Stadfæstet Lovforslag

Om smidigere rammer for sundhedsforskning og mere information og selvbestemmelse til patienter og forsøgspersoner m.v.

L 45 · Samling 2023-24

  1. Fremsat 5. okt. 2023
  2. 1. behandling 26. okt. 2023
  3. 3. behandling 12. dec. 2023
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsloven. (Smidigere rammer for sundhedsforskning og mere information og selvbestemmelse til patienter og forsøgspersoner m.v.).

Lovforslaget indebærer, at National Videnskabsetisk Komité kan give tilladelse til sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, hvor der kan forskes i realtidsdata. Forslaget forenkler rammerne for kliniske lavrisikostudier, der tager sigte på at indhente viden om den mest virksomme behandling af allerede ibrugtagne standardbehandlinger i sundhedsvæsenet. Forslaget indebærer, at den kompetente videnskabsetiske komité i forbindelse med ansøgninger om dispensation fra samtykke til biobankforskning, der indebærer omfattende kortlægning af arvemassen, vil kunne stille vilkår om, at den forsøgsansvarlige informerer forsøgspersonerne om, at det konkrete forskningsprojekt finder sted, herunder hvilke muligheder forsøgspersonen har for at fravælge at deltage i det konkrete forskningsprojekt. Forslaget sikrer hjemmel til, at Nationalt Center for Etik stiller en anmeldelsesdatabase til rådighed for komitésystemet og forsøgsansvarlige, og at oplysninger, der indgives i forbindelse med anmeldelse til databasen, kan videregives til Nationalt Forsøgsoverblik. Forslaget indfører en bestemmelse i komitéloven om transparens om økonomiske interesser i forskningsprojekter, der vedrører kunstig intelligens, hvorefter den kompetente videnskabsetiske komité skal påse, at den forskningsansvarlige ikke påvirkes på utilbørlig vis. Forslaget indebærer, at den kompetente videnskabsetiske komité i forbindelse med den videnskabsetiske bedømmelse af et sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt, der omhandler sensitive bioinformatiske genomdata, kan stille vilkår om, at den forskningsansvarlige informerer forskningsdeltagerne om, at det konkrete forskningsprojekt finder sted, herunder hvilke muligheder forskningsdeltageren har for at fravælge at deltage i projektet. Forslaget præciserer Sundhedsdatastyrelsens myndighedsopgaver i sundhedsloven, så det fremgår, at Sundhedsdatastyrelsen varetager overvågnings- og analyseopgaver med henblik på at understøtte styrelsens øvrige opgaver, herunder sikre sammenhængende data og fremme informationssikkerheden i sundhedssektoren.

Fremsættelse
Lovforslag som fremsat
1. behandling
Betænkning
Lovforslag som vedtaget
3. behandling
Maria Durhuus (S) Ordfører
Tak for ordet. Jeg vil forkorte titlen lidt til, at lovforslaget handler om smidigere rammer for sundhedsforskning og om mere information og selvbestemmelse til patienter og forsøgspersoner. Som navnet antyder, handler det netop om, at vi skal forbedre vilkårene for sundhedsforskning i Danmark, for sundhedsforskning er helt afgørende, hvis vi i fremtiden skal blive endnu bedre til f.eks. at bekæmpe sygdomme. Vi har i Danmark gode sundhedsdata, som selvfølgelig skal bruges til at udvikle nye beha...
Sophie Løhde Minister
Tak, formand, og tak for bemærkningerne og modtagelsen af lovforslaget om smidigere rammer for sundhedsforskning og mere information og selvbestemmelse til patienter og forsøgspersoner. Den teknologiske udvikling går jo generelt lynhurtigt, og det stiller selvsagt nogle nye krav til lovgivningen. Sundhedsforskningen spiller en helt afgørende rolle i hele sundhedsvæsenets fødekæde som leverandør af nye behandlingsmetoder, ny viden om sygdomme og ny medicin. Og hvis vi skal fremtidssikre vores sun...
Fra referatet:

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Men jeg skal lige bede om ro i salen. Der stemmes stadig væk her i Folketinget. Vi går til afstemning nu.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret