Møde i salen

Mødet er åbnet.

De punkter, som er opført som nr. 3-12 på dagsordenen, kan kun med Tingets samtykke behandles i dette møde. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg samtykket som givet. Det er givet.

Til disse valg er der anmeldt følgende valggrupper: en gruppe på 93 medlemmer: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin; en gruppe på 49 medlemmer: Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Mette Thiesen (UFG); og en gruppe på 37 medlemmer: Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Der foreligger indstilling fra grupperne om disse valg. Navnene på de valgte kan findes på Folketingets hjemmeside og på www.folketingstidende.dk (jf. nedenfor). Samtidig er der fra grupperne fremkommet forslag om valg af formand og næstformand. Der er kun bragt én i forslag til hver af disse poster, og navnene er optaget i Folketingstidende.

[Valg af 29 medlemmer til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven.

Valgt blev:

1 Thomas Jensen (S) 2 Anders Kronborg (S) 3 Anne Paulin (S) 4 Birgitte Vind (S) 5 Leif Lahn Jensen (S) 6 Jens Joel (S) 7 Kasper Sand Kjær (S) 8 Malte Larsen (S) 9 Annette Lind (S) 10 Kim Valentin (V) 11 Preben Bang Henriksen (V) 12 Christoffer Aagaard Melson (V) 13 Morten Dahlin (V) 14 Mohammad Rona (M) 15 Monika Rubin (M) 16 Hans Kristian Skibby (DD) 17 Dennis Flydtkjær (DD) 18 Steffen W. Frølund (LA) 19 Steffen Larsen (LA) 20 Helle Bonnesen (KF) 21 Rasmus Jarlov (KF) 22 Lars Boje Mathiesen (NB) 23 Peter Kofod (DF) 24 Lisbeth Bech-Nielsen (SF) 25 Karsten Hønge (SF) 26 Sigurd Agersnap (SF) 27 Pelle Dragsted (EL) 28 Samira Nawa (RV) 29 Christina Olumeko (ALT)

Formand: Anne Paulin (S) Næstformand: Kim Valentin (V)

Valg af 29 medlemmer til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og forskellige andre love.

Valgt blev:

1 Jens Joel (S) 2 Anders Kronborg (S) 3 Kasper Sand Kjær (S) 4 Camilla Fabricius (S) 5 Bjarne Laustsen (S) 6 Annette Lind (S) 7 Kasper Roug (S) 8 Mogens Jensen (S) 9 Leif Lahn Jensen (S) 10 Hans Andersen (V) 11 Anni Matthiesen (V) 12 Peter Juel-Jensen (V) 13 Michael Aastrup Jensen (V) 14 Henrik Frandsen (M) 15 Monika Rubin (M) 16 Karina Adsbøl (DD) 17 Marlene Harpsøe (DD) 18 Helena Artmann Andresen (LA) 19 Sandra Elisabeth Skalvig (LA) 20 Helle Bonnesen (KF) 21 Rasmus Jarlov (KF) 22 Mikkel Bjørn (NB) 23 Alex Ahrendtsen (DF) 24 Karsten Hønge (SF) 25 Charlotte Broman Mølbæk (SF) 26 Astrid Carøe (SF) 27 Victoria Velasquez (EL) 28 Lotte Rod (RV) 29 Christina Olumeko (ALT)

Formand: Anders Kronborg (S) Næstformand: Michael Aastrup Jensen (V)

Valg af 29 medlemmer til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden.

Valgt blev:

1 Malte Larsen (S) 2 Anders Kronborg (S) 3 Birgitte Vind (S) 4 Camilla Fabricius (S) 5 Kasper Roug (S) 6 Rasmus Stoklund (S) 7 Thomas Jensen (S) 8 Benny Engelbrecht (S) 9 Annette Lind (S) 10 Torsten Schack Pedersen (V) 11 Kim Valentin (V) 12 Linea Søgaard-Lidell (V) 13 Lars Christian Lilleholt (V) 14 Henrik Frandsen (M) 15 Monika Rubin (M) 16 Betina Kastbjerg (DD) 17 Dennis Flydtkjær (DD) 18 Lars-Christian Brask (LA) 19 Steffen W. Frølund (LA) 20 Mona Juul (KF) 21 Niels Flemming Hansen (KF) 22 Kim Edberg Andersen (NB) 23 Alex Ahrendtsen (DF) 24 Lisbeth Bech-Nielsen (SF) 25 Karsten Filsø (SF) 26 Sigurd Agersnap (SF) 27 Søren Egge Rasmussen (EL) 28 Katrine Robsøe (RV) 29 Sascha Faxe (ALT)

Formand: Lars Christian Lilleholt (V) Næstformand: Kasper Roug (S)

Valg af 29 medlemmer til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning.

Valgt blev:

1 Anne Paulin (S) 2 Anders Kronborg (S) 3 Bjarne Laustsen (S) 4 Ida Auken (S) 5 Jens Joel (S) 6 Kasper Roug (S) 7 Malte Larsen (S) 8 Per Husted (S) 9 Annette Lind (S) 10 Kim Valentin (V) 11 Torsten Schack Pedersen (V) 12 Linea Søgaard-Lidell (V) 13 Lars Christian Lilleholt (V) 14 Henrik Frandsen (M) 15 Monika Rubin (M) 16 Lise Bech (DD) 17 Kenneth Fredslund Petersen (DD) 18 Steffen W. Frølund (LA) 19 Carsten Bach (LA) 20 Mona Juul (KF) 21 Niels Flemming Hansen (KF) 22 Peter Seier Christensen (NB) 23 Nick Zimmermann (DF) 24 Karsten Filsø (SF) 25 Lisbeth Bech-Nielsen (SF) 26 Marianne Bigum (SF) 27 Søren Egge Rasmussen (EL) 28 Samira Nawa (RV) 29 Theresa Scavenius (ALT)

Formand: Samira Nawa (RV) Næstformand: Kim Valentin (V)

Valg af 29 medlemmer til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Valgt blev:

1 Kasper Sand Kjær (S) 2 Anders Kronborg (S) 3 Birgitte Vind (S) 4 Ida Auken (S) 5 Leif Lahn Jensen (S) 6 Mogens Jensen (S) 7 Annette Lind (S) 8 Bjarne Laustsen (S) 9 Benny Engelbrecht (S) 10 Jan E. Jørgensen (V) 11 Hans Christian Schmidt (V) 12 Preben Bang Henriksen (V) 13 Morten Dahlin (V) 14 Henrik Frandsen (M) 15 Monika Rubin (M) 16 Søren Espersen (DD) 17 Peter Skaarup (DD) 18 Katrine Daugaard (LA) 19 Sólbjørg Jakobsen (LA) 20 Per Larsen (KF) 21 Mai Mercado (KF) 22 Mikkel Bjørn (NB) 23 Pia Kjærsgaard (DF) 24 Charlotte Broman Mølbæk (SF) 25 Theresa Berg Andersen (SF) 26 Sofie Lippert (SF) 27 Søren Søndergaard (EL) 28 Zenia Stampe (RV) 29 Franciska Rosenkilde (ALT)

Formand: Hans Christian Schmidt (V) Næstformand: Mogens Jensen (S)

Valg af 29 medlemmer til Udvalget vedrørende forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Valgt blev:

1 Malte Larsen (S) 2 Anders Kronborg (S) 3 Anne Paulin (S) 4 Bjarne Laustsen (S) 5 Camilla Fabricius (S) 6 Kasper Roug (S) 7 Mette Gjerskov (S) 8 Annette Lind (S) 9 Benny Engelbrecht (S) 10 Erling Bonnesen (V) 11 Mads Fuglede (V) 12 Peter Juel-Jensen (V) 13 Michael Aastrup Jensen (V) 14 Henrik Frandsen (M) 15 Monika Rubin (M) 16 Hans Kristian Skibby (DD) 17 Kristian Bøgsted (DD) 18 Carsten Bach (LA) 19 Alexander Ryle (LA) 20 Per Larsen (KF) 21 Brigitte Klintskov Jerkel (KF) 22 Kim Edberg Andersen (NB) 23 Nick Zimmermann (DF) 24 Anne Valentina Berthelsen (SF) 25 Karsten Filsø (SF) 26 Marianne Bigum (SF) 27 Søren Egge Rasmussen (EL) 28 Christian Friis Bach (RV) 29 Franciska Rosenkilde (ALT)

Formand: Mads Fuglede (V) Næstformand: Kasper Roug (S)

Valg af 29 medlemmer til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort.

Valgt blev:

1 Camilla Fabricius (S) 2 Birgitte Vind (S) 3 Leif Lahn Jensen (S) 4 Malte Larsen (S) 5 Astrid Krag (S) 6 Annette Lind (S) 7 Rasmus Stoklund (S) 8 Bjarne Laustsen (S) 9 Benny Engelbrecht (S) 10 Anni Matthiesen (V) 11 Jan E. Jørgensen (V) 12 Hans Andersen (V) 13 Christoffer Aagaard Melson (V) 14 Nanna W. Gotfredsen (M) 15 Monika Rubin (M) 16 Marlene Harpsøe (DD) 17 Karina Adsbøl (DD) 18 Katrine Daugaard (LA) 19 Alexander Ryle (LA) 20 Per Larsen (KF) 21 Brigitte Klintskov Jerkel (KF) 22 Kim Edberg Andersen (NB) 23 Nick Zimmermann (DF) 24 Theresa Berg Andersen (SF) 25 Kirsten Normann Andersen (SF) 26 Charlotte Broman Mølbæk (SF) 27 Victoria Velasquez (EL) 28 Katrine Robsøe (RV) 29 Torsten Gejl (ALT)

Formand: Anni Matthiesen (V)]

Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Benny Engelbrecht for Socialdemokratiet.

Tak, formand. Jeg skal gøre det kort. Det er jo således, at det følger af grundlovens § 45, at regeringen skal fremsætte et forslag til en midlertidig bevillingslov, såfremt behandlingen af finanslovsforslaget ikke kan ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, og som det også fremgår af forslaget, er det jo et meget kort bemyndigelsesforslag, der sikrer, at der kan foretages bevillinger, indtil en finanslov kan forhandles. Derfor er der heller ikke så meget at sige til dette forslag – det er der jo traditionelt ikke ved den slags forhandlinger; det var der heller ikke, da den midlertidige bevillingslov for 2012 blev behandlet. Derfor skal jeg blot meddele, at Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak for det. Vi har nogle korte bemærkninger. Den første korte bemærkning er fra Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordet. Vi har fået et svar om, at der næste år kommer til at være endnu flere børn, som får brug for det midlertidige børnetilskud, som I nu i regeringen har valgt at fjerne. Regeringen siger, at man i stedet for vil lave en pulje, men det er uvist, hvornår folk får pengene, hvem der får pengene, og hvor mange. Statsministeren har i et interview sagt, at de fleste af dem, der får dem i dag, kan regne med at få de penge, sådan at de står tilbage og – regner man med – rent faktisk ikke kommer til at miste nogen penge. Det blev gentaget af en ordfører fra Socialdemokratiet i går. Derfor vil jeg gerne spørge – og høre her fra talerstolen – om det, som statsministeren og ordføreren har sagt, er rigtigt, nemlig at de børn, som lige nu står til at miste deres tilskud, ikke skal være bange for at miste det, for de kommer til at få det beløb, som de har regnet med.

Ordføreren.

Det er jo normalt sådan, at når vi debatterer i Folketingssalen, debatterer vi det forslag, som foreligger. Det forslag, som foreligger, er en midlertidig bevillingslov, som er af rent teknisk karakter. Derfor ville det være naturligt, hvis man havde haft en traditionel finanslovsdebat, at man tog en mere bred diskussion. Derfor vil jeg også opfatte det som værende helt naturligt, at man tager den debat, når vi når frem til forhandlingerne om den ordinære finanslov, hvilket må forventes at blive i begyndelsen af det nye år.

Spørgeren.

Det kommer ikke bag på mig, at Socialdemokratiet gemmer sig bag formalia og udenomssnak. Det har vi jo været vidne til før. Men jeg synes faktisk, det er ret uretfærdigt over for de her børnefamilier, der står til at miste de penge, som de skulle have for at kunne have et minimumsbudget – og det var før inflationen. Nu er der buldrende inflation, der er stigende priser, som klart gør, at de ikke får mulighed for at betale deres regninger. Selvfølgelig kommer præcis de samme mennesker ikke til at kunne få præcis det samme beløb. Det er jo helt åbenlyst, at der kommer til at være færre, når man fjerner det som en rettighed og der derudover skal være udgifter til administration. Så skylder man ikke en smule ærlighed over for de her mennesker? Er det sådan, at den her regering kommer til at skubbe tusindvis af børn under fattigdomsgrænsen?

Så er det ordføreren.

Det er som sagt et emne, som det er fuldstændig relevant at tage op der, hvor det skal debatteres. Det handler ikke om det foreliggende lovforslag.

Den næste spørger er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Det kan godt være, at ordføreren mener det. Men vi er her jo i dag for at vedtage en midlertidig bevillingslov, som erstatter den finanslov, som egentlig skulle have været tredjebehandlet og vedtaget i den her tid. Den finanslov skulle have permanentgjort eller fortsat det midlertidige børnetilskud i 2023 som aftalt mellem Socialdemokraterne og et flertal i Folketinget før sommer – et flertal, som i øvrigt stadig væk eksisterer her i Folketinget. Det er lidt trættende efterhånden, at Socialdemokraterne, hver gang vi diskuterer det her spørgsmål, finder på teknisk udenomssnak i stedet for at forholde sig til det problem, som vi står med, nemlig at tusindvis af børn nu skal kastes ud i endnu dybere fattigdom. Så jeg synes, at ordføreren skal besvare det spørgsmål, som min kollega fru Victoria Velasquez netop kom med: Kan de her børnefamilier regne med at få samme beløb udbetalt, som de har haft ret til i år?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at det er mest hensigtsmæssigt, at man under en lovbehandling forhandler det, som lovforslaget handler om. Så hvis der er spørgsmål omkring §§ 1 og 2 i den midlertidige bevillingslov, så svarer jeg naturligvis gerne på det.

Spørgeren.

Jamen nu er det ikke så mange chancer, som hverken medlemmerne af det her Ting eller befolkningen har haft for at få regeringen til at forholde sig til nogle af de svigt, som ligger i den regeringsaftale, der er lavet, herunder at man er løbet fra et forlig og en aftale, som et flertal i Folketinget vedtog efter lange forhandlinger lige før sommerferien, som handlede om at skabe bare en lille smule mere tryghed for nogle af de allerfattigste familier. Det behov er ikke blevet mindre siden. Derfor skylder ordføreren, Socialdemokratiet og regeringen et svar til de her familier.

Ordføreren.

Hr. Pelle Dragsted er jo en meget erfaren politiker og er desuden dybt inde i statsret. Derfor ved hr. Pelle Dragsted jo også godt, at der er mange muligheder for at stille regeringen spørgsmål, enten via udvalgsspørgsmål, via § 20-spørgsmål, ved at få ministeren i salen, ved at indkalde til samråd eller alle mulige andre ting. Og det er altså heller ikke usædvanligt, at når man har en lovbehandling, så er det det lovforslag , man forholder sig til i en debat. Så jeg svarer gerne på spørgsmål omkring det lovforslag, der er her.

Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg må sige, at jeg er enig med mine kolleger fra Enhedslisten. Jeg synes, at Socialdemokratiets ordfører gemmer sig bag formalia. Når vi bruger anledningen i dag, er det jo, fordi det her har en hastende karakter. Altså, der er en lang række fattige børnefamilier, som overhovedet ikke har råd til at holde jul, og som med den buldrende inflation også bliver nødt til at skære ned på helt basale ting, man har brug for i dagligdagen: Man skruer ikke op for varmen i radiatoren, og man tænker over, hvad man køber henne ved købmanden. Og alligevel har regeringen og Socialdemokratiet valgt ikke at prioritere det her. Til gengæld har man i forgårs fremsat en hel stribe omfattende lovforslag, men der blev ikke plads til inflationshjælp til de fattigste børnefamilier eller til det her midlertidige børnetilskud.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der i regeringsgrundlaget er en passus om en hastende inflationshjælp, som skal behandles i det nye år. Det handler det foreliggende lovforslag ikke om.

Spørgeren.

I dag skal vi behandle et forslag til bevillingslov, hvor man kunne have valgt at tage det her med, fordi man siger, at det her simpelt hen har så hastende karakter. Det er så alvorligt for de mennesker, det går ud over. Der er tale om en opfølgning på en aftale, som vi lavede og brugte lang tid på at forhandle om i foråret, og alligevel har man ikke fundet plads til det, men jeg skal bl.a. på talerstolen i dag i forbindelse med en lang række lovforslag, som man tilsyneladende i den nye regering godt kunne finde plads og tid til.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at der ikke har været mulighed for at forhandle en samlet finanslov, og det er præcis også derfor, at regeringen har fremsat en midlertidig bevillingslov. Det er i overensstemmelse med, hvad man gjorde den 15. november 2011, da et forslag til den midlertidige bevillingslov for 2012 blev fremsat. Det var i øvrigt på et tidspunkt, hvor spørgerens parti var en del af regeringen.

Så er det fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Vi bliver nødt til at blive ved med at spørge, for formålet med den her lovgivning er jo – med tidligere sprogbrug – statshusholdningens uforstyrrede førelse. Og det, der er tale om, er altså, at der er nogle ting, der udløber den 31. december. Det vil sige, at der er truffet nogle politiske valg, når man vælger at tage nogle bestemte ting frem og lader andre ting ligge – og der kommer det her spørgsmål som et af de mest centrale, og derfor vil jeg spørge, om ordføreren er medvidende om, at der er truffet nogle politiske valg, inden man fremlagde den her bevillingslov.

Ordføreren.

Som det fremgår af bevillingsloven, som er meget kort, så skal det være sådan, at regeringen bemyndiges til at opkræve lovhjemlede skatter og statens øvrige indtægter, og at regeringen bemyndiges til i samme tidsrum at afholde de udgifter, der er nødvendige for at opretholde og videreføre ministeriers, styrelsers og øvrige statslige institutioners og virksomheders drift samt andre foranstaltninger iværksat med hjemmel i lov, tidligere bevillingslov eller given bevilling i øvrigt – og det er det. Så det er altså en generel bemyndigelseslov.

Spørgeren.

Men vil ministeren acceptere, at der er tale om nogle politiske valg af, hvad man tager med og ikke tager med i den her videreførelseslov?

Vi kan spørge ministeren senere. Nu er det ordføreren, der svarer. Værsgo til ordføreren.

Tak, og tak for tilliden; men som sagt er dette jo alene en ramme for den bemyndigelse, der gives til ministre. Og hvad der så i øvrigt måtte være det konkrete indhold, må man jo altså så ind og adressere i forhold til det enkelte ressort.

Så er den næste spørger hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Det er sikkert korrekt, at man kan gøre det på den her fedtede måde, altså at man tager den her bevillingslov og minimerer den til det absolut laveste. Man kunne også vælge at føre politik med hjertet. Nu har man jo lavet nogle prioriteringer i dag. Man har valgt at prioritere, at landbrugsstøtten skal behandles inden jul. Penge til at kunne støtte en CO 2 -lagring i Danmark og til udvikling af en brintinfrastruktur har man prioriteret at vi skal finde inden jul. Så kunne man vel også nå at prioritere, at 25.000 børn kunne få et værdigt liv næste år på samme niveau, som de har haft i 2022, uden at deres forældre ikke skal bekymre sig voldsomt om, hvordan deres økonomi hænger sammen i det kommende år. Altså, det er et spørgsmål om politisk vilje – og den vilje har Socialdemokratiet så ikke, og det synes jeg er dybt skuffende. Så kan ordføreren ikke se, at det her ikke bare er et spørgsmål om, at en lov skal være så teknisk som muligt; man kunne sådan set godt i forlængelse af den have vedtaget andre ting som landbrugsstøtten.

Ordføreren.

Jeg kan konstatere, at da den daværende regering i november 2011 fremsatte et forslag til midlertidig bevillingslov halvanden måned før årets udløb, lignede det det forslag af teknisk karakter, der ligger her – og mig bekendt tog Enhedslisten ikke ordet under den daværende behandling.

Spørgeren.

Det er sikkert historisk rigtigt. Nu er vi så bare i en situation, hvor en række partier, som var det parlamentariske grundlag for den tidligere regering, har en klar aftale. Det er en aftale, som er på vej til at blive brudt, og der er et lovforslag, som bliver anden- og tredjebehandlet her på torsdag. Men man kunne jo sådan set også frivilligt have valgt at tage det med i et appendiks til den her bevillingslov og sige, at her er der et særligt problem, som vi gerne vil løse, ligesom man forsøger at løse, at man kan udbetale landbrugsstøtte efter nytår.

Ordføreren.

Som ordføreren så rigtigt siger, er det jo et spørgsmål, som behandles her i Folketingssalen – også inden årets udløb – og som ikke omhandles af det foreliggende lovforslag.

Så siger vi tak til ordføreren, og den næste ordfører, der ønsker ordet, er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Vi skal jo egentlig – i anførselstegn – bare behandle et forslag til en bevillingslov i dag, for riget skal teknisk set skal have en finanslov, så de nødvendige udgifter kan blive afholdt. Men når jeg går på talerstolen med et budskab til regeringen, er det jo, fordi vi står i en alarmerende situation, der har hastende karakter. Vi havde i forvejen en lang række meget fattige børnefamilier i det her land, som vi før sommerferien brugte rigtig mange timer inklusive nætter på at forhandle en løsning for, så i hvert fald nogle af dem kunne få lidt mere til dagen og vejen. Den aftale er Socialdemokratiet løbet fra. De havde muligheden for at stemme den igennem her i Folketingssalen. Nu er der en ny regeringskonstellation, som tilsyneladende ikke synes, at et forslag om at skulle have et liv, hvor man ikke skal vælge mellem mad og medicin, er noget, der har hastende karakter. Til gengæld er der blevet fremsat en lang række andre lovforslag, som vi skal hastebehandle her i Folketinget: lovforslag om landbrugsstøtte, CO 2 -lagring, investorfradrag og lignende. Det er alt sammen udmærket, men det er trods alt ikke på niveau med det, at vi har nogle familier i det her land, som bliver sat ud af deres hjem, fordi de simpelt hen ikke kan betale deres regninger, og som i forvejen ikke havde en økonomi, der levede op til et almindeligt basisbudget som defineret af ROCKWOOL Fonden, og som med en galoperende inflation på ingen måde længere har til dagen og vejen. Det tror jeg at de fleste af os egentlig, hvis vi tænker godt efter, ville synes var den mest hastende sag, vi havde med at gøre, altså at sikre en lille smule til de her børn, som lever i familier, hvor økonomien fuldstændig er ramlet sammen. Det synes jeg er en oplagt ting at diskutere, når vi taler om en teknisk bevillingslov. Man kan med Socialdemokratiets ordførers ord sige, at det bare er en sag, vi skal have ekspederet, og så skal vi helst ikke tale om politik. Men vi vil gerne tale om politik her fra talerstolen og i det her Folketing, og vi har kun den her ene mulighed, for lige om lidt går vi på juleferie. Og når det er sagt, har vi kun den her ene sag. Regeringen har sagt, at den vil komme med et forslag i januar. Vi ved alle sammen, at det her Folketing trods alt ikke arbejder så hurtigt, specielt ikke når det drejer sig om fattige børn, så derfor kommer der til at gå rigtig lang tid, før de her mennesker bare får en flig af den hjælp, som vi for meget lang tid siden har lovet dem, og som de har regnet med. Ud over det skal det ikke være en ret ikke at leve i absolut nød. Nej, man skal gå ned på kommunekontoret med hatten i hånden og udfylde et hav af blanketter, fordi vi elsker bureaukrati i det her Folketing. Så nu skal de her børnefamilier ned at udfylde et hav af skemaer for måske – måske – at få en lille smule af de penge, der kan gå til at købe rugbrød, medicin eller en vinterjakke. Det synes jeg simpelt hen ikke er i orden. Det er ikke værdigt. Det kunne regeringen have brugt en del af sin energi på, og vi kunne have diskuteret det i Folketingssalen i dag sammen med de mange, mange andre lovforslag, som vi hastebehandler nu. Det har man valgt ikke at gøre, og det synes jeg er en skændsel. Vi står i en absolut nødsituation, hvad angår nogle af de mest udsatte mennesker i det her land, nogle af de fattigste børn, og det synes jeg simpelt hen ikke vi kan være bekendt. Dertil har vi nogle andre hastesager, som jeg også mener burde diskuteres i forhold til det her forslag til en bevillingslov, nemlig at vores sygehuse står over for et kollaps. Vi har lavet en akutpakke, hvor der frem til 2024 skal afsættes 2 mia. kr. De penge er ikke, så vidt jeg ved, blevet afsat for 2023. Det kunne man gøre med et simpelt aktstykke. Jeg vil også mene, at det har hastende karakter, at vi sikrer, at vores sygehuse er funktionelle hen over en vinter, hvor de er maks. pressede. Så alt i alt er det nogle lidt underlige prioriteringer fra den nytiltrådte regerings side. Jeg håber, at regeringen vil genoverveje, hvordan man får de fattigste børnefamiliers penge ud til dem, så de ikke skal gå ned på kommunen med hatten i hånden. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg er ny og har misforstået systemet. Jeg vil bare benytte mig af ordførertalen senere.

Jeg har forstået det sådan, at ordet er frafaldet, og at ordføreren vil benytte sig af lejligheden i ordførertalen senere. Så er det næste spørger. Det er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren synes om, at man har taget penge fra de allerfattigste børnefamilier, nemlig det midlertidige børnetilskud, og så bagefter puttet dem over i en pulje og kaldt det inflationshjælp mod de stigende priser. Hvad mener ordføreren om, at man laver den manøvre?

Ordføreren.

For det første pynter man sig jo med lånte fjer, som om man havde fundet nogle nye penge og dermed gerne ville give inflationshjælp, man selv havde fundet penge til. For det andet er det jo også at gøre fuldstændig grin med os, der har brugt mange, mange timer på at forhandle den her aftale, som man jo en til en kunne have gennemført, hvis man ville. Man kunne endda bare have stemt for i Folketingssalen. Jeg synes måske også, at det er typisk socialdemokratisk, at man sådan skal ned på kommunen med hatten i hånden og udfylde en masse skemaer. Jeg havde måske ikke troet det med liberale partier. Det her er ikke noget, som vi af vores hjertes godhed skal give de fattigste børnefamilier. Vi har simpelt hen, da vi forhandlede i foråret, sagt, at det her er en ret. For vi vil ikke have et land, hvor man ikke kan overholde et basisbudget, altså det, som ROCKWOOL Fonden har defineret som det absolut mest nødvendige for at kunne overleve i dagens Danmark.

Spørgeren.

Derfor synes jeg også, det er grotesk, at det nærmest bliver sagt gentagne gange fra regeringens side, at man nok skal kunne få de penge, som man ellers ville have fået. For det er klart, at når der er flere om færre penge og det ikke er en rettighed, så kommer det jo til at være et mindre beløb, man får, og derudover bliver der også spist penge i forhold til administration. En anden ting, der blev sagt af statsministeren i det interview, var, at den her aftale var noget, der var lavet af taktiske årsager i forhold til differencen fra Ydelseskommissionens anbefalinger. Mener ordføreren, at det er et taktisk eller et politisk valg, at der ikke er nogen, der blev gjort fattigere, men at vi faktisk løftede alle med den kontanthjælpsaftale, vi lavede?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er taktisk eller politisk. Jeg tror egentlig også, de er ligeglade ude i de hjem, hvor de ikke synes de kan tænde for radiatoren, fordi det ville være den sidste ting, der vælter budgettet. Jeg synes bare, at i et rigt land som Danmark, hvor vi har råd til rigtig mange ting – vi har også en regering, der synes, vi har råd til at give historisk høje skattelettelser – kan man ikke tage de penge, som en gang er aftalt skal gives til dem, der har allermest behov for det.

Så siger jeg tak til ordføreren. Og den næste ordfører, der ønsker ordet, er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Det ønsker hr. Dennis Flydtkjær ikke, og så vil jeg spørge, om der er andre ordførere. Hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance er så den næste. Værsgo.

Jeg vil godt meddele, at Liberal Alliance stemmer for lovforslaget her. Det er jo ikke, fordi vi synes, at den finanslov for 2022, som nu forlænges, er god. Vi stemte imod finansloven for 2022, fordi vi syntes, den var dårlig. Men vi syntes også, der skulle afholdes folketingsvalg så tidligt som muligt, og det er jo på grund af det folketingsvalg, at vi nu står i den situation, at vi bliver nødt til have en midlertidig bevillingslov. Så den finanslov, som forlænges, var Liberal Alliance imod, men vi skal have en bevillingslov for næste år, ellers går det hele jo i stå. Så derfor stemmer vi for lovforslaget.

Tusind tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen til.

Konservative støtter naturligvis forslaget om en midlertidig bevillingslov for finansåret 2023, for vi skal naturligvis have en finanslov. Landet skal kunne fungere, og vi skal kunne opkræve skatter og afholde udgifter som nødvendigt. Det siger sig selv. Men det er vigtigt, at det her ikke bliver en sovepude, og at vi hurtigt kommer til at diskutere og vedtage en ny finanslov. Og derfor noterer vi os også med tilfredshed, at der i bemærkningerne står, at det forudsættes, at loven kun skal være gældende for en kort periode af 2023, og at der naturligvis udvises tilbageholdenhed. Det her må siges at være en nødsituation. Vi noterer os også, at det påpeges, at det er vigtigt at kunne videreføre iværksatte foranstaltninger med hjemmel i lov – med hjemmel i lov. Det er selvsagt vigtigt, og afslutningsvis vil jeg sige til de historieinteresserede, at vi jo nærmest her er på niveau med Estrup, som gennemførte provisoriske finanslove i 1877 og 1885, så som Konservative er vi altså ikke helt ukendt med fænomenet. Vi støtter forslaget.

Tusind tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Pelle Dragsted.

Tak. I dag kunne vi have tredjebehandlet et forslag til en rigtig finanslov, som tog hånd om de akutte økonomiske problemer, som mange i vores befolkning står med lige nu, med stigende priser på fødevarer, el og varme – en finanslov, som kunne hjælpe nogle af de mennesker, der er allerhårdest ramt af inflationen, og skabe ro nede i maven på nogle af de fattigste familier i det her land. I stedet for skal vi blot behandle et forslag til en såkaldt midlertidig bevillingslov uden nye initiativer, som fortsætter status quo og dermed også lader befolkningen sejle sin egen sø, og hvor bl.a. de allerfattigste børn svigtes. Det er resultatet af, at Socialdemokraterne har valgt at danne en regering med højrefløjen frem for at videreføre et samarbejde, der baserede sig på de rød-grønne partier. Så mens vores førtidspensionister og studerende, men også mange lavtlønnede lønmodtagere kæmper med regningerne, og mens mange små selvstændige nu oplever konkurser, leverer den nye regering skåltaler om bredt samarbejde og regering over midten. Men dem, der er økonomisk trængt, og dem, der oplever konkurser i deres virksomheder, kan ikke betale deres regninger med skåltaler; de får ikke råd til gaver til børnene eller børnebørnene af pompøse og selvtilfredse erklæringer – de har brug for akut hjælp. Nu kommer danskerne til at vente måneder, før der vedtages en rigtig finanslov for 2023, men ser man på regeringsgrundlaget, er der heller ikke meget at se frem til der. For vi har fået en regering, som midt i en buldrende inflationskrise er mest optaget af at varetage interesserne i samfundets absolutte økonomiske top. Direktøren, advokaten og konsulenten, der tjener 1 eller 2 mio. kr. om året, kan se frem til 10.000 kr. ned i foret. Virksomhedsarvinger skal fremover beskattes lavere af deres arv end alle andre danskere. Ekstra Bladet kunne forleden fortælle, at alene for LEGO-familiens arvinger vil særrabatten på arveskatten betyde, at de får 12,8 mia. kr. mere i lommen – 12,8 mia. kr.! Ejendomsinvestorer, herunder udenlandske kapitalfonde, skal alligevel ikke betale skat af deres ejendomsgevinster. Hvem er det så, der skal betale for de her milliardstore skatterabatter til en lille elite i toppen af vores samfund? Jo, det skal bl.a. de fattigste familier i det her land. Tusinder af fattige familier må vinke farvel til det særlige børnetilskud, som Socialdemokraterne ellers indgik en aftale om i sommer. Forlig og aftaler er åbenbart ikke noget, man skal regne med holder, når man indgår dem med Socialdemokraterne fremover. Det er de allerfattigste familier i det her land. Blandt andet er det også kommet frem nu, at det drejer sig om nogle af de ukrainske kvinder og deres børn, som har søgt hertil for at få beskyttelse – det er dem, der nu svigtes og kastes ud i øget fattigdom. De studerende skal også holde for. Der skal skæres ned på su'en og på deres uddannelser. Og så skal alle lønmodtagere vinke farvel til en forsommerfridag sammen med familien, fordi regeringspartierne som et lyn fra en klar himmel – det tror jeg godt man kan sige, for der var ikke nogen, der havde modet til at fortælle vælgerne om det inden valget – vil snuppe en helligdag fra befolkningen. Med andre ord er det, vi kan se frem til, en overførsel af milliarder af kroner fra lønmodtagerne, fra de studerende og fra de fattigste familier til den absolutte overklasse i det her land. Det er så skævt og asocialt, som det kan blive. Jeg hører regeringen tale meget om, at den vil gøre, hvad der er godt for Danmark, men det handler angiveligt om, hvad der er godt for Overdanmark. Om selve aftalen vil jeg sige, at det er trist, at vi ikke kan behandle et finanslovsforslag, der håndterer de økonomiske kriser, som mange mennesker står i, for det her lovforslag er jo utilstrækkeligt. Men regeringen sætter jo reelt en pistol for panden af Folketinget, for hvis ikke vi stemmer for det her lovforslag, kan der ikke udbetales lønninger og pensioner pr. januar, og derfor støtter Enhedslisten selvfølgelig også lovforslaget. Det er heller ikke så betryggende at give regeringen hjemmel i den her midlertidige finanslov. Vi får at vide, at der kun er tale om tekniske fremskrivninger, men kan vi være sikre på, at der ikke er politiske til- og fravalg i, hvilke bevillinger der fortsætter? Det vil vi i hvert fald være opmærksomme på og spørge ind til i udvalgsbehandlingen. I det hele taget kan den danske befolkning regne med, at Enhedslisten vil arbejde hver eneste dag for at presse den her regering til at tage ansvar i forhold til den økonomiske krise, som mange mennesker lige nu oplever.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak. Tillykke til den nye regering, og tillykke til den nye gamle finansminister. Vi glæder os til samarbejdet. Jeg har det ligesom nogle ordførere før mig: Der er ingen børn i Danmark, der burde vokse op i fattigdom. Jeg mener, vi har et ansvar for her i Folketinget at sørge for, at alle børn får en økonomisk tryg opvækst. Det kommer vi til at holde regeringen fast på. I dag vil jeg gerne bruge lejligheden til at stille to spørgsmål til finansministeren, som jeg håber han vil svare på, når han går på talerstolen. Det ene er, at vi i Radikale Venstre gerne vil have finansministeren til at bekræfte, at det løft, der er af humaniora og samfundsfag, som jo nu har været midlertidigt i 10 år, fortsætter med den her bevillingslov. Det er spørgsmål nr. Det andet, som jeg interesserer mig lidt for, er, at det ser ud, som om regeringen har løst det, der handler om de organisationer, som var på den gamle satspuljeordning, men hvad med de organisationer, som er på finansloven? Jeg vil gerne bede finansministeren fortælle, hvad regeringen gør her for også økonomisk at sikre de organisationer, som altså ikke var på satspuljeordningen, men på finansloven. For dem begynder jeg at få en hel masse henvendelser fra, og jeg kan faktisk ikke lige selv læse det i det. Så det vil jeg gerne have finansministeren til at svare på.

Så siger jeg tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen til.

Tak for ordet. Jeg vil starte med det vigtigste først: Alternativet støtter dette lovforslag, så driften af det allermest basale i vores samfund kan fortsætte. Selv om det er ærgerligt, at folketingsvalget har udskudt arbejdet med finansloven, er det forståeligt, at den nye regering ikke har tid nok til at udarbejde et finanslovsforslag, inden året afsluttes. Når det så er sagt, er vi i Alternativet utilfredse med den måde, regeringen håndterer de organisationer på, hvis driftsstøtte udløber i 2022. Regeringen vil i starten af 2023 straksudmønte bevillinger til de organisationer, der ifølge regeringen er i fare for – i citationstegn – at lukke ned. Det er vigtigt. Men problemet er, at rigtig mange organisationer stadig står i uvished, og mange organisationer står til at skulle fyre medarbejdere og nedlukke aktiviteter, fordi regeringen ikke finder dem – i citationstegn – lukningstruede. Det er organisationer, som laver et vigtigt arbejde for landets udsatte, f.eks. organisationer som Bydelsmødre, som gør en stor forskel for isolerede og sårbare minoritetskvinder, eller baba , som styrker forældrekompetencerne hos særlig fædre i etniske minoritetsgrupper. De her organisationer er ikke bare tilfældige cvr-numre. Det handler om mennesker. Organisationerne her kommer til at miste afgørende kompetencer, og de bliver nødt til at reducere deres vigtige arbejde, som gør en forskel for rigtig mange mennesker. Fra den her talerstol skal der lyde en kæmpe tak til de mange organisationer, og jeg håber, at den nye regering vil genoverveje, om det virkelig er sådan, vi skal behandle dem. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi til den næste i rækken, og det er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Ja, ja, vi har et lovforslag, der normalt er lidt teknisk, og som giver lidt debat alligevel. Det hilser vi da velkommen i Nye Borgerlige. Det her er jo et bevillingslovforslag, og det rigtige finanslovsforslag kommer forhåbentlig engang til foråret, hvor vi så kan snakke om det. Vi stemte også imod det seneste finanslovsforslag, og vi har faktisk stemt imod samtlige finanslovsforslag, som den her regering har fremsat. En af mine største glæder ved at komme i Folketinget var, at jeg kunne stemme imod den måde, som man valgte at bruge pengene på herinde. Sandsynligvis kommer vi også til at stemme imod det næste finanslovsforslag, medmindre regeringen kommer til fornuft og lytter til Nye Borgerlige. Når jeg alligevel har taget ordet i dag, er det, fordi det, når vi nu hører fra venstrefløjen og fra Enhedslisten, at det er åh så forfærdeligt, at der er mennesker derude, som har det svært – og det er jeg enig i – så bliver hykleri, når man har siddet i 3 år og været støtteparti for en regering, som har gjort ni ud af ti indkomstgrupper fattigere i Danmark, og som har øget uligheden i Danmark. Det er sket med støtte fra Enhedslisten og SF. Man har haft mulighed for at sætte foden ned – og det her børnetilskud skulle gøres permanent – men i 3 år har man bare accepteret, at det var midlertidigt. Når man så lige pludselig ikke længere er støtteparti, harcelerer man over tingene, og så bliver det altså bare rent og skært hykleri. Hvis man virkelig på venstrefløjen kerede sig for dem i samfundet, der havde mindst, ville man støtte nogle af de gode forslag, der kom f.eks. fra Nye Borgerlige, om at sænke skatten. Vi har verdens højeste skattetryk. Hvis vi nu sænkede skatter og afgifter, ville folk have mere til sig selv, og så ville de også have råd til at betale deres regninger. Det er jo den rette vej at gå. Men når alt kommer til alt, er det til syvende og sidst vigtigere for socialisterne, at de tager folks penge, så de kan dele lidt lommepenge ud, så de beholder magten. Tak for ordet.

Der er nogle korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Hvis hr. Lars Boje Mathiesen virkelig kerer sig om dem, der har mindst, kunne vi gå sammen, for så har vi jo en fælles sag, men det tvivler jeg alligevel på. Derfor vil jeg gerne spørge helt konkret: Hvor meget vil de børnefamilier, der er på integrationsydelse, få ud af Nye Borgerliges skattelettelser?

Ordføreren.

Hvis man indførte Nye Borgerliges politik, ville en del af de mennesker jo slet ikke være i Danmark, og hvis du ikke har ret til at være i Danmark, skal du forlade Danmark. Vi mener, at offentlige ydelser kun skal være til danske statsborgere. Så ville du jo have langt flere penge i det offentlige budget, så du rent faktisk kunne sænke skatter, så folk, der går på arbejde, og folk, der er pensionister, og alle mulige andre ville have langt flere penge til sig selv. Med Nye Borgerliges økonomiske politik får en gennemsnitlig børnefamilie et sted mellem 5.900 kr. og 6.000 kr. mere i lommen efter skat hver måned . Se, det er noget, der vil gøre en forskel, og jeg håber, at finansministeren lytter efter, for det er guldkorn, der kommer nu.

Spørgeren.

Så hvis de mennesker, der er i Danmark og ikke er danske statsborgere, også fordi det er blevet meget svært, og som måske har arbejdet igennem lang tid og bidraget til det danske samfund – nu ser vi ind i en potentiel krise – mister deres arbejde, så skal de altså ikke være i Danmark?

Ordføreren.

Nej, vi mener absolut, at hvis du ikke er dansk statsborger og ikke har et arbejde, skal du ikke være i Danmark. Vi synes, det er fuldstændig rimeligt, at hvis du har en anden nationalitet – hvis du er franskmand eller amerikaner eller noget andet – så skal du forsørges af den nation og ikke af danske statsborgere. Men jeg vil gerne være med til at sænke en masse afgifter. Vi kan jo starte med elafgiften. Det er jo en elafgift, som har fået lov til at overleve under den seneste regering, selv om man bare kunne have sænket den; det ville også have gjort noget godt for miljøet og for klimaet, som SF så åbenbart også går op i.

Den næste spørger er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Nu er elafgiften jo afskaffet. Men kan ordføreren bekræfte, at Nye Borgerlige vil skære i de arbejdsløses kontanthjælp?

Ordføreren.

Så vidt jeg ved, er elafgiften afskaffet midlertidigt; det er en midlertidig afskaffelse af elafgiften. Jeg tror ikke, det er en fast, bestandig afvikling af elafgiften, men hvis det er tilfældet, er der i hvert fald et eller andet, der er gået min næse forbi. Angående kontanthjælp mener vi jo, at der skal indføres et helt nyt system. Vi synes, at man skal kigge på den Ydelseskommission, som rent faktisk har siddet og lavet et grundigt stykke arbejde, og det skal så danne baggrund for et nyt system, der skal indrettes. Det synes vi kunne være fornuftigt. Hvordan det kommer til at blive indrettet, lægger vi op til en fuldstændig åben forhandling om med alle de partier, som ønsker at forhandle med Nye Borgerlige.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, at jeg fik svar på mit spørgsmål. Kan ordføreren bekræfte, at det er Nye Borgerliges politik, at der skal skæres ned på det i finansloven, altså at man efter nogle måneder, hvor man har været arbejdsløs, skal have en lavere kontanthjælp fremover, hvis det står til Nye Borgerlige?

Ordføreren.

Vi mener absolut, at der skal skæres ned på det i finansloven, og vi mener også, at man sagtens kan indføre en trappemodel. I stedet for at jagte folk i jobcentre, hvor de nu skal hives rundt i det ene og det andet ligegyldige jobprøvningssystem, kunne man sagtens lave en trappemodel for de mennesker, som rent faktisk er raske, og som rent faktisk godt kan tage et arbejde. Hvis de ikke gider tage et arbejde, synes jeg det er ganske rimeligt, at deres ydelse bliver trappet ned løbende. Så skal vi have hevet alle de mennesker ud, som i dag er i kontanthjælpssystemet, og som ikke burde være det, fordi de er syge og de ikke magter at være deri. Men hvis vi laver den sondring, synes jeg det er rimeligt, at folk, som ikke gider arbejde, oplever, at så skal vi andre ikke blive ved med at finansiere det.

Så siger jeg tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Vi støtter selvfølgelig det her forslag. Man kan sige, at problemet med sådan et forslag som det her er, at det ikke levner plads til nye politiske initiativer. Og jeg vidste, at jeg måtte tage ordet, for da jeg sad og hørte de tidligere indlæg – og der var mange gode indlæg – slog det mig pludselig, at der ikke var nogen, der havde nævnt landets pensionister. Altså, der er over en million danskere, der overhovedet ikke er blevet nævnt fra Folketingets talerstol, når vi taler om bevillingslov, når vi taler om inflationshjælp til danskerne. Og her er jo tale om en gruppe danskere, som har bygget et meget rigt og velstående samfund op, men som jo ikke har muligheden for bare at gå ud og tage et arbejde eller arbejde mere eller gøre alt muligt andet. Og dem synes jeg vi skal huske på. Det er fuldstændig afgørende, at vi ikke går ind i en vinter, hvor vi har ældre mennesker med kolde stuer og tomme køleskabe – det må ikke ske. Derfor ærgrer det mig – det ærgrer mig – at der ikke har været tid til, at regeringen har fået indkaldt til forhandlinger, så man har kunnet få sørget for de allermest udsatte danskere og de mest udsatte pensionister i det her land. Men vi støtter selvfølgelig forslaget, for det siger sig selv, at staten skal kunne fungere og bruge penge efter den 1. januar 2023. Tak.

Der er indtil videre et enkelt spørgsmål, og det er fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er helt enig med ordføreren. Det er jo rigtig underligt, at man ikke, når vi ofte taler om den økonomiske krise, som rigtig mange af vores borgere er i lige nu, og som er voldsomt forværret af inflationen, gør noget ved det her og nu. Vi har jo i hvert fald hørt flere af regeringens partier udtale, og specielt Socialdemokratiet jo, at der skulle være en check til de ældre, som er hårdt ramt af inflationen. Det kunne man jo have valgt at gøre som et af de mange hastende lovforslag, som vi i dag og på torsdag skal behandle. Er ordføreren enig i, at det er en lidt underlig prioritering, når man tilsyneladende mener, at der skal inflationshjælp ud til de ældre, at man ikke har valgt at prioritere det?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig. Det er jo også noget af det, som vi har talt meget om i valgkampen, men det er også noget af det, som jeg i hvert fald har hørt medlemmer af Folketinget for regeringspartierne tale rigtig meget om i valgkampen. Så det ærgrer mig, og det undrer mig også.

Der er ikke flere bemærkninger eller spørgsmål til ordføreren, så jeg siger tak til ordføreren. Den næste, der skal op på talerstolen, er finansministeren.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort. Først og fremmest tak til Folketingets partier for opbakning til forslaget, der sikrer grundlaget for statens udgifter og indtægter fra den 1. januar 2023. Det er en rigtig god idé, for ellers går Danmark mere eller mindre i stå. Den midlertidige bevillingslov følger af grundlovens § 45, stk. 2, og her står der, at der skal fremsættes et forslag til en midlertidig bevillingslov, hvis finanslovsforslaget ikke kan forventes vedtaget inden årets udgang. Sidste gang vi havde en midlertidig bevillingslov, var i 2012, og det var også dengang i umiddelbar forlængelse af et folketingsvalg, for det er jo det, der er årsagen til, at vi står her i dag, nemlig at der har været folketingsvalg, og at der også har skullet dannes en ny regering. Det skete i sidste uge. Og nu er vi så der, hvor vi har behov for en midlertidig bevillingslov. Vi ser fra regeringens side meget frem til at tage fat på arbejdet med finansloven for 2023, og jeg har allerede her i dag hørt mange ønsker og forslag til, hvordan den kan sammensættes. Det tager vi på rette tid og sted. Og vi vil naturligvis fra regeringens side til næste år fremsætte regeringens eget finanslovsforslag for 2023. Så har der været forskellige spørgsmål, som jeg vil foreslå vi håndterer i forbindelse med udvalgsbehandlingen, sådan at vi der kan komme rundt om de dele. Og så vil jeg bare sige en enkelt ting til fru Helle Bonnesen, der mente, at det kunne sammenlignes med provisorietiden. Det lød næsten, som om det var et eksempel til efterfølgelse, altså med Estrup; sådan ser regeringen ikke på det. Og jeg tror, det er meget vigtigt at sige, at det her fremgår af grundloven, og den plejer vi at arbejde efter, og det gør vi også ved den her lejlighed. Tak.

Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak. Vi er glade for, at regeringen overholder grundloven. Men det ændrer så ikke så meget på, at mange af vores medborgere står i en meget alvorlig økonomisk situation. Det er ældre mennesker, som ikke har råd til at tænde for varmen, det er lavtlønnede, som ikke kan betale elregningen osv. osv. Danmark er jo et af de lande i Europa, der har gjort allermindst for at hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt af inflationen. Under valgkampen lovede statsministeren, at man ville gennemføre en skat på den overnormale profit hos de virksomheder, som tjener på inflationen, og bruge provenuet på at hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Det er et løfte, jeg ikke kan se afspejlet i hverken de love, vi skal behandle i dag, eller i det regeringsgrundlag, der er fremlagt. Så jeg vil bare høre: Er det en af de ting, der også er forsvundet med den nye regering?

Ministeren.

Altså det, vi arbejder med i dag, er som bekendt en midlertidig bevillingslov. Derudover fremgår det jo også af det regeringsgrundlag, vi har lavet, at regeringen vil komme med et udspil til en inflationspakke, bl.a. i forhold til vores ældre. Vi har under den tidligere regering sat en række initiativer i gang med bred opbakning her i Folketinget – det vil jeg gerne kvittere for – bl.a. i forhold til ældrechecken, og det fremgår også klart og tydeligt af det nye regeringsgrundlag, at vi vil give et yderligere bidrag i forhold til de ældre, der modtager ældrecheck, så de kan komme bedre igennem en svær tid med inflation, end tilfældet ellers ville have været. Så foregår der jo også en række arbejder, bl.a. på EU-niveau, i forhold til at se på overnormal profit og andet. Og som sagt: Vi kommer med et samlet udspil til inflationshjælp, når vi kommer ind i det nye år.

Spørgeren.

Det er fint, at der er en lille hjælp på vej til landets folkepensionister, men der er mange andre grupper i vores samfund, som er hårdt presset. Der er førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, studerende, men også mange, der er lavtlønnede eller deltidsarbejdende, som har brug for hjælp for at klare sig igennem det her. Det er rigtigt, at vi i dag behandler en midlertidig bevillingslov, fordi regeringen var flere måneder om at få et regeringsgrundlag på plads og vi af den grund ikke kan behandle en finanslov. Men vi behandler, som man har været inde på, også en række andre love i dag, og derfor synes jeg sådan set, det er fair nok, at finansministeren giver et klart svar på, om de danskere – ud over folkepensionisterne – der er hårdest presset, kan se frem til at få hjælp til at betale regningerne.

Ministeren.

Vi har fra regeringens side jo lavet et regeringsgrundlag, der som sit udgangspunkt har, at der også vil komme en ny inflationshjælpepakke. Det, vi der har sagt, er, at det bl.a. vil komme de pensionister, som modtager ældrechecken, til gavn. Hvad vi i øvrigt har mulighed for at give af hjælp, vil vi vende tilbage til, når vi præsenterer den pakke, som vi kommer med i det nye år.

Den næste spørger er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Når vi på den her tid normalt har finanslovsdebat, diskuterer vi jo egentlig alt muligt. Det plejer vi at have en aftale med hinanden om er i orden, for det er en mulighed for at diskutere politik vidt og bredt og lufte de uenigheder, der er. Derfor synes jeg simpelt hen ikke, at det er i orden, at regeringen bliver ved med at sige, at man ikke vil diskutere noget, fordi det her bare er en teknisk bevillingslov. Det her er jo vores mulighed som Folketing for at spørge regeringen, hvorfor der er nogle ting, der har hastende karakter – som CO 2 -lagring og landbrugsstøtte og andet – når en stor del af landets folkepensionister overvejer ikke at tænde for varmen, fordi det simpelt hen vil vælte deres budget. Hvorfor har det ikke hastende karakter at sige, at det gør regeringen noget ved her og nu, f.eks. gennem et aktstykke?

Ministeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi plejer at stå ved den her tid og diskutere tredjebehandlingen af en finanslov, der er indgået med Folketingets partier. Jeg har haft lejlighed til også at drøfte det med fru Lisbeth Bech-Nielsen ved flere lejligheder. Men som det vil være også ordføreren bekendt, har der været et folketingsvalg i Danmark, som har gjort, at processen er blevet lidt anderledes, end den plejer at være. Der har skullet dannes en regering, og den er kun for ganske nylig blevet dannet. Derfor står vi med en midlertidig bevillingslov. Jeg mener ikke at have sagt, at man ikke kan diskutere politik i dag. Jeg siger bare, at vi forholder os til, at det, der er på dagsordenen nu her, er en midlertidig bevillingslov. Og i forhold til inflationshjælp har regeringen jo meldt meget, meget klart ud, at vi vil komme med et udspil til den, og det forventer jeg også vil være en vigtig del af den finanslov, som skal vedtages til næste år. Det er jo ikke sådan, at vi ikke kommer til at diskuterer en finanslov, men regeringen skal fremlægge den, før der er så meget at diskutere.

Spørgeren.

Realistisk set har vi ikke en finanslov før om tidligst 3 måneder, måske 4 måneder. Det er utrolig lang tid for folk at vente, hvis de bliver sat ud af deres hjem, som vi ser mange eksempler på, fordi folk simpelt hen ikke har råd til huslejen længere, fordi deres øvrige udgifter er steget så meget. Igen må jeg spørge: Hvorfor har det ikke hastende karakter, i forhold til at vi skal lovbehandle en masse andre lovforslag i de her dage?

Ministeren.

Jeg tror, det er vigtigt at huske på, at vi, en bred vifte af partier her i Folketinget, umiddelbart inden der blev udskrevet folketingsvalg, besluttede en række tiltag for at hjælpe trængte familier og husholdninger i forhold til inflation. Det var godt, at vi gjorde det. Og vi kommer så som regering til næste år – og vi er jo ret tæt på, at vi skriver 2023 – med vores udspil til, hvordan vi ud over det, vi allerede har besluttet at bidrage med af inflationshjælp, kan tage yderligere tiltag. Der håber jeg da, at SF på vanlig konstruktiv vis vil deltage i det arbejde.

Så er næste spørger fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak for det. Puha, det må være lidt ubehageligt at vide, at man selv kan se ind i en forhåbentlig dejlig jul, men at tusindvis af andre familier samtidig ikke kan det på grund af en presset økonomi, der skyldes beslutninger truffet her på Christiansborg. Det midlertidige børnetilskud ville sagtens have kunnet være en del af det, der ville gælde for 2023, hvis Socialdemokratiet havde stemt for deres eget lovforslag. Det ville have sikret de midler til over 20.000 børn. Derfor vil jeg gerne bede ministeren om at redegøre for, hvorfor regeringen har skiftet holdning til spørgsmålet om fattigdom, og hvad det er konkret, der har ændret sig og har overbevist ministeren om, at fattige enlige børnefamilier, børn og andre af de mest udsatte i vores samfund ikke længere har brug for den hjælp, som ministeren mente de havde brug for før valget og sidste gang, da vi behandlede finansloven herinde i Folketingssalen, og hvorfor det ikke længere er socialdemokratisk politik at skulle bekæmpe fattigdom.

Ministeren.

Jeg vil meget gerne i dag sige, at det for regeringen og også for Socialdemokratiet er vigtigt, at børn, der vokser op i udsatte familier, får bedre muligheder for en god fremtid, end de har i dag. Derfor er det også sådan, at vi ønsker et rimeligt sikkerhedsnet for mennesker med børn, der står uden job, så børnene bl.a. har mulighed for et aktivt fritidsliv. Samtidig er det også vigtigt for regeringen, at det skal kunne betale sig at arbejde. Og i vores verden er det altså det bedste for børnene, at deres forældre bidrager til at forsørge sig selv, og at de ser, at far eller mor eller begge går på arbejde. Regeringen, og det fremgår også af regeringsgrundlaget, vil tage udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger, når vi skal komme med forslag til, hvordan kontanthjælpssystemet skal justeres. Men for 2023 har vi så valgt at afsætte en pulje på 300 mio. kr. til økonomisk hjælp til udsatte børnefamilier – og det svarer jo til det beløb, man havde forudsat der ellers skulle have været i børnetilskud. Så der bliver afsat et beløb, der svarer til det, som der ellers ville have været.

Så er det spørgeren.

Men det var jo, før vi stod i en buldrende inflationskrise. Tidligere beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagde selv på det pressemøde, vi holdt, da vi havde lavet aftalen om kontanthjælpen, hvor han henviste til den analyse, der har været af det midlertidige børnetilskud, at det har hjulpet flere i arbejde hele vejen rundt; både statistik, men også kvalitative interviews, viser, at folk oplever at få mere overskud. Det kan betale sig at arbejde – også med den kontanthjælpsaftale – og ovenikøbet giver den økonomiske luft, man får, mere overskud til at kunne søge et arbejde. Så derfor er det i fuldstændig kontrast til analysen at sige, at fattigdom skulle betyde, at folk kommer mere i arbejde. Vi har en dugfrisk undersøgelse, der viser det modsatte.

Ministeren.

Det, vi ønsker fra regeringens side, er at have en tilgang, hvor vi på den ene side hjælper familier, der har det meget svært – ikke mindst i forhold til at børnene får mulighed for et aktivt fritidsliv – men hvor vi samtidig også indretter vores samfund sådan, at det kan betale sig at gå på arbejde. Det er to kvaliteter set fra vores side. Og derfor er jeg også bare nødt til at sige til Enhedslistens ordfører, at når man prøver at give indtryk af, at der er 300 mio. kr., der skulle have være kommet ud til de fattigste familier og til at hjælpe børnene, og som nu er væk, så skal man også huske at fortælle, at der kommer andre 300 mio. kr. ud til at hjælpe de samme; så det er det samme antal kroner, der kommer ud.

Tak for det. Den næste spørger er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Min gode partikollega fru Lotte Rod spurgte jo ind til det her med det humanistiske og samfundsvidenskabelige taxameterløft, som vi har haft i over 10 år, så man rent faktisk har kunnet holde en hånd under de her fakulteter og alle de studerende og undervisere, der er på landets samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser på vores universiteter. Vil ministeren oplyse, om det midlertidige taxameterløft bortfalder eller fortsætter?

Ministeren.

Altså, udgangspunktet for bevillingsloven er, at taxametrene fortsætter på 2022-niveau, med mindre andet besluttes.

Jeg kan se, at spørgeren ønsker yderligere en kort bemærkning. Man skal huske at trykke sig ind, for så kan jeg nemlig også se det her på skærmen. Spørgeren for en ekstra kort bemærkning.

Jeg beklager. Det har åbenbart ikke været nok med den første periode i Folketinget – jeg kan lære nye ting hele tiden. Men kan ministeren bekræfte, at det gælder for taxameterløftet på universiteternes humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, altså at det så fortsætter med bevillingsloven her?

Ministeren.

Som sagt er udgangspunktet, at de taxametre, der er for uddannelserne, ikke fortsætter på et nyt 2023-niveau, men på 2022-niveauet. Vi skal så i forbindelse med det finanslovsforslag, som regeringen fremsætter for 2023, komme med vores bud på, hvad vi så vil gøre på de forskellige uddannelsesområder, og det er der ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt, al den stund vi ikke har fremlagt et finanslovsforslag.

Den næste spørger er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Jeg vil spørge lidt mere overordnet, om ministeren vil anerkende, eller måske endda erkende , at der er tale om valg, når man siger, hvad for nogle indtægter man viderefører og hvad for nogle udgifter man viderefører i den her midlertidige lovgivning. For der står jo, at lovgivningen bliver opsuget af den nye finanslov, sådan at det, man beslutter her, bliver indoptaget i den nye finanslov. Det er fint. Men vil ministeren erkende, at der er tale om nogle konkrete valg i den situation, med hensyn til hvad der føres videre?

Ministeren.

Altså, det her er et forslag til en midlertidig bevillingslov, som helt overordnet set har til formål – i og med at der har været et folketingsvalg og en efterfølgende regeringsdannelse, så der ikke har været mulighed for at lave en finanslovsproces på sædvanlig vis – at vi efter grundlovens § 45 alligevel sørger for, at landet kan fungere på fornuftig og ordentlig vis. Og det betyder så, at man laver en midlertidig bevillingslov. Vi går ikke med den her bevillingslov ind og laver traditionelle politiske prioriteringer, ligesom man ville have gjort i et normalt forhandlingsforløb omkring en finanslov. Det må afvente, at vi skal forhandle en ny finanslov, når vi kommer ind i det nye år.

Spørgeren.

Næh, men jeg spørger jo netop, om det ikke er korrekt, at der er truffet nogle valg, i forhold til hvad man viderefører. Altså, det er indlysende, at der skal kunne afsættes lønninger til de statsligt ansatte – ja, de får deres løn den 1. januar, intet problem. Man skal kunne tænde lyset ovre i Finansministeriet – ja, intet problem. Men nogen steder er der ikke mulighed for at tænde for varmen, fordi der ikke er penge til det – er det et problem, eller hvad? Er det ikke rigtigt, at der er truffet nogle valg om, hvad man viderefører og hvad man ikke viderefører i den her midlertidige lovgivning?

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at den her midlertidige bevillingslov bl.a. betyder, at vi vil kunne udbetale lønninger. Det synes jeg er en god idé; det tror jeg alle har en interesse i. Derudover har den altså mest teknisk karakter, og der, hvor vi kommer til at skulle gå ind og lave politiske prioriteringer og politiske valg i traditionel forstand, er jo, når regeringen fremlægger sit finanslovsforslag til næste år. Og dér synes jeg det er helt på sin plads, at vi kommer til at tage en masse politiske diskussioner om det. Om regeringen og Enhedslisten bliver enige med hinanden, må tiden vise. Men det her er altså et forslag til en midlertidig bevillingslov for 2023 og ikke en almindelig finanslov.

Den næste er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Jeg spørger lige en ekstra gang for at være helt sikker på, at jeg forstod, hvad det var, finansministeren sagde: Vil de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag fortsætte på takst 1-niveau, præcis sådan som de har været i 2022?

Ministeren.

Udgangspunktet i forhold til takster for de forskellige uddannelser er, at man med den midlertidige bevillingslov fortsætter på 2022-niveau. Så vil man i forhold til 2023, når vi laver en finanslov der, skulle beslutte sig for, hvad niveauet er for de enkelte uddannelser, herunder HUM/SAM, og det vil vi tage stilling til der.

Jeg siger tak til finansministeren. Der er ikke flere bemærkninger eller spørgsmål. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Lovforslaget er fremsat af den nye SVM-regering. Det er hastefremsat og skal hastebehandles, fordi ændringerne allerede skal træde i kraft her den 1. januar 2023. Lovforslagets formål er at skabe den størst mulige tryghed om ejendomsskatterne for borgerne i de kommende år og at understøtte igangværende arbejde med implementering af ejendomsvurderingssystemet i Skatteforvaltningen. Konkret foreslås det med lovforslaget at forlænge virkningen af 2020-vurderingerne for ejerboliger, så vurderingerne ikke kun skal danne grundlag for opkrævning af ejendomsskatter i 2021 og 2022, men også i 2023. Og så er der også en række andre justeringer i tilknytning hertil. Forslaget er nødvendigt for, at Skatteforvaltningen kan løfte sine opgaver og følge den samlede tidsplan for udsendelse af ejendomsvurderinger. Forslaget skal medvirke til, at der tidligere opnås en normalsituation, hvor ejendomsvurderingerne kan udsendes, inden de skal bruges som beskatningsgrundlag. Dermed reducerer vi behovet for efterregulering af ejendomsskatterne, og det må siges at være et rigtig godt formål. Der foreslås derudover en udvidelse af Skatteforvaltningens adgang til af egen drift at revidere 2020- og 2021-vurderingerne, som er foretaget på et fejlagtigt grundlag, når ejeren på grund af fejl i deklarationsprocessen eller lignende ikke har kunnet komme med bemærkninger til vurderingen. Alt i alt er det to rigtig gode tiltag, der er i det her lovforslag, som skal bidrage til, at implementeringen af den nye ejendomsvurderingslov kommer til at ske efter planen, og som socialdemokratisk ordfører kan jeg støtte forslaget.

Der er indtil videre en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning, og det er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Hvad mener Socialdemokratiets ordfører om, at der bliver sendt en regning på 40 mio. kr. ud til landets kommuner, specielt i en tid, hvor deres økonomi er så presset?

Ordføreren.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi får holdt vores planlægning af ejendomsvurderingsloven i det spor, som vi har lagt. Jeg var selv ordfører på området helt tilbage i 2011 – det var dengang, hvor vi havde en skatteminister, som mente, at ejendomsvurderingerne nærmest skulle sættes ud fra, hvordan man kunne kaste en dartpil på en dartskive. Og jeg mener bestemt ikke, det skal være sådan. Jeg mener, at det skal være sådan, at danskerne får en tryghed om deres ejendomsvurderinger og dermed deres ejendomsskat, og det her lovforslag vil bidrage til det. At der så er et mindreprovenu på omkring 40 mio. kr. til landets 98 kommuner, er desværre en konsekvens af det her forslag.

Spørgeren.

Men det kunne jo løses meget enkelt, ved at kommunerne blev kompenseret. For det rod, der er i Skatteministeriet, har landets kommuner jo ikke noget ansvar for – tværtimod har de faktisk gjort en kæmpe indsats. I den periode, fra vores skattemæssige systemer nærmest kollapsede og til i dag, er der blevet gjort en stor indsats ude i landets kommuner for, at vi trods alt har kunnet køre videre. Hvorfor skal de ikke kompenseres for de 40 mio. kr., hvis det i ordførerens optik ikke er ret mange penge?

Ordføreren.

Men altså, i nærværende lovforslag handler det om det skattetekniske i forhold til at sikre, at det her ejendomsvurderingssystem kommer til at fungere, sådan at der ikke skal efterreguleres i forbindelse med mange af skatteborgernes ejendomsskatter fremover. Så derfor synes jeg, at vi skal holde os til teknikken i det her lovforslag, og hvis der er behov for at se på fordelingen i forhold til kommuner og sådan noget, er det jo nok noget af det, man skal tage op i forbindelse med den finanslov, der skal til at planlægges her inden for de næste måneder, hvilket blev debatteret under det forrige lovforslag.

Så siger jeg tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Kim Valentin fra Venstre.

Vi skal behandle L 3 i dag, og det er et forslag om forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger m.v. Jeg skal undlade at gentage alt, hvad den foregående ordfører har sagt, men blot sige, at det for Venstre er supervigtigt, at vi hjælper boligejerne med klarhed, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi gør det her hurtigt og ikke i det nye år, så vi vil skulle efterregulere et eller andet, men at vi netop nu skaber grundlag for at bruge 2020 som grundlag for vurderingerne i 2023. Jeg skal også bemærke, at det her ikke er en del af den solnedgangsklausul, der er i regeringsgrundlaget, da det jo i forvejen er en midlertidig lovgivning, der kun gælder for 2023, og derfor må man jo sige, at den allerede er reguleret på den måde. Men Venstre er for.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste i rækken er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Velkommen til.

Tak. Med dette lovforslag foreslås det, at man forlænger virkningen af 2020-vurderingerne for ejerboliger, så der opkræves ejendomsskatter i 2023. Forslaget skal behandles, for at Skatteforvaltningen kan følge opgave- og tidsplanen for ejendomsvurderinger. Vi skal i den forbindelse undgå at vedtage reglerne senere, da det giver en række administrative udfordringer, f.eks. ved efterreguleringer. Derfor er det nødvendigt med en hastebehandling nu, og som skal vedtages inden jul. Lovforslaget har ligeledes det til formål at skabe størst mulig tryghed om ejendomsskatterne for borgerne. I den forbindelse indeholder lovforslaget også, at man udvider Skatteforvaltningens adgang til at ændre vurderinger der, hvor der er begået en fejl. Vi står over for en meget vigtig opgave, det her er et vigtigt skridt mod, at danskerne får en retvisende vurdering af deres ejendom. Moderaterne bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Ejendomsvurderingssystemet har haft en lang historie, og vi har også her i Folketinget diskuteret det mange gange. Det har en stor økonomisk konsekvens for vores alle sammens økonomi både privat, men også samfundsmæssigt. Og derfor har vi også kunnet se, at nogle af de husejere, som måske bor i landdistrikterne og har huse, der ikke er steget millioner af kroner i friværdi, faktisk har betalt prisen for, at strandvejsvillaer og andet har kunnet slippe billigere igennem mange år. Skandalen her er i min optik todelt. Den ene side af det er jo Anders Fogh Rasmussens skattestop, skatteloft, som har betydet en gigantisk formueoverførsel fra landets lejere og egentlig også dem, der har siddet i de relativt billige huse ude i landdistrikterne, til nogle af dem, der har tjent rigtig, rigtig mange penge på deres bolig igennem årene. Den anden side er selvfølgelig, som alle jo er bekendt med, at vi i vores skattevæsen har haft nogle systemer, der simpelt hen er kollapset. Det er vi mange partier, der har et medansvar for, og derfor er vi også mange partier, som har støttet op om at prøve at få nogle systemer, som kunne være til at stole på, op at køre igen. For selvfølgelig skal landets boligejere vide, at deres ejendomsvurderinger er korrekte, og det er også det, vi har lovet dem. Min bekymring – det bliver jeg nødt til at sige her i dag at jeg er meget bange for – er, at vi ikke får et system som det, vi har lovet, og det kommer jeg også til at spørge skatteministeren om, når han kommer på talerstolen. For det her er noget, der har så stor betydning for folks privatøkonomi, men så sandelig også for hele vores samfunds økonomi. Hvis det her igen kommer til at slå et milliardhul i kassen, har vi et kæmpe problem, men vi har også et tillidsproblem, for vi har én gang lovet befolkningen, at vi nok skulle få styr på det her, og jeg ser bare nogle meget bekymrende tegn på, at det gør vi ikke. Dertil vil jeg sige, at når vi udskyder vurderingerne igen og det dermed slår et hul i kommunernes økonomi på 40 mio. kr. – det måtte man forstå på Socialdemokratiets ordfører var peanuts, men det svarer trods alt til en pædagog i hver af landets kommuner – så skal de hverken dut'es eller kompenseres for det. Det synes jeg simpelt hen er urimeligt, det synes vi i SF er urimeligt, og vi kommer til at stille et ændringsforslag om, at vi stemmer det her igennem, fordi vi er nødsaget til det, men at landets kommuner selvfølgelig ikke skal betale omkostningerne ved, at vi herinde, i Skatteministeriet, i staten endnu ikke har kunnet lave retvisende ejendomsvurderinger. Tak.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste i rækken er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Det er blevet moderne at høre grammofonplader igen, og hvis man er lidt opmærksom på dansk skattepolitik og ejendomsskattepolitik, vil man også vide, at det ikke er første gang, vi her i Folketinget har lejlighed til at debattere den situation, som de danske husejere oplever, i forhold til hvordan de skal være i stand til at betale den rimelige og den rigtige skat af deres ejendomsbesiddelser. Men det er nu engang sådan, det er, og jeg tror faktisk snart, at vi kører på det tiende år i forhold til den uheldige præmis, som det er. I Danmarksdemokraterne har vi den tilgang til det, at vi synes, at det burde være sådan, at der var ro og tryghed og ikke mindst ordentlighed i forhold til de regninger, som man putter ind i folks postkasser, hvad enten de så er digitale eller de er fysiske. Men sådan har situationen ikke været, og der står også i fremsættelsen af lovforslaget her, at man ønsker at normalisere området. Ja, det skal jeg da love for. Det kunne da være ønskeligt, at vi fik normaliseret området, men det er bare ikke det, der er sket indtil nu. De danske boligejere har i hvert fald ikke haft en særlig god oplevelse med den her form for normalisering. Det har givet hovedbrud. Det har givet frustrationer, og det har givet utryghed for en masse mennesker i de 10 år, det har stået på. Det har både været i købssituationer og salgssituationer, og det har også været i arvesituationer og alt muligt andet i forhold til forskellige ejendomme. Derfor er det besynderligt, at vi i Danmark ikke har været i stand til at få de her ting bedre ind i en såkaldt normalsituation. Men i Danmarksdemokraterne vil vi selvfølgelig gerne se fremad, og vi er også løsningsorienterede, og vi er også helt med på, at hvis ikke vi vedtager det her lovforslag, ja, så vil vi skulle tilbageregulere og lave lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det ville jo bare gøre hele situationen endnu mere absurd, hvis vi skulle ud at bede de folk, der får de her mærkelige sammenberegninger af deres vurderinger ind i deres postkasser, om syndsforladelse med tilbagevirkende kraft. Men vi støtter lovforslaget. Vi ser ikke andre alternativer, men det gør ikke, at vi synes, det er en god løsning. Vi synes ikke, at den måde, man har behandlet det her på, har været ordentlig og hæderlig, og vi synes, at de her 10 år burde give skiftende ministre, skiftende regeringskonstellationer anledning til stor bekymring. Vi håber så sandelig ikke, at der kommer yderligere udsættelser og ændringer, sådan som vi faktisk nu nærmest har oplevet år efter år, hvor man har ændret på tingene, fordi man ikke har været i stand til at levere de rigtige digitale løsninger med de rigtige beregningsmodeller. Men vi støtter forslaget, fordi vi er nødt til det. Der er ikke andre alternativer, medmindre man ønsker endnu mere af det, som vi ikke ønsker. Så sådan må det være.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Vil Danmarksdemokraterne støtte et ændringsforslag om, at landets kommuner holdes skadefri for det, der selvfølgelig ikke har noget som helst med dem at gøre? Der lander nemlig en regning på 40 mio. kr. ude i landets kommuner som følge af det her lovforslag.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at forslaget er ganske hæderligt. Det, vi skal være enige om, er jo, hvordan vi så finder pengene, og det vil vi gerne kigge på under udvalgsbehandlingen.

Der er ikke yderligere bemærkninger eller spørgsmål. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Dette er min første ordførertale overhovedet, så det er selvfølgelig spændende. Men det er også den første af fire i dag, og så er den debut vist også gjort grundigt. Indholdet af lovforslaget er der jo blevet redegjort en masse for, så det skal jeg lade være med at gå for meget i detaljer med. Jeg vil bare sige, at vi i Liberal Alliance naturligvis støtter lovforslaget, som skal skabe klarhed for de mange boligejere, som nu igen risikerer ikke at vide, hvad de skal betale i skat. Det skal de selvfølgelig vide. Men når det overhovedet er nødvendigt at forlænge virkningen af 2020-vurderingerne til også at omfatte 2023, er det, fordi tidsplanen for hele det her ejendomsvurderingssystem igen skrider. Som planen er nu, vil 2022-vurderingerne faktisk først være udsendt i 2025. Derfor er det også fint, at vi gør noget ved det og forlænger de her 2020-vurderinger med 1 år, men det rykker ikke ved de grundlæggende udfordringer, som vi ser ved det her. Derfor støtter vi lovforslaget, men vi udtrykker også en bekymring for den fortsatte symptombehandling, og vi opfordrer til, at vi kigger nærmere på det og tager fat om nældens rod.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Konservative kommer til at stemme for forslaget om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven, altså stemme for en forlængelse. Vi har også tidligere støttet forslaget om nye vurderinger af alle boliger, så det står vi selvfølgelig ved. Som det er blevet nævnt tidligere, er det her forslags formål at give størst mulig tryghed om ejendomsskatterne for borgerne og virksomhederne i de kommende år. Og det er overordentlig vigtigt, at der netop kommer tryghed og klarhed. Men reelt mener vi faktisk, at det er ringe, at vi ikke er længere, end vi er, og at vi ikke er klar til at anvende nye vurderinger – det burde vi være. Derfor står vi i en situation, hvor vi føler os nødsaget til at stemme for forlængelsen, og derfor gør vi selvfølgelig det. Vi stemmer for.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for ordet, formand. Det her lovforslag er jo blot endnu et kapitel i en lang saga om ødelæggelsen af vores skattesystem i Danmark gennem mange års nedskæringer. Det er et eksempel på en overoptimistisk tilgang til, hvad digitalisering kunne løse, og på, hvordan vi havde et relativt velfungerende manuelt ejendomsvurderingssystem, som man jo så valgte, om man så må sige, at afvikle, før et nyt system var på plads. Og det er jo det, der har skabt den enorme usikkerhed, som vi står med nu og vi ligesom fra tue til tue forsøger at løse her, og som så selvfølgelig skaber en stor usikkerhed og utryghed blandt dem, som ejer deres bolig. Det er jo vigtigt, der er tryghed om ens hjem. Det er dejligt, at der er enighed om det herinde, når det gælder dem, der ejer deres bolig; det kunne være skønt, hvis samme enighed også var der, når det gælder dem, der lejer deres bolig. For der er selvfølgelig behov for helt samme tryghed om, at udgifterne, i det tilfælde altså lejen, ikke pludselig stiger. Jeg tror, de fleste af os kan huske vores nye økonomiministers – og tillykke med ministerposten – sådan lidt braldrende udtalelser i Debatten for år tilbage om, at nu havde man sparet milliarder på skattevæsenet og det sådan set ikke havde haft nogen som helst negativ effekt. I dag kender vi effekterne, og det er dem, vi står og taler om her og nu. Kommer det her vurderingssystem nogen sinde til at fungere? Vi ved det ikke. Indtil videre hopper vi som sagt fra tue til tue, og det sætter os lidt under et pres, for hvad er alternativet til at stemme ja til det her forslag? Jamen det er jo mere usikkerhed. Og derfor er vi også i Enhedslisten tilbøjelige til at stemme for. Vi støtter varmt op om SF's forslag om at holde kommunerne skadesløse; det er ikke kommunernes ansvar, at skiftende regeringer har, med et lidt hårdt ord, massakreret vores skattevæsen, og at vi ikke har det her på plads endnu. Vi skal have et gennemsigtigt, ordentligt og retfærdigt ejendomsskattesystem, som på den ene side sikrer tryghed om menneskers hjem, men på den anden side også skaber den retfærdighed, der er i, at de gevinster, man får sovende, om man så må sige, ved at eje et aktiv, der stiger i værdi, selvfølgelig skal beskattes, og efter vores mening burde det være på mindst samme niveau som det, vi betaler i skat, når vi står op om morgenen og tager hen på arbejde. Det er ikke tilfældet i dag. I dag har vi et både uretfærdigt og kaotisk ejendomskattesystem. Men vi må jo håbe på, at den nye regering får det her på plads og vi på et eller andet tidspunkt kan lade være med at hoppe fra tue til tue, og at vi kan have et system, som virker, og som folk forstår. Men her og nu kan vi modvilligt støtte forslaget fra Enhedslistens side.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg kan tilslutte mig det, som ordførere før mig har været oppe at sige på talerstolen, om, hvor træls det er, at det skal være så svært at få det her til at fungere. Og så kan jeg på Radikales Venstres vegne tilslutte mig forslaget.

Der er lige en enkelt kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Mener Radikale Venstre, at det er rimeligt, at regningen på 40 mio. kr., altså konsekvensen af det her lovforslag, tilfalder kommunerne, som jo intet har at gøre med det rod, der har været i forbindelse med ejendomsvurderingerne?

Ordføreren.

Jeg forstår godt den indvending, som SF har, og det er noget af det, vi i Radikale Venstre er ved at kigge på og vil forholde os til som en del af vores udvalgsbehandling.

Spørgeren? ( Lisbeth Bech-Nielsen (SF): Nej) Så siger vi tak til ordføreren og byder velkommen til den næste ordfører, fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Jeg gør det også ret kort: Alternativet støtter dette forslag, fordi det er nødvendigt som følge af forsinkelserne med det nye ejendomsvurderingssystem. Men det her lovforslag understreger samtidig også de udfordringer, vi har med selv samme system. Og vi er, ligesom flere andre også har nævnt, bekymrede for, om systemet overhovedet kommer op at flyve i nogen nær fremtid. Jo længere tid der går, jo længere tid vil de negative eksternaliteter i det danske boligmarked bestå, og derfor er det helt centralt, at man fra regeringens side og ikke mindst fra Folketingets side har fokus på implementeringen af systemet. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Velkommen til.

Sagaen om boligsystemet fortsætter. Det er nogle gange rart at sige, at det ikke er Nye Borgerliges ansvar; vi var ikke i Folketinget, dengang man besluttede det. Vi har været med til nogle forhandlinger omkring det, og det er jo også noget, som skiftende regeringer ikke har kunnet få løst. Jeg vil godt knytte en kommentar til det her med, at folk siger, at skattesystemet ikke må blive billigere. Jeg synes godt, at skattesystemet må være billigere. Der, hvor katten ligger begravet, er jo, at skattelovgivningen samtidig skal forenkles. For herinde fra Folketingets side har man jo år efter år ikke forsimplet skattelovgivningen, men tværtimod gjort den mere kompliceret. Tilmed er der kommet lovgivning nede fra EU, som yderligere har kompliceret de her ting, og det gør jo så, at vi har et skattevæsen, som har svært ved at håndtere det. Jeg læste engang, at vi havde datasystemer tilbage fra 1980'erne – faktisk var de måske tilbage fra 1979, ja, det var edb-anlæg fra 1960'erne; det er jo nærmest skrivemaskineagtigt, ikke? Prøv lige at høre: Vi bliver nødt til at gøre noget ved det. Og jeg vil opfordre Folketinget bredt til at være med til, at det er i den her samling, vi en gang for alle sætter os ned og laver en forsimpling af skattesystemet. Der hjælper det altså ikke noget, at det første, regeringen spiller ud med på skatteområdet, er lige pludselig at lave en toptopskat. Altså, det er jo ikke en forsimpling af skattesystemet, det er ikke en forsimpling af indkomstskattesystemet, som vi kunne lave. Så må jeg ikke opfordre bredt til, at vi i den her samling går ind og laver forsimplinger af skattevæsenet, så vi får et skattesystem, som kan håndtere det, som Folketinget herinde beslutter fremadrettet? For det kan det ikke, som det er på nuværende tidspunkt, og det skader borgerne derude. Og til SF vil jeg sige, hvis spørgsmålet kommer: Jeg synes, det er meget interessant at kigge på det, og jeg synes heller ikke, det er rimeligt, at det er kommunerne, der skal løfte det der. Jeg har ikke hørt af SF, hvor finansieringen skal komme fra, og jeg ved ikke, om der er en reservepulje eller noget, hvor man kan flytte penge rundt, hvordan det skal dut'es, eller hvilken konto det er. Men lad os kigge på det. Vi er også åbne over for at kigge på det.

Der er alligevel et spørgsmål fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at høre – hvis hr. Lars Boje Mathiesen kan sige det meget kort – hvordan man forenkler og forsimpler et ejendomsvurderingssystem, hvor ejendomsværdiskatten beror på meget specifikke forhold, såsom – hvis det er et hus – hvor huset ligger, i hvilken stand det er, hvad der er forbedringer osv. Det kunne være så dejligt at få de input nu, hvor vi jo tilsyneladende har et system, som ikke er helt i mål endnu. Så kunne hr. Lars Boje Mathiesen ikke berige os med det? Vi i SF er i hvert fald meget åbne over for at bede de gode folk, der sidder ovre i Skatteministeriet, om at inkorporere de idéer.

Ordføreren.

Det er decentralisering, decentralisering, decentralisering. Den måde, som man har lavet mange af de her skatteting på, også på boligområdet og på andre opkrævningsområder, er ved, at man har fjernet det fra kommunerne og fra de mennesker, der var tæt på det derude, som måske kunne lave en hands on-vurdering, og som kendte område langt bedre. Så har man digitaliseret det og centraliseret det, og det synes jeg på en lang række områder har gjort skade. Et andet område, det også har skadet, er f.eks. gældsinddrivelsen. Jeg tror, at den ville ligge langt bedre ude i kommunerne, i stedet for at man har centraliseret det hele. Så jeg synes, at man skulle nytænke det og prøve at tænke decentralisering på det her område.

Spørgeren.

Det er jeg faktisk meget enig i. I SF skubbede vi på, for at kommunerne i det omfang, de kunne, i hvert fald midlertidigt skulle have den opgave med at gå ind og hjælpe, for det er jo en opgave, de har haft før, og som de havde håndteret noget bedre end det, vi har set i den senere tid. Problemet er jo bare, at de menneskelige ressourcer, der før var ude i kommunerne, laver noget andet i dag, og at mange af de folk, der var rigtig dygtige til det i det daværende SKAT og også i de kommunale skattecentre, også laver noget andet i dag, for det der cirkus gad de ikke, så nu er de væk. Så vi har simpelt hen ikke de ressourcer, til at hvert enkelt kommune kan håndtere de her sager. Derfor tror jeg, at vi bliver nødt til at gøre noget andet end bare sende det retur til nogle kommuner, der ikke længere har kompetencerne.

Ordføreren.

Det er rigtigt. Men man kan også sige, at hvis man tager perioden fra 2013 til 2021, er der kommet 15.000 flere offentligt ansatte inden for staten, som sidder og arbejder med administration og centraladministration. Man kan jo godt flytte medarbejdere og opdyrke kompetencerne, for det har man gjort tidligere, hvor man har decentraliseret det i form af nogle skattekontorer. Man kan selvfølgelig lave den her ordning. Men vi kigger jo ind i, at det ikke har fungeret i 10 år. Så kan jeg godt leve med, at vi siger, at vi over en 3-årig periode laver et decentraliseringensprojekt, og at der må gå den tid, indtil man er fremme, og at vi så derefter har et system, som rent faktisk virker. Jeg tror, at borgerne hellere vil have det end endnu 5-10 år med et system, der ikke virker.

Den næste i rækken er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Det er bare, fordi jeg synes, at det jo altid er dejligt at få et mere gennemsigtigt skattesystem. Jeg tror ikke, at lige det der med, at man betaler 5 pct. mere af en indkomst på over 2,5 mio. kr., er det, der skaber vild forvirring ude i de små hjem – det er omkring 9.000 danskere, der er omfattet af det her. Men det er ellers spændende. Jeg vil høre, om ordføreren er parat til at kigge på sådan noget som FoU-fradraget for virksomheder, fremførsel af overskud, fordelagtige fradragsregler, investorfradrag og fradrag for medarbejderaktier – der er jo masser, vi kan sanere ud i inden for erhvervsbeskatningen, som i den grad er uigennemsigtig, fordi man har skabt nogle ekstremt fordelagtige skattehuller for selskaber og virksomheder. Men det er ikke så tit, jeg hører, at Nye Borgerlige vil rydde op i den jungle.

Ordføreren.

Jamen det er, fordi hr. Pelle Dragsted ikke har siddet i Folketinget de sidste 4 år, for det har vi snakket om gentagne gange – det vil vi hjertens gerne. Vi vil have en simplificering af kapitalbeskatningen; vi vil gerne lave en ny ændring af f.eks. moms – lige nu får du f.eks. to forskellige satser, afhængigt af om du er ude at spise eller spiser på virksomheden. Det er noget værre vrøvl, og den måde, det er indrettet på, er noget værre rod. Omkring det med FoU-fradragene vil jeg sige, at ja, vi kigger gerne på dem. Vi vil jo gerne fjerne en stor del af den erhvervsstøtte, der foregår nu, og gøre den til en reel sænkelse af skatten, som går bredt. Så vi er meget store tilhængere af at sanere på hele dette område. Det er, fordi man ikke lige har været herinde de sidste 4 år, at man ikke ved det, men det er man selvfølgelig undskyldt for. Nu er man her, og vi ser frem til samarbejdet – også omkring det.

Spørgeren.

Vi ser også altid frem til samarbejdet med alle folkevalgte herinde. Jeg har bare den opfattelse, at når Nye Borgerlige vil rydde op, så er det som regel på en måde, der tilgodeser dem med de høje indtægter – virksomheder, selskaber og meget velstående borgere – og det er selvfølgelig også konsekvenserne af Nye Borgerliges skattepolitik, som fremgår af partiets hjemmeside. Men i den udstrækning, vi kan være med til at rydde op på en måde, der også skaber mere retfærdighed i vores skattesystem, så ser vi frem til samarbejdet.

Ordføreren.

Det, som ordføreren siger, er ikke helt faktuelt korrekt. Vi allokerer faktisk flere penge til skattelettelser i bunden af indkomstskatten og skattesystemet, så det er ikke helt korrekt. Vi sanerer på alle områder – det er derfor, vi har en politik, som siger, at de første 7.500 kr., du tjener hver måned, skal være skattefri, og derefter er det 37 pct., ikke noget arbejdsmarkedsbidrag og ikke flere skatteprocenter ovenover. Det er simpelt, så alle folk kan forstå det; og det ville være fornuftigt, hvis resten af Folketinget også begyndte at lytte til det.

Så siger jeg tak til ordføreren og byder velkommen til den næste i rækken. Det er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det eneste privilegium ved at være sidst i talerrækken må jo være, at mange af tingene i forbindelse med lovforslaget er blevet sagt og forklaret, og jeg kan bare sige, at vi kommer til at støtte det. Det er jo i det store hele bare en forlængelse af vurderingerne med et år mere, og det kan vi godt støtte. Alle de frustrationer, der lød fra talerstolen, om skattesystemet, skattevæsenet – hvordan det fungerer eller, vil jeg næsten sige, ikke fungerer – kan jeg selvfølgelig tilslutte mig fuldstændigt. Tak for ordet.

Tak for det. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Formanden læser op af et forkert papir) . Nå nej, vi mangler skatteministeren. Så tager vi lige skatteministeren. Det er nok en god idé. Jeg beklager fejlen.

Tak for det. Hvis vi kunne vedtage det endda uden at sætte det til afstemning, ville det jo selvfølgelig gøre mit liv noget nemmere. Så god er verden trods alt nok ikke, men tak for debatten, og tak for opbakningen, ikke mindst til det her lovforslag, og tillykke til de nye ordførere, der også har været på talerstolen. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med både nye og kendte skatteordførere om mange områder og selvfølgelig også om det her område, og jeg vil bestræbe mig på, at vi får et godt og fortroligt og tæt samarbejde. Det er jo rigtigt, at lovforslaget her er fremsat, fordi det skal være med til at forenkle den oplevelse, man har som boligejer, og dermed skal det beskatningsgrundlag, der er for 2023, bero på 2020-vurderinger frem for foreløbige 2022-vurderinger, som så kommer senere. Det vil sige, at vi her, som ordførerne også har været inde på, lægger op til en forenkling for borgerne, som samtidig også er en forenkling for skatteadministrationen, og som dermed bidrager til, at vi fastholder den tidsplan, der allerede er lagt, som jo handler om, at når vi kommer frem til 2024, vil det være sådan, at man har nogle foreløbige 2022-vurderinger, der gør, at de nye vurderinger kan træde i kraft på en sådan måde, at der vil være både skatterabatter og skattelettelser forude. Så har der jo undervejs været sat spørgsmålstegn ved, om planen holder. Det er rigtigt, at vi har at gøre med et meget, meget stort og komplekst område. Det er også derfor, vi i den forgangne periode fik eksterne kræfter til minimum en gang om året at følge den udvikling, der er, og følge med i de planer, der er lagt. Og de eksterne kompetencer siger, at planen holder. Det vil sige, at udsendelsesplanen for de nye vurderinger indebærer, at vurderingerne i de kommende år vil være forskudt i forhold til de år, hvor vurderingerne skal udgøre beskatningsgrundlaget. Og den foreslåede forenkling her i lovforslaget skal altså bidrage til, at vi vender tilbage til normalsituationen, hvor man som boligejer har modtaget sin ejendomsvurdering, før man bliver beskattet af den. Vi foreslår, som man også har været inde på, at forlænge den skattemæssige virkning af 2020-vurderingen for ejerboliger, så den også gælder i 2023. Normalt vil 2020-vurderingen kunne danne grundlag for ejendomsskatter i 2021 og 2022, men med forslaget altså også grundlag for ejendomsskatterne i 2023. Tiltaget vil mindske ressourcebehovet i Skatteforvaltningen, og det vil sikre større tryghed om ejendomsskatterne, fordi skatterne i mindre grad skal efterreguleres. Når en vurdering har virkning i 3 år, vil der være ejendomme, der når at ændre sig så meget, at en 2020-vurdering ikke længere er retvisende. Derfor indeholder lovforslaget også særregler, der skal tage højde for de situationer. Derudover indeholder lovforslaget et tiltag, der skal give Skatteforvaltningen bedre mulighed for at hjælpe dem, der ved en fejl ikke har haft adgang til at rette i grundlaget for deres vurderinger, inden en 2020- eller en 2021-vurdering udsendes. Efter gældende regler kan 2020- og 2021-vurderingerne ikke ændres i de første 90 dage efter udsendelsen. Det skal sikre klarhed om grundlaget for den kompensation, der skal tilbydes dem, som siden 2011 har betalt for meget i ejendomsskat. Erfaringerne fra udsendelsen af de første vurderinger har dog vist, at der kan være tilfælde, hvor der er behov for at kunne rette i grundlaget for vurderingerne. Mere konkret er der tilfælde, hvor ejeren på grund af en fejl hos Skatteforvaltningen ikke har haft mulighed for at rette i et forkert grundlag for vurderingen. Derfor foreslår vi altså, at Skatteforvaltningen i sådanne tilfælde kan have mulighed for at rette i vurderingerne. Der skal ikke være tvivl om, at regeringen anser det for en vigtig opgave at få færdigudviklet det nye ejendomsvurderingssystem. Med det her lovforslag tager vi et vigtigt skridt i den rigtige retning. Jeg er glad for de mange positive tilkendegivelser, og jeg hører også bekymringerne, og jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling og vil selvfølgelig bestræbe mig på at besvare alle eventuelle spørgsmål så hurtigt som muligt. Tak for ordet.

Tak til skatteministeren. Så går vi over til de korte bemærkninger. Den første korte bemærkning er til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg har to ting. Det ene er – og det hører jeg egentlig også skatteministeren give udtryk for – en bekymring for vores ejendomsvurderingssystem, der er blevet udskudt igen og igen, og mit spørgsmål er: Deler skatteministeren den ret dybe bekymring, som jeg hører blive udtrykt fra flere partier her i Folketinget, om, hvorvidt vi overhovedet får et ejendomsvurderingssystem op at stå, som svarer til de forventninger og det, vi har lovet landets boligejere og egentlig befolkningen som et hele, fordi det her er et område, der har så stor effekt på samfundsøkonomien? Det andet er et ret konkret spørgsmål, som handler om den her regning på 40 mio. kr. til landets kommuner. Når der står i lovforslaget, at forslaget ikke vurderes at have byrdefordelingsmæssige konsekvenser som følge af aftalen om at neutralisere konsekvenserne for kommunerne, henviser det så til den aftale, der er blevet lavet tidligere, og betyder det dermed, at der ikke bliver sendt en regning ud til kommunerne på 40 mio. kr.?

Skatteministeren.

Tak for spørgsmålene. Til det første spørgsmål vil jeg sige, at jeg deler bekymringen. Den forenkling, vi nu laver, er faktisk et forsøg på – og vi gjorde det også før valget – at sikre, at den plan, der er lagt, holder. Så det her ændrer ikke ved den plan, der sådan set er lagt, og den plan, der handler om, at vi når et skiftepunkt mellem 2023 og 2024. Som jeg sagde i talen, har vi jo nedsat et eksternt it-tilsyn, der kigger på, om vi er på rette spor med eksterne kompetencer, og det, de fortæller mig, og det, de fortæller Folketinget – for det gør de på samme tidspunkt – er jo, at vi er på rette vej. Jeg er ikke it-ekspert, men jeg er minister for et kæmpe it-maskineri, og derfor er jeg også nødt til at støtte mig til de vurderinger, der kommer eksternt fra, og det er det, jeg lægger til grund. Men selvfølgelig deler jeg bekymringen. Historien har fortalt os, at der er grund til at være bekymret, og jeg er meget, meget optaget af, og vil også være det som skatteminister i en ny regering, ikke at drysse sukker ud over nogen som helst vurdering. Jeg kan love jer for, at jeg kommer til at lægge alle risici og udfordringer på bordet. Jeg beklager – jeg nåede ikke at svare på spørgsmål nr.

Ordføreren.

Så var der spørgsmålet om de 40 mio. kr., altså om henvisningen til den aftale om at neutralisere de konsekvenser, som de her økonomiske byrder vil påføre kommunerne, betyder, at der rent faktisk ikke bliver sendt en regning på 40 mio. kr. videre til kommunerne, men at den bliver absorberet et sted i ministerens system.

Skatteministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er af lidt teknisk karakter, så jeg skal nok sørge for, at vi svarer på skrift under udvalgsbehandlingen, så Folketinget selvfølgelig har fuld klarhed over det spørgsmål. For lige at gå tilbage til den første del vil jeg sige, at det kom til at lyde meget dystopisk, i forhold til om vi lykkes med det. Altså, indtil videre er vi jo på sporet. De første 150.000 vurderinger er jo blevet sendt ud, og den næste million er på vej ud, så jeg er ikke specielt pessimistisk. Vi følger den plan, der er lagt, og rigtig mange ting går godt, men selvfølgelig er der udfordringer foran os, og det kommer jeg selvfølgelig til at lægge frem.

Den næste på talerlisten er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg lagde mærke til, du fortalte, at du ikke vil lægge skjul på, at der kan være nogle vanskeligheder og udfordringer, fordi det er et komplekst system. Nu havde jeg så fornøjelsen af at arbejde med systemet, før jeg trådte til her, og at sige, at det går som planlagt, synes jeg lyder som en overvurdering. Vi har her kun at gøre med ejerboliger. Er der en helhedsvurdering i forhold til ejendomsvurderingssystemet, så de erhvervsdrivende også kan få en indsigt i, hvornår man formoder der kommer en ejendomsvurdering for erhverv?

Tak for det. Man skal lige passe på med direkte tiltale. Skatteministeren.

Ja, det er der. Altså, der er jo lagt en plan, og det er rigtigt, at man starter med det nemmeste først, og alle dem, der kommer ud nu, tilhører også den kategori. Og så vil der være vanskeligere vurderinger, man kommer til, også i forhold til erhvervsejendomme. Men den plan, der er lagt, og som efterhånden har halvandet år på bagen, holder vi. Som jeg også refererede til, har vi eksterne kræfter til at kigge ind i systemerne og komme med en vurdering af, om det så også er realistisk at holde den plan. Deres vurdering er indtil videre, at det er det, hvis vi skaber ro og ikke belaster systemet med mange nye initiativer. Og derfor er der her også en opgave i – både for regeringen, men også for Folketinget – ikke at belaste systemet med rigtig mange nye it-udviklingsprojekter, for så kommer vi til at rokke båden.

Tak. Jeg skal lige høre ordføreren, om der ønskes en anden kort bemærkning, for jeg kan ikke se, at der er trykket ind for det. Ja, det gør der. Værsgo.

Igen siger ministeren, at eksterne kræfter vurderer, at hvis ikke vi udvikler videre, så skal det nok komme til at gå. Der er endnu ikke én erhvervsejendom i systemet, der har endnu ikke været nogen, og det synes jeg man bør være åben om, for der skal være gennemsigtighed, i forhold til at erhvervsejendomme overhovedet ikke er etableret i systemet. Det synes jeg er problematisk at man ikke italesætter.

Skatteministeren.

Men så har jeg været for dårlig til at forklare mig i første runde, så lad mig sige det igen. Der er ikke fejet noget ind under noget som helst. Altså, der er lagt en plan. Der er også lagt en plan for, hvornår ejendomsvurderingerne kommer, og man er startet med det nemmeste først. Der er fuld åbenhed om det, også bredt i Folketinget, og vi har behandlet det mange gange hen over de seneste par år. Så der er ikke noget skjult der, og hvis der kommer problemer undervejs, så skal jeg være den første til at lægge det frem for Folketinget. For jeg har ingen interesse i at skulle sidde på nogen usikkerheder; tværtimod har jeg en interesse i, at vi alle sammen har del i at have ansvar for det.

Tak til skatteministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Thomas Jensen. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget er fremsat af den nye SVM-regering, men indholdet stammer fra to politiske aftaler indgået af den tidligere socialdemokratiske etpartiregering, og det er fremsat og skal hastebehandles, fordi ændringerne allerede skal træde i kraft her den 1. januar 2023. Lovforslaget indeholder to elementer, dels et vedrørende afskrivningsloven, dels et vedrørende investorfradragsloven. Det første element er fra aftalen »En ny reformpakke for dansk økonomi« fra januar 2022, og det her lovforslag udmønter et element i den aftale, nemlig forslaget om at nedsætte afskrivningssatsen for nyerhvervede bygninger fra 4 til 3 pct. fra og med den 1. januar 2023. De gældende regler er ganske gunstige i forhold til de faktiske værdiforringelser af bygninger. Efter de gældende regler vil en bygning nemlig være fuldt afskrevet efter ca. 25 år, og efter de foreslåede ændringer vil bygninger være fuldt afskrevet efter 33 år, og det vil jeg vurdere vil være bedre i overensstemmelse med den faktiske økonomiske levetid for nyopførte bygninger. Det andet element i forslaget her er et af finansieringselementerne fra aftalen »Ny ret til tidlig pension«, også kaldet Arnepensionen, fra oktober 2020, og det er forslaget om, at loftet over investorfradraget skal fastholdes. Det foreslås helt konkret, at loftet over investorfradraget fra og med 2023 vil være uændret i forhold til det nuværende niveau. Det er sådan, at med loven fra 2019 var det meningen, at investorfradraget skulle forhøjes fra den 1. januar 2023, men med det her lovforslag vil investorfradraget fortsat gælde for direkte investeringer på op til 400.000 kr. og for indirekte investeringer på op til 125.000 kr. Investorfradraget er kun anvendt sådan i begrænset omfang, og formentlig vil de personer, der anvender det, have betydelige frie midler, og det må forventes, at de her personer også uden en forhøjelse af fradraget ønsker at placere deres penge i startupvirksomheder, og effekten af at fastholde loftet må så forventes at være tilsvarende begrænset. Den nye regering har selvfølgelig fokus på at styrke iværksætteriet i hele Danmark, og derfor fremgår det også af regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«, at regeringen afsætter 300 mio. kr. til en styrkelse af iværksætteri i Danmark. Så der er også fokus på det. Afsluttende vil jeg sige, at de her to elementer er ganske fornuftige. Det er vigtigt, at vi får dem vedtaget, sådan at de kan træde i kraft den 1. januar 2023, og derfor kan Socialdemokratiet støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Kim Valentin fra Venstre.

Vi hastebehandler i dag et lovforslag, der nedsætter afskrivningssatsen for bygninger fra 4 pct. til 3 pct. for nye investeringer i bygninger og installationer, og som fastholder loftet over investorfradraget. Det er ikke et forslag, der er groet i Venstres have, og vi havde gerne været foruden den nedsættelse af afskrivningssatsen, som lovforslaget indeholder, ligesom vi gerne havde set en forbedring af investorfradraget, men vi anerkender, at forslaget er en del af en samlet politisk pakke, som man køber, når man indgår et regeringssamarbejde, som Venstre har valgt at gøre. Det er vel at mærke en samlet pakke, hvor vi også gennemfører en meget ambitiøs skattereform, der gør det mere attraktivt at arbejde. Vi hæver beskæftigelsesfradraget markant, så helt almindelige danskere får flere penge for at gå på arbejde. Det har vi brug for. Og vi har sikret yderligere skattelettelser ved at halvere topskattesatsen til 7½ pct. for ca. 250.000 danskere. Det betyder, at gør en dygtig faglært en ekstra indsats, mærker hun/han det i endnu højere grad på bundlinjen. Det har også været afgørende for Venstre, at vi får lettet skatter og afgifter for dansk erhvervsliv, så vi gør det billigere at drive virksomhed i Danmark. Vi vil bl.a. sikre en mere gennemskuelig beskatning af generationsskifte for familieejede virksomheder ved bl.a. at sænke skatten fra 15 pct. til 10 pct. I Venstre gik vi desuden til valg på et skattestop – et skattestop, som det glæder os, at det nye regeringsgrundlag også afspejler. Det gælder således for den nye regering, at i det omfang, at regeringen træffer beslutninger om at hæve skatter og afgifter, skal andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift. I Venstre ser vi dagens afstemning i perspektiv af regeringsgrundlaget som helhed. Vi kan ikke rette op på alt det, som et tidligere rødt flertal har besluttet, men vi går ind i regeringen med en anerkendelse af arv og gæld. Og på udvalgte områder som eksempelvis den lagerbeskatning, som rød blok var enig om før valget, får vi tilmed afværget skadelige skatter. Alt det er en del af et regeringsgrundlag, som samlet trækker Danmark i en bedre retning med bl.a. et skattestop og skattelettelser til både danskere i arbejde og danske virksomheder. Politik er kompromisets kunst, og selv om vi gerne havde set det anderledes i forhold til det lovforslag, vi behandler i dag, så står vi i Venstre naturligvis ved regeringsgrundlaget. Derfor støtter vi forslaget her.

Tak til ordføreren. Vi går over til de korte bemærkninger. Den første er fra hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Venstres formand har efter regeringsdannelsen gjort meget ud af at sige, at man har fået rigtig meget politik igennem sammen med Socialdemokratiet og den tidligere røde regering, som man ikke kunne sammen med sine tidligere blå venner. Og så vil jeg egentlig bare sige, at det sådan set er rigtigt nok, tror jeg – for her er det lykkedes at komme igennem med en skattestigning på 720 mio. kr. Jeg vil egentlig bare høre, om ordføreren ikke kan bekræfte, at man nok ikke var kommet igennem med det sammen med sine tidligere blå venner. Man indførte jo investorfradraget sammen med et blåt flertal, og nu får man så forringet ordningen sammen med et rødt flertal. Så kan ordføreren ikke bare bekræfte, at det her er et af de gode eksempler på, at det er lykkedes Venstre faktisk at komme igennem med en rigtig god skattestigning? Tillykke med det.

Ordføreren.

Det er jo sådan et godt, skarpt spørgsmål. Det er et spørgsmål, der skal stilles, og det er rigtigt nok. Nu er jeg selv opdraget i en god kommunal tradition, og derfor nyder jeg jo kompromisets kunst. Det er tydeligvis ikke alt, der er vokset i Venstres have, som jeg også sagde. Og det er da klart, at vi ønskede nogle dele bedre og nogle andre dele anderledes, men det her er det, det er blevet til, og derfor står vi også på mål for det. Som jeg prøver at forklare, er der gode og dårlige sider i det her.

Hr. Dennis Flydtkjær for en anden kort bemærkning.

Men er det her et af de gode eksempler på ting, man praler med, og hvorom man siger, at man kunne komme igennem med rigtig meget politik, som man ikke kunne med de blå partier? Her er det så skattestigninger; det kunne også være passagerafgiften, vi diskuterede, eller en streamingafgift. Så jeg vil egentlig bare høre Venstres ordfører, om ikke han kan sige, hvad de samlede skattestigninger, man faktisk kom igennem med, er. For man gør meget ud af at sige, at man lemper skatten på arbejdsindkomster for 5 mia. kr., men hvad med alle de skattestigninger, man har fået forhandlet ind? Kan Venstres ordfører løfte sløret for, hvad det er i beløb?

Ordføreren.

Jeg synes, der var mange spørgsmål i det her, som vi også kan tage op i udvalgsbehandlingen. Der er jo både noget, der går den ene vej, og noget, der går den anden vej. Det, vi fokuserer på, er, som jeg prøver at forklare, at vi har fået lagt et skattestop ind, og at der er adskillige steder, hvor vi har fået fjernet skattestigninger. Hvis det er sådan, at ordføreren mener, at der er steder, hvor tallene skal underbygges af nye tal, er det noget, der kan stilles spørgsmål til i udvalgsbehandlingen efterfølgende.

Den næste spørger er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Hvis ordføreren virkelig mener, det her er et udtryk for en ny form for skattetryksmodel i Danmark, er det jo elastik i metermål, vi er ude i. For jeg har meget svært ved at se, hvor det skattestop befinder sig i virkeligheden. Altså, jeg vil mene, at hvis jeg var Venstremand, ville jeg stå deroppe lidt forhutlet – ligesom i »Kejserens nye klæder« fuldstændig uden tøj på. Venstre har jo sagt, der skal være et skattestop; man kunne ikke engang gå med til 100 kr. mere for et pas eller et kørekort; man valgte at stå uden for politiforlig og alt muligt andet. Her sidder man så guddødemig og bruger 720 mio. kr. af virksomhedernes penge. Synes ordføreren virkelig, det er et skattestop?

Ordføreren, værsgo.

Tak. Man kan godt vælge at kigge på regeringsgrundlaget med bind for øjnene og så sige: Jamen det her er det eneste, jeg vælger at kigge på. Det tillader jeg mig at sige er det, som ordføreren gør her. For der er rigtig mange andre steder, hvor vi netop får forhandlet skattestigninger ud af aftalen, og det er det, jeg fokuserer på her. Når skattestoppet bliver nævnt, er det jo, fordi det er det, der er grundlaget for den fremtidige politik for regeringen. Det er et supervigtigt punkt for Venstre.

Hr. Hans Kristian Skibby for sin anden korte bemærkning.

Tak. Men man kan jo gøre det på mange måder. Men jeg synes måske, at ordføreren så i det mindste må kunne svare på, om ordføreren har læst høringssvarene til det lovforslag, som vi behandler, bl.a. fra Venstres gode venner ovre i Dansk Erhverv. Der står ordret, at det »dermed er en de facto selskabsskattestigning for danske virksomheder«. Det står der i høringssvaret fra Dansk Erhverv. Nu står ordføreren her og himler op om, at det her er et skattestop. Vil ordføreren være sød at gøre os andre lidt klogere?

Ordføreren.

Tak. Jeg synes, at min ordførertale var meget afbalanceret. Jeg sagde jo netop, at det ikke er groet i Venstres have, når der er skattestigninger. Og jeg synes også, at det fremgår meget klart af det, jeg så siger her: at lige præcis sådan en skattestigning for virksomheder ikke er noget, som normalt er Venstres kop te. Og derfor skal jeg jo heller ikke stå her og forsvare det. Men vi er da med i det samlede regeringsgrundlag – selvfølgelig er vi det.

Den næste på talerlisten er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er blot, fordi jeg kan læse i Dagbladet Børsen i dag, at Venstre mener, at der i den her regeringsperiode skal gennemføres skattereduktioner for aktie- og kapitalindkomster – at det er den vej, man skal. Er det noget, der ligger en aftale med de andre partier i regeringen om?

Ordføreren, værsgo.

Det, der ligger en aftale om, er det, man kan læse i regeringsgrundlaget.

Hr. Pelle Dragsted for en anden kort bemærkning.

Ja, det er netop det, der er lidt interessant, for der verserer jo nogle rygter om, at der også bag ved den her aftale ligger nogle skriftlige forståelser. Der har også været snak om selskabsskatten. Derfor spørger jeg igen: Er det sådan, at der ligger en forståelse om, at der skal ske noget med aktie- og kapitalindkomsten i den her regeringsperiode?

Ordføreren.

Nej, jeg kan ikke kommentere på rygter i dag.

Den næste med en kort bemærkning er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu siger ordføreren, at med skattestoppet, som står i regeringsgrundlaget, vil det her forslag ikke kunne blive fremsat fremover af regeringen. Er det rigtigt forstået, at med skattestoppet vil sådan et forslag ikke kunne blive fremsat i fremtiden?

Ordføreren.

Det, som jeg prøvede at forklare ret tydeligt, var, at skattestoppet har en formulering, som betyder, at træffer man beslutning om at hæve skatter eller afgifter, skal andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift.

Tak. Er der ønske om en anden kort bemærkning? Nej. Så er der ikke flere på listen med korte bemærkninger, og så går vi videre til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort. Lovforslaget er en gammel kending. Lovforslaget er en genfremsættelse, der indgik i L 7 og L 9. Begge lovforslag blev fremsat den 5. oktober, men bortfaldt på grund af valget. Lovforslaget udmønter sig i to dele, meget kort fortalt: For det første nedsætter vi for nye investeringer afskrivningssatsen for bygninger fra 4 pct. til 3 pct. fra den 1. januar 2023. Investeringer i bygninger før den dato afskrives stadig med 4 pct. For det andet handler det om at fastholde et loft over investorfradraget, så det ikke forhøjes fra og med 2023. Konklusionen er, at begge punkter skal være med til at finansiere en ny reformpakke og ret til tidlig pension. Moderaterne bakker op om lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg skal lige høre ordføreren, for det her er jo en skattestigning. Dansk Erhverv siger, at det er en selskabsskattestigning. Er det Moderaternes grundlæggende politik, at selskabsskatten og udgifterne for erhvervslivet godt må stige?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Som der står i regeringsgrundlaget: Hvis man hæver noget, skal man nedsætte noget andet også.

Værsgo til hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu prøvede jeg på at få lidt klarhed over, hvad det her skattestop reelt set indebærer. Vil det så kunne betyde, at det godt kan blive dyrere for den ganske almindelige dansker derude, men at det så bare bliver billigere for nogle andre? Altså, er Moderaterne villige til, at det skal være dyrere for den ganske almindelige dansker at leve derude?

Ordføreren.

Tak. Som der også står i regeringsgrundlaget, skal det ikke – og det er noget, vi er meget obs på – være dyrere at være dansker.

Da der ikke er yderligere kommentarer til ordføreren, siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerlisten er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Det her lovforslag handler jo om to forskellige ting, nemlig afskrivningsloven og investorfradraget. Men inden jeg lige siger noget om det, vil jeg give hr. Kim Valentin lidt hjælp, måske fra uventet kant, for det er rigtigt nok, at det her er en skattestigning for erhvervslivet, men der er jo så rigeligt at tage af, siden den her regering har annonceret skattelettelser for 5 mia. kr. Så på den måde er der jo med gynger og karruseller rigelig plads, kan man sige. Dog skal det også nævnes, at det var Socialdemokraterne selv, der i valgkampen stod for de 4 ud af de 5 milliarder, men Moderaterne og Venstre har så lige lagt den sidste milliard til i det her nye arbejdsfællesskab. Men tilbage til lovforslaget: I SF synes vi jo, at det er to gode finansieringsforslag, som det også tidligere er blevet beskrevet, delvis henhørende til reformpakken fra januar i år og så også til Arnepensionen fra 2020. Og ikke alene leverede det noget finansiering til de to aftaler, men det er også i SF's optik ret og rimeligt. Dog vil jeg gerne sige i forhold til investorfradraget, at vi i SF glæder os til at skulle forhandle en iværksætterpakke, som vi har ventet på i flere år, ovre i Erhvervsministeriet, for vi synes, det er vigtigt, at vi giver nogle gode vilkår til dem, der har lyst til at starte virksomhed i Danmark. Derfor har vi også selv en række forslag til, hvordan vi kan gøre det nemmere, herunder også den økonomiske side af det at være iværksætter. I forhold til afskrivningsloven synes vi, at det også kun er ret og rimeligt, at vi sænker procentsatsen fra 4 til 3. Vi kommer nærmere noget, der er den reelle værdi, hvor det har været sådan lidt en kunstig høj procentsats, som ikke kun har henhørt til, hvad der reelt set skulle afskrives, men egentlig også har lagt en buffer ovenpå. Så på den måde synes vi også – ud over at det er rimeligt – at det er meget mere sagligt at lægge den ned på 3 pct. Der er en lille mangel i lovforslaget. Bygninger på lejet grund – det, der henhører til § 25 i afskrivningsloven – er ikke kommet med. Jeg har spurgt skatteministeren, som siger, at det simpelt hen bare er en banal fejl, der vil blive rettet i et ændringsforslag, så det behøver vi ikke fra SF's side at stille. Tak.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak, fru formand. Det her lovforslag er i virkeligheden uhyre interessant, og det siger vitterlig meget om den politiske situation, som Danmark befinder sig i i dag. Partiet Venstre har, siden det gik i regering med Socialdemokratiet, haft travlt med at påstå, at man kan få uhørt meget borgerlig politik gennemført, hvis man gør en socialdemokrat til statsminister. Det har nu skurret lidt i mine ører, og nu har vi jo så fået syn for sagen, bl.a. i forbindelse med den lovbehandling, vi har i dag, af L 4. Det her lovforslag er en anskuelighedsundervisning i, at Venstre er blevet godt og grundigt snøret af statsministeren. For hvad står vi med her? Vi står med et lovforslag, der lægger nye skatter på dansk erhvervsliv for næsten 1 mia. kr. Det var Venstre imod før valget, men nu her efter 7 års slumretid og lidt forhandling med en rød statsminister har piben altså fået en anden lyd. Jeg må sige, at der skal lyde stor ros til Socialdemokraterne for også i den her sag at vise, hvem der har bukserne på i den her nye regering. Det er i hvert fald ikke Venstre. I Danmarksdemokraterne går vi ind for Arnepensionen, men vi går ikke ind for højere skatter, hverken for lønmodtagere eller for dansk erhvervsliv. Vi har sagt, at vi gerne møder op og drøfter finansieringen af den her ordning, men nu vælger regeringen så i stedet at tromle en skattestigning igennem uden om en almindelig forhandling med Folketingets partier her i parlamentet. Vi har tidligere fået, for ganske få dage siden, en klar og utvetydig melding om, at en af de tungtvejende argumenter for Venstre for at gå med i en rød regering – nu er Venstre jo blevet radikale, og vi skal vænne os til det; bevar mig vel, vi har tre af slagsen nu – var, at man kunne få rigtig meget godt igennem. Bl.a. kunne man få mere igennem på skatteområdet, end man kunne, hvis man havde forhandlet med et blåt flertal. Det var et af de her fantastiske argumenter fra Venstres side for at gå med i en rød regering. Men det, de så kan få igennem, kan vi jo se i dag hvad er, og der må jeg bare sige: Ja, det er noget, de ikke kan få igennem sammen med de blå partier. Det er milliardstore skattestigninger for dansk erhvervsliv. Det er mig helt og aldeles en gåde, at Venstre har kunnet lade sig blive snurret rundt i forhold til det her. Det er ikke en almindelig blå, liberal politik at gennemføre så store stigninger nærmest som en tyv om natten. Og så ved jeg godt, at det har været planen før og det også var planen i forhold til finansieringen af Arnepensionen – for der skulle naturligvis findes en finansiering af det. Men jeg synes måske, at Venstre, når man indtræder i den her regering, bl.a. burde kigge lidt til, hvad det egentlig er, vennerne siger ovre i Dansk Erhverv, eksempelvis i forhold til en finansiering som den, man nu lægger stemmer til fra et blåt Venstre. Der siger de faktisk klart og utvetydigt, at hvis det her lovforslag bliver vedtaget med den her finansiering, er det de facto en selskabsskattestigning for danske virksomheder. Det er fremtiden for Danmark, når vi oplever, at Venstre går ind i en rød regering og har transmogriffet sig til lige pludselig at være skabsradikale. Det er vi i Danmarksdemokraterne selvfølgelig ikke særlig glade for. Vi synes jo, at Venstre burde have valgt at samarbejde et andet sted og valgt at have stået uden for den her regering, men det må de selvfølgelig selv stå på mål for. Men det ændrer bare ikke på, at vi andre også er nødt til at sige, at de her ting ikke kommer til at gå stille af. Det er vigtigt, at vælgerne får kendskab til, hvad det er for en politik, man er gået med til, og hvad det er for nogle steder, man har givet køb på gode liberale, blå, borgerlige værdier. Og det er der bl.a. tale om, når man gennemfører en finansiering som den her. Det kan vi i Danmarksdemokraterne ikke støtte.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Valentin fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg vil bare bekræfte, at den her finansiering da bestemt heller ikke er Venstres kop te. Og så har jeg et spørgsmål til ordføreren, for hvordan ville Danmarksdemokraterne alternativt så finansiere tidlig pension?

Tak. Ordføreren.

Allerførst vil jeg anbefale ordføreren at gå over til kaffe i stedet for. Det er lidt bedre i forhold til det, der foregår i øjeblikket her i Folketingssalen. Men noget andet er, at selvfølgelig skal tingene finansieres. Men det bliver de jo ved, at man indkalder partierne til drøftelser, og så finder man en bæredygtig finansiering, som et stort flertal forhåbentlig vil kunne se sig selv i, også blandt de partier, som har været med til at gennemføre en Arnepension. Så det vil der selvfølgelig komme et bud på i forbindelse med den forhandling. Men nu har ordførerens parti og den nye regering jo besluttet, at der ikke skal være nogen forhandlinger, så derfor er der ikke nogen forhandlinger, og derfor kommer der ikke noget forslag lige i øjeblikket.

Hr. Kim Valentin for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er jo nemt at være imod, i hvert fald når man ikke har noget bedre forslag, ikke? Så det er derfor, jeg spørger. Man må jo sige, at vi er ansvarlige i Venstre. Vi har indgået en aftale, og den holder vi selvfølgelig. Vi ved godt, at det her forslag ikke er vokset i vores have. Men hvad vil Danmarksdemokraterne ud over bare at sige: Det er sørme for dårligt, Venstre?

Ordføreren, værsgo.

Altså, vi vil sagtens kunne finde finansiering af det her, og det gør vi, når vi kommer med til nogle forhandlinger. Men når vi ikke bliver inviteret til nogen forhandlinger af den nye regering, så er det ikke nogen skam at holde sig uden for den diskussion. Det synes jeg da faktisk er sund fornuft. Sådan må det være.

Så er der en kort bemærkning til hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, og jeg vil næsten driste mig til at sige tillykke til hr. Hans Kristian Skibby med jomfrutalen som Danmarksdemokrat. For det er jo sådan, at hr. Hans Kristian Skibby tidligere har repræsenteret Dansk Folkeparti her i Folketinget, og de aftaler, jeg har refereret til i min ordførertale, er nogle, hvor Dansk Folkeparti har været med til beslutte de her finansieringselementer. Det er også altid spændende at se, når der bliver dannet et nyt parti og hr. Hans Kristian Skibby repræsenterer et nyt parti. Hvorfor søren ændrer holdningen sig lige pludselig? Hvorfor kan man lige pludselig ikke bakke op om de finansieringselementer, man var med til at bakke op om, da man var medlem af Dansk Folkeparti? Det kunne være spændende at få en redegørelse for det her i salen i dag.

Ordføreren.

Nu er jeg jo valgt for Danmarksdemokraterne, og så synes jeg måske også, at ordføreren burde blive klogere på at stille spørgsmål til Danmarksdemokraternes politik og ikke til Dansk Folkepartis. Jeg har ikke ordførerskaber i det parti, og derfor skal jeg selvfølgelig heller ikke svare for deres gøren og laden. Jeg må bare konstatere, at man fra regeringens side ikke har ønsket at lave en bred aftale, som finansierer den her model. Man har valgt at lave finansieringen i den regering, man har dannet, og det er sådan set også fair nok. Men så skal man heller ikke forvente, at andre partier kommer og vil bære til i sådan en proces. Regeringens tre partier har valgt at finansiere det på den her måde. Det må de sådan set også have lov til at gøre. Men det gør jo så også, at vi andre skal stå uden for den del af det. Sådan må det være.

Hr. Thomas Jensen

Men altså, det er jo en aftale, som hr. Hans Kristian Skibby bakkede op om, da hr. Hans Kristian Skibby var medlem af Dansk Folkeparti. Nu er hr. Hans Kristian Skibby så medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne, og så bakker hr. Hans Kristian Skibby lige pludselig ikke op om den her finansiering. Det kunne være ret spændende at høre helt konkret, hvad det er, der er galt med indholdet i den her finansiering i forhold til f.eks. at finansiere en Arnepension.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Der er bl.a. det galt, hvad jeg gentagne gange har prøvet at forklare, at man jo har valgt at gennemføre det her uden at lave en almindelig forhandling her i Folketinget blandt det nye Folketings medlemmer og de partier, der er repræsenteret, i forhold til at finde en finansiering, som et bredt flertal i Folketinget kunne bakke op om. Det har den nye regering valgt ikke at gøre, og derfor er det ikke nogen skam at blive væk fra nogle forhandlinger, man ikke er blevet inviteret til. Sådan må det være.

Tak for det. Da der ikke er flere korte bemærkninger, går vi videre til den næste i talerrækken. Tak til ordføreren. Den næste er Steffen W. Frølund for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her udmønter finansieringsaftaler, som Liberal Alliance ikke er en del af. Det er dog ikke den eneste grund til, at vi stemmer nej til lovforslaget. Den primære grund er, at vi mener, det er den forkerte vej at gå. Der er usikkerhed i verden, krig i Europa, en mulig recession i horisonten, stigende renter, en inflation, vi ikke har set højere i årevis, og en energikrise, og det er alle sammen ting, der mindsker investeringslysten. Vi har brug for investorer, der tør se ud over de udfordringer og sætte deres penge i arbejde til gavn for Danmark. I stedet vil man nu gøre det usikkert for de her investorer at placere penge Danmark ved at sænke nedskrivningssatsen for bl.a. bygninger og fastholde loftet over investorfradraget. Særlig loftet over investorfradraget er noget, som jeg er kritisk over for. Investorfradraget er et fantastisk instrument, som giver små startups lettere adgang til kapital, og disse virksomheder har faktisk haft en berettiget forventning til, at den adgang til kapital ville blive endnu bedre i 2023, fordi et ansvarligt flertal i Folketinget havde besluttet at hæve loftet over investorfradraget. Så vi kan ikke støtte lovforslaget, da vi mener, det svækker interessen i at investere i Danmark.

Tak for det. Da der ikke er indtegnet nogen korte bemærkninger, siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Konservative kommer ikke til at stemme for forslaget om lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven af den ganske simple årsag, at der er tale om skattestigninger her – faktisk hele to af slagsen. Vi var ikke en del af flertallet for aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi tilbage i 2021, og det var her, man vedtog en nedsættelse af afskrivningssatsen – altså den første skattestigning. Vi var heller ikke med i aftalen om ny ret til tidlig pension i oktober 2020, og det er så her, at loftet over investorfradraget skal fastholdes – endnu en skattestigning. Når man nævner, at ting ikke er groet i baghaven, så er det her bestemt heller ikke groet i vores baghave. Konservative er ikke begejstret for skattestigninger. Hvis det sker, skal det ske med omtanke og fornuft, og det mener vi ikke der er tale om her, så vi stemmer nej til forslaget.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi ikke videre til Nye Borgerlige, som ellers står klar. Vi går videre til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo. Nye tider, ny rækkefølge.

