Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at tre piger har fået regninger fra Hjørring Kommune efter en retssag mod kommunen.
Vis fuld titel
Hvad tænker ministeren om, at tre piger på henholdsvis 8, 15 og 18 år har modtaget regninger fra Hjørring Kommune på tilsammen 165.000 kr. i kølvandet på en retssag mod kommunen, som familien ikke havde råd til at føre til ende, hvor pigerne ville have kompensation for næsten 2 års anbringelse uden for hjemmet, som det i sidste ende viste sig at der ikke var grundlag for?
Behandlingshistorik
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 324: Om at tre piger har fået regninger fra Hjørring Kommune efter en retssag mod kommunen. onsdag den 15. marts 2023 · Møde 33
Kim Edberg Andersen (NB) Ordfører
Hvad tænker ministeren om, at tre piger på henholdsvis 8, 15 og 18 år har modtaget regninger fra Hjørring Kommune på tilsammen 165.000 kr. i kølvandet på en retssag mod kommunen, som familien ikke havde råd til at føre til ende, hvor pigerne ville have kompensation for næsten 2 års anbringelse uden for hjemmet, som det i sidste ende viste sig at der ikke var grundlag for?
Peter Hummelgaard Minister
Tak til spørgeren. Indledningsvis vil jeg sige, at jeg ikke vil kommentere direkte på den konkrete sag, som spørgeren henviser til. Det er en afgørelse truffet af en uafhængig domstol. Men lad mig til gengæld slå fast med syvtommersøm, at børns retssikkerhed er et meget, meget vigtigt emne for mig. Vi skal altid sikre, at vores retssystem er godt og fair, ikke mindst for børn. Spørgsmålet til mig drejer sig om sagsomkostninger, altså det beløb, som den ene part kan blive dømt til at betale til d...