt det i 4 år. Altså, vi er jo nogle, der har gjort opmærksom på det her problem, siden det begyndte. Jeg ved ikke, hvad hr. Benny Engelbrecht forestiller sig, at folkepensionisten, sosu-medarbejderen, den børnerige familie, ja, måske endda den enlige mor til tre, der ikke har råd til at lave pasta bolognese længere, egentlig har gjort de foregående 4 år, hvor man bare har siddet i håb om, at folketingsvalget måtte være nært forestående, sådan at der kunne komme noget handling fra Socialdemokratiet. Er det ikke lidt pauvert at komme med sådan en check her nu, når man kunne have gjort så meget mere for 1 år siden, 2 år siden, 3 år siden, 4 år siden, altså hvor man bare kunne have gjort det, som Dansk Folkeparti foreslog? Kan hr. Benny Engelbrecht ikke godt se, at der må være et eller andet andet end en bævende omsorg for købekraft på spil, når det her kommer 6 sekunder i valgkamp?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at regeringen sammen med en række partier laver noget. På den anden side står Dansk Folkeparti og gør ikke noget.

Spørgeren.

Hvad ville hr. Benny Engelbrecht have foreslået Dansk Folkeparti at gøre? Altså, vi har for 4 år siden fremlagt et meget detaljeret og gennemregnet forslag, hvor vi siger: Halvér fødevaremomsen. Det er ikke fugle på taget; det er noget, svenskerne og tyskerne har fundet ud af. Vi siger: Fjern punktafgifterne, og skrot de dumme klimaregler, som gør vores fødevarer dyrere. Det er fuldt finansieret. Hvad synes hr. Benny Engelbrecht vi skulle have gjort ud over det? Vi kunne jo ikke udskrive et valg. Vi kunne jo ikke true med, at der kommer folketingsvalg i næste uge, og derfor skal det ske nu.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at Dansk Folkeparti ikke er med i nogen aftaler – hverken aftaler, der nedsætter momsen på lang sigt, eller aftaler, der på kort sigt giver penge til pensionisterne. Det er jo det, det handler om. Der er nogle pensionister derude, der gerne vil have nogle penge i hånden og ikke nogle fugle på taget eller – som det fremgik af Dansk Folkepartis finanslovsforslag – en lettelse af afgiften på mousserende vin.

Tak. Så er det hr. Carl Andersen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Jeg kan forstå, at man laver den her fødevarecheck af hensyn til de stigende fødevarepriser i Danmark, og derfor vil man også gerne give den til folkepensionisterne, og det er jo også et nobelt formål. Mit spørgsmål til ordføreren er: Hvorfor er det, at folkepensionister, der har valgt at bosætte sig i f.eks. Thailand, så også skal modtage en dansk fødevarecheck?

Ordføreren.

De pensionister, der er bosat i EU- eller EØS-lande kan rigtigt nok modtage en fødevarecheck, men det er Thailand jo ikke omfattet af. Det går jeg også ud fra hr. Carl Andersen er opmærksom på.

Spørgeren.

Det er jeg skam informeret om. Det går blot på folkepensionister i udlandet, men spørgsmålet er jo egentlig det samme. Hvis du som folkepensionist bosætter dig et andet sted i EU, skal du aktivt søge om at få den her fødevarecheck. Men vi har et problem i Danmark med stigende fødevarepriser, vi har nogle af de højeste fødevarepriser i hele EU – det har de ikke nødvendigvis i Bulgarien. Så hvorfor skal vi sende fødevarechecks ud til folkepensionister, der ikke er bosat i Danmark?

Ordføreren.

En folkepensionist, som igennem 40 år har optjent sin mulighed for at få udbetalt dansk folkepension, har også mulighed for at tage folkepensionen med til udlandet. Lad mig nævne et eksempel, som vi også havde oppe at vende på den tekniske gennemgang i dag, nemlig de relativt mange, som har været tilknyttet det danske mindretal i Sydslesvig. Det er formelt set borgere, som er bosat uden for landets grænser, få kilometer syd for den grænse, som hr. Carl Andersen og jeg bor tæt på, og som i øvrigt har arbejdet under danske løn- og arbejdsvilkår i rigtig mange år. Jeg synes kun, det er meget naturligt, at de også har mulighed for at få del i fødevarechecken, for priserne i Sydslesvig er jo procentuelt steget lige så meget, som priserne er steget nord for grænsen.

Tak! Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, fru formand. Jeg vil egentlig gerne følge op på de spørgsmål, der har været. For én ting er jo at have en interesse for, hvem det er, SVM-regeringen har udset sig som deres yndlingsvælgere, og hvem de så ikke har udset sig til at være det. Der er det jo meget sigende, hvis man kigger på, hvor mange af dem, som har ikkevestlig baggrund, der nu kan se frem til at få en fødevarecheck. Det er jo faktisk ikke færre end en kvart million af de her 2 millioner checks, der nu skal sendes ud til herboende med en anden baggrund end en vestlig. Hvordan har Socialdemokraterne det med, at 115.000 af de her 250.000 ovenikøbet står uden for arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Det er som bekendt sådan, at man skal have boet i Danmark i en vis periode, før man kan gøre sig fortjent til at gøre brug af vores ydelser. Det er lidt forskelligt, hvor lang tid det så er tilfældet. Hvis det f.eks. handler om folkepension, tager det 40 år at optjene fuld ret til folkepension. Hvis vi taler andre ydelser, er det kortere tid. Jeg synes, det er fuldstændig naturligt, at man bruger den samme tilgang i forhold til det her. Så er man lige kommet til landet, kan man heller ikke få en fødevarecheck.

Spørgeren.

Jo, men altså, derfor er det jo alligevel efter vores vurdering en besynderlig prioritering, at sådan nogle som Socialdemokraterne åbenbart synes, at man skal lave en skæv fordeling, hvor rigtig mange med dansk baggrund, som er på arbejdsmarkedet, men som måske ikke har børn under 18 år osv., ikke kan se frem til en fødevarecheck, hvorimod nogle, der passivt sidder hjemme i sofaen i højhuse i en ghetto, bare kan se frem til, at der måske kommer en eller to checks på hver 2.500 kr. dumpende ind ad brevsprækken, på e-Boks eller på deres nemkonto og alt muligt andet. Kan Socialdemokraternes ordfører ikke godt se, at det virker mere end besynderligt?

Ordføreren.

Jeg går ud fra, at ordføreren også er opmærksom på, at hvad angår de mange mennesker, der er på arbejdsmarkedet, har langt de fleste fået forbedret deres privatøkonomi ret betydeligt, bl.a. fordi vi har indført et forhøjet beskæftigelsesfradrag. Det er et bredt flertal i Folketinget, som står bag det. Det slog fuldt igennem her fra årsskiftet. Folk har kunnet se det på deres løncheck for 2026. Tilsvarende har vi også sænket elafgiften og forskellige andre punktafgifter. Så bredt set er det altså sådan, at der er rigtig mange, for hvem det er kommet til gavn, men så er der jo også nogle grupper, bl.a. ydelsesmodtagere og ikke mindst folkepensionister, for hvem det er svært at få tingene til at hænge sammen.

Tak. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Som min kollega Hans Kristian Skibby sagde, er der jo mange tusinde ikkevestlige indvandrere, som ikke har et arbejde, som får den her check. Der er folk, der ikke engang lever mere, der får den. Der er folk, der ikke bor i landet, der får den. Der er 150, tror jeg det er, dømte bandemedlemmer, der skal have den. Selv folk, der er udvisningsdømte, skal have den. Og hver gang man spørger regeringen til det, siger de, at det er, fordi det skal gå hurtigt, så man kan ikke nå at sortere dem fra. Jeg vil gerne spørge: Hvorfor er det, at hastighed trumfer ordentlighed? Altså, hvorfor er det, man siger til danskerne, at man godt ved, at man kommer til at udbetale til rigtig mange mennesker, som ikke burde have det, og begrunder det med, at det her bare skal gå lynhurtigt? Det er jo skatteborgernes penge, man taler om her. Det er virkelig mange milliarder, der er på spil. Burde man ikke gøre det ordentlige i stedet for at sige, at det hele handler om hastighed?

Ordføreren.

Jeg ved godt, det er en hastebehandling, og i øvrigt også tak for, at spørgerens parti også er med til at sikre, at hastebehandlingen kan gennemføres. Men en del af ordentligheden er også at sætte sig ind i de elementer, der ligger bagved. Nu nævner hr. Dennis Flydtkjær selv spørgsmålet om, hvorvidt der er personer, der er afgået ved døden, som kan modtage checken. Det havde vi en gennemgang af under den tekniske gennemgang, og det vil jeg anbefale at man lige vender tilbage og ser på. Det er rigtigt, at der er nogle ganske få tilfælde, hvor det kan ske. I udgangspunktet er det sådan, at en person, som afgår ved døden, ikke kan få udbetalt en fødevarecheck, men der er en undtagelse, og det er, når forældre har mistet deres nyfødte barn, efter opgørelsestidspunktet har fundet sted. Der har vi altså valgt med fuldstændig åbne øjne at sige, at i den situation kræver man ikke checken tilbagebetalt, for der er tale om nogle forældre, som er efterladt i en forvejen meget ulykkelig situation.

Tak. Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Lad mig prøve med et andet eksempel, som man kan forholde sig til. Det fremgår af de svar, som jeg allerede har fået, at der er omkring 20.000 familier, hvor den ene af ægtefællerne tjener over 1 mio. kr. om året. Man prøver at sælge det til danskerne, som at det er til folk, som har brug for det, folk, der er fattige, og folk, der ikke har råd til deres fødevarer, men hvis den ene ægtefælle tjener over 1 mio. kr. om året – og så kommer den anden ægtefælles indtægt jo oveni – er det så virkelig dem, som man i Socialdemokratiet synes er svagest stillet og skal have fødevarehjælp? Igen bruger man så undskyldningen om, at det skal gå hurtigt. Bør man ikke gøre det ordentligt og sortere folk, der er millionærer eller har dyre ejendomme, fra, i stedet for at man bare udbetaler til højre og venstre?

Ordføreren.

Vi vælger jo det samme princip at udbetale efter, som vi også bruger i forbindelse med andre udbetalinger, i det her tilfælde børne- og ungeydelsen, som hr. Dennis Flydtkjær er inde på. Der er det jo sådan, at man allerede i dag ikke ser på familiens indkomst, men individets indkomst. Man betragter altså moren og faren som to individer i forhold til deres indtægter, og det vil sige, at det allerede i dag er sådan, at der er familier, hvor den ene af parterne får udbetalt halvdelen af børnechecken og den anden ikke gør, fordi vedkommende tjener over et vist beløb. Som jeg husker det, ligger beløbsgrænsen, hvor man aftrapper, på omkring 981.000 kr. Hvis vi skulle lave om på det princip, skulle vi jo ind og kigge på nogle elementer, som der er et meget bredt flertal for i Folketinget, nemlig at splitte de her ting op og anse det som individuel indtægt.

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Man kan lidt tage sig til hovedet over, at der åbenbart er nogle, der er villige til at tage 2.500 kr. fra 250.000 førtidspensionister, blot fordi – hvad taler vi om? – under 1 pct. af modtagerne af ydelsen er i en familie, hvor den ene tjener det beløb. Jeg hæfter mig især ved, at vi nu har politielever; elever, der snart er fremtidens social- og sundhedsuddannede; elektrikerlærlinge, tømrerlærlinge og andre, som er dem, der bygger vores fremtid; kontorelever, som er limen, der får hverdagen til at hænge sammen; og så mange andre, som nu får glæde af checken, fordi det er lykkedes at få det igennem. Det vil jeg gerne sige kæmpe, kæmpe tak for. Det er også en respekt for og anerkendelse af dem på erhvervsuddannelserne. Men så har jeg også et spørgsmål, for det står jo ikke alene, og det er også derfor, vi har aftalt den anden del omkring moms. Men siden vi tidligere har forhandlet den måde, vi regulerer ydelserne på, har eksperter peget på, at vi måske godt kan fremrykke reguleringen af ydelserne. Og der vil jeg høre, om det er noget, Socialdemokratiet er åbent for at se på i fremtiden.

Ordføreren.

Indledningsvis vil jeg også gerne sige tak for samarbejdet, ikke mindst i forhold til også at sikre, at en gruppe af personer er kommet med, altså herunder ikke mindst lærlinge. Jeg blev spurgt til det af DR i går. På daværende tidspunkt var løsningen ikke fundet endnu, og det er da aldrig sjovt at stå dér foran et rullende kamera og skulle forsvare noget, som man håber på et eller andet tidspunkt bliver anderledes. Men jeg er rigtig glad for, at der er kommet en løsning – en god løsning – siden da, så det, jeg sagde i går, er ændret. Det er jeg faktisk utrolig glad for, og tak for samarbejdet i forhold til det. Det her lovforslag handler jo om den her konkrete fødevarecheckudbetaling, så vi har ikke taget stilling til andre implikationer i forhold til det. Det må vi vende tilbage til i andre sammenhænge.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Jeg tænker i hvert fald, at når vi hører flere eksperter pege på, at det vil være muligt, at de sociale ydelser mere en til en kan følge de pris- og lønudviklinger, der er i samfundet, så er det værd at tage ned. Det ville jo også konkret betyde strukturelt, at førtidspensionister, folkepensionister og mennesker ramt af sygdom eller arbejdsløshed ville have flere tusind kroner og også ville være bedre rustet til at stå over for de ændringer, der kan være, uagtet om det skyldes told fra Trump eller nogle andre kriser, der kan være. Så tak.

Tak. Ordføreren.

Det er jo klart, at der i hvert fald har været en ekstraordinær situation, hvor prisstigninger har været væsentlig større, end vi har kendt sådan historisk. Så man kan sige: I den givne situation, vi står i nu, hvor det er en fødevarecheck, vi gør brug af, så er det selvfølgelig også for at tage højde for, at man i en normal situation måske bedre kan håndtere det, at der er en vis forsinkelse. Men ja, det er ganske rigtigt, at i den her givne situation får vi så rettet op på det midlertidigt, vel vidende at der er så også kommer en efterregulering senere.

Tak. Så er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er vigtigt, at vi i dag også tager en debat om, at den her fødevarecheck rammer enormt skævt hos flere grupper. Det er jo 60.000 pensionister med bopæl i udlandet, der får checken, det er kriminelle udlændinge, og det er i øvrigt også min egen familie. Min mand er pedel på en skole, og dermed får min familie også en fødevarecheck, selv om vi bestemt ikke mangler noget hjemme hos os. Og grunden til, at den her check rammer skævt, er jo, at det lige pludselig var så vigtigt for Socialdemokratiet, at det skulle gå rigtig, rigtig hurtigt. Det er jo egentlig underligt, når den her debat om fødevarepriserne har kørt i flere år, hvor Socialdemokratiet og regeringen ikke har gjort noget, men så lige pludselig efter en nytårstale skulle det gå så hurtigt, at man så leverer, ærlig talt, et makværk af en fødevarecheck, der rammer rigtig, rigtig mange mennesker, som ikke behøver den fødevarecheck. Så hvorfor ikke gøre tingene ordentligt fra starten af og tage den tid, det tager, så det ikke er alle mulige, der overhovedet ikke har brug for den, der får den?

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, at vi som politikere skal inddrage vores egne familier i vores offentlige debatter. Hvem fru Susie Jessen er gift med eller samboende med, og om man har fælles økonomi eller ej, synes jeg er sagen uvedkommende. Det, jeg kan konstatere, er, at hvis der er nogen, der måtte være den situation, at de synes, at de ikke har brug for checken, fordi de måske er meget godt ved muffen, så kan man vælge en af tre løsninger. Den første er, at man kan sige et venligt nej tak til at modtage checken. Den anden er, at man kan vælge at tilbagebetale checken, og den tredje er, at man kan vælge at donere de midler, man får til en velgørende organisation. Det kunne f.eks. være Mødrehjælpen eller hjælp til Ukraine eller noget tredje.

Spørgeren.

Tak for hr. Benny Engelbrechts gode råd. Vi donerer vores fødevarecheck til Danske Hospitalsklovne. Og i øvrigt behøver det måske ikke at være en sag for hr. Benny Engelbrecht at vurdere, om jeg inddrager min familie eller ej. For det er faktisk et rigtig godt eksempel på en familie, der ikke skal bruge den her fødevarecheck; det er jo min egen familie. Og der er også tusindvis af andre familier som f.eks. direktørfamilier, som får den her fødevarecheck. Derfor vil jeg gerne have ordføreren til at forholde sig til spørgsmålet om, om regeringen ikke, hvis man endelig synes, at det her med en fødevarecheck var en god idé, så bruge noget mere tid på det, i stedet for at det skal være et eller andet oplæg til en valgkamp, der kommer lige om lidt? Det synes jeg ikke man kan være bekendt.

Ordføreren.

Hvis fru Susie Jessen er uenig i, at man skal betragte en person som et individ og vedkommendes indtægt isoleret set og ikke som en del af familiens indkomst, sådan som det princip, som vi arbejder efter, jo er – det er sådan, man udbetaler f.eks. børne- og ungeydelse, for der udbetaler man selvstændigt til henholdsvis moderen og faderen – så må man ændre på de grundprincipper, der er. For det er sådan, at også i forhold til borgere, som tjener over 981.000 kr., mens deres ægtefælle tjener under, har man altså også en udbetaling af den kvartalsvise børne- og ungeydelse.

Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak. Er det ikke korrekt, at hr. Benny Engelbrecht repræsenterer et Socialdemokrati, hvis formand, landets statsminister, fra Folketingets talerstol har erklæret, at lovmøllen kører for meget, og at den kører for hurtigt? Og er det ikke også korrekt, at hr. Benny Engelbrecht repræsenterer en socialdemokratisk ledet regering, hvis erklærede mål er at trække tempoet ud af dansk politik og fremsætte færre hastebehandlinger i Folketingssalen? Og er det så ikke også måske med en lidt dårlig smag i munden, at hr. Benny Engelbrecht i dag står på talerstolen for at hastebehandle en fødevarecheck til socialdemokratiske vælgere?

Ordføreren.

Hvis det var sådan, at der var mere end to millioner socialdemokratiske vælgere, så ville jeg i hvert fald ikke være så bekymret. Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg har utrolig god smag i munden over at sikre, at det når ud til pensionister, efterlønsmodtagere, førtidspensionister og børnefamilier, som sidder hårdt i det. Jeg ved godt, at spørgeren ikke er en, der ligefrem sidder hårdt i det, men det er der faktisk nogle i det her land der gør. Der er nogle, der oplever, at de der fødevarepriser er meget høje. Jeg er rigtig glad for, at de her penge kommer hurtigt ud og at arbejde, så nej, jeg har ikke antydningen af dårlig smag i munden.

Spørgeren.

Tak. Er det så ikke også korrekt, at hr. Benny Engelbrecht repræsenterer et Socialdemokrati, hvis formand, landets statsminister, jo helt berettiget betoner krigen i Ukraine meget fint og beskriver de konsekvenser, der er i Ukraine af den krig, der er der, og som endda på dagen i dag, på 4-årsdagen for angrebet, er på besøg i Ukraine for at respektere og mindes de ofre, der har været i krigen, og for at bakke op om den kamp for frihed, som man har i Ukraine? Og føler hr. Benny Engelbrecht sig på den baggrund ikke en lillebitte smule ussel i dag ved at stå og hastebehandle en fødevarecheck, under påskud af at vi har en meget akut fødevarekrise i Danmark?

Tak. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi bevarer den gode tone her i Folketingssalen trods uenigheder. Værsgo til ordføreren.

Jeg er stolt af, at Danmarks statsminister ikke bare på vegne af Socialdemokratiet, men på vegne af hele landet netop nu på årsdagen for den ulykkelige invasion for 4 år siden befinder sig i Ukraine og i øvrigt ved samme lejlighed også har en humanitær donation med på vegne af kongeriget Danmark. Det synes jeg vi alle sammen kan ranke ryggen over. I den sammenhæng, og i øvrigt også for at respektere formandens henvisning, vil jeg også bare gerne have lov til at takke Liberal Alliance for at støtte både den humanitære og militære hjælp, der bliver sendt til Ukraine.

Tak. Så er det fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Først vil jeg starte med at sige, at jeg jo i virkeligheden synes, at det var utrolig relevant, at fru Susie Jessen inddrog sig selv og sin families eksempel i debatten, netop for at synliggøre, at det er nogle af os, der sidder herinde, der er de mest velbetalte i Danmark, som også får glæde af den her fødevarecheck, og det er jo netop det, vi ikke kan se fornuften i. Jeg kunne ikke lade være med at kommentere på, at ordføreren nævnte, at den her model er valgt i stedet for skattelettelser for ikke at smøre det for tyndt ud. Jeg skal hilse og sige, at Alternativet aldrig har snakket om, at vi skal have skattelettelser i stedet for. Men grunden til, at vi ikke er med i den, er netop, at den er smurt helt utrolig tyndt ud, og det er jo det, vi synes er helt absurd. Den er både smurt tyndt ud og smurt meget, meget skævt ud. Erkender ordføreren, at en stor del af den pulje penge, de her 4,5 mia. kr., der nu bliver uddelt gennem en konfettikanon, kommer til at ramme nogle danskere, som ikke er rigtig udsatte? Vi snakker om 2 millioner danskere. Eller mener ordføreren, at vi har 2 millioner danskere, der er svært udsatte?

Ordføreren.

Størstedelen af de mennesker, som kommer til at modtage den her check, hører til i indkomstdeciler, hvor man bare må sige, at deres privatøkonomi er presset. Det kan godt være, at spørgeren har svært ved at indse det, men jeg taler jo faktisk med nogle af de her mennesker, nogle af de pensionister, nogle af de efterlønsmodtagere og nogle af de førtidspensionister, som alle sammen har det tilfælles, at de ikke rigtig har lyst til at stille sig op i en offentlig debat og sige, hvor meget det her gavner. Som TV 2 har kunnet beskrive, handler det her jo bl.a. om, at der er familier, som oplever, at det, de får til rådighed ved hjælp af fødevarechecken, svarer til, hvad de bruger på dagligvareindkøb på en måned. Det er et konkret, direkte løft i forhold til deres økonomi.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg kan oplyse, at jeg også er i kontakt med en del af de mennesker, som bliver berørt af den her fødevarecheck, og jeg har selv fået utrolig mange mails fra folk på førtidspension og på kontanthjælp og fra studerende, der siger, at det her jo er helt tåbeligt, for det løser slet, slet ikke det problem, de står over for. De er meget bevidst om, at de er i en virkelig forfærdelig situation, og det er hver eneste måned, de har problemer med at få penge nok til at få det til at løbe rundt. Det er jo det, der er problemet. Nu får de en engangscheck, og så håber man, at det går bedre. Men de skal også betale næste måned og næste måned igen, og i stedet for går en stor del af pengene til mennesker, der ikke har brug for det. Jeg kan se, at jeg ikke har mere tid, men erkender ordføreren ikke, at de her penge kunne have været brugt noget bedre, hvis vi faktisk havde målrettet dem de udsatte, og kunne ordføreren være villig til, at vi kiggede på kontanthjælpen?

Tak! Når formanden rejser sig, er tiden netop gået. Ordføreren, værsgo.

Jeg synes, at vi har fundet en rigtig fin fordeling af det. Man kan finde nogle enkelte undtagelser, ja, bestemt kan man det, hvor man kan pege på, at der er nogle, hvoraf den ene ægtefælle har en høj indkomst, mens den anden ikke har. Og så er det jo, som jeg tidligere har nævnt, faktisk sådan, at man har tre muligheder: Man kan vælge at sige pænt nej tak til at få pengene; man kan vælge at sende pengene retur; eller man kan vælge at donere pengene til et godt formål.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Værsgo.

Hvordan har ordføreren fra Socialdemokratiet det med, at en enlig sygeplejerske, som har to børn, der skal forsørges, og for at få tingene til at hænge sammen måske lige tager et par ekstra vagter og kommer lige over den her grænse på omkring 500.000 kr. og derfor ingen hjælp får, skal gå på arbejde og aflevere sine skattekroner, når Socialdemokratiet og regeringen vælger at give pengene til den her udenlandske seriekriminelle, som ikke vil være på arbejdsmarkedet, men som har boet her år efter år, og som Socialdemokratiet ikke har fået smidt ud? Er det virkelig rimeligt? Er det sådan, vi skal indrette vores samfund?

Ordføreren.

Det er sådan, at sygeplejersken, som tager det ekstra nap, for det første har fået en række skattelettelser, bl.a. i form af en stigning af beskæftigelsesfradraget. Der er også rykket på grænsen for, hvornår man kommer ind under topskatten. For det andet er der et lønløft, som har betydet, at vedkommendes løn er blevet hævet meget. Nu sidder hr. Lars Boje Mathiesen og gør det, han altid gør: laver det her af hensyn til at kunne lave klip til sociale medier. Men det her er Folketingssalen. Vi prøver faktisk at have en seriøs debat om et lovforslag, så prøv at lytte efter, hvad der bliver sagt, i stedet for at sidde og spille skuespil. Det er jo sådan, at vi allerede har lavet en bred aftale i Folketinget blandt en række partier, hvilket skal håndtere spørgsmålet omkring de kriminelle udlændinge, som f.eks. er på førtidspension. For problemet er jo ikke, at der måske er nogle af dem, der kan få en fødevarecheck; problemet er i virkeligheden, hvis der eksempelvis er nogle kriminelle, som kan være på førtidspension uberettiget. Og det er jeg glad for at der er et bredt flertal i Folketinget der står bag at vi får kigget på og i øvrigt også har vedtaget lovgivning om.

Spørgeren, værsgo.

Jamen jeg kan da godt forstå ordføreren; han frygter danskernes reaktion derude, for det er jo præcis det her, man ikke ønsker at snakke om. Det handler ikke om skattelettelser og alt muligt andet. Det er præcis det her, vi snakker om. Det er det her lovforslag. Så ordføreren må forholde sig til det. I denne sag siger man til den enlige sygeplejerske, som lige kommer op og tager nogle ekstra aftenvagter for at få tingene til at hænge sammen: Ved du hvad, vi gider ikke hjælpe dig, men den udenlandske kriminelle vil vi gerne hjælpe. Det er jo fakta. Det er det, det her handler om. Så kan vi snakke om andre lovforslag, og hvad man ikke gør og alt muligt andet. Men hvis man skal tage det seriøst, så forholder man sig til det her lovforslag. Her får sygeplejersken, som tager en ekstra vagt, ikke en øre, men I vælger at give dem til en udenlandsk kriminel.

Tak! Så er det ordføreren.

Måske ville vi tage hr. Lars Boje Mathiesen lidt mere seriøst, hvis Lars Boje Mathiesen tog Folketingssalen seriøst. Hold op med at bokse til mikrofonerne. Hold op med at sidde og lave fagter og alt muligt andet alene med det formål at komme på sociale medier. Hele pointen er jo, at vi netop har sikret, at sygeplejersken har kunnet få en højere løn, har kunnet slippe billigere i skat og en masse andet. Jeg kan godt se, at hr. Lars Boje Mathiesen sidder og sender signaler i stedet for udtryk, som hr. Lars Boje Mathiesen ikke må sige af hensyn til formanden. Jeg synes, man bør respektere Folketingssalen som det sted, det er, dvs. dér, hvor vi konkret behandler lovforslag. Det her er ikke et cirkus. Det her er ikke et sociale medier-cirkus.

Tak. Jeg vil igen minde om, at vi godt kan have en god og saglig debat med en god tone her i dag. Nu er det så fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak skal du have, formand. Danmark er jo et af verdens rigeste lande og et af de lande, hvor der er mindst forskel mellem rig og fattig. Alligevel betegner Socialdemokratiet mere end 2 millioner danskere som nogle, der angiveligt ikke har råd til at købe deres fødevarer. Jeg synes personligt, at det er meget formynderisk over for borgerne og over for skatteyderne, at man betegner den ene halvdel af befolkningen som fattig, og så skal den anden halvdel af befolkningen sende dem en check. Det kan betyde, at en enlig lavtlønnet, som ikke har nogen børn, men faktisk slider, skal betale en check til nabofamilien, som måske har et enkelt barn og har 1 mio kr. i husstandsindkomst. Jeg forstår ikke, at man vil være det bekendt. Nu er det det, man har valgt at gøre. Men når man giver checks og angiver fødevarepriserne som årsagen til det, hvorfor i himlens navn kigger man så ikke på det problem, der rent faktisk er, nemlig at fødevarepriserne er høje? For det løser man jo ikke med en check.

Ordføreren.

Det er som bekendt sådan, at der har været to forhandlinger, der har foregået parallelt. Jeg nævner det bare. Ordføreren ved det jo godt, fordi ordføreren er med i den ene del af aftalen, nemlig den, der handler om at ændre på momssatserne i Danmark, sådan at fødevaremomsen bliver ændret. Det har jeg kun hørt at Det Konservative Folkeparti har udtalt sig positivt om. Det er noget, der kommer alle til gavn og ikke kun udvalgte grupper. Når vi målretter den her check, er det af to hensyn: for det første, fordi der så sker noget på den korte bane, vel vidende at en momsændring først kan træde i kraft på et senere tidspunkt; og for det andet, fordi en række af de grupper, som er i arbejde, jo allerede har fået flere penge mellem hænderne, bl.a. fordi de har fået skattelettelser på grund af beskæftigelsesfradraget, herunder den seneste justering af beskæftigelsesfradraget, som var en del af den finanslovsaftale, som regeringen indgik – i øvrigt med spørgerens parti. Så der er med andre ord altså lavet en lang række hjælpeindsatser og givet hjælp til mange. Men netop når det handler om overførselsindkomsterne, er der altså nogle, der halter efter.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Men det her handler jo ikke om overførselsindkomster. Det handler om, at man har defineret mere end 2 millioner danskere som nogle, der er så fattige, at de ikke har råd til at betale deres fødevarer. Er ordføreren ikke enig i, at det er det, man gør? Man siger til skatteborgerne: Kære den ene halvdel af skatteborgerne, nu skal I sende en fødevarecheck til den anden halvdel af skatteborgerne i verdens rigeste land, fordi de har ikke råd til at købe mælk og spaghettikødsovs.

Ordføreren.

Som jeg sagde, handler det her jo om, at der er nogle, for hvem det er svært at få tingene til at hænge sammen. Og ja, de hundredtusindvis af folkepensionister, vi taler om her, er mennesker, der har fået en overførselsindkomst, og det gør man jo pr. definition, når man er pensionist. Det handler det også om, når man er efterlønsmodtager, når man er førtidspensionsmodtager, og når man er på Arnepension, på dagpenge osv. Så ja, der er borgere, som har svært ved at få tingene til at hænge sammen, og det anerkender vi. Det er selvfølgelig også derfor, at vi også på den længere bane er indstillet på at kigge på momssatserne, vel vidende at det jo så ikke kun kommer de lavtlønnede grupper, men alle grupper til gavn.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg skal nok love, at ordføreren kan svare, og at jeg hverken slår til mikrofonen eller noget andet, for så kan det være, at vi kan få et svar fra Socialdemokraterne. Det er jo pinligt som socialdemokrat at stå på talerstolen i dag og vide, at man har gjort halvdelen af danskerne så fattige, at man nu har valgt at give dem en check. For det er jo forklaringen fra Socialdemokraterne, nemlig at der er brug for en check. Jeg hørte ordføreren sige, at han var stolt af statsministeren. Er statsministeren så også stolt af, at omkring 70.000 arbejdsløse indvandrere og efterkommere fra udelukkende muslimske lande står til at få den her check? Det drejer sig altså om 70.000. Jeg lavede lige noget hurtig hovedregning, mens ordføreren var efter hr. Lars Boje Mathiesen for at komme til at ramme mikrofonen. Det er sådan lige i runde tal 175 mio. kr. Er statsministeren stolt af at give 175 mio. kr. til primært arbejdsløse i ghettoområderne fra MENAPT-lande?

Ordføreren.

Jeg er faktisk glad nok for, at hr. Lars Boje Mathiesen Matthiesen ramte mikrofonen, for en ganske kort overgang var jeg lidt bekymret for, at hans armbevægelser var så voldsomme, at han også ville ramme hr. Kim Edberg Andersen, og det ville jeg have syntes ville være synd. Det er rigtigt, at hvis man er på en overførselsindkomst og har optjent retten til det – for der er jo optjeningsprincipper på alt – vil man også være omfattet af fødevarechecken. Derfor kan jeg egentlig også bare stille det modsatrettede spørgsmål: Mener hr. Kim Edberg Andersen, at det er forkert, at vi har de optjeningsregler, som vi har?

Så er det spørgeren.

Tak til ordføreren. Jeg zoner altid ud, når ordføreren er på, for i stedet for at svare på det, han bliver spurgt om, kommer han næsten altid med en kontramelding ved at spørge tilbage. Og ordføreren ved godt, at han kan spørge om det, lige så snart han kommer ned i salen. Det er supergodt. Så vil ordføreren ikke bare lige en gang til svare på spørgsmålet? Er Socialdemokraterne stolte af, at de har gjort danskerne så fattige nu, at godt 2 millioner mennesker skal have en check for at få råd til at købe fødevarer? Det er jo påstanden fra Socialdemokraternes side. Man er super stolt af, at man har været med til at gøre det, for det er på Socialdemokraternes vagt, det er sket. Og er Socialdemokraternes formand glad for, at man nu pumper 170 mio. kr. ud til primært arbejdsløse i ghettoområderne fra MENAPT-landene?

Tak. Ordføreren.

Men fordi man modtager en fødevarecheck, er det jo ikke det samme, som at man får et stempel i panden, der siger, at nu er man ludhamrende færdig. Vi anerkender, at der er folk, som har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Det er ikke det samme, som at man ikke godt kan brødføde sig selv. Men det her er en hjælpende hånd i en situation, hvor priserne er steget voldsomt meget. Det tror jeg sådan set også selv Danmarksdemokraterne er enige i, altså at der er nogle, der skal have hjælp. Så kan vi være uenige om, hvordan den hjælp skal gives, og det er vi så tydeligvis. Men jeg er glad for, at spørgerens parti i det mindste ikke har modsat sig, at den her hastebehandling finder sted, så pengene kommer hurtigt ud at arbejde. Det vil jeg gerne sige tak for.

Tak. Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Ordføreren sagde i sin indledende tale, at der med det her lovforslag er tale om et målrettet tiltag. Han nævnte også i sin tale, at der ikke er tale om en generel pengeuddeling, ligesom han også sagde, at det er en check til mennesker, der sidder hårdt i det. Jeg begriber simpelt hen ikke, hvordan man kan bruge de vendinger om mere end 2 millioner borgere i vores land. Altså, det er jo meget tæt på halvdelen af den voksne befolkning, der står til at modtage en fødevarecheck. Hvordan harmonerer det med, at ordføreren står på talerstolen og kalder det for et målrettet tiltag?

Ordføreren.

Det kunne være, at man skulle prøve at handle lidt i REMA 1000 og Lidl sammen med andre mennesker og opleve, at det jo er helt almindelig hverdagssnak, når man mødes over køledisken nede i brugsen, at det er svært at få tingene til at hænge sammen. Det er ikke kun nogle ganske få i vores samfund, der påpeger det. Det er faktisk en relativt bred opfattelse. Det er jo, fordi fødevarepriserne er steget meget. Spørgeren og jeg skal nok klare os, men der er altså ganske mange, som er på overførselsindkomster af forskellig karakter, for hvem det er svært at få tingene til at hænge sammen. Det anerkender jeg.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Der er i hvert fald ikke mere end 2 millioner borgere, der er på overførselsindkomst. Og ordføreren kan være helt rolig. Jeg handler skam både i REMA 1000, Netto og 365discount, og hvad det hedder alt sammen. Jeg deltager også aktivt i snakken om fødevarepriserne, som, ja, er faldende, men generelt har et niveau, der er højere end tidligere. Men hvis man ville gøre det, som ordføreren nævnte i sin indledende tale, nemlig have et målrettet tiltag, så kiggede man på de allermest udsatte i landet. Det er jo særlig børnefamilierne i vores kontanthjælpssystem. Det havde været målrettet, og det havde været at give en check eller en hjælpende hånd til mennesker, der sidder hårdt i det.

Ordføreren.

Men alle dem, som er omfattet af det her lovforslag, undtagen den justering, der kommer om lærlinge, er jo modtagere af en offentlig ydelse. Når man får en børne- og ungeydelse, får man jo en offentlig ydelse, når man modtager folkepension, får man en offentlig ydelse, og når man modtager su, får man en offentlig ydelse – og så fremdeles. Så ja, dem, som kommer til at modtage fødevarechecken – som så ikke er en check, men en overførsel til ens nemkonto – er personer, som får en offentlig ydelse. Så kan det godt være, at der er nogle af dem, der også har andre indtægter end den offentlige ydelse, men det er modtagere af offentlige ydelser.

Tak. Så er det hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jamen der er jo egentlig mange spørgsmål, men jeg kan høre, at vi ikke får svar på ret mange af dem her i dag, så jeg vil prøve med et forholdsvis simpelt spørgsmål. Det synes jeg i hvert fald selv det er. Der er i hvert fald en ting, som jeg er enig med ordføreren i. Det vil jeg gerne anerkende. Det er, at fødevarepriserne er blevet meget, meget høje. Vil ordføreren ikke bekræfte, at fødevarepriserne har været høje længe, faktisk i flere år? Vil ordføreren ikke bare bekræfte det?

Ordføreren.

Det er ikke en ny udfordring, at fødevarepriserne er steget. Bestemt er det ikke det. Derfor har der også været en proces i gang længe, og derfor er jeg også glad for, at spørgerens parti er med i en anden bred aftale, nemlig den aftale, der handler om fødevarer og moms. Jeg synes, at det er fornuftigt, at vi kan blive enige om at nedsætte momsen, for det kommer alle danskere til gavn. Men jeg synes også bare, at det er nødvendigt, indtil noget sådant kan træde i kraft, at vi også sørger for, at der er en hjælp til dem, der har mest behov, og det har vi jo så altså løst ved at lave en fødevarecheck. Jeg havde selvfølgelig også håbet, at spørgerens parti ville have været med på sådan en del – det er jo fair nok – men jeg er glad for, at spørgerens parti i hvert fald har været med til at sikre, at vi fik den her lovbehandling igennem som hastelovbehandling.

Spørgeren.

Det er jo bare det. Vi hører hele tiden fra Socialdemokratiet om fødevarechecken, at det er, fordi det haster og det er nu, borgerne har brug for hjælp derude. Og det er mange borgere, rigtig mange forskellige borgere. Jeg anerkender, at der er nogle, der har brug for hjælpen. Men der er godt nok også mange, der ikke burde være her. Jeg siger bare, at hvis det hastede så meget, hvorfor i alverden har Socialdemokraterne, regeringen og statsministeren så ikke reageret for længe siden og sat det her arbejde i gang, så man rent faktisk kunne sikre sig, at det var mere målrettet mod dem, der har brug for hjælpen, og at det ikke går til f.eks. de knap 16.000, tror jeg det er, syrere på midlertidigt ophold?

Ordføreren.

Vi har jo gjort ting og tiltag, eksempelvis nedsat afgifter, ikke mindst elafgiften. Vi har også via den skattereform, som blev lavet for år tilbage, sikret, at folk får et højere beskæftigelsesfradrag osv. Men man kan jo i virkeligheden også vende det om og spørge: Når det er så vigtigt for Danmarksdemokraterne, at der er nogle, der ikke skal være med, hvorfor så overhovedet være med i en aftale omkring differentieret moms, som jo kommer til at betyde, at alle får noget ud af det og ikke kun dem, som har mest behov? Altså, det er jo i virkeligheden sådan lidt paradoksalt.

Tak. Så er det hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange afviste asylansøgere på Kærshovedgård der får den her fødevarecheck.

Ordføreren.

Mig bekendt ikke nogen. Jeg kigger lige på ministeren; nej, der er ikke nogen.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det er meget sjovt. Jeg har nemlig stillet et spørgsmål omkring, hvor mange afviste asylansøgere på Kærshovedgård der får checken, og der skriver beskæftigelsesministeren i besvarelsen, at regeringen simpelt hen ikke ved det, men at de vil sætte et arbejde i gang for at undersøge, om der er nogen, der får den. Så kan jeg så regne med nu, at I er blevet hundrede procent sikre på, siden jeg fik den besvarelse i går, at der ikke er en eneste afvist asylansøger på Kærshovedgård, der får den her fødevarecheck?

Ordføreren.

Jeg er bekendt med, at der er blevet stillet et ændringsforslag i forhold til udlændinge. Så jeg gætter på, at det skulle være løst med det. Men det kan man jo klare ved at stille et fornyet spørgsmål. Det er jeg overbevist om at vi kan klare i den lovproces, der kører efter førstebehandlingen.

Tak til ordføreren. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det er hr. Kim Valentin fra Venstre. Værsgo.

Mange tak for det, formand. For Venstre er det afgørende, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Det tror jeg ikke der er så mange der er i tvivl om. Det er derfor, det er med historiske personskatte- og afgiftslettelser, at vi allerede nu har gjort det billigere at være dansker. Det lovforslag, vi behandler i dag, handler også om, at danskerne skal have flere penge mellem hænderne. For med fødevarechecken giver vi en tiltrængt hjælp til de danskere, der har svært ved at få enderne til at mødes i hverdagen. Det sker i en tid, hvor priserne på fødevarer fortsat er høje. For Venstre er det en vigtig prioritet, at danskerne får flere penge mellem hænderne. Det er også derfor, at denne fødevarecheck skal ses som et supplement til de mange andre initiativer, regeringen allerede har gennemført, som samlet set har lettet skatten for over 16 mia. kr. netto i 2026 alene, og som f.eks. har givet en funktionærfamilie over 15.000 kr. mere at gøre godt med i år. En familie som f.eks. Henriette og hendes mand og to børn, som vi i Venstre er kommet med som eksempel, kan se, at de får næsten 13.000 kr. ekstra i husholdningsbudgettet i 2026. Lars på 64 år, som er selvstændig med sin kone, kan se frem til at have over 13.000 kr. mere i år end sidste år. Kort sagt har Venstre gjort det billigere at være dansker. Det er altså ikke bare noget, vi siger, det er også noget, der rent faktisk sker. Den parallelaftale, som vi lige har lavet i forbindelse med sænkningen af moms fra 2028, giver yderligere 6 mia. kr. tilbage til danskernes pengepung. Fødevarechecken giver danskerne flere af deres egne penge tilbage, ja. I en ekstraordinær situation med høje priser gennem mange år giver vi en midlertidig hjælp til flere grupper som folkepensionister og børnefamilier uden høj indkomst. Den er ansvarlig, fordi den bygger på kendte og gennemprøvede principper og systemer, som gør det muligt at udbetale hjælpen, og det er vigtigt, hurtigt og administrativt enkelt. Det er også vigtigt for Venstre, at hjælpen når frem uden unødig forsinkelse og uden at skabe et bureaukratisk monster. Derfor er afgrænsningen valgt med udgangspunkt i eksisterende kriterier, som myndighederne allerede arbejder med i dag. Samtidig har det været vigtigt for Venstre, at ordningen ikke mindsker lysten til at arbejde. Derfor er der taget udgangspunkt i danskernes forhold tilbage i tid, altså så november 2025 er udgangspunktet. Dermed er tilskyndelsen til at arbejde uændret, altså med tildelingen af fødevarechecken. Jeg forventer, at der vil blive rejst kritik fra flere sider – det kan jeg allerede høre fra den tidligere ordfører – hvilket vil sige, at for nogle er den her ordning åbenbart for snæver, og for andre skulle den åbenbart være permanent. Nogle vil mene, at staten slet ikke skal kompensere for prisstigninger. Skulle ordningen gøres mere snæver og permanent, ville det trække ud med udbetalingen, og det ville svække incitamentet til at arbejde, hvilket Venstre er imod. Må jeg så ikke lige igen minde om, at de samlede skattelettelser for over 16 mia. kr., som danskerne og erhvervslivet får gavn af allerede i år, ligger til grund for og som supplement til den her aftale. Venstre støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Værsgo.

Hvis Venstre så bare ville give skattelettelser til danskerne, var det jo fint. Men her er det jo så rockeren Fasar, som får en skattelettelse og nogle penge tilbage. Tillykke med det. Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge om, er noget andet. Da jeg spurgte Venstre om elafgiften under finanslovsforhandlingerne, sagde man, at man kun kunne finde pengene til at nedsætte elafgiften i 2026 og 2027, altså de første 2 år af den her finanslovsperiode på de 4 år. Men pudsigt nok, nu her et par måneder senere, fandt man lige stort set det samme beløb, altså 6 mia. kr. til 2028 og 2029. Så passede det jo ikke, at man ikke havde pengene dengang til, at man kunne nedsætte elafgiften permanent i hele den finanspolitiske periode. For pludselig fandt man jo de 6,5 mia. kr. til så at give den her check til Fasar og andre.

Ordføreren.

Må jeg ikke lige rette ordføreren fra start af og sige: Hvis der er nogen, der går rundt og uberettiget får kontanthjælp og førtidspension eller andet, så har de jo heller ikke ret til fødevarechecken. Der skal jo være ret til de andre ydelser. Jeg synes bare lige, jeg vil sige det, for det blev indikeret fra start af. Ja, det er rigtigt, at Venstre er ret opmærksom på, at der skal være penge til det hele. Det er jo nok heller ikke nogen overraskelse for ordføreren, det bør det i hvert fald ikke være, at det faktisk ser ud, som om vores råderum bare vokser og vokser med tiden, og det betyder så også, at vi rent faktisk har nogle flere penge at gøre godt med.

Spørgeren.

Jamen Fasar er jo berettiget til det, fordi Venstre og andre partier her ikke ville lave en ordning med tilbagevirkende kraft, så vi kunne fratage ham hans førtidspension. Det ville Venstre ikke. Så han er berettiget til det, så der afslører man jo sin egen inkompetence. Men det ændrer jo ikke noget på, at da man sad i efteråret, var det økonomiske råderum også stort – 107 mia. kr. Men der sagde man, at man ikke kunne finde pengene finanspolitisk i den periode, der hedder 2026-2030, altså i 2028 og 2029, og derfor kunne man kun lave en nedsættelse af elafgiften specifikt for 2026 og 2027. Det er ikke mine ord, det er ordføreren selv og partiet, der siger det. Men hvorfor kan man så finde pengene nu? Det er jo de samme beløb.

Tak. Ordføreren.

Nej, det er ikke de samme penge. Det er nogle andre penge. Det er jo sådan, det er med et budget, der løber i staten. Ja, råderummet vokser, eller råderummet bliver mindre, og man er nødt til at følge med i det hele tiden. Det er faktisk også det, der er sket her. Lad mig så sige, at de 4,5 mia. kr., som det her koster, jo ikke er et beløb, der er taget over mange år; det er et beløb, der tages ud nu, men ikke tages ud næste år. De 6 mia. kr., som kommer fra 2028 af, er jo netop fra 2028 af, fordi de skal findes permanent.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Vi hørte jo grammofonpladen fra Venstre om, at borgerne skal have flere penge mellem hænderne, og det er da sådan set en grammofonplade om noget, vi støtter i Danmarksdemokraterne. Men én ting er, at man giver folk penge mellem hænderne; noget andet er jo, at man hurtigt tager dem fra dem igen. Må jeg minde om, at den regering, som ordføreren er fortaler for, har øget ejerafgifter på benzin- og dieseldrevne biler markant. Der er kommet en ny transportafgift, der er kommet nye højere priser på olie og diesel med en øget afgift på 27 øre plus moms på olie og 63 øre plus moms på diesel. Der er kommet en CO 2 -afgift, der kommet ny emballageafgift, der kommet en medieafgift, og så har man sågar også brugt tiden på at indføre moms på fitness og zumba og og også på musikskoler og danseskoler. Hvordan synes ordføreren sådan nogle eksempler klinger i forhold til det, man står og siger fra Folketingets talerstol, når der jo er evidens for, at man har haft ganske travlt i den her SVM-regering med at øge afgifter og moms og alt muligt andet et hav af steder?

Ordføreren.

Nu var der en lang række eksempler her. Jeg vil sige, at hovedparten af eksemplerne jo er lovgivning, der kommer fra EU, og som vi har forhandlet i EU. Det er en del af, at vi er en del af EU. Sådan er det jo. Vi skal vel formodentlig ikke – det tror jeg heller ikke at Danmarksdemokraterne mener – melde os ud af EU i givet fald. Det kunne ordføreren måske svare på. Den anden del af det er klimaafgifter, og det er da rigtigt, at vi skal tilpasse vores transportsektor. Det er da heller ikke noget, som jeg personligt var vild med at gå ud at fortælle. Men der skal jo ske en tilpasning, så vi ikke længere sviner så meget, som vi gjorde i fortiden. Det, vi behandler i dag, er en fødevarecheck, som er noget helt andet. Der kan jeg jo godt være stolt af et eller andet sted, at vi både har mulighed for at lette skatten med 16 mia. kr. og så samtidig også sige, at der faktisk er nogle, der ikke fik så meget ud af det, og så finder vi 4,5 mia. kr. til dem.

Tak. Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg synes jo alligevel, at ordføreren skal have stor ros for at stå ved, at Venstre åbenbart er stolt af den her besynderlige fødevarecheck. For vi andre liberale partier i det her Folketing synes måske, det er en kende morsomt, at Venstre står og skal være fortaler og forsvarer for det her miskmask. Det er jo ikke hver dag, at man oplever, at et liberalt parti går ind og synes, at det er en fantastisk begivenhed, at man har opfundet en situation nu efter 4 års virke, hvor 2 millioner danskere er blevet så fattige, at regeringen er nødt til at give dem en check. Er det god liberal politik? Er det virkelig hr. Kim Valentins politik, han står og roser? Eller er det bare noget, ordføreren siger, fordi det står i manuskriptet?

Tak. Ordføreren.

Jeg prøver faktisk at give ordentlige svar på det. Det, jeg vil sige her, er, at jeg synes, man skal tage skyklapperne af og så sige, at ja, det er da rigtigt, at der er 4,5 mia. kr. i det her. Men det skal jo ses, i forhold til at der deles 16 mia. kr. ud i skattelettelser hvert år fra nu af og fremadrettet. Så derfor er det jo en fantastisk ting, at vi som Folketing og som land har råd til at finde 4,5 mia. kr. til nogle, der ikke har fået så meget ud af alt det andet, vi har lavet. Det kan jeg da godt være glad for.

Så er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Nu er det måske bare mig – men det er det nok ikke; det er nok også alle mulige andre borgerlige partier. Man kan jo sagtens lave skattelettelser uden samtidig at lave en fødevarecheck. De to ting hænger jo ikke sammen med hinanden. Jeg vil gerne lige dykke lidt ned i det her med, at det er en check, der bliver udbetalt til mange mennesker, der måske ikke burde have en check. 115.000 arbejdsløse indvandrere ude i ghettoerne bliver belønnet med en fødevarecheck. Sidst jeg kiggede, var Venstre et parti, som også gik op i, at man skal ud at passe et arbejde. Man skal ikke sidde på sofaen. Og her er jeg egentlig bange for, at sådan en check puster lidt til det der. Jeg er ikke tilhænger af, at man sidder som arbejdsløs indvandrer inde i en ghetto, og så får man lige en fødevarecheck nu og her. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren: Ville det ikke have givet mening her at have taget den tid, det tager for at gøre det her ordentligt, sådan at der ikke er alle mulige, f.eks. kriminelle bandemedlemmer, førtidspensionister inde i ghettoerne og pensionister i udlandet, der får en fødevarecheck?

Ordføreren.

Der var mange spørgsmål i det. Men først vil jeg lige sige, at hvis man uberettiget får kontanthjælp eller førtidspension, er man heller ikke berettiget til fødevarechecken. Det tror jeg man lige skal holde fast i, altså også fra ordførerens side. Så derfor hænger det jo sammen. Man skal være berettiget til de her ydelser, og det er jo derfor, det er sådan. Og hvis man er berettiget til en ydelse, får man også en check – sådan må det jo være i Danmark – uanset om man kommer fra det ene land, eller om man kommer fra det andet land. Sådan er det at bo i Danmark og at være en retsstat. Sådan må det jo være. Så kan man godt hoste over, at der er nogle, der får en check et sted, som man ikke bryder sig om, fordi de har en anden farve, men det synes jeg bare ikke er værdigt for Danmark. Vi er jo en retsstat. Der er bare nogle, der kan få en check, fordi de bor her, og der er nogle, der får en check, som er mere berettiget til den, fordi de har en meget, meget lav løn, og så er der andre, der har en lidt højere løn. Skulle man så også gå ind at vurdere det? Det var et af svarene. ( Anden næstformand (Karina Adsbøl): Tak). Ja, undskyld. Så må jeg prøve at svare på det andet i næste omgang.

Så er det fru Susie Jessen. Værsgo.

Jeg tror også, der er mange i den her sal, der godt kan være enige om, at der er behov for også at få kigget på, hvem der får tildelt førtidspension, igen. Og der er jeg af den opfattelse, at der sidder utrolig mange mennesker derude i ghettoerne, som måske godt kunne passe et arbejde. Jeg kunne godt tænke mig at høre om noget i relation til de bandekriminelle. Jeg tror, det er over 100 bandekriminelle, som ser ud til at få en fødevarecheck. Giver det mening hos Venstre, Danmarks Liberale Parti, at man uddeler checks til bandekriminelle mennesker?

Ordføreren.

Man er jo kun berettiget til fødevarechecken, hvis man er berettiget til andre ydelser. Så det er jo det, fødevarechecken bliver bedømt på. Hvis man så uberettiget får en ydelse, fordi man er bandemedlem, kan jeg da være super harm over det. Det skal man selvfølgelig ikke. Og vi har da gjort rigtig meget for det. Vi har i relation til førtidspensioner gjort rigtig meget for fremadrettet at få ændret det sådan, at hvis man er ulovlig med sin gøren og laden, skal man selvfølgelig ikke have ret til førtidspension. Og så har man heller ikke ret til fødevarechecken.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Altså, det er ikke ret tit, at man sidder og hører en ordfører gå på talerstolen og man så føler sig lidt dummere, når talen er slut. Venstre har gjort danskerne så rige, kan jeg forstå, at de nu har brug for en fødevarecheck, fordi de ikke har råd til at købe mad. Jeg ved godt, jeg gentager mig selv, men det må være mig, der ikke forstår det, og Venstres ordfører kan jo ikke engang selv helt forstå det. Det, jeg kan se, er, at man i Venstre endnu en gang er ved at lægge op til et valg, og så skal man jo igen blive sådan en lille kælemis over for statsministeren, og så kan man få lov til at komme i regering igen. Det er nok det, man lægger op til med den her check. Tillykke med det, Venstre. Det er jo ikke liberal politik, men det er god politik, hvis man gerne vil have en ministerbil efterfølgende, så nu ved vælgerne jo det, hvis der skulle komme et valg. For når man nu vælger at tage 70.000 arbejdsløse indvandrere og efterkommere fra primært muslimske lande, altså de her MENAPT-lande, og sender en fødevarecheck til dem, vil Venstre så ikke bare lige ganske kort følge op på de mange ordførertaler, som jeg i de sidste 3 år har hørt, hvor Venstre har sagt at de ville være stramme over for udlændinge, der udnytter systemet og bliver i landet og ikke bidrager? Hvordan hænger det sammen, selv for en Venstremand, som nok er villig til at sige hvad som helst i dag?

Tak, hr. Kim Edberg Andersen. Så er det ordføreren.

Vi har strammet rigtig mange steder. Vi har f.eks. lavet kontanthjælpsaftalen, og vi har lavet aftaler på førtidspensionsområdet, men nu er det jo ikke det, det her handler om, så derfor vil jeg starte et andet sted. Jeg vil starte med at spørge: Hvorfor er fødevarechecken sådan set okay i min og i Venstres verden? Det er den, fordi vi har lagt 16 mia. kr. ud til skattelettelser, som rammer meget bredt i Danmark med et ekstra beskæftigelsesfradrag, og vi har foretaget ændringer, så mange ikke skal betale topskat. Men vi må jo også erkende, at der også er nogle, som toget er kørt forbi, og så er der 4,5 mia. kr., der kan gå til dem én gang, mens det med de 16 mia. kr. altså er sådan, at danskerne kan regne med, at en funktionærfamilie hvert år fra nu af får 15.000 kr. ekstra til sig selv om året, og at en helt almindelig børnefamilie får 13.000 kr. ekstra til sig selv om året. Det kan jeg da godt stå på mål for.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er også nemt at stå på mål for, når man lige glemmer at sige, at halvdelen af dem så skal betale de 2.500 kr. Altså, Venstre er stolte over, at man har gjort omkring 2 millioner danskerne så fattige, at de ikke kan købe mad. Det er jo lidt ligesom at tisse i bukserne for at holde sig varm, men man skal så samtidig også lige vende sig om og tisse på naboen, for han skal betale for det. Det er jo useriøs politik. Det er da pinligt af Venstre at stå og sige det her. I den brede regering over midten, hvor man virkelig kunne gennemføre noget, har man gennemført, at danskerne er blevet så fattige, at de nu skal have en check. Der er da bestemt danskere, som Venstre har gjort så fattige, at de har behov for det – det er jeg enig i – men vil Venstre ikke bare stå på mål for det? Det ville jo klæde dem. De gjorde det ikke efter valget – der stod de jo ikke på mål for det, de sagde.

Ordføreren.

Det er faktisk lidt uforståeligt, at ordføreren kan få det ud af at læse det her lovforslag, vil jeg sige. Det er jo slet ikke det, der står, så ordføreren bør på en eller anden måde læse lovforslaget igen. Det her er et supplement til alt det, som der er sket før den her fødevarecheck. Her er der altså bare nogle mennesker i Danmark, som toget er kørt forbi, og derfor er det godt for alle, at man deler lidt mere ud fra bunden, og det er så 4,5 mia. kr. i år.

Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes på mange måder, at ordføreren bliver udsat for en urimelig behandling. Vi ved jo godt, at Venstre sidder i den her regering for at afværge, at den yderste venstrefløj skulle køre Danmark i grus eller i grøften, om man vil. Derfor kunne jeg egentlig tænke mig at spørge: Hvis nu Venstre havde siddet i den regering, som Venstre ønsker allermest, nemlig en borgerlig regering, hvordan havde sådan en check så set ud? Jeg har en fornemmelse – og nu kan det være, jeg tager noget for givet – af, at man så havde fjernet rockere, bandemedlemmer og andre vanekriminelle. Jeg har en fornemmelse af, at man havde reserveret den til danske statsborgere. Jeg havde en fornemmelse af, at man i første udkast ikke var kommet til at tage folk på udrejsecentre osv. med. Jeg er bare nysgerrig, fordi det her jo er en valgkampscheck. Det gode er, at man kan sende den ud sammen med valgkortet, og så sparer man noget porto der. Men hvis nu vi forestiller os, at der kommer en borgerlig regering efter det her valg, så kunne vi måske gøre det. Derfor er jeg egentlig interesseret i at høre, hvordan Hr. Kim Valentins drømmefødevarecheck ville se ud.

Ordføreren.

Spekulationer af den art er måske nok svære at gøre aktuelle, men lad mig gå med på spørgsmålet og sige: Det, jeg i hvert fald kan svare på, er, at jeg er ret sikker på, at den ville se anderledes ud. For alting er jo et kompromis, og hvis deltagerne i et kompromis var andre end dem, som er med denne gang, så ville det sandsynligvis se anderledes ud. Det er jeg ret sikker på. Men sådan er politik jo også. Jeg accepterer, at der deles 4,5 mia. kr. ud til nogle, der ikke har fået særlig meget; det kan jeg i og for sig godt være glad for, altså at vi har et folkestyre, der kan gøre sådan nogle ting.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Ja, der deles jo så også en del ud til nogle, der har rigtig meget, altså de her meget omtalte millionærfamilier. Der er åbenbart flere i Folketinget, som privat har indrettet det på en sådan måde, at man får den her check. Jeg under folkepensionisten og førtidspensionisten – i hvert fald dem, der har dansk statsborgerskab – den her håndsrækning. Men jeg under jo også sosu-medarbejderen, rengøringsassistenten eller folkeskolelæreren, hvis børn bare er flyttet hjemmefra, at de får en håndsrækning. Det er derfor, jeg synes, det her er noget underligt noget. For man giver både til nogle, som slet ikke burde have, og der er nogle, der burde have, men ingenting får. Derfor vil jeg bare høre: Hvis nu vi får en borgerlig regering efter valget, skal vi så ikke gøre det lidt bedre?

Ordføreren.

Ja, det må vi jo sætte os ned og kigge på efter valget. Det er jeg ret sikker på at der er nogle partiledere der gør ganske godt. Til det andet vil jeg sige, at der jo er en god fordeling mellem folk, der er i arbejde, børnefamilier og folkepensionister. Jeg hører lidt, at ordføreren fra Dansk Folkeparti, hr. Morten Messerschmidt, beskylder folk, der bor i fast ejendom, for at være millionærer og bebrejder dem for at modtage denne check. Det synes jeg er ærgerligt. Det er rigtigt, at der er friværdi i fast ejendom, og at man kan få en fødevarecheck ...

Så er det fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil bare starte med at tigge og bede Venstre om at komme hjem til den blå familie, så vi ikke skal blive ved med at føre sådan en socialdemokratisk zigzagpolitik på det økonomiske område. Ordføreren siger i sin tale: Vi har gennemført skattelettelser. Det synes vi jo er helt fantastisk, og det har hjulpet rigtig mange mennesker. Men alligevel står ordføreren og siger, at der er rigtig mange, som toget er kørt forbi. Mener Venstre virkelig, at der er mere end 2 millioner danskere, som toget er kørt forbi?

Ordføreren.

Det skal jeg ikke kunne sige hundrede procent præcist. Nu prøver jeg at svare på spørgsmålet. Det, jeg kan sige, er, at der er rigtig mange folkepensionister iblandt. Det er over 700.000, der modtager checken, som er folkepensionister. Det ved jeg at Konservative også går meget op i. Af de 700.000 er der rigtig mange, der bruger rigtig mange penge i deres økonomi på fødevarer. De har det ikke altid lige let. Det er jo dem, man kigger på, og det er dem, jeg tænker på, når jeg siger, at toget måske er kørt lidt forbi dem. For dem, vi har givet skattelettelser, er dem, der f.eks. er i arbejde. Der vil de her 4,5 mia. kr. gå til rigtig mange folkepensionister, som har brug for nogle ekstra kroner til at få det til at løbe rundt.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Men blandt de her omkring 700.000 folkepensionister, som får den her fødevarecheck, er der jo nogle, der måske får 25.000-30.000 kr. udbetalt om måneden fra deres pensionsordning og så alligevel får den her fødevarecheck. Tilbage har vi altså så 1,3 millioner, som Venstre mener at toget er kørt forbi i et af verdens rigeste lande. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Jeg synes, at ordføreren sætter kikkerten for det blinde øje her. Vi har jo sagt til rigtig mange af dem, der har mange penge, at de har fået andre steder. Dem, der får her, er dem, der har meget få kroner. Så er det rigtigt, at nogle af dem bor i fast ejendom og har en friværdi der. Det er fuldstændig korrekt, men jeg går ud fra, at Konservative heller ikke er interesseret i at sende dem ud af deres faste ejendom.

Så er det hr. Carl Andersen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Jeg er egentlig interesseret i at høre ordførerens kommentar til det her. For dengang den her aftale blev lavet, stod Pia Olsen Dyhr fra SF og sagde, at det her var »den rødeste aftale, regeringen har lavet i de 3 år, den har været til. Føler Venstre sig hjemme i en aftale, hvor SF har den tilgang til det, at det er »den rødeste aftale«, denne regering har lavet de sidste 3 år?

Ordføreren.

Jeg er ikke i enig i betegnelsen, og derfor kan jeg så heller ikke være enig i, at det er den rødeste aftale.

Spørgeren.

Okay. Så har jeg et andet spørgsmål: Er Venstre oprigtigt glad for den her fødevarecheck? Altså, selv hvis Venstre havde 90 mandater, ville de så synes, det var et godt tiltag at lave en fødevarecheck? Jeg kan jo forstå på ordføreren, at han står på mål for den. Men jeg kan til gengæld også forstå, at der er rigtig mange af både Venstres byrådsmedlemmer og folketingskandidater, der faktisk har været ude at kritisere den her fødevarecheck. Så jeg vil bare gerne have et klart svar fra Venstre på, om fødevarechecken er noget, Venstre står på mål for og også i den kommende valgkamp altså kommer til at forsvare ude i forsamlingshusene.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at det har været muligt at finde 4,5 mia. kr., som går til dem, der ikke har fået så meget i alt det andet, vi har fundet. Vi har fundet 16 mia. kr. til skattelettelser. Vi har fundet 15.000 kr. til en funktionærfamilie om året. Vi har fundet 13.000 kr. om året til en børnefamilie. Og så er der nogle, der ikke har fået lige så meget der. Så er det da meget ærligt at være glad for, at vi også har fundet 4,5 mia. kr. til dem, der ikke har fået så meget der.

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg bliver virkelig glad ved tanken om, at der nu er nogle, der alt for ofte bliver glemt, som får en anerkendelse og også en konkret økonomisk håndsrækning. Her tænker jeg på lærlinge og elever, på politielever, på tømrer- og elektrikerelever, på dem, der skal være social- og sundhedsuddannede – på dem, som skal bygge vores fremtid. Det har Venstre været med til at sikre, så det vil jeg gerne sige en kæmpekæmpestor tak for. Der er noget, som jeg synes er rigtig interessant, og det er: Hvordan sikrer vi os i fremtiden bedst muligt mod, det kan være inflation, og det kan også være toldkrig fra USA eller noget andet, i forhold til nogle af dem med de mindste indkomster? Der er der nogle eksperter, der har peget på, at vi faktisk godt kan kigge på den afvisning, der har været tidligere, af, hvordan vi regulerer ydelserne med de her 2 års forsinkelse, så vi kan gøre det mere aktuelt, mere tidsnært. Der vil jeg bare høre, om Venstre er åben for at se på, om vi ikke kan gøre noget klogere der, end vi gør i dag.

Ordføreren.

I Venstre er vi altid åbne for samtaler, så det vil jeg bestemt ikke afvise.

Spørgeren.

Det vil jeg bare kvittere for, og jeg vil sige, at det er jeg virkelig, virkelig glad for, fordi vi jo desværre har set, at ydelserne har været udhulede. Når der er de der 2 års forsinkelse, og især når fødevarepriserne er steget med 30 pct., så er det jo virkelig noget, der har kunnet mærkes. Og det kunne jo være rigtig godt, at det ikke er på bagkant, at vi skal have vedtaget ting og sendt det ud, men at vi faktisk havde nogle ydelser, der blev pris- og lønreguleret, i forhold til hvordan situationen også er konkret, når man er ude at handle ind og de andre dele. Så tak for det.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at der var mere.

Så er det hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og tak til hr. Kim Valentin for talen – og tak for, at Venstre er sådan en type borgerligt parti, som læner sig ind i problemer i en tid, hvor det har været dyrt at være dansker. Nu diskuterer vi noget af det, som vi laver sammen, i dag, og vi har også lavet andre ting sammen. Og min opfattelse er, at over en bred kam er vi faktisk ved at have hjulpet rigtig mange af de danskere, der har været pressede. Jeg fik selv for nylig en besked fra en helt almindelig lønmodtager, som siger: Tak for det, I gjorde i forhold til beskæftigelsesfradraget; det var med til at redde vores økonomi i den her måned. Det vil jeg gerne sige tak til Venstre for at have været med til at sørge for. Når det så er sagt, og at Venstre læner sig ind i problemerne, er der jo nogle andre partier i Folketingssalen, som ikke rigtig læner sig ind i problemerne, men som måske lidt halvpolemisk prøver at angribe Venstre i dag for at tage ansvar. Derfor kunne jeg bare godt tænke mig at spørge sådan lidt i forlængelse af det, hr. Kim Edberg Andersen sagde tidligere: Hvor mange ekstra penge har Danmarksdemokraterne med hr. Kim Valentins lommeregner så været med til at komme tilbage i danskernes lommer i en tid, hvor det er dyrt at være dansker? For jeg gætter på 0 kr.

Tak. Ordføreren.

Det gætter jeg også selv på. Jeg kan i hvert fald ikke huske nogen steder, hvor Danmarksdemokraterne har været med til at lægge flere penge ned i lommen på danskerne. Men altså, det er en dedikeret opgave fra Venstres side at gøre det billigere at være dansker. Det er ikke bare noget, vi siger; det er ikke bare en grammofonplade, vi spiller, eller noget, jeg lige tager op af lommen. Det er faktisk noget, vi lever ud. Så når vi har skaffet 16 mia. kr. til danskerne sammen med resten af regeringspartierne og i øvrigt også en lang række andre forligspartier – og tak for det – så er det, fordi det er noget, vi går op i. Når vi siger, at fødevarechecken er på 4,5 mia. kr., synes vi jo, det er supergodt. Og det, vi så også har fokuseret på, er den anden aftale, hvor der findes 6 mia. kr. til at sænke momsen helt generelt i Danmark. Det kommer fra 2028, og det skal lægges oven i alt det andet, vi lige har talt om. Det synes jeg faktisk godt vi som Folketing helt generelt kan være stolte af.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak. Så er vi jo fuldstændig enige. Vores lommeregnere regner ens, og det er jeg glad for. Jeg synes, at det i den her regeringsperiode bliver mere og mere tydeligt, hvad det er for nogle partier, som konstruktivt læner sig ind i danskernes hverdag, og hvad det er for nogle partier, der synes, det er mere interessant at skændes i boblen. Og jeg placerer Danmarksdemokraterne i sidstnævnte. Så tak til Venstre for at være med til sammen med Socialdemokratiet at tage ansvar. Man kunne bare ønske, at der var nogle flere af de andre partier, der ville være med.

Ordføreren.

Tak for det.

Så er det fru Karin Liltorp, Alternativet.

Tak for det. Det er også en kommentar til ordføreren for Socialdemokratiet, for det er jo interessant med den tolkning, at alle os, der ikke er med i aftalen, ikke læner os ind i problemet. Det vil jeg gerne på det stærkeste afvise, for der er ikke noget, der ligger os mere på sinde i Alternativet end at gøre noget for de svageste grupper i samfundet. Jeg kan så høre på Venstres ordfører, at det også er noget, der ligger jer rigtig meget på sinde. Men i stedet for at vi griber til den her almissepolitik, vil jeg høre, om Venstre ikke kunne forestille sig, at vi faktisk gjorde noget ved de her kontanthjælpssatser, så folk faktisk kan leve et værdigt liv uden at skulle sidde og vente på, at regeringen får lyst til smide lidt penge ud igen.

Ordføreren.

Det er et meget, meget bredt spørgsmål fra ordføreren, kan jeg sige, for det er jo noget, der forhandles et helt andet sted. Når det er satser, går jeg ud fra, at ordføreren skal tage det med ind i finansloven. Men det er jo rigtigt, at vi i Venstre går op i, at Danmark hænger sammen. Det er jo rigtigt, at vi går op i, at der er en balance, og balancen går på, at man ikke skal betale for meget i skat, og at man heller ikke skal gå rundt og dø på gaden eller andre steder. Vi skal have en god balance mellem velfærd og velstand. Det er sådan set det, vi laver politik ud fra, og det er også derfor, vi siger, at vi gerne vil lave politik, hvor det føles og er billigere at være dansker. Det er det her et udtryk for på mange måder. Og ja, det er da rigtigt, at der lægges 4,5 mia. kr. èn gang ind her, men man skal huske, at funktionærfamilien har fået 15.000 kr. ekstra i år, og at børnefamilien har fået 13.000 kr. ekstra i år. Det er i det lys, man skal se det her.

Så er det spørgeren.

For mig handler det ikke så meget om funktionærfamilierne, som jeg jo ikke ser som nogle af dem, der lider mest overlast i vores land; det er jo netop de mest udsatte, der gør det, og det var jo derfor, at vi gerne ville have målrettet den her hjælp til netop dem, der lider mest i samfundet. Når ordføreren så påpeger, at det skal jeg tage et andet sted, så er min hensigt med at tage det op her – og det er jo lidt absurd – at grunden til, at vi er nødt til at uddele almisser, jo bl.a. er, at man har lavet kontanthjælpsreformen, der betyder, at mennesker ikke længere har råd til det daglige brød. Det var derfor, jeg spurgte sådan helt konkret til, om Venstre kunne være med til, at vi kiggede på den igen, så vi kan undgå at komme i en lignende situation i fremtiden.

Ordføreren.

Jamen tak for det. Mit indtryk er, at vi har et velfærdssystem, der passer rigtig, rigtig godt på de allersvageste, og derfor tror jeg faktisk også, at vi har en hel masse kommuner, der passer på, at der ikke ligger folk på gaden og har det skidt, og som opsøger folk i eget hjem og spørger, om de faktisk har det godt. Det ved jeg selv, for jeg har været borgmester. Derfor har vi faktisk et fantastisk sikkerhedsnet i forhold til dem, der ligger helt nede på bunden. Jeg vil i øvrigt altid være lydhør, hvis ordføreren vil tale med mig om det.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Allerførst vil jeg sige, at jeg som ordfører har glædet mig til at få den her debat i dag, for det er da om noget en aftale, som har fyldt rigtig meget, også uden for Christiansborgs mure, uanset om man er for eller imod, eller om man måske ligefrem skulle være midtimellem. Men det er også en sag, der med al tydelighed illustrerer, i hvert fald efter Danmarksdemokraternes vurdering, at Danmark faktisk, som det tidligere er blevet sagt, er mulighedernes land. For mange år siden var det Niels Hausgaard, der sagde om Helge Sander: Når selv hr. Helge Sander kan blive forskningsminister, kan alt lade sig gøre. Nu er vi ude i lidt af det samme i forhold til den her besynderlige fødevarecheck, som regeringen excellerer i med forskellige tilgange. Det er jo efter vores bedste vurdering mest af alt et forsøg på at købe sig til en valgsejr om nogle uger eller om nogle måneder. Det er valgflæsk ved højlys dag. Det er simpelt hen det, regeringen er ude i, og det er det ærinde, man har med lovforslaget, som det ligger her. For dybest set er der jo ikke nogen, der har noget som helst imod, at danskerne får lov til at beholde flere af deres egne penge, og at det også bliver billigere at være dansker. Men det, der er skismaet, er jo den fordelingspolitik, som regeringen lægger op til med det her lovforslag. Efter regeringens vurdering skal der udloddes omkring 2 millioner checks, og det vil sige, at 2 millioner vælgere skal have en check, og så er der så lige så mange, som ikke skal have en check. Så er fordelingsdiskussionen jo efter vores bedste vurdering ret besynderlig, hvis man så kigger på, hvem det er, der modtager dem. For vi er da med på, at der er rigtig mange, som også er socialt udsatte, og som får glæde af den check, som de måtte få. Det deler vi sådan set i Danmarksdemokraterne. Men vi forstår ikke, hvorfor der f.eks. er 162.000, som skal have en check, selv om de har for mere end 500.000 kr. i aktier, obligationer og i kontante indeståender på en bankkonto. Hvorfor skal de have en fødevarecheck? Kan de ikke godt selv købe deres rugbrød og deres leverpostej? Jo, det mener vi faktisk i Danmarksdemokraterne de kan. Der er også 114.000 modtagere, som ejer mindst ét fritidshus. Hvorfor har man et fritidshus, hvis ikke man har råd til at købe sine fødevarer? Det kunne man da godt grave lidt i. Der er faktisk også 125.000, som ejer et hus, der er vurderet til mere end 5 mio. kr. De får også en fødevarecheck. Der er 60.000 modtagere uden for landets grænser. Der er en række kriminelle registrerede rockere, og de skal så også efter lovforslaget i hvert fald have en lille hilsen fra SVM-regeringen. Så er der 250.000 med ikkevestlig baggrund, som også kan se frem til en check, og ud af dem er de 125.000 uden for arbejdsmarkedet. Og så er der også, som nogle har nævnt, ovenikøbet nogle, der desværre er afgået ved døden, som også kan være så heldige at få en fødevarecheck. Alt i alt er der et hav af eksempler på, at det her er lovsjusk af værste skuffe. Hvis man kigger på selve lovforslaget, vil man se, at ordet fejl fremgår 37 gange. Der er risiko for fejl, der er risiko for fejl, der er risiko for fejl, står der. Så sent som i går oplevede vi jo, at ATP og Udbetaling Danmark kom med deres del af høringssvarene over for Folketinget, hvor de klart siger, at der er grove uklarheder, og at der er det, der hedder upræcis lovtekst. Det betyder, at man åbner en dør for dårlig sagsbehandling, og at man åbner en dør for større administrative byrder. Så er det i øvrigt også sådan, at man fra forvaltningens side klager over, at man kun har kunnet få tilladelse til 3 dages høringsfrist. Det strider jo på enhver måde imod regeringens intentioner og garantier og forvisning om, at der ikke skulle være lovsjusk begået her i Folketinget. Der skal være en god arbejdsproces om alle relevante lovforslag. Det er noget, som selv landets statsminister har været ude at ytre som et fromt ønske. Det andet er, at de her 4,5 mia. kr. jo er nogle penge, som man dybest set ikke har. Allerede da der kom et flertal for finansloven, blev det med al tydelighed markeret, at pengekassen er tom. Alligevel oplever vi så i dag udenrigsministeren sige, at den ikke bare er tom, men at den er tom tom, altså dobbelttom, og så kan man så begynde på udenrigsministerens sprog med, hvornår noget er tomt, eller hvornår noget ikke er tomt. Men man kan jo ikke bruge flere penge end dem, der er i statskassen. Danmarksdemokraterne kan ikke støtte det her forslag. Vi har sammen med andre partier stillet en række ændringsforslag, og vi håber på Tingets velvillige behandling.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti.

Ordføreren nævner jo en hel del grupper, som man ikke mener skal have del i en fødevarecheck, og mit spørgsmål skal bare lyde: Da Danmarksdemokraterne var med til at gennemføre personskattereformerne, hvor mange mennesker fra de samme grupper fik så del i de skattelettelser?

Ordføreren.

Det er der med statsgaranti rigtig mange der har fået. Men jeg kan så også forsikre spørgeren om, at da vi gennemgik den skatteaftale og gik med i den, blev det gjort efter god, fornuftig forhandling og også med god tid til at stille spørgsmål osv. – ikke på den her måde, som vi oplever her i Folketinget i dag, hvor vi er nogle partier, der bliver sanktioneret, hvis vi ikke støtter en hastelovgivning, for så må vi ikke være med til at forhandle om en varig nedsættelse af fødevaremomsen i Danmark. Det er lidt a la »Zappa«. Nu ved jeg ikke, om ordføreren kender film fra min tid, men tilbage i 1980'erne var der i hvert fald Mulle, og han kom til at skulle spise en skovsnegl. Det er der, vi er ude med det her lovforslag. Vi er nogle partier, der spiser skovsneglen, og der vil jeg så sige, at det gør jeg sådan set også helt frivilligt, for vi vil gerne være med til at forhandle om en varig nedsættelse af fødevaremomsen her i Danmark.

Spørgeren.

Jeg skal bare forstå ordførerens kritik ordentligt, for det lød, som om det var et problem, at man risikerede, at der var bandekriminelle, der kunne få den her fødevarecheck. Men nu lyder det, som om problemet ikke er, at det kan ske, for det gør det jo også, når Danmarksdemokraterne er med til at gennemføre personskattereformer. Så vil der også være bandekriminelle, der får en skattelettelse. Problemet er mere, at processen har været sådan, at Danmarksdemokraterne ikke nåede at få svar på, om der ville være bandekriminelle, der kunnet få den.

Ordføreren.

Skattereformer gælder jo for alle her i kongeriget, men det gør checks ikke. Det var ikke alle, der fik en varmecheck. Det er heller ikke alle, der får en mediecheck osv. Der er jo blevet sådan et rodeoløb her i Folketinget, hvor man har mere fokus på, at folk skal være på støtten, eller at de skal være selverhvervende i forhold til at kunne betale deres regninger selv. Det er jo en falliterklæring, vi oplever med det her forslag, hvor vi kan se, at der åbenbart efter regeringens vurdering er 2 millioner vælgere, som skal på støtten.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg synes, det er lidt interessant, at ordføreren på den ene side mener, at der er for få på overførselsindkomst, som får den her fødevarecheck, og på den anden side synes, at der er for mange indvandrere, der får fødevarechecken. Ordføreren ved vel godt, at hvis flere på overførselsindkomster skal have fødevarechecken, får flere indvandrere fødevarechecken. Hvordan hænger det sammen hos Danmarksdemokraterne?

Ordføreren.

Det hænger i hvert fald sådan sammen, at når man skal lave lovgivning, skal det gælde gennemgående for alle de samfundsgrupper, der er. Men i det tilfælde, som vi lovbehandler her, bliver man ikke sidestillet. Det er jo sådan set det, der er selve problemet. Jeg synes måske, hr. Frederik Vad skulle reflektere lidt over det og prøve at kigge indad, ind i processen og ind i lovbehandlingen. Hvis man er en god gammeldags socialdemokrat, vil man jo også anerkende, at der er en stor skævvridning i det forslag, der er her, hvor der er en forfordeling af nogle frem for andre. Så synes jeg jo, at man skal vise skyldigt hensyn over for alle dem, der ikke er med, f.eks. alle landets lærlinge, som indtil i morges engang i hvert fald ikke var omfattet af det her lovforslag, men efter lidt pres kunne vi godt få mingeleret regeringen til lige pludselig at mene noget andet end det, de mente i går aftes. Men sådan er det jo. Det er ikke noget, vi har fundet på. Det er regeringen, det er Folketingets flertal, det er Socialdemokraterne og ministrene, som har besluttet, at det her skal være en hasteproces, og det må vi andre jo så tage ad notam, og vi må så arbejde ud fra de præmisser, som der ligger i det.

Hr. Frederik Vad.

Jeg tror, der er hundredtusindvis af folkepensionister, der er enormt glade for det, vi lægger frem i salen i dag. Men ordføreren svarer jo ikke på spørgsmålet. Danmarksdemokraterne synes, der er for få på overførselsindkomst, som får den her fødevarecheck, og ordføreren siger samtidig, at der er for mange indvandrere, der får den, men konsekvenserne af Danmarksdemokraternes linje her er jo, at flere indvandrere skal have en fødevarecheck. Hvorfor mener Danmarksdemokraterne, at flere indvandrere på overførselsindkomst skal have en fødevarecheck?

Ordføreren.

Nu skal ordføreren jo ikke lægge andre ordførere ord i munden, som de ikke har sagt. Jeg har sagt klart og utvetydigt, at det er forskelsbehandling af samfundsgrupper, som vi ikke kan se logikken i. Så er det rigtigt, at nogle af de samfundsgrupper godt kan have et fordelingstal, som også involverer folk, der har anden etnisk baggrund og kommer fra Mellemøsten og alt muligt andet. Men det ændrer jo ikke på, at det her lovforslag er hamrende skævt, og ovenikøbet havner næsten halvdelen af checkene hos nogle, der er særdeles velbemidlede. Det er en skæv prioritering, og det er derfor, at Danmarksdemokraterne ikke kan støtte lovforslaget, og så nytter det jo ikke noget, at ordføreren ryster på hovedet over det. Man må selv bestemme, hvad man mener. Men det ændrer jo ikke på, at det er den skinbarlige sandhed.

Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil gerne sætte lidt fokus på den sætten splid, som jeg egentlig oplever desværre kommer fra talerstolen, i forhold til at spille førtidspensionister, mennesker ramt af sygdom eller arbejdsløshed og børnefamilier ud mod hinanden. Jeg er optaget af, at vi har nogle, der både akut, men også strukturelt har brug for, at vi får skabt et mere lige samfund, og som har brug for et større økonomisk råderum, når de står ved kassen, end det sker i dag. Supermarkedet skeler jo ikke til, om du er født i Danmark, eller om du er kommet hertil, i forhold til hvad prisen på mælk og smør er.

Ordføreren.

Nej, det er rigtigt, fru Victoria Velasquez. Jeg er da ked af, hvis Enhedslisten oplever det som sætten splid, at vi er nogle partier, som synes, at der er en skævhed i den her besynderlige fordelingsnøgle, der er i forhold til uddeling af 2 millioner fødevarecheck, som nogle kan få og andre ikke kan få. Nogle vinder i lotteriet, og andre taber. Altså, det er efter vores vurdering vildt besynderligt, hvis man tror, at man rent spinmæssigt kan få folk til at belønne en regering med genvalg ved at fodre dem med deres egen penge. Det er jo det, man er ude i her, når man finder 4,5 mia. kr., som man har taget fra skatteyderne og nu så giver tilbage igen med rund hånd til udvalgte befolkningsgrupper. Det er jo der, hvor vi synes, at der opstår splid. Det er jo ikke i forhold til det, som fru Victoria Velasquez påstår.

Spørgeren.

Jeg er glad for det, hvis ordføreren kan rette mig, for jeg synes bare, at jeg har set på bl.a. Facebook, at der har været ekstremt meget fokus på, hvad for en etnicitet folk har haft. Jeg tænker, at hvis du er ramt af sygdom eller arbejdsløshed eller du har en førtidspension, fordi du har været udsat for en arbejdsulykke, eller man er en børnefamilie, så er behovet for en økonomisk håndsrækning både på kort sigt og strukturelt set den samme, uagtet hvad ens etnicitet er. Det er jo ikke dem, som har presset fødevarepriserne op med 30 pct., eller som har haft en overnormal profit, der er blevet hentet hjem på fødevarepriserne. Og sådan kunne jeg egentlig fortsætte. Så jeg ser mere et kæmpe behov for, at vi egentlig holder sammen og også ser på, hvordan vi kan få dem, der er lavtlønnede, og som ikke er børnefamilier, til at blive omfattet. Det er fint med den her løsning, men den virker jo kun kortvarigt. Vi har strukturelt brug for nogle ændringer. Hvordan gør vi det?

Tak. Ordføreren.

Men det ændrer jo ikke på, at der er noget skævt i det, hvis man føler, at der sker en belønning af dem, der er kommet til Danmark fra ikkevestlige lande, og som f.eks. sidder på en passiv social overførselsindkomst i en lejlighed et eller andet sted i Danmark. Dem er der 115.000 af; de er ikke er på arbejdsmarkedet. Der er da noget socialt skævt i, at de nu kan se frem til at få en fødevarecheck med venlig hilsen fra SVM-regeringen med påhæng, mens der er mange andre, som er på arbejdsmarkedet, og som ikke har en speciel høj løn, men som desværre ikke har fået børn endnu eller ikke vil have børn, ikke ønsker at få børn, og som så kan få en berømt lang næse. Det er der, hvor vandene skilles.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Danmarksdemokraterne siger lidt, at man bliver nødt til at æde den her skovsnegl for at kunne komme med i nogle forhandlinger. Hvornår skal de her forhandlinger egentlig taget være? For som jeg forstår det, skulle der jo være en rapport, som skulle aflægges engang i andet halvår af 2026, og så skulle der måske indkaldes til nogle forhandlinger der. Men hvorfor har man så været med til at hastebehandle noget, når det her først ligger langt senere?

Ordføreren.

Ja, det kan ordføreren have ret i. Altså, det er jo dybest set en lodseddel, man køber som parti her i Folketinget, når ikke man er en del af flertallet. Men det er simpelt hen dybest set, fordi vi frygtelig gerne vil være med til at forhandle en klar velfærdsforbedring for alle danske lønmodtagere, studerende, pensionister, efterlønnere osv. I forhold til alle de folk, der går ned og køber dagligvarer, synes vi jo, at fødevaremomsen er alt for høj. Vi mener sådan set, at der skal en markant reduktion til, og vi vil gerne være med til at lave den aftale. Og så er prisen, om man kan lide det eller ej – det er jo ikke noget, vi har bestemt, for vi laver ikke spillereglerne; det er noget, der foregår herovre ved en finansminister og andre – at vi så må vælge, om vi vil spise skovsneglen eller vi ikke vil. Jeg kan så bare love ordføreren, at vi har valgt at spise skovsneglen, fordi vi faktisk gerne vil være med til at gennemføre de her sociale forbedringer, der er i at få billigere fødevarer i de danske butikker.

Spørgeren.

Jo, men hvis det her skal forhandles engang til oktober-november – vi er sandsynligvis, inden en rapport kommer ind til forhandling, henne i oktober-november – er virkeligheden jo så bare, at der siger valgloven, at der skal have været udskrevet et valg, og det vil sige, at der sidder en ny regering. Ligegyldigt hvad vil der sidde en ny regering, og det vil sige, at der vil være en ny parlamentarisk situation. Og så har man jo ikke haft nogen grund til at spise den her skovsnegl; for man kan se, at rapporten ikke kommer før, og det vil sige, at man ikke skulle have haft de her forhandlinger, før der havde været et valg.

Ordføreren.

Ja, jeg ved godt, at alle politikere her i Folketinget frygtelig gerne vil have en valgdato, og det skal sikkert også foregå herfra, hvor jeg står, om nogle måneder, nogle uger eller nogle dage – det ved vi ikke – men det ændrer bare ikke på, at indflydelsen søger vi Danmarksdemokrater i Folketinget. Det gør vi både før et valg, og det gør vi så sandelig også efter et valg. Vi mener, det er grundlæggende vigtigt, at når de forhandlinger kommer i gang, så vil vi være et engageret parti, som står bag de forhandlinger, der må komme. Om vi så ender med at blive en del af det, ved vi jo ikke noget om, og vi ved jo heller ikke, hvornår forhandlingerne bliver afsluttet. Det må tiden vise.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Bare for at sætte det hele lidt i perspektiv for ordføreren vil jeg sige, at på Fyn, hvor jeg kommer fra, er det på den gode side af 60.000 folkepensionister, som kommer til at få fødevarechecken. Det estimeres, at det er lige omkring 15 kriminelle på førtidspension i Odense, der kommer til at modtage den. Jeg vil medgive over for ordføreren, at vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at få taget førtidspensionen fra de kriminelle. Det er Socialdemokratiet sådan set enig i, men med de tal in mente vil ordføreren så holde fast i, at den her check rammer helt skævt, når den bliver udbetalt?

Ordføreren.

Ja, det vil ordføreren, som står på talerstolen nu på vegne af Danmarksdemokraterne. Det er hamrende skævt, og det er en forkert prioritering, at danske skatteborgere i det hele taget skal være på støtten. Vi har set mediecheck, varmecheck og fødevarecheck osv., og det er jo en glidebane af de helt store, at den her form for check vinder så stort indpas, som det gør i Folketinget. Det er jo sådan noget, man kan reflektere over både før og efter et valg, men det ændrer ikke på, at hvis vi kigger på pensionister, er der, som jeg sagde fra starten, rigtig mange, der er glade for – og vi siger også tillykke til dem – at de også fuldt fortjent kan få en fødevarecheck. Men der er altså også godt og vel 51.000 pensionister i udlandet, som er rejst ud af Danmark, og som også får en fødevarecheck med sig, og det der, hvor vi synes, at vi er nødt til at få absurditeten trukket ud af det her lovforslag. Det er det, som Socialdemokraterne åbenbart ikke vil være med til. Det beklager jeg.

Spørgeren.

Tak for det svar. Jeg tror nu alligevel, jeg vil gå hjem i eftermiddag og være sådan relativt glad for, at over 60.000 fynske folkepensionister kommer til at modtage den her check. Og så kommer vi til at arbejde videre med at tage førtidspensionen fra de der kriminelle, så de heller ikke vil kunne få sådan en fødevarecheck. Jeg bliver bare lidt nysgerrig i forhold til det der med støtten. Det kan være, at ordføreren kan gøre mig lidt klogere. Er det noget, der gælder alle steder, altså det der med, at man helst vil have et samfund, hvor man ikke er på støtten? Gælder det f.eks. også over for dansk landbrug?

Ordføreren.

Det er jo heldigvis sådan, at vi har erhvervsstøtte i Danmark, og vi har det efter fuldt ud lovlige principper i forhold til andre lande i EU. Det giver rigtig god mening, at vi understøtter vores produktionserhverv, herunder også vores landbrugserhverv. Må jeg minde om, at der er 130.000 årsværk inden for dansk fødevareproduktion – 130.000 årsværk! Mange af dem er faktisk også på Fyn, og jeg synes, at når nu spørgerens parti har travlt med at indføre transportafgifter, CO 2 -afgifter og alle mulige administrative byrder og udgifter, som trækkes ned over dansk erhvervsliv, så skulle man måske genoverveje den tilgang til det, som spørgeren er fortaler for.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg bliver så bekymret på Socialdemokratiets vegne, når de ikke rigtig selv kan finde ud af at løse sådan noget med, at der er 15 kriminelle, som man som Danmarks største parti ikke kan finde ud af ikke at give en fødevarecheck. Det viser nok meget godt niveauet for den her check, altså at man ikke lige har kunnet magte at gøre det. Man skal jo passe på med at stille spørgsmål til ens egne, men jeg ved, at hr. Hans Kristian Skibby er meget dygtig til simpel hovedregning, og er det ikke bare sådan, at hvis man lod være med at give 244.700 ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere den her check, så kunne danske pensionister, som jeg kan høre at Socialdemokraterne taler om, faktisk have fået flere penge? Hvis man tager noget fra alle de tåbelige ting, som Socialdemokraterne giver penge til nu, så kunne danske pensionister, som virkelig kunne bruge pengene, få flere penge. Jeg bliver så bekymret, når Socialdemokraterne ikke selv kan få de erkendelser.

Ordføreren.

Tak til spørgeren. Det er rigtigt, at vi er nogle, der ikke rigtig forstår den socialdemokratiske tilgang til det. Vi har jo også tidligere kunnet høre fra regeringspartierne, at man gentagne gange har sagt, hvor mange penge man får ud, og at man har lettet skatter og afgifter for bestemte samfundsgrupper i Danmark. Men vi skal bare lige huske på, at eksempelvis den berømte nedsættelse af energiafgiften jo udløber pr. januar 2028, og det er sjovt nok, samtidig med at der måske kommer en lavere fødevaremoms. Den ene ting koster 6,5 mia. kr., og den anden ting koster 4,5 mia. kr., eller måske nærmere 6 mia. kr., vil jeg næsten skyde på. Og det betyder jo, at vi ikke er på sikker grund, i forhold til hvordan det går med den samlede prioritering over for de her grupper i Danmark.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det viser jo så også, hvad det her går ud på. Det går jo ud på at føre den her slappeste udlændingepolitik nogen sinde, som Socialdemokraterne står for. Man giver til så mange indvandrere og efterkommere, som man kan, men noget, som gavner alle danskere, f.eks. at nedsætte en elafgift, er kun midlertidigt til efter et valg. Så tak for svaret. Det bekræfter mig bare i, at erkendelsen i Socialdemokratiet jo egentlig burde være, at man godt ved, at man siger noget og gør noget andet.

Ordføreren.

Ja, og heldigvis er jeg fuldstændig enig med hr. Kim Edberg Andersen.

Overraskende nok. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Pensionister uden store formuer, børnefamilier, SU-modtagere og 740.000 på offentlig forsørgelse får nu en fødevarecheck. Det er en hjælp, som kan mærkes sidst på måneden, og som for nogle betyder, at der ikke skal spares og spinkes nede i supermarkedet. For andre betyder den, at man kan tage en ordentlig gave med til børnefødselsdagen, og for nogle helt tredje betyder det, at man kan planlægge en sommer, hvor man tager på campingpladsen. For nogle betyder det også bare lidt mere overskud i hverdagen og lidt mere tryghed, hvis en uforudset regning skulle dukke op. De her penge lander på et tørt sted, for mange danskere har kunnet mærke de stigende priser, og det er faktisk en af de få gange i den her regerings tid, hvor pengene gør det, altså hvor pengene primært lander hos dem, der har mindst, og ikke hos dem, der har rigeligt. Det er vi glade for i SF. Når det går godt i økonomien, mener vi at dem, der har mindst, skal løftes først. De skal kunne mærke det først, for dem, der har mest, skal nok klare sig, også når det går godt. I debatten om fødevarechecken synes jeg man har skullet høre på ret meget. Ikke mindst har man fra en del af højrefløjens partier skullet høre, hvordan pengene er for dårligt målrettet, altså at der simpelt hen er for mange, som her får en hjælpende hånd med fødevarechecken. Højrefløjen synes, at det er for upræcist, må vi forstå. Og er der noget, som højrefløjen kan, så er det da også at målrette initiativer meget præcist. Det er godt nok ret sjældent til folk på overførselsindkomster eller pensionister eller dem, der har mindst, men oftest til dem, der har allermest, når man kaster milliardstore skattelettelser rundhåndet ud i sine planer. Højrefløjen har i den her periode stemt for skattelettelser til virksomhedsarvinger på 1,5 mia. kr., og ikke én krone går til nogle uden for den rigeste procent af danskerne. Det er da en imponerende målrettet brug af midlerne, må man om ikke andet sige. Man har stemt for skattelettelser til virksomhedsejere med tilbagevirkende kraft for de sidste 10 år, hvor 133 mennesker får udbetalt mere end 2 mia. kr. Det må siges at være målrettet. Man har stemt for topskattelettelser til dem med indkomster over 650.000 kr., altså målrettet dem, hvorimod man nu kritiserer, at enkelte vil opleve, at deres partner får en fødevarecheck. Man har stemt for skattelettelser til rige aktionærer, som har aktier gennem et holdingselskab, og det er noget, som ikke så mange af dem, der nu får en fødevarecheck, har. Højrefløjen er imponerende målrettet, når pengene skal deles ud, men det er ikke til dem, der har mindst i samfundet. Det er ikke til dem, som får den her fødevarecheck. Sandheden er, at det her initiativ for en gangs skyld betyder, at størstedelen af pengene, som man bruger herinde i salen, faktisk går til dem, der har mindst – og så vil højrefløjen ikke være med. Det handler om målretning, siger man, men højrefløjen har intet imod at give penge til dem med store indkomster, men man er åbenbart imod, når det handler om, at der er nogle få, der nu får en fødevarecheck. Hvem er det, man tror får del i topskattelettelserne? Det er jo ikke dem på overførselsindkomst. Hvem tror man får del i virksomhedsarveskattelettelserne? Det er ikke folkepensionisten. Højrefløjens modstand bunder ikke i manglende målretning. Den bunder i, at man for en gangs skyld giver noget til nogle af dem, der har mindst, og at man for en gangs skyld mindsker uligheden i samfundet og løfter dem, der har mindst, dem på en overførselsindkomst. Det vil man ikke bruge 4,5 mia. kr. på. Det er jo fair nok; det er en politisk uenighed. Men det går ikke at camouflere det som en nyfunden social bevidsthed. Så må man tone rent blåt flag og sige, at man hellere vil dele pengene ud i toppen. De partier, der nu brokker sig over, at for mange får del i fødevarechecken, vil jo ikke være med til at hæve overførselsindkomsterne. De vil ikke være med til at løfte økonomien for dem, der er på dagpenge eller kontanthjælp, og som har mindst i det her land. De vil jo heller ikke være med til at hæve folkepensionen. Det her er et spørgsmål om, hvem man vil føre politik for. I SF vil vi gerne være med til at give en fødevarecheck til dem, der ikke har fået del i regeringens og højrefløjens skæve skattelettelser. Når dansk økonomi vokser, skal dem med de laveste indkomster først have del i det. Det er desværre ikke det, vi har set; det er det modsatte. Den her aftale er ikke perfekt, men den er det bedst mulige med en regering hen over midten og med en ambition om, at pengene kommer ud inden sommer. Vi er glade for, at størstedelen af pengene går til dem, der har mindst. Vi er glade for, at 70 pct. går til den halvdel, der har mindst, i det her land. Vi er glade for, at der nu også kommer en løsning for lærlinge og elever, at studerende får penge, og at de børnefamilier, der ikke har store formuer eller høje indtægter, og de pensionister, der ikke har store formuer, gør det. Det er penge, som betyder noget for folk i deres hverdag, og derfor støtter vi det i SF.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren. Altså, der er jo ingen tvivl om, at ordføreren rigtig gerne vil tegne det her billede af, at hjertet banker for dem, der har mindst, og jeg tror, at det er rigtigt. Jeg tror faktisk, at det er rigtigt, men så er det bare matematik, som man ikke er helt skrap til fra SF's side. For man giver jo 30 pct. af de her 4,5 mia. kr. til dem, der har allermest. Der mindes jeg da, at SF en enkelt gang eller to har stillet sig op i salen og har haft rigtig ondt i mavsen, hvis der var nogen, der tjente mere end 495.000 kr., der fik en skattelettelse. Så jeg ville bare lige høre SF, om de også står på mål for det, selv om det her bliver jappet igennem på den måde, det nu gør, og siger: Det er dejligt; tillykke folketingsmedlemmer og jeres familier, nu får I en check, for I har brug for den. For det er jo også det, man siger ja til. Det skal man lige huske, og det er nok der, hvor det går helt galt for SF, for pengene kan kun bruges den ene gang. Det skal vi lige huske. Det er jo ikke sådan, at vi så kan finde dem igen. Så SF står over for deres egne vælgere, som de gerne vil sælge det her til, og siger, at den er til dem, der har mindst. Og der er mange, der har mindst, der får det her; det anerkender jeg. Der er så også mange af dem, der har mindst, som måske ikke skulle have det. Det er en politisk uenighed. Men de 30 pct. giver man til dem, der har mest – det sagde SF selv, det er SF's egne tal. Det er dem, SF nu giver en fødevarecheck. Er det ikke helt faktuelt korrekt, at det gør man også? Man giver også til de 30 pct., der har mest.

Ordføreren.

Nej, det er ikke faktuelt korrekt. Altså, 70 pct. af pengene går til den fattigste halvdel, 30 pct. går til den rigeste halvdel, og klart størstedelen af det ligger lige omkring midten. Det er en af de bedste fordelinger, der er i et politisk initiativ, som den her regering har gennemført, og vi er i SF glade for at kunne gå ind og forhandle med regeringen og faktisk give pengene forholdsvis målrettet til dem, der har mindst. Hele min tale er jo et modspørgsmål til højrefløjen. Hvis højrefløjen ville være med til at målrette penge til dem, der har mindst i samfundet, så ville vi da også gerne gøre det i SF. Så ville vi da gerne spille sammen om det, men det er bare ikke det, jeg har oplevet at højrefløjen er med til. Højrefløjen er ikke med til at dele de her penge ud, men man har været med til at vedtage topskattelettelser, og der går ingen af pengene jo til dem, der ikke har mest i samfundet.

Spørgeren.

Det kan vi nok forbrødre os om, hvis bare SF så også er villige til at gå med til, at vi ikke giver dem til arbejdsløse indvandrere i ghettoerne. Så er vi kommet langt, altså så giver vi lidt begge to, og så finder vi ud af at give noget til de danskere, der har brug for det og har mindst. Så kunne de jo få meget mere. Det fik vi jo afklaret, sidst jeg blev nødt til at stille spørgsmål til hr. Hans Kristian Skibby, bare lige for at få afklaret de manglende matematikfærdigheder hos Socialdemokraterne. Men er det ikke korrekt, at der også er rigtig mange folk, der har ejendomme for mellem 5 og 10 mio. kr., der får det? De får jo også, jeg tror, det er omkring 20.000 kr. Så velkommen til SF i kapitalistens klub. For de skal jo også have en check, hvis det stod til SF nu. Er det ikke korrekt, at hvis man laver den her check, er der folk, der har rigtig, rigtig store ejendomsporteføljer, der også får en check?

Ordføreren.

Jo, med den her check vil der være nogle, som enten har en ejendom, der er en del værd, eller som har en partner med en stor formue, der også får en check. Skulle det så gøre, at vi ikke syntes, at dem, der har mindst i det her samfund, skulle have en check, og derfor ikke ville gå med i en aftale? Nej. Skulle det så gøre, at vi sagde, at så kan vi overhovedet ikke være med, og så vil vi hellere kaste det hele på gulvet? Nej, selvfølgelig ikke. For for os er det vigtigt, at der faktisk kommer nogle penge ud til dem, der har allermest brug for det, dem, der har mindst i samfundet, og så tager vi med, at der er nogle med pæne indtægter eller pæne formuer, som også får.

Hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Det der med fordelingspolitik er noget, vi sådan løbende debatterer i Folketinget. Der er også forskel på, hvad vi mener i Danmarksdemokraterne, og hvad sådan en god gammel folkesocialist som ordføreren mener. Men jeg synes bare, det har en snert af morsomhed og komik, når ordføreren nu står her og skal forsvare, at hver tredje check, som folk skal have, går til den rigeste halvdel af danskerne. Er det den måde, man er socialist på i 2026? Jeg har aldrig prøvet at være socialist, så jeg spørger bare. Jeg er sådan lidt nysgerrig på, hvordan man dog kan havne der. En tredjedel af alle de her checks er 660.000 checks. De flyver lige ind på nemkontoen hos den rigeste halvdel af danskerne. Er det det, man betegner som solidaritet i et socialistisk parti som SF?

Ordføreren.

Det, der er vigtigt for os, er jo, at dem, der har mindst, får en hjælpende hånd, og at størstedelen af pengene bruges der. Kunne man have målrettet det endnu mere specifikt? Det kunne man måske, men det er jo trods alt noget, hvor størstedelen af pengene går til dem, der har mindst. Min pointe er bare, at når man får den her kritik fra højrefløjen, er det jo ikke, fordi højrefløjen har villet være med til at lave noget for dem, der har mindst. Højrefløjen har jo kun været med til at lave noget, der er målrettet dem, der har allermest i samfundet. Det er skattelettelser i toppen, tilmed nogle gange kun for den rigeste procent af danskerne. Så det er lidt mærkeligt at få kritik for, at det ikke er socialistisk nok, at 70 pct. af pengene bruges i bunden af indtægtsskalaen, mens man fra højrefløjens side ikke er kommet med et eneste forslag, som faktisk har en så socialt balanceret målretning.

Spørgeren.

Ja ja, men hvis vi fra Danmarksdemokraternes side kan være med til at gøre SF til et bedre parti, vil vi da gerne være behjælpelige med det, men ændrer jo ikke på, at ordføreren sådan set ikke forholder sig til det, andet end at ordføreren siger: Jamen vi synes faktisk, vi rammer inden for skiven. Hvis det her var et spil dart – jeg har aldrig selv gået til dart – svarer det simpelt hen til, at hver tredje pil ryger helt uden for skiven. Er det en god politik, at hver tredje check går til de allerrigeste, den rigeste halvdel i Danmark? Synes SF virkelig, at det er god fordelingspolitik? Så er der noget, jeg ikke har lært i min skoletid.

Ordføreren.

Ja, altså, det her er politik, som øger ligheden i det her samfund, fordi de fleste af pengene går til at hjælpe dem, der har mindst. Så er det rigtigt, at der er nogle, der modtager en børneydelse, selv om de måske har en partner med en høj indkomst. Sådan er det også med børneydelsen i dag. Der er nogle pensionister, som kan have en opsparing på anden vis. Der er også nogle, der kan have en bolig, hvor der er en opsparing på anden vis. Men man kan ikke ramme hundrede procent præcist, når man laver økonomisk fordeling. Det er en imponerende målretning, man har haft med nogle af de skattelettelser, man har givet til kun den rigeste procent, men ellers kan man ikke ramme helt præcist.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Arh, jeg tror lige, vi skal en trip down memory lane sammen med SF, for jeg mindes i hvert fald den seneste topskattelettelse tilbage i 2013 – hvis vi lige ser bort fra den helt nye, som ikke rigtig er trådt i kraft endnu. Hvilket parti var det egentlig, der stod bag den topskattelettelse? Det var SF. Så det der med, at man ikke vil give topskattelettelser og sådan nogle ting, holder jo ikke rigtig. Siden da har der været en borgerlig regering, som jeg synes på fatal vis ikke magtede at lave en topskattelettelse. Men topskattelettelsen var jo med SF og Enhedslisten som parlamentarisk grundlag. Så kan vi også kigge på en bilbeskatning, som kom i 2020. Hvem var det, den gik mest ud over? Ja, det var jo dem, der havde den laveste indkomst, altså dem, som ikke havde råd til at købe elbiler. Hvem var det, den gavnede mest? Det var dem i de indkomstdeciler, vi kalder ni og ti, altså dem, som tjener mest i samfundet. Det var også en aftale, som SF stod bag – altså en massiv skattelettelse og forbedring af økonomien for dem, der havde mest i samfundet. Så der er lidt forskel på SF i opposition og SF som parlamentarisk grundlag.

Ordføreren.

Jeg tror, det der med at tage op, hvad folk har lavet i 2013, bliver lidt specielt. Jeg kan ikke huske, hvad hr. Lars Boje Mathiesen lavede på det tidspunkt, og hvilke partier der var involveret. Jeg vil bare sige, at den skattereform, der blev lavet i den regeringsperiode, jo ikke var SF-politik. Det var et kompromis i en regering, og vi har også siden sagt – det har jeg sagt flere gange fra den her talerstol – at det ikke er noget, SF vil gennemføre i dag, og det er ikke SF's politik. Bilbeskatningen er jo så lidt en anden sag. For det er klart, at man skal kunne omdanne afgifter og skatter, sådan at vi får et grønnere samfund, og det skal så gøres, samtidig med at man kompenserer dem, der har mindst, så alle kommer med i omdannelsen. Det er klart, at elbiler har været dyrere, og de er det stadig til dels, men de er også grønnere, og vi skal over på en grønnere transportform. Derfor er det fornuftigt, at folk kommer over på elbil. Vi synes ikke, at man skal sænke prisen på de dyreste elbiler, men vi synes, at når man skal kigge på en beskatning, så skal man gøre det i forhold til de billigste elbiler.

Spørgeren.

Så når det handler om klimafanatisme, gør det ikke noget, at det straffer dem, der har mindst i samfundet. Det er jo så konklusionen her. Så er der et højere formål for SF end at hjælpe dem, som har mindst. Lad os lige kigge på den samlede økonomiske politik, der blev ført under den seneste S-regering, altså fra 2019-2022. Der var det sådan, at den indkomstgruppe, der havde mindst i samfundet, også var den, der i størst omfang blev fattigere. Erkender SF, at det var tilfældet, og at det var en politik, som SF har lagt stemmer til, samtidig med at uligheden, som SF også siger ikke må stige, i den periode, altså fra 2019 til 2022, faktisk steg?

Ordføreren.

Jeg kan ikke genkende det der med, at nogle skulle være blevet fattigere end andre. Som jeg husker det, steg alle indkomstgrupper i indtægt i den periode. Det er rigtigt, at uligheden steg, og det synes vi ikke er godt nok. Vi har sagt i SF, at får man et nyt rødt flertal, skal man bekæmpe den stigende ulighed.

Dermed tak til Socialistisk Folkepartis ordfører. Inden vi går videre, vil jeg lige minde spørgeren hernede om, at man ikke tager trips ned ad memory lane, men man er velkommen herinde i salen til at gå ned ad mindernes boulevard eller lignende. Så er det oversat, og vi går videre til hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Valgtrommerne buldrer på Christiansborg, og når der er valg i luften, rasler pengekassen. Nu skal der deles checks ud i form af såkaldt fødevarehjælp: 2.500 kr. til folk på overførselsindkomst, 2.500 kr. til visse folkepensionister, 1.000 kr. til de studerende og 5.000 kr. til børnefamilier, hvor mor og far tjener under 0,5 mio. kr. hver. Politikerne vil være de glade givere af andre menneskers penge, dog til de mest pressede og værdigt trængende, må man forstå. Men virkeligheden er bare en lidt anden. Omkring 20.000 familier med over 1 mio. kr. i årlig husstandsindkomst modtager også fødevarecheck. Personer, hvis ydelser vi fra dette Folketing har reduceret på grund af alvorlig kriminalitet, får med den anden hånd en check stukket i hånden. Selv dødsboer kan se frem til en udbetaling, der så kan indgå i boafgiftsberegningen. Millioner sendes ud af landet til personer, der er ikke længere bor her, grundet en ordning, der angiveligt skulle være med til at afhjælpe høje fødevarepriser i Danmark. Det har jeg svært ved at forstå. Jeg synes faktisk ikke, at det giver mening. Vi forsøgte at rette op på nogle af de her ting med nogle ændringsforslag for at gøre ordningen bare en smule mere fornuftig. Regeringen har også valgt at lytte til nogle af dem. For eksempel er lærlinge nu medtaget, og personer uden lovligt ophold i Danmark er undtaget. Det er positivt. Det gør forslaget lidt mindre vilkårligt, men det ændrer ikke ved det grundlæggende problem, nemlig at man ikke laver strukturelle forbedringer, men kortsigtede lappeløsninger. For hvad med den enlige mor med to børn og en indkomst på lige over 0,5 mio. kr.? Hun får ingenting. Hvad med folkepensionisten, som har solgt sit hus og derfor står midt i en flytning? Han eller hun får ingenting. Singler får ingenting. Folk, der arbejder til lave indkomster, men ikke har hjemmeboende børn, får ingenting. Vi lever i et af verdens højest beskattede lande. Alligevel står vi her og sender checks ud, for at borgerne kan dække helt almindelige livsfornødenheder. Det er et system, der har beskattet borgerne så hårdt, at de nu skal have lommepenge for at købe mad. Det er mageløst, og vi vil simpelt hen ikke være med til at legitimere det. At Venstre kan se sig selv i sådan en aftale, er svært at begribe. Side om side med SF og Enhedslisten uddeler man checks i alle retninger – checks, der minder om varmechecken, en ordning, der var administrativt kaotisk og økonomisk upræcis. Efterfølgende analyser viste endda, at Socialdemokratiet høstede vælgere på varmechecken. Det her ligner derfor endnu et klassisk socialdemokratisk valgkneb forklædt som gode intentioner, som Folketinget desværre hopper med på. Oven i det bliver forslaget hastebehandlet. Der er 3 dages høring, første behandling i dag, udvalgsarbejde i morgen og vedtagelse i overmorgen. Er situationen virkelig så akut, at helt almindelig lovbehandling bare kan tilsidesættes? Der skal være en saglig og tung begrundelse for at lave hastelovgivning, og vi har altså svært ved at se, at man ikke ville kunne have nået en udbetaling inden den 1. maj, selv hvis man havde en helt almindelig lovgivningsproces. Og vi savner faktisk stadig væk et svar fra regeringen på, om man ikke godt kunne have udbetalt de her penge den 1. maj med en helt almindelig lovgivningsproces. Det er vi ganske overbeviste om at man godt kunne, så vi også kunne få noget kvalitet i lovgivningen. For når ATP og Udbetaling Danmark i deres høringssvar retter en meget skarp kritik af det juridiske grundlag her og professor i forvaltnings- og forfatningsret Frederik Waage kalder det besynderligt, at en myndighed som Udbetaling Danmark kommer med så tydelig en kritik i deres høringssvar, jamen så bør alle alarmklokker altså ringe. Alligevel fortsætter man ufortrødent, og man bruger 52 mio. kr. på administration af det her cirkus. Baggrunden for ordningen er i øvrigt heller ikke køn. Checken skal, jævnfør udenrigsministeren, fungere som en overgangsordning, inden den differentierede moms træder i kraft, som jo tager tid at implementere. Der er afsat 6 mia. kr. til lavere moms og 4,5 mia. kr. til den her check, og derfor er det også relevant at diskutere differentieret moms. Liberal Alliance er imod checkpolitik, og vi er imod at bureaukratisere vores enhedsmoms, som er enkel og effektiv. Vi står måske alene med den holdning i den her sal, men vi tager gerne rollen som den lille dreng i eventyret, der siger det, alle kan se: Kejseren har ikke noget tøj på. For før eller siden vil det blive tydeligt for alle, at en momsnedsættelse vil blive ædt op af bureaukrati, og effekten på priserne vil først komme om lang tid. Skattelettelser er meget mere effektive. En til en vil 4,5 mia. kr. eller 6 mia. kr. ende i borgernes lommer. Derfor så vi meget hellere, at man brugte pengene at fjerne am-bidraget på de første mange tusinde kroner, som danskerne tjener hvert år. En sænkelse af am-bidraget vil give relativt mest til dem, der har de laveste indkomster, og personer, der betaler mellem-, top- eller toptopskat vil få mindst ud af en lettelse af arbejdsmarkedsbidraget. Studerende og pensionister, der er i arbejde, vil også få noget ud af den lettelse. Det er et varigt incitament, som styrker folks købekraft. Vi siger nej til valgflæsk, vi siger nej til bureaukrati. Vi siger ja til lavere skat på arbejde. Tak for ordet.

Hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Først har jeg en lille korrektion. Ordføreren fik sagt, at der ville ske udbetaling den 1. maj. Det tror jeg ikke er tilfældet. Som jeg husker det fra den tekniske gennemgang, er det medio maj, at det tidligst kan finde sted. Så det er bare for, at der ikke sidder nogle ude bag ved skærmene og misforstår det. Ordføreren nævner også dødsboer i ordførertalen. Jeg må bare lige bede om at få ordføreren til at bekræfte, at det er i meget, meget få tilfælde, hvor et ikke registreret dødsfald ville kunne udløse en situation, hvor der eventuelt har været udbetalt en fødevarecheck. Det ville være i meget, meget få tilfælde. Så er der noget, som vi går ind i med fuldstændig åbne øjne og vedstår os, nemlig en situation, hvor et forældrepar har oplevet den ulykkelige situation, at et nyfødt barn går bort. I den situation mener vi ikke at man skal bede om at få checken tilbagebetalt. Så det er bare lige for at få dødsbosdiskussionen afklaret, altså at det kun er i de meget, meget sjældne tilfælde.

Ordføreren.

Jeg mindes, at det var den 1. maj. Men hvis det er den 15. maj, er det ganske tilfredsstillende for mig. Det gør bare, at vi stiller os endnu mere uforstående over for, hvorfor man skulle hastebehandle det her forslag, for så havde man 15 dage mere at løbe på. I forhold til det med dødsboer er det fuldstændig rigtigt, at det ikke er, fordi det er mange i antal, men selve konceptet med, at man kan gøre det, synes vi er problematisk, ikke nødvendigvis i forhold til det med børnefamilierne, men f.eks. i forhold til folkepensionister, som er afgået ved døden.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at ordføreren anerkender, at vi ikke skal tage pengene fra en familie, som er i en ulykkelig situation, hvor deres barn er gået bort. Det ville være at gnide salt i såret. Det er meget, meget få situationer, hvor det ville opstå, at en person måske er gået bort og ganske ikke er blevet opdaget af nogen endnu eksempelvis. Det virker som en meget omstændelig tilgang til noget. Så vil jeg bare for en god ordens skyld sige om det med udbetalingstidspunktet: Det er medio maj. Der er ikke sat en dato på. Det er fra medio maj, og anden runde er medio juni.

Ordføreren.

Jamen så kunne der jo være endnu længere tid, til at man faktisk godt kunne have haft en helt almindelig lovproces inde i den her Folketingssal. Vi savner i hvert fald stadig væk svar på, hvorfor det her skal hastebehandles. Vi synes generelt, det er under al kritik, at man har en meget kort høringsperiode, og at man har en meget forhastet proces inde i Folketingssalen. Så presserende synes jeg ikke at dette forslag er. Om det er den 1. maj, medio maj eller den 1. juni, at folk får deres fødevarecheck, bør ikke tilsidesætte en ordentlig lovbehandling i det her Folketing.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det var sådan i forhold til SF's ordfører, der tidligere var på talerstolen og sagde, at det er dem, der får mindst, vi giver til. Men er det ikke også korrekt, at der er rigtig mange af dem, der tjener allermindst, som nu skal betale for den her check til de andre? Det ved jeg godt at SF har svært ved at forstå, men det kommer jo ud af skattebetalingerne, og du kan have en rigtig, rigtig lav indkomst og ikke få en check nu. Så i hele den der teaterforestilling om, at det er dem, der får mindst, glemmer SF bare at fortælle, at dem, der skal betale, også kan være dem, der har mindst. Er det ikke bare fuldstændig korrekt, at der med den her check, på grund af at den er så dårlig sammensat, er rigtig mange danskere, der har en meget lav indkomst, som ikke får nogen check, men de skal stadig væk se deres skattepenge gå til, at andre kan få den?

Ordføreren.

Det er korrekt. Alle de danskere med børn, som tjener over 0,5 mio. kr. – det kunne være en enlig mor, som tager overarbejde for at få tingene til at køre rundt og tjener 501.000 kr. – modtager ikke noget. Personer, som er singler og arbejder i lavtlønsjobs, modtager heller ikke noget, fordi de ikke har børn. Det er jo derfor, vi synes, det ville være meget smartere at kigge på skatten på lønindkomst. For så ville du uanset din familiesammensætning faktisk få flere penge mellem hænderne.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg tror, SF's ordfører havde brug for lige at høre det, inden han skal ud, hvis der bliver valg, og se sine vælgere i øjnene. Så skal han lige spørge: Har I børn? For så er SF for jer, og hvis ikke I har børn, må I bare betale. For han får det råbt ud, som om det er rige mennesker, der betaler for de fattige, men det her er jo sådan et makværk; det er jo dybest set alle, der betaler til dem, som regeringen håber på stemmer på dem. Men vil ordføreren så ikke bare lige uddybe: Hvad er det, der er så problematisk ved, at Udbetaling Danmark og ATP er ude at være så bekymrede lige nu? Det er stærkt bekymrende, i forhold til at vi nu putter 4,5 mia. kr. ud, at to så store organisationer, altså dem, der skal håndtere de her udbetalinger, siger, at det her er noget af et makværk. Og hvorfor er det problematisk, at regeringen ikke reagerer på det?

Ordføreren.

Jamen jeg synes jo, det er problematisk, fordi det netop er ATP og Udbetaling Danmark, som skal stå for at administrere udbetalingerne her, og fordi de i et høringssvar har rigtig mange ændringer, også af teknisk karakter – nogle af dem, vil jeg indrømme, er også blevet indarbejdet i lovforslaget. Men der er også store dele af høringsnotatet, hvor der står, at det vil man diskutere med ATP og Udbetaling Danmark bilateralt, fordi man ikke har fået styr på og klarhed over det endnu. Det synes jeg jo er problematisk, men det er desværre et resultat af, at man kun har 3 dages høring og 2-3 dages behandling her i Folketinget.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Tak. Nu hørte jeg, at ordføreren var efter Venstre for det her; det var ikke særlig liberalt eller blåt eller lignende, og jeg er fuldstændig enig i det – det vil jeg gerne anerkende. Så kom jeg til at tænke på, at jeg hørte Liberal Alliances politiske ordfører sige, at vi skulle lave sådan en blå ed: at vi var blå før et valg, under et valg og også efter et valg. Det synes jeg egentlig talt var en smuk tanke. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ordføreren også vil være med til, at vi så lige tilføjer til det, at fordi vi selvfølgelig er blå, jamen så kunne vi aldrig finde på at lægge stemmer til, at staten så skulle være større.

Ordføreren.

Altså, det er jo ikke det, som vi arbejder ud fra i det her lovforslag. Men der skal ikke være nogen tvivl om, at Liberal Alliance ønsker, at den offentlige sektor og staten fylder mindre som andel af Danmarks økonomi.

Spørgeren.

Jo jo, men det var jo kun, fordi ordføreren selv åbnede ballet, at jeg bringer det omkring statens generelle størrelse og de her ting på banen. Jeg forstår godt, at Liberal Alliance har en hensigtserklæring, en politisk erklæring, omkring det, men det her var jo at lægge op til en ed, hvor vi stillede en garanti til danskerne om, at hvis der skal være en borgerlig regering igen, så skal det selvfølgelig ikke være en, som gør staten større og giver politikerne mere magt. Vil Liberal Alliance være med til at give sådan en garanti til vælgerne? Eller kommer man til, ligesom man gjorde mellem 2015 og 2019, at lægge stemmer til en regering, som øger det offentlige forbrug og gør det større på bekostning af danskernes penge?

Ordføreren.

Igen vil jeg sige, at det ikke er det, som vi behandler i øjeblikket. Jeg kan udstede den garanti, at Liberal Alliance altid vil arbejde for, at staten kommer til at fylde mindre, og at danskerne og det private erhvervsliv kommer til at fylde mere i Danmark.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg synes, at det som socialdemokrat i den politiske debat, der hersker i de her år, er lidt sjovt at gå på arbejde lige i øjeblikket. Altså, Socialdemokratiet er primus motor i at give danskerne flere penge mellem hænderne med øget beskæftigelsesfradrag, fjernelse af am-bidraget for unge under 18 år osv. osv., og Liberal Alliance er ligesom primus motor i at ville tage nogle penge fra danskerne og de facto lave en skattestigning, når man f.eks. foreslår at fjerne fradraget for at være medlem af en fagforening. Kunne ordføreren ikke lige forklare mig, hvordan det hænger sammen?

Ordføreren.

Det har heller ikke rigtig noget at gøre med det her forslag. Liberal Alliance kæmper for skattelettelser, men når man har et lovforslag, skal man jo altid kigge på den samlede pakke, og vi gider ikke være med til at legitimere f.eks. en toptopskat. Når det kommer til sådan noget som fagforeningsfradraget, skal det jo også ses som del af en samlet pakke, hvor vi generelt ønsker at sænke skatten markant for alle danskere i arbejde ved f.eks. at sørge for, at ingen betaler skat af de første 60.000 kr., de tjener hvert år. Som led i det er der en sanering af forskellige fradrag. Så samlet set er der ingen, der kommer til at betale mere i skat på baggrund af Liberal Alliances politik.

Spørgeren.

Nu var det jo ordføreren selv, der i sin indledende tale begyndte at snakke om andre konkrete politiske forslag, der skal give flere penge mellem hænderne end det, vi diskuterer i dag. Jeg vil egentlig bare gerne have opklaret, om ikke jeg har ret, når jeg siger, at Liberal Alliance, når de vil fjerne fradraget for at være medlem af en fagforening, kommer til at gøre det dyrere at være helt almindelig organiseret lønmodtager.

Ordføreren.

Det, som jeg foreslog, og det, som Liberal Alliance foreslog, var, at i stedet for at bruge 4,5 mia. kr. på en fødevarecheck og 6 mia. kr. på differentieret moms ville vi hellere sørge for, at ingen skulle betale arbejdsmarkedsbidrag af de første, jeg tror, det er 30.000-40.000 kr. om året, som man tjener. Det vil man kunne gøre for det selv samme beløb, og det vil i allerhøjeste grad gavne de folk, der tjener mindst. Så vil jeg gerne afvise, at det, at man som led i en skatteomlægning fjerner et fradrag, men så til gengæld letter skatten i bunden, vil føre til, at nogle kommer til at betale mere i skat.

Fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet.

Tak. Mit spørgsmål går egentlig bare på det at fjerne arbejdsmarkedsbidraget. Kan ordføreren så ikke fortælle, hvordan det kommer pensionister og de mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet, til gode, hvis det, vi skal finansiere forbedringerne med, er arbejdsmarkedsbidraget.

Ordføreren.

Jamen at fjerne arbejdsmarkedsbidraget på de første 30.000 eller 40.000 kr., man tjener om året, vil jo primært gavne de folk, der er i beskæftigelse. Heldigvis kan vi også se, at der er rigtig mange folkepensionister, der er i beskæftigelse. Man må jo også gerne tjene op til 100.000 kr. ved siden af, når man er på førtidspension. Det nye kontanthjælpssystem muliggør også, at man kan tjene penge ved siden af. Så der vil være mennesker på overførselsindkomst og på pension, som også vil få gavn af det forslag. Men ellers er det også sådan, at hvis man generelt i Danmark synes, at de offentlige ydelser er for lave, altså at de ydelser, vi udbetaler, ikke er høje nok, til at folk kan have et anstændigt liv, så må man jo arbejde på at hæve de offentlige ydelser. For det her er en engangsudbetaling, og problemet må vi antage også er der næste år og året derefter. Liberal Alliance er ikke et parti, der ønsker at hæve de offentlige ydelser, og jeg kender meget få partier inde i det her Folketing, der aktivt går til valg på det. Så det er jeg da interesseret i at høre om.

Spørgeren.

Men kan ordføreren så bekræfte, at med Liberal Alliances forslag vil det være et flertal af vores pensionister i dag, der ikke vil få noget ud af det?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg. Liberal Alliances forslag går hverken ud på at hæve folkepensionen eller at udbetale checks til folk på pension eller overførselsindkomst. Det går ud på at lette skatten i bunden for dem, der er i beskæftigelse. Hvis man så skal øge købekraften for f.eks. folk på folkepension, har vi jo nogle systemer, der gør det. Altså, folkepensionen stiger løbende år efter år, dog med lidt forsinkelse, og hvis man har en politisk holdning om, at folkepensionen er for lav, så må man gå til valg på at hæve folkepensionen. Det gør Liberal Alliance ikke.

Hr. Thomas Monberg, Socialdemokratiet.

Tak for talen. Jeg kan høre i ordførerens tale, at man gerne vil sænke skatterne. Det er rimelig kendt, at LA gerne vil det. Når man sænker skatterne og putter flere penge ud i et samfund, plejer efterspørgslen efter varer at stige, og det vil sige, at inflationen stiger. Så det vil sige, at med den plan vil LA faktisk gøre det dyrere at være pensionist, fordi man ikke vil hjælpe dem med noget. Så det vil sige, at inflationen skal ramme dobbelt. Er det sådan, jeg skal forstå ordføreren?

Ordføreren.

Den præmis køber jeg ikke. Den skattelettelse, der vil komme af f.eks. at fjerne arbejdsmarkedsbidraget på de første 30.000-40.000 kr. tjent, vil overhovedet ikke være nok til, at det sætter sig strukturelt i en højere inflation og højere priser på fødevarer. Altså, folk bruger nogenlunde den samme andel af deres indkomst på fødevarer, uanset hvad de egentlig tjener. Så nej, det vil det ikke sige. Fødevarepriserne er fastsat af mange andre ting end folks efterspørgsel, bl.a. det globale marked.

Spørgeren.

Det er jo netop derfor, at vi rigtig gerne vil hjælpe pensionister og førtidspensionister med den her check, altså til at klare de her høje priser, der har været i en periode. Men det er jo ikke kun arbejdsmarkedsbidraget, LA gerne vil fjerne. Er det ikke også topskatter og andet? Er LA's skatteplan ikke næsten på 40-50 mia. kr. – jeg ved ikke lige, hvor den ligger henne nu? Vil det ikke skubbe til inflationen, som jeg nævnte før, så pensionister og førtidspensionister bliver endnu fattigere?

Ordføreren.

Nej, det vil det ikke. Helt konkret går det her forslag ud på, at i stedet for at bruge pengene på f.eks. moms og fødevarechecks bruger man dem på at fjerne arbejdsmarkedsbidraget i bunden, hvilket vil gavne de folk, der ikke betaler topskat og mellemskat og toptopskat, mest, fordi du ligesom reducerer beskatningsgrundlaget for de skatter ved at gøre det. Når de penge, som vi vil bruge på skattelettelser generelt set – det er fuldstændig rigtigt, og tak for at gøre reklame for det – kommer ud til borgerne, er det sådan, at borgernes forbrugskoefficient, altså hvor mange penge borgene bruger, sjældent er en til en. Der er mange, der sparer op eller afdrager lån eller sådan nogle forskellige ting, hvilket faktisk gør, at du vil bidrage mindre til inflation ved at lave skattelettelser end ved at lave offentligt forbrug, for ved offentligt forbrug vil du altid have et hundrede procent en til en-forbrug. Så det vil ikke have den effekt.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Liberal Alliance er imod den her fødevarecheck, som kommer hundredtusindvis af pensionister til gavn. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge Liberal Alliances ordfører: Hvad får en folkepensionist bosat i Korsør, som har levet et ret hårdt arbejdsliv og derfor ikke kan arbejde som folkepensionist, som ikke har særlig meget på kistebunden, og som bor i en almen bolig, ud af Liberal Alliances skattepolitik?

Ordføreren.

Det kommer an på rigtig mange ting. Nu kender jeg ikke den pågældende folkepensionist. Hvis personen har et arbejde ved siden af, hvilket en stigende andel af seniorer over folkepensionsalderen har, vil han få en del ud af vores politik. F.eks. vil vi jo afskaffe arbejdsmarkedsbidraget fuldstændig for folkepensionister, som er i beskæftigelse. Han vil også få noget ud af det, i forhold til at vi fjerner elafgiften permanent og alle sådan nogle forskellige ting. Men det er rigtigt, at en person, som udelukkende har sin folkepension, ikke vil få så meget ud af, at man letter skatten på arbejde. Det er jo klart.

Spørgeren.

Så det store flertal af folkepensionister, som ikke arbejder, vil ikke få noget som helst ud af Liberal Alliances skattepolitik. Problemet er bare, at mange af de her folkepensionister er blevet ramt rigtig hårdt af de stigende fødevarepriser, og det er jo bl.a. derfor, at vi kommer med den her håndsrækning nu. Det er jo der, den store forskel i dansk politik ligger: Liberal Alliance vil ikke hjælpe den her gruppe folkepensionister, som ikke har særlig mange penge på kistebunden, som ikke har kræfter og overskud til at arbejde ved siden af deres folkepension, og som bor i en almen bolig i Korsør og er blevet ramt benhårdt på deres pengepung af fødevarepriserne. Er det ikke kernen i den politiske konflikt lige nu, hr. Carl Andersen, at Liberal Alliance ikke vil hjælpe den gruppe mennesker?

Ordføreren.

Jeg kan ikke tallene i hovedet, men hvis man kigger på, hvilke grupper der har fået en ret stor stigning i disponibel indkomst de seneste år, så er det bl.a. nogle af folkepensionisterne. Ældrechecken er blevet forhøjet, og der er sket alle mulige andre ting, så man har gjort virkelig meget herindefra for at hæve ydelserne for de mest svage folkepensionister, som vi har derude. Så jeg køber ikke præmissen om, at de ligesom er blevet efterladt på perronen de sidste mange år. Der er blevet gjort virkelig meget for at øge deres disponible indkomst.

Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Men samtidig har Liberal Alliance jo været med til at udhule pensionisternes indkomst ved at lave det, der hedder en afdæmpet regulering, som betyder, at ydelsen er blevet udhulet med over 5 pct. Det er jo ret alvorligt. Det er ret mange penge, og det gør jo også, at det rammer rigtig hårdt, når inflationen stiger, og når fødevarepriserne stiger med 30 pct. Så jeg bed også lidt mærke i det samme: at Liberal Alliance vil give 47 mia. kr. til nogle af dem, som har allerflest ressourcer. Når der skal købes mælk eller smør, koster det jo proportionalt mere for pensionisten, end det gør for en, der er en del af overklassen, at skulle købe det. Hvis du er rengøringsarbejder eller tømrer eller andet, hvor du har en almindelig lønning, og hvis du skal købe madvarer, koster det jo på samme måde proportionalt også mere, end det gør for direktøren. Hvilke refleksioner giver det hos Liberal Alliance?

Ordføreren.

