Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om at vilkårene for borgere med handicap står til at blive forringede med handicapaftalen af 2. maj 2024.
- Fremsat 3. maj 2024
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Er ministeren enig i, at regeringen kunne have undgået den situation, at vilkårene for borgere med handicap nu står til at blive forringet med handicapaftalen af 2. maj 2024, så der i stedet kan blive flere ressourcer til de andre velfærdsområder, hvis ikke regeringen havde prioriteret at sænke skatten til velhavende danskere, men i stedet for samlet set havde prioriteret penge til velfærd?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 913: Om at vilkårene for borgere med handicap står til at blive forringede med handicapaftalen af 2. maj 2024. onsdag den 8. maj 2024 · Møde 91
Trine Pertou Mach (EL) Ordfører
Tak for det. Og spørgsmålet lyder: Er ministeren enig i, at regeringen kunne have undgået den situation, at vilkårene for borgere med handicap nu står til at blive forringet med handicapaftalen af 2. maj 2024, så der i stedet kan blive flere ressourcer til andre velfærdsområder, hvis ikke regeringen havde prioriteret at sænke skatten til velhavende danskere, men i stedet for samlet set havde prioriteret penge til velfærd?
Nicolai Wammen Minister
Tak for det. Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at sige, at regeringen prioriterer velfærd højt, og alene i 2024 har regeringen prioriteret ca. 2 mia. kr. ekstra til kommunal velfærd, og det er et betydeligt løft af de økonomiske rammer. Det kommer oven i en årrække med økonomiaftaler. I den tid, jeg har været finansminister, har det hvert år været sådan, at når der lykkeligvis kom flere ældre og børn, er pengene også fulgt med. Og det er jo et udtryk for, at det her er noget, som vi ...