Stadfæstet Lovforslag

Om indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og specialsygeplejersker og udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde m.v.

L 53 · Samling 2023-24

  1. Fremsat 12. okt. 2023
  2. 1. behandling 26. okt. 2023
  3. 3. behandling 12. dec. 2023
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og specialsygeplejersker, udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde og Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til behandling af grønlandske klagesager om patienterstatning).

Lovforslaget indebærer, at der til autorisationen som sygeplejersker bliver knyttet et forbeholdt virksomhedsområde. Det vil medføre, at sygeplejersker får mulighed for selvstændigt at træffe beslutning om og udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger. Det gælder bl.a. blodprøvetagning, anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler, anlæggelse af kort perifert venekateter og syning af overfladiske hudsår uden for ansigtet. Forslaget giver bemyndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at visse specialsygeplejersker får et yderligere forbeholdt område. Forslaget ændrer det forbeholdte virksomhedsområde for jordemødre. Ændringen består både af en modernisering af reglerne og en udvidelse af jordemødrenes forbeholdte område. Forslaget udvider som følge af en anmodning fra Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyres regering) Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til også at omfatte behandlingen af klager over afgørelser i sager, som Patienterstatningen behandler efter aftale med Naalakkersuisut.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Betænkning
Lovforslag som vedtaget
3. behandling
Maria Durhuus (S) Ordfører
Tak for ordet, og ikke mindst tak til sundhedsministeren for at bringe dette meget vigtige lovforslag ind i salen. Vi husker alle historien om blodsukkeret og den manglende lægeordination, der fik fatale konsekvenser, i forbindelse med sygeplejersken, der skulle måle blodsukkeret. I dag tager vi første skridt til, at sygeplejersker selvstændigt kan vælge at måle blodsukkeret med de faglige kompetencer, de har, og hermed give dem et selvstændigt virksomhedsområde. Jeg er selv uddannet sygeplejers...
Sophie Løhde Minister
Tak for det, og tak for talerne og bemærkningerne til lovforslaget fra ordførerne. Det er mit fjerde lovforslag, jeg har til behandling i salen her i dag, og endnu en gang vil jeg sige tak for den enormt store og brede opbakning, der er til regeringens lovforslag fra Folketings partier. Et velfungerende sundhedsvæsen udgør efter regeringens opfattelse en grundsten i vores velfærdssamfund, og sundheds- og plejepersonalet er efter regeringens opfattelse sundhedsvæsenets allervigtigste ressource. D...
Fra referatet:

Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret