Bortfaldet Lovforslag

Om styrket indsats mod parallelsamfund og negativ social kontrol.

L 103 · Samling 2025-26 (1. samling)

  1. Fremsat 4. feb. 2026
  2. 1. behandling 24. feb. 2026
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven. (Styrket indsats mod parallelsamfund og negativ social kontrol).

Med lovforslaget foreslås det for det første at gøre det strafbart at indgå i et mæglingsråd for at unddrage strafbare gerninger fra offentlig retsforfølgning. I den forbindelse foreslås det desuden, at der i sager om overtrædelse af bestemmelsen om mæglingsråd bliver mulighed for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. For det andet foreslås det at indføre en bestemmelse om, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at en forbrydelse helt eller delvis har et æresrelateret motiv. For det tredje foreslås det, at det gældende tildækningsforbud, der i dag alene gælder på offentligt tilgængeligt sted, udvides til også at gælde på uddannelsessteder. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2026.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Maria Durhuus (S) Ordfører
Tak for ordet. Der er en grund til, at retsstaten er noget af det mest værdifulde, vi har. Den sikrer, at konflikter og forbrydelser ikke afgøres af den stærkeste, den mest indflydelsesrige eller den mest frygtede, men af loven. Det lovforslag, vi behandler i dag, handler i sin kerne om netop det. Hvem har retten til at dømme i Danmark? Hvem har retten til at bestemme over andres frihed? Er det selvbestaltede råd, religiøse eller sociale autoriteter eller parallelle strukturer, der opererer i de...
Peter Hummelgaard Minister
Tak for ordet, formand, og tak til alle ordførerne for indlæggene. Lovforslaget, som vi førstebehandler i dag, har jo, som flere også har været inde på, til formål at styrke indsatsen mod parallelsamfund og negativ social kontrol. Den styrker vi, fordi vi ikke vil acceptere, at forstokkede sociale normer og æreskultur begrænser mennesker i at leve frie liv, og fordi vi ønsker at sikre sammenhængskraften i vores samfund. Med lovforslaget vil regeringen for det første kriminalisere mæglingsråd. I ...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret