3. beh./Forkastet Lovforslag

Om forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023.

L 1 · Samling 2022-23 (2. samling)

Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere. (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023).

Med lovforslaget ønskes det, at man forlænger muligheden for udbetaling af det midlertidige børnetilskud, indtil aftalen om et nyt kontanthjælpssystem træder i kraft. Det midlertidige børnetilskud er et skattefrit tilskud og ydes til forældre, som er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Lovforslaget følger af ”Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene” fra juni 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Med aftalen blev partierne enige om en række justeringer af kontanthjælpssystemet samt at forlænge det midlertidige børnetilskud indtil ikrafttrædelsen af de nye regler. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023. Dermed vil forlængelsen træde i kraft i umiddelbar forlængelse af de gældende reglers virkningsperiode, der udløber den 31. december 2022. Enhedslisten fremsætter lovforslaget, der er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 21, folketingsåret 2022-23, 1. samling, (Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2023)). Enhedslisten genfremsætter lovforslaget med henblik på, at lovforslaget kan blive behandlet og vedtaget af Folketinget, således at det kan træde i kraft den 1. januar 2023 som også forudsat i L 21.

Victoria Velasquez (EL) Ordfører
Den fungerende beskæftigelsesminister er jo udmærket klar over, at lovhjemmelen forsvinder fra januar måned, og at vi risikerer, at folk – det står i bemærkningerne til lovforslaget – kommer til at stå uden en indkomst, hvis det er, at man venter til det nye år. Og selv her kan vi jo heller ikke høre fra Socialdemokratiet, om man vil garantere, at man fremsætter forslaget i det nye år. Lige nu er vi vidne til, at julehjælpen eksploderer, og derfor vil jeg gerne spørge, om det er Socialdemokratie...
Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Victoria Velasquez (EL) Ordfører
Jeg er indigneret. Jeg er indigneret over, hvordan Socialdemokratiet, der ellers profilerer sig som et ansvarligt parti, kan løbe fra de aftaler, man for kort tid siden har indgået. Siden valget er der begyndt at tegne sig et mønster; et mønster for et regeringsparti, der ikke sidder i regering for at indfri sine visioner om at få gennemført forbedringer, men som i stedet klynger sig til magten af frygt for, at den glider dem af hænde. Hvad vi skal stemme om nu, træder ind i det mønster. Helt ær...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret