Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelse:

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard) har meddelt mig, at han ønsker i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 4, at give Folketinget en skriftlig

Energi- og forsyningspolitisk redegørelse 2024. (Redegørelse nr. R 16).

Redegørelsen vil fremgå af www.folketingstidende.dk. Redegørelsen vil komme til forhandling torsdag den 23. maj 2024.

Vi giver først ordet til Mike Villa Fonseca for en begrundelse. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og også tak til Folketingets partier og medlemmer for, at vi i dag tager debatten. Det har jeg set frem til med det her vigtige område i forhold til at overgå fra afgangstid til responstid. Det står sort på hvidt i beslutningsforslaget, som jeg har lavet, og jeg synes faktisk, det er lige til højrebenet, og det er noget, vi kan eksekvere på i dag, og så kan det allerede virke i morgen. Så jeg ser frem til debatten her i salen for Folketingets partier, Folketingets medlemmer, og jeg håber selvfølgelig også på positiv respons i forhold til beslutningsforslaget. Det handler om, at vi har et robust samfundsberedskab i Danmark, og det synes jeg er på tide. Det er desværre ofte sådan, at vores beredskab lidt bliver glemt, så nu er det altså på tide, at vi gør noget for beredskabet og de mange frivillige og deltidsbrandfolk, der også er ude i det danske samfund. Jeg er jo bl.a. en af dem selv. Men i hvert fald ser jeg frem til debatten og ser frem til, hvad Folketingets partier og medlemmer skyder ind med i debatten. Tak for ordet, formand.

Mange tak for det. Så er forhandlingen åbnet. Den første, der får ordet, er forsvarsministeren. Værsgo.

Tak for det. Mike Villa Fonseca har fremsat et forslag til folketingsbeslutning om ændring af kravene til det kommunale redningsberedskab. Det er sådan, at Mike Villa Fonseca foreslår, at man inden årets udgang ændrer krav om reaktionstider fra afgangstider til responstider. Det nuværende krav om afgangstid betyder, at første slukningsenhed skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter modtagelse af alarmen. At afskaffe den nuværende afgangstid på 5 minutter og erstatte den med krav om responstider betyder, at der i stedet vil stilles krav til, hvornår første udrykning ankommer til skadestedet. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg støtter grundtanken i det forslag, som Mike Villa Fonseca har lavet, da det er vigtigere for borgerne, hvornår redningsberedskabet ankommer til skadestedet, end hvornår redningsberedskabet afgår fra stationen. Ligeledes anerkender jeg udfordringerne med den nuværende regulering, hvor det ikke er muligt for de kommunale redningsberedskaber at overholde afgangstidskravet i alle tilfælde. Det er bl.a. tilfældet i de tyndtbefolkede områder, hvor der kan være rekrutteringsudfordringer, og hvor det også dermed kan være svært at overholde afgangstiderne. Jeg ser positivt på det overordnede ønske om at afskaffe afgangstidskravet med henblik på den aktuelle frisættelsesdagsorden for kommunerne. En afskaffelse af afgangstidskravet er ligeledes i ånden fra den originale tanke bag den lokalt forankrede, risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet, som efterhånden er noget gammel, sådan som jeg husker det helt tilbage fra starten af 2000. Afgangstidskravet er fastlagt i dimensioneringsbekendtgørelsen, som fastsætter krav til de kommunale redningsberedskaber. Jeg har derfor bedt mit ministerium om i samarbejde med Beredskabsstyrelsen at se på at afskaffe afgangstidskravet i den nærmeste fremtid, når den nuværende dimensioneringsbekendtgørelse for det kommunale redningsberedskab skal opdateres. Jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at indføre centralt fastlagte mindstekrav for responstider, men det kan være relevant at se på, om der skal indføres krav til, at kommunalbestyrelser som led i fastlæggelsen af serviceniveauet for redningsberedskabet skal indføre krav til første udryknings responstider ud fra lokale vurderinger. Det er allerede i dag praksis, at responstider udarbejdes lokalt og indgår i kommunens planer for redningsberedskabet. Planerne er omfattet af Beredskabsstyrelsens tilsyn med de kommunale redningsberedskaber. Ved en afskaffelse af afgangstidskravet opretholdes borgernes sikkerhed via Beredskabsstyrelsens tilsyn med de kommunale redningsberedskaber. Beredskabsstyrelsen vil ligeledes kunne følge udviklingen i responstider for at sikre, at der ikke sker en forringelse af serviceniveauet for borgerne. Det er dog ikke sådan, at regeringen kan stemme for beslutningsforslaget her i dag, som Mike Villa Fonseca jo lagde op til at man bare lige kunne gøre. Det kommer vi ikke til at gøre, da det er vores vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt at indføre et nyt, centralt fastlagt mindstekrav for responstider. Dog kommer regeringen til at se på mulighederne for at afskaffe det nuværende afgangstidskrav på 5 minutter samt muligheden for at indføre responstidskrav som en del af de kommunale servicekrav ud fra lokale vurderinger. Derudover synes jeg også, det er vigtigt at understrege, at vi jo i løbet af kort tid kommer til at drøfte med forsvarsforligskredsen, hvordan vores beredskab skal se ud i fremtiden, både i forhold til det statslige beredskab, som vi nu også tager hul på at diskutere, bl.a. på baggrund af den forsvarsaftale, vi lavede tilbage i sommeren 2023, men også på baggrund af den delaftale, vi lavede her den 30. april, hvor vi jo lægger op til en markant styrkelse af vores statslige beredskab. Og der er ikke nogen tvivl om, at hele det her spørgsmål så kommer til at blive genstand for politisk drøftelse, også med henblik på at se på en anden måde at gøre det på end det, som er tilfældet i dag.

Mange tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Mike Villa Fonseca.

Tak til forsvarsministeren, og tak for imødekommelsen. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om den her deadline, i forhold til at ministeren har sat beredskabet til at kigge på det, altså om der er nogen deadline for, hvornår der så bliver gjort noget, for det er ikke første gang, vi har den her debat. Det er jo noget, man har snakket om mange gange, og jeg synes, det er på tide, at vi også gør noget ved det og handler på det. Ministeren snakkede også om responstid. Der er jo allerede fokus på responstid i dag i de kommunale beredskaber og også i det statslige beredskab. Det, jeg snakker om, er udelukkende at fjerne det her 5-minutterskrav til, hvornår brandbilen skal afgå fra porten. Det handler jo om, hvornår den er fremme på skadestedet. Det er det, der er vigtigt for borgerne. Det er faktisk det, det handler om. Men der kan jo være forskellige faktorer, der spiller ind. Det kan være vinter, det kan være sommer, og der kan være alle mulige andre grunde til, at det nogle gange kan være besværligt at komme frem. Det kan være i tæt bebyggede områder. Det kan også være i tyndt bebyggede områder. Det her handler jo særlig om deltidsstationerne og de frivillige stationer, hvor 8.000 ud af 10.000 brandmænd i det danske samfund er. Det synes jeg vi skal anerkende her i Folketinget og handle på.

Forsvarsministeren.

Men jeg forsøgte også i min besvarelse til hr. Mike Villa Fonseca at anerkende det beslutningsforslag, der nu er blevet præsenteret. Jeg synes, at det på mange måder er godt at få den diskussion, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at det jo er en diskussion, man har haft gentagne gange gennem de seneste mange år. Jeg forstår også godt utålmodigheden, i forhold til om man så kommer til at opleve, at ting bliver lavet om. Derfor er det også mit udgangspunkt, at forsvarsforligskredsen kommer til at drøfte bl.a. det her spørgsmål, men også det, der handler om det statslige beredskab, og den, kan man sige, sammenhæng, der er i forhold til det kommunale beredskab, hvis vi kommer til at starte diskussionen af det her inden sommerferien. Så det er ikke et spørgsmål om at lave en politisk syltekrukke, der gør, at vi så ikke kommer til at forholde os til det. Det vil vi gøre i løbet af de kommende måneder, og så er det jo sådan set også min forventning, at det kan føre til en politisk aftale, der så kan træde i kraft her i løbet af 2024.

Hr. Mike Villa Fonseca.

Tak til ministeren. Jeg er også meget glad for, at det bliver taget positivt ned fra ministerens side af. Det eneste, min bekymring går på, er nemlig det med den her glemmekasse, syltekrukken, for det her er jo noget, man har snakket om før, og der er ikke sket noget. Så kan ministeren garantere, at der, når ministeren og forligskredsen går i gang her inden sommer og snakker om beredskabet, så kommer en regulering eller en ændring i forhold til afgangstider? Tak.

Forsvarsministeren.

Jeg kan i hvert fald sige, at min ambition er ikke, at det her skal parkeres i en teknisk syltekrukke, som gør, at vi så ikke får set på det her spørgsmål. Jeg har jo sådan set også allerede nu bedt Beredskabsstyrelsen om at tage nogle initiativer i den forbindelse. Så ja, det er min forventning, at vi får lavet en anden struktur end den, vi kender i dag, i forhold til det, som er omdrejningspunktet for beslutningsforslaget, vi drøfter.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til forsvarsministeren. Så kan vi gå videre i ordførerrækken, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, hr. Simon Kollerup. Værsgo.

Tusind tak, formand. Jeg vil starte med at udtrykke stor anerkendelse over for hr. Mike Villa Fonseca for at løfte dagens emne, og jeg deler sådan set også det, der er motivationen for det, som det blev sagt i de indledende ord, nemlig at vores redningsberedskab ofte bliver glemt i den politiske debat. Sådan har det i hvert fald været længe, og jeg tror, vi står i en brydningstid, hvor vi er på vej til at have et langt større fokus på vores beredskab og generelt på vores samfunds evner, modstandsdygtighed og robusthed over for katastrofer af forskellig størrelse og forskellig art, hvor beredskabet kan spille en central og vigtig rolle. Når man taler om et samfunds robusthed og evne, er det også klart, at det spiller en rolle, om vi er i stand til at rekruttere de redningsfolk, som vi gerne vil have, og hvis man besøger mellemstore provinsbyer eller andre steder, hvor der er frivillige brandmænd engageret, så kan man faktisk også se, at 5 minutter kan være en barriere for at have den frivilligmasse, man gerne vil have. Det kan være, at man sover, når alarmen går, og man skal ud til sit eget køretøj og ned på stationen for at få sig gjort klar til at forlade porten, som der blev sagt, i løbet af 5 minutter. Det er klart, at jeg, hvis det er en barriere for, at vi kan rekruttere det beredskabspersonale, vi har brug for, så synes, vi skal se meget positivt på forslaget om at afskaffe 5-minutterskravet og i stedet rette fokus over på det, der er vigtigt for dem, det hele handler om, nemlig de borgere, hos hvem der er ild i huset, eller hvor der er brug for, at brandbilen kommer til tiden. Så grundlæggende ligger jeg selvfølgelig meget på linje med forsvarsministeren, og jeg har grundlæggende også sympati for forslaget, især den del, der handler om at afskaffe 5-minutterskravet. Jeg forstår, at ministeren har bedt sit ministerium om sammen med Beredskabsstyrelsen at se på, hvordan man i givet fald ville kunne gøre det, og vi står over for kommende forhandlinger om hele beredskabsområdet fra statslig side her i løbet af nogle få måneder, og så er det jo naturligt, at man tager snakken i det tilfælde. Jeg er lidt mere i tvivl om, om det rigtige så vil være at erstatte et afgangstidskrav med et one size fits all-responstidskrav, hvis det er det, der ligger i forslaget, og sådan har jeg i hvert fald forstået det og læst det. Uanset hvad kan vi – også på baggrund af det arbejde, ministeren har sat i gang, og det forhandlingsforløb, der ligger foran os – ikke stemme for beslutningsforslaget her.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Mike Villa Fonseca.

Tak for det til Socialdemokratiets ordfører. Det glæder mig også, at ordføreren er enig i, at de her 5-minutterskrav er en barriere, for det er det, beslutningsforslaget handler om. Jeg snakker ikke om, at vi skal indføre præcise tider i forhold til 10, 15 og 20 minutter, som det på et tidspunkt har været. Jeg snakker udelukkende om at fjerne det her 5-minutterskrav i loven, som det er i dag. Derfor synes jeg, det er oplagt, at man afskaffer det her og nu. Altså, vi kan jo gøre det i dag, og så kan det virke i morgen. Det kræver selvfølgelig, at ministeriet lige har lidt tid til at omformulere det i loven. Men det er ikke, fordi jeg tænker, det kommer til at tage forfærdelig lang tid at ændre en ordlyd i en allerede eksisterende, rigid lov. Så jeg forstår måske ikke helt præmissen i forhold til det her med reaktionstider. Jeg snakker om et fokus på det, for et fokus er jo vigtigt. For når det er, at huset brænder eller man står i et trafikuheld og ringer efter hjælp, vil man rigtig gerne have, hjælpen kommer. Men derfor er der en stor barriere i det 5-minutterskrav, som der er i dag.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, man skal se det som andet end en fremstrakt hånd til, at det, som ordføreren ønsker her, er der sådan set en grundlæggende forståelse for og på den intentionelle bane også et ønske om at kunne forfølge. Det skal selvfølgelig bores ud, og vi er også nødt til retfærdigvis at kende, hvad ulemperne kan være, hvis man går den her vej, og derfor er jeg meget tryg ved det arbejde, som ministeren har sat i gang. Jeg tror, jeg faldt over de ord i beslutningsforslaget, der hedder, at der skal indføres responstider frem fra afgangstider. Det læser jeg sådan, at man så skal erstatte afgangstidskravet på 5 minutter med et tilsvarende nationalt krav på responstider. Det tror jeg lige vi skal tænke en ekstra gang over herindefra. Ordføreren siger jo selv, at der er tyndt befolkede områder og nogle steder tættere bebyggelse, og det med at kunne fastlægge responstiden klogt er jeg ikke sikker på nødvendigvis skal ske her fra salen.

Hr. Mike Villa Fonseca.

Jamen jeg er som sagt åben for at ændre noget, og det er jo derfor, man bringer det ind her i Folketingssalen. Så hvis Socialdemokratiet og ministeren også går ind og vil lave en fælles beretning i forhold til nogle små justeringer i forhold til det beslutningsforslag, der nu er fremsat, synes jeg det er relevant, at vi tager det nu og korrigerer det lidt, i forhold til hvordan forslaget er fremsat, og så kan vi så stemme grønt alle sammen her i Folketingssalen til de ændringer, der så er blevet plottet ind i beslutningsforslaget. Så det håber jeg på Socialdemokratiet også vil være med til. Jeg ved, Socialdemokratiet har snakket om det før og også har taget den her debat for henholdsvis 10 og 12 år siden, så nu er det altså på tide, vi gør noget ved det. Tak.

Så er det ordføreren.

Ja, og jeg skal ikke kunne sige, hvor det her kan lande henne. Vores udgangspunkt er ikke at stemme for beslutningsforslaget, sådan som det ligger, og det er jo henset til, at der er igangsat et arbejde, som vi ved inden for nogle ganske få måneder skal udmønte sig i en politisk drøftelse og en politisk forhandling, hvor det vil være naturligt at se det her i den sammenhæng. Så i mange tilfælde vil jeg egentlig være åben over for muligheden for en beretning, men jeg er ikke sikker på, at jeg tror, det er realistisk i den her sammenhæng, men lad os se på det i udvalget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til Venstres ordfører, og det er hr. Peter Juel-Jensen. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak til hr. Mike Villa Fonseca for at sætte det her spørgsmål til debat. I Venstre er vi enige langt hen ad vejen. Det vigtige og det essentielle må jo være, hvornår borgerne kan forvente at se de blå blink, i stedet for hvornår hjælpen forlader stationen. Også derfor glæder jeg mig meget over ministerens svar, åbenhed og motivation for at gøre noget ved det her. Jeg synes faktisk, at ordføreren har opnået noget, der er meget mere værd end en beretning. Ordføreren har jo opnået ministerens ord på, at det her nok skal være på bordet, når der skal kigges på beredskab fremadrettet. Så jeg synes faktisk, at ordføreren har opnået meget, allerede inden punktet er færdigdebatteret her i Folketingssalen. Men jeg er også skruet sådan sammen, at jeg synes, at vi jo ikke bare skal ændre i det her, hver eneste gang vi kan se noget uhensigtsmæssigt, eller hver eneste gang vi får en god idé. For der er rigtig mange frivillige – det har ordføreren også selv nævnt i sin tale – der skal indrette sig efter det her. Og jeg synes jo, at når nu ministeren har stillet i udsigt, at det her ligger på bordet, men at det er langtfra det eneste, der ligger på bordet, skulle vi så ikke tage det hele på én og samme gang, så vi kan nøjes med at ajourføre regler og bestemmelser og oplyse om ændrede ting én gang og ikke mange gange? Det synes jeg giver mest fornuft, og derfor kan Venstre ikke støtte det her forslag. Jeg vil gerne takke ordføreren for at rejse det her beslutningsforslag i Folketingssalen, men jeg lægger mig lige i baghjulet af ministeren, fordi jeg tror, at hvis vi skal gøre noget godt for vores beredskab, skal vi ikke hele tiden ændre, hver gang vi kan se noget, der ikke er hensigtsmæssigt. Vi skal tage det på én og samme gang, således at vi ikke stresser vores mange frivillige, som vi er så dybt afhængige af, når det værste sker. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Mike Villa Fonseca.

Tak for det til ordføreren. Jeg er faktisk også glad for, at vi har debatten. Det synes jeg også jeg startede med at sige, da jeg var oppe at præsentere det, og jeg er også glad for, at ministeren har taget det rigtig pænt ned. Jeg vil bare rigtig gerne garantere og sikre mig, at der også bliver gjort noget ved det, og at der, når der så endelig foreligger noget fra ministeriet, også bliver fulgt op på det og eksekveret på det. For lige nu holder vi os til de her 5 minutter. Vi kunne også godt snakke om den økonomiske investering, som bare har ligget fladt i beredskabet i mange, mange år, på de her 1,7 mia. kr., samtidig med at opgaverne i beredskabet er steget, men det skal vi nok holde os ude af. Det, jeg faktisk bare prøver at appellere til, som jeg også gjorde til Socialdemokratiet før, er en vis åbenhed for, at det handler om danskernes tryghed og sikkerhed, og det tror jeg ikke at nogen af Folketingets medlemmer eller Folketingets partier er uenige i er vigtigt. Så derfor handler det om, at vi har et godt arbejdsmiljø og nogle gode vilkår for bl.a. de her 8.000 frivillige og deltidsbrandfolk, som der er i vores danske samfund, og så er der selvfølgelig 2.000 fuldtidsansatte. Det er ikke der, problemet ligger. Det er de frivillige og deltidsansatte brandmænd, der er en udfordring med.

Ordføreren.

Tak for det. Ordføreren ved jo, at jeg er helt på omdrejningshøjde. Kan ordføreren huske tilbage til lige før jul, hvor vi sad ovre i Holmens Kirke, hvor Beredskabsforbundet havde indkaldt til en højtideligholdelse af alle de frivillige, der gør et kæmpe stykke arbejde? Der gav vi ikke hånd på, at vi vil gøre noget for vores beredskab, men vi var enige om, at vi skal sørge for at gøre noget for alle de frivillige, som lægger så umådelig mange timer i at passe på os alle sammen. Det har vi altid syntes i Venstre, og det står jeg selvfølgelig ved, men garantier i politik tror jeg også man skal være forsigtig med. Jeg glæder mig fortsat på Venstres vegne over, at ordføreren har rejst den her problemstilling, og jeg glæder mig over ordførerens engagement, og så er jeg sikker på, at med den kreds af ordførere, der er samlet her i salen, kan vi godt lande noget rigtig godt, som både gavner borgerne i Danmark, men som også fjerner nogle af de dumme ting, som vores frivillige skal slås med i dagligdagen. Vi har alle sammen interesse i at få deres hverdag til at hænge sammen på en meget, meget bedre måde, end den gør i dag, og her kommer ordførerens forslag også i betragtning.

Hr. Mike Villa Fonseca.

Det glæder mig meget, at forslaget bliver taget rigtig godt ned også af Venstre. Jeg håber så også, at Venstre vil stå ved det, når det er, at I sidder ved forhandlingsbordet med ministeren, og sikre, at der bliver gjort noget på området. Det her er jo bare en ting ud af flere, hvis du spørger undertegnede, i forhold til beredskabet. Vi har jo for nylig set, hvad for nogle hændelser der har været. Jeg har selv i min egen hjemby oplevet brand. Jeg kender det jo selv. Jeg er jo selv brandmand. Børsen og Field's er andre hændelser. Der er alle mulige hændelser, f.eks. stormflod, som ikke forsvinder i fremtiden. Så hvis vi skal have et robust samfundsberedskab, kræver det, at der er nok ansatte i vores beredskab. Så jeg er glad for tilkendegivelsen fra Venstre. Tak.

Ordføreren.

Jeg glæder mig over, at ordføreren bakker min pointe op om, at vi skal sørge for, at vi har alt på bordet, når vi begynder at pille i vores beredskab, for det tror jeg giver bedst mening. Der er flere andre ting, hvor vi kan komme vores beredskab i møde, og også alle de frivillige, der til daglig gør en stor indsats. Så jeg deler ordførerens ambition om at få det hele på bordet og i fællesskab finde det, der er de gode løsninger, for vi skal også dimensionere det statslige beredskab i forhold til det kommunale beredskab. Der er mange ting, der er mange spørgsmål her, og så skal vi selvfølgelig også sørge for, hvad jeg synes der er utrolig vigtigt, at det statslige og det kommunale beredskab også både har evnen og viljen og økonomien til at øve de farlige indsatser sammen, for kun på den måde kan vi sikre det bedst mulige og stærkeste og mest robuste beredskab.

Hr. Carsten Bach.

Tak til Venstres ordfører for ordførertalen. Jeg slår mig en lillebitte smule på den del, som handler om, at vi ikke skal foretage ændringer, hver gang der konstateres en uhensigtsmæssighed i lovgivningen. Der tænker jeg faktisk, at det vel i virkeligheden egentlig er det, vi er sat i verden for her i Folketinget, nemlig at ændre loven, når det viser sig ude i virkeligheden, at der er noget, der er uhensigtsmæssigt. Så forstår jeg, at Venstres ordfører gerne vil samle til bunke, når der bliver konstateret noget, der er uhensigtsmæssigt i lovgivningen, og at vi så først, når den bunke på Venstres ordførers eller på ministerens skrivebord er tilpas stor, skal gå ind at lave en samlet og større ændring af reguleringen af lovgivningen på det her område og måske på andre områder. Men vil Venstres ordfører ikke give mig ret i, at det her jo handler om borgerens perspektiv? Det her handler jo om, hvornår det er, borgeren oplever noget uhensigtsmæssigt ude i den virkelige verden – og det er det, vi bør tage udgangspunkt i.

Ordføreren.

Det, jeg tager ned fra det spørgsmål, er, at ordføreren for Liberal Alliance nok har mere travlt med at lave det her til en hypotetisk diskussion om, hvornår man skal ændre i tingene. Jeg synes jo netop, at jeg har sagt, at vi skal ændre på tingene, når det giver mening. At fjerne kravet lige nu og her giver måske ikke mening, når vi lige om lidt skal ind og lave mange andre ændringer i vores samlede beredskab. Jeg beder ordføreren være opmærksom på, at der er utrolig mange frivillige, som ud over deres daglige arbejde, ud over at de skal passe deres familie og fritidsinteresser osv., stiller sig til rådighed for vores beredskab for i mine øjne en meget beskeden betaling. Derfor skal vi være varsomme med, hvor tit vi ændrer reglerne, når vi nu lige om lidt i fællesskab – og det har vi jo givet hånd på – skal kigge på hele det her område. Skulle vi så ikke lige vente med at fjerne det her krav til, at vi ser det hele under ét, men også, at det, vi sætter i stedet for, giver mere mening? Jeg kan godt stå her og have en akademisk diskussion med ordføreren for Liberal Alliance om, hvornår man skal gøre tingene osv., men jeg betragter mere spørgsmålet som et politisk drilleri.

Hr. Carsten Bach.

Det her handler jo lige præcis om noget andet end en akademisk diskussion. Det her handler jo om, hvordan det er, borgeren oplever en service, også hvad redningsberedskabet angår. Det, som Venstres ordfører lægger frem, er jo en form for systemisk tilgang til, hvornår bunken på skrivebordet er stor nok til, at man vil gå ind og ændre i regelkomplekset omkring det her. Det er jo ikke et hensyn til de frivillige, for det her er jo netop også en regelændring, som kan fordre, at vi får flere frivillige i redningsberedskabet. Så kan ordføreren ikke godt, trods alt, komme med den indrømmelse, at det, at vi skal vente, indtil der er tilpas mange småsager til, at systemet mener, at det er relevant at ændre loven, er en systemisk tilgang og ikke en tilgang, som tilgodeser borgere eller de frivillige i redningsberedskabet?

Ordføreren.

Jeg har ikke talt om, at der skal ligge tilpas mange sager, der skal ændres på et og samme tidspunkt; jeg har bare bedt om, at vi ser det hele under ét. Når vi indretter vores beredskab fremadrettet, er det både for at sikre, at de frivillige har nogle muligheder for både at passe deres arbejde, men også deres familie, men også, for at borgerne kan være sikre på, at når de ringer 112, ser de relativt hurtigt et blåt blink. Jeg beder bare om, at vi ser det hele under ét. Og jeg tror ikke, at det her bliver det eneste, vi kommer til at kigge på inden for Beredskabsstyrelsens område, hvilket ordføreren, der har rejst diskussionen her i dag, og jeg er enige om. Så jeg beder bare om, at vi ser det hele under ét – ikke om, at vi skal udskyde det til, at vi finder tid – for vi har jo i fællesskab lagt nogle rammer for, at vi snart skal snakke om beredskabet. Så lad os bare vente til rette tid og rette sted, for det her står jo ikke i vejen for, at der bliver slukket brand i dag.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er fru Lise Bech. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her er jo et meget sympatisk forslag. Forslagsstilleren ønsker, at vi tager initiativer til, at der i det kommunale redningsberedskab indføres responstider frem for afgangstider. I dag benyttes der afgangstid som reaktionstid i det kommunale beredskab, som det også har været fremme. Forslagsstilleren vil have, at vi skal kigge mere på, hvordan responstiden er i forhold til at være fremme på de 10 minutter, 15 minutter og 20 minutter, og nu har der været rigtig meget snak i dag, men det, jeg også læser i beslutningsforslaget, er jo, at det er svært for frivillige og deltidsredningsberedskaber i tyndtbefolkede områder at overholde en afgangstid på 5 minutter, fra alarmen lyder, og i den forbindelse mener vi i Danmarksdemokraterne, at hvis det er det, der er udfordringen, altså hvis der er udfordring med rekruttering, og det kan vi jo faktisk læse at der i nogle henseender er, så skulle vi tage og diskutere det i stedet for afgangstider. Jeg er ikke sikker på, at vi afskaffer problemerne ved at afskaffe de her afgangstider, men det er jo muligt, og det er jo glædeligt, at man, hvilket jeg ikke var klar over, men det siger ministeren jo, har sat gang i det her, og vi har jo skrevet ind i anden delaftale, at beredskabet er det næste, vi skal se på i forbindelse med forsvarsforliget. Så jeg synes, at lige her – og det kan godt være, at det er, fordi forslagsstilleren er brandmand – er vi måske lige en måned for tidligt fremme. Jeg mener – og det har ikke, som ordføreren for LA sagde, noget at gøre med, at vi skal samle til bunke – at nu er beredskabet det næste, vi skal se på, og derfor hører det sammen med det, synes jeg, og det er også, at vi får frem, hvad det er, der er det mest hensigtsmæssige for borgerne at gøre. Men jeg synes virkelig, det er et positivt forslag, der kommer her fra Mike Villa Fonseca, der jo selv er brandmand, og det er selvfølgelig også derfor, det er noget, der fylder for ordføreren. Jeg synes, vi skal tage det i udvalgsbehandlingen, men som det er nu, kan vi ikke støtte forslaget – fordi det kommer lige om et øjeblik.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Mike Villa Fonseca.

Tak til Danmarksdemokraterne og til fru Lise Bech. Jeg ved, at fru Lise Bech tidligere har udtalt sig på det her område. Hvis der nu er en, der bor 6 eller 7 minutter væk, kan de ikke være ansat i enten det frivillige beredskab eller deltidsberedskabet. Hvis vi fjernede de 5 minutter, skulle det være op til den lokale stationsleder at vurdere, om det kunne give mening at ansætte måsk Det handler jo lige præcis om det med, hvis der er en, der bor 6 eller 7 minutter væk – det kan være den, man mangler for at være seks til at møde ind ved brandbilen for at komme af sted. Hvis den sjette mand ikke kommer og der kun er fem, er resultatet, at brandbilen altså bliver i carporten; så kommer den ikke af sted, og så kommer den slet ikke ud til borgerne. Så skal man kalde på naboberedskabet, og så bliver responstiden, altså hvornår den er fremme på stedet, endnu længere. Så jeg ærgrer mig lidt over det, når jeg ved, at Danmarksdemokraterne og fru Lise Bech har udtalt sig på det her område i forhold til afgangstiden.

Ordføreren.

Det er korrekt, og jeg havde egentlig ikke tænkt mig at nævne det, men jeg har en søn, der har været brandmand, så jeg har i den forbindelse også haft lidt med det at gøre. Jeg har også været inde at kigge på afgangstider, som det er. 2022 er det sidste, og der kan man se, at inden for under 1 minut er det 20 pct., der tager af sted, og under de 5 minutter, som egentlig er kravet, er det 68 pct., så 88 pct. er af sted til tiden. Nu må vi se, hvor det ender. Det kan godt være, vi ender med at afskaffe det her, men jeg kan frygte, om vi, hvis vi fjerner den tid helt, skubber responstiden i den sidste ende alligevel. Jeg synes, vi skal se på det her i løbet af en måneds tid, når der kommer noget evidens.

Hr. Mike Villa Fonseca.

Jeg glæder mig også meget over, at ministeren har taget det meget alvorligt og bogstaveligt og også har sat nogle gode folk til at kigge på det her område og få det belyst, helt oprigtigt. Problemet er bare, at her i Folketinget kan vi beslutte noget i dag, og så kan det virke i morgen. Det kan vi med det her. Altså, vi kan godt tage en beslutning om, at nu skal der ikke længere være et 5-minutterskrav om, at bilen skal ud af porten, men at det gælder om at komme hurtigst muligt ned på stationen og så komme af sted ud til skadestedet. Det er det, det handler om. Og der kan være forskellige faktorer. Det kan være vind og vejr, og jeg skal altså også komme sikkert ned til min station og videre ud til den, der har behov for hjælp, og det skal andre kolleger også. Så det ærgrer mig, at Danmarksdemokraterne desværre er imod det, men jeg ser også frem til, at I er for det.

Så er det ordføreren, der svarer nu. Tak!

Jamen altså, det vigtigste er jo, at borgerne får hjælp, og også, at de får hurtig hjælp. Jeg kan være lidt i tvivl om, om det at fjerne kravet til afgangstiden er løsningen. Men jeg ser meget positivt på det, og lad os nu se, hvor det ender, når vi lige om et øjeblik skal til at diskutere beredskabet og tale om beredskabet ovre i forsvarsforligskredsen.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til SF's ordfører, og det er fru Anne Valentina Berthelsen. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til hr. Mike Villa Fonseca for det her beslutningsforslag, som i hvert fald i sin nuværende form pålægger regeringen i det her kalenderår, altså inden for 2024, at afskaffe afgangstider og erstatte dem med responstider. Det er i hvert fald sådan, jeg læser ordlyden. I SF er vi fuldstændig enige i intentionen. Jeg synes lidt, der er to ting i det her beslutningsforslag. Der er et spørgsmål om, hvordan vi sikrer en stærkere rekruttering både af fuldtidsbrandmænd, men også af frivillige brandmænd og deltidsbrandmænd, og så er der et spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at vores beredskab kommer ud til borgerne så hurtigt som muligt, og i forlængelse deraf også et spørgsmål om, hvordan vi styrker beredskabet samlet set. Og det synes jeg egentlig er to lidt forskellige diskussioner, i hvert fald i det, der ligger her. Jeg er helt enig i, at det nuværende afgangstidskrav er uhensigtsmæssigt, også qua det, at vi jo kan se, at der er rigtig mange kommuner, der ikke kan overholde det, navnlig når vi taler om yderkommuner og andre steder, hvor der er lidt tyndt befolket, og hvor man kommer ud i nogle uhensigtsmæssige situationer, som f.eks. at man er nødsaget til at afskedige deltidsbrandmænd og frivillige brandmænd, fordi de ikke bor inden for en tilstrækkelig kort afstand til stationen til at kunne overholde en afgangstid på 5 minutter. Det er uhensigtsmæssigt, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Det er jeg fuldstændig enig med hr. Mike Villa Fonseca i. Jeg er også enig i, at vi skal styrke beredskabet generelt. Vi vil gerne have et mere robust beredskab, men der vil jeg dog alligevel sætte spørgsmålstegn ved, om det nødvendigvis er løsningen bare at indføre en responstid i stedet for en afgangstid. Jeg deler i virkeligheden nogle af de synspunkter, som FOA har været ude med i forbindelse med den her diskussion, altså at vi jo faktisk godt kunne tænke os, hvis vi skal have et stærkere brandvæsen og et stærkere beredskab, at man havde flere fuldtidsbrandmænd. Og lige nu mangler man at få i hvert fald 139 stillinger besat. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal have flere frivillige, og det er også derfor, jeg tænker, at det er hensigtsmæssigt som minimum at ændre den nuværende afgangstid. Men hvis vi skal have flere fuldtidsbrandmænd og vi skal have et mere robust beredskab generelt, er responstid ikke nødvendigvis løsningen; det er snarere en generel styrkelse af beredskabet. Her fremsætter FOA faktisk nogle interessante forslag, bl.a. siger de, at beredskabet egentlig burde bygges op om kvalitetsmål, og det er jeg sådan set enig i. Altså, det er jo ikke bare et spørgsmål om, hvor hurtigt brandbilen afgår, eller for så vidt hvor hurtigt den er fremme; det er snarere et spørgsmål om, om det er det rigtige køretøj, om risikoprofilen og robusthedsprofilen er afvejet derefter, og om man har det nødvendige til at udføre en kvalitetsorienteret indsats. Og det er der, jeg tænker vi skal sætte ind. Vi er ikke nødvendigvis afvisende i SF over for at indføre en form for responstid, men jeg ser det ikke som løsningen på det, som hr. Mike Villa Fonseca egentlig italesætter, altså at borgerne skal have den bedste service. Det tror jeg snarere er et spørgsmål om at styrke beredskabet generelt. Nu er det jo desværre sådan, at hr. Mike Villa Fonseca ikke sidder i forsvarsforligskredsen, og han sidder heller ikke i Forsvarsudvalget, men jeg tænker, at det kunne være hensigtsmæssigt, at man fandt en eller anden løsning for inddragelse af forslagsstilleren i forbindelse med den diskussion, vi skal have i forsvarsforligskredsen om styrkelse af beredskabet, som det jo netop står i det indeværende forsvarsforlig at vi skal have inden udgangen af 2024. Og det ser jeg i øvrigt meget frem til at drøfte med ordførerne, der er til stede her i salen. Med de ord vil jeg sige, at SF støtter intentionen i forslaget, men er lidt i tvivl om, om idéen med responstid er den rigtige medicin. Og vi ser i øvrigt også frem til det, som ministeren vil fremlægge senere efter et grundigt arbejde.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Mike Villa Fonseca.

Jeg vil rigtig gerne sige tak til ordføreren for SF for at støtte intentionen, for det er jo det, der er meningen med det. Jeg glæder mig også meget til forsvarsministerens og ministeriets analyse af det her. Det ærgrer mig lidt, at ordføreren er inde og sige, at vi skal have flere fuldtidsansatte, for det er ikke realistisk; det vil simpelt hen ikke være realistisk. Der er ca. 10.000 brandfolk i Danmark, og 8.000 af dem er frivillige og deltidsfolk. Det synes jeg måske lidt er at grine af de 8.000, som faktisk gør en indsats, som er meget, meget vigtig i vores samfundsberedskab. Men når det er sagt, banker jeg meget gerne på hos forsvarsministeren, og det gør jeg også gerne hos SF, og jeg har også rakt ud til SF i forhold til det her. Man kan i forhold til afgangstiden og responstiden sige, at ved responstiden er det sådan, at vores beredskab er rigtig, rigtig dygtige i Danmark, helt vildt dygtige, så stort set 100 pct. er fremme på skadestedet inden for 22 minutter. Det er det, man mærker som borger; det er det, der er det vigtige. Det er ikke, om jeg kommer af sted, eller om brandvæsenet kommer af sted inden for 5 minutter.

Ordføreren.

Det sidste er jeg fuldstændig enig med ordføreren i. Jeg synes dog, at hr. Mike Villa Fonseca giver op for let i spørgsmålet om, hvorvidt det er realistisk at rekruttere flere fuldtidsansatte brandmænd. For mig er det lidt det samme som at sige, at det heller ikke rigtig er realistisk at rekruttere flere professionelle soldater, og at vi derfor skal basere hele vores forsvar på et mobiliseringsforsvar, som består af værnepligtige. Det er jo heller ikke noget, vi rigtig har lyst til, og det vil sige, at man bliver nødt til så at gå ind og se på, hvad der så skal til, for at vi kan få nogle flere fuldtidsbrandmænd. De 139 stillinger, som p.t. ikke er besat, synes jeg da man skal gøre en behjertet indsats for at få besat i stedet for bare fra starten af at kaste håndklædet i ringen og sige, at så må vi sætte vores lid til frivillige og til deltidsbrandmænd. Al respekt for deres indsats, og en stor tak herfra for det, de gør for vores samfund, men jeg hæfter mig ved, at robustheden altså også bliver væsentlig bedre, hvis man har nogen, som er på vagt, og som er fuldtidsansat og derfor kan tilkaldes med det samme.

Hr. Mike Villa Fonseca.

Tak til ordføreren. Jeg er sådan set også enig i det, der siges i ordførerens tale, i forhold til at det ikke kun handler om det her krav på 5 minutter, men det er jo det, beslutningsforslaget handler om i dag, kan man sige. For mit vedkommende kræver det også nogle økonomiske investeringer. Ordføreren var lidt inde på det, i forhold til hvad det er for et køretøj, som også kan være en af de faktorer, som ligesom gør sig gældende, i forbindelse med hvor hurtigt man kan komme af sted osv. osv. Det handler også om tryghed og sikkerhed for danskerne, men det gør det altså også for personalet. Tak til ordføreren for at være positiv i forhold til intentionen, og jeg håber også, at SF kommer til at arbejde hårdt for beredskabet.

Ordføreren.

Det kan jeg garantere ordføreren SF kommer til. Jeg er igen fuldstændig enig i, at det kræver nogle investeringer i materiel, både hvis man skal gøre beredskabet mere robust som helhed, men også hvis vi skal kunne rekruttere flere brandfolk, navnlig fuldtidsbrandfolk. Så lad os tage en drøftelse af det her i forbindelse med det beredskabsforlig, som jo skal landes inden for det kommende års tid, og så ser vi, om ikke vi kan lande noget, vi er enige om.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Carsten Bach. Værsgo.

Tak for det, formand. Borgerne har jo altid ret til den gode service. I alle dele af den offentligt finansierede velfærd bør det være borgerne, der er i centrum. Alle opgaver bør løses med udgangspunkt i borgernes perspektiv, og det gælder selvfølgelig også, når det som her drejer sig om redningsberedskabet. I Liberal Alliance er vi derfor også enige med forslagsstilleren i, at den afgørende tidsfaktor for nødstedte borgere er den tid, der går, fra man indgiver et alarmopkald til det tidspunkt, hvor redningsmandskabet rent faktisk er fremme på skadestedet. Det er så den reaktionstid, der også her i debatten kaldes for responstiden. Så langt, så godt. I dag er det dog i henhold til bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab sådan, at der er fastsat et krav om afgangstid i stedet for responstid. Kravet til afgangstid er i bekendtgørelsen fastsat således, at første redningsenhed skal afgå snarest og senest inden for 5 minutter efter modtagelse af et alarmopkald. Afgangskravet på de 5 minutter – i det omfang, det overhovedet kan overholdes – kan gøre det vanskeligt at finde kvalificerede frivillige til det kommunale beredskab. Det er jo i hvert fald for mig at se sådan helt logisk, at det i svær grad kan indsnævre rekrutteringsbasen. Vi er derfor også enige med forslagsstilleren i, at bekendtgørelsens bestemmelser bør ændres til, at første udrykning skal afgå hurtigst muligt, efter redningsberedskabet har modtaget et alarmopkald, men uden det nuværende krav på 5 minutter til afgangstiden. Herfra mener vi så i Liberal Alliance, at det må være op til kommunalbestyrelserne at fastsætte serviceniveauet for redningsberedskabet og dermed også eventuelle responstider ud fra en lokal vurdering af situationen. Jeg lytter mig så til her i debatten, særlig imellem forslagsstilleren og ministeren og også regeringspartiernes ordførere, at der er en vis grad af enighed om det meste af indholdet i det her forslag, og derfor vil jeg meget gerne opfordre til, at der i forbindelse med udvalgsarbejdet opnås en enighed om en beretningstekst. Ordføreren for SF opfordrede jo faktisk før til, at man i udvalget måske endda i forligskredsen kunne inddrage forslagsstilleren, som rent faktisk har noget erfaring på det her område. Det synes jeg jo er en smuk tanke, og det ville være smukt for vores folkestyre og arbejdet her i Folketinget, hvis der kunne indgås en beretningstekst, som så kunne videreføres over i forligskredsen i det arbejde, der så ligger lige foran os i forhold til at indgå en aftale om beredskabet. Så det skal være min opfordring herfra. Tak for ordet.

Tak for det. Der er korte bemærkninger, og den første er til hr. Peter Juel-Jensen.

Tak for det. Tak for talen. Jeg kan forstå, at ordføreren ikke bryder sig om konceptet med afgangstider, og det kan jeg jo godt forstå, for det handler om, hvornår brandbilen er der. Responstider er ordføreren for Liberal Alliance optaget af. Hvor lang tid skal borgeren vente på, at der kommer en brandbil, hvis og såfremt man ringer 112?

Ordføreren.

Det, jeg sagde i min tale, var, at serviceniveauet må være op til lokal vurdering i kommunalbestyrelsen. Det er individuelt, og det bliver fastsat, som serviceniveauet på andre områder fastsættes ude i kommunerne. Jeg sagde, at det eventuelt kunne indeholde fastsatte responstider. At vi her fra Folketingssalen, i forligskredsen og fra centralt hold skal fastsætte responstider, mener jeg ikke er hensigtsmæssigt.

Hr. Peter Juel-Jensen.

Det kan jeg også godt have forståelse for, nemlig at man skal indtænke individuelle forhold, og at man skal indtænke de vilkår, man nu arbejder under, men ordføreren må da have nogle ambitioner for noget, der er skattebetalt. Hvor lang tid skal borgerne vente på, at der kommer en brandbil?

Ordføreren.

Det skal borgerne vente kortest muligt på.

Så er det hr. Mike Villa Fonseca.

Tak for det. Og tusind tak til ordføreren for Liberal Alliance, Carsten Bach, for faktisk at have forstået beslutningsforslaget – som den eneste ordfører i salen indtil videre. Det glæder mig meget, at intentionen også er faldet rigtigt på plads hos Liberal Alliance, for det er nemlig det, det handler om. Selvfølgelig skal det være hurtigst muligt, at hjælpen kommer, men der kan være risikofaktorer, f.eks. om det er vinter eller sommer. Så jeg vil faktisk bare sende en stor tak på vegne af mig og mange beredskabsfolk i forhold til det her beslutningsforslag, altså en tak for, at Liberal Alliance også godt kan se, at der er en udfordring her. Det handler om, at det er kommunernes ansvar at kigge på, hvordan det bedst giver mening i forhold til responstiden, så hjælpen kommer hurtigst muligt frem. Så jeg vil sende en stor tak fra ordføreren her til ordføreren for Liberal Alliance i forhold til beslutningsforslaget.

Ordføreren.

Selv tak, og tak for de rosende ord. Det er jo næsten alt for meget. Man kan jo sige, at det kunne ende med en stor ros til alle ordførere, til forligskredsen, til ministeren og til folkestyret, hvis vi netop for en gangs skyld her kunne tage sådan almindeligt, traditionelt politisk arbejde og skubbe det lidt til side for så faktisk i stedet at sætte os ned i udvalget og i Folketinget, som jo i virkeligheden er her, hvor love vedtages, og få arbejdet os frem til en enighed, få lavet en beretningstekst, få den ført videre over i forligskredsen og få den indarbejdet i en kommende aftale om beredskabet.

Hr. Mike Villa Fonseca.

Jeg er faktisk meget enig med ordføreren i det her. Det eneste, der bekymrer mig, er, at vi jo alle kender Christiansborg og udvalgene. Det er ikke altid, at udvalgene er fuldt besat. Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet et udvalg, hvor alle medlemmer har været til stede til et udvalgsmøde. Det har jeg aldrig oplevet, og jeg har i hvert fald kun få gange oplevet, at alle partier har været repræsenteret til udvalgsmødet. Så jeg håber og appellerer rigtig meget til, at man i hvert fald i forsvarsforligskredsen så også kigger på beredskabet, hvilket der jo er lagt op til fra ministerens side, hvilket glæder mig rigtig meget. Tak.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg vil håbe, at et af regeringspartierne muligvis vil stille en plads i udvalget til rådighed for forslagsstilleren. Ellers kan det være, at vi i Liberal Alliance kan stille vores ene plads til rådighed, sådan at forslagsstilleren faktisk kan være repræsenteret i Forsvarsudvalget i forbindelse med arbejdet med det her beslutningsforslag.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Peter Have. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil først og fremmest udtrykke min anerkendelse af det fremsatte beslutningsforslag. Det er uomtvistelig vigtigt at sikre et effektivt og hurtigt redningsberedskab, som kan håndtere forskellige former for nødsituationer og skadessituationer i vores samfund. Derudover mener vi i Moderaterne, at et større fokus på at forbedre vores redningsberedskab samt at gøre det mere attraktivt for frivillige og deltidsmedarbejdere at bidrage hertil er et kærkomment fokus. I forlængelse heraf har Mike Villa Fonseca påpeget nogle relevante udfordringer ved det nuværende system, især med hensyn til kravet om afgangstider og dets potentielle negative indvirkning på kvaliteten af redningsindsatsen, især i tyndtbefolkede områder. Derfor er det også positivt, at vi nu vil kigge på afgangstidskravet. Når det kommer til responstider, er vi selvfølgelig enig i, at det er en helt afgørende faktor. Dog mener vi ikke, at det er hensigtsmæssigt at pålægge centrale minimumsstandarder for landet. Det gør vi ikke, da vi, ligesom hr. Mike Villa Fonseca selv er inde på, opererer i et land med forskellige behov og muligheder og ud fra specifikke geografiske placeringer. Det vil derfor være mere hensigtsmæssigt at give kommunalbestyrelserne beføjelser til selv at fastsætte de specifikke krav. Vi kan ikke støtte forslaget, men vi er positive over for, at vi nu får fokus på afgangstidskravet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Mike Villa Fonseca.

Tak til hr. Peter Have fra Moderaterne. Jeg havde jo håbet – det tror jeg at alle, der laver et beslutningsforslag, gør – at regeringen ud fra sit regeringsgrundlag havde taget det, der står i regeringsgrundlaget, seriøst, i form af at vi skal styrke og robustgøre vores samfundsberedskab. Det her har jo en god intention, så derfor glæder det mig selvfølgelig, at ministeriet og ministeren har taget det ned og kigger på det. Jeg er dog ærgerlig over, at Moderaterne har ændret holdning til det her område, for det er ikke længe siden, at jeg selv har været en del af det, kan man sige, og det ærgrer mig meget, at der ikke længere er samme indstilling hos Moderaterne, i forhold til at vi skal afskaffe 5-minutterskravet og have fokus på responstiden i det kommunale regi. Så det ærgrer mig meget, og jeg håber, at ordføreren i hvert fald vil tage det videre med i Forsvarsudvalget og i forligskredsen og kæmpe for, at der bliver kigget på det her område.

Ordføreren.

Jamen det kan jeg godt betrygge Mike Villa Fonseca i at vi kommer til at gøre. Vi sidder nu her inden for den næste korte periode og skal kigge på en stor pakke i forhold til vores beredskab, og det er også et spørgsmål om, om vi kan styrke det på alle mulige andre områder og ikke kun på det her. Vi har jo – for at sige det, som det er – svigtet beredskabet i mange årtier, og nu skal vi simpelt hen til at gøre noget ved det. Og det her altså et fokuspunkt, det kan jeg godt betrygge Mike Villa Fonseca i.

Hr. Mike Villa Fonseca frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Og jeg kan ikke umiddelbart se nogen fra De Konservative, så vi kører videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Tak. Når der sker en ulykke eller en anden hændelse, hvor der er brug for det kommunale beredskab, så er hurtig hjælp af afgørende betydning. For hr. og fru Jensen er det mindre vigtigt, hvornår beredskabet rykker ud fra stationen; det afgørende er, hvornår det er fremme til at yde den fornødne assistance. I december 2019 udgav Forsvarsministeriet en større analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering, den såkaldte hovedrapport. Her står på side 43, og jeg citerer: »Perioden fra opdagelse af en hændelse til indsættelsen af førsteindsatsen samt omfanget af indsat mandskab og materiel har væsentlig betydning for ulykkens samlede omfang, indsatsvarigheden på skadestedet og de afledte skader på mennesker og værdier.« Og rapporten fortsætter: »Responstiden udgør i dag et centralt målepunkt for redningsberedskabernes serviceniveau.« Derfor giver det her forslag jo god mening, som det er formuleret, nemlig at kravene til det kommunale beredskabs reaktionstider skal ændres fra afgangstider til responstider. Det giver god mening. Hvor skal vi så ind at kigge? Ja, der skal vi jo så ind at kigge i bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab. Det står i § 7, hvor det der med de 5 minutter netop er fastlagt. Det er så der, man skal gå ind og ændre og i stedet for snakke om responstider. Så er spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt, at man i en national bekendtgørelse fastlægger responstider for hele landet. Tja, man kan sige, at der jo er mange forhold, der er forskellige. Jeg vil så sige, at det nok ikke er behovene, der er forskellige; det er nok i høj grad de geografiske forhold, der er forskellige. Altså, jeg tror ikke, at folk der har været udsat for en ulykke, har behov for mere ventetid, fordi de bor i Sønderjylland, end hvis de f.eks. bor på Nørrebro. Jeg tror, at behovet er det samme, men der kan selvfølgelig være forskellige muligheder. Derfor handler den her diskussion jo også om, hvor mange penge vi vil bruge på beredskabet. Hvor mange stationer vil vi have? Hvor tæt og finmasket skal netværket være osv.? Og der bliver man jo nødt til i hvert fald at have en national ambition om reaktionstiden. Der har flere så sagt, at det er sådan noget, man må ordne ude i kommunerne. Ja, det kan jeg sådan set godt gå med til, og man kan jo eventuelt også skrive i den her omtalte bekendtgørelse, at der er et loft, som de ikke må gå over, og så kan de udbygge det ude i kommunerne og konkretisere det der. Men jeg vil bare gøre opmærksom på, at vi altså har haft en ændring af de kommunale beredskabers styringsmekanisme. I gamle dage, og det vil sige, dengang jeg sad i beredskabskommissionen i Gladsaxe i 2005, var det rent faktisk sådan, at vi havde en beredskabskommission i Gladsaxe, og den var ansvarlig over for byrådet, og den var så ansvarlig over for vælgerne. Sådan er det ikke i dag. På en lang række områder er det ikke kommunen, der er beredskabskommissionens udgangspunkt. Der er det et sammensat organ, hvor kun borgmestrene har adgang, borgmestrene fra de forskellige kommuner. Ude i Gladsaxe sidder man sammen med Lyngby og Gentofte og Herlev, og hvad ved jeg. Det vil sige, at ansvaret for, hvad en eventuel reaktionstid bliver, kommer til at fortabe sig lidt. Jeg vil ikke umiddelbart være glad for, at vi siger, at det her bare er noget, man afgør ude lokalt, for følges det ikke op med penge, risikerer vi, at det de facto bliver en spareøvelse. Og er der noget, vi ikke har brug for på det her område, så er det en spareøvelse. Derfor vil jeg sige, at jeg støtter det her forslag, som det er skrevet, nemlig at vi skal ændre kravene til kommunale beredskabers reaktionstider fra afgangstider til responstider, og så kan vi i udvalget gå ind og diskutere, om de responstider, vi skriver ind i vejledningen, skal være vejledende, og så kan man udmønte dem konkret, eller der skal være nogle andre retningslinjer, der gør, at vi kan sikre, at det her ikke bliver en spareøvelse. Men som udgangspunkt, og som skrevet her, kan Enhedslisten støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Mike Villa Fonseca.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er fru Lea Wermelin. Værsgo.

Tak for det. Jeg står topklar her på talerstolen, og det gør jeg, fordi noget af det, som optager os rigtig meget i forhold til at levere på den grønne omstilling, jo også er at få de sten af vejen, som lige nu gør, at selv om vi rigtig gerne vil og også beslutter mange ting, kan der være lovgivning, som er lavet i en anden tid, og som gør, at det tager længere tid at nå de grønne mål, end det burde gøre. Og det er lige præcis sådan et forslag, som vi behandler i salen i dag, altså et forslag, som kunne lyde utrolig teknisk, men som i virkeligheden handler om at skrue tempoet i den grønne omstilling op. Konkret handler det om, at når vi i dag sender kontrakter i udbud – og vi har lige lavet danmarkshistoriens største udbud af havvind, som vi glæder os meget til at se blive til virkelighed, blive til møller, der snurrer derude, og som leverer grøn strøm – så er der nogle særlige økonomiske aftaler efter investeringsscreeningsloven, som jo i disse tider også er vigtige, fordi det handler om, om der kan være trusler mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden i Danmark, og derfor skal der gennemføres en screening i forhold til de aftaler, der bliver indgået. Det er sådan i dag, at man ikke kan lave de to screeninger, der skal laves, altså en investeringsscreening og en screening, som er den, vi taler om, Foreign Subsidies Regulation, FSR, parallelt. Og det er sådan set det, vi gerne vil hjælpe med med den her lovændring, altså at det skal være muligt i fremtiden. Præcis hvor meget tid det kommer til at spare os, ved vi ikke helt endnu, fordi det kan afhænge af de konkrete ansøgninger, men det, vi i hvert fald kan gøre fra dansk side, er, at vi kan sørge for, at man kan ændre ansøgningstidspunktet i investeringsscreeningsloven, som normalt ligger, efter at udbudsvindere er fundet, men det er ret langt inde i den proces, som der er, og det vil sige, at det altså lægger tid til, i stedet for at vi får de vindere af havvindudbuddene, der er, til at kunne komme i gang med deres arbejde. Så grundlæggende set er det et lidt teknisk lovforslag, men formålet er sådan set ganske klart, og det bakker Socialdemokratiet op om.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Peter Juel-Jensen. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslaget vil kort fortalt bl.a. ændre måden, hvorpå vi håndterer investeringsscreening, når det handler om store offentlige energiprojekter, særlig inden for havvind. Forslaget har til formål at få EU's screening af udenlandske subsidier og vores nationale investeringsscreeningsprocesser til at stemme overens. Det vil ikke kun accelerere opførelsen af nye energiprojekter, men også sikre, at vi forbliver konkurrencedygtige og tiltrækker de bedste internationale tilbud. Det er afgørende for at styrke vores forsyningssikkerhed og understøtte vores ambitiøse klimamål. Som vikar på det foreliggende lovforslag henholder jeg mig også til de øvrige regeringsordførere og ministerens tale samt den kommende udvalgsbehandling. Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

I Danmarksdemokraterne går vi jo ind for at støtte alt det klimaomstilling, der skal til, uden at det ødelægger resten af jorden, som vi bor på. Som jeg sagde tidligere til ministeren, må han jo ligge slemt søvnløs. For her laver han jo rent faktisk et godt lovforslag. Det er et lovforslag, som viser, at det kan lade sig gøre at accelerere noget uden at splitte Jylland ad. Men han betroede mig, at han faktisk sov godt, fordi han har mange gode forslag, som vi kan være uenige om i fremtiden. Det er vi ikke her. Det er et godt lovforslag, fordi det er et lovforslag, som dybest set tager fat om en problemstilling, der er helt reel, nemlig en langsommelighed i administrationen. Den ser vi på mange områder, og her kunne vi gøre noget ved den på en god og fornuftig måde, som sikrer kritisk infrastruktur. Så naturligvis støtter Danmarksdemokraterne forslaget, når man for en gangs skyld sørger for at gøre det på en måde, som ikke splitter vores landbrugsjord ad med solceller og vindmøller og sætter alt muligt andet på hold for en klimareligion. Det er et godt forslag. Tillykke med det. Lad os få langt flere af dem. Så kan ministeren også i fremtiden se frem til at få en slags lille krammer op til helligdagene fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til SF's ordfører. Det er fru Signe Munk. Værsgo.

Det lovforslag, der ligger her, har to hovedelementer. Det ene er, at der skal være en sammenhæng imellem screeningerne for udenlandske subsidier og investeringsscreening. Det er jo på mange måder dybt fornuftigt at få parallelitet i de to screeninger. Derudover er der noget rimelig væsentligt, nemlig at få slået fast, at Energiklagenævnet selvfølgelig skal være uafhængigt. SF støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Steffen W. Frølund. Værsgo.

Tak for det, formand. Jamen jeg vil blive i den gode krammestemning og sige, at Liberal Alliance også stemmer for lovforslaget. Vi synes jo også, at alting, der kan sætte hastighed på den grønne omstilling, er gode ting. Især når det er lov og bureaukrati, der ellers havde spændt ben, synes vi, at det er godt at få det fjernet. Vi bemærker også, at erhvervslivet kommer med en masse fornuftige kommentarer i høringssvarene osv. Så Liberal Alliance er for.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det lovforslag, vi diskuterer i dag, består af to dele – det er ikke kun investeringsscreening. Det handler om at ændre loven om investeringsscreening; det er rigtigt. Det er et vigtigt led i arbejdet med at skabe mere effektive og smidige processer inden for den grønne omstilling. Derfor ønsker vi at ændre reglerne lidt, så vi kan undersøge investeringer tidligere, end vi ellers har kunnet. Dette vil hjælpe os med at sikre, at nye EU-regler om udenlandske støtteordninger passer sammen med vores egne investeringsregler. Det er især, når det handler om store energiprojekter, som havvindmølleparker jo er. Ved at gøre det undgår vi forsinkelser i gennemførelsen af vigtige projekter og sikrer, at tilbudsgiver og ordregiver forstår processen bedre, især når det gælder havvindmølleprojekter. Det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at fremskynde processerne, når det gælder udbygning af vedvarende energi. Derudover foreslår vi også at lave nogle ændringer i loven om gasforsyning for at sikre, at den klageinstans, der behandler klager om energiprojekter, forbliver uafhængig og opfylder EU's krav. Selv om det her forslag kommer sent, er det nødvendigt for at skabe klarhed og sikre, at vores energiprojekter kan fortsætte smidigt. Vi ønsker at fremme den grønne omstilling – det går vi meget ind for i Moderaterne – og gøre vores administration mere effektiv, mere smidig og mere strømlinet. Moderaterne støtter naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Formålet med det her lovforslag er at forkorte processerne omkring de offentlige energiprojekter. Konkret vil man gøre det muligt at fremrykke den lovpligtige screeningsproces for udenlandske investorer, så vi samlet set forkorter processerne omkring de store energiprojekter, og det bakker vi op om. Derudover handler det om at sikre Energiklagenævnets uafhængig hed for at opfylde et krav i EU-retten, og det bakker vi naturligvis også op om. Det var, hvad jeg havde tænkt mig at sige. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak. Radikale Venstre støtter også lovforslaget, og det gør vi, fordi vi synes, at det her med både at sikre øget hastighed og øget smidighed i den grønne omstilling er vigtigt. Her handler det jo særligt om opsætning af havvindmølleparker, hvor vi får en parallelitet i EU's screening af udenlandske subsidier og investeringsscreeningsloven. Og så er det egentlig også ret vigtigt for os i Radikale Venstre, at vi med den her lov får slået fast, at Energiklagenævnet selvfølgelig er uafhængigt. Så som jeg sagde i starten, støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Der er i stigende grad behov for, at vi beskytter kritisk dansk infrastruktur, og derfor er vi også i Dansk Folkeparti glade for, at vi i Danmark har en lov, der screener potentielle vindere af udbud, så vi er sikre på, at vores infrastruktur forbliver på gode hænder. Vi er en del af en aftale, der skal sikre mindst 9 GW havvind, der potentielt kan blive til 14 GW eller mere. Derfor står vi også over for et historisk udbud, og det betyder, at der er behov for at kigge vores udbudsprocesser igennem, så det gøres så attraktivt som muligt at ansøge. Med forslaget foreslås det, at der oprettes særskilte ansøgningstidspunkter for de særlige økonomiske aftaler, der indgås på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, og det vil sige, at virksomheder, der har til hensigt at indgå den slags aftaler, kan ansøge om investeringsscreening allerede efter at være blevet prækvalificeret, og det er klogt. På den måde begrænses ventetiden i forbindelse med udbudsprocessen, og samtidig slækkes der ikke på de krav, der er fra investeringsscreeningsloven. Forslaget vil forhåbentlig medføre, at det bliver mere attraktivt for virksomhederne at opstille havvindmøller, så vi hurtigere kan komme i mål i forhold til den aftale, der er indgået bredt her i Folketinget. Dansk Folkeparti støtter havvindmøller – vi støtter ikke landvindmøller, som er en uting. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi er igennem de ordførere, der er til stede, så nu går vi videre til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne og opbakningen til lovforslaget. Det er egentlig sjovt med de taler, man bliver udstyret med som minister. Nogle gange ledsages simple lovforslag af en virkelig lang tale, og jeg har fået en virkelig lang tale med i dag. Den vil jeg så vælge at lade være med at læse op i fuldt omfang, for det er jo, også med den opbakning, der er i salen, til lovforslaget, helt tydeligt, at vi forfølger det samme mål. Den ene del er at sørge for, at vi kan skabe parallelitet mellem investeringsscreeningen og FSR-screeningen ved havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter på mit ressort. Vi foreslår her, som der er opbakning til, en mindre ændring i loven, der giver mulighed for at fremrykke tidspunktet for en investeringsscreening, så den kan påbegyndes tidligere og i højere grad samtidig med FSR-screeningen. På den måde sparer vi tid. Jeg noterer mig også, at det har opbakning fra markedsaktørerne. Nogle kunne godt ønske sig, at vi gik i gang tidligere, men det ville jo så betyde, at man skulle i gang med at screene nogle, som ikke har budt endnu, og det er lidt over the top at gå den vej. Lovforslaget haster, fordi byderne skal have kendskab til screeningsprocessen og mulighed for at kunne gennemskue den parallelitet, som vi lægger op til, inden de skal aflevere deres bud. Det handler også om, at Energinet har igangsat udbuddet af elteknisk udstyr til Energiø Bornholm med forventet budfrist i efteråret 2024, hvor det samme gør sig gældende, nemlig at der skal foretages de to nævnte screeninger, og de skal også kunne ske parallelt. Derudover foreslås det med lovforslaget, at der i naturgasforsyningsloven indsættes en udtrykkelig lovbestemmelse om Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed. Det røg ved en fejl ud af en gammel tilskudslov, som blev ændret tilbage i 2022. Vi skal have den udtrykkelige lovregel fastsat, så der selvfølgelig indiskutabelt er uafhængighed omkring Energiklagenævnets virke. Der er ikke tegn på, at der ikke har været det, men vi skal jo have det korrekte lovophæng til det, og det ligger også i lovforslaget. Med de ord vil jeg sige tak for de velvillige bemærkninger. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden, men som meddelt i ugeplanen starter spørgetiden først kl. 13.00. Mødet genoptages således kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:21).

Så genoptager vi mødet i Folketingssalen. Det, det drejer sig om her, er, at vi har en række spørgsmål til ministrene. Først skal jeg meddele, at spørgsmål nr. 4 (S nr. 854) til justitsministeren af Sascha Faxe, Alternativet, udgår af dagsordenen efter ønske fra spørgeren. Det første spørgsmål er til finansministeren fra fru Trine Pertou Mach.

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. I de fleste andre lande er det forbundet med risiko at søge ind på en universitetsuddannelse. Her er uddannelse ensbetydende med gæld. Så skal man være sikker på at få et vellønnet job bagefter. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark. Her er uddannelse gratis, og man får ovenikøbet su, mens man læser. Risikoen for den enkelte er derfor mindre. Mig bekendt er der ikke andre steder i verden, hvor man både får en gratis uddannelse og su stillet til rådighed på så højt et niveau, som vi har herhjemme. Derfor er det vigtigt, at vi værner om balancerne, så vi både giver de unge gode muligheder for at tage uddannelse og samtidig sikrer, at der er en rimelighed i systemet. Derfor ønsker vi nu at ændre lovgivningen, så man har su til den tid, ens uddannelse tager. Til gengæld vil man i fremtiden ikke have et ekstra su-år. Su-systemet skal være rimeligt over for de rengøringsassistenter, murere, pædagogmedhjælpere m.fl., der ikke trækker på det, men som over skatten er med til at finansiere su for unge på universitetsuddannelser og unge, der gennemsnitligt set har udsigt til en høj livsindkomst. Reglerne er i øjeblikket sådan, at nogle studerende har et ekstra års su, også kendt som det sjette su-år, mens andre ikke har. Hvorvidt man i dag har et ekstra su-år, afhænger af, hvor hurtigt man er gået i gang med en videregående uddannelse. Nogle vil forsøge at fremlægge det, som om den lovændring har en social slagside, men sagen er, at 40 pct. af dem, der i dag benytter sig af det sjette su-år, kommer fra hjem med en høj indkomst. Samtidig har dem, der benytter sig af det sjette su-år, udsigt til selv at få høje indkomster, og der er derfor lidt omvendt Robin Hood over su-systemets nuværende form. Afslutningsvis vil jeg minde om, at der fortsat vil være særlig lempelige vilkår for enlige forsørgere og studerende med et handicap. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Første korte bemærkning er til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Det, jeg synes Socialdemokratiet, regeringen, Liberal Alliance og alle de andre partier, der står bag det her forslag, stadig væk skylder de unge studerende et svar på, er ganske enkelt: Hvorfor? Hvad er behovet for at skære i su'en og tage 80.000 kr. fra unge studerende, når man samtidig har råd til at uddele massive skattelettelser til folk, der tjener mere end 750.000 kr., 1 mio. kr. og 1,5 mio. kr., har råd til at give særrabatter på arveskatten til arvingerne fra Danmarks største og rigeste familiedynastier, har råd til at sænke skatten for ejendomsspekulanter og har råd til at give massive skattelettelser til dem, der ejer de største ejendomme i Danmark? Men de studerende, en af de fattigste grupper i Danmark, dem, der har mindst at leve for, har man så udset sig skal gøres fattigere; dem skal der tages penge op af lommen på. Jeg savner simpelt hen grundlæggende et svar på hvorfor.

Ordføreren.

Allerede i dag er det jo sådan, at der er relativt mange unge, der ikke har et sjette su-år, for det afhænger jo af, om man er startet hurtigt efter sin ungdomsuddannelse. Når vi nu synes, der er en mening i at fjerne det ekstra su-år, så er det jo, fordi vi for det første synes, det er generøst og flot, at man får su til hele sin uddannelse på et højt niveau, det højeste niveau i hele verden. For det andet er det jo et spørgsmål om, og det er jeg ret overbevist om, at man kan få mere social mobilitet for pengene ved at bruge de her midler på børn og unge andre steder i samfundet end lige på su-systemet. Så nævner ordføreren en lang række skattepolitiske spørgsmål, som jo ikke har noget med den her diskussion at gøre. Det er ikke sådan, at det her initiativ finansierer alle de forskellige skattepolitiske elementer, som ordføreren nævnte.

Spørgeren.

Men statskassen er jo ligesom én kasse, og det, jeg bare har så svært ved at forstå, er, at man ikke mener, at vi har råd til, hvis der er nogle studerende, der f.eks. har valgt forkert. Det er jo det, der er tilfældet. De har valgt en uddannelse og finder ud af, det ikke er den rigtige. Så skifter de, og så er det, de bliver forsinket, måske et år. Det er de studerende, man rammer. Det kan også være studerende, som har haft vanskeligheder, og som er dumpet en eksamen; der kan være ordblindhed og andre ting, som man heller ikke tager højde for med den her aftale. Jeg forstår simpelt hen bare ikke, hvorfor det er vigtigere at give skattelettelser til folk, der tjener 1,5 mio. kr., end at bruge de penge på at fastholde su'en.

Ordføreren.

Hvis man eksempelvis er ordblind, har man jo mulighed for at få særlig støtte. Der har vi en SPS-ordning. Derudover nævner ordføreren jo igen alle mulige skattepolitiske elementer, som ikke har noget med det her forslag at gøre. De midler, vi nu får til rådighed, fordi vi ikke længere giver 1 års ekstra su ud over den tid, en normeret uddannelse tager på en lang videregående uddannelse i Danmark, skal jo bruges andre steder i samfundet, og det er steder, der kommer børn og unge til gavn på anden vis og ikke kun de mest velstilledes børn, som er dem, der primært har gavn af det sjette su-år.

Næste korte bemærkning er til fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Ordføreren nævner her til sidst de lange videregående uddannelser og taler i sin tale om universiteter, og det bliver sagt, at 40 pct. af dem, der bruger det sjette år, kommer fra akademiske hjem; det er vist kun 40 pct. af dem, der bruger det sjette år ved at gå på en kandidatuddannelse. Er ordføreren med på, at man ikke kun fjerner det sjette år med den her aftale, men også fjerner det ekstra su-år, altså det tredje år for en finansøkonom eller det femte år for en lærerstuderende? For det lyder ikke helt sådan på ordførerens tale, der udelukkende handler om universitetsstuderende.

Ordføreren.

Nu er det jo typisk det sjette su-år år, der kommer i spil i den her debat, og det handler jo som hovedregel om folk, der tager lange videregående uddannelser. Men det, der jo er kernen i den ændring, vi laver nu, er, at man får su til normeret tid, og det er, uanset hvilken uddannelse man tager, altså om det er en kort videregående uddannelse eller det er en lang videregående uddannelse.

Spørgeren.

Jeg er med på, at når Socialdemokratiet diskuterer det her, er det ofte i forhold til det sjette su-år. Men noget af det, der bekymrer mig, er f.eks. det femte su-år for en lærerstuderende, der nu ikke kan tage en periode med lidt nedsat tid, hvis livet ramler, eller som kan få problemer, hvis vedkommende får et barn midt i semesteret og barslen derfor ikke matcher. Anerkender ordføreren, at det her også bliver en forringelse, også for folk på professionsuddannelser, korte videregående uddannelser, som bliver forsinket af helt almindelige grunde, som at livet lige rammer dem?

Ordføreren.

Ordføreren får det til at lyde, som om vi har et su-system målrettet folk, som bliver ramt af livet, men det har vi jo ikke. Hvis man bliver ramt af livet på en måde, som gør ondt, så er der jo heldigvis andre systemer, der står klar til at overtage. Så kan det jo være andre overførsler, der er relevante for en, hvis man kommer ud for en ulykke, eller hvad det nu er for nogle scenarier, ordføreren kan komme i tanke om. Men det er jo ikke derfor, vi har et su-system. Vi har et su-system for at give støtte, mens man er under uddannelse, og her får man i fremtiden så su til normeret tid. Det synes jeg er rimeligt. Det er sådan, det er for langt de fleste unge allerede i dag.

Næste korte bemærkning er til fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Måske som en kort bemærkning til det, ordføreren lige sagde, vil jeg bare sige, at der jo er rigtig mange studerende, for hvem livet ramler, men hvor man heldigvis fortsat godt kan gå på sin uddannelse på deltid. Og det, jeg hører ordføreren sige, er, at så kan det være, at man skal på sygedagpenge eller et eller andet i en periode, men forhåbentlig kan man jo studere en lille smule. Ordføreren siger i sin tale, at det her er fair over for rengøringsassistenter, murere, pædagogmedhjælpere og en række andre fag, men det her drejer sig jo også om deres børn. Ordføreren har også ret i, at 40 pct., der benytter sig af det sjette su-år, kommer fra familier, hvor der primært er akademikere. Men er ordføreren ikke bekymret for, at der med det her forslag vil være endnu flere, der tager en universitetsuddannelse, og som kommer fra akademiske familier? For de unge, der har forældre, der har deres på det tørre og masser af penge, bliver jo ikke ramt af det her forslag; de kan sikkert låne af deres forældre eller finde andre muligheder. Det er jo de unge, der har forældre, der lige akkurat kan få tingene til at hænge sammen, som bliver ramt af det her, fordi de ikke længere kan få su, hvis livet ramler og man har behov for ekstra tid.

Ordføreren.

Når jeg nævner andre typer ydelser, er det jo, fordi ordføreren og ordførerens partifælle forsøger at tegne et billede af, at der er en masse studerende, som har store problemer i tilværelsen og nu bliver ramt meget hårdt på grund af den her lovændring, og den præmis anerkender jeg bare ikke. Altså, langt de fleste studerende har det heldigvis godt, og i dag er det jo sådan, at masser af studerende ikke har et ekstra su-år, og de har det heldigvis for de flestes vedkommende også godt. Og nej, jeg anerkender ikke, at når man eksempelvis har taget en bacheloruddannelse og er godt i gang med en kandidatuddannelse, så er det afgørende for, om man får gjort sin uddannelse færdig, hvad ens forældre tjener. Det anerkender jeg sådan set ikke, og derfor anerkender jeg heller ikke det her billede af sociale massegrave, som ordføreren og ordførerens partifælle har forsøgt at tegne i den her debat.

Spørgeren.

Igen får ordføreren det jo til at lyde, som om det kun er på kandidaten, men det er jo også, hvis man bliver forsinket på sin bachelor, at man ikke kan få ekstra su. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at ordføreren ikke vil anerkende, at det har større betydning for de unge, der ikke kan gå hjem og spørge mor og far, om de kan få lov at låne nogle penge af dem i en periode, hvis man bliver forsinket, end det betyder for de unge, der godt kan det. Altså, de unge, der kommer fra ressourcesvage hjem, vil da i højere grad have behov for, at vi hjælper dem igennem uddannelsessystemet, også hvis man dumper en eksamen, får et barn under sin bachelor, eller hvad der nu kan være årsagen til, at man har brug for lidt ekstra tid.

Ordføreren.

Jamen når ordføreren ikke kan forstå det, må det jo være, fordi vi ser forskelligt på mennesker og har forskellige forventninger til mennesker. Jeg har meget stor tillid til, at folk, der læser på videregående uddannelser i Danmark, er i stand til at tage vare på sig selv, og at det er de færreste, der mangler den her evne, som ordføreren er bekymret for, til at klare sig i en tid, hvor noget er trangt, ved enten at tage et su-lån eller tage nogle ekstra timer, eller hvad ved jeg. Altså, måske kunne man have lidt større tillid til studerende, end ordføreren har.

Næste korte bemærkning er til hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti.

Unge i min generation er pressede, og for hver gang vi måler på vores trivsel, ser det værre og værre ud – flere og flere mistrives simpelt hen. Så derfor lyder mit spørgsmål: Hvorfor vælger man i den her mistrivselskrise, eller hvad man ønsker at kalde det, at øge presset på unge og studerende, således at de nu ikke længere har mulighed for lige så let at vælge om, hvis de har valgt forkert i forbindelse med deres uddannelse? Hvorfor vælger man at gøre det?

Ordføreren.

Igen tegner endnu en SF-spørger nu sådan et billede af, at det står helt galt til med den danske ungdom. Sådan er det heldigvis ikke i virkeligheden. De fleste unge har det heldigvis godt, og de fleste studerende på videregående uddannelser har det heldigvis også godt. Jeg anerkender slet ikke de præmisser, som spørgeren og spørgerens kolleger lægger ned over det her, og at det her skulle komme til at skabe en masse problemer for studerende – tværtimod. Hvis man i SF reelt var optaget af social mobilitet, tror jeg, at man ville have travlt med at prøve at finde ud af, hvordan man på en mere retfærdig måde kunne få brugt de midler, vi nu har brugt på det sjette su-år, som, når det gælder universitetsuddannelserne, primært kommer folk fra velstillede baggrunde til gode, og hvordan vi så kunne bruge dem på børn og unge i andre dele af samfundet, som kunne have mindst lige så meget gavn af at få en håndsrækning.

Spørgeren.

Nu er vi forhåbentlig enige om, at det kun er 25 pct. af de midler, man får ved at afskaffe det sjette su-år, der går til investeringer i børn og unge. Langt størstedelen går til noget uspecificeret, som kan være skattelettelser eller noget helt tredje. Det ved vi ikke, men de går i hvert fald ikke kun til børn og unge. Anerkender ordføreren overhovedet ikke, at det her kommer til at få en negativ påvirkning på unges trivsel? Det kan godt være, at ordføreren er uenig i, at det kommer til at skabe, som han siger, en masse problemer, men er han uenig i, at det overhovedet ikke kommer til at skabe nogen problemer?

Ordføreren.

Ja, det er jeg uenig i. I dag er det sådan, at masser af unge ikke har et ekstra su-år, og det er jo ikke sådan, at du kan se, at vi har en gruppe af unge, som ligger og lider store afsavn ude på gaderne, mens en anden gruppe så stortrives. Det er jo heller ikke sådan, at når du ser rundtomkring i verden, hvor du kan finde eksempler på unge mennesker, der mistrives, så er det, fordi de ikke har et sjette su-år.

Den næste korte bemærkning er fra fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg synes måske til gengæld, det er ordføreren, der oppe fra talerstolen forsøger at negligere en lille smule, at det her faktisk for rigtig mange mennesker kommer til at være en rigtig, rigtig stor ting. Jeg vil derfor godt bare spørge ordføreren: Hvis man nu har læst på universitetet – måske på humaniora – i 2 år og så finder ud af, at man faktisk vil læse til lærer i stedet for, tror ordføreren så slet ikke, det kan have nogle negative konsekvenser, at man kan se frem til at skulle finansiere det sidste år af sine egne studier selv?

Ordføreren.

Nej. Hvis man har en drøm om at blive lærer og har læst 2 år på en anden uddannelse og så beslutter sig for, at man vil gøre noget andet, så synes jeg da, man skal gøre det, og det har man jo så stadig væk rigtig gode muligheder for. Der er jo gode muligheder for at tage su-slutlån, man kan vælge at blive meritlærer, eller man kan benytte sig af nogle af de andre muligheder, der er. Så nej, jeg deler ikke ordførerens opfattelse. Så må jeg også sige, at med den logik, man lægger for dagen i debatten i dag, skulle man jo nærmest have uendelige antal su-år, så man altid kunne beslutte sig for at gøre noget andet. Altså, hvad er egentlig argumentet for, at vi ikke skulle have 3 ekstra su-år?

Spørgeren.

Så lad os tage det med den incitamentsstruktur, der ligger i den ordning med det sjette su-år, som vi har på nuværende tidspunkt. Der får man jo det sjette su-år, hvis man starter inden for 2 år efter endt ungdomsuddannelse. Anerkender regeringen ikke, at der er en risiko for, at unge mennesker, når de ikke længere kan se den her gulerod ved at starte forholdsvis hurtigt på en videregående uddannelse efter endt ungdomsuddannelse, vil tænke: Så er jeg godt nok nødt til at lige at vente lidt længere, for jeg skal virkelig være sikker på at ramme rigtigt, for jeg kan ikke få lov til at skifte undervejs uden at blive ramt af det?

Ordføreren.

Nej, for de fleste unge mennesker søger jo ind på en uddannelse, når de har fundet en uddannelse, de synes er interessant, og jeg tror ikke, de sidder og tæller su-klip, når de træffer deres beslutning. Det håber jeg i hvert fald ikke. Jeg synes, de skal lade sig drive af deres interesser, af det arbejde, de har et billede af at kunne få, og af, at det er noget, de har lyst til at engagere sig i. Så nej, jeg er ikke bekymret for, at vi nu vil se en ungdom, der mister lysten til at uddanne sig.

Den næste korte bemærkning er til fru Anne Hegelund, Enhedslisten.

Hvad med de 43.000 unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet? Skal der ikke være plads til dem i uddannelsessystemet og su-systemet? Jeg tror, de tænker meget over: Er det her det rigtige tidspunkt for mig at starte på? Hvad, hvis jeg bliver forsinket? Hvad, hvis jeg ikke er sikker på, at jeg overhovedet kan gøre den her uddannelse færdig, og har jeg så mod på at skulle tage slutlån for at gøre det? Der tror jeg virkelig, at det her ekstra år – i forhold til at blive forsinket, hvis man dumper en eksamen, eller hvis det hele bliver for meget, men man også synes, at det ville være voldsomt at skulle være fuldtidssygemeldt – er det år, der kan gøre forskellen, i forhold til at man ikke ender tilbage på jobcenteret med en næsten færdig uddannelse. Det synes jeg godt nok er ærgerligt og spild af penge, fordi regeringen åbenbart ikke vil prioritere unges og børns trivsel over skattelettelser.

Ordføreren.

De 43.000 unge, der står uden for både arbejdsmarked og uddannelsessystem, skal vi være meget optaget af at gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe, og det vil der jo være gode muligheder for med det provenu, vi får ved at fjerne det ekstra su-år. Men at forsøge at tegne et billede af, at det er den gruppe af unge, som trækker på det ekstra su-år i dag, synes jeg godt nok lyder temmelig misvisende, og derfor har jeg lidt svært ved at se, hvad det er for en kobling, man laver her. Jeg vil egentlig også sige, at hvis man fra Enhedslistens side oprigtigt var interesseret i at gøre noget for social mobilitet og for at styrke folkeskolen osv., så kunne man jo i sin tid, hvor eksempelvis Socialdemokratiet ad forskellige omgange har foreslået at justere på koblingsprocenten til privatskoler, have bakket op om det. Men det gør man ikke, og hvorfor gør man ikke det? Det gør man måske ikke, fordi mange af ens vælgere bor i dyre kvarterer og sender børnene på friskoler, mens man så har de rigtige holdninger nede ved fællesspisningen i kollektivet, eller hvor man nu bor henne.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Ja, spørgeren.

Jeg kan sige, at den kobling kommer ude fra virkelighedens velfærd, hvor jeg selv i 7 år har arbejdet som socialrådgiver med netop de her 43.000 unge, og der er rigtig mange af dem, der gerne vil gå på en mellemlang videregående uddannelse og selv arbejde inden for velfærd, og der er også mange, der gerne vil på universitetet. Nu nævnte ordføreren selv det at have en funktionsnedsættelse, og at så kan man bare få SPS-støtte, men jeg vil sige, at selv med SPS-støtte er der bare nogen, der, f.eks. fordi de skal vente alt for lang tid på at få SPS-støtten, kommer til at dumpe en eksamen og blive forsinket, men ikke skulle sygemeldes, og de kommer i klemme med de her nye regler.

Tak! Ordføreren.

Nej, de kommer ikke i klemme med de her nye regler, for det ekstra su-år er i dag ikke fortrinsvis benyttet af den gruppe, som ordføreren taler om. Det er jo også derfor, Nina Smith har kaldt det her for en omvendt Robin Hood indimellem, når hun har talt om su-systemet. Det er, fordi dem, der primært trækker på det her, jo er ressourcestærke unge eller unge med ressourcestærk baggrund. Derfor er det jo et misvisende billede at tegne, og hvis man reelt var optaget af social mobilitet og af at gøre noget for at støtte eksempelvis den gruppe af 43.000 unge, som ordføreren taler om, så skulle man jo engagere sig i, hvordan man bruger det provenu, der nu tilvejebringes ved at fjerne det ekstra su-år.

Næste korte bemærkning er til fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for ordet. Jeg har et lidt mere dybdegående spørgsmål til nogle af lovbemærkningerne. Det er sådan i Folketinget, at vi beder ministeriet vurdere FN's verdensmål og konsekvenserne af verdensmålene ved diverse lovforslag, og det gælder også ved det her. Ministeriet skriver i lovbemærkningerne, at FN's verdensmål 4.5 bliver understøttet af det her lovforslag, fordi udsatte unge, herunder unge med handicap, får bedre adgang til uddannelser. Jeg vil bare lige bede ordføreren bekræfte, at unge, der modtager SPS-støtte, mister et års su, mens unge med handicaptillæg har præcis det samme antal su-klip som før det her lovforslag, og dermed er teksten misvisende.

Ordføreren.

Jeg kommer ikke til at bekræfte, at teksten er misvisende. Og hvis ordføreren har et spørgsmål af teknisk karakter omkring verdensmål, må ordføreren stille spørgsmålet til ministeriet.

Spørgeren.

Jeg har det sådan med forslag, vi behandler her i Folketinget, at både os, der fremsætter beslutningsforslag, men sådan set også regeringen, der kommer med lovforslag, skal tage vores konsekvensvurderinger dybt alvorligt og være ærlige omkring konsekvenserne af vores forslag. Jeg bliver nødt til at sige, at jeg mener, at den tekst fra ministeriet er vildledende, og jeg synes, det er problematisk, at ordføreren ikke selv kan se det.

Ordføreren.

Det kommer vi ikke så meget nærmere. Jeg har ikke noget indtryk af, at den tekst, ministeriet har fremsat, på nogen måde er vildledende.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Heidi Bank, Venstre. Velkommen.

Tak for det. I december blev vi i Venstre enige med resten af regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om en su-reform for de videregående uddannelser, og det er det lovforslag, vi behandler i dag. Lad mig starte med at slå fast, at Venstre står fuldt og helt bag uddannelsesstøtten til de studerende, og at dagens lovforslag på ingen måde afskaffer su'en, som nogle partier ellers har fået det til at lyde som om. I Venstre har vi dog længe haft et ønske om at reformere su-systemet. Lige nu bruger Danmark flere penge på studieunderstøttelse på de videregående uddannelser, end vi bruger på de videregående uddannelser i sig selv. Det er helt skævt, at vi altså bruger flere penge på at forsørge de studerende end på at uddanne dem. Den balance ændrer vi i dag. Det her forslag sikrer, at man får su i den periode, uddannelsen er normeret til, og det mener vi er rimeligt og fornuftigt. For med et af verdens mest generøse su-systemer har man i Danmark uanset baggrund rigtig gode muligheder for at få en uddannelse. Den nye su-reform bevarer det generøse su-system, som sikrer, at alle i Danmark kan få én uddannelse på su, uanset hvilken social og økonomisk baggrund man har. I Venstre synes vi, det er både fornuftigt og rimeligt, at su- og uddannelseslængde følges ad, og at der er gode muligheder for at låne, hvis man brug for mere økonomisk støtte for at gennemføre en uddannelse. Skulle man som studerende alligevel blive forsinket i løbet af sit studie, er der mulighed for at optage et su-lån på fornuftige vilkår. Med det her lovforslag forbedrer vi nu målemulighederne for de studerende, hvor alle studerende får mulighed for at optage et slutlån i op til 2 år. Derudover tager vi også højde for, at studerende, som modtager su, handicaptillæg eller er enlige forsørgere i en periode kan have behov for at tilrettelægge uddannelsen lidt anderledes. Det skal vores uddannelsessystem selvfølgelig kunne rumme. Derfor vil de studerende med dette lovforslag fortsat have mulighed for 1 års ekstra su ud over den normerede studietid. I Venstre glæder vi os over denne aftale, som sikrer et mere rimeligt og fornuftigt su-system, der er rustet til fremtiden. Tak til Liberal Alliance, til Det Konservative Folkeparti og til Dansk Folkeparti for at tage ansvar. Med de ord kan jeg meddele, at Venstre naturligvis bakker op om lovforslaget. Tak for ordet.

Den første korte bemærkning er til fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Ordføreren taler meget om det her med mulighederne for at låne, og jeg ved jo, at ordføreren har beskæftiget sig en del med ejendomme og boligpolitik og derfor nok er vant til at forholde sig til renteniveauer. Jeg må indrømme, at jeg har nået den alder, hvor man af og til kigger lidt på, hvad renten er på et realkreditlån. Den er ca. 4 pct. lige nu, kan jeg fortælle folk, der ikke har kigget på bolig for nylig. På et su-lån er den 4,6 pct. Er det virkelig et attraktivt tilbud, vi giver de unge, som nu har færre su-klip at tage af, at de kan tage et lån, der er dyrere for dem at have end det realkreditlån, som vi, der er lidt ældre og tjener betydelig mere, kan tage?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke sådan, at vi plejer at henvise til den uddannelsesmæssige baggrund, man har som medlem i Folketinget, medmindre man selv har valgt at oplyse det. Men det er rigtigt, at jeg bl.a. har en baggrund i den finansielle sektor, og jeg synes måske, at det, der bliver sammenlignet her, måske sådan sker med lidt manglende fornemmelse for, hvad det er for nogle typer lån, der er tale om. Det, som ordføreren jo henviser til, er, når man ved en bolig finansierer den med en realkreditbelåning, og det er jo ikke det, der er tale om her. Så jeg synes, det rammer lidt ved siden af skiven.

Spørgeren.

Så lad os droppe sammenligningen med realkreditlånet, for det er jo et niveau, der minder meget om mange andre lånetyper. Jeg er ked af, jeg henviste til det. Jeg husker det, som om ordføreren også er boligordfører. Så vil jeg i stedet spørge på en anden måde, uagtet hvad renten på andre ting måtte være. Når vi ved, at studerende fra mindre ressourcestærke baggrunde er dem, der tager størst lån, er det så virkelig rimeligt at sige, at det kan være nødvendigt for nogen at tage et lån til 4,6 pct. i rente for at kunne færdiggøre sin uddannelse?

Ordføreren.

Jeg hørte jo også de spørgsmål, der blev stillet til Socialdemokratiets ordfører, og jeg opfatter det lidt, som om man ligesom går ud fra, at alt skal være lige for alle, og at alle skal have lige muligheder. Og det er jo på en eller anden måde et lidt falsk billede at sætte op, synes jeg, for der er også nogle, der går ind på en videregående uddannelse, som er ekstra godt begavet og på den måde kan komme hurtigere igennem. Set på den måde får vi jo aldrig det der overlige samfund, som der tales om; der vil jo være forskel på, hvad muligheder vi har. Det er ligesom det med, at der er nogle forældre, som kan have nogle principper om, at uagtet hvor høje indtægter de selv har, vil de ikke hjælpe deres børn, som selv må tjene nogle penge. Og der kan være nogle, hvor man ikke har så høje indtægter, men hvor man er vanvittig god til at hjælpe sine børn med alt muligt. Så det er måske sådan lidt søgt, synes jeg.

Den næste korte bemærkning er til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Ordføreren siger, at Venstre støtter su-systemet, men det må være lidt på samme måde, som rebet støtter den hængte, for det, man gør her, er jo, at man angriber su-systemet. Venstre har jo også tidligere været ude med overvejelser om at skære i su til kandidatdelen. Så Venstres opbakning til su-systemet er nok ikke det, man skal sætte sin lid til, hvis man er ung og er glad for su'en. Som jeg også var inde på til den tidligere ordfører, har jeg svært ved at forstå, hvorfor det hele tiden er almindelige mennesker med lave indkomster, der skal rammes – lønmodtagere. Først var det store bededag, man stjal fra danskerne; så var det seniorpensionen, man ville pille ved, men det blev man så presset væk fra; så handlede det om kontanthjælpen, hvor man gik ind og ramte de fattigste børnefamilier; og nu er det de studerende, som er hårdt ramt i forvejen, fordi inflationen har udhulet deres indtægter, og fordi renten på deres boliglån stiger. Hvorfor går regeringen hele tiden efter dem, der har mindst i vores samfund, mens pengene sidder løst, når det f.eks. kommer til skattelettelser til virksomhedsejere?

Ordføreren.

Jeg synes jo i den grad, at vi står bag su-systemet, og det synes jeg jo netop, vi gør, fordi vi er med til at fremtidssikre det her. Altså, det er jo ikke holdbart at have et system, hvor man bruger flere penge på at understøtte de leveomkostninger, de studerende har, end på selve uddannelsessystemet og andre ting. Nu kan jeg jo høre, at det også er det, hr. Pelle Dragsted har sagt til den socialdemokratiske ordfører. Altså, det handler jo mere om en fordelingspolitisk forargelse. Jeg tror så, at hr. Pelle Dragsted glemmer at nævne, at der jo også er indføjet noget i regeringsgrundlaget, som jeg personligt ikke nødvendigvis synes er det bedste, nemlig en toptopskat. Så det er måske også lige at plukke lidt der, hvor man synes, det er rart at plukke.

Spørgeren.

Jeg synes, det bliver lidt orwellsk, når man snakker om, at når man skærer i noget, er det for at fremtidssikre det. Altså, man gør jo su-systemet ringere, og det synes jeg man skal være ærlig om. Og hvad angår det her med, at man bruger flere penge på, at de studerende har noget at leve for, end på selve uddannelsen, så skyldes det jo bl.a., at man i mange år kørte sådan nogle grønthøsternedskæringer ned over vores uddannelsessystem, hvilket betød, at man havde et stadig lavere taxameter. Så først skærer man i uddannelsessystemet, og så siger man: Hov, nu bruger vi mere på su'en end på uddannelserne – så må vi også skære i su'en. Man kunne jo også gå den anden vej rundt, ordfører.

Ordføreren.

Jamen virkeligheden er jo, at der er rigtig mange ting, vi gerne vil bruge penge på, og spørger man nogle af de lidt ældre generationer, tror jeg simpelt hen, de har enormt svært ved at forstå, at man fra Enhedslistens side kan kæmpe så hårdt for, at man skal fastholde, at man kan få mere su, end en uddannelses længde i virkeligheden berettiger til. Så jeg tror også, den her luksusidé med, at der skal lægges mere og mere flødeskum på, kan være svær at forstå for rigtig mange, som måske også sidder med lidt mindre indkomster, fordi de f.eks. er kommet på folkepension, og som er blevet overrasket over, at der måske ikke er helt så meget, når man er nået til den alder.

Den næste korte bemærkning er til fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Det, ordføreren her siger om de ældre generationer, er enormt interessant, og jeg synes, der kommer mere og mere fløde på. For det er jo det modsatte, der er sket i vores uddannelsessystem. Da mine forældre gik på deres uddannelse, havde de mulighed for at få su i meget længere tid, end man har i dag, og de havde i øvrigt også mulighed for at uddanne sig i årevis, og jeg synes egentlig, det er ret fint, at vi har fået strammet lidt op, så man ikke kan være evighedsstudent. Det tror jeg ikke er sundt for nogen, men det med, at der er kommet mere og mere flødeskum på uddannelsessystemet, er simpelt hen ikke rigtigt. Altså, der er blevet skåret og skåret år efter år og nu også på su'en. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om det er de su-nedskæringer, vi kan forvente fra Venstres side, eller om Venstre drømmer om mere. Drømmer Venstre om at gøre hele su'en på kandidaten til lånebaseret, eller kan vi forvente, at det er det, og at man, hvad ordføreren også siger, så holder hånden under et generøst og et godt uddannelsessystem? Eller vil man skære endnu mere på de unges økonomi?

Ordføreren.

Hvis jeg skal starte med det sidste, så er svaret, at nej, vi har ikke nogen hede drømme om at skære mere i su-systemet. Vi er rigtig godt tilfredse med den aftale, der er lavet her, og vi synes, det er nogle fornuftige rammer, der bliver lagt, og som også sikrer, at de unge, skulle de blive forsinket, kan optage et slutlån og kan få færdiggjort deres uddannelse. Så vil jeg i forhold til det her med, hvor mange penge vi bruger på uddannelsessystemet, bare sige, at jeg måske tror, det skal holdes op imod, at man i dag har betragtelig flere, der faktisk får en god uddannelse og også en lang uddannelse. Så det handler nok lidt om, hvad man måler det på.

Spørgeren.

Ja, er det ikke fantastisk, at flere og flere uddanner sig længere? Men det skal jo ikke gå ud over den enkelte studerende, at man så skal have færre penge pr. studerende. Men apropos det slår regeringen sig jo op på, at man bruger de penge, det provenu, man finder, på børn og uddannelse, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om ordføreren som ordfører for et regeringsparti kan løfte sløret for, hvad man vil bruge de her 1,2 mia. kr. af provenuet for at fjerne det sjette su-år på. For det er jo kun 25 pct., der allerede er fordelt til børn og unge, og i forhold til resten ved vi ikke, hvad vi skal bruge det på, selv om regeringen bliver ved med at sige, at det skal bruges på børn og unge. Indtil videre er det jo bare kommet i statskassen.

Ordføreren.

Nej, de er jo ikke rigtig kommet ind i statskassen endnu. Men fred være med det. Jeg kan godt forstå, at der er en iver for at bruge penge. Det er jo ikke noget nyt i det politiske system, og det tror jeg gælder bredt og ikke kun på venstrefløjen. Men der kommer en plan, men det er nok noget, regeringspartierne skal drøfte mellem sig.

Næste korte bemærkning er til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg bliver simpelt hen lidt i tvivl om, når jeg hører ordføreren her, om Venstre faktisk næsten synes, det lidt er et problem, at der er flere unge, der tager en uddannelse og derfor skal have su, og vi derfor er nødt til at skære i su'en. Der blev også sagt noget med, at det der med, at man tror, man kan skabe lige muligheder, er en illusion, men jeg synes da, vi skal gøre, hvad vi kan, for at give de unge lige muligheder for at kunne tage en uddannelse, uanset hvilken baggrund de nu kommer fra. Så jeg vil egentlig bare høre Venstres ordfører: Mener Venstre, det er et problem, at vi har så mange unge i dag, der får su?

Ordføreren.

Mødet er genoptaget. Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mads Olsen fra SF, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Tak for ordet. I dag behandler vi SF's beslutningsforslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kigge på reglerne for su til udeboende på ungdomsuddannelserne. Det har vi i SF fremsat, fordi der i det nuværende system er nogle uretfærdigheder. Der er unge, som har brug for su til udeboende, men som ikke kan få det, mens der er andre unge, der får su til udeboende, som ikke i lige så høj grad har brug for det. Det virker måske lidt nichet, og det er det måske også, men det har stor betydning for de her unge, der ikke kan få su til udeboende med de nuværende regler. De er tvunget til at arbejde mange timer om ugen ved siden af deres studie for at kunne have råd til husleje, mad og transport. Derfor lægger vi op til at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan kigge på, om vi kan skabe et mere retfærdigt su-system. Tak for ordet. Jeg glæder mig til debatten.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren. Velkommen.

Tak for det, og tak for ordet. Forslagsstilleren sagde i sin motivation, at det måske er lidt nicheagtigt, men jeg synes faktisk, det er meget befriende. Jeg synes, at vi i Folketinget skal kunne diskutere de ting, der optager Folketingets medlemmer. Jeg ved, at det her spørgsmål er noget, der optager forslagsstilleren meget, og det vil jeg gerne anerkende, og jeg synes ikke, det er for nicheagtigt, til at vi kan diskutere det her. Med forslaget ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvorvidt reglerne for at kunne modtage su som udeboende studerende, når man er 18 og 19 år og studerer på en ungdomsuddannelse, er hensigtsmæssige, herunder hvordan systemet kan forbedres. Jeg vil helt overordnet begynde med at sige, at regeringen grundlæggende finder de nuværende regler for su til 18-19-årige elever på ungdomsuddannelserne fornuftige. Reglerne indebærer, at eleverne som udgangspunkt kan få su med satsen for hjemmeboende. Elever kan dog få su med satsen for udeboende, hvis de opfylder mindst en af de fire betingelser, som gælder for det. Regeringen ser derfor heller ikke et behov for at nedsætte en ministeriel arbejdsgruppe, som kan se på ordningen, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Regeringen mener, det er rimeligt, at 18-19-årige elever på ungdomsuddannelser som udgangspunkt tildeles su med satsen for hjemmeboende. Samtidig er det også godt, at der i nogle tilfælde kan gives su med satsen for udeboende. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor eleven har brug for at flytte hjemmefra grundet særlige forhold i hjemmet, eller hvor eleven har lang transporttid til uddannelsesinstitutionen. Jeg kan derfor heller ikke genkende et billede af, at de nuværende regler skulle medføre, at elever kommer i klemme, sådan som forslagsstillerne har anført i beslutningsforslaget. Det følger af reglerne, at uddannelsesinstitutionerne skal indhente dokumentation for, at betingelserne for at godkende en elev til su med satsen for udeboende er opfyldt. Den relevante dokumentation afhænger helt af den konkrete sag og af omstændighederne i sagen. I de tilfælde, hvor en elev søger om su med satsen for udeboende på grund af ganske særlige forhold i hjemmet, vil uddannelsesinstitutionen f.eks. kunne indhente dokumentation fra de sociale myndigheder om de sociale forhold for elevens forældre. Og i forhold til det konkrete eksempel vedrørende forældreunderskrift er der hverken i reglerne eller i den vejledning, der gives til uddannelsesinstitutioner, lagt op til, at der skal indhentes en forældreunderskrift. I relation til klageadgangen mener regeringen grundlæggende, at uddannelsesinstitutionerne er mest kompetente til at vurdere, hvorvidt en elev kan blive godkendt til at få su med satsen for udeboende. Uddannelsesinstitutionerne har nemlig et langt mere indgående kendskab til elevernes baggrund og situation og er i løbende dialog med dem. Derfor mener jeg også, at de har de bedste forudsætninger for at kunne træffe afgørelser i hver enkelt sag. Selvfølgelig kan der være situationer, hvor uddannelsesinstitutionerne kan finde det udfordrende at anvende de forskellige regler for dispensation. Netop derfor afholder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løbende kurser og deltager i workshops med uddannelsesinstitutionerne. Her vejledes institutionerne i styrelsens retningslinjer på området, og derudover fører styrelsen også løbende tilsyn med området. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er altså opmærksomme på løbende at vejlede og understøtte uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med deres administration af reglerne. Endelig vil jeg bemærke, at regeringen som bekendt vil igangsætte en samlet analyse af su-systemet, som bl.a. skal undersøge det danske su-system i international konkurrence-perspektiv og i forhold til spørgsmålet om social mobilitet, og der vil det jo være helt naturligt, at su til elever på ungdomsuddannelserne også vil kunne indgå i den kontekst. Men det nærmere indhold af analysen taler jeg videre med de partier, som bakker op om su-reformen, om. Opsummerende vil jeg sige, at det således er regeringens vurdering, at de nuværende regler for su til 18-19-årige elever på ungdomsuddannelserne er både rimelige og fornuftige, og derfor ser regeringen heller ikke behov for at nedsætte en arbejdsgruppe til at se på det specifikke område, og derfor kan vi heller ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og det er til hr. Mads Olsen.

Nu siger ministeren, at ministeren mener, reglerne er rimelige, men mener ministeren, at det er rimeligt, at man kan risikere ikke at få su for udeboende på baggrund af det, der er citeret, nemlig at det er på grund af ganske særlige forhold i hjemmet? Altså, ganske særlige forhold i hjemmet kan jo for mange studerende selvfølgelig lyde, ja, særligt. Samtidig kan de jo se, at deres venner, der måske går på en kostskole som Herlufsholm, godt kan få su for udeboende, mens de ikke kan, fordi de ikke er ramt af den her særlige formulering om særlige forhold i hjemmet. Altså, mener ministeren, at det er en rimelig balance, at vi har nogle elever, som kan få su for udeboende, selv om de egentlig ikke har nogen omkostninger forbundet med at bo ude, altså husleje, transport osv., mens der er andre, som er tvunget til at bo ude, fordi de måske har en dårlig relation til deres forældre, eller fordi deres forældre bare ikke har råd til at have dem boende hjemme?

Ministeren.

Det ligger jo i reglerne, at hvis der er nogle særlige forhold i hjemmet, som gør sig gældende, som der jo ganske rigtigt står, kan man få dispensation og få su for udeboende, og der kan jo være mange ting, som spiller ind i det her med særlige forhold i hjemmet. Jeg deler så ikke det billede af, at fordi man er ung og går på kostskolen Herlufsholm, er det nødvendigvis et billede på, at alt er godt, altså at der ikke kan være særlige forhold i hjemmet, som gør sig gældende dér. Hvis det sådan er den underliggende præmis i den kommentar, at man på en eller anden måde skal diskriminere mod nogle særlige skoler, som man har en eller anden antagelse om nok har børn, der kommer fra nogle særlige vilkår, som går på, er det ikke et syn, jeg deler. Jeg synes, det rigtige er, at de regler, der gælder for su, også for 18-19-årige, er de samme regler, uanset hvilken skole man går på.

Spørgeren.

Jeg kan godt høre, at jeg ikke kan få ministeren overbevist om at mene, at det her er en god idé. Men kunne vi i SF måske få ministeren overtalt til at oplyse lidt mere om, hvad den her formulering »ganske særlige forhold i hjemmet«, dækker over. Man nævner så bagefter »meget trange boligforhold eller langvarig sygdom«. Det er ligesom de eneste to eksempler, man giver på, hvad der kunne være ganske særlige forhold i hjemmet. Kunne man ikke kan lave en lidt mere udtømmende liste over, hvad særlige forhold i hjemmet er, så elever, der overvejer at flytte hjemmefra, har den bedste forudsætning for at se, om de kan få su for udeboende?

Ministeren.

Det er jeg helt sikker på ministeriet godt kan hjælpe med at beskrive mere detaljeret. Når det så er sagt, beror det jo på en individuel vurdering; det er i forhold til det der med at lave sådan meget firkantede beskrivelser af, hvad det vil sige at have særlige vilkår i hjemmet. Men lad os se, om ikke vi på skrift kan beskrive lidt nærmere, hvad der ligesom ligger i det begreb.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og vi går i gang med ordførerrækken. Den første er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak, formand. SF foreslår, at vi i løbet af 2024 nedsætter en arbejdsgruppe, som skal undersøge, om reglerne for at modtage SU som udeboende er hensigtsmæssige, hvis man går på en ungdomsuddannelse. Det er i dag uddannelsesstederne, som vurderer, om en elev kan godkendes til at få su med satsen som udeboende, hvilket jeg vil mene er fornuftigt, da det er på uddannelsesstederne, man kender de studerende. Vi har for nylig besluttet at iværksætte en analyse af su-systemet, og i forbindelse med det arbejde er det en mulighed også at se på, om reglerne er, som de skal være. Jeg har fået oplyst af Uddannelses- og Forskningsministeriet, at man ikke er bekendt med, at der i dag er studerende, som kommer i klemme på grund af de gældende regler vedrørende satser for udeboende. Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte forslaget, og jeg skal hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mads Olsen.

I den forrige su-debat om, om der skal være et sjette su-år, var der meget fokus på det her med, at su-systemet skulle gælde dem, der havde mest brug for det. Men vi har jo at gøre med en gruppe unge, som ikke kan få su som udeboende på grund af de nuværende regler, selv om de måske har brug for det. Samtidig kan vi jo bare se, at der er andre unge i det her land, der godt kan få su som udeboende, selv om man umiddelbart ikke skulle vurdere, de har brug for det. For når de går på en meget dyr kostskole, er huslejen betalt, for man kan jo ikke betale 14.000 kr. for en måneds kostskoleophold med en su på 4.500 kr. Maden er også inkluderet deri, og det samme er transporten jo. Ville det ikke være et udtryk for et mere socialt lige uddannelsessystem, hvis man nedsatte en arbejdsgruppe, der kiggede på de her regler? For det virker da socialt skævt på mig at der er nogle unge, der ikke kan få, mens de kan se, at andre unge, som ikke har brug for det, godt kan få.

Ordføreren.

Jeg bliver forvirret over, hvad det egentlig er, der er formålet her. Er formålet reelt at nedsætte en arbejdsgruppe, hvor man ønsker noget undersøgt, eller er formålet at få en eller anden form for kampagne mod kostskoler, som man ikke bryder sig om på venstrefløjen? Jeg tror ikke det står helt klart for mig, hvad det er, der sådan er dagsordenen. Derudover vil jeg sige, at jeg synes, det da er trist, at man i SF ikke har tillid til ledelserne ude på de ungdomsuddannelser, som jo foretager de her vurderinger. Den tillid synes jeg da at man burde vise uddannelsesstederne, og det er uklart for mig, hvad det er, der gør, at SF ikke har tillid til, at uddannelsesstederne er i stand til det. Det er jo trods alt uddannelsesstederne, der kender de studerende.

Spørgeren.

I SF har vi tillid til uddannelsesstederne. Men det handler jo om, at der er en meget stram formulering om, at det kun kan gives på grund af ganske særlige forhold i hjemmet, og så nævner man meget trange boligforhold eller langvarig sygdom. Man nævner ikke noget om, at det kan være, fordi man har en dårlig relation til sine forældre, hvilket gør, at man mistrives derhjemme. Når jeg snakker med unge, og jeg gik selv i gymnasiet for 2 år siden, var der unge, der kom i klemme af det her, fordi de flyttede ud, fordi de mistrivedes hos deres forældre derhjemme, men som ikke kunne få su som udeboende, fordi den her sætning blev tolket så stramt. Skal vi ikke hjælpe dem, når vi nu snakker om at løfte dem, der har allermest brug for det?

Ordføreren.

Så forstår jeg ikke, hvorfor SF taler så meget om kostskoler. Hvis man er opmærksom på, at der er et problem her – det lyder jo, som om man har identificeret problemet, selv om man siger, man vil nedsætte en arbejdsgruppe – så synes jeg, det er et unødvendigt forslag at nedsætte sådan en arbejdsgruppe her. For vi har vedtaget en su-reform, som rummer en række gode elementer, som vi havde lejlighed til at drøfte tidligere, og den indeholder så også, at vi skal lave en analyse af su-systemet. Her er det muligt at se på su-systemet bredt, herunder i forhold til ungdomsuddannelserne, så det afventer vi.

Så er det fru Anne Hegelund.

Kunne det være, at ordføreren kunne se, at det f.eks. kunne være den her præcise formulering, der kunne ændres på? Jeg tænker ikke at skulle stå her og komme med forslag til, hvad den skulle være i stedet for. Det tænker jeg en arbejdsgruppe nok ville være bedre til, men det kunne være, at det var bedre for den unge ikke at bo derhjemme. For her står der jo kun, at det er, hvis der er helt særlige forhold derhjemme, og hvis man er nødt til det. Jeg tænker også, at man kunne se på, hvem der flytter ud og bor de der 12 måneder ude, før de så af den grund kan få su for udeboende. Jeg tænker, at den formulering nok er der, fordi der er nogle, der gør det alligevel. Og er det så kun dem, hvor deres forældre vil betale for, at det kan løbe rundt i de 12 måneder, eller nogle, der arbejder rigtig meget ved siden af deres ungdomsuddannelse? Jeg tænker i hvert fald, at der vil være forskel på, hvor gode muligheder man har for at træffe det valg, alt efter hvad ens relation er til ens forældre, og hvor meget man kan arbejde ved siden af sin ungdomsuddannelse.

Ordføreren.

Forslaget handler om, at der skal laves en arbejdsgruppe, men debatten efterlader et indtryk af, at der er kæmpe grupper af unge, som lider under den gældende ordning, og det er jeg ikke bekendt med. Jeg har ikke fået oplyst nogen steder, at der er en masse unge mennesker, som må gå for lud og koldt vand, fordi den her ordning ikke fungerer. Jeg har tillid til, at uddannelsesstederne er i stand til at benytte den her ordning og vurdere, hvem der har brug for den. Jeg kan godt fornemme at der er nogle her, der i stedet for nu forsøger at gøre det til sådan en lidt mere Oliver Twist-agtig debat, hvor det skal handle om de unge og nogle kostskoler og sådan noget. Men bundlinjen er jo bare, at man har en ordning, som tilsyneladende fungerer udmærket, og nu har vi sat ressourcer af til at få lavet en analyse af hele su-systemet. Hvis man tog medansvar for den slags, kunne man jo komme og foreslå det her, men jeg synes da, det er udmærket, hvis vi også ser på de her elementer, altså ungdomsuddannelserne, og ser på, om tingene fungerer, som de skal der.

Spørgeren.

Bliver ordføreren ikke nysgerrig på, hvor mange unge det kunne handle om, og hvad det er, der står i vejen – i forhold til de formuleringer, der er nu – for, at de kunne få su som udeboende, hvis man tænker, det var bedre for dem at flytte hjemmefra? Det kunne være at spørge skolerne, det kunne være at spørge lærerne, det kunne også være at spørge elevorganisationerne. Er det ikke noget, hvor ordføreren tænker: Nå, det var jeg ikke lige bekendt med, men I har åbenbart hørt noget, jeg ikke har hørt?

Ordføreren.

Præmissen for de her spørgsmål er jo hele tiden, at vi har stort problem, og man forsøger så også at skabe en debat herinde om, at der er et stort problem. Men samtidig er det, man er kommet med, et beslutningsforslag om at lave en arbejdsgruppe. Hvis man mener, verden er ved at vælte for en masse unge mennesker, så er det vel ikke en arbejdsgruppe, der skal til. Så skulle man da have lavet et andet beslutningsforslag. Nu er der en su-analyse på vej, og det har vi efterhånden talt om mange gange. Der er det muligt at se på hele uddannelsessystemet og på, hvordan su'en fungerer, og så bliver vi klogere til den tid.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og vi går videre til den næste. Det er fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Vi er enige med forslagsstillerne i, at reglerne for uddannelsesstøtte skal være hensigtsmæssige for alle studerende på ungdomsuddannelse, uanset om man bor hos sine forældre eller ej. I Venstre mener vi dog, at de nuværende regler for 18-19-årige på en ungdomsuddannelse er rimelige og fornuftige. Vi finder det fornuftigt, at unge under 20 år som udgangspunkt tildeles su med satsen som hjemmeboende, men at de har mulighed for at få su som udeboende, hvis de opfylder visse betingelser. Nogle unge har langt til deres uddannelse eller oplever vanskelige forhold i hjemmet og flytter derfor hjemmefra. De skal selvfølgelig have mulighed for at modtage su som udeboende, men det mener vi at der allerede er fornuftige muligheder for inden for de nuværende regler. Vi ser derfor ikke behov for at nedsætte en arbejdsgruppe. Venstre kan derfor ikke bakke op om SF's beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mads Olsen.

Nu har det lydt flere gange i den her debat, at man ikke ser behov for det, men den her formulering med ganske særlige forhold i hjemmet såsom meget trange boligforhold eller langvarig sygdom gælder jo én gruppe elever, og så er der flertallet, der bor hjemme og har det helt fint med det. Men er der måske ikke en gruppe mellem dem, som ikke har meget trange forhold i hjemmet, og som heller ikke har en mor med en langvarig sygdom, men som alligevel har brug for at bo ude, fordi de bare mistrives med deres forældre, fordi de har en konflikt med dem, og hvor de dermed ville have bedre af at bo ude, eller som måske bor 19 km væk i stedet for 20 km væk? Jeg synes lidt, man fremstiller det her, som om der slet ikke er noget problem, men der er vel et problem, siden der er relativt mange unge, der vælger at flytte hjemmefra. Det er næppe noget, man gør for sjov. Der er 200 unge, der bor ude, men som ikke får udeboende su. Det ville de næppe gøre, hvis der ikke var en grund til det.

Ordføreren.

Jeg hører jo også, at ordføreren selv har oplevet det konkret fra sit eget gymnasium, sådan som jeg forstod det. Man kan jo sige, det er et godt udgangspunkt, når man gerne vil gøre noget politisk, at prøve at tage udgangspunkt i noget af det, vi hver især møder i vores virkelighed. Så nej, jeg kan jo ikke fuldstændig afvise, at der er nogen, der ikke bliver lyttet til på deres lokale gymnasier, eller som måske ikke skulle have haft det. Men jeg synes egentlig, at ministeren gav et ret godt svar, i forhold til at man kan få en mere udtømmende liste fra ministeriet, og det vil ministeriet gerne være behjælpelig med. Og så synes jeg i hvert fald, at det er et godt udgangspunkt.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. Først tak til SF for at fremsætte dette beslutningsforslag om nedsættelse af en arbejdsgruppe om su for udeboende studerende på ungdomsuddannelser. Det, der foreslås, er jo at pålægge regeringen inden udgangen af 2024 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvorvidt reglerne på området for at kunne modtage su som udeboende studerende, når man 18 og 19 år og studerer på en ungdomsuddannelse, er hensigtsmæssige, herunder hvordan systemet kan forbedres. I Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget om at se på reglerne for at få su som udeboende, når man er 18-19 år, fordi det jo potentielt kan være med til at fremme, at flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse, hvis de økonomiske forhold for de unge er til stede. Så vi ser positivt frem til udvalgsbehandlingen og håber da også, at der kan findes et flertal her i Folketinget for det, men nu må vi se, hvordan det lander. Som sagt stemmer vi for. Det er jo fornuftigt, at der ses på, om su-systemet i dag bedre kan understøtte, at flere unge lander på erhvervsuddannelserne, og at de rent faktisk fastholdes på deres uddannelser, indtil de har fundet en læreplads og kan få løn.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Mads Olsen.

Jeg vil også bare sige tak for at støtte det her forslag. Jeg tænker, man aldrig kan blive for klog, når man sidder herinde i Folketinget og skal træffe beslutninger om andre menneskers liv. Så tak for at støtte forslaget.

Selv tak.

Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til den næste, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. I Liberal Alliance mener vi, at vi har et meget generøst su-system. Vi mener, det er ret unikt, at vi ligefrem betaler unge for at tage en skatteyderbetalt uddannelse. Vores system gør det muligt for alle uanset økonomisk baggrund at tage en uddannelse, og sådan skal det selvfølgelig også være. SF har fremsat et beslutningsforslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, om reglerne for at kunne modtage su som udeboende på ungdomsuddannelser er hensigtsmæssige. Undersøgelsen skal særlig se på dispensationsmuligheden, samt om reglerne er tilstrækkelig klare. Det er i Liberal Alliance ikke vores opfattelse, at reglerne er uklare for hverken eleverne eller medarbejderne på ungdomsuddannelserne, og det er heller ikke vores opfattelse, at dispensationsmulighederne ikke virker efter hensigten. Det virker for mig, som om dette forslag er fremsat på baggrund af en enkeltsag, der er blevet håndteret forkert, og det mener vi ikke er tilstrækkeligt at lade en undersøgelse bero på. Vi kan i Liberal Alliance derfor ikke bakke op om forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Jo, der kom søreme en der. Fru Anne Hegelund, værsgo.

Jeg ville bare spørge ordføreren, om man i et parti, der ellers går meget op i frihed, ikke synes, at unge skal have friheden til at vælge, om de vil flytte hjemmefra, hvis de selv tænker, at det vil være det bedste for dem. Og der er jo nogle, som ikke lige ryger inden for den her bestemmelse, eller hvor man måske fra gymnasiets side vil sige: Det passer ikke lige herunder, selv om du selv siger, at det ville være bedst for dig. Er det så ikke ærgerligt, hvis det måske endda ender med, at der er nogle unge, der må droppe ud og gå på uddannelseshjælp fra kommunen for at kunne komme til at bo for sig selv? Går I ikke meget op i, at unge mennesker selv ved, hvad der er bedst for dem, og at de selv skal have friheden til at vælge?

Ordføreren.

Jeg mener faktisk, at de unge med det system, vi har, har frihed til at vælge, om de vil bo ude eller hjemme. Det er de færreste 18-19-årige, vi har, der rent faktisk bor ude eller har overvejelser om det i en så tidlig alder. Så vi har opsat nogle rammer, som vi egentlig synes er rigtig gode rammer, særlig den, der siger, at unge, der bor hos nogle familier, fordi der er nogle problemer i hjemmet, har særlig mulighed for at kunne søge om dispensation til at få su for udeboende. Vi er egentlig ikke utilfredse med de regler, der er på området, og vi ser heller ikke, at der er udfordringer, i forhold til at vi så skal gå ind og ændre dem.

Spørgeren.

Jamen så kunne det jo også være et spørgsmål om bureaukrati. Det går jeres parti jo normalt meget op i. Ville det ikke være nemmere, hvis de unge bare – og nu siger du, det er meget få af dem, det handler om, der overhovedet tænker på at flytte hjemmefra – selv vurderede, at det ville være det bedste for dem, og at de bedst ville kunne passe deres uddannelse, hvis de boede for sig selv, og at det ville være det, der gav dem de bedste muligheder for at gennemføre deres uddannelse? Skulle de så ikke have lov til selv at vælge det, uden at der skulle alt muligt ind over med at indhente oplysninger fra kommunen og de skulle ned og spørge hos studievejlederen?

Tak. Ordføreren.

Inden man begynder at snakke om at skulle skære ned på bureaukratiet, skulle man måske have set på, hvor meget man skal øge su'en med, i forhold til det bureaukrati, der eventuelt spares. Som jeg sagde tidligere, mener jeg, at unge mennesker har rigtig gode muligheder for at kunne flytte hjemmefra også i en tidlig alder, og også selv om de er studerende. Vi har ikke til hensigt at ændre på de regler på nuværende tidspunkt.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til næste ordfører, og det er fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet. Som jeg forstår det, er forslagsstillerne primært bekymret for, om nogle kommer i klemme, fordi de reelt bliver nødt til at bo ude og derfor ikke kan få su til at dække udgifterne. Af den grund ser forslagsstillerne et behov for at nedsætte en arbejdsgruppe. I Moderaterne ser vi ikke helt samme behov for at nedsætte en gruppe. Man har allerede i de nuværende regler taget højde for, at nogle ikke kan bo hjemme på grund af specielle omstændigheder. Og hvis man kan dokumentere dette i form af en udtalelse fra en offentlig myndighed – det kan være en læge, en misbrugskonsulent, en sagsbehandler, en UU-vejleder eller en psykolog – kan man få dispensation. Der kan være enkelte eksempler, hvor det er gået galt, men jeg har ikke fundet eksempler, hvor der kræves forældres underskrift på at påvise, at der er problemer i hjemmet. Jeg synes, at det er meget positivt, at der er dispensationsmuligheder, for selvfølgelig er der brug for fleksibilitet. Men vi mener ikke, at der er behov for en arbejdsgruppe, slet ikke når der allerede er planer om en samlet analyse af su-systemet. Derfor støtter vi ikke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Anne Hegelund.

Jeg vil bare spørge, om ordføreren ikke kunne forestille sig, at noget af det, man også kunne kigge på, var, hvem de unge er, der måske kommer i klemme, fordi de er nødt til at flytte hjemmefra og så ikke kan få su som udeboende. Hvad med dem, hvor det bare vil være bedre for dem at flytte hjemmefra, men hvor de tænker, at det vil være lidt svært inden for de regler, eller hvor studievejlederen siger, at det ikke lige passer ind under de regler? Hvad, hvis man kunne give nogle unge en bedre forudsætning for at få sig en uddannelse og for at gennemføre den ved at nedsætte en arbejdsgruppe, som kunne kigge på, om de her regler er skruet sammen på den mest hensigtsmæssige måde?

Ordføreren.

Den holdning må man jo gerne have. Der tror jeg bare, at vi stiller os forskelligt. Vi synes faktisk, at su-reglerne er fine, som de er i dag. Man har mulighed for at få su, men ikke som udeboende. Det er muligt, at der er nogle, der kunne ønske sig mere, men vi synes ikke, at der er nogen grund til at investere mere i su til personer under 20 år.

Spørgeren.

Jeg er bare nysgerrig efter at høre, om det ikke også virker lidt tilfældigt, at det lige præcis er de 20 km eller 75 minutter eller alderen 20 år, der skal afgøre, om man kan få su som udeboende uden at skulle igennem hele den her mølle med at skulle snakke med f.eks. studievejledere om, om der er særlige vilkår derhjemme, der gør, at man er nødt til at flytte hjemmefra, når man faktisk er myndig.

Ordføreren.

Jeg er faktisk meget glad for, at der er helt klare regler for, hvornår man som udgangspunkt kan få su som udeboende, og hvornår man ikke kan. Det synes jeg faktisk er noget af det, der er med til at lette bureaukratiet. Jeg synes, at det er fair nok at sige, at dem, der så har specielle udfordringer, selvfølgelig lige har en opgave med at snakke med nogen om, hvorfor de har deres specielle behov. Og så kan de søge om det, og forhåbentlig går sagen så igennem. Jeg forestiller mig også, at de fleste uddannelsesinstitutioner er forstående, hvis man har specielle vanskeligheder.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Tak til SF for at fremsætte beslutningsforslaget om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvorvidt reglerne for at kunne modtage su som udeboende studerende, når man er 18-19 år og studerer på en ungdomsuddannelse, er hensigtsmæssig, og herunder om systemet kan forbedres. I Det Konservative Folkeparti er vi ligesom SF og, kan jeg høre, de øvrige partier, interesseret i at gøre det godt for vores unge studerende – det fortjener de. Derfor er forslaget også sympatisk, og jeg har været nysgerrig på at høre argumenterne for forslaget. Men jeg har også en række spørgsmål, i forhold til hvor mange unge der reelt er tale om, og om det er så omfattende et problem, at det er nødvendigt at nedsætte en forholdsvis omfattende arbejdsgruppe. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, men støtter med denne begrundelse i udgangspunktet ikke forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Anne Hegelund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for ordet. For os i Enhedslisten hænger frihed og lighed sammen, og det gælder også f.eks. friheden til at flytte hjemmefra, hvilket også hænger tæt sammen med muligheden for at kunne klare sig selv økonomisk og måske også for at kunne gennemføre sin ungdomsuddannelse. Det kan være svært nok for nogle unge på 20 år at få su'en til at række til husleje og mad, og det må være nærmest helt umuligt at få budgettet til at hænge sammen på den meget lavere su for hjemmeboende, hvis man vil eller er nødt til at flytte hjemmefra, når man er 18 år eller 19 år, og ens forældre bor mindre end 20 km eller 75 minutter i bus væk fra ens ungdomsuddannelse. Så vi synes, det er en rigtig god idé med sådan en arbejdsgruppe, der skal se på de her regler, men vi er selvfølgelig i forvejen heller ikke fans af 20/20-reglen. Vi er helt med på at skabe et mere retfærdigt su-system, og der kunne man jo også kigge på det her med, at hvis man er nødt til at flytte hjemmefra, så betyder ens forældres indtægt noget for, hvilken su-sats man får, både som hjemmeboende og udeboende, uanset om de vil eller kan hjælpe en økonomisk. Det handler også bare meget om friheden til selv at kunne vælge, hvilket liv man gerne vil leve, hvilken uddannelse man vil have og alle mulige andre ting, der kan hænge sammen med, hvor nemt eller svært det er at flytte hjemmefra, hvis ikke man trives derhjemme. Og jeg tænker, at der med de her regler også kan være noget lidt skævt i at flytte hjemmefra som 18-årig eller 19-årig, uden at ens forældre måske tænker, at der er nogle, der ser skævt til, at man får lov til at få su for udeboende, og det kunne måske også holde nogle tilbage fra overhovedet at spørge til muligheden. Så vi håber i hvert fald på, at man kan finde en ny model, som giver mere frihed og mere lige muligheder for alle unge på ungdomsuddannelser.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Og tak for ordet. Også tak til SF for at fremsætte beslutningsforslaget. Jeg er faktisk enig med ministeren her, for jeg synes nemlig, det er rigtig fint, vi også godt kan diskutere nogle af de mere nicheprægede ting i Folketingssalen, også selv om vi måske er ved at have fået diskuteret su en hel del nu. Men det skal absolut ikke lægges det her beslutningsforslag til last. Vi ser i Radikale også positivt på beslutningsforslaget. Jeg tror egentlig, at nogle af de ting, som jeg har bidt lidt mærke i, når jeg har kigget på det, var, at man med det her jo ville skulle se bredt på de rammer, der er for tilkendegivelsen. Vi synes egentlig, at det, at der er nogle rammer for det, giver god mening, men der er f.eks. sådan noget, som at der lige nu er skrevet de der 75 minutters transporttid til ungdomsuddannelsen ind. Altså, vi har faktisk på ungdomsuddannelsesområdet diskuteret, om der skulle være en grænse på 60 minutters transporttid på andre områder, og derfor synes jeg måske egentlig, det ville være fair nok at diskutere, om transporttiden også burde blive sat ned på det her område. Og jeg vil da håbe, at regeringen og de forligspartier, der er med i den nye aftale, vil tage det med i en analyse, men ellers støtter vi jo naturligvis beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg kommer til at holde en meget kort tale. Vi synes, at SF fremsætter et fint beslutningsforslag. Det handler om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge, om reglerne for at kunne modtage su som udeboende studerende, når man er 18-19 år og studerer på en ungdomsuddannelse, er hensigtsmæssige. Jeg vil bare være ærlig at sige, at jeg ikke selv har været opmærksom på de problemstillinger, som SF fremfører her, men vi vil gerne i Alternativet blive klogere på det, og vi synes, det er en god idé at nedsætte en arbejdsgruppe for at blive klogere på det. Så vi kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mads Olsen fra SF. Velkommen.

Tak for ordet, og tak for den fine debat i dag. Du kan som udeboende elev på en ungdomsuddannelse kun få udeboende-su efter fire kriterier: At der er over 20 km fra dine forældres bopæl til din uddannelse; at der er 75 minutter med offentlig transport; at du har boet ude i 12 måneder, før du fyldte 18 år, eller at det – og jeg citerer – på grund af ganske særlige forhold i hjemmet såsom meget trange boligforhold eller langvarig sygdom ikke med rimelighed kan kræves, at den studerende bor hjemme, indtil uddannelsen er afsluttet. Citat slut. Hvad betyder det så i praksis? Det betyder, at hvis du som en ung person har konflikter med dine forældre og dermed har brug for at bo ude, er du ikke garanteret en udeboende-su. Du skal i stedet måske klare huslejen, transport og madudgifter for en hjemmeboende-su-sats, der er helt nede på 1.000 kr. før skat. Det er jo umuligt i praksis. Så du er tvunget til at finde et arbejde på ret mange timer ved siden af din uddannelse. Jeg har ikke noget imod, at unge arbejder, når de går i gymnasiet eller går på grundforløbet. Det kan da være både dannende og godt, men hvis man som 18-19-årig arbejder over 15 timer om ugen ved siden af sin fuldtidsuddannelse, skal man jo gøre det, fordi det giver råd til nogle fede oplevelser, gør det muligt at pleje sine fritidsinteresser, at tage på Roskilde Festival, ud at rejse, og hvad ved jeg. Det skal ikke være for at få råd til basale fornødenheder som mad og husleje. Vi har altså en gruppe af unge, som ikke får hjælp, men som virkelig har brug for den, og som er tvunget til at arbejde og gå i skole i sammenlagt over 50 timer om ugen, hvis ikke mere. Det står samtidig i en absurd kontrast til, at langt de fleste kostskoleelever på Herlufsholm faktisk får udeboende-su. Det er altså, på trods af at de færreste har nogen som helst udgifter forbundet med husleje, transport og mad. Det er inkluderet i deres skoleophold, der koster 14.000 kr. om måneden, som jo på grund af beløbets størrelse bliver betalt af velhavende forældre. Men alligevel kan de få udeboende-su, fordi de ofte opfylder kriteriet ved, at deres forældre bor over 20 km væk fra uddannelsesstedet. Grunden til, at jeg valgte at gå så meget op i den her sag, er, at jeg så uretfærdigheden med mine egne øjne. Jeg kendte nemlig både unge, som boede ude, men som ikke kunne få udeboende-su, og unge, der gik på Herlufsholm som kostskoleelever, og derfor godt kunne få udeboende-su. Og lad mig nu lige fortælle deres historier. Min veninde – lad os kalde hende for Christine – havde konflikter med sine forældre, der gjorde, at det var bedst, at hun boede ude. Men hun kunne alligevel ikke få udeboende-su. Så hun blev nødt til at tage to jobs ved siden af sin stx. Hun arbejdede og studerede sammenlagt 50-60 timer om ugen bare for at kunne få mad på bordet. Det var hårdt. Det gik ud over hendes sociale liv, hendes karakterer og hendes trivsel. Så var der min anden veninde – lad os kalde hende for Amalie. Hun gik på Herlufsholm som kostskoleelev. Hendes forældre boede i Hellerup, og hun kunne godt få udeboende-su, fordi hendes forældre dermed boede over 20 km væk fra uddannelsesstedet. Så hun fik 4.500 kr. om måneden. Men hendes husleje var jo betalt, det samme med hendes mad, og transport havde hun jo ikke nogen særlige udgifter til, fordi hun jo boede på skolen og derfor bare kunne gå i skole. Så hun gik ud med sine venner og spiste sushi et par gange om ugen for de penge, og de penge fik derfor øgenavnet sushi-su. Den danske velfærdsstat er verdenskendt for dens evne til at hjælpe dem, som har brug for hjælp. Men her er der jo tale om et paradoks, hvor vi risikerer, at dem, der har mest brug for hjælp, bliver efterladt på perronen og må klare sig selv. Det skal vi ændre. Lad os tage det første skridt her i dag ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kigge på reglerne og komme med nogle anbefalinger til et mere retfærdigt su-system. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, og tak til SF's ordfører for talen. Jeg trykkede mig egentlig ind, fordi jeg bed mærke i, at ordføreren i begrundelsen brugte termen, at der var nogen, der havde mindre brug for en udeboende-su end andre. Jeg har måske i forbindelse med ordførerens sidste tale her fået svar på det, men jeg vil egentlig gerne have ordføreren til at bekræfte, at vi taler om, at det er udeboende studerende på kostskoler, der særlig er tale om, i forhold til om de har mindre brug for udeboende-su, end andre har. Hvad er det, SF's ordfører bygger lige præcis det på? Hvad er det, det bygger på, ud over de to enkeltsager, som ordføreren lige har talt om?

Ordføreren.

Det, jeg snakker om her, er jo, som jeg nævner i min tale, i forhold til min anden veninde. Altså, hvis du går på Herlufsholm som kostskoleelev og derfor bor ude og får udeboende-su, har du jo ikke nogen reelle omkostninger til mad, husleje og transport, for det er jo inkluderet i dit skoleophold på 14.000 kr. om måneden. Sådan er det for langt, langt de fleste. Det vil jo resultere i, at det kun kan blive betalt af forældrene. Derfor er der i praksis ikke nogen omkostninger forbundet med mad, husleje og transport for f.eks. min veninde her. Så det er det, jeg bygger det på.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, værsgo.

Men hvor ved du fra, at der ikke er nogen af de elever, der går på Herlufsholm, der ikke har nogen udgifter ved at gå der? Hvem siger, at forældrene betaler hele det beløb, det koster at gå lige præcis der? Derudover vil jeg gerne spørge, om SF vil afskaffe udeboende-su for alle, der går på kostskole, eller om det udelukkende drejer sig om de studerende, der går på Herlufsholm.

Ordføreren.

Jeg siger heller ikke i min tale, at det drejer sig om alle. Jeg anerkender sådan set, at der godt kan være tale om en enkelt eller to, for hvem det koster færre penge at gå på Herlufsholm, fordi Herlufsholm har besluttet det. Det skal jeg ikke kunne udelukke, men når det så er sagt, skal vi jo have arbejdsgruppen til at undersøge det her. Kan vi få det gjort på en måde, hvor det for langt de flestes vedkommende i praksis ikke vil komme til at betyde, at det vil gå ud over deres skolegang, så de fortsat vil kunne gøre det? Men det er klart, at hvis de siger, at der ikke er nogen, der vil kunne gå på Herlufsholm, hvis vi gør det her, fordi det er dem selv, der betaler langt størstedelen af det, så må vi jo kigge på det, når vi når dertil.

Inden fru Heidi Bank fra Venstre får ordet, skal vi lige minde hinanden om, at vi ikke bruger direkte tiltale. Så giver jeg ordet til fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, jeg faktisk under ordførerens tale blev lidt klogere på, hvad det egentlig er, ordføreren mener med det her forslag, men jeg vil stadig gerne lige have bekræftet: Er det, ordføreren italesætter, i virkeligheden, at det skal være afhængigt af forældrenes indkomst, om man kan få det som udeboende, altså at det kun er de udeboende, hvor forældrene har en indkomst under et vist niveau, og som lever op til nogle bestemte kriterier, der så skal have den højere sats?

Ordføreren.

Nej, det, vi snakker om her, er jo at kigge på, om der er nogle uhensigtsmæssige regler, der gør, at der er en masse unge, der ikke kan få udeboende-su, altså på grund af nogle uigennemskuelige regler, men at der samtidig er nogle unge, der kan få udeboende-su, på trods af at de ikke har nogen udgifter forbundet med det. Det er jo det, jeg problematiserer her. Det har ikke noget at gøre med, at vi vil gøre det afhængigt af forældrenes indkomst.

Fru Heidi Bank.

Jamen er det ikke lige præcis det, ordføreren gør ved at sige, at dem, der egentlig lever op til de kriterier, der er i dag, og som bor på en kostskole, som forældrene har betalt for at de kan gå på, og som jo ikke er nogle, som ligger staten til last på den del, ikke skal have det, altså at de er nogle forkælede børn – sådan hører jeg lidt ordføreren sige det – selv om de jo sådan set lever op til de kriterier, der er?

Ordføreren.

Nej, jeg mener da bestemt ikke, at det bare er nogle forkælede børn. Jeg har selv haft venner, der gik på Herlufsholm, faktisk en hel del, og jeg vil da ikke betegne dem som forkælede. Når jeg har snakket med unge, har jeg bemærket – det gælder i mit eget liv, men jeg har også bemærket det, når jeg har snakket med andre unge – at de kender unge, som er blevet nægtet at få udeboende-su, på grund af at de ikke levede op til den her regel om ganske særlige forhold i hjemmet. Og når man samtidig kan se, at der er nogle andre, der godt kan få den her hjælp, men som ikke har nogen udgifter forbundet med det, er det jo klart, at så bliver man lidt undrende over for det. Og det er det, vi kigger på her.

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti, og det er for at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak for ordet. Undskyld, at vi tager en tredje su-debat i streg i dag, men jeg synes, det er vigtigt, og det er nu engang ikke mig, der har lavet dagsordenen. Jeg synes, det er vigtigt, at vi tager en diskussion nu af su-lånet, for det er i løbet af dagen i dag blevet nævnt mange gange, hvor godt det danske su-system er, at vi er i verdensklasse, og nogle vil endda påstå, at det danske su-system er det bedste su-system. Men det er ret særegent for det danske su-system, at der er så høje renter på det lån, man så kan tage. I andre lande, hvor su'en består af en form for fordeling mellem stipendie og lån, er su-lånet ofte med meget lave renter, ofte endda rentefrit, om ikke hele vejen så i hvert fald under uddannelse. I Danmark er det således, at su-lånet har en rente på 4 pct. under uddannelse og en rente på maksimalt 1 procentpoint over diskontoen efter endt uddannelse. Det vil sige, at renten lige nu er 4,6 pct. for studerende, der har færdiggjort deres uddannelse. Det mener jeg vi bliver nødt til at tage en diskussion af, og vi bliver nødt til at lave et arbejde med, hvordan vi sikrer et renteniveau, der er til at betale, og et renteniveau, som staten ikke bare tjener en masse penge på, når flere studerende i fremtiden ser ud til desværre at være nødsaget til at tage et lån. Derfor har jeg fremsat dette beslutningsforslag.

Tak for det. Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forslagsstilleren, fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for det. Jeg vil bare indledningsvis sige til forslagsstillerne, at jeg ikke synes, at fru Sofie Lippert skal undskylde for, at vi diskuterer su for nu tredje gang i dag. Vi gør det ikke så tit i Folketingssalen, og derfor er det meget godt at have nogle debatter, hvor vi også kommer ned i nogle forskellige nuancer af spørgsmålet omkring su. Forslagsstillerne ønsker med det her at pålægge regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge renteniveauet for su-lån og su-gæld. Helt grundlæggende finder regeringen de nuværende regler for rentetilskrivning på su-lån og su-gæld både rimelige og fornuftige. Regeringen har med su-reformen fremlagt de tiltag, som vi mener er nødvendige for at fremtidssikre su-systemet, og regeringen ser derfor ikke noget aktuelt behov for at nedsætte en særskilt arbejdsgruppe, som skal undersøge renten på su-lån og su-gæld nærmere. Regeringen anerkender til fulde, at det naturligvis har økonomiske konsekvenser for den enkelte at optage et su-lån og derved stifte gæld, som på sigt jo skal betales tilbage, og at der naturligvis løber renter på. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, inden man optager et lån, at man orienterer sig i reglerne, sætter sig ind i dem, så man kender de vilkår, som man optager et lån på. Men med det sagt mener regeringen, at de studerende kan betragte et su-lån som en mulighed, som man meget trygt kan benytte sig af, hvis man har mulighed for at supplere sit øvrige indkomstgrundlag. Renten på su-lån er på 4 pct. om året, mens man er under uddannelse, og efter endt uddannelse forrentes gælden med diskontoen med et procenttillæg eller et fradrag på 1 pct. Procenttillægget kan ikke være højere end 1, og konkret betyder det, at renten på su-lån efter endt uddannelse p.t. er på 4,6 pct. Tilbagebetalingen af su-lånet skal først påbegyndes i januar 1 år efter udgangen af det år, hvor man har afsluttet sin uddannelse, og det betyder, at der altså er god mulighed for at nå at etablere sig på arbejdsmarkedet og skabe et indkomstgrundlag, som gør det muligt at påbegynde tilbagebetalingen. Samlet set mener regeringen derfor, at der fortsat er gode vilkår i forhold til tilbagebetaling af su-lån og ser som nævnt derfor ikke, at der er behov for en ministeriel arbejdsgruppe til at undersøge den her ordning specifikt, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kan jo forstå, at regeringen generelt ikke er interesseret i at se på renten af hensyn til de studerende. Derfor vil jeg gerne høre, hvordan ministeren forholder sig til de stigende renteindtægter, altså det faktum, at staten lige nu tjener penge på, at studerende forgælder sig. Helt konkret er renteindtægterne steget med 100 pct., altså en fordobling, siden 2022. Der var renteindtægterne fra su-lån 800 mio. kr. I 2024 er de 1,6 mia. kr. Hvordan forholder ministeren sig til det?

Ministeren.

Jeg tror ikke, jeg fik sagt, at vi afviser beslutningsforslaget af hensyn til de studerende. Jeg tror, jeg fik sagt, at regeringen synes, at ordningen, som den er, i forhold til renten på su-lån er rimelig. Derfor synes vi ikke, der er nogen grund til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal kigge på de her ordninger, som jo har været gældende på den måde, de er, i rigtig mange år. Det er jo rigtigt, at staten selvfølgelig har indtægter fra de renter, som tilskrives su-lån. Staten har også udgifter, når den skal finansiere udbetaling af su-lån. Der er også nogle su-lån, der aldrig betales tilbage. Balancerne på det er jo forskellige fra år til år afhængigt af konjunkturerne. Så samlet set synes jeg, at statens rolle i forhold til at stå som långiver til studerende er meget fornuftig.

Fru Sofie Lippert.

Mener ministeren, det er rimeligt, at når nu man kommer til at bede flere studerende optage mere gæld, som det er blevet diskuteret her i salen ved et tidligere forslag, sker det på nogle vilkår, hvor man faktisk ikke kan fravælge en variabel rente? Altså, når vi optager lån i andre situationer, kan man ofte, f.eks. ved et realkreditlån, vælge en fastforrentet model. Her kan man ikke fravælge det, og man kan altså ikke forsikre sig mod, at det på et tidspunkt kan blive et meget dyrt lån.

Ministeren.

Ja, det synes jeg det er. Altså, man kender jo vilkårene, når man optager lånet, og de bliver fastsat for 1 år ad gangen i forbindelse med indgåelse af finansloven. Det har fungeret fint, jeg tror, det er siden 1989, og så var der en justering i 1997. På den måde kender man selvfølgelig renteudgifterne. Det er klart, at sker der pludselig en meget voldsom rentestigning, forandrer vilkårene sig også, og så har man jo mulighed for at frasige sig lån, hvis man vil det. Ellers er det sådan, at vi giver su-lån til studerende, som får en uddannelse med henblik på jo selvfølgelig efter det at kunne få et arbejde, begynde at tjene penge og have gode muligheder for at betale sit lån tilbage.

Fru Anne Hegelund fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg tænker, om ministeren ikke kunne se det, som om den her balance er tippet, når man nu tvinger flere studerende ud i at skulle tage slutlån og måske også flere studerende ud i at skulle tage su-lån i stedet for at arbejde for ikke at ende med at skulle tage et slutlån. Virker det ikke som en lige lovlig god forretning for regeringen at skære på su'en, hvis man samtidig tjener penge på at låne de studerende penge?

Tak for det. Jeg giver lige spørgeren mulighed for at spørge igen. Jeg tror, at det før var ved den forkerte mikrofon. Så jeg giver igen ordet til fru Anne Hegelund fra Enhedslisten. Værsgo.

Undskyld, jeg skal nok bruge den rigtige mikrofon. Tænker ministeren ikke, at det kunne tippe den balance, som ministeren nævner, at flere studerende nu vil være tvunget til at tage et slutlån – og måske er der også flere, der ville føle sig nødsaget til at tage et su-lån – i stedet for at arbejde helt så meget, så de ikke bliver forsinkede og nødt til at tage et su-lån, når nu regeringen skærer på su'en og fjerner det fleksible su-år? Virker det ikke som en lige lovlig god forretning for regeringen, hvis de samtidig kommer til at tjene penge på det?

Ministeren.

Nu ved jeg godt, at jeg før gjorde mig skyldig i at sammenblande statens finanser og regeringens finanser, og så god er verden desværre ikke. Så det er jo ikke regeringens penge. Jeg synes, at det interessante i diskussionen om su-lån er de muligheder, som det giver de studerende. Det er jo sådan set derfor, det findes, og det er det, der må være omdrejningspunktet for diskussionen om su-lån. Samlet set synes jeg, at balancen mellem, hvad der er i rent stipendium, og hvad der er af su-lånemuligheder, alt andet lige stiller danske studerende virkelig, virkelig godt sammenlignet med studerende i andre lande. Sådan synes jeg også det skal være. Det er kendetegnende for det danske su-system, at det er sådan, det er, og det danske su-lånesystem er også lukrativt for de studerende. Så er det klart, at dem, der er långivere, også har nogle renteindtægter. Sådan er det jo i alle lånesituationer, og det synes jeg også er rimeligt nok.

Fru Anne Hegelund for den anden korte bemærkning.

Ville det ikke være fair i det mindste at lade en arbejdsgruppe kigge på det her? Ministeren nævner, at der er nogle udgifter forbundet med det. Okay, hvis det er den indstilling, der er, at det ikke må være en udgift for staten, så kunne man jo kigge på, hvordan man får det til at gå i nul, uden at staten tjener for mange penge på, at de studerende bliver nødt til at låne.

Ministeren.

Når vi snakker om at nedsætte en arbejdsgruppe, synes jeg nogle gange, vi snakker lidt, som om det er noget, der bare er der, og som ikke koster noget. Altså, hvis vi skal nedsætte en arbejdsgruppe om noget, skal det på en eller anden måde være, fordi der er en hensigt bag, som der også er et politisk flertal, som stiller sig bag. Det er der ikke i det her tilfælde. For når man nedsætter en arbejdsgruppe, er der også nogle mennesker, der skal sætte sig ned og lave et stykke arbejde, og det skal jo så være, fordi der på en eller anden måde vil være en realistisk politisk opfølgning på det her. Ellers er det jo en spildt arbejdsindsats for de mennesker, man beder om at lave noget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. SF foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe til undersøgelse af renteniveau på su-lån og su-gæld. Når man optager et su-lån, har det den naturlige konsekvens, at man siden skal tilbagebetale lånet. Undervejs vil man i den forbindelse få en renteudgift. Det følger af bestemmelsen om forrentning af su-lån i su-loven, og procenttillægget fastsættes årligt på finansloven, som vedtages i Folketinget. Den bestemmelse har været gældende siden 1989 – tillægget til diskontoen har været 1 pct. siden 1997. Jeg har tillid til, at studerende på landets videregående uddannelser sætter sig ind i reglerne for deres su-lån og derfor er bekendt med vilkårene. På den baggrund kan jeg ikke se behovet for at nedsætte en arbejdsgruppe. Og som vi drøftede i forbindelse med også det sidste beslutningsforslag, er der gode muligheder for at få belyst alle mulige aspekter af su-systemet, når den store su-analyse skal sættes i gang som aftalt i forbindelse med su-reformen. Socialdemokratiet støtter ikke beslutningsforslaget, og jeg skal hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de heller ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der har påstået, at de studerende ikke kender reglerne for su-lån. Det er ikke det, der interesserer mig. Spørgsmålet er, om det er nogle gode regler, og om det er godt, at vi i Danmark – modsat de lande, vi tit har lyst til at sammenligne os med – har valgt at have en relativt høj rente på vores su-lån, hvilket jo gør, at de her sammenligninger er ret svære at lave, fordi der er ret stor forskel på det rentefrie lån, man får i Tyskland, og de 4 pct., man betaler på et su-lån under et studie i Danmark. Så mener Socialdemokratiet, at det er det rigtige niveau, renten ligger på, uagtet de studerende ved det eller ej? Det mener jeg ikke er den vigtige diskussion lige nu. Vi foreslår ikke en oplysningskampagne.

Ordføreren.

Men det er jo pudsigt at begynde at drage sammenligninger til andre lande og så ikke nævne forskellen i størrelse på de stipendier, man udbetaler. Altså, jeg er ikke bekendt med nogen lande, hvor man får så høj en su, som man får i Danmark. Og hvis man så, ud over at man får su til eksempelvis 5 års universitetsuddannelse, har brug for endnu mere, og det kan der være gode grunde til at man har, så er der fine muligheder for at tage et su-lån, som man efterfølgende kan betale tilbage på nogle fine vilkår.

Fru Sofie Lippert.

Det tyske stipendie er vist sådan cirka halvdelen af det danske sådan plus/minus forældres indkomst, altså en faktor, der varierer med det. Så det er ikke, fordi jeg har tænkt mig at påstå, at det her er direkte sammenligneligt, men det er jo heller ikke direkte sammenligneligt, når vi har den debat, vi havde tidligere i dag. Jeg synes ikke, jeg fik svar på, om man i Socialdemokratiet mener, at det nuværende renteniveau er det rigtige renteniveau for studerende, der føler sig nødsaget til at tage et su-lån.

Ordføreren.

Vi synes, at det er helt naturligt, at når man tager et lån, skal man betale det tilbage, og så er der selvfølgelig en rente, der løber på. Og lige så vel som man jo heller ikke kan kompensere studerende for alle mulige andre ting, som de måtte støde på igennem livet – om det så er inflation eller en hudafskrabning, eller hvad ved jeg – så er det nu engang sådan, at renten kan bevæge sig en smule. Til gengæld kan det så være, at inflation og lønstigninger hjælper en, hvis man har et studiejob ved siden af. Der er meget fordelagtige muligheder for su-lån i Danmark. Man har god tid til at komme i gang med at finde et job og tilbagebetale efterfølgende, og derfor mener jeg, det er, som det skal være.

Fru Anne Hegelund, Enhedslisten. Værsgo.

Hvad med de studerende, der måske mister deres studiejob og er nødt til at tage et su-lån? Det er jo ikke, fordi det er bedre at gå hen i banken eller at tage et kviklån. Der er jo ikke så mange andre gode muligheder for at låne penge. Så jeg tænker også om det her med, om man ved, hvilke betingelser der er, at der måske er nogle studerende, der ikke sætter sig ind i det, men det er måske heller ikke så vigtigt, hvis man ved, det var den bedste mulighed, der var, og der ikke var så meget andet at gøre, hvis ikke man ville droppe ud af sit studie. For det er de færreste, der kan leve af deres su alene. Det tror jeg nærmest ingen kan. Man har jo brug for at arbejde ved siden af, fordi su'en er blevet udhulet så meget. I forhold til det der med, at man kan finde job bagefter, vil jeg sige, at det jo ikke er alle, der gør det. Og hvis man så ikke kan betale af på sit su-lån og det ryger over til Gældsstyrelsen, kan der virkelig komme renters rente på. Så jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at høre et svar på, om det virkelig er fair at ramme nogle af dem, der kommer til at stå i en rigtig svær økonomisk situation, når de er færdiguddannede, uden job og med alt for høje renter.

Ordføreren.

Der er altid i su-debatter med venstrefløjen sådan en undertone af, at det jo dybest set er lidt synd for de studerende, og at de har det utrolig hårdt. Men virkeligheden er jo, at langt de fleste studerende heldigvis har det godt, og at de er ressourcestærke unge mennesker og nok skal klare sig. Vi behøver ikke at være så bekymrede for dem, som Enhedslisten åbenbart er. Så kan der være nogle, der bliver ramt af livet på en uheldig måde, og dem skal vi gøre hvad vi kan for at gribe, men det har intet at gøre med, om man så nedsætter en arbejdsgruppe for at se på renteniveauet for su-lån.

Fru Anne Hegelund for den anden korte bemærkning.

For mig at se er det lidt mærkeligt, at man sådan rimelig bredt i Folketinget er meget bekymrede for børns og unges mistrivsel, men så snart de her unge så er nogle studerende og det handler om su, så er man ikke så bekymrede over økonomiske bekymringer og pres med hensyn til både at finde et studiejob, få økonomien til at hænge sammen og hurtigt finde et job bagefter og den nye, lave dimittendsats på dagpengene. Hvordan kan det være, at man ikke bekymrer sig for, om man gør det sådan med den su-politik, man fører, at færre studerende trives?

Ordføreren.

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte, og jeg har 28 sekunder. Vi er jo grundlæggende uenige om alt, lader det til, for jeg er grundlæggende ikke bekymret for den danske ungdom på de lange videregående uddannelser og på de korte videregående uddannelser, for de har det heldigvis godt. Langt de fleste har det godt. De mistrives ikke. Så er der nogle , der ikke trives. De skal have hjælp. Det er der forskellige muligheder for. Hvis man har brug for et hjælpemiddel, kan man benytte sig af SPS. Der er studenterrådgivning. Der er forskellige tilbud. Men grundlæggende har studerende det godt og er privilegerede unge mennesker med en lys fremtid foran sig.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Jeg vil også sige, at SF på ingen måde skal undskylde for, at vi har en ekstra su-debat her i Folketinget. Det tager vi gerne. Men lad mig starte med at slå fast, at vi i Venstre står fuldt og klart bag uddannelsesstøtten til studerende og med su-systemet også muligheden for at tage et su-lån, hvis der skulle være behov for det. Vi mener i Venstre, at der er rimelige og gode lånebetingelser for su-lån og su-gæld. Vi ser ikke et behov for at nedsætte en særskilt arbejdsgruppe. I Venstre anerkender vi, at der er økonomiske konsekvenser for de unge ved at optage su-lån, men vi mener også, at der er fordelagtige vilkår for tilbagebetalingen af su-lån. Som studerende skal man først begynde tilbagebetalingen af su-lånet i januar et år efter udgangen af det år, man har afsluttet sin uddannelse. Der er altså god mulighed for at få etableret sig på arbejdsmarkedet og få skabt et indkomstgrundlag, inden man skal begynde at tilbagebetale sit lån. Man skal som studerende selvfølgelig være bevidst om, at der er konsekvenser ved at optage et lån, og at man stifter en gæld, som på sigt skal betales tilbage. Derfor er det at optage et lån noget, man skal overveje grundigt om man har brug for. Det tror jeg på at voksne mennesker, der læser en videregående uddannelse, er ansvarlige nok til at være bevidste om. I Venstre kan vi derfor ikke bakke op om SF's beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg husker det, som om ordføreren tidligere i dag har sammenlignet det danske su-system med su-systemer i resten af verden og har været en af de mange, der bruger argumenter om, at fordi det er så godt i forhold til andre systemer, kan vi godt forringe det lidt. Men er det ikke lidt selektivt, når man sammenligner vores stipendier med resten af verden hele tiden, men aldrig vil sammenligne vores lånevilkår med resten af verdens? For når vi kigger på de lande, vi typisk sammenligner os med, og som også har forskellige typer studiestøtteordninger, så er det rigtigt, at vores stipendier er markant bedre end alle dem, vi sammenligner os med. Men der er andre steder, hvor vi ikke er markant bedre, og det er f.eks. på su-lånenes vilkår. Så mit spørgsmål er: Er ordføreren ikke lidt selektiv, i forhold til hvornår det er relevant, hvad andre gør, og hvornår vi bare skal nøjes med at kigge på det danske system?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke, og jeg synes måske heller ikke, at man altid kan lave den sammenligning så direkte. Grunden til, at jeg siger det, er, at det, jeg synes, man skal være optaget af, er ikke at gøre det så attraktivt at låne, at der er nogle, der måske bliver fristet til at låne mere, end de har brug for. Det er den ene ting. Og det tror jeg faktisk man skal være bevidst om, for det er i hvert fald også noget, jeg får historier om, hvor nogle måske bruger pengene til at investere, fordi de tænker, at så kan de gamble sig til endnu flere penge, og hvor de måske ikke reelt har behovet for det i forhold til leveomkostninger. Så det er den ene ting. Den anden ting, jeg synes, man skal være opmærksom på i forhold til det her, er jo, at ... Jeg mistede faktisk fuldstændig tråden der. Men jeg tror, jeg holder der. Det kan være, det næste spørgsmål gør, at jeg bliver mindet om det.

Spørgeren.

Jeg har bare lidt lyst til at fortsætte i den tråd. Skal dem, der har brug for lånet, bøde for, at nogle andre måske kunne tage det uden at have brug for det? For det er jo nogle ret høje renter, vi arbejder med, og nogle ret høje renter på et lån, som nogle studerende vil føle sig nødsaget til at tage, især studieskiftere efter den kommende ændring af su-loven.

Det, der lige blev sagt, var super, i forhold til at jeg kom tilbage på sporet. Det, det også handler om, er jo: Hvad kan du få lånene for her i Danmark? Altså, det er det, der er interessant i forhold til det. Hvad kan du låne til i øvrigt, hvis du er studerende, hvis nu det ikke var et su-lån? Det er også det, man er nødt til at se det i forhold til. Nu havde vi en debat tidligere i dag, hvor ordførerne gik ind og ligesom nævnte realkreditbelåning, hvilket jo ikke er den type lån, der er sammenlignelige her. Her ville det være en form for forbrugslån, man skulle sammenligne med, og det er jo nogle helt andre høje renteniveauer. Så på den måde synes jeg egentlig, at man godt kan se, at det måske ligger på et rimeligt og fornuftigt niveau.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Heidi Bank fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Det er det tredje su-forslag i rap – det skal ordføreren da slet ikke være ked af; det er da godt, at vi her i Folketingssalen i dag taler uddannelsespolitik, men også studerendes økonomiske vilkår, for det er selvfølgelig vigtigt at have et blik for deres vilkår. Og tak igen til SF for med B 169 her i Folketingssalen i dag at foreslå at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på renteniveauet for su-lån. Danmarksdemokraterne kan ikke støtte det, og det vil jeg gerne redegøre nærmere for om et øjeblik. Først og fremmest vil jeg redegøre for noget af det, der står i beslutningsforslaget, altså at Folketinget skal pålægge regeringen inden udgangen af 2024 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge renteniveauet for su-lån og -gæld. Formålet er så at afdække, om rentetillægget bør justeres, og om reglerne om renter på su-gæld er skruet hensigtsmæssigt sammen, med henblik på at sikre de studerendes og nyuddannedes økonomiske situation på en samfundsøkonomisk ansvarlig måde. Forslaget er særlig foranlediget af su-reformen, der fjerner de studerendes sjette su-år og samtidig forbedrer mulighederne for lån på kandidatdelen af de videregående uddannelser. Hvorfor stemmer vi så i Danmarksdemokraterne imod? Det gør vi, fordi vi ikke mener, der er behov for at se på renteniveauet for su-lån og -gæld. Det er, fordi vi i Danmark jo i forvejen har verdens bedste rammer for studerende for rent faktisk at tage en videregående uddannelse og samtidig nyde en relativt god økonomisk stabilitet. Samtidig er akademikerne klart den befolkningsgruppe, der tjener mest over et livsforløb, og en analyse fra Dansk Erhverv viser f.eks., at en omlægning af su på kandidatdelen til lån blot vil udgøre ca. 5 promille af en akademikers livsindkomst. Danske studerende modtager årligt omkring 65.000 kr. efter skat i studiestøtte. I sammenligning ligger studiestøtten i de nordiske nabolande i gennemsnit på 25.000 kr. efter skat. Danske studerende modtager altså over to en halv gang mere i studiestøtte fra staten sammenlignet med andre studerende i Norden. Danmarksdemokraterne stemmer imod beslutningsforslaget om en arbejdsgruppe, der skal se på rentesatserne for su-lån og -gæld, og det gør vi som sagt, fordi danske studerende på videregående uddannelser har nogle rigtig gode muligheder for at optage relativt billige su-lån, varetage et studiejob og i øvrigt nyde et godt grundniveau for økonomisk stabilitet på baggrund af en stor studiestøtte, mens de samtidig kan se frem til en relativt god jobsikkerhed og økonomisk stabilitet efter studierne. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det er lidt et spørgsmål, jeg har stillet mange gange i dag. For endnu en gang kommer det en lille smule til at lyde, som om studerende på videregående uddannelser alle sammen går på universitetet, og det gør de jo ikke. Det ved ordføreren, og det ved jeg. Men det er jo ret vigtigt i sådan en debat som den her, for når argumentationen bl.a. bygger på, at studerende vil opnå en høj løn bagefter, er det en argumentation, der kun handler om visse grupper af studerende. For det er nok de færreste, der ligefrem vil påstå, at en pædagogs løn er høj, og det er også pædagoger, der tager studielån. Det vil i højere grad være pædagoger, der tager studielån, når vi ændrer su-loven, som ordføreren jo bakker op om. Så jeg skal bare have ordføreren til at bekræfte, at det her ikke handler om akademikere; det handler om studerende, og dermed handler det om nyuddannede pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og lærere, ligesom det handler om finansøkonomer og alle mulige andre med korte og mellemlange uddannelser.

Ordføreren.

Jeg kan fuldstændig bekræfte, at det ikke kun handler om personer, der læser til et job i den akademiske verden, men også andre uddannelsessøgende og studier.

Spørgeren.

Så får jeg lyst til at spørge, hvorfor det så er relevant at tale om akademikerne, når det her forslag afvises. Hvorfor er det rimeligt, at pædagogstuderende, lærerstuderende, sygeplejerskestuderende betaler den her høje rente?

Ordføreren.

Helt generelt har vi et rigtig godt su-system i Danmark med mulighed for at tage lån på nogle faktisk meget favorable vilkår i forhold til mange andre forbrugslån, som du skal tage ude hos banker og realkreditinstitutter. Så vi kan bakke op om de gode muligheder, der er i dag, og vi ser ikke nogen grund til at se på renteniveauet. Man må også bare sige, at det ikke er gratis at tage en uddannelse; det er også en investering, ikke kun i tid, men også af penge – studiebøger og lignende – som gerne skulle komme en til gode. Og det er et ansvar, som vi tænker at voksne mennesker i det danske samfund godt kan løfte, og hvor de også kan være med til at betale tilbage på ordentlige vilkår efterfølgende, hvis de har taget et su-lån.

Fru Anne Hegelund, Enhedslisten. Værsgo.

Nu nævner ordføreren, at det er gode muligheder. Men der er jo rigtig mange, for hvem det også er en nødvendighed at tage et su-lån for at kunne gennemføre en uddannelse, og hvis vi godt kunne tænke os, at der var flere, der blev uddannet til pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver, så tænker jeg faktisk, at det her også er et punkt, især hvis man er lidt nervøs for det her med at skulle stifte gæld – og det er der jo nogen der er, hvis de ikke er vokset op i økonomisk tryghed. Der vil jeg bare sige, i hvert fald som socialrådgiver, at der er mange, der synes, det er rigtig svært ved siden af 37 timers praktik i et halvt år at skulle have et studiejob. Jeg tænker heller ikke, at det er en særlig god løsning, at man er nødt til det, fordi su'en er blevet udhulet så meget. Men så er man lidt tvunget ud i at tage su-lån, og når man så bagefter ikke får supermeget i løn og skal betale det af, tænker jeg, at det også er rigtig mange med en velfærdsuddannelse, der bliver ramt af det her.

Ordføreren.

Uanset om man tager en velfærdsuddannelse eller en uddannelse på et erhvervsakademi eller et helt tredje sted, er det jo en investering af både tid og penge for at sikre, at man får den her uddannelse, og at man også har nogle gode muligheder for at få job efterfølgende. Vi har rigtig mange dygtige unge mennesker rundtomkring i landet, også voksne, som heldigvis vælger at tage en uddannelse og tage det ansvar på sig, fordi de også rigtig gerne vil have nogle gode forhold for sig selv og deres familie, når de er færdiguddannet. Det synes jeg er rigtig dejligt, men jeg synes ikke, der er nogen grund til at gå ind og ændre på su-lånene eller de renteniveauer, der er for dem.

Spørgeren.

[Lydudfald] ... et rigtig presset arbejdsmarked, hvis man har en velfærdsuddannelse. Der er rigtig mange, der kommer ud og får et praksischok. Der er alt for mange, der bliver stresssygemeldt, inden de har været særlig længe inden for sundhedsvæsenet eller på socialområdet. Tænker du ikke, at det også er ekstra hårdt at stå derude som relativt nyuddannet, ikke have fået særlig meget i løn, stå med en ordentlig su-gæld og så ryge på sygedagpenge og ikke have særlig lang tid – hvad er det, 50 uger? – til man ryger på kontanthjælp?

Ordføreren.

Det er hårdt at tage en uddannelse. Der stilles krav til en, og sådan må og skal det være. Men ender man i den ulykkelige situation, at man er nødt til simpelt hen at sygemelde sig, er der jo også et velfærdssamfund i Danmark, som er med til at løfte en i den krisetid, man måtte være i.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Inden jeg giver ordet videre til næste ordfører, minder jeg om, at vi passer på ikke at bruge direkte tiltale. Det var bare en generel bemærkning, det var ikke rettet mod ordføreren. Med det byder jeg velkommen til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Ligesom mange af de andre ordførere vil jeg egentlig også gerne sige til SF's ordfører, at man i hvert fald ikke skal undskylde for, at vi nu omsider får lov til at diskutere su i Folketingssalen. Det har vi ikke gjort så meget tidligere i den her valgperiode, så jeg synes egentlig bare, det er rart, at vi også kan få nogle uddannelsesdebatter her i salen. SF har foreslået at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge renteniveauet for su-lån og su-gæld. Forslagsstillerne ønsker samtidig en undersøgelse af, om rentetillægget bør justeres, og om reglerne om renter på su-gæld er skruet hensigtsmæssigt sammen. I Liberal Alliance mener vi ikke, at der på nuværende tidspunkt er et behov for at nedsætte en arbejdsgruppe eller udarbejde en undersøgelse af renteniveauet på su-lån og -gæld. Vi mener, at det nuværende renteniveau på su-lån og su-gæld er på et passende niveau i forhold til det su-system, vi har med den nye su-aftale. Vi kan af den årsag ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er lige en enkelt kort bemærkning fra fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det var lige det sidste, ordføreren nævnte, jeg gerne ville spørge til, hvor ordføreren lægger vægt på det nuværende system. For når organisationer som Dansk Erhverv foreslår at gøre hele su'en på kandidaten til et lån, er det ofte med en passus om, at det så under uddannelse skal være rentefrit. Er det også en del af Liberal Alliances politik? For jeg ved jo, at Liberal Alliance også ville synes, det var skønt, hvis vi gik videre i su-reformerne og bl.a. gjorde kandidat-su'en til lån.

Ordføreren.

Det er også Liberal Alliances politik, at hvis vi omlagde su'en til lån på kandidatuddannelser, så skulle det være med rentefri lån.

Spørgeren.

Hvad er det, der gør, at den ændring ville betyde 0 pct., men at 4 pct. nu er det rigtige tal? Der er lidt langt fra 0 pct. til 4 pct. i mine øjne.

Ordføreren.

Der er også langt fra på nuværende tidspunkt at have su-stipendier på kandidatuddannelserne til udelukkende at tage su-lån. Og det er den store forskel.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for ordet, og tak til SF's ordfører for at fremsætte forslaget og sætte fokus på renterne på su-lånene. Jeg ser det som meget konstruktivt, at vi ligesom bliver nødt til at forholde os aktivt til, hvordan det ser ud i dag. Det har vi jo derfor gjort. Moderaterne synes, at de nuværende regler er rimelige. Da vi samtidig synes, at tilbagebetalingsvilkårene er favorable, synes vi ikke, at det er tidspunktet at nedsætte en arbejdsgruppe for at kigge videre på det. Så vi støtter ikke op om forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Nu har ordføreren jo tidligere i dag været glad for at sammenligne med andre lande, bl.a. når vi taler om trivselskrise. Hvorfor skal vi ikke sammenligne os med andre lande, når det kommer til vilkårene for su-lån?

Ordføreren.

Jeg synes altså, det er en god idé at sammenligne sig med andre lande på alle mulige parametre. Vi kan lære noget, vi kan blive klogere af hinanden. Men når det kommer til su, synes jeg faktisk, at vi har et rigtig godt system i Danmark, og jeg synes som udgangspunkt, at det er fair nok, at der kommer rente på, når man låner penge.

Spørgeren.

Det tror jeg egentlig godt jeg kan dele med ordføreren, altså at det er fair nok, at der kommer renter på, når man låner penge. Men er det fair nok, at vi holder fast i en rentesats, som er bestemt for mange, mange år siden, og som med nutidige rentebriller med det renteniveau, vi har set de sidste mange år, faktisk er en ret høj rente under studiet, hvor den ellers var tænkt til at være lav?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig ikke, det nuværende renteniveau er dybt urimeligt. Jeg anerkender, at det er irriterende, at der kommer renter på et lån, men så kan jeg gentage, som flere andre også har sagt, at udgangspunktet jo netop er, at man er i en situation, hvor man får sig et arbejde, man er færdig med sin uddannelse, og man er i stand til at betale lånet tilbage inden for en forhåbentlig ikke alt for lang årrække.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Som boligordfører for Socialdemokratiet er jeg rigtig glad for at præsentere vores holdning til L 174 om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger. Lovforslaget er et resultat af en høringsproces, hvor der har været input fra flere interessenter på området. Der er blevet lyttet og lavet ændringer ud fra flere af deres input. Vi behandlede for et år siden L 108, som skulle hjælpe beboere i almene boliger igennem den utrolig høje inflation, Danmark var ramt af. Desværre var der udfordringer med, at de sværest stillede borgere kunne opleve en modregning af deres ydelser ved at få inflationshjælp, og det var jo bestemt ikke meningen med forslaget. Vi ønsker netop derfor at målrette støtten der, hvor nødvendigheden er størst. Derfor fremsætter vi i dag dette nye lovforslag, som skal sikre netop dette. Fra flere sider kan jeg stadig mærke et stort behov for denne hjælp. Derfor er jeg glad for, at vi kan sætte gang i denne lovproces hurtigt, for pengene er længe ventet. Jeg håber klart, at rigtig mange partier i Folketinget vil være med til at hjælpe denne gruppe beboere, som stadig er mærket af de høje udgifter, inflationen forårsagede. Jeg skulle hilse fra Radikale Venstre og Dansk Folkeparti og sige, at de støtter lovforslaget. Socialdemokratiet stemmer selvfølgelig også for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. I dag behandler vi et lovforslag om, at personer, der får boligstøtte, men som på grund af Landsbyggefondens tilskud til midlertidig huslejenedsættelse til visse almene boligafdelinger mister deres boligstøtte i den pågældende måned, ikke skal indgive en ny ansøgning om boligstøtte. I stedet vil Udbetaling Danmark selv afgøre, om borgeren fortsat har ret til boligstøtte. Det betyder, at Udbetaling Danmark selv vil finde frem til de berørte boligstøttemodtagere og sørge for, at de ikke behøver at genansøge for at generhverve deres ret til boligstøtte. Vi finder det rimeligt, at man på grund af midlertidige huslejenedsættelser ikke fuldt ud skal miste sin ret til boligstøtte. Samtidig letter vi med lovforslaget for administrationen og sagsbehandlingen for de berørte borgere, som ikke behøver at bekymre sig om nye ansøgninger. Venstre kan støtte forslaget, og med det siger jeg tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Heidi Bank fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Jeg skal også gøre det forholdsvis kort og sige, at vi synes, at det er en rigtig god idé, at vi på den her måde går ind og hjælper dem, der får en huslejenedsættelse, og rent faktisk sørger for, at de ikke skal stå med det bureaukratiske bøvl med at genansøge om deres boligstøtte. Så Danmarksdemokraterne støtter selvfølgelig lovforslaget her. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. SF er jo en del af aftalen om inflationshjælp, og vi er også glade for, at der nu ser ud til at komme inflationshjælp ud til de borgere, der bor i boliger med høje huslejer. De kan få en huslejenedsættelse i de almene boliger. Men jeg synes ikke, at man kan kigge på den her sag og så ikke også samtidig sige, at det jo desværre er meget forsinket. Det er voldsomt forsinket. Det tidspunkt, hvor vi skulle have givet den nødvendige inflationshjælp, ligger nok i hvert fald et år tilbage. Den model for inflationshjælpen, man har valgt, er en model, vi har været kritiske over for i SF hele vejen igennem. Nu viser et af problemerne sig jo så: Man kan risikere at blive modregnet i boligstøtte. Vi mener, at den model, man skulle have taget, var, at man skulle have uddelt en inflationshjælp gennem boligstøtten. Det foreslog vi også dengang. Vi nævnte det også, da vi behandlede forslaget første gang. Vi har også nævnt problemet med, at man faktisk bruger Landsbyggefondens midler, ikke kun til at kompensere beboerne, men faktisk også til at have et mindre forbrug af boligstøtten, og de penge går faktisk direkte i kommune- eller statskassen. Når det er sagt, er det en beslutning, der er truffet, og det lovforslag, vi behandler her, er jo det muliges kunst for at få det til at blive til virkelighed. Man må sige, at nu skal der laves et system, der koster 13-17 mio. kr., i stedet for at bruge boligstøttesystemet til almene boliger. Det er vi noget uforstående over for, men vi ser ingen anden udvej end at stemme for det her, også selv om vi mener, at vi kunne have stået et helt andet sted og formentlig også fået huslejenedsættelsen ud hurtigere, hvis vi havde gjort det igennem boligstøtten. Med det sagt vil vi støtte forslaget. Jeg vil dog spørge i den videre behandling, om de penge, der nu tages fra HOI-midlerne, som det vist hedder, ikke i stedet kunne gå fra den modregning, der er i boligstøtten, som staten tjener på. Men det er ikke et springende punkt for os, og vi støtter det samlede lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Med dette lovforslag foreslås det, at boligstøttemodtagere, der på grund af Landsbyggefondens tilskud til midlertidige huslejenedsættelser til visse almene boligafdelinger mister boligstøtten i den pågældende måned, ikke skal indgive en ny ansøgning om boligstøtte. Det bakker vi op om i Liberal Alliance, selv om jeg gerne vil understrege, at vi ikke bryder os om at udskrive checks til udvalgte befolkningsgrupper. For vi mener grundlæggende ikke, at det er sådan, vi løser de økonomiske problemer, som nogle danskere oplever. Selv om vi er imod denne form for inflationshjælp, mener vi, at dette forslag giver god mening, for selvfølgelig skal lejere ikke ansøge igen. Det vil blot skabe unødvendigt bureaukrati. Liberal Alliance støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance, og jeg byder nu velkommen til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Mine gode kolleger herinde har allerede redegjort for, hvad det her går ud på. Det er et godt forslag og et nødvendigt forslag, for at inflationshjælpen faktisk kommer ud og kommer til at fungere efter den oprindelige hensigt, der i hvert fald ikke var noget i vejen med. Det er som bekendt aldrig nok med gode intentioner. Det afgørende er altid det faktiske udkomme, og jeg vil gerne sige til ordføreren fra LA, at jeg kender nogle af dem, der nu får gavn af det her, og når man kender dem, ved man, at det falder på et tørt sted. Så Moderaterne støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Vi behandler L 174, forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger, om fritagelse for genansøgning om boligstøtte efter bortfald på grund af Landsbyggefondens tilskud til midlertidig huslejenedsættelse. I Det Konservative Folkeparti er vi jo glade for at reducere i bureaukratiet, og derfor er vi også enige med ministeren i, at det ikke er hensigtsmæssigt, at beboere skal genansøge om boligstøtte grundet et tilskud til midlertidig huslejenedsættelse. Det skyldes selvfølgelig, at der nok vil være en række, som ikke får søgt på ny, og det vil selvfølgelig gå voldsomt kraftigt ud over deres økonomi. Vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Der er jo nogle mennesker, der får boligstøtte, og så har vi en periode, hvor de så er berettiget til at kunne få en huslejenedsættelse. Så er det jo fornuftigt, at man har edb-systemer, som kan gøre, at de igen kommer tilbage til at kunne få boligstøtte uden at skulle udfylde en ansøgning. Hvis ikke man kan bruge edb-systemer til det her, kan man ikke bruge edb-systemer til noget som helst. Det er jo et lille forslag, og vi støtter det.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Jeg er vikar for vores boligordfører, Sascha Faxe, som ikke kunne være her i dag, så jeg har lige taget nogle noter med fra hende. Alternativet er med i den pågældende inflationspakke, og forslaget her er, som flere af mine ordførerkollegaer har været inde på, et forslag om, at boligstøttemodtagere, som modtager det midlertidige tilskud til en huslejenedsættelse, ikke skal søge om boligstøtte igen for at undgå at miste boligstøtten. Det er smart, det er godt, og for mig at se er det også et eksempel på, at vi måske er lidt hurtige til at lave politik nogle gange, og at vi har svært ved at tænke implementeringen ind. Det synes jeg som sådan hverken er regeringens skyld eller Folketingets skyld, men jeg synes, det er noget, vi alle sammen bør påtage os et ansvar for at blive bedre til i fremtiden. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Det sluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til social- og boligministeren.

Tak for ordet. Jeg vil gerne sige tak for modtagelsen af lovforslaget og for den debat, der har været her i salen i dag. Jeg vil sige i forhold til det spørgsmål, der blev rejst af SF omkring HOI-midlerne, at det er uforbrugte midler, og derfor har vi tænkt, at det måske var den mest fredsommelige måde at finde pengene på. Det kan være, der er yderligere spørgsmål til det, og vi kan også vende tilbage til det i udvalgsarbejdet, men det er bare lige for at afklare det. Vi har udskudt HOI-lovgivningen, fordi der sidder en ekspertgruppe og arbejder på beskæftigelsesområdet, hvor der er stort overlap til de elementer, der ligger i HOI-lovgivningen, og derfor er lovbehandlingen af HOI-lovgivningen udskudt, selv om der er sat penge af til det; deraf den finansiering. Så vil jeg sige, at for knap et år siden vedtog Folketinget jo en lov, som gav Landsbyggefonden hjemmel til at yde tilskud til midlertidige huslejenedsættelser i almene boligafdelinger. Det var på grund af den inflationshjælp og den aftale, der blev landet i februar 2023. Heldigvis var det sådan, at et bredt flertal i Folketinget gav mulighed for at yde tilskud til midlertidige huslejenedsættelser på 350 mio. kr. Det er klart, at inflationen særlig ramte boligafdelinger med mange lejere, der har lave indkomster. Det kan jo være pensionister, eller det kan være enlige med små børn. Der var mange økonomisk pressede lejere, som frygtede ikke at være i stand til at betale deres husleje. Vi ville derfor skabe en økonomisk ramme, som den almene boligsektor selv kunne udmønte, og Landsbyggefonden har fået opgaven i forhold til at fastsætte kriterier og identificere de mest pressede boligafdelinger. Tilskuddet blev så udbetalt i efteråret 2023 – det var planen. Det var ikke planen, at jeg skulle stå her i dag og fremsætte et nyt lovforslag, som vedrører Landsbyggefondens bevilling. Det gør jeg, fordi det har vist sig sværere end som så at implementere ordningen, hvis man gerne vil undgå, at der er nogle, der mister penge. Det var jo sådan set det stik modsatte, der var hensigten. Det var forudsat, at Landsbyggefondens tilskud skulle ydes i op til 12 måneder, f.eks. 6.000 kr. pr. bolig, altså 500 kr. om måneden i et tilskud, der blev fordelt over 12 måneder. I nogle tilfælde ville det betyde, at nogle boligstøttemodtagere så ville få et reduceret rådighedsbeløb, og den går jo ikke. Vi var klar over, at nogle af boligstøttemodtagerne ville opleve en reducering i deres boligstøtte; det er normalt. For når ens boligudgift falder, falder støtten også. Men en reducering af rådighedsbeløbet er jo til gengæld ikke noget, nogen havde regnet med, og det kan vi selvfølgelig ikke acceptere, for det var det stik modsatte, der var hensigten med lovgivningen. Derfor har vi med det forslag, der er her, skabt en løsning, som sikrer, at ordningens utilsigtede effekt undgås. Det har betydet, at pengene ikke kunne udbetales og komme lejerne til gode på det planlagte tidspunkt, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Omvendt giver det næsten også sig selv, at vi ikke kan stå i en situation, hvor der er nogen, der får et lavere rådighedsbeløb. Kort sagt handler det om boligstøttelovens regler om beregning af boligstøtte og minimumsbeløb for boligydelse og boligsikring. Det er jo, fordi ens boligstøtte falder under det beløb, og at så bortfalder hele støtten. Men den gode nyhed er, at der er fundet en model, som vil sikre, at lejerne oplever præcis det, der var meningen, nemlig at de ikke får et reduceret rådighedsbeløb, men helst det modsatte. Derfor er jeg rigtig glad for, at der er opbakning til det her, og så kan vi jo i øvrigt glæde os over, at inflationen ikke længere er lige så høj, som den var i 2023. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for også at uddybe det i forhold til HOI-midlerne. Jeg har et spørgsmål, og det egner sig i virkeligheden nok også til at blive stillet skriftligt. Men da vi sidste år vedtog L 108, fremgik det af forslaget, at der ville være en besparelse for stat og kommune på 80 mio. kr. til boligstøtten. Når man nu så har fundet en ny model for, hvordan man kompenserer det i forhold til boligstøtten, og hvordan man giver huslejenedsættelsen, overrasker det mig lidt, at der ikke skulle være en mindre statslig eller kommunal besparelse på boligstøtten. Så mit spørgsmål er netop, om de der 80 mio. kr. stadig væk står til troende, eller om det er et lavere beløb, og om det i så fald ville kunne finansiere det. Men vi kan også tage det skriftligt.

Ministeren.

Det vil jeg gerne være ekstremt præcis på, og derfor synes jeg, det er rigtigt at tage et skriftligt spørgsmål, for der synes jeg også, at beløbene skal være ret præcise. Man kan sige, at uanset om beløbet er præcis det samme eller noget mindre, vil det jo stadig væk være sådan, at begge beløb er nogle, der tilfalder kassen, uden at vi havde forventet det, og derfor er det egentlig principielt lidt ligegyldigt, om man tager pengene det ene eller det andet sted. Men jeg er godt opmærksom på, at ordføreren var optaget af spørgsmålet om de 80 mio. kr. i forbindelse med behandlingen af lovgivningen, og jeg vil selvfølgelig gerne levere et præcist svar på, hvad beløbets størrelse er, inden tredjebehandlingen.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til social- og boligministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Jeg havde sådan regnet med, at vi skulle behandle forslagene hver for sig, så jeg har lavet to taler, og jeg vil sådan bruge dem begge to nu. Som boligordfører for Socialdemokratiet er jeg rigtig glad for at stå her i dag og præsentere vores holdning til denne lov om en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum. Dette lovforslag er resultatet af en lang og omfattende høringsproces, hvor der er kommet input fra en bred vifte af interessenter, herunder mange af de lokale boligforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Rådet for bæredygtig trafik plus en masse andre. Det er et rigtig godt stykke arbejde, som har resulteret i dette lovforslag, og som i min optik kan være med til at skabe en fysisk sammenhæng mellem Husum og Tingbjerg, og som skal være med til at fortsætte den rigtig gode udvikling, der allerede er i gang i området. Integration handler for mig om, at vi bl.a. bor blandet i områderne, men også om, at de boligområder, vi har, er åbne mod omverdenen. Jeg var på besøg i Tingbjerg for nogle uger siden. Her var de mennesker, jeg mødte, rigtig positive over for denne vej, da den vil bringe områderne tættere sammen med omkringliggende områder, men også styrke den udvikling af detailhandelen, som bl.a. er i gang i Tingbjerg. Med dette lovforslag foreslås det at bemyndige transportministeren til at anlægge en vejforbindelse over Vestvolden, som vil forbinde vejene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg med vejen Bystævnet i Husum. Vejforbindelsen vil have et kørespor i hver retning samt fortov og enkeltrettet cykelsti i begge sider. Vejforbindelsen vil være cirka 350 m lang og krydse Vestvoldens voldgrav, Fæstningskanalen, via en trefags sten-/betonbro på ca. 36 m. Vejforbindelsen vil forbinde områderne Tingbjerg og Bystævneparken i Husum. Dette lovforslag er en vigtig del af ønsket om at nedbryde parallelsamfund i Danmark. Her er det for at fjerne en fysisk barriere og give lettere adgang til bibliotek, skole, indkøb m.m. Dette er et greb i den store værktøjskasse. Flere andre greb er sat i værk og giver resultater, så vi kan skabe velintegrerede områder i hele Danmark, hvor det er trygt at bo for ung som gammel. Jeg skulle hilse fra De Radikale og Dansk Folkeparti og sige, at de støtter lovforslaget. Socialdemokratiet stemmer selvfølgelig også for L 175. Så vil jeg gå til L 176. Som boligordfører er jeg også rigtig glad for det her, hvor vi skal tage stilling til en arealfredning i netop samme område ude i Tingbjerg, som vi allerede lige har talt om. Det her er faktisk også en del af ønsket om, at det skal være trygt at bo i dette boligområde, så de børn og unge, der vokser op herude i de her udsatte områder, også skal have samme muligheder og tryghed som børn, der vokser op alle andre steder i vores land. Det skal vi skabe rammerne og mulighederne for, og det synes jeg vi gør her som en del af det. Dette lovforslag er også resultatet af et rigtig langt og rigtig tykt høringsnotat. Jeg synes, at det er imødekommet rigtig godt af Social- og Boligministeriet, så det er jeg virkelig tryg ved. De her udviklingsplaner har været undervejs i Tingbjerg i en del år, og man gik faktisk i gang før selve planen, som blev vedtaget herinde i 2019. Så jeg synes faktisk, at det er en rigtig god ting, at Tingbjerg har været i gang, og det viser også den progression, der har været. I området er der bygget ejerboliger, et ældrecenter, dagligvarebutikker plus mange andre ting, og alt dette er for at skabe et mere trygt boligområde, hvor børn og deres familier kan bo blandet, og det er jo netop intentionerne i parallelsamfundsaftalen. For at vi kan fravige de her begrænsninger, og for at vi netop kan få flere ejerboliger derude, synes jeg, det er vigtigt, at Folketinget hjælper Københavns Kommune og Tingbjergområdet med netop at komme videre og få bygget de boliger, der skal til, for at det her område bliver endnu bedre. Jeg skulle hilse fra Dansk Folkeparti og De Radikale og sige, at de også stemmer for dette forslag, og det gør Socialdemokratiet selvfølgelig også. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fra fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Noget af det, der undrer mig ved det her lovforslag, er, hvorfor det absolut skal være en vejforbindelse, der skal forbinde Tingbjerg med Bystævneparken. Så vidt jeg kan forstå på Københavns Kommune, har man egentlig været i dialog med den daværende regering om f.eks. at lave en letbaneforbindelse, som kunne binde Tingbjerg bedre sammen med resten af København, så man kunne undgå at bygge den her vejbro, som der foreslås her. Kan ordføreren ikke komme lidt ind på, hvorfor der er det her fokus på bilisme som værende det, der binder bydele sammen – og ikke f.eks. en letbane?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet fra ordføreren. Jeg må indrømme, at jeg ikke var i Folketinget på det tidspunkt. Der sad jeg i byrådet i Horsens Kommune. Men jeg kan da svare, at sådan som jeg ser det – og som vi ser det i Socialdemokratiet – er en forbindelse af den her slags, hvor der både er cykelsti, gangbro og biler, alsidig. Den gør, at mange forskellige kører ind og handler. Man kan gå, man kan transportere sig på cykel, og man kan transportere sig i bil. Det synes jeg er meget bredt. Og hvis man på et senere tidspunkt synes i Københavns Kommune, at der skal være en letbane, må man jo tage stilling til det. Det har jeg ikke hørt at der har været tale om. Det har jeg ikke deltaget i. Jeg synes, at det her er rigtig godt. Det synes vi fra Socialdemokratiets side, fordi det netop giver en alsidighed, i forhold til hvordan man kan komme ind i området.

Så giver jeg ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Det her lovforslag er jo en udløber af de her ghettoplaner, hvor man i Tingbjerg så har haft en boligsocial indsats, man har haft en udvikling, og man er sådan set kommet af de her ghettolister. Alligevel skal man så gennemføre den afviklingsplan eller udviklingsplan, som den officielt kaldes. Jeg synes, det er temmelig absurd, at vi oplever boligområder i Danmark, hvor de mennesker, der bor der, gør en ihærdig indsats og opnår en fremdrift, men hvor man så alligevel skal ud i det her med at afvikle gode almene familieboliger eller være kreativ i forhold til at finde frem til, at der skal bygges lidt nyt, og at nogle boliger skal konverteres til ældreboliger osv. Jeg synes, de her sager viser, at den her parallelsamfundslovgivning har slået fejl. For det er jo ikke de almene familieboliger, der er problemet. Eller er det det for Socialdemokratiet? Vil man ikke have de her store almene familieboliger? Er det noget, der ikke kan rummes i en blandet bebyggelse? Kan ordføreren ikke se, at der altså er knaster i den her parallelsamfundslovgivning, og at den ikke dur?

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet fra Enhedslistens ordfører. Jeg må indrømme, at jeg ikke deler den opfattelse, at ghettolovgivningen, som den hed, da den blev vedtaget, eller parallelsamfundslovgivningen ikke virker. Jeg synes faktisk, at den virker rigtig mange steder, og jeg synes faktisk også, at nogle af de tiltag, som man har taget i Tingbjerg, men også andre steder, hvor det har været udsatte boligområder, virker. Der er flere og flere mennesker, der bor i de her områder, som i dag har en tryggere hverdag, end de havde tidligere. Det synes jeg er rigtig, rigtig godt, og det er derfor, vi skal fortsætte den udvikling, altså for at lave endnu tryggere områder, så vi netop ikke ser, at mennesker, der bor i de her områder, er mindre trygge, har dårligere liv, dårligere uddannelser, dårligere sociale netværk og en dårligere fremtid. Derfor synes jeg faktisk også, at det her er en god idé.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Men nu må man bare konstatere, at Tingbjerg er kommet videre, og de er jo kommet videre, før man har bygget de her nye boliger ude på nogle af deres grønne arealer. De er kommet videre, de er kommet af listerne, og så skal så straffes, fordi de i et bestemt år havde en beboersammensætning, som gjorde, at man ifølge lovgivningen skulle lave en afviklingsplan for nogle af boligerne. Jeg synes, det her dokumenterer, at lovgivningen ikke virker. Men den boligsociale indsats virker helt sikkert.

Ordføreren.

Da jeg var derude for 14 dage siden, gik vi rundt i de her grønne områder og var ude at se dem. Jeg så ikke et eneste menneske derude, for der var lukket af på grund af den karrébygning, som der var på en del af dem. Man glædede sig til at få slået hul igennem til de her grønne områder. Man glædede sig til, at der kom bygninger der, f.eks. ejerboliger, så man også kunne møde nogle andre mennesker end dem, der bor der i dag, så der netop kommer et åbent samfund. For integration handler jo netop ikke kun om, at dem, der bor inde i de her områder, skal ud derindefra. Nej, det handler også om, at det omkringliggende samfund skal ind og være en integreret del af det her område. Integration går i min verden begge veje.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Nærværende lovforslag skal som led i udmøntningen af parallelsamfundsaftalen skabe en bedre vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune. Det bør bemærkes, at lovforslaget på nogle punkter har fravigelse af procedurer og myndighedskompetencer i museumslovgivningen og plan- og naturlovgivningen. Hensynet til det nævnte uanset fravigelse vil fortsat blive varetaget under anlæggets anlægsprojekt. Det bør også bemærkes, at det er Københavns Kommune, der afholder alle omkostninger forbundet med det anlægsprojekt, som er en del af L 175. Så til L 176: Nærværende lovforslag skal som forrige lovforslag, L 175, ses som et led i parallelsamfundslovgivningen. Med lovforslaget skabes forudsætninger for, at der kan opføres 260 familieboliger. Derfor giver vi med nærværende lovforslag mulighed for, at områder ved Tingbjerg, der i dag er omfattet af fredning og naturbeskyttelse, skal anvendes til boligformål. Det sker, forudsat at Københavns Kommune ved førstkommende revision af fingerplanen 2019 indskyder erstatningsplaner beliggende i Nordhavnstippen. Venstre kan tilslutte sig begge forslag. Tak for ordet.

Tak. Der var lige en enkelt kort bemærkning fra fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil også gerne lige tage noget af det op, som min kollega fra Enhedslisten sagde før, nemlig det her med, at det faktisk går godt i Tingbjerg, at udviklingen virkelig er vendt, og at man har lavet en meget, meget stærk indsats. Noget af det, jeg savner vi bliver bedre til i Folketinget, er måske lige at stoppe op og tænke os om og se, om nogle af de aftaler, vi har indgået før i tiden, stadig er relevante og aktuelle. Mener ordføreren virkelig, at den her vejforbindelse tværs over Vestvolden stadig er nødvendig?

Ordføreren.

Tak, formand. Tak for spørgsmålet. Det er jo sådan, at det store lovgivningskompleks, man kan sige vi lavede med parallelsamfundsaftalen, også handler om, at vi ikke ønsker, at vi har områder, der hele tiden skal af og på og af og på, altså den her stop and go, og derfor har man også besluttet, at når der er lavet de her store helhedsplaner, skal de også gennemføres. Det er jo for at tilsikre, at vi er sikre på, at de her områder kommer rigtig godt videre, så de bliver ved med at være gode, trygge steder for de mennesker, der bor i dem, og steder, man kan være stolte af at bo. Jeg har oplevet børn, der ikke ville fortælle og ikke kunne lide at fortælle, hvor de boede, og sådan skal det jo ikke være. Jeg har ikke lige besøgt et område som Tingbjerg, men jeg har besøgt andre steder, hvor det har været dybt, dybt utrygt for de mennesker, der boede der. Der er jo ikke noget lovgivning, der er fuldstændig fejlfri, men jeg må sige, at jeg synes, at det er ret godt, så langt vi er kommet med hele den lovgivning, der vedrører parallelsamfund og den forskel, det gør for de mennesker, der bor i de områder.

Spørgeren.

Jeg vil sige, at rent principielt mener jeg, at lovgivningen omkring parallelsamfundsloven har rigtig mange problematikker. Men noget af det, jeg også synes kunne være et argument for lige at trække vejret og tage en pause, er, at vi har en verserende sag ved EU-Domstolen, hvor man lige nu sidder i Domstolen og tager stilling til, om loven er i overensstemmelse med EU's racelighedsdirektiv. Er der ikke en form for rettidig omhu, som man i Venstre ser vi måske ikke overholder med den her lov?

Ordføreren.

Til det her med, at man lader stå til og lader børn vokse op der, og at mennesker skal bo steder, der er dybt, dybt utryghedsskabende, hvad vi jo ved er tilfældet fra undersøgelser, vil jeg sige, at vi jo ved, hvor store problemerne har været, at vi ved, at mennesker går og føler, at det ikke er trygt at gå på gaden om aftenen i sådan et boligområde, som de bor i. Og det er altså mennesker, der går dér, som ikke er særlig bange af karakter, men helt almindelige mennesker. Jeg synes ikke bare, man kan sige, at vi skal vente på det, og så kan man lave den næste ansøgning eller komme med den næste kritik af noget, og så skal man vente igen. Vi er da nødt til at gøre noget for de mennesker.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Heidi Bank fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet, formand. Med lovforslagene, som vi her sambehandler, vil man bemyndige transportministeren til at anlægge en vejforbindelse over Vestvolden samt fravige begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne ved boligområdet Tingbjerg/Utterslevhuse. I Danmarksdemokraterne støtter vi, at man arbejder videre med planerne for omdannelsen af boligområdet, som det tidligere er aftalt, netop for at sikre, at man fortsætter en god udvikling i området, så man sikrer gode vilkår og gode boligområder. Vi er dog meget bekymrede over udsigten til, at vi med det, der foreligger på nuværende tidspunkt, går ind og ændrer på et historisk monument, som Vestvolden er. Det er for os i Danmarksdemokraterne vigtigt, at vi bevarer historiske monumenter som Vestvolden. Så denne del af lovforslaget kan Danmarksdemokraterne ikke støtte. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Lovforslagene her handler jo om muligheden for anlæg af en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i København, og så handler de om at fravige begrænsningerne af anvendelse af arealerne i det almene boligområde i Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune. Det er jo samlet i en udviklingsplan for området, som har været besluttet lokalt, som har været besluttet i Borgerrepræsentationen af et bredt flertal, og som vi i Folketinget nu skal give mulighed for. Det mener vi i SF at vi skal. Vi mener, det er fornuftigt, at man laver en udviklingsplan for området. Det ligger jo i parallelsamfundsaftalen. Men vi mener også, det er fornuftigt, at man skaber bedre trafikale forbindelser på tværs af boligområdet, og at man samtidig laver en betydelig investering i familieboliger i området. Det er godt med blandede boligområder med plads til forskellige mennesker med forskellige baggrunde, både kulturelt og økonomisk, det er godt for sammenhængskraften, og det er godt, at der også er trafik igennem et boligområde, ikke nødvendigvis trafik i form af biler, men at der er en bevægelse igennem boligområdet. Det er det, man gør ude i Tingbjerg, og jeg har også noteret mig, at lokaludvalget også bakker op om det her som den bedste løsning. Det er den mindst indgribende løsning, hvor man river forholdsvis få boliger ned, og i forhold til parallelsamfundsaftalens krav mener vi, at det her er den bedste model. Så vi støtter lovforslagene. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Sigurd Agersnap, SF. Den næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. I aften behandler vi to forslag, der begge har til formål at gøre op med parallelsamfundene. I Liberal Alliance mener vi, at det er afgørende, at vi får sat ind med tiltag, der gør op med parallelsamfundene rundtomkring i Danmark. Der er nemlig tale om samfund med en høj grad af kriminalitet, arbejdsløshed og en generel isolation fra resten af samfundet. Det betyder desværre, at der er mange med ikkevestlig baggrund, der isolerer sig i disse områder. Det er selvfølgelig ikke holdbart for integrationen, at disse parallelle samfund eksisterer, og derfor er det også afgørende, at vi får sat ind med politiske tiltag. Derfor synes vi i Liberal Alliance, at det er en god idé, at Tingbjerg bliver bedre bundet sammen med resten af byen via en vej mellem Tingbjerg og Husum, og at der bliver bygget flere private boliger. Liberal Alliance støtter forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Velkommen.

Tak, og tak for ordet, formand, og jeg gentager mig selv, for det er vi tilbøjelige til at gøre herinde, og det må være virkelig, virkelig kedeligt at følge det derude og få det at vide så mange gange. Mine gode kolleger af alle mulige farver har allerede beskrevet, hvad L 175 og L 176 går ud på. Det er to lovforslag, som indeholder ændringer, som er efterspurgt af Københavns Kommune. Det er både et stærkt ønske og et bredt ønske fra kommunens side, at vi giver en mulighed for at tage de her skridt. Der er forskellige hensyn at tage – ingen tvivl om det – vi mangler i den grad boliger i København, vi mangler betalbare boliger til hjemløse. I dag havde vi herinde en høring i forhold til tidligere anbragte, hvor det netop var hjerteskærende at lytte til boligproblemstillingen. Når man har så beskedent et netværk og man har så meget brug for at kunne blive boende her i hovedstaden, og når vi så ikke kan imødekomme det, er det nærmest ikke til at holde ud. Vi har også brug for boliger til andre svært udsatte mennesker, til studerende, til ufaglærte og faglærte, og det er blevet sagt mange gange før, til sygeplejersker, sosu'er og politibetjente, og det er ikke kun, fordi vi skal have en blandet by, men det er også, fordi vi på alle mulige andre områder har brug for, at dem, der arbejder i vores by med svære og komplekse problemstillinger, også kan bo i den by, de arbejder i. Og det kræver flere boliger af alle mulige slags, og vi skal måske også finde helt nye boligformer, og det kræver, at vi tager det her mindre skridt og lytter til dem lokalt. Jeg lytter mig til derude, at man gerne vil det her, lokaludvalget er med på det. Moderaterne støtter forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning til fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for talen til ordføreren for Moderaterne. Noget af det, som Moderaterne har slået sig op på, er jo at ville fjerne tidslerne fra udlændingepolitikken i Danmark, og det er jo noget, som jeg synes er modigt og vigtigt. For mig at se er ghettoloven og også de lovforslag, vi behandler her i dag, et godt eksempel på, at der er nogle tilbageværende tidsler i udlændingedebatten. Vi har at gøre med et boligområde, som, siden de kom på listen, har haft en meget, meget positiv udvikling, og som blev kaldt et omdannelsesområde, og de er jo i bydelen så heldige, at de ikke skal rive boliger ned, ligesom det har været i så mange andre bydele i landet. Til gengæld har man så den her gang sagt, at det, i stedet for at det skal gå ud over menneskeliv, skal gå ud over naturen ved at bygge en vejforbindelse, og det er ret gakket, og det er alt sammen en skrivebordsøvelse, så de kan tælle nogle boliger med i et byområde ved siden af. Jeg vil egentlig bare spørge, om det her for Moderaterne ikke er et eksempel på, at der er en tidsel i udlændingedebatten.

Ordføreren.

Der er folk i lilla blok, der har mere at sige om det emne. Jeg er helt på holdet. Jeg mener bestemt også, at der er nogle tidsler, og jeg synes faktisk også, at vi i en god samtale på tværs og hen over midten har hentet lidt tidsler. Så på den måde tænker jeg jo vi er på vej. Tingene tager tid, og gode ting har det nogle gange med at tage sig god tid.

Spørgeren ønsker ikke den anden korte bemærkning. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Den næste ordfører er hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Lovforslaget her udspringer jo af parallelsamfundslovgivningen fra 2018, som indebærer, at den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen i fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan for området, som opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende omdannelsesområde. Det var jo, sådan som jeg husker det, den borgerlige regering, der sammen med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF lavede lovforslaget, og som fik det gennemført, og nu har vi så forslaget her, og det støtter vi selvfølgelig fra konservativ side. Det er jo ikke, fordi jeg er så dybt inde i området og har tilknytning til det, men der er, når vi taler L 176, lige en enkelt problemstilling, som jeg godt vil rejse i forhold til fingerplanen fra 2019. For det er jo rent faktisk sådan, at det kommer ind at berøre nogle af de indre grønne kiler, og det synes jeg jo i allerhøjeste grad at man skal have opmærksomhed på i forhold til at sikre grønne områder i et stort omfang, og det vil vi selvfølgelig tage med ind i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Velkommen.

Vi har jo de her to lovforslag som udløbere af ghettolovgivningen, og det er jo vildt, at et boligområde, som har været på de her ghettolister på det forkerte tidspunkt, er blevet pålagt at lave sådan en afviklingsplan for almene familieboliger, så området kommer ned på 40 pct. almene familieboliger i 2030. På trods af at der er sket en udvikling i området, ja, så hænger de på den straf om, at de skal nå det. Og det kan man så gøre på flere måder. Her har vi så et område, der bliver defineret som værende større end det, det var oprindelig, og så placerer man nogle private familieboliger – og vupti, så har man levet op til den såkaldte udviklingsplan. Vi synes jo, det er godt, at det er begrænset, hvor mange boliger der bliver revet ned, når man gennemfører den her plan, for det er jo plusset ved det. Men jeg synes, at det her er en sag, som viser, at den der ghettolovgivning er forkert. Så synes vi jo, at det er lidt spøjst at stå her som landspolitikere og skulle forholde sig til sådan noget, der egentlig mere egner sig til lokalpolitik. Altså, tænk, at vi skal bruge anlægsloven til at definere en tosporet vej på 360 m indbefattet en 36 m trefags betonbro, og at vi skal ned i det detaljeringsniveau. Det kan man altså godt håndtere ude i nogle byråd, når man laver lokalplaner. Jeg synes, at det er lidt sådan flashback til, dengang jeg sad i byrådet i Aarhus, at skulle se på sådan nogle sager, hvor der er kortmateriale med, som definerer denne planlagte vej. Jeg synes også, det er lidt ærgerligt, at der ikke er en lidt mere åben proces om, at det måske kunne være en anden type vej, altså at man kunne tage det med i den videre proces. Så har vi det her med at begrænse et grønt område. Jeg forstår godt, at man bør forsvare den fingerplan, man har, i København, og nu ender man så via L 176 med, at den her fingerplan får sådan en lille amputeret lillefingernegl ude i Nordtippen. Jeg ved ikke rigtig, hvor meget sådan natur der er. Altså, det er lidt spøjst at se sådan nogle ting, når man kommer fra områder, hvor der virkelig er natur, men jeg synes, det er vigtigt, at der er grønne områder, som mennesker kan komme ud i, og at der er rekreative værdier, også de steder, hvor naturindholdet måske er lidt mindre end de bedste steder i Jylland. Det tager vi med, men jeg synes virkelig, at man skal holde fast i, at den der fingerplan skal forsvares, for man kan jo forestille sig byggeri alle mulige steder på frimærker i København som en del af fingerplanen. Så det er jo noget principielt. Jeg har været inde og google det der kort. Og der er altså ikke meget natur lige i øjeblikket, men det er så en del af den her pakke. Vi har noteret os, at man har forholdt sig seriøst til det i Borgerrepræsentationen i København, og at man har været nødsaget til at lave den her plan. Vi vil ende med at stemme gult til de her lovforslag. Vi vil ikke modsætte os den planlægning. Det er der, hvor vi står nu. Men hvis man fra ministerens side kommer med en bedre vejplan end den, der er skitseret her, så er vi helt åbne over for det. Vi kan måske rykke os så langt, at vi kunne være endnu mere positive over for det. Men jeg synes, at det er en af knasterne i det her. Er det sådan, at man altid kommer frem til, at et boligområde bliver væsentlig bedre af, at der kommer en tosporet vej med cykelsti i begge sider og fortov og så en 36 m lang bro? Det kan jeg godt tvivle på.

