Om næringsloven, markedsføringsloven m.v.
- Fremsat 4. feb. 2009
- 1. behandling 26. feb. 2009
- 2. behandling 28. apr. 2009
- 3. behandling 5. maj 2009
- 3. behandling 5. maj 2009
- 3. behandling 7. maj 2009
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af næringsloven, markedsføringsloven, erhvervsfremmeloven og forskellige andre love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. (Regelforenkling for tjenesteydere, oplysningspligt for tjenesteydere, regler om akkreditering og metrologi samt oprettelse af et produktkontaktpunkt).
Resume
Loven skal sikre, at lovgivning på Økonomi- og Erhvervsministeriets område er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked ( "servicedirektivet"). Loven indeholder også ændringer af erhvervsfremmeloven for at kunne anvende Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 764/2008 og nr. 765/2008. I lov om omsætning af fast ejendom ophæves bestemmelsen om, under hvilken juridisk form ejendomsmæglervirksomhed må drives. I elinstallatørloven, gasloven og dykkerloven ophæves krav om ikke at have forfalden gæld til det offentlige. Endvidere fjernes muligheden for at begrænse autorisationer for elinstallatører. I næringsloven ophæves bestemmelserne om speditører, auktionsholdere og vekselerer. I markedsføringsloven ophæves forbud mod brug af rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer for "midlertidige" tjenesteydere, der ikke er etableret i Danmark, og der indsættes en hjemmel til at gennemføre direktivets oplysningspligter. I erhvervsfremmeloven præciseres reglerne om akkreditering og metrologi, og der indsættes en bemyndigelse til bl.a. at oprette et produktkontaktpunkt.