Om udbetaling af støtte og opkrævning for elektricitet produceret på udbudte havvindmølleparker og implementering af dele af VE II-direktivet.
- Fremsat 29. mar. 2023
- 1. behandling 13. apr. 2023
- 2. behandling 16. maj 2023
- 3. behandling 23. maj 2023
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produceret på udbudte havvindmølleparker og implementering af dele af VE II-direktivet).
Resume
Forslaget har dels til formål at understøtte en hurtigere implementering og afklaring af rammerne for nye udbud af havvindmølleparker, dels at muliggøre gennemførelsen af dele af EU’s direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (VE II-direktivet) af 11. december 2018. Forslaget indebærer for det første, at der gives hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udbetale støtte og opkræve betaling for elektricitet produceret på fremtidige udbudte havvindmølleparker. Desuden kan der fastsættes betingelser og nærmere vilkår i forbindelse med de konkrete udbudsmaterialer. For det andet indebærer forslaget, at flere artikler vedrørende begrebsdefinitioner og støtteordninger i VE II-direktivet implementeres i dansk ret, f.eks. en forpligtelse for klima-, energi og forsyningsministeren til årligt at offentliggøre en langsigtet plan med forventede støttetildeling. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023 med undtagelse af enkelte elementer, som implementerer dele af VE II-direktivet, og som foreslås at træde i kraft den 1. juni 2023.
Behandlingshistorik
Behandlinger i Folketingssalen (3)
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.
Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.