Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål

Om forhandlinger om initiativer til en handlingsplan mod racisme.

S 328 · Samling 2022-23 (2. samling)

  1. Fremsat 2. mar. 2023
  2. Besvaret, endeligt
Vis fuld titel

Ved finansloven for 2022 afsatte den daværende regering midler til en handlingsplan mod racisme sammen med bl.a. Alternativet, men siden da er der ikke sket noget, så hvornår vil ministeren invitere til forhandlinger om initiativer til handlingsplanen mod racisme?

Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Spm. nr. S 328: Om forhandlinger om initiativer til en handlingsplan mod racisme. onsdag den 15. marts 2023 · Møde 33
Christina Olumeko (ALT) Ordfører
Tak. Ved finansloven for 2022 afsatte den daværende regering midler til en handlingsplan mod racisme sammen med bl.a. Alternativet, men siden da er der ikke sket noget, så hvornår vil ministeren invitere til forhandlinger om initiativer til handlingsplanen mod racisme?
Peter Hummelgaard Minister
Tak for spørgsmålet. Og tak til formanden for ordet. Jeg vil gerne starte med understrege, at racisme ingen steder hører hjemme i det danske samfund, og den skal bekæmpes i alle dens grimme afskygninger. Jeg kan oplyse, at regeringen vil arbejde videre på en handlingsplan mod racisme, som forventes lanceret i løbet af 2023. Handlingsplanen skal bekæmpe racisme bredt i samfundet, og vi vil derfor have en bred tilgang i arbejdet med handlingsplanen og se på initiativer, der favner alt fra arbejdsm...

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret