Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at den maksimale grænse for dyretransporter i EU bør være 8 timer.
- Fremsat 2. maj 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Er ministeren enig i Stine Bosses udtalelse om, at den maksimale grænse for dyretransporter i EU bør være 8 timer?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 901: Om at den maksimale grænse for dyretransporter i EU bør være 8 timer. onsdag den 8. maj 2024 · Møde 91
Kristian Bøgsted (DD) Ordfører
Tak for det. Er ministeren enig i Stine Bosses udtalelse om, at den maksimale grænse for dyretransporter i EU bør være 8 timer? Der henvises til debatindlægget »Stine Bosse: Den maksimale grænse for dyretransporter i EU skal være otte timer« bragt i Altinget den 27. april 2024.
Jacob Jensen Minister
Tak for spørgsmålet. Jeg vil starte med at sige, at hvad Stine Bosse måtte mene på et givent tidspunkt, vil jeg helst ikke redegøre for. Men jeg kan sige så meget, at i februar 2024 oversendte regeringen et udvidet grundnotat om Europa-Kommissionens forslag om transport af dyr til Europaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget. Og på baggrund af notatet havde vi også den 28. februar en rigtig god drøftelse af forslagets elementer og regeringens foreløbige holdninger i Miljø- og Fødevareudvalget. I...