Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om den tyrkiske valgkamp.
Vis fuld titel
Hvad er ministerens holdning til, at Tyrkiet – som medlem af OSCE og Europarådet – selv vil bestemme, hvem disse organisationer sender som valgobservatører til det tyrkiske parlaments- og præsidentvalg den 14. maj?
Behandlingshistorik
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 581: Om den tyrkiske valgkamp. onsdag den 10. maj 2023 · Møde 58
Trine Pertou Mach (EL) Ordfører
Tak. Det næste spørgsmål lyder: Hvad er ministerens holdning til, at Tyrkiet – som medlem af OSCE og Europarådet – selv vil bestemme, hvem disse organisationer sender som valgobservatører til det tyrkiske parlaments- og præsidentvalg den 14. maj?
Lars Løkke Rasmussen Minister
Det er jo desværre et meget aktuelt spørgsmål, som jeg jo antager er stillet, i forlængelse af at Tyrkiet ikke har villet acceptere visse parlamentarikere som valgobservatører til det kommende valg den 14. maj, helt præcist to, en svensk og en dansk valgobservatør, i vores tilfælde vores begges kollega hr. Søren Søndergaard, og det synes jeg selvfølgelig er en meget, meget uheldig beslutning. Og jeg synes, man dertil kan lægge, at det bestemt heller ikke på nogen måde forekommer at være nogen kl...