Af Liberal Alliances samlede skatteplan bruger vi næsten halvdelen på at sørge for, at ingen skal betale skat af de første 60.000 kr., som de tjener hvert eneste år. Så langt størstedelen af pengene i vores økonomiske plan går altså til folk, der er i den lavere ende og i den mellemste del af indkomstskalaen. Så jeg synes egentlig, den er socialt meget afbalanceret. Og så giver man jo ikke noget ved at tage mindre fra folk. Det er sådan en rimelig væsentlig forskel. Det er jo penge, folk selv har tjent. Grundlæggende mener Liberal Alliance, at de ydelser, vi har i Danmark, er meget generøse og også på et passende niveau, også når man er på folkepension. Og hvis man generelt mener, at ydelserne er for lave og folk ikke kan have en tilfredsstillende tilværelse på de ydelser, vi har, så er det mere ærligt at gå til valg på at hæve de ydelser, end det er at lave checks hist og her for at få lappet nogle huller.

Spørgeren.

Begge dele kan jo godt være relevante, altså at man konkret siger, at der er nogle, der akut har brug for en håndsrækning, samtidig med at man strukturelt også ser på, om ydelserne og andre ting er skruet retfærdigt sammen. Det er det, der bare gør mig lidt bekymret, for med den skattelettelse, som Liberal Alliance lægger op til, er der jo ikke noget loft. Så det vil sige, at det er klart, at de fleste, der vil få gavn af det, er i den indkomstgruppe, som der er flest mennesker i. Men det vil i særdeleshed også komme dem, som tjener over 2,5 mio. kr. til gavn, mens folkepensionisterne vil få 0 kr. – dem, som lige nu er hårdt ramt af, at de ikke har store arbejdsmarkedspensioner, og som har knoklet i vores samfund.

Ordføreren.

Den skattelettelse, som Liberal Alliance foreslår at bruge de penge, der er på det her lovforslag, til, vil sørge for, at personen, der betaler toptopskat, får den laveste skattelettelse, og personen, der ikke betaler toptopskat, får den største skattelettelse. For når du fjerner arbejdsmarkedsbidraget isoleret set, øger du beskatningsgrundlaget for de øvrige skatter, så du faktisk vil komme til at få en lavere skattelettelse, jo mere du tjener. Så det her er faktisk en af de få skattelettelser, der helt systematisk vil sørge for, at dem, der tjener mindst, får mest, og dem, der tjener mest, får mindst.

Hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg rejser mig sådan set op for lige at få en snak med ordføreren om det, jeg hørte ordføreren sige tidligere i et svar til en anden ordfører, nemlig at uanset hvad man tjener i Danmark, bruger man nogenlunde det samme på fødevarer. Det er ikke korrekt. I Danmark bruger vi i snit 11-12 pct. på fødevarer og husholdning, mens dem, der er i lavindkomstgruppen, bruger 31 pct. på det samme. Derfor er det selvfølgelig af en vis interesse for dem, der er i lavindkomstgruppen, at få en ekstra tilførsel af midler. Selv om midlerne er små, betyder det rigtig meget for den gruppe. Det synes jeg jeg er nødt til lige at spørge ordføreren om. Er ordføreren opmærksom på den her forskel?

Ordføreren.

Jeg tror, det, jeg sagde, var, at generelt set bruger folk den samme andel af deres løn på fødevarer. Så kan det jo godt være, der er forskel, for folk tjener forskelligt, og så bruger de jo mere i kroner og øre. Men jeg skal selvfølgelig ikke kunne afvise, at hvis du kommer meget langt ned på indkomststigen, vil basale ting som husholdning og mad fylde proportionelt set mere. Det var mere sådan en generel betragtning.

Spørgeren.

Tak for det. Det gør det ikke så fantastisk meget bedre, for det er jo lige præcis problemets rod, vi rører ved her: Der er nogle i Danmark, som toget er kørt forbi. Og det er jo den accept af lige præcis den præmis, som vi har den her diskussion på, og det er derfor, jeg spørger ordføreren om det her.

Ordføreren.

Jeg tror grundlæggende ikke, jeg køber præmissen om, at toget er kørt forbi. Vi har jo systemer i dag, der sørger for at hæve f.eks. folkepensionen i takt med forskellige ting, dog forskudt med et års tid. Så er der andre offentlige ydelser, f.eks. kontanthjælpen på mindstesatsen til arbejdsløse indvandrere, hvor man jo fra Christiansborg side meget aktivt har været inde og sige, at den skulle ned, fordi man syntes, den var for høj. Så står man bagefter, når man kan se konsekvensen af det, og vil uddele checks. Det synes jeg da er en underlig måde at lave politik på.

Dermed kan vi sige tak til ordføreren for Liberal Alliance. Vi går videre til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Hvorfor skal det her lovforslag hastebehandles? bliver der spurgt af hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Det skal det, fordi det faktisk handler om de mennesker her i Danmark, der har allermindst – de 70 pct., som rammer rigtigt med den her check . Der, hvor jeg kommer fra – jeg bor på Sydsjælland, jeg bor på Møn – er der faktisk rigtig mange mennesker, der får glæde af den her check, for de har ikke meget at rutte med. Her forrige weekend, da jeg var nede at handle nede i Stege, talte jeg med en pensionist, jeg kender, og hun var faktisk rigtig ked af det, for hun har ikke råd til at fylde sin indkøbskurv eller købe de varer, hun gerne vil have. Så hun var naturligvis glad for, at hun vidste, at hun ville få en håndsrækning, og det ville kunne gøre en forskel for hende. Men hun havde også svært ved at italesætte det, fordi den debat, der er derude, næsten gjorde hende skamfuld over, at hun skulle tage imod den her check. Det skal vi måske nogle gange tænke lidt over, når vi er herinde, hvad enten det handler om checks eller alle mulige andre ting, altså at der står nogle mennesker ude på den anden side. Jeg erkender gerne, at en engangscheck ikke er den mest elegante løsning. Den er ikke varig, men den er hurtig, og den er målrettet, og den er en del af en indsats for at gøre det billigere at være dansker. Vi har justeret afgifter, vi har gennemført skattelettelser for brede grupper af de danskere, der er i arbejde, og vi har fra Moderaternes side længe peget på mere strukturelle løsninger, f.eks. at vi gerne vil fjerne momsen på frugt og grønt, og det har vi jo gerne villet i 3 år nu. Checken er et redskab, der kan virke her og nu. Ordningen er lavet, så pengene kan komme hurtigt ud; den bygger på objektive kriterier og en automatisk udbetaling. Som det også er blevet bemærket i medierne, rammer modellen her i nogle tilfælde skævt. Det vil den gøre, når vi tager udgangspunkt i personlig indkomst frem for hele husstandens økonomi. Så vil der være situationer, hvor checken går til nogle, der ikke har det største behov. Lad mig dermed sige, at jeg da håber, at man vælger enten at sige nej tak til checken eller sender den tilbage eller giver den til nogle, der har mere brug for den end en selv. Det er jo konsekvensen af, at vi har prioriteret tempo og enkelhed. For os i Moderaterne vejer det tungest, at hjælpen virker nu for pensionisten i Stege og for de familier, der mærker det økonomiske pres. Det er ikke perfekt, det erkender jeg, men det er en ansvarlig del af den samlede indsats. Moderaterne støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordførertalen, vil jeg sige til fru Charlotte Bagge Hansen. Jeg vil gerne allerførst som en kort kommentar sige, at det jo heller ikke er sådan, at nogen skal være skamfulde over at tage imod en fødevarecheck. Det tror jeg faktisk heller ikke ret mange oplever. Folk tager selvfølgelig imod en fødevarecheck, hvis de får en fødevarecheck. Så er det rigtigt, som ordføreren siger, at så er der nogle, der vælger at donere pengene, hvis det nu er det, man har lyst til. Men modtageren af en fødevarecheck skal jo ikke være skamfuld, overhovedet ikke! Der, hvor skamfuldheden skulle være, var måske hos det flertal her i Folketinget, som vælger at forskelsbehandle på nogle, som ordføreren siger, objektive præmisser, som i hvert fald ikke er særlig fornuftige og forstandige, da de rammer netop dem, der er mest socialt udsatte. Synes ordføreren, at det er fornuftigt, at hver tredje af de her fødevarechecks, 660.000 styks, nu havner hos den rigeste halvdel af den danske befolkning?

Ordføreren.

Det vigtigste for os har været, at de her penge kan komme ud og virke her nu. De ville ikke have kunnet komme ud at virke, hvis vi skulle have lavet et mere omstændeligt og selektivt system. Der blev valgt at tage udgangspunkt i et system, vi allerede kender, og som vi ved virker, som netop er børnechecken, hvor indkomstniveauet ligger på 980.000, og det har vi så ned til 500.000 kr. Belært af erfaringer fra tidligere, herunder med fejlmarginer, ved jeg, at det er et skudsikkert system, der gør, at vi kan handle her og nu. Så ja, der er fejl, og der er en fejlmargin på 30 pct., men vi vurderer, at det vigtige er, at de her penge kommer ud at virke nu for de 70 pct., hvor vi rammer rigtigt, frem for en langsommelig proces, hvor folk ikke kan få hjælp.

Spørgeren.

Skal det virkelig forstås, sådan som ordføreren sagde det, altså at man fra Moderaternes side accepterer en fejludbetaling på 30 pct.? Jeg synes, det var det, ordføreren sagde. Jeg har været herinde i mange år, og nogle vil også sige for mange, men det er rent gak gak, altså undskyld mig. Hvordan kan man dog stå her i Folketinget og forsvare fejl på 30 pct.? Ved ordføreren, hvor mange penge en fejl på 30 pct. af 4,5 mia. kr. er? Det var det ene spørgsmål. Det andet er: Hvad med sagsbehandlingstiden? Der har været en høringsfrist på imponerende 3 dage. Er det god forvaltningsskik?

Ordføreren.

Jeg vil vælge at sige: Hvordan kan man som et parti, der kerer sig om menneskers ve og vel, lade være med at være med i en aftale, der hjælper 70 pct. af de mennesker, der har det sværest, fordi man har brug for at lave en kant og stå og råbe fra sidelinjen? Det er noget, vi ser gang på gang fra Danmarksdemokraternes side. Man vil gerne sige en hel masse, og man vil en hel masse, men man vil aldrig være med til at gå ind og tage ansvar.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg bliver bare nødt til at sige til ordføreren, at ordførerens egen formand i morges stod og sagde: Vi er ved at skrabe bunden af kassen. Altså, Moderaterne har tømt kassen, og så siger man, at det, at man har regnet 30 pct. galt, ikke betyder noget. Så tror da pokker, at vi har ramt bunden af kassen. Det bliver jeg bare nødt til at sige. Det er det, der er problemstillingen med Moderaterne. Nu pumper man 30 pct., altså 1,35 mia. kr. ud, selv om kassen er tom i forvejen. Så bliver jeg bare nødt til lidt sødt at sige, at så kan jeg da godt forstå, at Moderaterne er ude at sige, at boligskatten er i spil her til valget. Held og lykke til jer danskere, der skal stemme, for boligskatten er da ikke bare i spil. Moderaterne har tømt kassen for det hele, og nu pisker de 1,3 mia. kr. ud af en tom kasse. Så kære boligejere i Danmark, Moderaterne kommer til at hæve boligskatten. Er det ikke bare fakta, eller hørte ordføreren det ikke, da ordførerens formand tidligere i dag sagde, at man skraber bunden af gryden? Selv om vi har fuld beskæftigelse i vores samfund, har man på grund af Moderaterne formået at tømme kassen samtidig. Velkommen til Danmark!

Ordføreren.

Jeg tror, vi er ude i en af hr. Kim Edberg Andersens monologer, der skal lægges op på de sociale medier. Det synes jeg er fint, men jeg tænker ikke rigtig, der var noget spørgsmål her.

Spørgeren.

Nu har jeg ikke lavet klip til de sociale medier af det, jeg står og siger her, men det kan vi da sagtens lave, for Moderaterne står igen og bare lukker varm luft ud oppe fra talerstolen. Det nemmeste klip at lave til de sociale medier ville da dybest set være et, hvor man stillede et spørgsmål til en fra Moderaterne, der stod på talerstolen i Folketinget, for man får ikke andet end rundesnak. Din egen formand har sagt, at man har tømt gryden. Du står og siger, at en fejlmargen på 30 pct. er superfint, at det kan man godt leve med. Det er 1,3 mia. kr.! Hvem skal betale de 1,3 mia. kr.? Det skal boligejerne – det er jo det, I siger. Jeg kan ikke gøre for, at man er bange for, at det bliver til et klip på de sociale medier. Jeg laver det ikke, men det havde været supernemt at lave et, hvor jeg udstillede, at Moderaternes politik er helt væk.

Tak. Det hedder ikke du, men ordføreren. Værsgo til ordføreren.

Altså, Moderaterne er et økonomisk ansvarligt parti, der går ind for langvarige reformer. Det, vi snakker om nu, er, at vi skal hjælpe de mennesker, der har allerallermindst i Danmark, og det gør vi med den her fødevarecheck. Der er en fejlmargen, og det er beklageligt; det er ikke det bedste udfald, man kunne få, men for at vi kan få tingene til at komme ud at virke her og nu, så var det løsningen.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Der er noget, der undrer mig. Fødevarepriserne var allerede steget i efteråret. Det har folk oplevet igennem flere år. De seneste par måneder er de faktisk dalet lidt, men i efteråret var de stadig væk stærkt stigende. Man havde et økonomisk råderum. Man valgte at gå ud og sige, at man kunne nedsætte elafgiften, men man kunne kun gøre det i 2 år, 2026 og 2027, fordi man ikke havde finansiering til 2028 og 2029. Nu har man lige fundet pengene til 2028 og 2029, hvor man vil nedsætte momsen permanent, og permanent fremadrettet. Men hvis man kunne finde pengene til at nedsætte momsen på fødevarer permanent fremadrettet, kunne man vel også dengang have fundet pengene til at nedsætte elafgiften permanent fremadrettet. Så fusker man jo lidt over for borgerne derude, når man siger, at der ikke er penge til at nedsætte elafgiften permanent, men, vupti, få måneder senere finder man penge til at nedsætte momsen permanent. Kan ordføreren ikke forstå, at borgerne så undrer sig derude? Så passede det jo ikke, da man sagde, at man ikke havde penge til at nedsætte elafgiften permanent.

Ordføreren.

I Moderaterne har vi igennem 3 år arbejdet og kæmpet for at nedsætte og fjerne momsen helt på frugt og grønt. Det gør vi stadig væk. Vi mener, at det er et godt incitament, specielt for de mennesker, der har allermindst. Alle danskere i Danmark skal have råd til at putte frugt og grønt i indkøbskurven hver evig eneste dag, hvis det står til os. Samtidig er der også et sundhedselement i det, og en tredje god ting ved det her er jo, at efterspørgslen så stiger, så vores landbrug kan producere noget mere frugt og grønt. Så det mener vi, og det mener vi stadig væk. Jeg tror måske, at det eneste parti ud over os, der har snakket om at nedsætte momsen de sidste 3 år, rent faktisk er Dansk Folkeparti. Men jeg er jo som ordfører rigtig glad for, at der så er andre partier, også her i salen, der er kommet efter det og også mener, at det er en god måde til at give danskerne flere penge til at handle for med de stigende priser.

Tak. Der er et yderligere spørgsmål.

Det har så været Borgernes Partis politik, siden vi blev dannet. Vi har endda haft det herinde i Folketingssalen med noget med udviklingsbistand, og hvordan vi skulle finansiere det. Så jeg beklager, hvis man ikke har fulgt med der fra Moderaternes side. Men det er ikke for meget at forlange at få et seriøst svar på, hvorfor Moderaterne sagde til den danske befolkning, at der ikke var penge til at nedsætte elafgiften permanent, når man få måneder senere med samme økonomiske råderum, som der var dengang, finder ud af, at der er penge til at nedsætte momsen permanent. Det er jo ikke ærlighed så. Så har man jo ikke været ærlig, da man sagde til danskerne, at der ikke var penge til at sænke elafgiften permanent. Det var der penge til. Hvis man så vil prioritere det på noget andet – det er jo en fair prioritering – skal man sige det: Vi vil ikke bruge pengene her; vi vil bruge dem på noget andet. Men det var ikke det, man sagde til danskerne.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg er umådelig stolt over at være en del af en regering, som har kunnet nedsætte skatten på beskæftigelse, sænke elafgiften og samtidig finde penge til en ældrecheck for 710.000 folkepensionister, 750.000 førtidspensionister eller ledige, unge mennesker på su og lærlinge. Det er jeg faktisk rigtig stolt af, hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Så er der en kort bemærkning. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare gerne takke ordføreren, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har haft meget svært ved at forstå Moderaterne og Lars Løkke Rasmussens seneste projekt osv. Men hvis det, man arbejder med, er, at to tredjedele skal være godt og resten kan man leve med, begynder jeg bare at forstå tingene. Altså, jeg er lige ved at sige, at så begynder selv det, Moderaterne har gang i på udlændingeområdet, jo at give mening. Så længe der er to gode, må der også godt være en dårlig. Det er jo en fejlmargen, som er usædvanlig kreativ. Jeg tror, vi skal helt tilbage til Uffe Elbæk eller et eller andet for at finde nogen, der har været ude og arbejde med den slags risici og sådan noget. Men jeg vil bare sige tak. Det er nu, det giver mening for mig. Folketingsvalget er jo lige om hjørnet. Tænk, at vi skulle så langt frem, før jeg begyndte at forstå den måde, man tænker på i Moderaterne: Hvis man har tre æbler, skal bare de to af dem være spiselige. Så gør det ikke noget. Det er fremragende. Tak for det.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nu var det jo ligesom ikke det, jeg sagde. Det, jeg sagde, var, at det her absolut ikke er optimalt. Det blev valgt, at det her skulle gå hurtigt, fordi der er en masse mennesker derude, der ikke har råd til mad og drikke. Jeg troede jo egentlig, at noget af det, Dansk Folkeparti står vagt om, er, hvordan vores pensionister har det. Så det kommer virkelig bag på mig, at hr. Morten Messerschmidt ikke er med til at få sendt de her penge ud til alle de folkepensionister, som hr. Morten Messerschmidt kerer sig om. Prøv at lade det stå.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Ja, jeg tror lige, vi lader det stå, men jeg tror også, jeg lige vender tilbage bare lige for at høre fru Charlotte Bagge Hansen om det, hun sagde. Jeg tror, det var den fjerde hovedsætning i hendes tale – men vi kan jo se det i referatet – at hun sagde følgende: »de 70 pct., der rammer rigtigt med den her check.« Vi var i hvert fald nogle, der hørte det hernede på den måde, tror jeg. Nu er jeg godt nok sproglig student, det anerkender jeg – jeg har mange fejl her i livet – men hvis det kun er 70 pct., der rammer rigtigt, er det så ikke rigtigt forstået, at det må være ca. 30 pct., der rammer forkert?

Værsgo til ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Som jeg siger, er det her jo ikke optimalt; det er ikke ønskescenariet. Det er sådan, det er. Det er præmissen, fordi det skal gå stærkt. Det er præmissen for, at det skal kunne gå stærkt. Det er ikke optimalt. Jeg så hellere, at den ramte 100 pct. korrekt. Jeg håber, at de mennesker, der ikke har brug for den her check, siger nej tak og sender den tilbage eller sørger for at uddele den.

Tak. Så er der en kort bemærkning. Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Det var egentlig ikke min mening at tage ordet, men jeg blev faktisk lidt pikeret over det svar, som ordføreren gav hr. Kim Edberg Andersen. Vi har en fødevarecheck, hvorom ordføreren siger, at man hjælper dem, der trænger allerallermest. Jeg tror, det var sådan, citatet var. Det er altså halvdelen af den voksne danske befolkning, altså i et af verdens allerrigeste lande. Når man udbetaler checks til halvdelen af den voksne befolkning, er der altså ikke noget underligt i, at vi rejser os op og stiller nogle kritiske spørgsmål. Og så synes jeg faktisk, det er ringe at beskylde hr. Kim Edberg Andersen for, at det kun handler om sociale medier, når han stiller de kritiske spørgsmål. Kan ordføreren ikke se, at det faktisk er lidt under lavmålet?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nu var der ikke mig bekendt nogen spørgsmål i det, hr. Kim Edberg Andersen kom med. Det var mere postulater om, hvad Moderaterne mente, og hvordan Moderaternes politik var. I det tilfælde synes jeg, det er grænseoverskridende. Vi sidder og har en debat her om en fødevarecheck, og det relaterer sig ikke til andet end en gisning om, hvad Moderaterne mener, og hvordan Moderaterne politik er. Så nej, det kan jeg ikke, fru Dina Raabjerg.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Så lad os gå et andet sted hen. Ordføreren sagde også: Det her haster – det haster, det haster. Vi kan lige kigge ud ad vinduet, for vi kan jo se, at halvdelen af den danske voksne befolkning ligger og gisper efter mad og drikke ude på Slotspladsen. Det er jo den retorik, der er. Men kan vi ikke godt blive enige om, at det, der haster her, er, at den her check skal ud, så den lander nede i vælgernes lommer, den dag de skal gå ind og stemme i stemmeboksen?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Der er nogle mennesker derude, der ikke har salt til et æg. Det er dem, vi i Moderaterne gerne vil hjælpe. Det er ikke tilfældet for Det Konservative Folkeparti, kan jeg høre. For de mennesker haster det med at få nogle penge, så de har råd til at købe mad. Jeg kender flere af dem. Der bor rigtig mange af de mennesker dér, hvor jeg bor. Det er der, jeg tror, vi nogle gange taber realitetssansen herinde, for vi mangler jo ikke noget. Vi kan gå ned at købe det, vi vil. Men her er der mennesker, der mangler noget og ikke har råd til at give deres børn ordentlig mad med. Derfor synes jeg, det er fornuftigt, at det er en hastebehandling.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne og går videre i ordførerrækken. Det er fru Dina Raabjerg som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Der er sagt mangt og meget allerede fra partierne på det her tidspunkt, så i stedet for at gentage mange af de pointer, der har været, har jeg valgt at lytte til dem, der betaler regningen. Jeg har valgt at kigge på, hvad det egentlig er, danskerne siger, og jeg har plukket lidt af de reaktioner på fødevarechecken, der har været på de sociale medier. De sammenfatter meget godt det her lovforslag. Gert åbner ballet med lidt poesi. Han siger: Skal vælgernes ja købes med holdning og mønt, er fortidens facit sjældent for kønt. Brian er mere praktisk og holder fokus på det, man ellers kunne have fået for alle de her penge. Han siger: Der kunne være ansat vagtværn på Kærshovedgård. Der kunne være ryddet op efter Cheminova. Der kunne være sikret så meget for borgerne. Det her er en valgraket, og der vil være mindre velfærd i den næste finanslov. Coll tager fat i brandslukningselementet i det her forslag og siger: Socialdemokraterne har aldrig dyrket stabil politik. De hopper fra tue til tue. Tænk, om man byggede huse på den her måde, så faldt København sammen ved den mindste rystelse i undergrunden. Ellen sætter fokus på valget af at give checks til folk, som sagtens kan klare sig selv, og hun siger: Vi overvejer kraftigt at booke bord på Noli – det er en af de rigtig fine restauranter, vi har i Ikast – da min mand er berettiget til checken. Det her er jo helt til grin. Min egen svigersøn har skrevet: Dina, din datter er berettiget til en fødevarecheck. Det er helt skørt. Vi er ude at kigge på et hus til 3 mio. kr. Lene holder fast i valgflæskdelen og siger: Det bliver nogle meget dyre stemmer, der fiskes. Alt handler om at beholde taburetterne. Niels forstår ikke, at et borgerligt parti er med her. Han siger: Kan du ikke lige spørge Venstre, om det ikke er på tide at mande sig op og skifte den lyserøde garderobe ud? Jesper sætter fokus på, hvem det er, der får en lang næse med det her lovforslag. Han siger: Der er 42.000 voksne i Danmark uden indtægt, men de får intet. Har du indtægt, kan du få. Har du ingen, kan du gå. Det er altså ikke én type vælger. Det er ikke én politisk fløj. Det er en bred irritation over prioritering, timing og retfærdighed. Dorte sætter fokus på folkestyret og siger: Det vidner om magt i en ikke særlig køn form. Henning er på samme linje og siger: Nødlove og fødevarechecks er skabt til, når landet vakler, ikke til, når meningsmålingerne vakler. Når vi behandler statsfinanser med en hastighed, vi normalt reserverer til nationale katastrofer, er det ikke nødret – det er valgret. Han fortsætter: Nødlovgivning burde være for dem, der ikke kan trække vejret eller ikke kan holde varmen, men her bruger vi nødbremsen til at give middelklassen en check. Det er at devaluere begrebet nød, så det nu blot betyder belejligt før et valg. Jeg er helt stensikker på, at der er nogle mennesker, som får en håndsrækning, en nødvendig håndsrækning her, men det kunne man sådan set også havde givet dem på en helt anden måde, f.eks. ved at lette skatten i bunden eller fjerne momsen på frugt og grønt, som Moderaterne mener at de er de eneste der er gået ud med politik om. For så vil lettelsen komme hver evig eneste måned, når man skal betale sine regninger. Hjælp skal være målrettet. Den skal være ansvarlig, og den skal kunne forsvares, også efter et valg. Med de ord konstaterer jeg, at præcis ligesom de borgere, jeg har citeret her, så bakker Det Konservative Folkeparti ikke op om det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Der er lige et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Dina Andersen-Raabjerg om to ting, for det første: Kan ordføreren ikke bekræfte, at over 99 pct. af dem, der modtager den her fødevarecheck, ikke er millionærfamilier? For det andet vil jeg gerne bede fru Dina Andersen-Raabjerg om at forklare, hvad Det Konservative Folkepartis politik er, når det gælder de pensionister, der bor i almene boliger, ikke har særlig meget pension og ikke har særlig meget formue, og som får den her fødevarecheck, fordi priserne er steget og de har haft en meget stram økonomi igennem lang tid. Hvad er Det Konservative Folkepartis tilbud til dem? For indtil videre er det jo afskaffelse af Arnepension, det afskaffelse af resterne af efterløn, og de skattelettelser, man gerne vil give, kommer ikke de her grupper til gavn. Så hvad er Det Konservative Folkepartis tilbud, fru Dina Andersen-Raabjerg, til de her pensionister, der ikke rigtig har noget at rutte med?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det sagde jeg sådan set i min tale. Jeg sagde, at man jo f.eks. kunne have fjernet momsen på frugt og grønt. Så hjælper man mennesker hver eneste dag.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det vil jo ikke gøre nogen som helst forskel for de pensionister, der lige nu og i de her måneder kæmper med deres økonomi, fru Dina Andersen-Raabjerg. Det kommer ikke til at få nogen betydning for dem. Ordføreren ved udmærket godt, at sådan en momsfritagelse vil tage flere år at gennemføre. Det er det ene. Det andet er, at når fru Dina Andersen-Raabjerg siger, at vi bare kunne fjerne momsen på frugt og grønt, så overser ordføreren, at de store udgifter, som nogle af de her pensionister har haft, de prisstigninger, de har været ramt af, har været på helt andre områder. Så kan fru Dina Andersen-Raabjerg ikke forklare mig: Skal de penge, vi nu giver til de her pensionister, tages tilbage igen – sammen med Arnepensionen og resterne af efterlønnen – hvis blå blok vinder valget?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg kan ikke sige, hvad det er, vi kommer til at gøre efter et valg. Der må man jo se på de terninger, der bliver kastet. Det er ikke noget, vi har i planerne at vi skal gøre. Men faktum er, at her går Socialdemokratiet ud og udbetaler checks til halvdelen af den voksne befolkning. Vi taler ikke om, at man målretter noget som helst. Man målretter ikke noget som helst til nogle af de fattigste i det her land. Det er 2 millioner mennesker! I modsætning til ordføreren var jeg faktisk med til den tekniske gennemgang i morges, og der bekræfter ministeren og ministeriet, at pensionister, som har 20.000 eller 30.000 kr. om måneden i en pensionsudbetaling, altså kan få den her fødevarecheck.

Tak. Så er det hr. Kim Valentin fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for en interessant tale. I Venstre har vi jo haft fokus på at nedsætte skatterne igennem de sidste år. Faktisk er det lykkedes rigtig godt. 16 mia. kr. har vi fundet . Det betyder f.eks., at 250.000 ikke skal betale topskat, og at beskæftigelsesfradraget er steget betydeligt, så alle, der er ude at arbejde, har fået mere. Ser man på det, er det 100 mia. kr., der kommer tilbage over de næste 5 år. Det er 4,5 mia. kr., vi putter tilbage i de lommer, der har fået mindst. Synes Konservative virkelig, at det er for meget? Der kommer 100 mia. kr. tilbage til arbejdende danskere. Det er jo superfedt, at det er sådan. Og så laver vi en lillebitte pakke på 4,5 mia. kr. til at redde de familier, der har fået mindst. Kan man få ordføreren til at flytte kikkerten fra det blinde øje og til det åbne øje?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det var dog det værste sludder, jeg har hørt længe. Man kan jo også godt have givet en skattelettelse til de mennesker, der får en check her. Der vil da være et enormt sammenfald. At der er lavet skattelettelser, er da ikke nogen undskyldning for at udbetale checks til over 2 millioner voksne danskere.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Men det, vi hører her, er jo vrøvlet. Jeg siger jo ikke, at der ikke er nogen, der har fået. Jeg taler om dem, der har fået mest, og dem, der har fået mindst. Det eneste, jeg beder ordføreren tage stilling til, er, at der er nogle, der har fået mindst. Men der lukker Konservative åbenbart fuldstændig af. Ordføreren glemmer fuldstændig at sige: Ja, det er rigtigt, der er nogle, der har fået mindst. Der er nogle, som er blevet påvirket af det, de bruger mest på i deres budget. 31 pct. bruger man på husholdning, hvis man er i en lavindkomstfamilie. Kan Konservative virkelig ikke forstå den problemstilling?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Vi forstår, at der findes studerende i det her land, som næsten ikke har råd til at betale deres fødevarer. De får 1.000 kr. Det er mindre end 100 kr. hver eneste måned. Det er, fordi 2 millioner danskere skal have en check, fordi flere familier herinde i Folketinget skal have en check. Hvis man ville gøre noget for de studerende, kunne man have målrettet pengene til de studerende og givet dem noget mere. Man kunne have hævet su'en, eller man kunne have hævet bundfradraget, hvilket jeg synes vi skulle have gjort. Det er ingen undskyldning for at skrive 2 millioner checks ud.

Tak. Så er det fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne som spørger. Værsgo.

Tak for ordet. Først vil jeg rose ordføreren. Jeg er rigtig, rigtig glad for, at Konservative også gerne vil fjerne momsen på frugt og grønt. Så må jeg også lige sige, at det har de ikke villet hele tiden. Jeg må henlede opmærksomheden på, at jeg havde en tv-debat med en af ordførerens kolleger, der syntes, det var det værste vrøvl, og at man ikke skulle gå ind og ændre ved det her. Det er 2 år siden, så det er nyt, men det er stadig glædeligt. Jeg vil spørge fru Dina Raabjerg: Vil Konservative bede om, at folk skal betale den her check tilbage, hvis Konservative kommer til at sidde i regering efter det her valg? Det drejer sig altså om de her mennesker, der har allerallermindst i Danmark.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Der er to elementer i det, ordføreren siger. Vil vi rulle checken tilbage? Nej, det har vi ikke nogen planer om. Det andet er, at hvad angår de 2 millioner, der har allerallermindst, vil jeg sige, at den her check jo ikke ryger ud til de mennesker, der har allerallermindst; den ryger ud til 2 millioner danskere. Hvis man rent faktisk ville have gjort noget for at gøre fødevarepriserne lavere eller give folk lidt mere råderum, havde man jo brugt nogle andre værktøjer.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Hvad vil fru Dina Raabjerg sige til de pensionister og de mennesker på overførselsindkomst i dag, i forhold til at Konservative ikke ønsker, at de får den her økonomiske håndsrækning? Vil ordføreren fortælle, hvorfor man ikke ønsker, at de får den her håndsrækning?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Vi vil gerne give folk, der mangler noget, noget. Det er der ikke noget problem i. Vi vil gerne lette skatten i bunden, som vil komme dem, der har mindst, til gode, men det giver ingen mening, det giver simpelt hen ingen mening at klatte 4,6 mia. kr. ud og fordele dem til mere end 2 millioner voksne danskere. Det er ikke at tage tingene alvorligt, det er ikke at føre en langsigtet politik.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti. Værsgo.

Det her forstår jeg ikke. Det kan være, at ordføreren kan hjælpe mig. Regeringen kan ikke blive enig med sig selv om en momsnedsættelse – om det skal være en generel momsnedsættelse, som Venstre vil have, eller om det skal være på grønt, som Moderaterne vil. De kunne ikke blive enige internt i regeringen. Så vælger de at nedsætte en arbejdsgruppe, en ekspertgruppe, som skal kigge på det, og så laver de en politisk aftale om at nedsætte en ekspertgruppe, som skal kigge på det, og som skal komme med en rapport til efteråret. Det behøver man da ikke nogen som helst politisk aftale for at gøre. Betingelsen for, at man så kan gå ind og være med i den politiske aftale, er, at man skal gå med til, at det her makværk skal hastebehandles. Og så går Konservative ind og siger: Nå ja, vi vil da gerne lige hjælpe regeringen ud af den kattepine, at de ikke internt kunne blive enige om, hvad der skulle ske med momsen. Hvorfor gik man med til at hastebehandle det her? Vi kan se på høringssvarene, bl.a. fra ATP, at der er flere, der siger, at det her kommer til at give kæmpestore problemer, fordi Folketinget endnu en gang vil haste noget igennem.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det er jo faktisk meget nemt at svare på. Der findes to slags partier. Der er dem, der altid stemmer nej, og så er der dem, der prøver at gå ind og fjerne tidslerne. Betingelsen for at være med i at starte arbejdet med momsen har været, at vi har sagt ja til den her procedure. Vi kunne godt have sagt nej, men så havde vi ikke fået nogen indflydelse.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jo, men med al respekt virker den logik ikke, for man er jo ikke med i det her omkring fødevarechecken. Så ens egen logik holder ikke her. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget andet. Den her rapport skulle komme engang i andet halvår, dvs. i september eller oktober måned. Ifølge valgloven skal der udskrives valg engang i oktober til afholdelse inden den 2. november. Der vil jo, inden man har nået at forhandle om den her moms, være udskrevet valg. Det vil sige, at der er valgt et nyt Folketing, et nyt flertal, som vi ikke ved noget som helst om. Regeringen havde jo ikke brug for en politisk aftale for at nedsætte den arbejdsgruppe, der skulle kigge på det. Jeg forstår simpelt hen ikke, at Konservative lod sig spænde for den her vogn. (Den fg. formand (Bjarne Laustsen): Ja tak!). Kudos til regeringen for, at man har fået Konservative til det.

Tak! Taletiden er udløbet. Det er nu ordføreren. Værsgo for en besvarelse.

Jamen jeg er sikker på, at listen over, hvad det er, ordføreren ikke forstår, er ganske lang. Men her spørger ordføreren, hvorfor vi så ikke var med i aftalen om fødevarechecken. Det er nok, fordi vi ikke har kunnet få noget ændret i den forhandling. Faktisk er der ikke blevet flyttet noget. Vi ville aldrig kunne stå på mål for, at der kommer 2 millioner checks ud.

Tak. Så er det hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet som spørger. Værsgo.

I sit svar til hr. Frederik Vad sagde fru Dina Andersen-Raabjerg, at man ikke ville sige, hvad man ville gøre efter et valg i forhold til pensionister, og det svar studsede jeg over. Så kan vi ikke få et klart svar? Hvis der nu lige om lidt kommer et folketingsvalg, vil man så rulle nogle af de checks eller alle de checks, der er udstedt til folkepensionister, tilbage?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jamen man kan jo ikke rulle checks, der allerede er udbetalt, tilbage.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Men nu tænker vi os bare den hypotetiske situation, at der faktisk blev udskrevet folketingsvalg i næste uge. Nu leger vi bare med tanken. Så vil det jo være sådan, at pengene først kommer til udbetaling på den anden side af et folketingsvalg. Igen vil jeg sige, at det er en hypotetisk situation. Lad os så sige, at Konservative får 90 mandater. Hvad vil Konservative så gøre? Vil man rulle checken tilbage?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det har jeg sådan set lige svaret på. Jeg svarede faktisk også på det over for fru Charlotte Bagge Hansen: Det har vi ingen planer om.

Tak. Så er det hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet som spørger. Værsgo.

Tak, og tak til fru Dina Andersen-Raabjerg for talen. Jeg har en præcisering, og så har jeg et spørgsmål. Præciseringen er til det her, som fru Dina Andersen-Raabjerg siger, med, at man kunne have taget de her penge og så brugt dem på at ansætte vagter ovre ved Kærshovedgård. Der vil jeg bare gerne bede ordføreren om at bekræfte, at det her er et engangsbeløb, vi udbetaler i år til nogle mennesker i en svær situation. Det vil sige, at man godt kunne vælge at ansætte vagter ovre ved Kærshovedgård; de skulle så bare fyres ved nytår. Så det, ordføreren siger, passer ikke der – eller hvad? Det andet er om de her pensionister, som jeg tror er en lidt sjælden gruppe, som fru Dina Andersen-Raabjerg taler om, altså pensionister med 25.000-30.000 kr. om måneden, men uden nogen større opsparing. Hvor mange mennesker anslår Det Konservative Folkeparti og fru Dina Andersen-Raabjerg der er tale om der? Det kan ikke være ret mange.

Tak. Lige inden ordføreren svarer, har jeg fået at vide, at ordføreren hedder Dina Raabjerg. Derfor er det den korrekte benævnelse at bruge fremadrettet. Så er det ordføreren for besvarelse. Værsgo.

Nu mistede jeg jo helt tråden. Ordføreren nævner Kærshovedgård. Hvis ordføreren sådan virkelig havde lyttet efter, hvad det var, talen gik ud på, så var det en lang række af citater, som borgere har lavet på Facebook omkring det her. Det er sådan set ikke mig, der siger, at man kunne bruge pengene sådan. Jeg prøver bare at illustrere, hvad det er for en reaktion, som er uden for det her lokale.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det synes jeg er lidt underligt, for det betyder jo, at ordføreren vælger at tage en information, som ordføreren, må man forstå, udmærket godt ved er forkert, og så tage den information med op på landets fineste talerstol og gentage den. Det synes jeg er lidt vildt. Men fred nu være med det. Kunne ordføreren så ikke bare svare på det andet spørgsmål, som var om de her pensionister, som har 25.000-30.000 kr. om måneden uden nogen større opsparing? Hvor mange pensionister i Danmark anslår ordføreren der er tale om der?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det ved jeg ikke, men det kunne vi jo tage og stille ministeren et spørgsmål om. Så kunne vi få svar på det. Faktum er jo, at her bruger vi 4,6 mia. kr. én gang. Det kunne jo godt være, vi kunne have ansat vagter ved Kærshovedgård de næste 20 år for de penge, hvis det var sådan, at vi havde strakt dem ud over en længere periode. Det er muligt, at vi her udbetaler dem én gang. Det skulle man så måske heller ikke have gjort.

Tak. Så er det hr. Sigurd Agersnap fra SF som spørger. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Ordføreren fik undervejs sagt, at hvis man ville hjælpe studerende, var det måske en bedre måde at bruge pengene på at hæve su'en. Mit spørgsmål er bare: Er det konservativ politik at hæve su'en? Det er nyt for mig.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nej, det er det ikke. Vores politik er at lette skatten i bunden.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det synes jeg meget godt viser det, der er udfordringen i den her debat. For højrefløjen bliver ved med at sige, at pengene ikke er målrettet godt nok, og at man kunne have gjort det på andre måder. Men når det kommer konkret til, hvordan man kunne hjælpe den studerende, hvordan man kunne hjælpe pensionisten, og hvordan man kunne hjælpe ham på kontanthjælp eller hende på dagpenge, så vil man på højrefløjen faktisk ikke være med. Så er det faktisk ikke ens politik at bruge pengene der. Det er bare noget, man bruger som et eksempel, men man vil ikke reelt gøre det.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Faktum er, at det her forslag handler om at sende checks ud. Det handler om at sende penge ud til befolkningen. Det handler jo ikke om at løse et problem omkring høje fødevarepriser. Vi gør alt det her til et spørgsmål om fordelingspolitik, men det er jo ikke et spørgsmål om fordelingspolitik. Det handler om at putte penge ud lige før et valg i stedet for at lave en langsigtet politik, der løser de grundlæggende problemstillinger.

Tak. Så kom der lige en ekstra spørger. Det er hr. Thomas Monberg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg synes, at ordførerens sidste kommentar var spændende: Det handler om at løse en fordelingspolitik. Hvordan vil ordføreren gøre det? For det synes jeg ikke rigtig at man har været inde på i talen. Er det ved at sænke skatten i bunden? Det får pensionisterne vist ikke ret meget ud af. Så hvordan vil man hjælpe de her mennesker, som står og har meget svært ved at have råd til at købe smør, mælk og oksekød? Det er også blevet nævnt i salen i dag. Hvordan vil man gøre det fra Konservatives side?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Min pointe var, at når man begynder at sende fødevarechecks ud på den måde og taler om, at der er nogle, der ikke har råd, handler det om fordelingspolitik. Det handler ikke om at løse det, der rent faktisk er problemet, nemlig at vi har nogle høje fødevarepriser. Det var det, der var min pointe.

Tak. Spørgeren.

Hvordan vil Konservative løse det?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Det ved jeg ikke hvordan vi vil løse. Det er ikke os, der er kommet med det her tåbelige forslag om at sende en check ud. Men det, vi gerne vil, så folk kan få en lettelse i deres økonomi, er at lette skatten i bunden. Det ville gælde for alle danskere.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Vi siger tak. Så er der sket det, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten er blevet enige om noget, og det, de er blevet enige om, er at bytte om i ordførerrækken, og det accepterer formanden. Derfor er det først hr. Morten Messerschmidt som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det er i sandhed en dag, hvor skæl falder fra vore øjne. Ikke alene kan Enhedslisten og Dansk Folkeparti i god demokratisk sans blive enige om det, og tak for det, men det er formodentlig også første gang i 3 år, at jeg begynder at forstå den her regering. Det er jo ikke mindst fru Charlotte Bagge Hansens fortjeneste. Jeg forstår, at når man sender salver af sted derud i det danske samfund, siger man: Hvis bare syv ud af ti rammer plet, så pjat være med de tre andre. Det giver jo fantastisk god mening, og det vil jeg glæde mig til at høre meget mere om i valgkampen. Jeg er måske en af de få, der faktisk havde forudset de 30 pct., for jeg tænkte, at der er et eller andet galt med hele den debat, vi har i øjeblikket. Nu har vi haft den her regering i, jeg ved ikke hvor lang tid, og det har været Arnes tur. Det har været minkavlernes tur. Det har været konsulenternes tur. Det har også været bonusbosserne ude i kommunernes tur. Det har været ulandenes tur; det er det hele tiden. Jeg så lige, at udenrigsministeren den anden dag var nede at åbne nogle elbusser i Rwanda. Det er jeg sikker på at de bliver rigtig glade for. Det har været Ørstedaktionærernes tur. Der var ordentlig bonus på gevinsten, da amerikanerne lukkede ned for vindmøllerne. Det har været de egyptiske kokkeelevers tur. Det har været syrernes tur. Det har været de islamiske mødre fra Islamisk Stats tur. Det har været alle dem, der hader vores helligdages, tur. Det har været klimatossernes tur og KVINFOs og alle de skøre ngo'ers tur. Men det har endnu ikke været rockernes tur. Der er jo bare en gruppe der, der er blevet glemt. Hånden på hjertet vil jeg sige, at det jo heller ikke rigtig har været millionærfamiliernes tur. Og hvis vi skal være helt ærlige, må vi spørge: Hvor mange folketingsmedlemmer har følt, at de har fået sociale overførsler inden for de sidste 3 år? Jeg synes også, der er en gruppe, der er blevet glemt der. Så jeg forstår jo godt, at man har valgt at skære den der. Der, hvor det springer lidt i øjnene, er, at det nu endnu en gang er de ikkevestlige indvandreres tur. De har jo trods alt haft katjing på øverste hylde de seneste 3 år i forvejen. Men det er jo det, det handler om. Og der må man bare sige, at det er det, der gør forskellen; altså, vi kan nok blive enige om, at Arne havde ret til sin tidlige tilbagetrækning, men på alle de andre områder ser vi nok lidt anderledes på det. Dansk Folkeparti var formodentlig det første parti, der tog alvorligt, at fødevarepriserne steg. Det er de så blevet ved med i 4 år, 4 lange år, hvor regeringen ingenting gjorde. Man kunne næsten håbe på, at vi kunne ændre grundloven, sådan at vi kunne holde folketingsvalg måske hvert år. Det tror jeg ville gøre det mere interessant og måske også sandsynligt, at regeringen så tænkte på danskernes ve og vel hvert år. For det er jo helt tydeligt, at timingen, i forhold til hvordan den her check er kommet til verden, hænger snævert sammen med, at der skal være folketingsvalg om kort tid. Måske kan man ovenikøbet overveje at sende fødevarechecken og valgkortet ud sammen, sådan at man sparer portoen. Det er blevet ret dyrt at sende breve i det her land. Jeg ved det ikke. Vi ser i hvert fald sådan på det, at man skulle have gjort noget meget mere strukturelt. Man skulle for længe siden have gjort, ligesom svenskerne og tyskerne i øvrigt har gjort, nemlig sænket fødevaremomsen, fjernet afgifter og de her regler især med klimaet i fokus, som gør det meget, meget dyrt både at producere, men jo også at fragte fødevarer rundt i Danmark. Man har lavet en regel for vejtransport med lastbiler, der skal køre varerne rundt til supermarkederne. Det skal beskattes. Man har lavet plastik- og emballageafgifter, en emballageafgift, som er fuldstændig skør, og hvor prisen for at administrere den er seks gange dyrere end det, man betaler for. Det her land er jo efterhånden, tror jeg, det mest afgiftsforgiftede land i Europa. Der synes vi, man skulle have grebet ind. Men selvfølgelig er det godt for de der 70 pct., der får en check, som fru Charlotte Bagge Hansen er inde på. Det bakker vi sådan set også op om i forhold til folkepensionister, førtidspensionister og nu også lærlinge; det er vi glade for. Tak til hr. Thomas Skriver Jensens far. Det er sjældent, at vi er enige om noget, men det er dejligt, at hr. Claus Jørgensen og jeg har kunnet kæmpe en fælles sag på det her område. Det er godt, det kommer ind. Det er også fint lige at få et ændringsforslag ind, så vi siger, at dem, der ikke bare ikke er danske statsborgere, men faktisk har ulovligt ophold i Danmark, også lige bliver taget af. Det var godt. Det var lige ved at være deres tur – lige ved at være deres tur. Det er imponerende. Vi kommer til at stemme nej til det her forslag, og når det er vedtaget, kommer vi til at love danskerne, at vi selvfølgelig respekterer de 70 pct. efter et valg, men vi kommer til gengæld til at gøre alt, hvad vi kan, for at rette op på de 30 pct. Så det bliver vores store arbejdsopgave. Jeg forventer, at valget er afviklet omkring den 26. marts. Det kan godt være, jeg så lægger påsken lidt til side og giver den fuld tryk, men vi skal nok nå det inden den 1. maj. Der får ministeren til gengæld masser af tid til at holde 1. maj-taler. Tak for ordet.

Tak for talen. Der er en kort bemærkning til hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak til hr. Morten Messerschmidt for en humoristisk tale. Det er partilederen jo garant for, og det er jeg også glad for. Hvis man skal koge hele den her debat ned til, hvad den egentlig handler om, så er det jo, hvad de politiske tiltag, man tager, betyder for det, der sker for helt almindelige danskere nede ved køledisken. Det er det, der er det vigtige, og det antager jeg også at ordføreren og jeg er enige om. Når det her er stemt igennem, kan en børnefamilie, som får fødevarechecken, en eller måske to gange om ugen resten af året kunne få spaghetti med kødsovs, hvis det er det, man har lyst til. Det er den konkrete forandring, det her forslag kommer til at give. Og så bliver det jo lidt interessant, for der var faktisk et konkret forslag fra hr. Morten Messerschmidt i forhold til det her med momsen. Hvis nu man antager, at han har ret, og der har været afholdt folketingsvalg den 26. marts, og vi får en borgerlig regering, og hr. Morten Messerschmidt får en ministerpost, hvor meget kan folk så gå ned og købe i resten af 2026 for det, hr. Morten Messerschmidt vil give? Altså, hvad får man i år netto ud af hr. Morten Messerschmidts løsning?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Man får lidt mere. Det er klart, at det får vi regnet ud til andenbehandlingen. Men det, der er vores tanke, er, at vi starter med at sige, at det kun er danske statsborgere, der får den her check. Så fjerner vi millionærfamilierne, og så fjerner vi de vanekriminelle, og de penge, vi sparer der, vil vi så gerne lægge oven i det, som førtids- og folkepensionisterne får. Så om den så præcis kommer op på 3.000 kr. eller 3.500 kr., ved jeg ikke, men det forventer jeg at ministeren vil være i stand til at regne ud. Må jeg så ikke bare sige noget. Nu ved jeg jo ikke, hvor hr. Thomas Skriver køber sit hakkede oksekød, men hvis han er i stand til for 2.500 kr. om året at købe hakket oksekød til en familie på en voksen og tre børn, så vil jeg gerne vide, hvor han handler, for det er billigere end der, hvor jeg handler.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Medmindre jeg husker meget forkert, er der tale om 5.000 kr. Det var det, mit regnestykke gik på. Det kan være, jeg husker forkert, og i så fald skal jeg beklage over for ordføreren. Ordføreren nævner nogle ting, han gerne vil ind og ændre. Bl.a. vil han trække en hel masse mennesker – som vi jo sådan set er enige om ikke er dem, det er hensigten at hjælpe – ud af det her lovforslag. En meget vigtig pointe for os er, at det her skal gå hurtigt. Hvor lang tid anslår ordføreren det kommer til at tage, hvis man vil trække de her mennesker ud? Og med henvisning til nogle af de taler, ordføreren tidligere har holdt på talerstolen, hvor mange mennesker skal man så ansætte i Skatteministeriet for at kunne lykkes med det?

Tak. Værsgo til ordføreren.

For at svare på det sidste først vil jeg sige, at det vil den nuværende embedsstab bestemt kunne håndtere. For at svare på det første nu vil jeg sige, at ifølge forretningsordenen skal der, når man ikke hastebehandler, gå mindst 30 dage fra fremsættelsen til tredjebehandlingen, og hvis valget er afviklet den 26. marts, så kommer det til at passe udmærket. Men man kunne jo forestille sig, hvis vi får et borgerligt flertal, at de borgerlige partier – og måske ovenikøbet Socialdemokratiet – var villige til at vise den nye regering den samme generøsitet i forhold til en hastebehandling; det ved jeg ikke. Men man kan sige, at det rent faktisk ville være noget, der hastede, for ellers får Fasar og alle de andre lømler jo checken, og det gider vi ikke have.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Kim Valentin fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg blev bare lidt nysgerrig, for det er første gang, jeg stifter bekendtskab med ordførerens forslag til erstatning af den her fødevarecheck. Kunne Morten Messerschmidt forklare lidt mere tydeligt, hvad det præcis er, der skal erstatte den fødevarecheck, som vi ser behandlet her? Hvad er det præcis, man fra Dansk Folkepartis side vil gøre i forhold til folkepensionister, kontanthjælpsmodtagere, su-modtagere og børnefamilier, altså alle mulige af de her grupper? Hvad er det, man vil gøre fra Dansk Folkepartis side? Det bliver jo ikke sagt i talen, men talen var humoristisk; det må jeg jo anerkende.

Så bruger vi tiltaleformen hr. Så er det værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Der er nogle grupper, som vi helt åbenlyst synes fortjener en håndsrækning: Førtidspensionisterne, folkepensionisterne og folk på forskellige ydelser, hvor man ikke kan arbejde. Det er helt rimeligt, når vi taler om danske statsborgere. Vi taler jo selvfølgelig ikke om alle de der udlændinge som Fasar og kompagni på førtidspension, men danske statsborgere. Og vi vil gerne gøre checken højere for dem ved at tage penge fra de mange tusinde udlændinge, som vi ikke mener skal have den her ydelse. Vi vil gerne gøre den højere for dem ved at sige, at rockere og bandekriminelle, som man jo har i statistikker osv. osv., altså folk, der ernærer sig ved helt åbenlyst organiseret kriminalitet, ikke skal modtage den her. Vi synes egentlig også, at det er fjollet, at man giver den til danskere, der bor i udlandet, hvor der ikke har været de samme stigninger i fødevarepriserne. Så vi vil gerne pille det ud. Og hr. Kim Valentin vil kunne se det på torsdag, når vi andenbehandler forslaget, for vi stiller det som ændringsforslag. Det er de samme ændringsforslag efter et valg, vi så gerne vil fremføre, og de penge, vi sparer der, giver vi så til de danske førtids- og folkepensionister som et ekstra bidrag. Så der er to checks: Der er regeringens røde, skøre rockercheck, og så er der en blå, smuk, højere og mere fornuftig check.

Tak. Så er det spørgeren, værsgo.

Tak for det. Nu gav jeg jo faktisk en mulighed for, at ordføreren, hr. Morten Messerschmidt, kunne være mere præcis, men det blev ordføreren ikke. Altså, hvor stor er sådan en check? Er det det dobbelte, eller er det det halve? Og hvordan vil Morten Messerschmidt undgå, at nogle, der er berettiget til kontanthjælp i dag, ikke får den her check, fordi de tilfældigvis tilhører en anden etnisk gruppe end etnisk dansk?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Vi taler slet ikke om etnicitet. Altså, jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad folk tror på, eller hvordan de ser ud. Vi taler om, om folk er danske statsborgere eller ikke er danske statsborgere. Jeg tror egentlig, man kan sige det på den måde, at det er ca. 30 pct., der ikke får den. Det har fru Charlotte Bagge Hansen og Moderaterne jo allerede defineret for os. Der er 70 pct., som vi er glade for, kan jeg forstå, og så er der 30 pct. Så man kan jo bare lægge de penge oveni. Men det får vi beregnet. For jeg går ud fra, at regeringen ikke bare japper det her igennem; så vi får det jo beregnet. Hvis man gennemfører vores ændringsforslag og lægger dem oveni i den resterende gruppe, hvor stor er ydelsen så? Så jeg er helt overbevist om, at hr. Kim Valentin får det endelige svar på kroner og øre inden tredjebehandlingen.

Tak. Så er det hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet som spørger. Værsgo.

Tak for det. Den her fødevarecheck, som 700.000 folkepensionister får gavn af, er lavet primært for deres og andre i lignende situations skyld, og det, at der er nogle enkelte, fordi der skal tempo på her, skidte karle på førtidspension, som ikke skulle have haft den, som får den, er jo ikke hovedproblemet, hr. Morten Messerschmidt. Det, der er hovedproblemet, er, at der er nogle bandemedlemmer, der overhovedet får førtidspension. Det er hovedproblemet! Problemet er ikke, at de får en check på 2.500 kr., men at de får 22.000 kr. hver måned. Det, der er udfordringen ved hr. Morten Messerschmidts tale, er, at den overhovedet ikke adresserer det faktum, at det er den her regering, der revurderer 5.000 førtidspensioner. Det er den her regering, der tager førtidspensionen fra bandemedlemmer, det er den her regering, der har sørget for, at man ikke kan lave store opsparede formuer, når man som Fasar er indlagt i psykiatrien, når man får alt betalt af det offentlige. Det er den her regering, der gør det. Da Dansk Folkeparti havde magten, gjorde man intet for at tage førtidspensionen fra bandemedlemmer, man gjorde intet for at revurdere førtidspensionssager. Hvorfor er det, at hykleriet er så mageløst, hr. Morten Messerschmidt?

Tak! Så er det ordføreren. Værsgo.

Det sidste ved ordføreren godt. Det var, fordi Dansk Folkeparti dengang var de eneste, der ønskede det. Så har ordføreren bl.a. påvirket sit parti, og nu kan vi lave nogle ting sammen. Men jeg vil godt vende det lidt om. Det store spørgsmål er jo: Hvis ikke man mener, at de her mennesker bør få førtidspension, hvorfor skal de så have en yderligere bonus? Hvis man mener, at det er forkert, at de får førtidspension, og det er vi så enige om – og så skal jeg nok lade være med at angribe, hvorfor man ikke gør noget ved det og sådan nogle ting, der er jo al muligt såsom Moderaterne og internationale konventioner – må man da også mene, det er forkert, at de lige får 10 pct. bonus oveni.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Vi har fået lovforslag igennem Folketinget, og noget af det træder i kraft her den 1. marts, hvor vi tager de her førtidspensioner fra de her slemme karle. Men en af grundene til, at der er et par forkerte folk, der er med på det her lovforslag, er jo, at vi ikke vil tage 700.000 folkepensionister som gidsel, hr. Morten Messerschmidt. Vi vil have de her penge ud til pensionisterne nu, altså til de mennesker, der ikke har nogen formue, de mennesker, der sidder i almene boliger rundtomkring og har kæmpet med at få enderne til at hænge sammen, og hvis ikke de skal tages som gidsel, fordi vi ikke gider ansætte en helvedes masse, undskyld, en hulens masse djøf'ere til at sidde og tage enkelte skidte karle ud, er vi jo nødt til at få det her lovforslag igennem hurtigt, hr. Morten Messerschmidt. Det, som er konsekvensen af hr. Morten Messerschmidts tilgang, er jo, at de her 700.000 folkepensionister skal vente endnu længere tid. De skal vente endnu længere tid på at få en økonomisk håndsrækning, for at hr. Morten Messerschmidt kan ansætte nogle djøf'ere til at rode rundt i lovforslaget.

Tak. Vi bruger ikke bandeord her i Folketingssalen. Værsgo til ordføreren.

Det var på nær den lille faux pas en rigtig flot lille tale, hr. Frederik Vad fik holdt, men desværre fuldstændig uden hoved og hale i forhold til det, vi taler om. For det, man bare skal gøre, er at sige: Sociale ydelser i Danmark tilgår kun danske statsborgere. Det er jo logisk. Det er nærmest kognitivt tåbeligt at mene det modsatte. Prøv at forestille jer, at man sagde: Sociale ydelser i Danmark er for alle. Så ville vi jo hurtigt løbe tør, men det er det, som Socialdemokratiet og kompagni har ledt os ind på. Så vores forslag er bare, at det skal være betinget af dansk statsborgerskab, og så kan man lade udlændinge, der kommer hertil, tjene deres egne penge, og ellers kan de bare rejse hjem.

Tak. Så er det fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet som spørger. Værsgo.

Tak, og tak for en meget levende tale. 146 personer er det antal, vi taler om, der er dømt efter bandeparagraffen. Det må være heriblandt, at hr. Morten Messerschmidts benævnte rockere og bandemedlemmer også er. Vi har ret mange folkepensionister og pensionister og mennesker på overførselsindkomster, der har brug for den her check, som så skal tages som gidsler for 146 personers skyld. Jeg bliver nødt til at spørge hr. Morten Messerschmidt, hvad jeg så skal sige, når jeg kommer der, hvor jeg kommer fra på Vestegnen, til de pensionister, der vitterlig ikke har noget andet end deres folkepension og den lejlighed med boligsikring, de bor i. Nu skal de tages som gidsler for 146 personers skyld, og så skal de vente. Hvor længe skal de det?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Hun kan jo starte med at sige, at hun ikke har forstået noget som helst. Det ville være det mest sande, hun indtil videre havde sagt. For der er fire ændringsforslag. Det ene handler om rockere og bandekriminelle, og det er meget enkelt, for det findes i et selvstændigt register ovre i Justitsministeriet, så det er bare at tage dem ud. Derudover er der alle dem, som ikke er danske statsborgere. Altså, der er 119.000 indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund, som modtager den her check. Nogle af dem er så danske statsborgere – ordføreren kan så kigge indad og overveje, hvorfor de er blevet det – men der er 119.000 med en ikkevestlig baggrund. Der siger vi i hvert fald: Dem, der ikke har dansk statsborgerskab, piller vi fra. Det er ret nemt at finde, for der er nogle andre forhold, der gør, at man meget nemt i registrene kan finde folk, som har et dansk statsborgerskab eller ikke har dansk statsborgerskab. Det er ikke noget, der kræver utrolig mange djøf'ere. Så er der danskere, der er bosat i udlandet. Det er også ret nemt at finde ud af. Der er et register over dem, for man kan se, når man udbetaler deres folkepension, at de bor i et andet land. Så det, som ordføreren skal sige til folkepensionisten ude på Vestegnen, hvor jeg i øvrigt også har privilegiet at være valgt, er undskyld: undskyld for, at man kom for sent, og undskyld for, at man lavede noget, der var for dumt.

Tak. Så er det spørgeren. Værsgo.

Tak. Jeg vil starte med en kommentar. Jeg har egentlig altid talt ordentligt til ordføreren, så at ordføreren starter ud med at sige, at jeg »ikke har forstået noget som helst«, og taler voldsomt ned til mig med en eller anden fuldstændig megaloman tone, vil jeg gerne have mig frabedt fra ordføreren. Jeg taler pænt og anstændigt og respektfuldt over for enhver ordfører herinde. Jeg skal bede om det samme. Jeg skal ikke sige undskyld ude på Vestegnen. Jeg er som valgt derude lige så engageret og lige så interesseret i, at hver eneste enlige forsørger og hver evig eneste pensionist derude har den mulighed for at få den håndsrækning, regeringen kommer med.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, hun skal sige undskyld. Jeg synes, hun skal sige undskyld for at have haft en regering og støttet en regering, som jeg faktisk tror er nede på kun at have 1 mandat tilbage. Det tror jeg. Alle andre er smuttet. Er der ikke kun 1 mandat? Altså, der er 1 mandat tilbage, ellers falder flertallet. Så det er faktisk ordførerens mandat, der er afgørende for, at den her regering har siddet der. Det er en regering, som i 4 år har siddet og kigget ind i væggen, mens folkepensionisten ikke har kunnet købe den mad, som vedkommende har brug for, nede i supermarkedet – 4 år, og så kommer man 4 minutter i valgkamp! Det synes jeg faktisk er forargeligt. Det synes jeg faktisk fortjener at få et par alvorsord med sig.

Tak, så et det hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet som spørger. Værsgo.

Regeringen har lagt vægt på at benytte sig af eksisterende systemer for at få pengene hurtigere ud. Er hr. Morten Messerschmidt med sin lange, fine uddannelse bevidst om, at det, han foreslår, vil kræve, at man bygger nye systemer og indfører nye hjemler for at kunne udbetale midlerne?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nej, heldigvis, for med de 19.000 flere administratorer, som den her regering har ansat, er der givetvis nogle, der er i stand til at håndtere det udmærket, når vi f.eks. taler om at sortere mellem danske statsborgere og ikkedanske statsborgere, i forhold til om folk fremgår af Kriminalregisterets afsnit om bandekriminalitet eller ikke gør. Det var 146, kunne jeg forstå, og jeg vil godt sætte skærtorsdag af til bare at tælle dem op, hvis de mangler arbejdskraft derovre, så det er ikke noget, der kommer til at tage lang tid. Det, der til gengæld kommer til at tage lang tid, er at forklare danskerne, hvorfor regeringen har forsømt det her i så mange år, og hvorfor man, når man så endelig handler med en valgkampscheck, kommer på banen med noget, hvor 30 pct. ifølge regeringens egne repræsentanter går i de forkerte lommer. Det kommer til at tage lang tid, men heldigvis har vi jo en hel valgkamp, ikke? Der er en måned til den 26. marts, så vi har tiden.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Hr. Morten Messerschmidt taler jo imod bedre vidende, for hr. Morten Messerschmidt har jo siddet med i forhandlingerne og ved godt, at det, som han foreslår, vil betyde, at pensionister ikke får penge ud i år. Der er masser af fine ord og god retorik og alt muligt; man taler i øvrigt meget, meget grimt til fru Maria Durhuus af en eller anden meget mærkelig årsag. Sandheden er jo, at det, som hr. Morten Messerschmidt foreslår, vil betyde, at der ikke er nogen pensionister, der får nogen penge ud i år, og så er vi jo lige vidt.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg ved ikke, om man kan tale imod bedre vidende ved at være imod bedre vidende, men det er jo i givet fald det, der er tilfældet. Selvfølgelig kan man få de her penge ud i år, og selvfølgelig kunne vi behandle en hastelov inden den 1. maj, hvis det endelig er det, der er brug for. Til det der med, at jeg sad med ved forhandlingsbordet, vil jeg sige, at det jo er en løgn. De konkrete forslag bliver fremlagt til andenbehandlingen på torsdag. Det gør de. Meget kan spørgeren forhindre os i, men jeg håber da ikke, at han endnu er nået dertil, at han kan forhindre os i at stille ændringsforslag i Folketingssalen. At mene noget andet er da det mest afsindige, jeg nogen sinde har hørt! Vi stiller konkrete ændringsforslag. Hvordan kan det være mere konkret?

Tak! Taletiden er gået, hr. Morten Messerschmidt. Vi diskuterer ikke indbyrdes midt under talen. Derfor skal jeg give ordet til hr. Thomas Monberg som spørger fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg skal nok prøve at lade være med at sige noget, når jeg ikke har ordet. Jeg gik og troede, at en borgerlig regering ville skabe mindre bureaukrati, og nu har vi lige hørt, jeg ved ikke hvor mange forskellige undtagelser. Hvornår ville pensionisten og førtidspensionisten få de penge, som hr. Morten Messerschmidt synes de skal have? For vi prøver at give dem de penge nu.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det kommer an på, hvilken førtidspensionist der er tale om. Førtidspensionisten med dansk statsborgerskab får det 1. maj, mener jeg at der står i lovforslaget, og førtidspensionisten uden dansk statsborgerskab får det aldrig. Vi synes, at danske velfærdsydelser skal være reserveret til danske statsborgere. Hvis udlændinge kommer her til vores land, skal de være i arbejde. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi skal gå og betale verdens højeste skat for så at omdanne landet til et eller andet globalt socialkontor, så ja, 1. maj.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tidligere var ordføreren jo også inde på det her med statsborgerskab, og det blev nævnt igen. Der bliver også nævnt nogle navne på nogle borgere, hvor jeg tror man sætter det i forbindelse med svindel og bandekriminalitet og andet. Jeg er ikke den, der nævner navne herinde; det må man selv stå inde for, hvis man gerne vil det. Men den person, der blev nævnt, er jo dansk statsborger, og allerede dér kan man godt se, at det her skaber det bureaukrati, som hr. Benny Engelbrecht er inde på. Derfor vil det jo ikke ende med, at førtidspensionisten blev hjulpet med pasta bolognese, som ordføreren har ytret rigtig, rigtig meget om. Det har vi jo netop gjort ved at sænke elafgiften og prøve at sænke skatterne.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Der er to svar på det spørgsmål. Nu bevæger jeg mig lidt ud på tynd is, for jeg er ikke helt hundrede procent sikker på, om den navnkundige Fasar fra »Den Sorte Svane« rent faktisk er dømt efter bande og rocker-bestemmelserne i straffeloven. Det er der i hvert fald en vis sandsynlighed for, ikke sandt? Så det er i hvert fald én vej at gå for at undgå den type mennesker, og jeg kan forstå, at der var 146 af dem. Men så er der den anden vej, og den handler om, at ordføreren selv bærer ansvaret, for i den her folketingssamling har vi jo stemt om at fratage den navnkundige Fasar fra »Den Sorte Svane« hans statsborgerskab, og der stemte ordføreren nej.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. ( Morten Messerschmidt (DF): Og igen tak til Enhedslisten for generøsiteten, det var meget venligt.) Vi siger tak til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Vi går nu videre i den normale ordførerrækkefølge, og det er hr. Peder Hvelplund som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand, og velbekomme til hr. Morten Messerschmidt. Jeg beklager, hvis der er nogle, der blev bibragt den vildfarelse, at det skulle have betydet, at Dansk Folkeparti er blevet større end Enhedslisten. Det sker naturligvis ikke, og det her er kun sket, fordi Dansk Folkeparti pænt har spurgt om lov og derfor fik lov til at få pladsen foran i talerrækken. Uanset om vi er født her eller kommet hertil, og uanset om vi bor i en almen boligblok i København, et lille hus i Brønderslev eller i en lejlighed i Odense, så deler vi det samme håb. Vi ønsker en tryg hverdag, vi ønsker, at vores børn trives, og vi ønsker at kunne lægge sund mad i kurven uden at mærke uroen, når vi når kasseapparatet. Men den tryghed er under pres. De seneste års prisstigninger på fødevarer har været voldsomme, omkring 30 pct. For de fleste betyder det, at der må skæres helt ind til benet. For de store selskaber, der skovler profit ind på krisen, og for de allerrigeste direktører er inflationen et tal. For almindelige mennesker er den virkelighed. I Enhedslisten har det været afgørende hurtigt at få penge ud til dem, der er hårdest stramt: de 710.000 pensionister, der har knoklet et helt liv, elever, lærlinge, studerende, der bygger vores fremtid, mennesker ramt af sygdom eller arbejdsløshed, og de børnefamilier, der hver dag skal have hverdagen til at hænge sammen. Med den her aftale sender vi en håndsrækning ud til ca. 2 millioner mennesker. Det er penge, der falder på et ekstremt tørt sted. For en enlig på kontanthjælp betyder det næsten 2 pct. mere i rådighedsbeløb. Det er mad på bordet, medicin, der kan blive købt, og det er skoletasker, der er råd til. Fra højrefløjen bliver hjælpen kaldt uværdig og bestikkelse. Det kommer fra politikere, der selv hæver høje lønninger betalt af de pensionister, de nu vender ryggen, og samtidig vil de give 47 mia. kr. i skattelettelser til dem, der tjener over 2,5 mio. kr. om året, og til storaktionærerne. De forarges over en hjælpende hånd til en studerende og en enlig mor, men vil gerne forgylde dem, der har mest. Havde det stået til Enhedslisten alene, havde vi selvfølgelig sammensat det anderledes. Vi arbejder eksempelvis fortsat for at finde en løsning for de lavtlønnede uden børn. Men vi lader ikke en snæver debat om de få stå i vejen for akut hjælp til de mange. Vi mener fortsat, at de rigeste skal bidrage mere, men vi lader ikke de mest trængte i stikken på grund af bureaukrati. Her bekender DF og Danmarksdemokraterne også kulør. Det har været vigtigere for dem, at indvandrere og flygtninge ikke har måttet få hjælp, end at hjælpe pensionisten, børnefamilierne, de syge og arbejdsløse, selv om jeg kan afsløre, at supermarkedet ikke skelner mellem ens herkomst, når de sætter prisen på mælk og på smør. For os er det store spørgsmål i stedet: Hvorfor kommer hjælpen først nu? For Enhedslisten er fødevarechecken ikke en pludselig idé. Tilbage i september 2022, for over 3 år siden, fremlagde vi et fuldt finansieret inflationsudspil, hvor vi foreslog at beskatte de selskaber, der skovlede profit ind på krisen, og give pengene direkte tilbage til de 2 millioner danskere med mindst. I 2024 rejste vi forslag om fremrykning af regulering af folkepensionen og de sociale ydelser ved at løfte dem med 5 pct. fra starten af 2025 for at dække de huller, som inflationen havde slået. Vi kunne have hjulpet tidligere, hvis viljen havde været der. Enhedslisten har stået fast på, at de bredeste skuldre skal bære mest, og at dem, der er hårdest presset ved kasseapparatet, skal have hjælp nu. Fødevarechecken er akuthjælp, men det er ikke tilstrækkeligt. I et land med over 100 mia. kr. i overskud burde ingen leve fra hånden til munden. Derfor kæmper vi videre for et varigt løft af ydelserne, så dagpenge, pension og kontanthjælp følger priserne. Den her aftale reducerer uligheden. Ginikoefficienten falder med 0,1 procentpoint. Det er et skridt i den rigtige retning. Men en ting, der gør mig glad, er, at det endelig faldt på plads over den seneste tid. Jeg vil gerne takke ministeren og aftalepartierne for, at det er lykkedes at få omfattet vores forslag, så lærlinge og elever også bliver en del af det. Det er eleven, der er ved at blive til social- og sundhedsuddannet, som løfter en afgørende opgave. Det er tømreren og elektrikerlærlingen, der skal ud og bygge vores fremtid. Det har været vigtigt for Enhedslisten, at unge under uddannelse med en lav indkomst ikke bliver glemt. De bidrager hver dag på arbejdspladser over hele landet, og selvfølgelig skal de også have en håndsrækning i en tid med så markante prisstigninger. Enhedslisten støtter lovforslaget, fordi vi vælger solidariteten, fællesskabet og en hjælpende hånd til dem, der bærer vores samfund hver dag.

Tak for den ordførertale. Så er der et par korte bemærkninger. Først er det fra Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg hører Enhedslistens ordfører sige, at det måske ikke lige var sådan, det var skruet sammen, hvis det var Enhedslisten, der havde lavet det, men at nu tager man det hele med, fordi man også får sendt en hjælp til nogle af dem, der har allermest behov for det. Men jeg synes ikke helt argumentet holder, for det er jo enormt mange mennesker, som har penge nok, der også får den her fødevarecheck. Altså, det er jo f.eks. 162.000 personer med en likvid formue på mere end 0,5 mio. kr. Det er en likvid formue, som ikke bare er penge bundet i hus og den slags, men jo kunne være penge i banken. Jeg forstår ikke, hvordan det kan være Enhedslistens politik, at man giver en fødevarecheck til de mennesker. Har de virkelig behov for det?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Først vil jeg gerne sige, at for Enhedslisten har det været helt afgørende, at vi med den her aftale sikrer, at det bliver dem med de laveste indtægter, der også får mest, og at der ikke er nogen, der bliver undtaget fra den her aftale. Jeg er godt klar over, at der jo er en forskel mellem Enhedslistens økonomiske politik og Radikale Venstres økonomiske politik, i forhold til at det for os er afgørende, at det generelt set er dem med de laveste indtægter, der får en håndsrækning. Når jeg siger, at vi godt kunne have skruet aftalen anderledes sammen, er det jo mere, i betragtning af at der selvfølgelig er nogle, der modtager en check, og som man kan spørge om det er nødvendigt for. Men det, der har været afgørende for os, er jo, om der er nogen, der har behov for den her check, og som bliver undtaget fra det, og det synes jeg faktisk ikke der er. Nu nævner ordføreren selv pensionisten med en likvid formue, og det er så på 350.000 kr., hvor formuegrænsen går, men vi kan jo se ud af tallene, at det her faktisk betyder en måneds ekstra madbudget for mange af de borgere, vi her hjælper, og det vil jeg ikke stemme nej til.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er rigtigt, at Enhedslisten og Radikale Venstre ser forskelligt på økonomisk politik, men jeg synes nu, vi plejer at have et ret godt samarbejde, når det handler om at målrette nogle penge til dem, der har allermindst i samfundet, f.eks. børnefamilier i kontanthjælpssystemet. Og det er korrekt, at indtægtsgrænsen er på 350.000 kr. for pensionister, men beskæftigelsesministeren har i et svar til Folketinget skrevet, at der er 162.000 mennesker med en likvid formue på over 0,5 mio. kr., der også står til at modtage den. Det undrer mig bare, at ordføreren siger, at ja, det er jo så nogle, der måske ikke lige havde behovet, men det er ikke bare nogle – i gåseøjne. Altså, det er jo 162.000 mennesker, der står til at få fødevarechecken, og som egentlig bare kunne hæve 0,5 mio. kr. i banken.

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg er sådan set mere optaget af, at vi får en fordelingspolitik, hvor vi sikrer, at dem, der i forvejen har allermest, altså nogle af dem, der er blevet givet skattelettelser til af den her regering i den her regeringsperiode, beskatter vi hårdere, og så sørger vi for at bruge de midler til at kunne løfte i bunden. Jeg er ikke så optaget af, at det er dem, der ligger i mellemindkomstgruppen, vi skal ramme hårdest. Jeg så sådan set hellere, at det var dem med de største formuer, vi ramte mest, men det, der er afgørende for os, er jo netop, at det er dem med de laveste indtægter, der her får et løft. Der er ikke nogen, der er undtaget, og det betyder jo en konkret hjælp i madbudgettet for rigtig, rigtig mange, både enlige og familier.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen som spørger fra Borgernes Parti. Værsgo.

Tak for det. Det er jo dejligt, at Enhedslisten nu siger, at hvis 30 pct. rammer de forkerte, dvs. rammer dem, som har de højeste lønninger, så vil Enhedslisten stadig væk gå med til nogle skattelettelser, hvis det så hjælper andre. Det synes jeg er et godt princip, hvis det er det, det bliver fremover fra Enhedslistens side. Men jeg vil måske godt anholde det der med, at det her går til dem, som tjener mindst, og at det er dem, man hjælper hundrede procent med det her. For jeg har snakket med en ung gut, som arbejder ufaglært på et lager. Han har ingen børn. Han har ikke en særlig høj løn; den ligger lige omkring de her 300.000 kr. Han får ikke noget. Jeg har snakket med en enlig mor, som har to børn, og som er sygeplejerske og tager nogle ekstra vagter for at få tingene til at hænge sammen, og som kommer lige over på den anden side af de 500.000 kr., og hun har to børn, og hun får ingenting, men hun kan se, at millionærerne får. Jeg har snakket med en far, som er fraskilt og nu har børn på en deleordning, og som også har udgifter de 5 dage, hvor han har børnene, men han får heller ikke noget med det her. Er det virkelig så retfærdigt, som Enhedslisten går og siger? Rammer det her virkelig så rigtigt?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Altså, man kan jo i hvert fald sige, at det her rammer væsentlig mere præcist, end når der bliver givet skattelettelser til de rigeste, for der er man i hvert fald helt garanteret, at det kun rammer hos de allerrigeste; der er ikke en enkelt kontanthjælpsfamilie, der sniger sig ind og får en andel af de skattelettelser. Det er målrettet selskabsarvingerne i de store selskaber, og det er målrettet dem med de højeste indtægter. Og der hører jeg jo ikke nogen forargelse over, hvis der skulle være nogen, der fik gavn af dem. Det sker så heller ikke. Her giver vi rent konkret et løft til de mennesker i det her land, der har de laveste indtægter. At der så kan være nogle, som får en check, hvor man godt kunne argumentere for, at det burde de ikke have fået, vil vi være helt med på; det gælder også, hvis man kan finde nogen, som man i øvrigt burde give et løft. Det er jo også derfor, vi ønsker, at man f.eks. giver et lønløft til dem, der arbejder i velfærden. At vi fjerner den egenbetaling, der er på tandlæge og på medicin, ville også være noget, der kunne hjælpe de familier. Det kæmper vi selvfølgelig fortsat videre for, men at skulle sige nej til, at pensionisten, at den studerende og at lærlingen skulle have et konkret løft i deres hverdag, der får den til at hænge bedre sammen, har jeg simpelt hen svært ved at se hvad argumentet skulle være for.

Tak. Så er det spørgeren. Værsgo.

Jah. Nu handler det jo om det her lovforslag, og det handler om, hvordan man skruer det sammen. Og der vil det jo give meget mere mening – i stedet for at man accepterer, at 30 pct. rammer forkert – at man så siger: Nej, de studerende skulle da have en noget højere stigning; pensionisten, førtidspensionisten og de mennesker, som ikke har mulighed for at gå ud og hæve deres indkomst, skulle vi da have hjulpet i stedet for millionærerne, som Enhedslisten nu går ind og hjælper. Det er jo det, man gør. Så vi har jo intet imod, at man går ind og giver en håndsrækning til dem, som har brug for det. Det, vi har noget imod, er, at man smører det så bredt ud fem minutter i valgkamp, så det ikke gavner dem, som reelt set har brug for det, nok.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Altså, det er jo en helt utrolig beredvillighed, der er hos højrefløjen nu til at hjælpe dem med de laveste indtægter. Det her er noget, vi gør lige nu for at give en akuthjælp, men det er da helt fint, hvis hr. Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti efter et valg vil være med til at sætte su'en op, vil være med til at fjerne mindrereguleringen af overførselsindkomster og vil være med til at give et løft på kontanthjælpen. Det er da fint nok. Så lad os da gøre det efter et valg; det har vi jo ikke nogen problemer med. Det, jeg ikke forstår, er bare, hvorfor hr. Lars Boje Mathiesen har så meget imod, at nogle af dem med de laveste indtægter får en hjælp nu, hvor de er allermest pressede, nemlig det, der svarer til en måneds madbudget. Der siger hr. Lars Boje Mathiesen, at nej, det skal vi ikke, fordi vi kan risikere, at der er nogle, som hr. Lars Boje Mathiesen ikke ønsker får den her check, som får den. Det kommer pensionisten så til at bøde for.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne som spørger. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten må jo i og for sig sove dårligt om natten lige nu, hvis de skal se danskerne i øjnene, for hvem får ikke den her, hr. Peder Hvelplund? Det gør sosu-assistenter ikke. De tjener 20.000-25.000 kr. Det gør ansatte i forsvaret ikke. De tjener også 20.000-25.000 kr. Det gælder alle de der lavtlønsgrupper. Dem, der til gengæld får den – og det er nok derfor, Enhedslisten synes, at det her bare er super fantastisk – er de her 250.000 ikkevestlige eller efterkommere af ikkevestlige indvandrere. De får den jo faktuelt. Så lad være med at skyde på højrefløjen, når man nu i Enhedslisten falder til patten 5 minutter i valg og siger: Stemmekvæget har vi fundet, det er dem ude i ghettoerne. For man hjælper jo ikke dem, der har mindst, hr. Peder Hvelplund, og det skuffer mig, når hr. Peder Hvelplund siger det. For jeg kunne forstå det, hvis Enhedslisten sagde: Vi synes, det her er godt, men vi vil godt kæmpe for at få noget mere. Ordføreren var en lille smule inde på det. Men argumentationen om, at højrefløjen er imod, når Enhedslisten kommer til at stemme for en check, der faktuelt ikke går til dem, der tjener mindst, stemmer ikke. For det er jo rigtigt, at det ikke er dem, der tjener mindst, der får den, hr. Peder Hvelplund. For det er sosu-assistenterne, altså dem, som jeg hører Enhedslisten normalvis kæmpe for, eller de ufaglærte, som hr. Lars Boje Mathiesen nævnte før, som ingen penge får. Er det ikke bare rigtigt, at du som udgangspunkt ingen penge får som lavtlønnet i Danmark med det her? Du kan måske få, hvis du har nogle børn, men det har jo intet med dem, der tjener mindst, at gøre.

Tak! Så er det ordføreren. Værsgo.

Det er sådan set bare, fordi jeg lidt savnede den der ildhu og den der opbakning til at give et lønløft til f.eks. de kvindedominerede velfærdsfag. Dengang vi kæmpede for det, mødte vi jo modstand. Det gjorde vi i øvrigt også fra regeringen, indtil man dannede den her regering og man så klogt nok fandt nogle midler, man kunne investere til nogle af de grupper. Der hørte jeg ikke den der ildhu hos højrefløjen. Jeg har heller ikke hørt den, når vi har rejst kravet om at fjerne mindrereguleringen. Derfor er det jo sådan lidt påfaldende, at man nu pludselig kommer og har en utrolig stor omsorg for de grupper. For når vi har talt om at skulle hæve kontanthjælpen, har jeg da ikke hørt den opbakning. Det, der er pointen her, er jo, at man giver til fattige mennesker. Ja, nogle af dem bor også i ghettoer, og ja, nogle af dem har også en anden etnisk herkomst. Det her er en check, vi giver til dem, der har mindst, og det er sådan set det, den her check er målrettet til. Den er ikke lavet, for at vi skal begynde at lave skøre kriterier efter, hvor folk kommer fra.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Nej, for gud forbyde, at man lavede nogle skøre kriterier, der gik ud på, at dem, som var ikkevestlige eller efterkommere af ikkevestlige indvandrere ikke skulle have den her check, for så mistede man jo nok stemmerne. Men det passer ikke, at den her ildhu ikke har været der. Nu spurgte jeg hr. Lars Boje Mathiesen, og han siger, at han som ordfører for Nye Borgerlige i sin tid kæmpede for det, så det passer jo ikke. Det, man kan se ikke passer, er det, Enhedslisten siger om, at det er dem, der tjener mindst, der får checken. Det er faktuelt forkert. Dem, der tjener mindst, skal betale til dem i ghettoerne, som får en check. 250.000 ikkevestlige eller efterkommere af ikkevestlige indvandrere får checken. Hvad med alle de danskere, der skal betale checken? Hvor er Enhedslistens omsorg for dem henne? Eller er den bare forsvundet, fordi der nu er valg?

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Altså, nu skal jeg huske meget forkert, hvis det ikke var sådan, at dengang vi stillede forslag om, at man skulle give et lønløft til de kvindedominerede velfærdsfag, var det et forslag, som Nye Borgerlige var imod. Men det kan vi jo gå tilbage og se i referaterne. Hr. Kim Edberg Andersen, det, der er pointen her, er jo, at det handler om menneskerne med de laveste indtægter, dem, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Det siger jeg, fordi hr. Kim Edberg Andersen bliver ved med at tale om dem, der tjener mindst. Det her er jo dem, der har mindst. Det er også pensionisten. Det er også kontanthjælpsmodtageren. Det er dem, som højrefløjen altid har en tendens til at glemme, fordi det kun handler om dem, der går på arbejde. Det her hjælper netop nogle af de mennesker, der ikke går på arbejde.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som spørger fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg bider mærke i, at ordføreren siger, at det her er et lovforslag, som Enhedslisten støtter, fordi det er et lovforslag, der netop bringer akut hjælp til dem, der har mindst. Hvor stor en fejlprocent accepterer Enhedslisten? Er det også 30 pct. ligesom Moderaterne? For vi kan jo se, at hver tredje af dem, der er modtagere af hjælpen, er en del af den rigeste halvdel af den danske befolkning. Hvorfor har de dog efter Enhedslistens besynderlige prioritering behov for akut hjælp?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg kan godt forstå, det er lidt svært at forstå, for når højrefløjen giver skattelettelser til de rigeste, er der jo ikke nogen fejlprocent. Så rammer det meget præcist kun dem med de allerhøjeste indtægter. Der er ingen fejlprocent der. Det, der har været pointen her, har jo været, at når du skal gå ud og give en akut hjælp til dem med de laveste indtægter og du samtidig skal sikre, at det kommer ud at virke så hurtigt som muligt, ja, så vil der være nogle, som ordføreren kan påpege ikke burde have haft en check. Det ændrer bare ikke på det faktum, at dem, den her hjælp havner hos, primært er dem med de laveste indtægter; dem, som er på overførselsindkomster; dem, som altid bliver overset. Vil vi gerne gøre noget mere strukturelt og mere langsigtet for dem? Det kan jeg forsikre om. Den kamp kommer vi fortsat til at føre. Men lige nu og her er det faktisk en måneds ekstra madbudget, som mange af de her familier oplever at få.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg synes ikke rigtig, ordføreren svarede på mit spørgsmål om, hvilken procent man mener er fint som fejlprocent i udbetalingsregi. Men jeg vil meget gerne spørge ordføreren igen: Synes ordføreren, det er rimeligt, at hver tredje check, 660.000 checks, udbetales til den rigeste del af Danmarks befolkning? Det kan ordføreren i hvert fald svare rimelig hurtigt og præcist på.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det, der er fuldstændig afgørende, er, at dem med de laveste indtægter får en akut hjælp. Det betyder, at den pensionist, som står nede i supermarkedet og ikke har råd til at kunne foretage det daglige indkøb, fordi pengene ikke rækker sidst på måneden, får en akut hjælp, som kan være med til at sikre, at der bliver en måneds ekstra madbudget. Det er de pensionister, som Danmarksdemokraterne siger at de vil blæse en hatfuld. Dem har de ikke et svar til, dem vil de ikke hjælpe. Det kan ordføreren godt ryste på hovedet af, men det er jo det, der er forskellen på, hvem der trykker på den grønne knap, og hvem der trykker på den røde knap. Det er, hvem der vil sende en akut hjælp ud til de pensionister. Vi skal gerne kæmpe fortsat for, at vi får løftet pensionisternes indtægtsgrundlag generelt.

Tak. Så er det hr. Thomas Skriver Jensen som spørger fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg bliver simpelt hen nødt til at starte med at rose hr. Peder Hvelplund for hans tålmodighed. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have haft den samme tålmodighed, hvis jeg havde de holdninger, hr. Peder Hvelplund har, og stod på talerstolen. For det, der bliver sagt i den anden side af Folketingssalen, er jo helt vildt. Det er helt vildt. Det, der bliver sagt, er jo, at hvis man er efterkommer af indvandrere i Danmark og er en børnefamilie, hvor manden arbejder ufaglært på et lager og konen knokler som social- og sundhedsassistent, så skal man ikke have noget. Bare fordi man er efterkommer af indvandrere i Danmark, uanset hvor meget man i øvrigt engagerer sig i samfundet, så skal man ikke have, hvis det står til hr. Kim Edberg Andersen. Jeg synes, hr. Kim Edberg Andersen burde skamme sig. Men tak for tålmodigheden. Så vil jeg bare stille sådan et helt simpelt spørgsmål, som handler om grunden til, at snittet er lagt, hvor det er, i forhold til om man har børn eller om man ikke har børn og derfor kan modtage den her check – og det kan jeg tale med om, for jeg er nybagt far pr. december – nemlig: Mener ordføreren, at det er dyrere at få hverdagen til at hænge sammen, hvis man har børn, endda væsentlig dyrere, end hvis man ikke har børn?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg er fuldstændig enig i de bemærkninger, som spørgeren kommer med, i forhold til hvem man betragter som nogle, der bor her i landet og leverer en indsats. Det er der jo masser af mennesker der heldigvis gør. I forhold til om det er dyrere at være børnefamilie, end det er ikke at være det, vil jeg sige, at jeg selv haft det privilegium at have tre børn, som nu er så store, at de klarer sig selv, men selvfølgelig er det det. Og der er da slet ikke nogen tvivl om, at den her fødevarekrise har været en betydelig belastning for børnefamiliers økonomi, og det betyder jo så netop også, at der er nogle ting, man kommer til at fravælge. Det kan være det at kunne sikre, at skoletasken kan fyldes op med de nødvendige ting, at gymnastiktasken kan, eller at der kan købes en fødselsdagsgave til børnefødselsdagen, og det er jo bare ikke en rimelig situation at sætte børnefamilier i. Det er også derfor, vi vedvarende vil have et fokus på at fjerne børnefattigdom og netop sikre, at børnefamilierne, også dem med de færreste midler, kan gå en tryggere fremtid i møde.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Bare for at helgardere mig over for fremtidige Facebookopslag, og hvordan man kunne finde på at klippe tingene, vil jeg sige, at jeg i øvrigt er enig med højrefløjen i Folketinget om, at hvis vi taler kriminelle indvandrere og alt muligt andet, skal de bare straffes, og dem, der ikke har statsborgerskab, skal smides ud. Det faldt mig bare lidt for brystet, at folk, der engagerer sig i det her samfund, skal omtales på den måde. Det er i hvert fald ikke foreneligt med et socialdemokratisk menneskesyn. Men tak til ordføreren for at bekræfte det, som jeg også mener, nemlig at det er betydelig dyrere, hvis man har børn, at få hverdagen til at hænge sammen, med institutioner og i mit tilfælde bleer og ekstra mad og alt muligt andet, end hvis man ikke har børn. Det er jo derfor, vi har valgt at lægge linjen her. Det er derfor, det er klogt og fornuftigt at gøre det på den måde, så tak til ordføreren for at bakke op om det.