Der er en kort bemærkning til hr. Thomas Monberg, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak for talen. Ordføreren kom vidt omkring, og det forvirrer mig en lille smule, for det virker lidt, som om der er meget malurt i bægeret, men alligevel vil man ikke stemme nej til det, fordi – ja, jeg ved faktisk ikke helt hvorfor. Så mit spørgsmål går på, at ordføreren nævnte, at der var nogle, der blev straffet i det her område, eller at området blev straffet. Det kunne jeg godt tænke mig at få uddybet. Hvem mener ordføreren bliver straffet, og har man nogen statistik på det eller andet? For det er ikke lige de statistikker, jeg i hvert fald ser.

Ordføreren.

Der har jo været begrænsninger på, hvem der har måttet flytte ind i de her områder. Derfor kan man med rette sige, at der er nogle mennesker, der har stået på venteliste til bestemte boligområder, og som ikke har kunnet flytte ind. Det er mennesker, som har betalt kontingent i årevis til en bestemt boligforening, fordi de gerne vil bo i det område, og som så ikke kan flytte ind. Det er jo sådan set en form for begrænsning af den rettighed, man har som skrevet op til en almen bolig. Det er jo nogle gange sådan, at folk vælger at blive skrevet op til særlige boligområder, f.eks. fordi huslejen er lav, eller det kan være, de har familie i området. Så jeg mener sådan set, der er nogle, der er blevet frataget en rettighed, i forbindelse med at man er gået ind i at lave de her afviklingsplaner af almene boliger. Det mener jeg sådan set jeg har ret i.

Spørgeren.

Tak for svaret. Tidligere nævnte ordføreren – eller også var det en anden – noget om, at her var der heldigvis ikke væltet boliger eller andet, og så blev der også nævnt boligsociale indsatser. Kan ordføreren ikke anerkende, at det her indflytningsforbud har været med til at skabe en beboersammensætning, som er mere blandet, bedre integrationsmæssigt og bedre socialt? Har det ikke gavnet skolen, eller er der andre ting? Er der nogle signaler, der gør, at ordføreren kan vise, at det her ikke har virket?

Ordføreren.

Jeg har mest eksempler fra Aarhus, hvor der har været nogle helt absurde tilfælde, hvor folk, der f.eks. har deltidsarbejde, har haft så lav en indtægt, at de ikke har kunnet flytte ind. Det har f.eks. været par, som har været tæt på at være færdiguddannet, og som ikke har måttet flytte ind. Så lige hvordan det er i Tingbjerg – nu er det her jo en meget lokal sag – kender jeg ikke til, men vi er altså ude der, hvor man virkelig burde revurdere de her ghettolovgivninger og komme frem til noget, hvor man ikke straffer områder, som er i en god udvikling, så hårdt. Altså, jeg synes, at det, man har vedtaget i de parallelsamfundslovgivninger, er alt for rigidt.

Næste korte bemærkning er til fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak til ordføreren for en fin tale. Noget af det, som vi i Alternativet undrer os over ved det her lovforslag og også den aftale, der blev indgået mellem Københavns Kommune og den daværende regering, er, at det lige skal være en vejbro, der skal forbinde Tingbjerg til resten af København, her Bystævneparken. Vi undrer os over, at man ikke tænker i cykelstier i højere grad eller tænker i det, som jeg kan forstå at Københavns Kommune selv godt gad have som forbindelse, nemlig en letbaneforbindelse, på længere sigt. Er det også noget, som undrer Enhedslisten?

Ordføreren.

Det har jeg godt hørt. Jeg har også læst nogle af de der høringssvar, som synes, at man skulle finde en anden trafikal løsning. Så er man åbenbart i Københavns Kommune stødt ind i noget med, at man i et ministerium har syntes, at man skulle have den vej, som i den her anlægslovskitsering er meget nøje beskrevet. Der er de her 360 m og dobbeltsporet asfaltvej med cykelstier på begge sider samt en trefaget bro på 36 m. Det har åbenbart været sådan en proces med take it or leave it. Jeg har ikke siddet på Københavns Rådhus og botaniseret i det her. Jeg synes, at det er noget uden for, hvad vi ellers skal bruge anlægsloven til. Altså, det er normalt ved de store vej- og broprojekter. Men det gælder åbenbart også i København for en 36 m lang bro med 3 fag.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Næste ordfører er fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for ordet. Lovforslaget her er en direkte konsekvens af den såkaldte ghettolov, som et flertal i Folketinget vedtog for en del år siden efterhånden. Som vi kan se her med lovforslagene, spøger ghettoloven jo stadig i dansk politik. Gode huse er blevet revet ned, mennesker er blevet tvangsforflyttet, og danskere med minoritetsbaggrund er blevet stemplet. Nu skal vi så til noget helt nyt, nemlig til at affrede et stykke fredet natur og et historisk monument for at bygge en vejbro. Hvis ikke man har fulgt med i hele fadæsen omkring ghettoloven, er man måske lidt forvirret lige nu. Jeg har også selv måttet læse lidt op på det for at forstå, hvordan en vejbro pludselig kan være en del af ghettolovens konsekvenser. Så her er lidt baggrundsinformation. Tingbjerg er et boligområde og en bydel i Københavns Kommune, og Tingbjerg blev i 2018 udpeget som et såkaldt omdannelsesområde, og det betyder bl.a., at Tingbjerg skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst at udgøre 40 pct. af alle boliger i det pågældende omdannelsesområde. Så i 2018 var fremtidsudsigterne ret slemme for Tingbjerg. Så skete der det i 2019, at den daværende regering indgik en aftale med Københavns Kommune om, at Tingbjerg kunne få lov til bl.a. at tage nogle af de private boliger i naboboligområdet Bystævneparken med i deres boligmasse og dermed nemmere kunne opfylde kravet om den maksimale andel af almene boliger. Det vil sige, at beboerne i Tingbjerg kunne undgå den samme skæbne, som har ramt mange andre boligområder i landet. Det er supergodt. Men betingelsen for at kunne tælle boligerne med er, at der anlægges en vejbro fra Tingbjerg til Bystævneparken over en del af den fredede, historiske Vestvold. Så vi kan altså populært sagt udvide ghettozonen ved at bygge en vejbro. Det må jeg sige virker som en lidt gakket skrivebordsøvelse. Man stod dermed med en situation i Københavns Kommune, hvor man kunne undgå at rive en masse menneskeliv op med roden som følge af tvangsflytninger ved i stedet at rive naturen op med roden. Vi mister et stykke fredet natur i Danmark, og vi mister et stykke af danmarkshistorien, og så vil vejbroen ovenikøbet give støjgener, både for mennesker og dyr. Og så skal Københavns Kommune bruge omkring 2 mio. kr. på en vejbro, der helt ærligt godt kunne bruges bedre og til gavn for både dem i Tingbjerg, men også i København som helhed. Jeg vil også gerne gøre det klart fra talerstolen for ikke at blive misforstået: Vi er i Alternativet utrolig glade for, at beboerne i Tingbjerg ikke skal tvangsflyttes. Jeg er glad for, at vi ikke skal rive gode almenboliger ned. Men jeg synes, at lovforslaget her afslører, hvor utrolig gakket ghettoloven er. Vi synes, at galskaben må stoppe – eller i det mindste bare tage en pause, indtil vi har fået en afgørelse fra EU-Domstolen, som lige nu undersøger, om ghettoloven er i overensstemmelse med EU's racelighedsdirektiv. Indtil da synes jeg også at der er flere ting, der ikke helt hænger sammen. Hvorfor skal det absolut være en vejforbindelse, der skal forbinde Tingbjerg og Bystævneparken? Hvorfor kan Københavns Kommune ikke få lov til at lade en eventuel fremtidig letbaneforbindelse tælle som en forbindelse? Hvorfor kunne man ikke lade flere cykelstier tælle som forbindelser? Det her entydige fokus på biler som den eneste måde at forbinde mennesker og bydele på er uforståeligt. Samtidig går det jo bedre i Tingbjerg. Københavns Kommune, beboerne og boligselskaberne har vendt udviklingen, og det er virkelig vidunderligt at se. Alligevel fortsætter vi i Folketinget med en bulldozer af en skrivebordsøvelse, bogstavelig talt. Det eneste, vi i Alternativet beder om, er egentlig, at vi lige tager en tænkepause og stopper op og tænker os om. Vi synes, at vi skal værne om Vestvolden og værne om naturen. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Christina Olumeko, Alternativet. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den næste, der kommer på talerstolen, er social- og boligministeren. Velkommen, minister.

Tak. Jeg havde lige glemt, at jeg på min telefon havde de bemærkninger, som Alternativet i Københavns Kommune var kommet med i forbindelse med behandlingen af forslaget. Dem ville jeg gerne lige have med herop, for det synes jeg måske også var rimeligt at have med, fordi Alternativet i Københavns Kommune jo har haft en anden opfattelse af det her forslag, end man har her i Folketingssalen, hvor jeg både har skullet svare på § 20-spørgsmål og jo så i øvrigt også har skullet svare på de korte bemærkninger, der er kommet her i dag. Der vil jeg bare sige, at jeg jo synes, at Alternativet i Københavns Kommune er væsentlig mere progressive, end man er her i Folketinget. Alternativet skriver: »Alternativet ser værdien i at forbinde Tingbjerg og Bystævneparken, så Københavns kommune kan undlade at rive beboelige lejligheder ned i Tingbjerg. Derfor stemmer Alternativet for forslaget. Alternativet understreger dog vigtigheden af at finde erstatningsarealer, som styrker naturen og biodiversitet. Erstatningsområdernes størrelse er ikke alene nok skabe grønne arealer, som gør en forskel for natur og biodiversitet.« Det er bare for at sige, at vi så har udpeget Nordhavnstippen som erstatningsnatur og sat det til afstemning i borgerrepræsentationen, og der stemte Alternativet for med denne protokolbemærkning. Det synes jeg måske er rimeligt at have på plads, for det lyder jo, som om Alternativet er imod det her herinde. Jeg kan jo godt på nogle stræk være enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at det her er et meget lokalpolitisk spørgsmål, for det er faktisk sjældent, at vi går så langt ned i detaljen i de enkelte dele. Vi har valgt at lave parallelsamfundsaftalen, som efter min mening er en af de vigtigste aftaler, der er indgået i rigtig mange år, men hr. Søren Egge Rasmussen får det til at lyde, som om det er en straf. Altså, det er efter min overbevisning en af de bedste byudviklingsbeslutninger, der er truffet, fordi det jo simpelt hen bliver rarere områder at bo i, og derfor er det da utrolig glædeligt, at man ikke bare stopper det, man er i gang med, fordi man i et enkelt år eller flere år er blevet taget af en liste, men at man fortsætter den positive udvikling, der er i et område. Det handler jo grundlæggende om at få blandede boligområder, så mennesker bor og lever sammen med hinanden, og så vi undgår, at det bliver sådan nogle ekkokamre, hvoraf nogle af de ekkokamre udvikler sig til at være enormt utrygge områder, hvor man som barn, når man vokser op der, skal gå med skuldrene oppe om ørerne, fordi der faktisk er ret utrygt at være. Der er det jo sådan set ret fantastisk, at vi går ind og omdanner de boligområder til gavn for de beboere, der er der, så der kommer en højere grad af tryghed, så vi får lavet enten byfortætning eller noget andet, og så vi i øvrigt får blandede ejerformer, sådan at mennesker på tværs af forskellige skel lever og bor sammen med hinanden. Jeg mener, at det tillidsbaserede samfund er skabt af, at vi kender hinanden, og at vi derfor også kan tage hensyn til hinanden. Det kræver, at vi lever sammen med hinanden dør om dør. Det er noget af det, der er skabt på ryggen af parallelsamfundsaftalen. Jeg bor i øvrigt selv i Brønshøj, som jo ligger ganske tæt på Tingbjerg, og det glæder mig enormt, at det med de initiativer, der bl.a. bliver taget her, også lykkes os at få et meget mere integreret byområde, for ellers er det jo sådan både med Vollsmose i Odense og Tingbjerg, at de ligger meget isoleret fra resten af byen. Jeg synes ikke, at det klæder vores samfund, særlig efter de områder har udviklet sig til at være udsatte boligområder. Det var jo ikke det, der var planen, dengang man etablerede dem; der var det jo faktisk ment som noget helt andet, men så er det blevet til enormt socialt udsatte boligområder, og det vil sige, at det jo er mennesker, der i høj grad i forvejen oplever sig som værende meget isoleret fra resten af samfundet, og det bliver der så lige sat en fed understregning på, ved at det så samtidig er nogle boligområder, der ligger isoleret fra alt andet. Derfor glæder det mig helt enormt, at det nu er lykkedes os at få bygget flere nye boliger i Tingbjerg. Jeg har selvfølgelig været nede at kigge på noget af det, der er blevet bygget. Det er dejlige nye boliger, der bliver bygget, og vi får området integreret med de omkringliggende områder i byen og får derfor et naturligt sammenhængende byområde i stedet for den her underlige opdeling med et helt isoleret boligområde. Så jeg glæder mig rigtig meget over, at de her lovforslag med den opbakning, der er i Folketinget i dag, ser ud til at blive til virkelighed. Jeg glæder mig over den opbakning, der er til parallelsamfundsaftalen, som jeg mener er et af de største sociale fremskridt, vi har leveret i rigtig mange år. Derfor glæder jeg mig over, at vi kommer videre med det, og jeg glæder mig selvfølgelig også over, at man også fra Københavns Kommunes side har valgt at gå videre ad den her vej. Tak for ordet.

Tak. Den første korte bemærkning er til fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak til ministeren for talen. Jeg skal nok lade være med at lave sjove parallelanalogier til Lynetteholmen i forhold til at være et isoleret byområde. Den lader jeg bare ligge. Men jeg vil gerne lige komme lidt ind på noget af det, som ministeren var inde på i forhold til Alternativet København. Jeg synes, det er klogt af Alternativet København, i og med at det her jo bliver vedtaget – der er et stort flertal bag – at man arbejder for, at det bliver så skånsomt som muligt, og at der kommer så meget erstatningsnatur som muligt. Jeg kommer også til på vegne af Alternativet i Folketinget at arbejde for, at det bliver så skånsomt som muligt, og at vi får sikret, at vvm-undersøgelsen er så god som muligt. Det, som jeg siger på vegne af Alternativet i Folketinget og egentlig også på vegne af dem, der sidder i Borgerrepræsentationen, er, hvorfor det er, det absolut skal være en vejbro. Kunne man ikke have tænkt anderledes? Hvorfor skal bilerne være i centrum som den eneste måde at forbinde bydele og mennesker på? Hvorfor kunne vi ikke lige så godt have tænkt det i cykelstier eller f.eks. en letbaneforbindelse?

Ministeren.

Nu kører der jo ret mange busser i området, så det er ret oplagt at have asfalt, som de kan køre på. Jeg har ikke set, at Alternativet er budt ind med de forslag. I forbindelse med arbejdet her har jeg hørt, at det er blevet sagt i Folketingssalen. Men vi lægger jo op til, at der skal være cykelstier. Brønshøj er i øvrigt et af de områder i København, hvor man har flest biler pr. indbygger. Bilerne er ovenikøbet blevet grønnere. I et område, hvor mange mennesker stadig væk kører i bil – rigtig mange er i øvrigt skiftet over til elbil – og rigtig mange kører i bus, er det ret oplagt, at vi får en integration, som gælder alle beboerne og ikke kun dem, der kører på cykel. Så idéen om at få cykelbro, gangbro og så i øvrigt, at vi kan køre over i både busser og biler, mener jeg er den rigtige måde at gøre det på. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bygger byer for de mennesker, der bor der, og ikke for en eller anden idé om, hvordan det måske bliver en gang.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal lave byudvikling for de mennesker, der bor der, og noget af det, som beboerne der siger og også lokaludvalget siger, er, at man er bekymret for de støjgener, der vil være ved den her vejbro, og man er heller ikke helt glad for, at der skal bruges 200 mio. kr. på en vejbro. Der betaler kommunen jo selv. Man så gerne, at de penge kunne bruges i Tingbjerg på andre måder. Kunne ministeren forestille sig – nu spørger jeg bare helt nysgerrigt – at 200 mio. kr. kunne bruges på måder, der også forbedrede den sociale udvikling i Tingbjerg, som ikke var en vejbro?

Ministeren.

Hvis man har 200 mio. kr. på et pengetræ, kan man jo altid bruge dem til noget positivt, herunder boligsocialt arbejde. Men det ændrer jo ikke den grundlæggende struktur, som er problemet i området, nemlig at området er isoleret fra resten af byen. Så kan man jo lave nok så mange boligsociale projekter – det har der i øvrigt også været igennem rigtig mange år i Tingbjerg – men det ændrer jo bare ikke det fundamentale problem, at Tingbjerg er, ligesom Vollsmose i øvrigt, isoleret fra resten af byen. Det her er jo ikke Mjølnerparken, som ligger midt inde på Nørrebro, og hvor man ligger bynært og urbant. Det er jo lige præcis noget, hvor man ligger isoleret, og derfor er det selvfølgelig også anlægsinvesteringer, der skal til for at forandre på den rigtige struktur i stedet for at blive ved med at lave lappeløsninger. Jeg glæder mig rigtig meget til at få et meget mere sammenhængende byområde i Brønshøj.

Næste korte bemærkning er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Vi har jo med sager at gøre, hvor spørgsmålet er, hvad en kommune skal gøre, når man ligesom står over for, at der er en lovgivning, som pålægger kommunen at lave en afviklingsplan for boligområdet. Der har jeg jo set flere eksempler på, at man virkelig forsøger at sno sig for at forhindre, at der er gode boliger, der skal rives ned. Jeg synes godt nok, at ministeren, når ministeren refererer til, at det skulle være en af de bedste love i Danmark, er en stemme fra fortiden. Så har vi så her med en anlægslov at gøre, hvor man meget klart definerer, hvad det er for en vejføring med den her betonbro på 36 m med tre fag. Men noget, der måske også kunne være væsentligt at definere, er jo, hvor hurtigt man må køre på den her vej. Det har da meget at sige for området. Er det 30 km/t.? Vi er jo nede i noget, hvor der i anlægsloven her nærmest står, hvad det er for nogle fliser, der skal være på fortovet, men jeg har ikke rigtig kunnet se, hvad det er for en vej. Man kunne selvfølgelig have en mindre gene, hvis det var sådan, at man kun måtte køre meget langsomt på den vej ind i området. Det kunne måske afbøde nogle ting. Er det noget, man har gjort sig overvejelser om i de her processer, hvor man åbenbart har været meget forhippet fra ministeriets side på at få en bestemt vej?

Ministeren.

Nej, det er det ikke. Det, der undrer mig – ret meget, faktisk – ved det, der bliver sagt her, er, at Enhedslisten seriøst vil påstå, at Vollsmose og Gellerup og i øvrigt Tingbjerg er blevet værre steder, efter vi har vedtaget parallelsamfundsaftalen, som har startet de byudviklingsprojekter. Nu har jeg ellers hr. Søren Egge Rasmussen mistænkt for med ret jævne mellemrum at være i f.eks. Gellerup, og jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvis det skulle være beskrivelsen.

Spørgeren.

Jeg siger, det er en dårlig lovgivning, fordi man har været i gang med gode processer. Det kan man jo også se her med Tingbjerg. De har levet op til kravene, sådan at de sådan set ikke længere er på den her ghettoliste. Men fordi de har været på ghettolisten et forkert år, skal de lave den her afviklingsplan eller udviklingsplan, og så skal de reducere antallet af familieboliger. Så opstår der så nogle familieboliger, som er private familieboliger, lige ved siden af. Jeg synes, det er en kunstig lovgivning, og det er det, som jeg sådan set opponerer imod. Jeg er stadig væk imod den her ghettolovgivning, og det er det, jeg forsøger at sige klart.

Ministeren.

Jeg synes måske bare, det er lidt friskt at kalde noget for en afviklingsplan. Det er jo derfor, mit spørgsmål er sådan, som det er. For en afviklings plan ville vel betyde, at noget var blevet ringere end i dag, eller at noget slet ikke er der længere. Altså, min opfattelse er, at det helt utvetydigt i de fire områder, jeg kender bedst, er blevet bedre. På den måde kan det godt være, at man indledningsvis var imod det, men hvis det nu viser sig at virke alligevel, er det alligevel noget friskt at blive ved med at holde fast i modstanden. En lovgivning er vel kun dårlig, hvis den sætter en dårlig udvikling i gang? Det kan man vel ikke decideret sige har været tilfældet her?

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til social- og boligministeren. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak, hr. formand. Vi står her med et lovforslag, som er til for de mennesker, som står på venteliste eller er matchet med et muligt barn, altså mennesker, som ønsker at adoptere. Der giver vi nu mulighed for, at loven kan laves sådan, at en anden myndighed end den oprindelige, nemlig DIA, kan foretage det myndighedsrettede. Altså, i virkeligheden handler det her jo om, at der i Danmark er en myndighed, hvis myndighed vi har givet væk. Den enhed, en frivillig organisation, har været udfordret på at foretage det her, og de har faktisk ikke længere været i stand til det. Det gør, at i forhold til de mennesker, som står på venteliste til at adoptere – nogle er endda matchet – er det simpelt hen ikke teknisk muligt at afslutte dem. Med det her lovforslag giver vi myndighed til nogle andre, nemlig Ankestyrelsen, for at vi kan undersøge og overveje, om de mennesker, som står på ventelisten, skal have muligheden. Så det her er i virkeligheden et ret teknisk lovforslag på den måde. Når det også bliver lidt svært, er det jo, fordi adoptioner har fyldt rigtig meget i diskussionerne, fordi det at danne familie er betydningsfuldt og væsentligt for folk, og fordi vi har en historie, som også gør, at vi er nødt til at tænke os om. I det hele taget er det væsentligt og vigtigt, at adoptionsdebatten er nuanceret. Men med det her lovforslag er det altså vigtigt, at vi både tager hensyn til børnene og forældrene. Vi giver altså muligheden for, at de verserende sager, som nu ligger hos DIA, kan blive behandlet. Derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig op om forslaget.

Så er der en kort bemærkning til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren for talen. Men det her handler jo om, at man vil skabe en lovhjemmel til social- og boligministeren, så ministeren kan give Ankestyrelsen tilladelse til at virke som adoptionsformidlende organisation og dermed varetage de opgaver, som DIA varetager i dag. Altså, den vil blive anvendt, i tilfælde af at DIA ikke længere kan eller vil varetage opgaverne på betryggende vis. Derfor bliver jeg nødt til at stille ordføreren et spørgsmål om noget, som jeg har haft svært ved at læse mig frem til, men det kan være, at ordføreren ved det. I dag er det jo sådan, at Ankestyrelsen også fører tilsyn med DIA, men hvem skal egentlig føre tilsyn med Ankestyrelsen, såfremt de kommer til at overtage de her opgaver?

Ordføreren.

Altså, vi har jo rigtig mange myndighedsopgaver, hvor der ikke er noget eksternt tilsyn på den måde. Vi har jo haft den her drøftelse før om, hvordan det er, vi forholder os i forhold til Ankestyrelsen, men jeg hører egentlig, og der må ordføreren rette mig, at det mere handler om, hvorvidt Socialdemokratiet tænker, at det ligger godt i Ankestyrelsen, og om vi er trygge ved det. Og det er vi.

Spørgeren.

Der har jo været diskussion omkring Ankestyrelsen, og der har også været en medarbejder, der har stået frem omkring Ankestyrelsens sagsbehandling, og så er mit spørgsmål bare: Hvis og såfremt vi kommer dertil, at ministeren skal give bemyndigelse til, at Ankestyrelsen skal føre de her sager og afslutte de her adoptioner, hvem fører så tilsyn med Ankestyrelsen? Det er det, spørgsmålet går på.

Ordføreren.

Jamen der er jo ikke på den måde noget tilsyn med Ankestyrelsen.

Den næste korte bemærkning er til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Så må det næste spørgsmål helt naturligt være: Hvordan i alverden kan I tillade det med de stribevis af sager, vi har været vidne til, og som er blevet beskrevet i pressen, og hvor tilsynet jo også i forvejen har svigtet? Nu er der intet tilsyn. Hvordan i alverden kan Socialdemokratiet stå inde for, at man nu foretager adoptioner uden tilsyn?

Ordføreren.

Altså, det, vi behandler her, er, at vi giver myndighed til, at man kan gennemgå sagerne, og det synes jeg faktisk er helt ret og rimeligt. Hele diskussionen om, hvorvidt vi skal have internationale adoptioner, synes jeg overhovedet ikke hører hjemme i forbindelse med det her lovforslag. Der synes jeg, at det, ordføreren rejser, er helt skævt. Jeg synes, det er en forfærdelig sag, at der står så forholdsvis mange mennesker, der faktisk ikke helt har vidst, hvad de skulle, fordi der er en ekstern organisation, som ikke har kunnet løse opgaven. Vi giver her lovhjemmel til, at den kan blive løst, og det synes jeg er fornuftigt.

Spørgeren.

Det er jo rigtigt, at der har været problemer med en ekstern organisation, men der har jo også været problemer med tilsynet, som jo altså foretages af Ankestyrelsen, som man nu gør til et adoptionsformidlende bureau. Man kan da ikke have tillid til det, når det foregår på den måde og så fuldstændig uden, at der føres tilsyn med det.

Ordføreren.

Altså, jeg synes faktisk, at den tilgang, som spørgeren har til det her, er skæv. Jeg synes, at det her handler om de mennesker, som står på ventelisten. Det handler om, at vi skal gennemgå sagerne, så godt vi kan, for at se, om der kan være et match. Det er jo det, vi giver lovhjemmel til. Hvis der ikke er det, så må det jo være sådan, men vi giver lovhjemmel til det, og det synes vi er fornuftigt.

Næste korte bemærkning er til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, og tak for talen. Jeg tror, vi alle sammen er utrolig påvirkede af alle de forfærdelige sager, der har været med f.eks. børnehandel osv., så det er svært at have tillid til en institution, og det gælder også Ankestyrelsen. De sager, som kan komme i spil her, er dem, der er på ventelisten, og vil ordføreren lige opdatere mig og alle andre på, hvor mange der står der, og hvad det helt konkret betyder at være på ventelisten?

Ordføreren.

Det tal, jeg har fået oplyst, er omkring 50. Jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvad der menes med at være på venteliste. Det, vi giver myndighed til her, er, at man kan overføre den kompetence, som DIA havde, til Ankestyrelsen, sådan at man kan gennemgå sagerne og se, om man kan lave et match, og se, om man kan gennemføre en adoption, med den klare opmærksomhed, der skal være på, at det skal gøres ordentligt, og at der også er et match – og så få det gennemført. Ordføreren har helt ret i, at det her er noget, som har påvirket os alle, men jeg synes bare også, det her er en konkret situation, og vi skal ikke træffe beslutninger om fremtiden ud fra den her konkrete situation. Det skal vi gøre i god ro og orden, men vi er også nødt til at håndtere den virkelighed, der er her og nu.

Spørgeren.

Jeg kan bare ikke lade være med at være nervøs ved de der 50 sager, for har vi styr på de lande, hvor de adopterede skal komme fra? Det er jo ikke lykkedes foreløbig helt frem til i dag at sikre, at vi har det. Er det så nogle andre, som ikke er vant til at forhandle de netværk, altså Ankestyrelsen, som så skal til at overtage en opgave fra nogen, som jo mildest talt ser ud til ikke at have løst den særlig godt? Hvordan skal det kvalitetssikres?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at ordføreren har nogle væsentlige pointer, for historisk er der også en fælles forståelse af det. Det er også bare vigtigt at sige, at de mennesker, der står på den her venteliste, skal vi også håndtere, og så skal vi gøre alt det, vi kan for at få det til at lykkes. Og hvis vi ikke kan det, kan det ikke lykkes, og hvis vi kan, så kan det lykkes.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er fru Heidi Bank, Venstre.

Tak for det. Jeg er i dag vikar for Venstres socialordfører, Linea Søgaard-Lidell. Vi står her med en kompleks og følsom udfordring, der er kommet, i forbindelse med at DIA har annonceret et stop for deres adoptionsformidlende aktiviteter. Det har efterladt mange i en usikker situation, både familier på ventelisten til at adoptere og adopterede, som ønsker indsigt i egen sag. Siden DIA lukkede ned, har der været en intens søgning efter løsninger, der kan støtte både de familier, der allerede står på venteliste, og dem, som allerede har gennemført adoptioner og søger efter postadoptionsstøtte. Lige nu er det ved at blive afdækket, om DIA kan og vil løfte opgaverne, indtil der er fundet en politisk løsning på fremtidens internationale adoption i Danmark. Hvis de ikke kan det, er der behov for et sikkerhedsnet, som kan rulles ud hurtigt. Lovforslaget her skal derfor give social- og boligministeren den nødvendige bemyndigelse til at fastsætte, at Ankestyrelsen kan virke som adoptionsformidlende virksomhed og altså overtage de vigtige funktioner, som DIA varetager i dag, hvis det bliver nødvendigt. Det er godt, at vi skaber den hjemmel, så vi ikke står handlingslammede tilbage, hvis situationen skulle opstå. Det her er et sikkerhedsnet og ikke en løsning for fremtidens rammer for international adoption. Det vigtigste for Venstre lige nu er, at vi kan hjælpe de familier, som lige nu står på ventelisten, eller som er blevet matchet med et barn, så alle kan komme godt videre. Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

I det her lovforslag vil man jo også fastsætte nogle gebyrer, som Ankestyrelsen kan opkræve i forbindelse med de her adoptioner. Vi ved jo fra alle de sager, som har vist sig at indeholde ikkelovlige ting, at de her gebyrer i høj grad har været medvirkende til, at vi har skabt nogle meget uheldige incitamenter til faktisk at støtte børnehøstere osv. Er ordføreren ikke enig i, at gebyrer kan være medvirkende til, at vi netop ikke sikrer, at de her børn ikke er handlede, eller at der ikke er foregået korruption?

Ordføreren.