Tak. Så er det ordføreren

Jeg kan bare gratulere ordføreren med hans værdipolitiske helgardering, og så i øvrigt konstatere, at ja, det er dyrere at være børnefamilie. Men det kaster så til gengæld også mange andre fornøjelser af sig, og det kan jeg så bare ønske ordføreren tillykke med. Den fremtid kan han også se frem til.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten og går videre i ordførerrækken. Det er nu fru Samira Nawa som ordfører for Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Det er jo efterhånden nogle timer siden, vi startede på den her debat, og jeg må indrømme, at det, der har været det underligste, jo faktisk er at sidde og lytte til, at ordførerne for aftalepartierne i ramme alvor har stået heroppe og forsvaret aftalen. Det er ikke, fordi vi i Radikale Venstre ikke mener, at de økonomisk allermest udsatte og hårdest ramte skal have en hjælpende hånd, når der er behov for det, men fordi argumenterne fuldstændig er prellet af, når vi andre spørger, om det kan være rigtigt, at der er mere end 2 millioner borgere i Danmark, som skal have en fødevarecheck. Samtidig står den ene aftaleordfører efter den anden heroppe og siger, at det er et målrettet tiltag, at der ikke er tale om en generel pengeuddeling, og at det er til mennesker, der sidder økonomisk hårdt i det. Jeg synes virkelig, det er underligt. Altså, det er jo lidt den der H.C. Andersen-eventyr-situation, hvor nogle er nødt til at sige, at kejseren ikke har noget tøj på. Det er vi så alligevel ret mange der har sagt, men det preller fuldstændig af. Det er jo tæt på halvdelen af den voksne befolkning, der får en fødevarecheck. Jeg synes, det er sløseri med pengene, og i Radikale Venstre har vi stillet et spørgsmål, som vi endnu ikke har fået besvaret, nemlig hvis de 4,5 mia. kr., der bliver brugt på det her lovforslag, på den her fødevarecheck, var brugt på at løfte børn ud af fattigdom, hvor mange børn man så ville kunne løfte ud af fattigdom og hvor længe. For vi har børn i Danmark, der vokser op i fattigdom. Uanset om fødevarepriserne er i et højt leje eller i et lavt leje, er der familier i det her land, som er økonomisk hårdt trængte. Dér synes jeg det her Folketing skulle have sat ind. Dér synes jeg vi skulle have leveret en målrettet hjælp. Men det er ikke det, der sker med det her lovforslag og med den her fødevarecheck. Derfor kommer vi i Radikale Venstre til at stemme imod det, og jeg står vitterlig tilbage med en stor undren over den ene forsvarstale efter den anden og jo især faktisk Moderaternes tale om, at den der 30-procentsfejlmargen er helt almindelig og acceptabel. Det synes vi ikke i Radikale Venstre. Tak, formand.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Nu er jeg jo ikke vant til, at ordføreren fortolker på den måde. Jeg er faktisk ikke engang sikker på, at ordføreren var herinde, da jeg holdt min tale, hvor jeg sagde, at der er en fejlmargen. Det er vi ikke stolte af, så jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at det er helt okay. Så alt andet lige vil jeg sige, at hvis ordføreren vælger at citere mig, synes jeg, at ordføreren skal gøre det korrekt en anden gang. Så vil jeg gerne spørge ordføreren, hvad ordføreren vil sige til alle de 750.000 pensionister, der ikke har ret mange penge, alle de 750.000 på overførselsindkomst, der ikke har ret mange penge til dagen og vejen, der kan få en hel måneds mad for det her, når man på grund af principper, fordi alle ikke får det, som fru Samira Nawa vil have det, ikke er villig til at hjælpe dem. Hvad vil ordføreren sige til de mennesker, der ikke har råd til salt til et æg?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det er jo lige præcis det her, jeg taler om – det her med at sige, at der er så mange mennesker, der ikke har råd til en måneds mad. Det er over 2 millioner borgere i det her land, der får fødevarechecken. Og jo, jeg var i salen, da fru Charlotte Bagge Hansen stod på talerstolen og holdt sin tale, og jeg hørte godt, at hun sagde, at der var 30 pct.s fejl. Ja, det er hun ikke stolt af, men jeg er ret sikker på, at Moderaterne og fru Charlotte Bagge Hansen sætter sig herned på torsdag og stemmer fødevarechecken igennem. Jeg synes, det er problematisk, at pensionister med en likvid formue på op til 350.000 kr. kan få en fødevarecheck. Likvid formue betyder ikke, at man har formue i sit hus; det betyder, at man har penge i banken eller i aktier og obligationer.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Så fordi De Radikale ser det sådan, at det rammer skævt nogle steder, skal dem, der ikke har salt til et æg, i hvert fald ikke have noget. Det er jo det, jeg hører ordføreren sige: Nej, vi vil faktisk ikke hjælpe de mennesker, der overhovedet ikke har nogen penge til mad, fordi vi har en principiel holdning om, at hvis vi skulle gå med til det, er der ikke nogen penge, der må ramme skævt. Det er jo sådan set det, ordføreren står og siger: Nej, Radikale Venstre er fuldstændig ligeglade med de mennesker i Danmark, der ikke har penge til mad, og derfor støtter de det ikke.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg har både den principielle og praktiske holdning, at vi ikke skal sløse med pengene, og at når vi bruger penge her i Folketinget, skal vi gøre det så fornuftigt som muligt. Hvis ordføreren lyttede til min tale, hørte hun også, at jeg og Radikale Venstre i den grad kerer os om de børn, der vokser op i f.eks. kontanthjælpsfamilier og decideret vokser op i fattigdom. Det var dem, vi gerne ville have hjulpet, ikke bare med en fødevarecheck i en enkelt måned, men strukturelt. For de børn er også dem, der senere havner i kontanthjælpssystemet. Det er dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Det er dem, der havner i kriminalitet. Det viser al statistik. Lad os da hellere løfte dem ud af fattigdom, så de kan bryde med den negative sociale arv. Det var der, jeg godt gad at vi lavede en aftale.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen som spørger fra Borgernes Parti. Værsgo.

Jeg kan slet ikke tro, hvad jeg hører i Folketingssalen i dag. Altså, Moderaterne siger, at ja, vi ved godt, at det her rammer forbi for cirka hver tredje, med 30 pct., men hvis man ikke vil være med til noget, der rammer 30 pct. forbi, er man uansvarlig. Hvad nu, hvis det ramte 70 pct. forbi og man ikke ville være med til de 30 pct.? Var man så også uansvarlig? Altså, princippet i det her er jo fuldstændig vanvittigt. Jeg beklager, at det så måske ikke så meget var et spørgsmål til Radikale, men jeg vil godt bare takke for en rationel tilgang til det her. Vi kunne netop have gjort noget, som ville have ramt det. Jeg synes, at en af de ting er de studerende. Altså, vi kunne have hævet bundfradraget. De studerende ville have fået mere ud af det her, hvis vi havde brugt bare det samme beløb på at hæve bundfradraget, end hvad de får ud af det her, de 1.000 kr. Så det er en meget, meget dum måde at gøre det her på. De studerende er nogle af dem, som virkelig har brug for hjælp. Jeg ved godt, at nogle af dem tjener penge ved siden af osv., men der er også mange, der er hårdt ramt af det her, og jeg ved, at Radikale har meget med generationskontrakten og sådan nogle ting på det område.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Ja, det var så ikke lige et spørgsmål på den måde direkte til mig, men altså, der findes jo mystiske alliancer på kryds og tværs, og her er hr. Lars Boje Mathiesen og jeg så enige. Jeg noterede mig også, at han nikkede, da jeg talte om de her børn, der vokser op i fattigdom, og at man måske hellere skulle have sat ind der. Så det glæder mig da, at vi også kan mødes på kryds og tværs i den her Folketingssal og ikke altid i de traditionelle alliancer.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Man skal ikke overhovedet tage fejl. Borgernes Parti kerer sig om børn og de børn, som har det meget svært. Vi kan jo se det. Det kommer til at betyde noget for deres skolegang, for deres efterfølgende livsindkomst og for, hvordan de klarer sig familiemæssigt bagefter. Så selvfølgelig betyder det da noget. Det kerer vi os rigtig, rigtig meget om i Borgernes Parti. Det er jo et nyt parti, så jeg håber ikke, vi bliver dømt for, hvad andre partier har ment tidligere.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak for det.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Nu får ordføreren ros endnu en gang fra et af de der slemme højrefløjspartier, og det ville jeg jo være ked af. Men når ordføreren stiller sig op på talerstolen og dybest set siger noget, som er så logisk, at regeringen burde lytte, så er det, der er skræmmende her, at regeringen laver det så hurtigt, for for de samme penge kunne vi jo ramme bedre. Det er jo det, der er den store problemstilling i det her, og som jeg hører på kritikken på tværs herinde fra dem, som ikke ønsker det her, er der noget galt, når 30 pct. rammer forkert. Det er mennesker, der ikke har behov for det. Hvis du er single i København og har en høj husleje og en lav indkomst, kan du altså godt være en af dem, som ikke har råd til at købe mad. Det er jo hykleriet i det, når dem, der gerne vil stemme det igennem herinde, står og siger, at vi rammer alle de rigtige, og så lever vi med, at 1,3 mia. kr. rammer galt. Men det burde vi jo ikke leve med. Det her kan jo laves bedre og klogere og så for de samme penge hjælpe flere. Måske er det rigtigt, at der er et hastighedsargument, men vi kan godt arbejde hurtigt og fornuftigt herinde, sådan at det måske er én måned, vi snakker om, og så slap man måske for at se dumme overskrifter om, at folketingsmedlemmer også får en fødevarecheck. Så tak til ordføreren for lidt fornuft i dag.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Selv tak. Jeg tager gerne imod ros, uanset hvor den kommer fra. Det er jo en lidt uvant position som radikal at få ros. Så kom bare med den, uanset hvem man måtte være. Det, det skræmmer her, er jo også sporene fra varmechecken – den aftale skal jeg gerne indrømme vi i Radikale Venstre var med i – og de historier, der kom efterfølgende om, hvem de var udbetalt til og i hvert fald slet ikke tiltænkt, og de mange forsinkelser, der var tale om. Jeg har jo den bekymring, at det er det samme, der kommer til at ske her. Vi er jo allerede et sted nu, hvor vi kan tale om, at der er målgrupper, der får fødevarechecken, som ingen her vil stå på mål for var en tiltænkt målgruppe, f.eks. folketingsmedlemmer. Så at vi allerede der, førend den er udbetalt, ser de her fejl så at sige, gør mig i særlig høj grad bekymret for, hvad der så sker, når den bliver udbetalt.

Tak. Så er det spørgeren.

Det er en skidt dag. Så roser man en radikal to gange i træk. For det er fuldstændig rigtigt, at det jo er problematisk. Vi var nok mere forberedte på en check den her gang, fordi vi havde set, hvad der skete med varmechecken. Det, der er skræmmende, er, at vi har et Folketing, der alligevel på en eller anden måde er villige til at lave samme fejl to gange. Det er fint nok at lave en fejl én gang, men så skal vi jo lære af den. Det er jo det, vi er her for, for pokker. Så bliver det skræmmende, når jeg hører et af regeringspartierne sige, at vi lever fint med, at vi rammer galt med 30 pct., for i mine ører, og sådan som jeg tolker det, vælger man jo bevidst at sende 30 pct. ud til nogle, der ikke har behov, og det kunne vi have gjort bedre. At man ikke har villet lære af det, er jo der, hvor vi så kommer tilbage til, at vi har en bekymring for, at det her er for at påvirke et valg og ikke for at hjælpe folk, der reelt har behov.

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Det er jo netop derfor, at jeg er meget nysgerrig på, hvad svaret er på Radikale Venstres spørgsmål, som vi har stillet til regeringen. Altså, hvor mange børn ville man kunne have hjulpet for de her 4,5 mia. kr., og i hvor lang tid? For det er, sådan som jeg og hr. Lars Boje Mathiesen også var inde på i vores ordveksling, en investering i de børns fremtid og dermed jo også i samfundets fremtid, i forhold til at de finder sig et job, tager en uddannelse og ikke er på vej ud i kriminalitet.

Så siger vi tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger. Til gengæld kan vi gå videre i ordførerrækken. Det er nu fru Karin Liltorp som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Forhåbentlig nærmer vi os enden på denne lange, givtige debat. Alternativet er ikke med i den her aftale. Vi ser det som meget uheldig almissepolitik, i stedet for at det er noget, der tager hånd om en grundlæggende problemstilling. Desuden synes jeg, at forløbet har været meget, meget rodet. Så sent som i går var der ikke penge til lærlinge, men det er der i dag. Og nej, jeg køber heller ikke, at det skal gå så hurtigt. Fødevarepriserne har været høje meget længe – de toppede faktisk i juli sidste år – så det er ikke en undskyldning for sjusket lovgivning. Men først har jeg en anerkendelse. Jeg ved, at mange derude i landet i allerhøjeste grad har brug for en økonomisk håndsrækning, og det er vi også meget klar til at give dem. Men lige nu ser vi i stedet en aftale, hvor smørret er smurt utrolig tyndt ud og kommer en masse, som bestemt ikke kan betragtes som udsatte, til gode. Jeg er slet ikke i tvivl om, at mange i middelklassen bliver oprigtig glade. Et par tusind ekstra er da altid en dejlig overraskelse. Måske kan de dække den der nye iPhone, man lige står og mangler, eller bare give lidt luft i budgettet. Mens glæden er stor hos denne gruppe, ser det anderledes ud for dem, der faktisk burde være modtagere af den her check, de mest udsatte i vores samfund. Det her er ikke for dem en bonus. De får en enkelt måned, hvor de måske kan købe den vinterjakke, barnet mangler, eller fylde køleskabet uden at skulle vælge mellem mælk og gulerødder – en måned. Og hvad så bagefter? Så er det tilbage til den samme usikkerhed og tilbage til den samme kamp. Det er her, vi i Alternativet bliver dybt bekymrede. Det her er ikke bare en enkeltstående lidt klodset håndsrækning, for vi har set det flere gange før. Det er ved at blive et mønster – et mønster, hvor vi accepterer, at bunden i vores sociale sikkerhedsnet er blevet så lav, at vi med jævne mellemrum må uddele almisser for at undgå den værste nød, og almisser må altså aldrig blive standarden i et velfærdssamfund som vores. Vi i Alternativet er ikke alene om den bekymring, så jeg deler lige et par citater fra høringssvarene. Kirkens Korshærs skriver: »Til gengæld risikerer det at bevæge os mod et almissesamfund, hvor udsatte er afhængige af andres gavmildhed frem for rettigheder for at få det nødvendige. Det er ikke værdigt.« Red Barnet skriver: »Nødvendigheden af at iværksætte midlertidige initiativer for at holde hånden under børn og familier vidner om, at systemet er uholdbart, og at der er familier, der ikke har det økonomiske levegrundlag, der er nødvendigt her i landet.« SAND – De Hjemløses Landsorganisation stiller det helt rigtige spørgsmål: »Lovforslaget efterlader derfor det centrale spørgsmål ubesvaret: hvorfor er det nødvendigt med gentagne engangsbeløb i et velfærdssamfund, der burde sikre borgernes forsørgelse som en rettighed?«. Det er præcis det spørgsmål, vi skal stille os selv, og svaret er ikke at blive ved med at lappe og uddele almisser. Svaret er at bygge et fundament, der holder. Ja, der er et akut problem, og det anerkender vi fuldt ud. Hvis vi virkelig vil løse det akutte problem med en check, ville det have været helt oplagt at målrette pengene. Vi kunne bl.a. have hævet kontanthjælpen, pensionen og andre ydelser markant i et par måneder. Det ville være administrativt simpelt, og derfor var det også vores forslag under forhandlingerne. Det er desuden lidt absurd, at nogle af hovedbagmændene bag kontanthjælpsreformen, der faktisk har sat folk i den her situation, netop nu fremstår som redningsmænd ved at medvirke til at uddele de her almisser, som slet, slet ikke burde være nødvendige. Nu vælges en løsning, hvor en meget stor del af pengene går til ikketrængende, samtidig med at der selvfølgelig også lige ryger 52 mio. kr. på administration, og det er stadig kun en midlertidig løsning. Tænk, hvis vi en gang for alle beslutter os for, at bunden i vores samfund skal være så stærk, at ingen falder igennem, heller ikke når fødevare- og elpriserne stiger en gang imellem, og at vi sikrer, at kontanthjælpen og pensionen er ydelser, man reelt kan leve et værdigt liv for hver måned hele året. Så lad os droppe de her brede, dyre og kortsigtede konfettikanoner. Lad os i stedet for bruge vores fælles kræfter og midler på at genopbygge det solide fundament, som et ægte velfærdssamfund hviler på. Hvis jeg skulle uddrage noget positivt af debatten i dag, er det, at der er rigtig mange, der har stået heroppe på talerstolen og sagt, at de virkelig kerer sig om de svageste i samfundet. Det håber jeg jo vi tager alvorligt, især når vi kommer ind i en ny regeringsperiode, hvor vi kan gå sammen om at sikre et værdigt ydelsesgrundlag. Det skylder vi vores udsatte borgere. Vi skylder dem meget mere end en check. Vi skylder dem en fremtid med tryghed og lige muligheder. Så Alternativet støtter ikke forslaget. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Der er lige en kort bemærkning til fru Maria Durhuus som spørger fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Ordføreren har både i spørgsmål og også i talen i dag talt om, at Alternativet er imod almisser og imod de her økonomiske håndsrækninger. Jeg skal bare spørge ordføreren: I forhold til næste år i december er Alternativet så også imod at hæve beløbet til den julehjælp, vi bevilger hvert år?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg tror desværre, at ordføreren har misforstået min pointe. Min pointe er, at det simpelt hen ikke er værdigt, at de mest udsatte her i landet hele tiden skal se frem til at få almisser for at kunne klare livet fra dag til dag. Det er ikke værdigt. Det synes vi på ingen måde det er. Det bedste, vi kunne gøre, var at rulle kontanthjælpsreformen tilbage, så de faktisk får et værdigt levegrundlag. Og nej, vi er ikke imod at uddele penge til julehjælp, naturligvis ikke, vi synes bare, det her virkelig burde være en nødløsning, når der ikke er andet, man kan gøre.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Men er julehjælpen ikke en håndsrækning i en tid, hvor det er rigtig, rigtig svært, ligesom det er lige nu for nogle familier? Jeg har da talt med mange familier, der siger, at det, der kommer nu, kan være en pause. Vi har jo hele tiden hørt, at regeringen også arbejder for at finde ud af det her med momsen og få sænket prisen på fødevarerne. Så hvad er forskellen på almisser, om det er julehjælp eller en håndsrækning nu til de familier, der har det allersværest?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det helt simple svar er, at julehjælp ikke uddeles til de 2 millioner mest udsatte danskere. For nej, så mange udsatte danskere er der ikke. Julehjælpen handler om at give dem en ekstra gave i en tid, hvor der skal være overskud, og hvor vi alle sammen hjælper hinanden, mens det her handler om, at vi giver dem en lille pose penge, så de lige kan klare det i dag og i morgen, i stedet for overhovedet at tage hånd om det grundlæggende problem med, at de heller ikke har penge til mad næste måned og måneden efter.

Tak. Så er det fru Rosa Lund fra Enhedslisten som spørger. Værsgo.

Tak for det – og undskyld, at jeg sådan bare kommer brasende ind i debatten, men jeg har den næste sag, så jeg hørte lige talen fra Alternativets ordfører. Det lød jo næsten, som om Red Barnet og andre organisationer er imod den her fødevarecheck. Jeg vil bare sige, at det bestemt ikke er den opfattelse, vi har i Enhedslisten; tværtimod er jo netop de målgrupper, de mennesker, som Red Barnet og andre organisationer arbejder med, dybt afhængige af, at den her fødevarecheck kommer og bliver udbetalt nu. Derfor undrer det mig bare, at Alternativet ikke er med i aftalen, for vi ved jo godt i Enhedslisten, at man ikke kan få alt det, man gerne vil have. Vi vil også gerne have, at kontanthjælpen var højere. Men når nu det ikke lykkedes, er det så ikke bedre, at de her familier får den her håndsrækning, vi giver dem nu?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg kan betragte det som bedre, at man så samtidig pjatter 1-2 mia. kr. væk på folk, der faktisk ikke er trængende. Jeg er sikker på, at hvis vi spurgte Red Barnet, ville de sige: Hvor ville det være dejligt, hvis vi målrettede checken de mennesker, der faktisk har brug for den her hjælp. Hvis vi bare havde brugt lidt mere tid på lovbehandlingen, er jeg sikker på, at vi kunne gøre det meget klogere. I stedet for er vi i en situation, hvor rigtig, rigtig mange, også flere folketingsmedlemmer, som vi allerede har hørt, kommer til at modtage den her fødevarecheck, selv om de overhovedet ikke har brug for den. Og nej, de penge ville jeg da i allerhøjeste grad have ønsket gik til dem, der faktisk har brug for dem – og helst på en helt anden måde.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Som sagt kunne vi også godt i Enhedslisten have tænkt os, at vi gav varige beløb, at vi hævede kontanthjælpen, og at vi hævede de ydelser, som de fattigste mennesker i det her land er på, men det er jo bare ikke et argument for, at man så ikke også skal sikre, at der kommer en lille håndsrækning nu. Det er jo lidt sådan, at det gode bliver det bedstes fjende på en eller anden måde, eller hvad det er man siger. Jeg synes bare, at det er en lille smule privilegieblindt at sige, at fordi der er nogle mennesker, som har lidt flere penge på kistebunden, der også får den her check, så skal de fattigste ikke have det. Det synes jeg faktisk ikke er i orden; men der er vi jo også medlemmer af forskellige partier.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det er vi, og det fik vi jo helt sikkert sat på plads. Vi går stadig væk ind for, at vi skal bruge pengene meget forsvarligt. Personligt har jeg ikke ondt af, at nogle af mine folketingskollegaer får den her fødevarecheck – det er dejligt, hvis de bliver glade et øjeblik – men jeg synes, at det er en rigtig dum måde at bruge pengene på. Jeg ville meget gerne have set, at vi havde målrettet dem, og det synes jeg måske vi skulle have holdt fast i sammen og sagt, at de skulle gå til de udsatte og ikke til alle mulige, bare fordi man synes, det skal gå hurtigere. Så hurtigt behøvede det overhovedet ikke at gå. Det her er sjusket lovgivning, og vi kommer til at spilde en masse af pengene.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren lige uddybede, hvem der i hvert fald fra mit parti skulle have sagt, at det her er til de allerallersvageste danskere. Hvis ikke jeg husker helt ved siden af, er det, vi har sagt om den her fødevarecheck, at den bliver givet til nogle af dem, som er allermest udfordret af de høje fødevarepriser. De to ting er jo ikke det samme. Jeg bliver også nødt til at sige, at jeg faktisk synes, at det er et tegn på ansvarlighed for en regering – det syntes jeg også i forbindelse med varmechecken – at man tager udgangspunkt i, hvad der foregår i det samfund, som vi har ansvaret for. På det tidspunkt stak varmepriserne jo af; på det her tidspunkt stikker fødevarepriserne fuldstændig af. Det er løbende problemer, som borgerne går op i, og som en ansvarlig regering og, synes jeg i øvrigt, ansvarlige partier i Folketinget bør håndtere. Så kan vi lægge alt det der polemiske væk. Men jeg mener bare, at det er det, ansvarlige politikere gør, altså tager stilling til, hvad det er, der optager befolkningen, og hvad den er presset af. Jeg fristes til at vende spørgsmålet, som ordføreren har stillet, mod ordføreren selv. Ordføreren foreslår helt konkret, at man kunne hæve ydelserne i nogle måneder – men hvad så bagefter, Alternativet?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at vi ser meget forskelligt på ansvarlighed, for der vil jeg sige, at ansvarlighed var, at man ikke havde lavet kontanthjælpsreformen og netop fået så mange mennesker ud i fattigdom – det ville jeg synes var ansvarlighed. Det er ikke ansvarlighed at sige: Nu får I penge i en enkelt måned, og så må I ellers klare jer selv resten af året. Vi sagde, at hvis det skulle ud at virke her og nu, synes vi da, at vi skulle tage hele puljen med penge og målrette den dem, der rigtig har brug for pengene, og det kunne man netop gøre med dem, der var på overførselsindkomst. Det var vores helt konkrete forslag, for så vil de kunne have fået minimum dobbelt så meget, og det ville faktisk kunne have betydet, at de kunne have fået et betydelig højere beløb måske igennem 3-4 måneder, og så måtte vi jo se på det bagefter igen.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Kim Edberg Andersen som spørger. Værsgo.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at trykke mig ind, men så siger ordføreren, at hun faktisk ikke har noget imod, at folketingspolitikere får en check. Der bliver jeg nødt til at sige, hvad Danmarksdemokraterne synes. Vi kan godt melde det helt klart ud. Vi synes, det er forkert, at folketingsmedlemmer får en check. Altså, vi er vist mest nødlidende, når vi skal ud og lade, som om vi har det hårdere, end vi har det. Så vil Alternativet trække det i land og sige, at de måske også synes, det er forkert? Eller er det bare, fordi ordføreren er et venligere menneske på talerstolen end den skarpe politiker, hun ellers er? For det er jo ikke i orden, at regeringen laver en uddeling af milliarder, og at en stor del af mine kollegaer herinde så får del i det. Vi er mange ting herinde, men nødlidende er vi nok ikke. Så vil ordføreren trække det tilbage?

Ordføreren.

Jeg kan da godt lide tanken om, at jeg er et venligt menneske, så den tager jeg til mig. Men jeg vil egentlig gerne tage det tilbage. Det, jeg prøvede at sige, er, at jeg faktisk under masser af mennesker glæde her i samfundet. Jeg synes måske bare, det er lidt fjollet, at vi bruger milliarder af skattekroner på nogle, der ikke har brug for det. Så så langt tror jeg faktisk vi er enige.

Spørgeren.

Glæde under jeg også mine folketingskollegaer, og det prøver jeg at dele ud til dem altid, også selv om nogle af dem er fuldstændig galt afmarcheret politisk. Glæde under jeg dem også, så det kan vi da enes om. Vi må gerne have glade folketingspolitikere, men de behøver altså ikke at få en fødevarecheck.

Ordføreren.

Det var nok mere en kommentar. Nej, jeg synes bestemt heller ikke, at der er nogen herinde, der behøver at få en fødevarecheck, men det virker jo lidt, som om løbet er kørt. Vi er da ellers vant til at sætte os ned og snakke videre om, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, så vi sikrer, at de her penge faktisk går ud til de mest udsatte.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Karin Liltorp, Alternativet. Næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Værsgo.

Tak. Problemet er ikke, at danskerne betaler for lidt i skat. Problemet er, at politikerne aldrig synes, de har fået nok. Statsministeren har nu haft ansvaret for Danmark i de sidste 7 år, og nu siger man så, at man i de år har taget så mange penge fra danskerne, at to millioner af dem simpelt hen har behov for en check for at have råd til at købe mad. Det er da den største indrømmelse nogen sinde. Man har skabt et samfund, hvor man tager så mange af borgernes penge, at de ikke har råd til at leve. Vi snakker halvdelen af den voksne befolkning. Det er en indrømmelse, der vil noget. Man erkender, at man har skabt et lommepengesamfund, hvor borgerne er blevet til umyndiggjorte børn. Politikerne tager borgernes penge, så de derefter kan dele dem ud til udvalgte mennesker, som de lige har brug for at vinde over her klokken fem minutter i valg. Det er ikke ledelse; det er at bruge borgerne som brikker i et sygt Christiansborgspil. Hvad er så resultatet af det her, som man siger er en målrettet check, som så bliver givet ud til to millioner danskere, også til udlændinge, som bor i Danmark? Den enlige sygeplejerske, der lige tager et ekstra vagter for at få tingene til at hænge sammen, får måske 0 kr. Denne sygeplejerske skal så aflevere sine penge til politikerne, så de kan give checken videre til den seriekriminelle udlænding – typer som Fasar. Tak for kaffe! Det er fuldstændig horribelt. Hvis man reelt ville gøre noget, som gjorde en varig forskel, burde man hæve bundfradraget, og det er det, vi vil gøre i Borgernes Parti. Vi vil sikre, at borgerne derude har 1.000 kr. mere i lommen efter skat hver måned. Det vil gøre en varig forskel for rigtig mange, især lavtlønnede. Det vil give mere frihed til den enkelte familie, men det vil så også fratage politikerne herinde magt. Det vil fratage dem styring og kontrol over borgernes liv, og det er jo den egentlige grund til, at de klassiske partier herinde ikke vil være med til det. De vil hellere have et checksamfund, en umyndiggørelse af borgerne. Vi skal have mediecheck, grøn check, energicheck, varmecheck og nu en fødevarecheck. Men det er derfor, Borgernes Parti er opstået. Vi siger det klart: Vi skal have magten tilbage til borgerne, og vi kæmper for at befri danskerne for politikernes utømmelige trang til at bestemme over borgerne. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Sigurd Agersnap, SF.

Jeg skal bare høre hr. Lars Boje Mathiesen, om det ikke er rigtigt, at Fasar også vil få del i et højere bundfradrag.

Ordføreren.

Nej, det vil Fasar ikke med vores politik, for vi vil have stemt for at få udvist ham af Danmark. Vi vil have frataget ham hans statsborgerskab og sendt ham ud af landet. Så han ville ikke have fået en krone, hvis det havde stået til Borgernes Parti.

Spørgeren.

Okay, det er så noget helt andet, det handler om. Men jeg vil bare sige, at det jo er det, der er eksemplet. Hvis ens politik er, at man vil hæve bundfradraget, så kommer det jo alle i det danske samfund til gode. Så kommer det også dem til gode, som har begået kriminalitet. Det kommer også dem til gode, som er medlem af en bande. Så man kan jo ikke sige: Her er der et initiativ, som man kunne have erstattet med et andet initiativ, som også ville komme alle de mennesker til gode. Det løser jo i hvert fald ikke problemet.

Ordføreren.

Jo, selvfølgelig kan man det, for vi behandlede forslaget her i Folketingssalen, hvor jeg stemte ja til at fratage ham statsborgerskabet. Og der er ingen udenlandske borgere, som får offentlige ydelser, hvis det står til Borgernes Parti. Så det ville vi ikke have stemt for. Så selvfølgelig kan vi det. Jeg tror, at SF stemte nej til at fratage Fasar hans statsborgerskab. Jeg tror også, SF stemte nej til, at vi gik bagud og sørgede for, at de her kriminelle bandetyper ikke kunne få førtidspension. Der tror jeg, det var vigtigere for SF, at de kunne bevare deres førtidspension. Men det er jo så penge, som den ufaglærte derude også må betale ind. Det er de penge, som danskerne, der går på arbejde hver dag, må aflevere herinde, så SF kan give dem videre til typer som Fasar.

Den næste korte bemærkning er til hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det er mere en af de der sidebemærkninger, hr. Lars Boje Mathiesen er kommet med, som jeg lige er nødt til at prøve at dykke lidt ned i. Det er også, fordi jeg nu har set dem nogle gange på Facebook, altså det her med at give magten tilbage til borgerne, de helt almindelige borgere. Nu ved jeg ikke, hvordan ordføreren har det, men jeg har det nu på den måde, at det er helt almindelige borgere, som har stemt på ordføreren, som har stemt på mig, og som har stemt på alle andre, som sidder herinde i Folketingssalen og repræsenterer mennesker. Det er faktisk helt almindelige borgere, som har gjort det allerfineste, man kan, nemlig at placere deres tillid hos et andet menneske. Og hvis ikke vi skal sidde flere millioner og tage beslutninger, hver eneste gang der skal besluttes noget, så har jeg svært ved at se et alternativ. Så jeg vil egentlig bare spørge: Har Borgernes Parti ikke respekt for de helt almindelige borgere, som går ned og sætter deres kryds ud for nogle politikere og forventer gode politiske løsninger?

Ordføreren.

Jo, jeg har respekt for borgerne, og jeg forstår også godt, at deres tillid til politikerne og folkestyret herinde er støt dalende, når de kan se, hvad de får for den stemme, de har givet. Det er jo resultatet. Vi kan se, at tilliden til politikerne er faldende derude. Borgernes Parti har til gengæld løsningen på det, og det er et mere direkte demokrati. Det er flere bindende folkeafstemninger. Det er, at borgerne får mere magt over deres egne penge derude. Det er sådan noget, Socialdemokratiet ikke ville kunne lide. For jeg er ret sikker på, at hvis man havde spurgt danskerne derude, ville de have stemt nej til at fjerne store bededag. Så havde de sagt nej til, at man som en tyv om natten tog deres helligdag. Det ville så betyde, at hvis man havde lagt magten ud til borgerne, måtte Socialdemokratiet finde sig i, at man ikke bare kan stjæle folks helligdag.

Spørgeren.

Jeg synes på en eller anden måde, hr. Lars Boje Mathiesen, at det er mangel på respekt over for borgerne. Fordi hr. Lars Boje Mathiesen er uenig med meget politik, der bliver ført herinde i Folketinget, et Folketing, der er nedsat af borgerne, så er hele systemet korrupt, og så skal vi gøre noget fuldstændig andet. Jeg forstår det simpelt hen ikke. I forhold til det demokratiske system, vi har, har jeg svært ved at forestille mig noget, der er ret meget bedre. Medmindre hr. Lars Boje Mathiesen forestiller sig, at alle borgere skal stemme, hver eneste gang der skal vedtages lovgivning i det her land, så bliver det et repræsentativt demokrati. Derfor vil jeg bare spørge: Hvorfor er det Borgernes Parti og hr. Lars Boje Mathiesen, der på vegne af alle borgere skal agere smagsdommer over den lovgivning, som et flertal af borgerne har valgt politikere til at tage sig af herinde?

Tak! Så er det ordføreren.

Tak for det, formand. Jeg er ikke bare uenig i den politik, der bliver ført, jeg er uenig i den måde, man fører politikken på, altså hvordan en statsminister kan snige sig uden om at stå til ansvar over for befolkningen, fordi Venstre og Moderaterne kan løbe fra deres aftale med borgerne om at stille dem til ansvar for det. Jeg er meget, meget imod, at man siger ét til vælgerne før et valg og så gør noget andet i den periode, hvor man kommer ind. Så jeg er meget, meget imod den måde, man fører politik på herinde i Folketinget. Den bedste måde, man kan komme ud over det på, er at give magten tilbage til borgerne derude. Det er f.eks. ved at sige, at udviklingsbistanden gør vi frivillig; så kan folk selv bestemme og angive på deres forskudsopgørelse, om de ønsker at bidrage til det. Det er at give magt tilbage til borgerne. Så ja, jeg er både imod den politik, der føres, men jeg er især imod den måde, den her regering fører sin politik på, og den måde, man forvalter det mandat på, som danskerne har givet en.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Jeg synes, at Socialdemokraterne hele tiden giver en gode idéer til, hvad man kan stille politikere over for. Nu kan jeg høre, at det er mangel på respekt for dem, der har stemt, hvis man er kritisk. Men kunne det ikke også være mangel på respekt for dem, der har stemt på en, at man f.eks. rent hypotetisk var et parti, der sagde, at man ikke kom til at pege på Mette Frederiksen som statsminister? Det vil jeg gerne spørge ordføreren om.

Ordføreren.

Jo, det synes jeg, og jeg synes, hele den her regering er tæt på at være bygget på en løgn. Hr. Jakob Ellemann-Jensen sagde jo på vegne af Venstre, at man ikke ville gøre Mette Frederiksen til statsminister, men det gjorde man. Hr. Lars Løkke Rasmussen sagde på vegne af Moderaterne, at der skulle en advokatvurdering til, og hvis Mette Frederiksen ikke var villig til det, kunne hun bare glemme det. Men det glemte man, så snart man så ministerbilerne. Det er jo den måde, man forvalter borgernes mandat på, og det har jeg noget imod. Jeg synes, man svigter sit ansvar herinde, hvis man ikke lytter til borgerne og til, at deres tillid til den her forsamling er stærkt dalende. Og når man laver sådan nogle rævekager, så bliver den ved med at dale derude. Man laver sådan nogle rævekager, hvor man lige pludselig laver en ordning, hvor man giver nogle venner i vindmøllebranchen op til 100 mia. kr., og så undrer man sig ikke over, hvorfor borgerne tænker: Hvem sidder i de her energiorganisationer? Det gør Kristian Jensen fra Venstre, og det gør Mogens Lykketoft fra Socialdemokratiet – hvordan kan det hænge sammen? Hvis man ikke lytter til det, mister folk altså tilliden til det her folkestyre.

Jeg vil forsigtigt gøre opmærksom på, at vi er et stykke ved siden af dagsorden, men så længe både ordfører og spørger synes, det er interessant, vil jeg selvfølgelig lade debatten køre. Men vær lige opmærksom på, at det ikke er det, der er på dagsordenen lige i øjeblikket. Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg synes jo, at det, når en ordfører for Socialdemokraterne siger, at det er mangel på respekt for borgerne, var rimeligt nok, at jeg stillede det spørgsmål. Jeg har et opfølgende spørgsmål. Kunne man så f.eks. også sige, at det var mangel på respekt for dem, der havde stemt på en, hvis nu man f.eks. som socialdemokrat satte sig ind og stemte for, at man afskaffede store bededag? Kunne det tænkes, at der er andre ting, som man, når man svinger sig op i de høje moralske lianer, lige skulle tænke over, inden man begynder at skyde på dem, der står på talerstolen? Jeg synes da, det er større mangel på respekt og et større problem for os, at man stjæler en helligdag som en tyv i natten, og at Moderaterne så regner 30 pct. forkert og synes, det er helt fint, er lige så slemt.

Ordføreren.

Ja, og jeg synes i høj grad også, at det her lovforslag er udtryk for mangel på respekt for de lavtlønnede danskere, der går på arbejde hver dag og nu skal se, at de skal aflevere deres penge til politikerne, som giver dem til nogle seriekriminelle udlændinge, som aldrig har været på arbejdsmarkedet. Det synes jeg i høj grad er mangel på respekt. Jeg synes, det er mangel på respekt, når man siger, at millionæren skal have en check, mens den enlige sygeplejerske, som må tage ekstra vagter for at få tingene til hænge sammen, ingenting får. Det synes jeg er mangel på respekt. Jeg synes, det er mangel på respekt over for den fraskilte far, som har sine børn nogle dage, og som nu slet ikke får noget som helst. Så ja, det her er også et produkt af den mangel på respekt, man udviser. Man kunne lave det her langt bedre, men det handlede ikke om det – det handlede om at skulle vinde et valg, og det er skammeligt.

Tak. Næste korte bemærkning er fra hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Det er blevet nogle meget høje sådan moralske træer, der er kommet ind her i Folketingssalen. Det er jo meget interessant at betragte den her debat. Derfor føler jeg mig bare kaldet til at stille det simple spørgsmål, om det moralkodeks, som hr. Lars Boje Mathiesen her skitserer, også omfatter, at man stiller op for ét parti til folketingsvalget og så skifter til noget andet undervejs i folketingssamlingen.

Jeg må igen sådan opfordre til, at vi prøver at gå ind på det, der er på dagens dagsorden, men hvis ordføreren ønsker at svare, er det ordførerens tur.

Det svarer jeg gerne på. Er det en ny politik for Socialdemokratiet? For så er der en lang række af ministrene, som ikke burde være ministre for Socialdemokratiet, hvis det er den politik, man har, for de kommer da både fra SF og fra Enhedslisten og fra alt muligt andet. Hvis man spørger om min personlige stilling i det her danske Folketing, er jeg meget, meget stolt over, hvordan jeg har repræsenteret mit mandat. Jeg har ikke skiftet mellem partier. Jeg blev ekskluderet fra et parti, og så har jeg fortsat mit mandat herinde. Så jeg har ikke skiftet til et andet parti.

Spørgeren.

Jo, rent formelt set skal man jo aktivt selv gøre noget. Det er jo ikke sådan, at man ved et tilfælde lige glider over i noget andet. Mig bekendt har Lars Boje Mathiesen da selv stiftet det parti, der findes nu. Det er jo helt fair, hvis der er nogle medlemmer af et parti, som synes, at der er forskellige økonomiske grunde til, at man skal ekskludere et partimedlem. Så er det jo sådan, det er. Men det er jo ikke sådan, at det er ved et uheld, at hr. Lars Boje Mathiesen har stiftet et parti – så kommer det i hvert fald bag på mig.

Ordføreren.

Det er en meget sjov betragtning, som man har hos Socialdemokratiet her. Og man vil gerne være personlig. Det betyder bare, at man har tabt argumentationen, og det ved vi godt at man har i den her sag. Men lad mig bare svare alligevel. Hvis det skal være op til en hovedbestyrelse i Socialdemokratiet at beslutte, om hr. Benny Engelbrecht må sidde i Folketinget – en ikke folkevalgt hovedbestyrelse hos Socialdemokratiet, der kan bestemme, at hr. Benny Engelbrecht ikke må være i Folketinget længere – hvor er det folkelige mandat så henne? Er det så folket, der vælger? Nej, så er det en hovedbestyrelse, der vil styre, hvem der kan sidde inde i Folketinget. Det er rigtigt nok, at et medlem af den her regering har forsøgt at købe et folketingsmandat, men det skulle man måske tage internt i regeringen. Men det vil være meget, meget skadeligt for demokratiet, hvis en ikke folkevalgt hovedbestyrelse kan sige til folk, der har et folkeligt mandat, at de skal forlade Folketinget.

Tak. Jeg kan godt mærke, at mine venlige henstillinger ikke rigtig bider på Tingets medlemmer, men ikke desto mindre kunne vi måske i fællesskab rette ind i forhold til det, der er på dagsordenen. Men igen, så længe det er mellem spørgeren og ordføreren og begge to så vælger det, går det vel, men alligevel: Kan vi prøve at fokusere på det, der er på dagsordenen? Næste korte bemærkning er fra hr. Kim Valentin, Venstre.

Tak for det. Jeg havde egentlig ikke forestillet mig, jeg ville tage ordet, med når min tidligere partiformand bliver nævnt, bliver jeg nødt til at tage ordet, fordi det, som ordføreren siger, jo faktisk ikke er rigtigt. Der er ikke en faldende tillid til Folketinget og Folketingets arbejde. Det er jo lige blevet bevist af »Magtudredningen 2.0«, og jeg vil anbefale, at man faktisk læser de bøger, som er blevet udgivet der. Det, de også siger, er, at hvis man befinder sig i et ekkokammer, kan man godt tro, at det er sådan. Men det er faktisk ikke sådan. Så vil jeg gerne tilbage til dagsordenen, for dagsordenen er jo i den her sammenhæng fødevarechecken. Der vil jeg spørge ordføreren: Anerkender ordføreren, at det rent faktisk er lykkedes at give 16 mia. kr. tilbage til borgerne som skattelettelse, og at den skattelettelse primært er givet til dem, som er i arbejde?

Ordføreren.

Der er tre elementer: Når jeg siger, der er faldende tillid, er det, fordi jeg, hvis jeg kan se, at der er en faldende procentandel, der stemmer til folketingsvalg – og det er der – betragter det, at folk ikke gider stemme til et folketingsvalg, som en faldende tillid. Det vil jeg gerne fastholde, og jeg har faktisk læst den udredning dér. Men jeg synes, at når vi kan se, at der er færre og færre, der stemmer, er det også noget, man skal tage som et varsel. Når det kommer til de 16 mia. kr., er svaret nej. Jeg anerkender overhovedet ikke, at man har givet dem tilbage. Man har ladet være med at tage lige så meget. Det der med, at man giver dem tilbage, er sådan en socialistisk tilgang, så det er jeg overhovedet ikke enig i. Man lader være med at tage lige så meget. At man kun lader være med at tage 16 mia. kr. ud af 1.400 mia. kr., synes jeg faktisk er en falliterklæring. Det burde være langt mere.

Spørgeren.

Tak. Det er også forkert, at det er faldende. Hvis man ser hen over perioden, er det faktisk sådan. Det behandler magtudredningen også, og ordføreren kan gå ind og tjekke det. Jeg vil ikke tage en lang debat her, men bare sige, at magtudredningen udreder alle de her ting. Jeg skal ikke stå og sige det. Jeg kan bare bede om, at ordføreren kigger i det. Så vil jeg sige, at skat tilbage til borgeren da også må være Borgernes Partis politik.

Ordføreren.

Nej, det, man gør nu her med fødevarechecken, er jo, at man tager folks penge, og så giver man dem nogle lommepenge tilbage. I Borgernes Parti vil vi slet ikke tage så mange penge. Det er der, Venstre fuldstændig har glemt deres liberale ståsted. Det er jo det, det handler om. Det handler om at lade være med at tage så mange penge fra folk, at de har brug for de her checks. Lad os bare tage et faktatjek af, om valgdeltagelsen faktisk ikke er faldende. Det vil vi godt tage et hjerteligt væddemål med en god flaske rødvin på højkant om.

Det at vædde fra talerstolen ligger også uden for dagsordenen, men ikke desto mindre er vi nu færdige med de korte bemærkninger. Tak til hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Det fik dog en ende. ( Lars Boje Mathiesen (BP): Ja ja). Vi er nu igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Også tak for den gode debat, der har været her. Der er mange ting, jeg gerne vil sige i den her tale, også nogle mere tekniske, men jeg vil egentlig også bare komme med en refleksion over den debat, der har været. Nu er mange af ordførerne desværre gået. Men det kan godt nogle gange blive det her med, at det er tal – 700.000 pensionister, 500.000 børnefamilier. Hvor meget får den ene, og hvor meget får den anden? 30 pct. her og 70 pct. dér. Men jeg tror også bare, at det handler om mennesker. Jeg sad for nylig på tamu-uddannelsen i Lejre. Der sad en gut, som har været kriminel – oprindelig fra Nordjylland – som nu er kommet ind på det rette spor, og som ser frem til at få den her check, en håndsrækning til hans mulighed for også at komme tilbage på sporet, få et normalt arbejde og senere måske få en uddannelse. Jeg sad hjemme hos min svigermor, som er pensionist og ikke har nogen stor indtægt, og som skylder meget af det, som hendes hus er værd. Hun sparer i det daglige, og hun har fået at vide, at hun også får en check. Jeg sad hos en ven, jeg har i Holbæk, som arrangerer juleaften for en masse mennesker, som måske ikke har nogen at holde jul sammen med. Han har en hjemmeboende datter, som er studerende og har været igennem et kemoforløb blandt mange andre ting. Hun får også de her penge. Jeg tror, at det, der er fælles for alle dem, som jeg har mødt, for nu bare at nævne nogle eksempler, er, at det er mennesker, som selvfølgelig godt forstår, at det her ikke er penge, som kommer til at være der for evigt. De forstår også godt, at der er nogle udfordringer, men mange af dem har heller ikke lyst til nødvendigvis at sige meget højt, at det betyder noget for dem at få de her penge. Der tror jeg altså, at højrefløjen i dag forregner sig, når man står heroppe og gør nar ad de her udbetalinger. Jeg har stået og svaret på spørgsmål om onsdagen her i Folketingssalen de sidste par uger, bl.a. fra Danmarksdemokraterne, hvor man har sagt, at det er milliardærfamilier, som får de her penge. Jeg ved faktisk ikke, hvad det er, Danmarksdemokraterne mener, når de siger »milliardærfamilier«, men det må jo som minimum være en familie, der har 1 mia. kr. – ellers kan man vel ikke være milliardærfamilie. Jeg tror ikke, at der er så mange milliardærfamilier, som får den her check; der er i det hele taget ikke særlig mange milliardærfamilier i Danmark. Men jeg tror, at man skal skrue en lille smule ned for den nedladenhed, som der er over for de almindelige mennesker rundtomkring i landet, som får de her penge. For at tage sådan det tekniske i det vil jeg sige, at vi afsætter de her 4,5 mia. kr. i 2026 til at give en målrettet, hurtig check til tusindvis. Jeg ved ikke, om Folketingets medarbejdere kan tage de der diskussioner et andet sted. ( Fjerde næstformand (Karsten Hønge): Jeg vil gerne også bakke op om beskæftigelsesministeren og bede Folketingets medarbejdere, der sidder på sofaen, om at trække ud i lokalerne bagved og fortsætte deres diskussion dér, tak). Tak for det. Dem, der får checken, er jo bl.a. pensionister, som ikke har en stor formue. Det er studerende, ledige og børnefamilier, som har udfordringer med høje fødevarepriser. Vi beskriver jo de fire hovedgrupper: Det er pensionister, som udgør 710.000, og som får 2.500 kr. i maj måned; det er bl.a. folk, der er på overførselsindkomst, og det kan være førtidspensionister, ledige og andre ydelsesmodtagere, som udgør 760.000 i det hele, og de får også 2.500 kr. i maj måned; det er for det tredje su-modtagere på udeboende sats, for øvrige skole- og uddannelsesydelser er det ca. 27.000, der får 1.000 kr. i maj måned; og for det fjerde er det børnefamilier, hvor den ene forælder har en personlig indkomst på under ca. 500.000 kr., og det er ca. 620.000 personer, der får 2.500 kr. i juni. Som børnefamilie kan man få to checks, så det bliver 5.000 kr. Udbetalingen deles som udgangspunkt lige som børne- og ungeydelsen, så en forælder, der får hele børne- og ungeydelsen alene, vil derfor også få den fulde fødevarecheck. Hvis man er i flere af målgrupperne, vil man samlet som borger dog stadig højst kunne modtage 5.000 kr. Som nævnt er det vigtigt for regeringen og aftalepartierne, at pengene kommer ud hurtigst muligt til danskerne til gavn for de mennesker, som i særlig grad har mærket de høje fødevarepriser. Derfor vil man i modsætning til varmechecken – den er blevet nævnt flere gange i dag – bruge en kendt administrationsmodel, som vi forventer vil give hurtigere udbetalinger. Jeg tror, det er vigtigt bare lige at hæfte sig ved det her, for der er flere, der har sagt, at det bliver ligesom med varmechecken. Jeg ved, at varmechecken var en check, som skulle trækkes ud fra Bygnings- og Boligregisteret, Det Centrale Personregister og adresseregisteret og køres sammen. En stor del af den fejlmargen, der var med varmechecken, skyldtes jo, at man brugte et nyt system, hvorimod man med den her check bruger det system, som vi brugte i 2020, dengang vi udbetalte 1.000 kr. til en række danskere, efter at der havde været nedlukninger og der var brug for at sætte gang i økonomien. Vi brugte det også i 2023, da der blev udbetalt et engangsbeløb på 5.000 kr. til en række folkepensionister, og begge de gange blev det udbetalt med relativt få fejl og i hvert fald slet ikke på samme måde, som det foregik med varmechecken. Så det er blot for også at komme med den oplysning til flere af de ordførere, som har forsøgt at lave den sammenligning, der har været nævnt.

Så har der været kritik af, at vi ikke har afskåret nogle af de personer, som man kan sige er mindre enkeltgrupper, og som måske ser ud til at få den her check. Man kan selvfølgelig altid diskutere frem og tilbage, hvor vigtigt det er, at man får fjernet eksempelvis de enkelte få personer, altså i de tilfælde, hvor der kan være en person, der ikke er blevet registreret som død på det tidspunkt, men som måske allerede er død. Er det noget, som man skal forsinke et lovforslag på grund af, altså fordi der kan være, lad os sige en håndfuld mennesker, som ender i den kategori, altså en håndfuld udbetalinger, som så kommer til et dødsbo? Det synes jeg måske ikke er balanceret. Det kommer til at være ATP og Udbetaling Danmark, der udbetaler fødevarechecken. Det er vigtigt, at den bruges til sit formål, og derfor vil den også kunne friholdes for fradrag i andre indkomst- og formueafhængige ydelser i hele 2026. Der vil være en ansøgningsmulighed for de personer, der mener, at de vil være berettiget, men som ikke automatisk får udbetalt checken, til at søge om den, og derudover har vi besluttet, at man kan frasige sig checken på forhånd eller tilbagebetale sin check, hvis man ikke synes, man skulle være berettiget til den. Den mulighed vil være åben fra juli til september 2026. Så har der været meget debat omkring balancen i det her, især den sociale balance. Den måde, jeg bedst kan beskrive, hvorfor jeg synes, den rammer rigtigt, er at kigge på et danmarkskort over, hvilke kommuner der får flest fødevarechecks, altså hvor der er flest mennesker, der får tildelt den, og hvilke kommuner der har færrest mennesker, der får tildelt checken. Der kan man jo altså se, at kommuner som Lolland Kommune, Morsø Kommune, Frederikshavn Kommune, Struer Kommune er kommuner, hvor mange mennesker får checken, hvorimod kommuner som Rudersdal Kommune og Gentofte Kommune er kommuner, hvor relativt færre får checken. Så når man prøver, som Alternativet f.eks. forsøger heroppe fra talerstolen, at gøre det til noget, der kun kommer til den øvre middelklasse – som jeg hørte, man i hvert fald sagde i et tv-program – så vil jeg bare sige, at Lolland Kommune ikke kun består af folk fra den øvre middelklasse; den består også af og især af hårdtarbejdende familier, som kæmper for at få tingene til at hænge sammen, og som gør en god indsats, men som ikke nødvendigvis har en høj indtægt. Jeg synes, det er fornuftigt, at det er lavet på en måde, hvor netop de områder i landet, som har flest med lave indtægter og flest, som har svært ved at få tingene til at hænge sammen, også er dem, som tydeligt får flest af de her checks. Så vil jeg afslutte den sådan tekniske del med at sige, at der er et ændringsforslag, som afskærer udlændinge uden lovligt ophold fra at modtage fødevarechecken. Det er selvfølgelig sådan, at hvis man ikke har lov til at være i Danmark, skal man heller ikke have en fødevarecheck. Det er så slået fast med det her lovforslag. Det var også noget af det, der blev spurgt til tidligere. Og så er der det seneste, som også er blevet bemærket, nemlig at vi også kommer til at sikre, at lærlinge får den her fødevarecheck på lige fod med andre studerende og elever. Så er der bare lidt, der også skurrer for mig. Hele den her debat om det, som Danmarksdemokraterne kalder milliardærfamilier, altså hvor den ene ægtefælle tjener måske væsentlig mere end den anden, og som vi har haft her i Folketinget, har vel igennem mange år været, at man skal se folk individuelt, og at en kone ikke er afhængig af sin mand, og at en mand ikke er afhængig af sin kone, men at man er selvstændige individer. Det synes jeg da også har været gennemgående i flere af de debatter, vi har haft. Vi har også afskaffet noget af den gensidige forsørgerpligt, der har været, og jeg synes da, at det er helt rimeligt at sige, at fordi man har en ægtefælle, der er lidt mere velhavende end en selv, betyder det jo ikke, at man ikke kan være i en situation, hvor man har svært ved at få tingene til at hænge sammen, eller hvor man har en økonomi, der gør, at man gerne vil være selvstændig. Det synes jeg egentlig er en moderne og rimelig måde og ligestillingsmæssigt rigtig måde at se et parforhold på.

Der er flere, der også har nævnt ATP-høringssvaret. Nu skal jeg passe på med at sige noget, der ikke passer, men jeg kunne næsten have nogle af dem, der snakker om ATP's høringssvar, mistænkt for ikke at have læst, hvad der står i ATP's høringssvar, for man overstyrer fuldstændig den kritik. Vi har samarbejdet med ATP om den her udbetaling. Der er enkelte kritikpunkter. Det kunne f.eks. være, at man siger: Hvorfor er det ikke defineret, om man har en formue på præcis 350.000 kr. eller over 350.000 kr.? Det er et af de kritikpunkter, der er. Det er jo en fair pointe, og det får vi selvfølgelig rettet til, men vi er jo ikke et sted, hvor man laver nogen sønderlemmende kritik. Man siger fra ATP's side, hvad jeg synes er helt, helt rimeligt, at man selvfølgelig forbeholder sig retten til efterfølgende at kunne sige, at der er en større administrationsgrad, hvis der er mange, der søger, og at der kan være fejl i de dataregistre, som kommer fra andre myndigheder. Men det ville jeg da også gøre, hvis jeg stod i den situation, og det synes jeg da er en helt rimelig ting at gøre som myndighed, altså at man siger: Hvis der er nogle andre, en styrelse eller en anden offentlig myndighed, der har givet os nogle lister, som er forkerte, så vil vi ikke holdes ansvarlig for, at de lister er forkerte. Det synes jeg er en meget, meget rimelig ting at sige. Så det der med, at nogle af de høringssvar fuldstændig skulle have nedrakket det her lovforslag og sagt, at det ikke hænger sammen, kan jeg simpelt hen ikke genkende, når jeg læser det, og jeg kan blive i tvivl om, om de ordførere, der siger det, egentlig har læst det høringssvar, som er kommet fra ATP. Jeg glæder mig rigtig meget til at få behandlet det her. Jeg synes, at det er et kæmpe fremskridt for rigtig mange af de familier, som har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Jeg glæder mig først og fremmest til, at nogle af de familier, pensionister, studerende og andre får del i den her ekstra håndsrækning, og jeg synes, at det er en helt rimelig ting, der er, og jeg synes, at der er en rigtig god social balance i det. Så med de ord ser jeg frem til behandlingen her i Folketingssalen.

Tak. Første korte bemærkning er til hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne kvittere for ministerens tale. Det er da rigtigt, at en af vores spørgere ud af en lang, lang række af spørgere, der igennem et par uger har stillet spørgsmål til forskellige ministre, kom til ved en fejl at sige milliardærfamilier i stedet for millionærfamilier. Det skal vi da på det dybeste undskylde. Det var det, der hedder en ganske almindelig sproglig fejl. Jeg synes jo egentlig, at det i større grad er et billede på ministerens frustration, hvis man er nødt til at gøre det til et politisk stridsemne her i salen, at der har været en såkaldt talefejl i forhold til det. Jeg vil gerne spørge ministeren om det her med en fejlprocent på 30, altså de her berømte 660.000 checks, som går til den rigeste del af den danske befolkning. Nu har vi været inde at kigge på, hvad det egentlig var, Moderaternes ordfører sagde i et svar til mig om, om fejlprocenten var på 30. Og der sagde fru Charlotte Bagge Hansen: Ja, det er en fejlmargenprocent på 30, men vi vurderer, at det er vigtigst, at de kommer hurtigt ud at virke. Så vil jeg bare gerne spørge ministeren, om ministeren er enig i, at der er den her fejlprocent på 30.

Tak. Det hører vi nu. Ministeren.

Jeg synes da, det er ejendommeligt, at man sådan bliver passiv-aggressiv og krænket over, at jeg tager for pålydende, hvad en af ens partifæller har sagt, nemlig at det var milliardærfamilier, og siger: Hov, det var en talefejl. Jeg har da ikke fået at vide, at det er en talefejl. Hvordan kan jeg vide det? Hr. Hans Kristian Skibby sagde selv tidligere i debatten, at man ikke kan have et fritidshus og så ikke have råd til fødevarer. Altså, jeg synes, at det er en nedladenhed, som er ret voldsom. Selvfølgelig kan man da have et fritidshus, hvis man bor til leje og har et sommerhus – det kan være et, man har arvet, eller som man slet ikke har tænkt sig at sælge – og samtidig have en stram økonomi. Selvfølgelig kan man da have det. Men at man sidder og gør sig principiel over, at jeg tager for pålydende, hvad ens egen partifælle siger, og samtidig forsøger at lave sjov med, at Moderaternes ordfører har sagt noget, som man synes ikke har været helt præcist, synes jeg bare viser, at man ikke har så meget at komme med, og at bøssen er tom, når man kommer her til debatten og ikke har noget at byde på.

Spørgeren.

Det er da muligt, at bøssen er tom. Det skal jeg da ikke svare på på ministerens vegne. Jeg vil bare retfærdigvis sige, at den udtalelse, der kom fra Moderaterne, som er et regeringsparti, blev gentaget og sådan set blev bekræftet indtil flere gange over for andre ordførere efterfølgende. Det har intet med en talefejl at gøre. Ministeren svarer ikke på spørgsmålet. Er ministeren enig med Moderaterne i, at en fejlprocent på 30 er rimelig?

Ministeren.

Nu siger ordføreren for Moderaterne, at det ikke var det, der blev sagt. Så det kan være, at man skal vise samme tolerance over for andre partiers ordførere, som man viser over for sine egne partifæller, som jo heller ikke på noget tidspunkt har sagt, at det var en fejl. Jeg har ikke fået at vide, at det var en fejl, at man sagde milliardærfamilier. Det er først nu, jeg bliver gjort opmærksom på det. Men jeg vil sige, at der ikke er nogen fejlprocent på 30 her – overhovedet ikke. At der er nogle mennesker, som ligger, lad os sige lige over gennemsnittet i forhold til indtægt, som får den her check, eksempelvis fordi de har børn, eller fordi de er pensionister, synes jeg ikke er udtryk for en fejl – overhovedet ikke.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Tak for det. Jeg vil ignorere ministerens partifælles perfide angreb på mig. Jeg har altid betragtet ministeren som saglig og ordentlig, og derfor vil jeg, når man nu talte om, at nogen angreb og var nedladende over for de mennesker, som modtager en fødevarecheck, bare gerne lige høre, om ministeren kan bekræfte, at jeg på intet tidspunkt hverken her i salen i dag eller på andre tidspunkter i medierne skriftligt eller mundtligt på nogen måde har udtalt mig nedladende om mennesker, som har behov for at få en fødevarecheck.

Ministeren.

Det vil jeg gerne bekræfte. Der var ting i hr. Lars Boje Mathiesens ordførertale, som jeg er uenig i, men jeg opfattede det ikke som nedladende. Jeg har først og fremmest opfattet Danmarksdemokraternes mange udtalelser som nedladende over for folk. At det, at man ejer et fritidshus, mens man måske bor til leje – det kan være, man er på førtidspension, og det kan også være, man er pensionist og er flyttet op i sit sommerhus og bor der, efter man har haft det i mange år – skulle gøre, at man ikke skulle kunne sidde stramt i det, synes jeg simpelt hen er at tale ned til folk. Jeg synes også, det er at tale ned til folk, at man bruger udtrykket millionærfamilier – nu fik jeg at vide, at det at sige milliardærfamilier var forkert. Men jeg synes, det er en ærgerlig måde at betragte folk på, og det var måske egentlig først og fremmest det, som jeg hentydede til, og så nogle af de andre diskussioner. Men det var ikke noget specifikt i forhold til hr. Lars Boje Mathiesen, vil jeg gerne slå fast.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg lagde mærke til noget, som måske er et nybrud i socialdemokratisk politik eller i hvert fald er det i forhold til tidligere, nemlig det her med at se et ægtepar som to selvstændige individer og sige, at den ene godt kunne have behov for pengene, selv om man er sammen. Er det en ny måde at se det på? Gælder det så også generelt for de områder, hvor vi har modregning, eller de områder, hvor der er ægtefælleafhængighed, at man vil gå mere i den retning? For jeg kan huske, da jeg i 2019 eller 2020, tror jeg det var, var med til at fremsætte et forslag om netop at afskaffe den her modregning, og der sagde Socialdemokratiet nej, men her på det seneste har man sagt, at det vil man faktisk godt være med til alligevel.

Ministeren.

Det er jo et eksempel på, at vi har afskaffet det. Jeg ved godt, at der er nogle mindre områder, hvor vi ikke har afskaffet det, men generelt har vi jo afskaffet gensidig forsørgerpligt, som hr. Lars Boje Mathiesen så har foreslået tidligere. Så vil jeg også bare sige, at det jo også godt kan dreje sig om en taxavognmand med udenlandsk baggrund og hans hustru, hvor jeg i hvert fald synes, at det, at hustruen har sin egen økonomi, er en forudsætning for, at hun, hvis hun vil, vil kunne bryde ud af religiøse normer, som tynger hendes muligheder for at leve et frit liv. For hende specifikt er det jo frihed, at man bliver betragtet som et selvstændigt individ og ikke bare som en effekt af ens ægtefælle.

Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Jeg vil lige følge op på det der med, at vi skal se folk som individer, for en af problemstillingerne, som jeg primært har haft, er jo, at hvis man er single uden børn, så har regeringen ikke syntes, at man skulle have penge. Men så står man og forsvarer, at der er par, som får, der faktisk kan have en ret høj indkomst, fordi den ene part kan tjene rigtig mange penge og den anden kan så ramme indenfor. Så siger ministeren, at vi skal se dem som individer. Men ægtefællelovens § 4 fastslår, at man har forpligtelse til at forsørge hinanden efter evne. Altså, der er noget, der ikke hænger sammen, minister, når ministeren står og siger, at vi jo skal se på dem som individer, og det har vi lovgivning der gør, og alligevel laver man den her check. Hvis vi lægger alt andet til side, altså valg og det ene og det andet, er den store problemstilling med det her jo de uheldige eksempler. Det er jo de uheldige eksempler. Det er det, som den primære kritik nok går på, for der er faktuelt folk, der godt kunne have behov for at få en check. Så kan man så gætte på, hvorfor det er kommet dertil, men fred nu være med det. Men der kommer til at være mange uheldige eksempler, og jeg er bange for, at fordi man har så travlt med at få det her igennem, så får vi flere uheldige eksempler, end det var nødvendigt. Er ministeren fuldstændig uenig i det?

Ministeren.

Nej, jeg er ikke uenig i, at der selvfølgelig er den sammenhæng, at jo længere tid man bruger på at bearbejde sådan en sag her, jo flere kan man komme uden om. Men der vil være nogle, man ikke vil kunne komme uden om. Noget af det, som er blevet nævnt i dag, er, at der er 70.000 med baggrund i Mellemøsten og Nordafrika, som får det. Det har jeg svært ved at se hvordan man skulle komme uden om, eksempelvis. Det er jo noget af den kritik, der er kommet. Jeg har også svært ved at se, hvordan man skulle være kommet uden om, at folk, der f.eks. ikke er registreret som døde på det tidspunkt, hvor der bliver udbetalt, alligevel vil kunne få checken. Det er jo noget af det, som er blevet kritiseret i bl.a. Jyllands-Posten – altså at folk, som endnu ikke er registreret som afdøde, selvfølgelig får udbetalt checken. Der kan jo være alle mulige årsager til, at det kan gå langsommere, end man ville tro. Det bliver så kritiseret, og man siger så, at vi giver checks til døde mennesker. Der synes jeg bare: Lad os lige holde fast. Selvfølgelig er der noget af det, der kan minimeres, hvis man har en lang lovproces. Men der er også mange af de ting, vi bliver kritiseret for i dag, som ikke ville kunne minimeres, uanset hvor lang lovproces man ville have.

Spørgeren.

Nu har jeg ikke fulgt med i debatten om de døde. Man kan sige, at det jo er boet, og at der er en eller anden rimelighedsforklaring i, at et bo modtager noget, som en, der er død, har fået. Det burde man se, hvis man lige havde brugt en uge længere på det, og der burde man kunne skrive et forbehold ind i teksten, såfremt et bo modtager checken. Det vil jo være efterfølgende, det ville ikke ramme dem. Men fred nu være med det. Jeg tror ikke, der er mange. Men det er det jo med f.eks. syrere på midlertidigt ophold. Nu kender jeg jo ministeren som tidligere udlændingeminister, og jeg tror altså ikke, at det er ministeren, der har fundet på, at man ikke skulle kigge på, om syrere på midlertidigt ophold skulle have haft den her check. Det kan godt være, at man synes, de skulle, men mener ministeren ikke, at det er uheldigt, at f.eks. syrerne på midlertidigt ophold også får den her check, hvis en ufaglært ikke får?

Ministeren.

Jeg synes da, det er værd at diskutere, om der er den rigtige balance, i forhold til eksempelvis hvor mange med udenlandsk baggrund der får den. Det, jeg bare kan se, er, at tallene er gennemsnitlige. Der er omtrent lige så stor en procentdel, der får det her, som der er procent med udenlandsk baggrund i befolkningen. Og jeg vil da sige, at nogle af de forslag, der er kommet i dag, også fra højrefløjen, ville have givet flere udlændinge. Hvis man havde fokuseret mere på folk, der var på overførsel, f.eks., som det er blevet foreslået, så var der flere med udenlandsk baggrund, der havde fået den. Hvis man havde fokuseret på singler uden børn, som der er blevet talt om, så er det jo i høj grad f.eks. udenlandske arbejdstagere, som kommer som singler uden børn, der ville have adgang til nogle af de her ydelser. Altså, de forslag, der er kommet på bordet i dag, tror jeg ikke nødvendigvis ville have givet færre.

Næste korte bemærkning er til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak. Ministeren starter ud med at sige, at det her handler om mennesker. Meget hastigt, vil jeg så sige, kom ministerens tale jo så alligevel til at handle om teknik, beløb, beløbsgrænser, tal osv. Man kan sige, at det kom den næsten lige så hurtigt og næsten lige så hastigt, som det her lovforslag skal behandles. Selv om ministeren jo er fra samme parti som statsministeren, som synes, at lovmøllen kører for meget og for hurtigt, og regeringen i virkeligheden egentlig har en målsætning om at tage tempoet ud af dansk politik og have færre hastebehandlinger i Folketinget, så skal vi alligevel hastebehandle det her. Hvorfor det hastværk? Ministeren må meget gerne forklare, hvorfor det her skal hastes igennem. Mener ministeren, at der er så stort et akut behov for fødevarehjælp i Danmark, at det vitterlig skal hastebehandles i Folketinget?

Ministeren.

Ja, det er min opfattelse, at det vil komme ud hurtigere, hvis det bliver hastebehandlet. Det var også det, som blev gennemgået på den tekniske gennemgang, der var i formiddag. Jeg vil sige, at jeg jo ikke synes, der er mange hastebehandlinger i Folketinget. Nu kan det være, at jeg måske ikke har registreret alting. Men det er da noget tid siden, vi sidst havde en, så vidt jeg husker. Jeg ved godt, at der var en del under coronanedlukningerne osv. Vi skal, hvad statsministeren jo også sagde – hov, jeg har ikke noget tid på her – generelt passe på, at der ikke bliver for mange. Det er jeg enig i. Men har vi så mange hastebehandlinger, at man siger, at nu er der blevet for mange? Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst var.

Spørgeren.

Så man må forstå, at ministeren simpelt hen mener, at der er akut behov for fødevarehjælp i Danmark, og at vi derfor skal hastebehandle det her i Folketingssalen. Som jeg også sagde tidligere i dag fra Folketingets talerstol, synes jeg, det er en lille smule upassende på 4-årsdagen for angrebet i Ukraine, at vi på den måde skal haste ting igennem med en demokratisk behandling, under påskud af at der er akut behov for fødevarehjælp i Danmark. Det tænker jeg vi er uenige om. Men jeg kunne godt tænke mig, at ministeren måske ville reflektere over den upassende timing.

Ministeren.

Jeg har faktisk tænkt over det, siden ordføreren sagde det tidligere på dagen, og jeg må ærligt sige, at jeg ikke kan se, hvorfor vi ikke skulle kunne behandle lovforslag på 4-årsdagen for invasionen af Ukraine. Jeg kan heller ikke se, hvorfor man ikke skulle gøre det den 9. april eller den 4. maj eller den 11. september eller på grundlovsdag, valdemarsdag, eller hvad man kunne forestille sig. Der er jo mange betydningsfulde datoer i vores kalender, som betyder noget for os som nation eller for andre nationer. Men jeg synes ikke, det nødvendigvis i sig selv gør, at man ikke kan lovbehandle de dage.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til beskæftigelsesministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg skal sige, at jeg i dag er her som vikar for min kollega, retsordfører Bjørn Brandenborg, men jeg vil gerne læse talen op, og den er: Med dette lovforslag foreslås det at lave ændringer af retsplejen, som er vurderet relevante i samarbejdet med naalakkersuisut. Baggrunden for lovforslaget har ophæng i arbejdet i Rørdamudvalget og Retsplejerådet med henblik på at smidiggøre dele af retsplejen i Danmark. Sammen med naalakkersuisut har der været en proces for at se, om disse forenklinger af retsplejen også har relevans i Grønland. Det er ønskværdigt, at vi aktivt arbejder for at håndtere domstolenes udfordringer med sagsophobninger, lange sagsbehandlingstider og efterslæb. Det kommer borgerne og samfundet til gavn. Hvis jeg skal lave ét nedslagspunkt i de ændringer, som denne lov medfører, vil jeg fremhæve, at domsmænd i Grønland fremover skal medvirke i færre sager. Det er positivt, at Justitsministeriet med afsæt i naalakkersuisuts anbefaling og fastsatte grænse sikrer gode ændringer. Et andet vigtigt punkt er den bedre beskyttelse af forurettede i bestemte sager om seksualforbrydelser. Således får myndighederne mere tid til at behandle klager over afgørelser om påtaleopgivelser: 4 måneder i stedet for 3. Det er en klog afvejning. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget handler om at opdatere og forenkle retsplejen i Grønland. I Danmark har man haft en proces, hvor vi har forsøgt at gøre processen ved domstolene mere enkel, og efterfølgende, efter vi har vedtaget det, har Justitsministeriet haft dialog med naalakkersuisut om, hvilke forenklinger og ajourføringer der vil være relevante for Grønland, og det er så det, forslaget her drejer sig om. Jeg skal ikke gennemgå de pågældende ændringer, men det er jo effektivisering af retsplejen, vi taler om, bl.a. omkring beskikkelsesreglerne og omkring tiltalefrafald og påtaleopgivelse. I Danmark har vi jo haft meget snak om fristen for meddelelse af påtaleopgivelser. Derfor er det vigtigt, at ajourføringerne er sket med naalakkersuisut og med respekt for det grønlandske retsvæsen. Forslaget er et resultat af den proces, og Venstre kan støtte en opdatering af reglerne.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Ind ad døren kommer ordfører for Danmarksdemokraterne fru Betina Kastbjerg, som nu får ordet. Værsgo.

Tak. Jeg står her som stedfortræder for min kollega Kenneth Fredslund Petersen, som desværre ikke kan være her i dag. Lovforslag nr. L 101 handler om at ajourføre retsplejeloven og kriminalloven for Grønland. Lovforslaget udspringer af »Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027«, som et bredt flertal i Folketinget indgik den 22. november i 2023, og Danmarksdemokraterne var også en del af aftalen. Forslaget er fremsat efter aftale mellem regeringen og naalakkersuisut. Det er vigtigt for os at understrege, at ændringer på retsområdet i Grønland sker i respekt for samarbejdet og de grønlandske myndigheder. Med lovforslaget gennemføres yderligere ajourføring og regelforenklinger i den grønlandske retsplejelov. Det følger op på tidligere ændringer og bygger bl.a. på anbefalinger fra Rørdamudvalget og Retsplejerådet, hvor man har vurderet, om relevante danske ændringer også bør gennemføres i Grønland. Formålet er klart. Vi skal frigøre ressourcer og nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene i Grønland. Lange sagsbehandlingstider er en belastning for både borgere, ofre og tiltalte. Retssikkerheden handler ikke kun om regler. Det handler også om, at sager bliver behandlet rettidigt. Der foreslås desuden præciseringer af en række bestemmelser, bl.a. beskikkelsesreglerne, så der ikke opstår tvivl om lovens forståelse. Klarhed i lovgivningen er en forudsætning for retssikkerhed. Endelig forlænges fristen for omgørelse af påtaleopgivelse og tiltalefrafald fra 3 til 4 måneder. Samtidig indføres der mulighed for at anvende en enklere procedure i sager om erstatningskrav, hvis en forurettet på grund af myndighedsfejl ikke har haft mulighed for at klage rettidigt. Det er en rimelig og balanceret løsning, som styrker borgernes retsstilling. Danmarksdemokraterne støtter lovforslaget. Det gør vi, fordi vi står bag den aftale, som forslaget udspringer af, og fordi vi mener, at en mere effektiv retspleje i Grønland er til gavn for borgerne. Når vi taler om domstolene, taler vi om fundamentet under retssamfundet. Derfor er det vores ansvar løbende at sikre, at lovgivningen er tidssvarende og klar og effektiv. Med disse bemærkninger kan Danmarksdemokraterne støtte lovforslaget.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Det er nemt at konstatere, at SF's ordfører i øjeblikket er beskæftiget med et andet hverv. Så derfor er den næste ordfører hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Sådan kan man jo så også undgå at komme på Folketingets talerstol ved at indtage formandens plads. Det korte af det lange er, at en række ordførere allerede har gennemgået indholdet af det fremsatte lovforslag, og lovforslaget er også fremsat efter aftale med naalakkersuisut. Liberal Alliance er et aftaleparti bag den politiske aftale, og der er tale om opdateringer og forenklinger af eksisterende lovgivning og også om at gøre lovgivningen mere klar og forståelig. Det munder alt sammen ud i en mere effektiv sagsgang i det grønlandske retsvæsen og nedsætter sagsbehandlingstiderne. Derfor kan Liberal Alliance selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Henrik Rejnholt Andersen, Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. For Moderaterne er det helt grundlæggende, at retssikkerheden er høj i hele rigsfællesskabet. Det må ikke afhænge af, hvor i riget man bor. L 101 handler om at ajourføre forenklinger i retsplejeloven i Grønland i forlængelse af den brede aftale om domstolenes økonomi fra 2023. Ændringerne er vurderet i dialog med naalakkersuisut og tilpasset grønlandske forhold. Det er en fornuftig ordning. Når vi kan frigøre ressourcer og bidrage til kortere sagsbehandlinger og samtidig fastholde retssikkerheden, bør vi gøre det. Vi støtter bl.a. forbuddet mod at fotografere sigtede og vidner uden for retten uden samtykke. Retssystemet skal beskytte og ikke udstille. Vi støtter også forlængelsen af omgørelsesfristen ved påtaleopgivelse og tiltalefrafald. Det giver bedre mulighed for at rette fejl og styrke retssikkerheden for forurettede. Udviklingen af justitsområdet i Grønland skal ske i tæt samarbejde med naalakkersuisut og med respekt for de særlige grønlandske forhold. Det hensyn mener vi lovforslaget her balancerer fint med, og derfor kan Moderaterne støtte lovforslaget.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Henrik Rejnholt Andersen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet, formand. Jeg står her i dag for vores ordfører, fru Mette Abildgaard, som desværre ikke kunne være her. Hun har skrevet det her med meget småt, så jeg tager brillerne på. Med dette lovforslag tager vi endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at modernisere og styrke retsplejen i Grønland. Lovforslaget handler grundlæggende om to ting: effektivitet og retssikkerhed. De to hensyn skal gå hånd i hånd. Lovforslaget sikrer, at domsmændene bruges der, hvor deres medvirken giver mest mening, og at mindre sager kan behandles hurtigere. Det indfører rimelige appelbegrænsninger i mindre, civile sager, så domstolenes ressourcer kan prioriteres bedre. Samtidig styrker vi retssikkerheden i de mest alvorlige straffesager ved at præcisere reglerne om beskikkelse af juridisk uddannet forsvarer. Vi vil også fremhæve forslaget om bedre beskyttelse af forurettede i alvorlige seksualsager og forbuddet mod fotografering af sigtede og vidner på vej til og fra retten. Det er tiltag, der understøtter både værdighed og tillid til retssystemet. For os er det afgørende, at vi udvikler retsplejen i Grønland i tæt dialog med de aktører, der arbejder i systemet til daglig. Derfor kan vi støtte forslaget, og vi ser frem til den videre behandling. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Lise Bertelsen, Konservative Folkeparti. Nu kigger jeg ud i salen og ser, at den næste ordfører, der er til stede, er fru Aaja Chemnitz, Inuit Ataqatigiit.

Qujanaq [tak]. Mange tak, og tak for ordet. Generelt vil jeg sige, at det er rigtig positivt, at udviklingen på justitsområdet i Grønland sker i respekt for de grønlandske ønsker. Det er dejligt at se, at det her har været behandlet i Inatsisartut, hvor det blev vedtaget med en bred opbakning. Der er jo sagt rigtig mange ting her på talerstolen her til aften, og det har været en lang dag med lange debatter, og derfor vil jeg sige nogle få ord. Vi ved, at politiets årsrapport lige er kommet frem. Vi kan også se, at 61 pct. af alle sager bliver henlagt på grund af manglende beviser, og vi ser også, særlig i Sisimiut, at der er rigtig mange sager og anmeldelser, som bliver behandlet der, uden at der nødvendigvis er de rette hænder til det. Så det vil vi også lige gøre opmærksom på, fordi vi ved, det er noget, som naalakkersuisut har taget op over for regeringen. Vi anerkender også de bekymringer, der er fra Grønlands Landsret og fra landsforsvareren i høringssvarene. Det er vigtigt, at der altid bliver taget hensyn til det grønlandske sprog og grønlandsk kultur, og derfor er det afgørende, at retten fortsat skal have mulighed for at beskikke domsmænd, hvis det vurderes, at der er behov for det. I 2022 så vi, at sagsbehandlingstiden i gennemsnit var 9 måneder længere i kriminalsager end med domsmænd, og derfor mener vi, at det her forslag vil nedbringe de uacceptabelt lange sagsbehandlingstider hos domstolene væsentligt, og det glæder os. Inuit Ataqatigiit har i lang tid kæmpet for en professionalisering af hele retsvæsnet i Grønland og en større retssikkerhed. Derfor er det også glædeligt, at reglerne for beskikkelse nu ændres, så kredsretten fremover kan beskikke en advokat eller en autoriseret forsvarer med en juridisk kandidateksamen i sager af særlig alvorlig karakter, f.eks. når det drejer sig om drab eller voldtægt. Vi mener generelt, at det her lovforslag er et rigtig godt skridt i retning mod ofrenes retssikkerhed, og generelt er det positivt, at de ændringer, der er foretaget i Danmark som følge af Rørdamudvalgets anbefalinger, nu også bliver vurderet i forhold til Grønland. Det vil vi rigtig gerne se meget mere af fremadrettet, så vi kan sikre et nutidigt og effektivt retsvæsen i det grønlandske samfund. Med disse ord støtter Inuit Ataqatigiit lovforslaget. Qujanarujussuaq [tusind tak]. Mange tak.

Der er ikke nogen ønsker om korte bemærkninger, så tak til fru Aaja Chemnitz, IA. Der er sket det, at to partier har sendt hjælpetropper ned i salen, og hvis vi lige går tilbage til ordførerrækken, vil jeg derfor nu give ordet til fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører for SF. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg skal sige, at vi fra SF's side hilser det her lovforslag velkommen, ikke mindst fordi der jo også er indgået en aftale mellem regeringen og naalakkersuisut på baggrund af en bred aftale om domstolenes økonomi fra 2024 til 2027. Det er positivt, at der nu er taget de sidste afgørende skridt til at finde ud af, hvilke dele af den nye retsplejelov, som skal gælde og gennemføres også i Grønland med henblik på at frigive ressourcer til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne osv. ved domstolene i Grønland. SF er også positivt indstillet over for de yderligere ajourføringer og regelforenklinger og de enkelte andre ændringer, lovforslaget indeholder, og som har til hensigt at effektivisere retsplejen i Grønland. Vi kan på den baggrund stemme for forslaget.

Tak. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Næste ordfører er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak, formand. Det gik så stærkt, at jeg simpelt hen ikke nåede ind til tiden. Jeg vil egentlig ikke sige så meget. Jeg har taget den her for hr. Alex Ahrendtsen, som er vores ordfører på området, og jeg vil egentlig bare sige, at vi støtter lovforslaget.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Tak, formand, og tak til ordførerne for de mange positive tilkendegivelser til det her lovforslag. Også i Grønland er der blevet set positivt på lovforslaget, som det grønlandske selvstyre har tilsluttet sig. Derfor er jeg også glad for at kunne konstatere, at der i Folketinget er en bred opbakning til forslaget. Jeg tror, vi alle sammen kan være enige om, at et stærkt justitsområde er en forudsætning for både et velfungerende og et trygt samfund. Derfor er det altså også afgørende, at lovgivningen på justitsområdet i Grønland er tidssvarende og af god kvalitet. Det gælder ikke mindst retsplejeloven. Der ligger et stort arbejde bag udarbejdelsen af både retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland, og det er helt centralt for mig, at de holdes opdateret. Med lovforslaget lægges der først og fremmest op til en lang række ændringer af den grønlandske retsplejelov. Den grønlandske retsplejelov opdateres løbende gennem ændringer, som også foretages i den danske retsplejelov, men altid, selvfølgelig i relevant omfang, tilpasset de grønlandske forhold. Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre den fortsatte ajourføring af den grønlandske retsplejelov, ligesom der foreslås flere ændringer med henblik på at forenkle retsplejen i Grønland. Der er tale om forenklinger, som blev foretaget i den danske retsplejelov, efter regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier den 22. november 2023 indgik en aftale om domstolenes økonomi, der gælder fra 2024 til 2027. Ændringerne i den danske retsplejelov er baseret på en række forslag fra Rørdamudvalget og anbefalinger fra Retsplejerådet. Ændringerne havde til formål at forenkle retsplejen. Det fremgår bl.a. af aftalen om domstolenes økonomi, at aftalepartierne er enige om, at Justitsministeriet sammen med naalakkersuisut vil vurdere, om ændringerne også er relevante at gennemføre i Grønland. Det lovforslag, vi behandler i dag, indeholder sammen med allerede gennemførte lovændringer de ændringer, som Justitsministeriet og naalakkersuisut vurderer relevante for Grønland. Ud over ændringer med henblik på forenkling af retsplejen indeholder lovforslaget også andre forslag til ajourføring af retsplejelov for Grønland på baggrund af ønsker fra myndighederne på Justitsministeriets område og naalakkersuisut. Jeg vil ikke remse alle de foreslåede ændringer af retsplejeloven op her, men jeg vil fremhæve nogle af dem. For det første indebærer lovforslaget, at det, i lighed med hvad der gælder i den danske retsplejelov, bliver forbudt at optage billeder uden for rettens bygninger af sigtede, tiltalte og vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en kriminalsag, med mindre der foreligger samtykke til optagelsen. Med lovforslaget sikres dermed beskyttelse af personer, som pålægges at møde i retten, mod den unødige krænkelse, der vil være forbundet med i denne særligt belastende situation at blive fotograferet uden at have givet samtykke til det. Det gælder navnlig, når sigtede eller tiltalte er frihedsberøvet og bringes til retten af politiet, men er selvfølgelig ikke kun begrænset til det. Der lægges i lovforslaget desuden op til, at manglende overholdelse af forbuddet vil medføre bøde. Lovforslaget indebærer for det andet en forlængelse af fristen for omgørelse af påtaleopgivelse og tiltalefrafald fra de nuværende 3 måneder til 4 måneder. I den forbindelse foreslås det desuden at indføre hjemmel til at anvende den enkle procedure i retsplejelovens kapitel 42 ved behandling af erstatningskrav rejst af forurettede, der grundet sagsbehandlingsfejl ved myndighederne ikke har haft 4 uger til at klage over påtaleopgivelse eller tiltalefrafald. I dag er det sådan, at en afgørelse om at opgive en påtale ikke kan omgøres, når der er gået 3 måneder, fra afgørelsen er truffet. Så ved at forlænge omgørelsesfristen til 4 måneder vil myndighederne få længere tid til at behandle klager og til at rette eventuelle fejl. Desværre vil vi aldrig helt kunne gardere os mod menneskelige fejl, og derfor er det vigtigt, at der er de rette lovgivningsmæssige rammer for forurettede i sager, hvor der er sket fejl. Det gælder selvfølgelig særlig i sager om voldtægt og andre alvorlige forbrydelser. Med lovforslaget vil vi derfor give ofrene i sådan nogle sager mulighed for at bruge en forenklet proces til at få behandlet erstatningskrav som følge af fejl i forbindelse med omgørelsesfristen. Det svarer til retstilstanden i Danmark. Med lovforslaget gør vi det med andre ord lettere for forurettede at få taget stilling til et krav om erstatning. Lovforslaget indeholder derudover et forslag til ændring af kriminallov for Grønland. Ændringen svarer til en ændring foretaget i den danske straffelov med henblik på at forenkle den danske retspleje. Regelforenklingen indebærer, at gerningsmandens tilståelse vil skulle regnes som et forhold, der kan begrunde idømmelse af en mindre indgribende foranstaltning, eller at der efter omstændighederne ikke idømmes nogen foranstaltning. Det vil gælde, selv om gerningsmanden ikke har angivet sig selv, og selv om tilståelsen ikke er fuldstændig. Med de bemærkninger vil jeg endnu engang takke for modtagelsen lovforslaget. Jeg ser frem til den videre behandling af forslaget i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til justitsministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Der er en grund til, at retsstaten er noget af det mest værdifulde, vi har. Den sikrer, at konflikter og forbrydelser ikke afgøres af den stærkeste, den mest indflydelsesrige eller den mest frygtede, men af loven. Det lovforslag, vi behandler i dag, handler i sin kerne om netop det. Hvem har retten til at dømme i Danmark? Hvem har retten til at bestemme over andres frihed? Er det selvbestaltede råd, religiøse eller sociale autoriteter eller parallelle strukturer, der opererer i det skjulte? Vi ved, at der findes miljøer, hvor strafbare forhold, vold, tvang, trusler eller overgreb forsøges håndteret i lukkede fora. Her kan en religiøs leder, et familieoverhoved eller en lokal autoritet mægle og i praksis træffe afgørelser med det formål at holde sagen væk fra politiet og domstolene. Når uformelle instanser overtager funktioner, som i et demokrati tilhører domstolene, er det ikke harmløs konfliktløsning. Det er en underminering af retssamfundet. For hvad sker der i de rum? Ofte mister offeret retten til uvildig behandling. Ofte mister offeret retten til bistandsadvokat. Ofte mister offeret retten til erstatning. Og nogle gange mister offeret modet til overhovedet at stå frem. Derfor kriminaliserer vi nu dem, der indgår i selve mæglingsrådet, når det sker med fortsæt til at unddrage en strafbar gerning fra offentlig retsforfølgning. Så lad mig understrege: Det er ikke de parter, der kan være presset eller tvunget, vi retter os imod, det er dem, der udøver autoriteten og skaber det parallelle system. Det er et værn om retssikkerheden og et værn om ofrene. Vi må samtidig erkende en realitet. Den type råd opererer i det skjulte, og de lever jo i tavshed, med loyalitetspres og frygt for repressalier. Hvis politiet ikke har de nødvendige redskaber, risikerer vi, at loven bliver symbolsk. Derfor udvides adgangen til indgreb i meddelelseshemmeligheden i disse sager. Men det er afgørende, at det ikke sker uden retligt værn. Mistankekrav, indikationskrav, proportionalitet og domstolskontrol gælder fortsat. Det betyder, at indgreb kun må anvendes, når det er nødvendigt og står mål med formålet. Vi udvider ikke statens magt ukritisk. Vi giver et målrettet værktøj til at bekæmpe en målrettet trussel mod retssamfundet. En anden vigtig del af forslaget her er, at et æresrelateret motiv fremover i almindelighed skal være strafskærpende. Æresrelateret kriminalitet har en særlig karakter. Den rammer nemlig ikke kun individet. Den har til formål at regulere en gruppe og regulere mennesker gennem frygt. Når en ung kvinde straffes for selv at vælge en kæreste, når en person udsættes for vold for at forlade en religion, eller når nogen trues til at leve i strid med familiens normer, er det ikke bare en forbrydelse mod én person, det er et angreb på retten til selvbestemmelse. I Danmark tilhører dit liv dig. Du ejes ikke af din familie. Du ejes ikke af din slægt. Du ejes ikke af et kollektiv. Derfor skal det også afspejle strafudmålingen, når forbrydelsen udspringer af et ønske om at genoprette ære. Endelig udvides tildækningsforbuddet til også at gælde på uddannelsessteder. Uddannelse er ikke bare faglig læring. Det er deltagelse i et fællesskab. Ansigt til ansigt-kontakt betyder noget for undervisningen, og det betyder noget for dialog og for social tryghed. Det er svært at forklare, hvorfor reglerne gælder på fortovet foran skolen, men ikke i klasselokalet. Samtidig er det vigtigt at sige, at undtagelsen for anerkendelsesværdige formål består, og at reglerne gælder generelt uanset religiøst eller politisk udtryk. Formålet er ikke at stigmatisere. Det er at styrke fællesskabet og modvirke negativ social kontrol. For hvis vi accepterer parallelle retssystemer, accepterer vi i virkeligheden, at magt kan erstatte ret. Hvis vi accepterer æresrelateret vold som kulturelt motiv, svigter vi individets frihed. Hvis vi accepterer tavshedens struktur, svigter vi ofrene. Og det her lovforslag handler om at sige tydeligt, at vi ikke skal have selvbestaltede råd, religiøse og sociale autoriteter og parallelle strukturer, der opererer i det skjulte, udelukkende for at bekæmpe andres ret til frihed. Danmark har ét retssystem, én fælles ramme for frihed, én fælles beskyttelse. Derfor støtter Socialdemokratiet forslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi har i Danmark et særdeles veludviklet og demokratisk domstolssystem. Det er baseret på retssikkerhed, det er baseret på demokratiske spilleregler. 1.023 paragraffer i retsplejeloven regulerer i stort omfang domstolenes virke og sikrer, at netop retssikkerheden finder vej. Det skal vi værne om. Retsplejen i Danmark er som hovedregel offentlig, og det skal vi også værne om. Offentlighedsreglen har sådan set været en retssikkerhed for borgere, der ikke bliver dømt i det skjulte af en eller anden overmagt. Det er i hvert fald grundlaget for, at den blev indført. Jeg tror nok, der er mange borgere i straffesager, der gerne vil betakke sig for offentlighed, men ikke desto mindre er det i hvert fald den teoretiske regel for, at vi har offentlighed i retsplejen. Det mener vi vi skal værne om, og det skal vi også sørge for bliver værnet om i alle hjørner af samfundet. Der må vi bare erkende, at der øjensynlig er nogle selvbestaltede råd, der etableres i nogle kredse, som vi andre ikke lige til daglig har adgang til. Jeg kan ikke sige, hvad der sker der, men i det omfang, der sker en eller anden form for mægling i en eller anden form for domsafsigelse der, må vi bare sige, at det er strafbart. Det er det, forslaget går ud på. Det er ikke sådan, at det er strafbart over for dem, der, om jeg så må sige, er tiltalt i sagen eller vidner i sagen, hvis man kan bruge det udtryk, men det er strafbart over for dem, der medvirker til at få de her råd til at fungere. Det kan vi i allerhøjeste grad tilslutte os fra Venstres side. Problemet er imidlertid, at det er særdeles vanskeligt at komme indenfor, om jeg så må sige, og det er særdeles vanskeligt for politiet at få opklaret, hvad det egentlig er, der foregår for lukkede døre. Det tror jeg enhver kan sætte sig ind i. Derfor har man været nødsaget til at indsætte bestemmelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden i loven. Normalt skal det jo være rimelig alvorlige forbrydelser, som giver politiet mulighed for at lytte med på samtaler eksempelvis, men der er adskillige undtagelser i reglerne, og det her er altså også en undtagelse. Jeg kan kun understrege, hvad jeg sagde før: Hvis ikke vi havde den, havde vi nok heller ikke nogen sager, for der trænger jo ikke noget ud fra de kredse der. I Danmark er det også sådan, at alle skal kunne tænke og handle frit. Men det udfordres indimellem af det, der hedder æresrelaterede forbrydelser, altså eksempelvis en kvinde af anden herkomst, der kommer sammen med en dansk mand. Det er ikke altid lige populært i alle kredse, og det vil vi ikke tolerere man ikke tolererer. Vi siger, at det er det enkelte menneskes frihed, i det her tilfælde kvinden, og det skal vi værne om, og derfor strammer vi også op over for den situation. Ud over det har vi situationen, hvor man tildækker sig, også på uddannelsesinstitutioner, hvor det i dag er lovligt. Der følger vi indstillingen fra Kommissionen for den glemte kvindekamp, som det vist hedder, der netop sagde, at det var et undertrykkende fænomen, og vi går derfor ind for, at det med loven her også bliver gjort ulovligt at tildække sig i de situationer. Så helt generelt må jeg sige, at vi kan tilslutte os selve lovforslaget her i sin helhed, herunder også det sidste element, jeg nævnte, om tildækningsforbud, altså at det også gælder for uddannelsesinstitutioner. Det var ordene fra Venstre, der kan tilslutte sig forslaget.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med at slå fast, at Danmarksdemokraterne støtter lovforslaget. I Danmarksdemokraterne deler vi regeringens grundlæggende analyse: Parallelsamfund og negativ social kontrol er et direkte angreb på den enkeltes frihed og på det danske retssamfund. Men selv om vi støtter lovforslaget, er jeg nødt til at sige, at det ikke går langt nok. I Danmarksdemokraterne har vi vores eget udspil, der hedder »Opgør med negativ social kontrol i islamiske miljøer«. Her har vi peget på, at problemet er mere omfattende og mere strukturelt, end hvad det her lovforslag adresserer. Når vi taler om selvbestaltede mæglingsråd, der forsøger at håndtere strafbare forhold uden om myndighederne, så er det en undergravning af vores retssystem. I Danmark er det domstolene og kun domstolene, der dømmer. Derfor er vi helt enige i at gøre det strafbart at indgå i sådanne råd med det formål at unddrage kriminalitet fra offentlig retsforfølgelse. Punktet om, at æresrelaterede motiver fremover som udgangspunkt skal være en skærpende omstændighed ved strafudmåling, er vi også enige i. Æresrelateret vold og kontrol handler om at fastholde især piger og kvinder i strukturer, de ikke selv har valgt. Det er et frihedsproblem, men her kunne vi også godt have ønsket, at f.eks. familiemedlemmer, som ofte vender det blinde øje til, også kunne straffes. Så støtter vi naturligvis også udvidelsen af tildækningsforbuddet til også at gælde på uddannelsessteder. Det giver god mening, at de samme regler, der gælder i det offentlige rum, også gælder på uddannelsesinstitutioner. Men også her havde vi jo ønsket, at man kunne have inkluderet et tørklædeforbud i grundskolen. Mange unge kvinder og piger bliver jo tvunget til at gå med det kvindeundertrykkende tørklæde. Vi ønsker, at alle børn skal have de samme frihedsrettigheder. Så kan jeg da tilføje, at jeg også er glad for, at regeringen er blevet enig med sig selv, for da vi i Danmarksdemokraterne fremsatte et beslutningsforslag i foråret 2025 om netop udvidelsen af tildækningsforbuddet, så det også skulle gælde på uddannelsesinstitutioner, vidste Moderaterne rent faktisk ikke, hvad de mente. Så jeg glæder mig da til at høre Moderaternes tale i dag. Vi har også fremsat et beslutningsforslag, der hedder B 64, som skal behandles her til april. Der ønsker vi at gøre det obligatorisk at undervise i håndtering af æresrelaterede konflikter på relevante uddannelser, f.eks. undervisning af pædagoger, lærere, socialrådgivere og sundhedspersonale og ved politiet. Vi ved, at der ofte kan være en berøringsangst, og at det desværre medfører, at muslimske piger og kvinder bliver ladt i stikken. Vi håber på en bred opbakning til forslaget. Herudover har vi også peget på behovet for en exitstrategi for at hjælpe kvinder ud af miljøer med negativ social kontrol. Vi har også ønsket at genindføre registreringen af æresrelaterede sager, for at vi kan få et informationsgrundlag om omfanget, så der kan sættes hårdt og konsekvent ind over for de her forbrydelser. Hvis vi virkelig vil parallelsamfund til livs, kræver det mere end enkelte justeringer i straffeloven. Det kræver politisk mod til at tage et opgør med de strukturer, der skaber problemerne. Det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning, men det er kun et skridt. Danmarksdemokraterne støtter lovforslaget, og vi vil fortsat presse på for en endnu mere konsekvent indsats for retssikkerheden i Danmark. Tak for ordet.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

I Danmark har vi heldigvis knæsat det gode princip, at strafferetten tilhører samfundet. Kriminelle handlinger er ikke noget, man kan undslå sig i lukkede rum eller ved private ceremonier i skumle baglokaler. Kriminalitet er og bliver et anliggende for vores fælles retsvæsen. Alligevel ser vi tilfælde, hvor mæglingsråd bruges til at håndtere strafbare forhold i privat regi med det formål, at sagen aldrig når frem til politiet, bliver efterforsket og retsforfulgt på almindelig vis. Det er jo dybt problematisk af flere grunde. For det første savner mæglingsråd enhver retlig og demokratisk legitimitet. De medfører, at alvorlige strafbare forhold risikerer at blive behandlet i rammer, der mangler helt basal retssikkerhed, gennemsigtighed og lighed for loven. For det andet underløber mæglingsråd vidners og ofres retsstilling, f.eks. retten til en bistandsadvokat eller retten til erstatning. For det tredje udfordrer det grundlæggende tilliden til vores retssamfund og demokratiske institutioner, når alvorlig kriminalitet håndteres i et dunkelt baglokale frem for i en offentlig retssal. Derfor mener vi, at det skal være strafbart at indgå i et mæglingsråd, og det er underordnet, om det foregår i minoritetsetniske miljøer med strenge kulturelle og religiøse æresbegreber eller i kriminelle grupperinger som rockerbander og lignende. Tiltaget må selvfølgelig ikke forhindre dialog eller konfliktmægling i almindelighed, men mægling må aldrig nogen sinde blive et redskab til at omgå straffeloven. Der lægges op til også at skærpe straffeloven, så forbrydelser med et eventuelt æresrelateret motiv automatisk bliver en strafskærpende omstændighed. Det er jo rigtig godt, at domstolene får et klart lovgrundlag at stå på i den her type sager. Men vi synes nok i SF, at en strafskærpelse i sig selv ikke er nok. Vi ved fra anklagere, at det i dag ikke kan betale sig at gå efter et pådømt æresmotiv i en retssag. Det kræver en masse ekstra efterforskningskræfter, det er bevismæssigt vanskeligt, og derfor er det meget nemmere at lade ligge, hvis bare man kan dømme for vold eller tvang. Det er selvfølgelig helt, helt uholdbart, og derfor siger vi også klart, at det er et spørgsmål om prioritering, ledelse og ikke mindst ressourcer, hvis vi for alvor vil komme æresrelateret vold og æresrelaterede drab til livs. Den sidste del af forslaget udvider det eksisterende tildækningsforbud til også at omfatte uddannelsessektoren i bred forstand. Det er ikke mit indtryk, at tildækning af ansigtet er en stor ting ude i institutionerne, men elever og undervisere skal naturligvis kunne se og aflæse hinandens ansigtsudtryk, og det er også godt, at vi får en lovmæssig ramme for det. Institut for Menneskerettigheder bemærker, at et tildækningsforbud muligvis vil kunne afskære muligheden for uddannelse som følge af social kontrol, og at en udvidelse af tildækningsforbuddet derfor bør evalueres efter 2 år. Det skader jo sjældent at blive klogere, så det kunne måske være en idé at arbejde videre med. Men vi kan i hvert fald fra SF's side støtte forslaget, som det ligger her.

Det er der ingen korte bemærkninger til. Tak til Socialistisk Folkeparti. Vi går videre til Liberal Alliances fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for ordet. Danmark er et retssamfund. Det betyder, at lovovertrædelser afgøres af uafhængige domstole, ikke af religiøse ledere, ikke af familieoverhoveder og ikke af selvbestaltede råd i lukkede miljøer. Det betyder, at den enkelte borger er beskyttet af fælles regler, og det betyder, at friheden tilhører individet og ikke kollektivet. Vi har bygget et land, hvor man kan bryde med sin familie uden at miste sin retssikkerhed; et land, hvor en kvinde kan forlade et ægteskab uden at frygte trusler og sanktioner fra et miljø, der mener, at familiens ære står over hendes frihed; et land, hvor man kan gå til politiet og vide, at sagen behandles efter de samme regler, uanset hvem man er. Det er det Danmark, vores forfædre har bygget, og det er det Danmark, vi i mine øjne skal beskytte. Danmark skal ikke være et land, hvor parallelle normsystemer får lov at vokse frem. Det skal ikke være et land, hvor lovovertrædelser løses i baglokaler for at beskytte normer i lukkede religiøse miljøer. Og det skal ikke være et land, hvor kollektive æresbegreber får lov at underminere individets rettigheder. Parallelsamfund er et opgør med fællesskabet. De bygger på den tanke, at nogle lever efter andre normer end de love og regler, der gælder i Danmark, og det er uforeneligt med det at leve i et liberalt demokrati. Derfor er vi i Liberal Alliance enige i den grundlæggende betragtning, som justitsministeren lægger frem i dette lovforslag. Hvis vi vil bevare et frit og sammenhængende samfund, må vi stå fast på retssamfundet, ligestilling og den enkeltes frihed. Derfor støtter vi også initiativerne i lovforslaget. Når mæglingsråd, der har til formål at unddrage strafbare forhold fra offentlig retsforfølgning, kriminaliseres, styrker vi retssamfundet. Når æresrelaterede motiver fremover skal indgå som en strafskærpende omstændighed, markerer vi tydeligt, at kollektiv kontrol ikke accepteres. Og når vi udvider tildækningsforbuddet, sender vi et klart signal om, at vi ikke accepterer negativ social kontrol på vores offentlige uddannelsesinstitutioner. De skal være templer for viden og den frie debat og ikke arenaer for religionsudøvelse. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til Liberal Alliance. Vi går videre til Moderaternes fru Nanna W. Gotfredsen.

Tak for ordet. Jeg skal nok udløse spændingen, men ikke lige med det samme. Jeg holder jer lige hen et øjeblik og siger først noget ganske andet, nemlig at vi i Moderaterne vel grundlæggende mener, at alt, der overhovedet kan fikses og ordnes af folk selv, af involverede og berørte aktører ude i lokalområderne, på offentlige institutioner osv., også bør overlades til at blive fikset udeomkring, frem for at man bare griber til lovgivning, i særdeleshed repressiv lovgivning, fra centralt hold i ét væk. Så er der selvfølgelig også grænser, mange grænser, ikke mindst her på retsområdet, og en af de grænser når vi, når kedelige sider ved parallelsamfund, f.eks. negativ social kontrol, viser de grimmeste ansigter og nogle gange så grimme, at man nærmest ikke kan fatte det. Så skal vi være der. Vi skal bekæmpe det og stå imod, når parallelsamfund skaber egne alternative retssystemer, som undergraver det etablerede, og når de praktiserer egne love og normer. Derfor støtter vi lovforslaget her. Vi skal sætte ind over for de her selvbestaltede mæglingsråd, samtidig med at vi skærper straffen, når det gælder æresrelaterede forbrydelser, så vi sørger for, at hammeren falder hver gang og ikke alene lejlighedsvis. Indsatsen må styrkes. Når vi med lovforslaget her sætter ind over for de såkaldte mæglingsråd, gør vi det grundlæggende med tanke på ofrene, både de direkte og de mere usynlige. Det hører ingen steder hjemme, at der i det danske retssamfund, i retsstaten, eksisterer alternative domstole uden nogen som helst offentlighed i visse miljøer. Det undergraver fundamentet for og tilliden til retssystemet, og det stiller ofrene for f.eks. æresrelateret vold eller anden kriminalitet i en fuldstændig urimelig situation – isolerede, efterladte, krænkede og fuldstændig alene. Æresrelaterede forbrydelser er en fundamental trussel imod at kunne leve frit i vores samfund, og de rammer samtidig alt for ofte kvinder, ikke mindst yngre kvinder. Alle mennesker uanset baggrund, status osv. skal kunne leve frie liv i Danmark. Det mener jeg så også skal gælde stofbrugere, men det tager vi en anden dag. Man skal kunne leve så frit som muligt, når bare man ikke krænker andre. Alle skal kunne leve frie af negativ social kontrol. Heller ikke her kan strafskærpelse imidlertid bare stå alene. Jeg er i forbindelse med strafreformen virkelig glad for, at vi stemplede så kraftigt og inderligt ind i forhold til at sikre historisk mange midler – i hvert fald hvis vi går nogle årtier tilbage – til at styrke den forebyggende del og det, man kalder resocialiseringsindsatsen. Det forebyggende virke skal vi også huske her. Vi er et stykke på vej, ikke helt i mål, men så langt, så godt. Så er der spørgsmålet om tildækningsforbuddet, som jo også er en del af forslaget her, som Moderaterne har tiltrådt. Jeg er helt med på, at jeg ikke havde prøvet jeres udlændingepolitiske lingo og den måde, I går til hinanden på, før, men det, jeg prøvede at sige dengang, var, at vi i Moderaterne havde besluttet at tage samlet stilling til anbefalingerne fra Kommissionen for den glemte kvindekamp, og det havde vi altså ikke gjort på det tidspunkt endnu. Så sådan er det. Men vi støtter det samlede lovforslag inklusive alt. Tak for ordet.

Fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg er da virkelig glad for, at ordføreren er blevet afklaret til i dag, når vi skulle behandle lovforslaget. Men jeg undrer mig bare stadig væk over, at man kan komme uforberedt ned til en behandling af et beslutningsforslag, som er blevet fremsat, uden at man har taget stilling til, om man ønsker at støtte det eller ej. Så jeg er meget glad for, at ordføreren er afklaret i dag og tiltræder lovforslaget. For fra Danmarksdemokraternes side synes vi bestemt, at det er nogle gode tiltag, der er.

Ordføreren.

Der er vel ikke så meget at sige. Jeg ved ikke, om jeg er sådan vanvittig mere afklaret end på det tidspunkt. Det, jeg sagde her, var helt ærligt, at vi ønskede at tage stilling samlet til anbefalingerne, og det kan man jo have alle mulige grunde til. Det havde vi ikke gjort på det tidspunkt. Jeg tror, at Danmarksdemokraterne har fremsat beslutningsforslag om hver eneste anbefaling. Det er jo ikke Danmarksdemokraterne, der sådan helt bestemmer, hvornår vi har taget samlet stilling til det hele. Så jeg var bare ærlig, og så har vi fået det afklaret her.

Spørgeren.

Jeg skal bare lige have bekræftet, om jeg skal forstå det sådan, at Moderaterne støtter lovforslaget, men at ordføreren ikke støtter lovforslaget personligt.

Ordføreren.

Jeg kommer til at stemme fuldstændig efter alle kunstens regler. Jeg er generelt ikke ret vildt med symbollovgivning. Problemet med tildækning på uddannelsesinstitutionerne har, når jeg har spurgt til det, ikke været særlig stort, og vi hører i høringsfasen fra Danske Gymnasier, at man gerne vil ordne det lokalt. Men jeg stemmer for. Hvis der ikke er et problem, er der de facto heller ikke nogen, der bliver krænket.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Moderaterne. Vi går videre til Det Konservative Folkeparti og fru Lise Bertelsen.

Tak for ordet, formand. Jeg står her i stedet for vores sædvanlige ordfører, som ikke kunne være til stede nu. I Danmark er der én lov, ét retssystem og én fælles ramme for frihed og ansvar. Det slår dette lovforslag fast, og derfor støtter vi det. Der findes i Danmark piger og kvinder, der lever i en virkelighed, som mange andre danskere aldrig møder, med kontrol over påklædning, kontrol over venner, kontrol over kærlighed, kontrol over krop og kontrol over liv. Nogle, særlig hvis de siger fra, mødes med trusler, vold, udstødelse og i værste fald drab. Når strafbare forhold håndteres i lukkede miljøer i selvbestaltede råd og uformelle domstole, hvor sager om vold, tvang eller overgreb ender i mægling i stedet for anmeldelse, så er det ikke bare et angreb på den enkelte. Det er simpelt hen et angreb på vores retsstat. Det er i praksis et parallelsamfund. Lovforslaget gør tre vigtige ting. For det første kriminaliserer det mæglingsråd, der har til formål at unddrage alvorlige forbrydelser fra offentlig retsforfølgelse. Det er nødvendigt, for det må aldrig være sådan, at en ung kvinde presses til at tilgive en voldelig ægtefælle, eller at en familie presses til at trække en anmeldelse tilbage, fordi det skader familiens omdømme. Når der er begået en forbrydelse, skal den behandles af politiet og domstolene, ikke i et baglokale. For det andet gør lovforslaget et æresrelateret motiv strafskærpende, og det er både rimeligt og vigtigt. For æresrelateret kriminalitet handler ikke kun om den enkelte sag eller den enkelte trussel. Det handler om et system til at holde mennesker nede for at sende et signal til hele gruppen. Det er social kontrol med vold som redskab. Det fortjener en klar samfundsmæssig fordømmelse, også i fastsættelsen af straffen. For det tredje udvider lovforslaget tildækningsforbuddet til uddannelsesstederne. Det er konservativt i sin kerne. Skolen og uddannelsesinstitutionen skal være et frirum, et sted, hvor man mødes som lige borgere, kan deltage frit, lære frit og være en del af et fællesskab. Når ansigtet er skjult, forsvinder noget af det, der binder os sammen: tillid, nærvær og mulighed for at læse hinandens udtryk. Og i nogle tilfælde kan tildækning være et udtryk for pres og negativ social kontrol. Derfor er det rigtigt, at uddannelsesstederne får en tydelig lovramme at støtte sig til. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget. Tak.

Tak til Det Konservative Folkeparti. Vi går videre i ordførerrækken til Enhedslistens fru Rosa Lund.

Tak for ordet. Det her lovforslag handler jo om lidt forskelligt. Nogle af initiativerne kan måske have en positiv effekt på de problematikker, lovforslaget handler om, og de problematikker er bestemt reelle. For der er alvorlige udfordringer med æresrelaterede forbrydelser og negativ social kontrol i Danmark. Som ministeren selv siger i sin fremsættelsestale – og nu citerer jeg: »I Danmark bør alle kunne tænke, handle og leve frit uanset baggrund.« Det er jeg fuldstændig enig i. Lovforslaget indeholder desværre også en udvidelse af tildækningsforbuddet, og det harmonerer dårligt med ambitionen om frihed. Tværtimod frygter jeg og frygter vi i Enhedslisten, at man risikerer at ramme dem, man egentlig gerne vil beskytte. Vi skal bekæmpe æresrelateret vold. Det er en alvorlig forbrydelse. Ofrene skal beskyttes, og Enhedslisten har i årevis været optaget af den her problematik, og vi har fremsat flere forslag i denne sal. Desværre har opbakningen til en reel indsats for ofrene ikke altid været lige stor. Jeg synes, at området har båret præg af, at man faktisk har spændt ben for dem, man har ønsket at hjælpe. For et par år siden lykkedes det os heldigvis at ændre reglerne for unge mennesker, der bliver sendt på genopdragelsesrejser, sådan at de bedre kan stoppes, og sådan at de unge, der bliver sendt på genopdragelsesrejser, får flere rettigheder, ikke færre rettigheder, ligesom det endelig også lykkedes os at sikre, at kvinder uden opholdstilladelse, der bliver udsat for vold, får lettere adgang til en opholdstilladelse. Det ovenstående synes jeg egentlig er to gode eksempler på, at man på det her område tager dem, man ønsker at hjælpe, som gidsler i den stramme udlændingepolitik, men lad nu det ligge. Hvis en forbrydelse begås for at kontrollere, ydmyge eller straffe et andet menneske i familiens navn, kan det allerede i dag indgå som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen. Derfor mener jeg også, det er klogt at præcisere det i loven, så retstilstanden står helt klart. Den del kan vi i Enhedslisten støtte. Når det så gælder mæglingsrådene, bliver det lidt mere mudret. For mange af de handlinger, man ønsker at forhindre, er sådan set allerede strafbare i dag. Så spørgsmålet er egentlig: Hvad ændrer den her nye bestemmelse reelt? Hvis forholdene allerede er ulovlige, men der ikke rejses sager, så er udfordringen måske ikke manglende paragraffer, men manglende håndhævelse og manglende tillid hos ofrene. Vi ved jo, at der har været og fortsat er problemer med ofres villighed til at politianmelde forbrydelser, og særlig hvis man er udsat for negativ social kontrol, er det en stor barriere at anmelde noget til politiet. Det mener jeg vi skal forholde os til. På den anden side kan vi jo ikke sige, om det ikke vil virke, altså om den her kriminalisering ikke vil stoppe mæglingsrådene, og vi vil i Enhedslisten sådan set gerne være med til at støtte op om at se på, om det her lovforslag ikke kan stoppe de her mæglingsråd, som skaber et parallelt retssystem, for dem er vi i den grad ikke interesseret i. Vi er interesseret i at skabe en stor tillid til det retssystem, som vi i fællesskab har bygget op, og det gælder både politi, anklagemyndighed og domstolene. Derfor duer det ikke, at der kører et parallelt retssystem ved siden af. Vi vil gerne bakke op om, at man kriminaliserer det og ser på, om det kan hjælpe. Det vil så være klogt om et par år at kigge på, om det har virket at gøre det – om det faktisk har virket efter hensigten. Så er der den sidste del, der handler om tildækningsforbuddet. Der kan jeg ikke få logikken til at hænge sammen. Altså, hvis man mener, at personer, der bærer tørklæde eller burka eller en anden tildækning, gør det under tvang, så ved vi, at et forbud kan få den konsekvens, at de helt mister adgangen til uddannelse og fællesskab. Så det gør dem altså ikke friere. Vi risikerer at isolere dem. Og hvis der ikke er tale om tvang, giver det jo ikke nogen mening at forbyde mennesker at udøve deres religion på en måde, der ikke skader andre. Derfor vil jeg gerne anmode ministeren om at dele lovforslaget op, sådan at vi i Enhedslisten kan stemme for de dele, vi støtter, men ikke stemme for den del, der handler om tildækningsforbuddet. Det virker ærlig talt, må jeg sige, ret meget som symbolpolitik, og som om man prøver at løse et problem, der ikke er der, i stedet for at bruge tid og kræfter på de problemer, som danskerne reelt oplever i deres hverdag lige nu. Jeg skal lade være med at forlænge debatten om fødevarechecken, men bare sige, at der er vigtigere problemer end burkaer i folkeskolen, der ikke rigtig findes. Tak for ordet.

Fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for talen. Det er positivt, at ordføreren for Enhedslisten bakker op i hvert fald om to ud af tre forslag. Jeg vil bare gerne høre ordføreren, om der ikke grundlæggende er noget galt, hvis en kvinde ikke kan få lov til at gå på en uddannelse, fordi hun ikke kan bære en burka. Det kunne jo være, at hun bare kunne nøjes med et tørklæde, og nu snakker vi ikke om grundskolen – det sagde ordføreren – nu snakker vi om uddannelsesinstitutioner; det er ikke grundskolen. Så kunne man måske forestille sig, at man som muslimsk kvinde kunne skifte burkaen ud med et tørklæde og så tage sin uddannelse?

Ordføreren.

Det kunne man da sagtens forestille sig. Det, der er afgørende for os i Enhedslisten, er, at kvinder selv bestemmer, hvordan de klæder sig, ikke staten. Det her lovforslag er et udtryk for, at staten gerne vil bestemme, hvad en kvinde må have på og ikke have på. Det er vi modstandere af.

Spørgeren.

Men problemet er ikke, at kvinden gerne vil gå med det her; problemet er jo, at manden siger, at kvinden skal have det på. Ellers må hun ikke gå uden for en dør, og derfor må hun ikke tage en uddannelse. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Ordføreren er i hvert fald enig så langt, at det er et problem, når mænd bestemmer, hvordan kvinder gerne vil klæde sig, uanset hvad årsagen er. Vi har bare set, at med det tildækningsforbud, som findes i Danmark allerede i dag, har det ikke haft den ønskede effekt; der har det haft den effekt, at de kvinder, det drejer sig om, isolerer sig endnu mere. Det vil sige, at man altså ikke er lykkedes med at komme derhen, hvor man får dem til at tage burkaen af, eller hvor man frigør dem fra deres ægtemand, der bestemmer over dem. Jeg frygter, at det her lovforslag bare vil sende de her kvinder tilbage i armene på dem, der undertrykker dem. Det vil vi gerne undgå.

Dermed siger vi tak til Enhedslisten. Vi skal videre til Dansk Folkeparti. Fru Mette Thiesen.

Tak, formand. Så vil jeg starte med det sidste, for nu har debatten ligesom lige kørt på det. Vi skal slet ikke have det islamiske, kvindeundertrykkende tørklæde nogen steder i nogen offentlige institutioner. Det skal ikke være i skoler, det skal ikke være i uddannelsesinstitutioner, det skal ikke være på plejehjem, og det skal ikke være i sundhedsvæsenet. Det skal ikke være nogen som helst steder. Hvad man tænker og tror derhjemme, må man selv om, men islam skal ingen indflydelse have i det danske samfund overhovedet. Punktum. Så lad os lige starte med det og gøre det fuldstændig klart. Det her lovforslag er et lille skridt i en rigtig retning, men det er absolut ikke nok, og det kommer ikke til at gøre nogen reel forskel. Det her med mæglingsrådene synes vi er positivt, altså at man kriminaliserer det. Men hvad er det underliggende problem? Det er, at der er kommet for mange hertil fra de muslimske lande, som ikke har tilpasset sig, og som forsøger at køre deres middelalderlige kultur videre i Danmark med kvindeundertrykkelse og med de her såkaldte mæglingsråd, altså shariadomstole osv. Det skal simpelt hen ikke ske i Danmark. Derfor er vi også nødt til at hjemsende ret massivt. Vi er også nødt til at udvise de her klanfamilier osv., som jo skaber uro og ødelæggelse i rigtig mange store danske byer. Som jeg sagde før, skal islam absolut ingen indflydelse have i Danmark – nogen steder. Så det skal selvfølgelig føre konsekvente udvisninger med sig. I forhold til det her æresrelaterede motiv med skærpende omstændigheder vil jeg sige, at det synes vi sådan set også er positivt, altså at man indsætter det, men det skal selvfølgelig også føre til konsekvente udvisninger, for vi er altså nødt til at få ryddet op i Danmark. Jeg er så ekstremt træt af, at man igen og igen hører om de her mennesker, som lever i parallelsamfund, og som gerne vil implementere en fuldstændig middelalderlig kultur i det danske samfund. Det skal vi ikke bede om. Derfor er vi også nødt til ret konsekvent at udvise kriminelle udlændinge efter første dom. Hvis de begår grov kriminalitet og de har fået tildelt dansk statsborgerskab, skal det selvfølgelig fratages, og de skal udvises. Igen: Vi er nødt til at rydde op i Danmark. Som jeg sagde til at starte med, skal vi ikke have – slet ikke burkaer – det islamiske hovedtørklæde nogen steder i vores offentlige institutioner. Lærere skal ikke have det på, sygeplejersker skal ikke have det på, hjemmeplejere skal ikke have det på og slet ikke små piger i folkeskolen. Der er ikke nogen kvinder, der skal undertrykkes i Danmark. Desværre ser vi jo igen og igen, i takt med at desværre alt for mange politikere lader stå til og lader islam få magt, at med islam følger manglende ligestilling af kønnene, manglende demokrati og manglende frihed. Derfor skal vi ikke bede om det i Danmark. Så det er bare for at sige: Islam skal ingen indflydelse have i Danmark – nogen steder. Danmark er danskernes land. Men det er fine punkter, der er i det her lovforslag; det er bare slet ikke nok. Tak for ordet.

Fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne.

Det er muligvis en hovedløs gerning; jeg er faktisk ikke så øvet i at stå her og føre mig frem på den her måde. Jeg ser ikke tørklæder. Jeg har også altid haft venner, som gik med tørklæde. Jeg er ikke optaget af religion. Jeg elsker deres kaffe fra Tyrkiet og fra Mellemøsten i øvrigt; de laver eminent kaffe og dejlige kager – de er vidunderlige mennesker. Kunne man slet ikke forestille sig, at et tørklæde var et valg? Det har jeg ingen problemer med selv; jeg kender jo menneskene – de er mine venner. Kunne man se forbi det og så være optaget af adfærd og den faktiske fremfærd i stedet for? Det er et helt inderligt og ærligt spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg kender ordføreren som meget sød og, jeg er ked af at sige det, også ekstremt naiv. Det er også det, det her er udtryk for, nemlig en ekstrem naivitet. For nej, det er ikke bare et tørklæde. Tørklædet, hvis ordføreren ved lidt om, hvad det står for i islam, er til, at man som kvinde skal tildække sig for ikke at friste mændene. Og det er ikke tegn på ligestilling overhovedet. Det er sjovt, synes jeg, når vi nogle gange drøfter det her, at partier, som normalt går ekstremt meget op i kvinders ligestilling, ligesom fuldstændig lukker øjnene for den middelalderlige kvindetilgang, som man har i islam, og som det muslimske, kvindeundertrykkende tørklæde jo desværre er udtryk for. Så nej, jeg kommer ikke til at se bort fra det. Så er jeg bare nødt til at sige, når vi tager de her drøftelser: Der er jo ikke nogen, der har noget imod, at man f.eks. lader sig inspirere af andre madkulturer. Vi vil bare helst ikke bede om kvindeundertrykkende kultur, voldskultur eller andre af de her kulturer, som desværre tit hører med i forhold til islam. Så nej, det handler altså ikke om, at man bare kan lave noget andet mad; det handler altså grundlæggende set om, at der er kommet for mange hertil, som forsøger at presse deres eget ned over andre. Islam ikke bare en religion; det er jo også en politisk ideologi, som er frygtindgydende, vil jeg bare lige sige, altså hvis du læser ned i det. Og det skal vi simpelt hen ikke bede om i Danmark. Det skal vi ikke.

Fru Nanna W. Gotfredsen.

Jeg synes, det er ærgerligt. Det er et helt ærligt, åbent spørgsmål, og så skal man kaldes alt muligt. Det synes jeg virkelig ikke klæder salen her. Jeg startede med at fortælle ordføreren, at det er mine venner. Jeg har også haft medarbejdere med tørklæde – dygtige medarbejdere og mennesker, som jeg har kendt i mange år. Der er ingen som helst problemer her. Og jeg ser det ikke selv. Så det var et helt åbent og ærligt spørgsmål. Naiv tror jeg ikke man skal kalde mig – jeg gennemskuer tingene.

Ordføreren.

Det var også et helt åbent og ærligt svar. Og jo, det, ordføreren står og siger, er udtryk for naivitet. Der er bare noget, man ikke har gennemskuet. Som jeg sagde før: Hvad man tænker og tror derhjemme, må man fuldstændig selv om, men vi skal ikke have det i det offentlige rum. Islam skal ingen indflydelse have i Danmark – nogen steder. Punktum.

Dermed tak til Dansk Folkeparti. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så derfor går vi til justitsministeren. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak til alle ordførerne for indlæggene. Lovforslaget, som vi førstebehandler i dag, har jo, som flere også har været inde på, til formål at styrke indsatsen mod parallelsamfund og negativ social kontrol. Den styrker vi, fordi vi ikke vil acceptere, at forstokkede sociale normer og æreskultur begrænser mennesker i at leve frie liv, og fordi vi ønsker at sikre sammenhængskraften i vores samfund. Med lovforslaget vil regeringen for det første kriminalisere mæglingsråd. I pressen har der jo bl.a. været historier om blodpengeforhandlinger i en moské i København, og her skulle forhandlingerne ifølge pressen være sket som led i opfølgningen på et drab og drabsforsøg i bandemiljøet. Det er jo selvsagt dybt problematisk. Selvbestaltede mæglingsråd besværliggør myndighedernes arbejde med at opklare strafbare forhold, og de underminerer samtidig vores demokratiske samfundsinstitutioner. For det andet svækker det retssikkerheden for ofrene og deres pårørende, når deres sager ikke behandles inden for det etablerede retssystem. Regeringen accepterer ikke lovløse tilstande – ikke i noget hjørne, ikke i nogen bydel og ikke i noget kvarter. Vi tolererer ikke parallelsamfund, hvor dansk lov og ret er sat ud af kraft. En imam skal simpelt hen ikke have lov at bestemme, hvad straffen skal være, hvis en mand har slået sin kone og sine børn. En konflikt mellem to bandemedlemmer skal ikke afgøres med blodpenge. Derfor vil vi kriminalisere mæglingsråd. For det andet vil regeringen med lovforslaget gøre det til en strafskærpende omstændighed, hvis en forbrydelse helt eller delvis bliver begået med et æresrelateret motiv. Det er et forslag, som bl.a. har baggrund i Kommissionen for den glemte kvindekamp. Kommissionen har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan piger og kvinder fra indvandrermiljøer bedre kan understøttes i at bestemme over deres egne liv. Det er i parentes bemærket også noget, jeg selv har foreslået i min egen bog om vold i hjemmet, som jeg udgav tilbage i efteråret 2024. I dag bliver det i visse tilfælde anset for en skærpende omstændighed, hvis forbrydelser har et æresrelateret motiv, men med lovforslaget her skriver vi det udtrykkeligt ind i straffeloven, så det fremover og pr. definition vil være en skærpende omstændighed. Æresrelaterede forbrydelser går værst ud over det direkte offer for forbrydelsen, men de kan også skræmme en større kreds af personer til at leve efter nogle normer, som de ikke har det spor godt med. På den måde rammer æresrelaterede forbrydelser langt bredere end det direkte offer. Det bør vi simpelt hen slå hårdere ned på. En bror skal ikke overfalde sin søster, fordi hun vælger at få en dansk kæreste, og en far skal ikke begå vold mod sin søn, fordi han vælger at forlade en bestemt religion. Længere er den sådan set ikke. Intet menneske ejes af sin gruppe eller kulturelle baggrund, og i et frit samfund som det danske skal man kunne tænke, handle og leve frit uanset baggrund. For det tredje vil vi med lovforslaget udvide det gældende tildækningsforbud til også at gælde på uddannelsessteder. I dag gælder forbuddet alene på offentligt sted og dermed som udgangspunkt ikke på uddannelsessteder. Det ønsker vi at lave om på, så man heller ikke kan iføre sig eksempelvis burka i skolen eller på universitetet. Også det forslag har baggrund i en anbefaling fra Kommissionen for den glemte kvindekamp. Kommissionen nævner bl.a., at et forbud skal sikre, at ledelserne på landets uddannelsesinstitutioner har konkret lovgivning at henholde sig til, hvis de oplever udfordringer med personer, der bærer beklædningsgenstande, som skjuler ansigtet. Det støtter regeringen op om. Vi sender et klart signal om, at vi ikke vil acceptere negativ social kontrol på vores uddannelsessteder, ligesom forbuddet skal være med til at sikre den sociale sammenhængskraft. Vi vil værne om fællesskabet på uddannelsesstederne, og det gør vi ved at fjerne den barriere, som burkaerne er med til at gøre synlig for det blotte øje. Det her lovforslag skal jo ses i forlængelse af en lang række af initiativer, som regeringen allerede har iværksat på området. Sidste år lancerede vi f.eks. 22 initiativer under overskriften »Et frit liv i Danmark – regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol og parallelsamfund «. Initiativerne har bl.a. fokus på parallelle retspraksisser, ofre for negativ social kontrol samt børn og unge i skole- og uddannelsessystemet. Med den forrige flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden etablerede vi tværfaglige specialiserede teams i alle politikredse til sager om bl.a. vold i nære relationer og æresrelaterede forbrydelser. Med den nye flerårsaftale styrker vi de specialiserede teams, ligesom der skal gennemføres et serviceeftersyn af politiets redskaber til forebyggelse af bl.a. æresrelaterede forbrydelser. Det er blot nogle af de initiativer, vi har iværksat. Med det her lovforslag styrker vi indsatsen yderligere. Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for de mange, mest positive, indlæg, og jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står som altid til rådighed, hvis der skulle opstå spørgsmål under udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Der er muligvis et allerede nu. Fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak for talen. Der er ingen tvivl om, at vi er positivt stemt over for, at æresrelateret vold bliver en skærpende omstændighed. Men som jeg også nævnte i min tale, kunne vi godt tænke os, at familiemedlemmer, som stiltiende ser til, at det her foregår, også kan blive straffet på lige fod med voldsudøveren. Jeg vil bare gerne høre ministeren, om ministeren kunne være positivt indstillet over for det.

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald ikke afvise det blankt. Jeg vil forbeholde mig retten til lige at få dykket ned i, hvad rækkevidden og konsekvenserne af et sådant forslag vil være, men jeg deler sådan set ordførerens grundlæggende ønske om at slå mest muligt ned på æresrelaterede forbrydelser. Det flugter jo også med min egen tale her fra Folketingets talerstol, nemlig at det jo ikke kun handler om det direkte offer for den forbrydelse, men jo i virkeligheden også om alle dem, der på den ene eller anden måde ufrivilligt er ofre for den og vidner til den.

Spørgeren.

Tak for det. Som jeg så også nævnte i min tale, kunne vi jo godt tænke os, at vi får registreret alle de her tilfælde, så vi har et bedre informationsgrundlag til ligesom at sætte hårdt ind over for det på. Er det noget, ministeren kunne være positivt stemt over for?

Ministeren.

Helt generelt gør politiet sig jo umage, når der bliver anmeldt forskellige former for forbrydelser, med selvfølgelig også at registrere, hvad anmeldelsen har karakter af, ligesom det også, når det med det her lovforslag bliver gjort til en strafskærpende omstændighed, at det er en æresrelateret forbrydelse, vil indgå i de data og de registre, som vi har over, hvad hedder det, trufne afgørelser.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed siger vi tak til ministeren. Forhandlingen er slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i det her møde.

Tak for ordet, tak for ordene, og tak også til baglandet, hvad enten de har siddet oppe på tilhørerpladserne i løbet af dagen eller har set med foran fjernsynet derhjemme.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 25. februar 2026, kl. 13.00. Jeg henviser til Folketingets hjemmeside, hvor dagsordenen fremgår.