Fordelen ved at sidde til sidst er jo, at man kan forberede sin ordførertale, mens man sidder der. Det har jeg selvfølgelig ikke gjort her. Den har jeg selvfølgelig forberedt hjemmefra. I Enhedslisten kan vi tilslutte os forslaget. Vi er også en del af aftalen om at fastholde loftet over investorfradraget, som jo er en del af finansieringen af at give nogle af de mennesker, der er startet tidligst på arbejdsmarkedet, muligheden for at trække sig tilbage og også have nogle gode år sammen med børnebørn og familie. Vi synes, det er helt rimeligt, at man fastholder det her loft. Investorfradraget er et af de allermest skævvridende fradrag, vi har. Det er en uanselig del af befolkningen, som nyder godt af det fradrag. Til gengæld nyder de så rigtig godt. Fordelingsvirkningen – vi kan måske vende tilbage til det i debatten – er sådan, at man ikke bare skal forbi den 10. indkomstdecil, man skal helt op omkring den 94. eller 96. indkomstpercentil, før der overhovedet kan mærkes nogen som helst effekt af det her fradrag. Så det kan vi absolut leve med; vi synes, der er andre og bedre måder at understøtte investeringer på end at lade andre skatteydere – for det er jo det, der er tale om her – betale meget store fradrag til en meget lille del af befolkningen. Med hensyn til den anden del af lovforslaget, nemlig den lavere afskrivningssats på ejendomme, så bakker vi op om den. Vi er ikke en del af den aftale, som den skal finansiere. Det var jo aftalen om »Danmark kan mere«, som bl.a. indebærer, at unge arbejdsløse skal leve for en betydelig lavere ydelse fremover. Det er et rigtig kedeligt angreb på vores sociale sikkerhed for lønmodtagerne i det her land, som den daværende socialdemokratiske regering desværre gennemførte uden Enhedslistens stemmer, men sammen med en række andre partier i Folketinget, hvoraf nogle, kan jeg forstå, i hvert fald personligt siden har skiftet holdning. Det her med afskrivning er jo interessant, og spørgsmålet er, om vi er i mål med den her ændring. Det kunne måske være interessant at se, og det kunne vi måske spørge skatteministeren ind til senere, hvordan det ser ud i andre lande, der omgiver os, og hvordan afskrivningssatserne på ejendom ser ud i det hele taget. Vi mener jo i Enhedslisten, at der er rigeligt at se på. Jeg var lidt inde på det tidligere i et spørgsmål til hr. Lars Boje Mathiesen om virksomhedernes muligheder for at afskrive og også at fremføre f.eks. underskud, hvor vi har nogle ekstremt lempelige regler i Danmark, som er meget, meget fordelagtige og måske også for fordelagtige. Det synes vi da absolut vil være fornuftigt at kigge på. Men vi kan støtte forslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det her forslag er jo en del af finansieringen til vores fælles aftale, som skal investere i uddannelse. Derfor har vi to ting, som er fuldstændig afgørende for os i Radikale Venstre, og som jeg meget gerne vil have regeringen til at bekræfte, når ministeren om lidt går på talerstolen. Det ene er jo selvfølgelig, at vi i Radikale Venstre gerne vil have ministeren til at bekræfte, at det, pengene skal bruges til, stadig står ved magt, altså at pengene herfra skal gå til at investere i uddannelse, helt konkret de 355 mio. kr., som vi har aftalt, til bedre kvalitet i uddannelse som det ene. Og det andet er, at ministeren gerne må bekræfte heroppe fra talerstolen, at vi partier, som har været med til at lave aftalen, selvfølgelig også er med til at udmønte pengene. Det vil vi selvfølgelig lægge utrolig stor vægt på for også at kunne støtte forslaget. Og så vil vi fra radikal side foreslå, at vi i virkeligheden får delt forslaget i to, sådan at der er den del, der handler om »Danmark kan mere« og at investere i uddannelse, og så den anden del, der handler om finansieringen af Arnepensionen, så partierne har mulighed for stemme for og imod, alt efter om de er med i den ene eller den anden del. Tak for det.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Sascha Faxe fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Inden jeg går i gang med L 4, vil jeg lidt udtrykke en ærgerlighed over den nye regerings hastebehandlinger sådan generelt. Så et demokratisk juleønske – nu nærmer vi os jo julen – kunne være, at det er en engangsforeteelse, og at den form for samarbejde, hvor der ikke skal hastes noget igennem, vil vi glæde os til. Nu til L 4: I Alternativet vil vi rigtig gerne være med til at støtte det økonomiske grundlag for iværksætteri, som jo er tanken bag forslaget, og vi kan også rigtig godt lide at skabe brede finansieringsmuligheder for den grønne omstilling. I vores bog kan investorfradraget brugt på den rette måde være et rigtig godt redskab til at sætte gang i startups og også i nytænkende grønne løsninger. Samtidig synes vi også, at det er en rigtig god idé med et loft over den her form for fradrag. Men når det så er sagt, har vi i forhold til det her nuværende investorfradrag rigtig svært ved at se, hvor mange virksomheder det faktisk kommer til gode. Hvad er det for nogle brancher, der primært benytter sig af det? Hvor meget bliver der reelt sparet ved investorloftet osv.? Så derfor har vi stillet en række spørgsmål til ministeren, og vi afventer faktisk svar på dem, før vi beslutter, hvordan vi ønsker at afgive vores stemme i forhold til L 4. Det, der er vigtigt for os, og som ligger os på sinde, er, at vedtagelsen af den her lov ikke kommer til at lukke for muligheden for at bruge investorfradrag i forhold til et målrettet redskab til en fremtidig iværksætterpakke, som der jo er planer om fra regeringens side. Og så kan vi bakke op om De Radikales ønske om at dele de to forslag op, da det at blande to ellers forskellige forslag sammen ikke giver mening set fra vores side. Men vi ser frem til et svar fra ministeren. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Så er vi startet på en ny samling i Folketingssalen, og vi skulle jo ikke andet end et par uger hen, efter at den nye regering var kommet, før de første skattestigninger kom. Så nu kan vi snart sige farvel til skattehelvedet i Danmark anno 2022 og hilse velkommen til 2023. Der er ingen forventning om, at det bliver anderledes derude, og jeg må skuffe de danskere, der troede, vi bare fik en regering, som var lidt mere moderat; men så startede de jo selvfølgelig med at hæve skatterne igen. De siger godt nok også, at der samlet set bliver nogle skattelettelser, men hvis man læser regeringsgrundlaget godt, ser man jo også, at der står, at det lige skal hænge sammen med den overordnede finanspolitik. Så hvornår de her skattelettelser kommer, ser vi jo så frem til, og det vil vi holde meget nøje øje med. Indtil videre er det jo bare skattestigninger, der er ved at komme frem. Så jeg ser meget frem til det lovforslag, som forhåbentlig kommer i foråret, om, at man hæver beskæftigelsesfradraget, og at man ændrer lidt på topskatten. Vi mener så ikke, der er grund til at indføre en toptoptopskat, eller hvad man nu kommer op på, jo længere vi kommer hen. Man kunne jo reelt set bare lave et mere simpelt skattesystem. Men her starter man selvfølgelig med at hæve skatterne, så det skader dansk erhvervsliv. Det kommer vi aldrig nogen sinde til at støtte i Nye Borgerlige. Vi er et borgerligt parti. Det var vi før valget, det er vi efter valget, og for os er det vigtigere at føre borgerlig politik end at få adgang til ministerbilerne. Sådan var det før, og sådan vil det altid være. Tak.

Tak for ordet. Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal lige forstå ordførerens pointe: Vi kommer ikke til at lægge øgede skatter på dansk erhvervsliv. Betyder det, at hvis en skat er åbenlyst ude at trit med virkeligheden, f.eks. en afskrivning på fast ejendom på ganske få år, altså langt kortere, end en typisk erhvervsbygning reelt vil være anvendelig, så er Nye Borgerlige bare altid imod? De eksisterende skatteregler skal være, som de er. Finder vi huller, så Sanjay Shah og andre kan tømme kassen for udbytteskat, så må vi ikke lave stramninger, hvis det kan ramme erhvervslivet, eller hvordan skal det forstås? Skal vi ikke have et fornuftigt erhvervsskattesystem og ikke bare status quo, hvis det virker på forskellige måder og er ude af trit med, hvad der er rimeligt?

Ordføreren.

Jo, men jeg tror næppe, at hr. Pelle Dragsted og jeg har samme definition af, hvad der er rimeligt og retfærdigt i dansk skattesystem. Så hvis vi kan finde fælles fodslag om noget, som vi synes er urimeligt, så vil vi da gerne ændre det, men jeg tvivler på, at det lige er der, vi har de største ligheder. Jeg tror faktisk, at vi på andre områder kan blive enige med Enhedslisten. Jeg håber, at Enhedslisten får en genoplivning og bliver det, som Enhedslisten var engang, hvor man satte den enkelte borger før systemet og man kæmpede for borgernes grundlæggende rettigheder. Det var noget af det, som jeg faktisk har anerkendt Enhedslisten for tidligere. Man blev altså til en vag, vag model af sig selv under den tidligere regering. Jeg håber, man finder tilbage, og det vil jeg hilse velkommen, hvis det sker.

Hr. Pelle Dragsted, værsgo.

Jeg tror, at jeg kan stå helt ved de kampe, vi tog også med den foregående regering, omkring almindelige menneskers rettigheder og muligheder. Det var desværre ikke altid, vi havde Nye Borgerlige på vores side. Desværre var det i de færreste tilfælde. Men jeg skal lige forstå det og vende tilbage til mit spørgsmål: I det konkrete lovforslag her er der jo tale om, at man har haft en afskrivningssats på 4 pct., som nu sænkes til 3 pct. Mener ordføreren, at det var mere fornuftigt med 4 pct.? Nu snakker vi ikke om, at skatterne sænkes eller hæves, men om, hvad det er, ordføreren sagligt har imod, at satsen sænkes.

Må jeg lige minde om, at taletiden skal overholdes. Ordføreren, værsgo.

På nuværende tidspunkt synes vi, at den skal være på 4 pct. og ikke sænkes til 3 pct., ja. Generelt set ville man godt kunne opleve, at der vil være ændringer i skattesystemet, som vil gøre det mere forsimplet, men som for nogle vil betyde højere skat. Når vi i Nye Borgerlige går ind og er åbne omkring, at vi vil fjerne og fuldstændig reformere hele måden, man giver erhvervsstøtte på i dag – de 44 mia. kr., der bliver givet på det – så vil der være nogle virksomheder, som en til en vil opleve, at de vil få nogle forandrede vilkår. Hvis det er nogle af dem, der har været rigtig, rigtig gode venner med politikerne herinde, og som har fået rigtig, rigtig store tilskud til noget, så vil de opleve, at de tilskud vil blive taget væk. Samtidig vil vi selvfølgelig gerne sænke selskabsskatten, så det generelt set for samfundet bliver positivt; men der vil være nogle, der vil opleve, at det vil gå ud over deres samlede tilskud fra staten, fordi vi fjerner tilskuddene.

Taletiden skal overholdes. Men da der ikke er flere korte bemærkninger, siger vi tak til ordføreren, og så går vi videre i ordførerrækken til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti indgik i januar 2022 aftalen »En ny reformpakke for dansk økonomi« sammen med S, SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne. I den forbindelse blev aftalepartierne enige om en nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger fra 2023, så afskrivningssatsen kommer til at svare til den forventede økonomiske levetid for bygninger og installationer på under 33 år. Så indgik Dansk Folkeparti den 10. oktober 2020 aftalen »Ny ret til tidlig pension« sammen med S, SF og Enhedslisten. Aftalepartierne blev her enige om, at loftet over investorfradraget skal fastholdes som en del af finansieringen. Af hensyn til efterlevelsen af de indgåede aftaler kan Dansk Folkeparti selvfølgelig støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det skatteministeren, værsgo.

Tak for det. Og tak for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget. Jeg vil gerne indlede med at kvittere for, at Folketingets partier bakker op om, at vi kan behandle dette lovforslag med kort varsel efter den nye regerings dannelse. Og så vil jeg gerne understrege, at den hurtige behandling hænger sammen med, at det har været nødvendigt at afvente regeringsdannelsen inden fremsættelsen af lovforslaget, og at der derfor er kort tid til, at ændringerne skal træde i kraft her til nytår. Forslaget indeholder to initiativer, som stammer fra politiske aftaler indgået under den daværende regering. Initiativerne har tidligere været fremsat i Folketinget som en del af henholdsvis L 7 og L 9, der blev fremsat den 5. oktober i år. Begge lovforslag bortfaldt som konsekvens af folketingsvalget. Der er altså tale om genfremsættelse af kendte initiativer, og forslagene har allerede været i en normal høring. Det ene forslag er, at afskrivningsberettigede bygninger og installationer, som købes den 1. januar 2023 eller senere, kan afskrives med 3 pct. om året. Bygninger m.v., som er købt før den dato, kan afskrives med 4 pct. om året. En afskrivningssats på 3 pct. svarer til, at bygninger og installationer er fuldt afskrevet efter ca. 33 år. Det vurderes at være i bedre overensstemmelse med bygningernes og institutionernes forventede økonomiske levetid. Forslaget om nedsættelse af afskrivningssatsen til 3 pct. er en del af aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi, også kendt som »Danmark kan mere l«, der blev indgået mellem den daværende socialdemokratiske regering, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne den 21. januar 2022. Det andet element i lovforslaget har baggrund i aftalen om ny ret til tidlig pension, populært kaldet Arnepensionen, som den daværende socialdemokratiske regering indgik sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 10. oktober 2020. Som en del af finansieringen af Arnepensionen blev det aftalt, at loftet over investorfradraget skal fastholdes. Det skulle ellers i henhold til gældende regler forhøjes fra og med 2023. Jeg har fremsendt høringsskema og høringssvar, som tidligere er modtaget, vedrørende ændringerne i lovforslaget. På den baggrund vil jeg gerne slutte af med at opfordre til en velvillig behandling af lovforslaget, og jeg stiller mig selvfølgelig til rådighed for at svare på spørgsmål. Tak for ordet.

Tak for det, hr. minister. Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg noterede mig lidt tidligere i debatten, at Venstres skatteordfører, hr. Kim Valentin, præciserede, at der faktisk ville komme en oversigt over de steder, hvor den nye regering vælger at sætte skatterne op, både for erhvervsliv og for private. Der vil jeg bare gerne spørge skatteministeren, om skatteministeren vil give en orientering her i Folketinget om, hvad det er for nogle steder – om man har oplyst om det i regeringsgrundlaget.

Så er det skatteministeren.

Jeg tænker, at alle formentlig har læst regeringsgrundlaget, og der kan man også se, at det er rigtigt, at her er der nogle skatter, der stiger, og tilsvarende er der andre steder på erhvervsområdet, hvor vi lemper skatten – lagerbeskatningen, som jo faktisk var en del af den aftale, Dansk Folkeparti også var med til at indgå i den forrige periode, og vi kommer til at kigge på skattesatsen i forhold til generationsbeskatning osv. Så ud fra et samlet hele opererer den her regering med et skattestop, der gør, at når skatter og afgifter stiger på ét område, skal de falde tilsvarende på et andet område.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jo, men hvis bare ministeren så vil love, at der kommer en skriftlig redegørelse om det, hvor vi får det samlede overblik, for det synes jeg måske godt at et nyt Folketing kunne have brug for at få. Og i forhold til det der med, at ministeren bare siger, at vi skal gå ind og læse regeringens udkast og regeringens aftale osv., vil jeg sige, at det har vi naturligvis læst igennem. Men det ændrer jo ikke på, at jeg faktisk synes, at når jeg spørger ministeren hernede i Folketingssalen, må skatteministeren vel også være interesseret i at oplyse over for Folketinget, hvad det er for nogle ting, der konkret ligger i det regeringsgrundlag om at sætte skatterne op i Danmark.

Så er det ministeren.

Det vil jeg selvfølgelig meget gerne gøre, både om, hvor skatterne stiger, og tilsvarende hvor skatterne falder. Og det synes jeg måske manglede lidt i den debat, der var tidligere, for på erhvervsområdet har jeg helt konkret nævnt to eksempler. Nu har vi lavet et regeringsgrundlag, og vi står i starten af en helt ny regeringsperiode, og det er klart, at den her regering kommer til at arbejde på, hvornår vi kan gennemføre hvad. Men selvfølgelig stiller jeg mig til rådighed for at lave en oversigt til Folketinget på baggrund af de initiativer, der er i regeringsgrundlaget.

Tak. Så er det fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne bede ministeren bekræfte, at den aftale, vi har lavet med hinanden, om, hvad pengene – nemlig de 355 mio. kr. – skal bruges til, er bedre kvalitet i uddannelse, og at den står ved magt.

Skatteministeren.

Det er rigtigt, at vi lavede en fælles aftale tilbage i januar 2020, og det, vi foreslår her, er jo at gennemføre dele af den aftale. Det betyder ikke, at vi tilslutter os aftalen i dens helhed, som der jo ikke længere er flertal for blandt partierne. Det står heller ikke i regeringsgrundlaget. Derfor kommer vi jo til, og det vil vi jo gøre bredt set i Folketinget, også at finde løsninger på, hvordan vi så følger op på de initiativer, der var. Men det er klart, at det her er et eksempel på en del, hvor der er indgået både forlig og aftaler, som der for nogles vedkommende stadig væk er flertal for, mens der for andre mangler et flertal her i den nye folketingsperiode. Og der kommer vi til at have et samarbejde om, hvordan og i hvilket omfang vi gennemfører de aftaler, der ligger.

Tak. Så er det fru Lotte Rod.

Det forstår jeg godt at regeringen har nogle overvejelser om, men jeg har brug for at få fuldstændig klarhed over de 355 mio. kr., som vi har aftalt skal gå til bedre uddannelse. Står det ved magt? Ja eller nej? Derudover vil jeg jo også gerne vide, om regeringen har tænkt sig at forhandle det sammen med os, som indgik den aftale med den daværende regering. Kan vi være sikre på det?

Ministeren.

Jamen som jeg sagde før, og det er et lidt rundt svar, så dækker det sådan set over det, jeg også mener, nemlig at der er en række aftaler her, som vi kommer til at skulle tage stilling til hvordan vi forholder os i dybden til. Det her er ikke et tilsagn om, at vi så tilslutter os hele den aftale, der ligger; men omvendt er det heller ikke, fordi jeg på den måde skubber det væk fra mig. Vi står jo i en ny situation, for vi har lige haft et folketingsvalg. Flertallene forandrer sig, og sådan er det sådan set, hver gang vi har haft valg, og derfor er vi jo som ny regering nødt til at forholde os til de aftaler, der lå, og de flertal, der var.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

Ja, det var ministerens om bemærkninger – jeg opfattede dem nærmest som sådan lidt stolte – til nogle af de skatteændringer, som den her regering gennemfører, altså at man opgiver den her lagerbeskatning, som jo var en skat, der skulle sikre, at de rigtig store ejendomsinvestorer, som man også lidt grimmere kunne kalde ejendomsspekulanter, kom til at betale skat af den fortjeneste, der er, når deres ejendomme stiger i værdi. For det var noget, man kunne undgå. Er Socialdemokraterne tilfredse med, at det skattehul, om man så må sige, så vil bestå, altså at nogle af de allerstørste ejendomsinvestorer i det her land slipper for at betale skat, ligesom alle andre borgere skal, når de har en fortjeneste? Det samme gælder arveskatten: Er Socialdemokraterne tilfredse med, at arvinger til virksomheder nu skal betale mindre i arveskat, end alle andre borgere i det her samfund skal? Så hvis man arver et gods af sine forældre, som er godsejere, skal man betale en lavere arveskat, end hvis man arver en kolonihave af sine arbejderforældre.

Tak. Skatteministeren.

Nu tænker jeg, at det er op til tilhørerne at bedømme, om jeg lød stolt. Det gjorde jeg nu ikke i forhold til lagerbeskatning. Altså, jeg var jo som skatteminister i den daværende regering selv på trapperne med et lovforslag, hvor der netop var det initiativ. Jeg synes, det var et godt initiativ. Det er ikke en del af den her regerings politik, men det er ret åbenlyst noget af det, vi gerne ville have videreført som Socialdemokrater; det samme gælder generationsbeskatningen. Så det er sådan set ikke, fordi jeg eller Socialdemokratiet har ændret politisk holdning, men det er klart, at vi nu er indgået i en ny regeringskonstellation, en flertalsregering, og vi står fuldt og helt på mål for det regeringsgrundlag, der er. Men det er klart, at det også er et udtryk for de balancer, som er fundet i den nye regering, der er dannet.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Det er jo netop de balancer, som jeg tror mange danskere har lidt svært ved at se fornuften i. Kan ministeren f.eks. bekræfte, at ændringen af de to skatter, som jeg har omtalt her, altså arveskatten og lagerbeskatningen, tilsammen vil koste 2 mia. kr., og at det beløb cirka svarer til, hvad regeringen forventer at indbringe på at bede alle danske lønmodtagere om at droppe en fridag sammen med familien, og at man altså derfor sagtens kunne finansiere det forsvar, som regeringen siger vi skal finansiere, uden at afskaffe en helligdag, hvis man bare samtidig lod være at give skattelettelser til nogle af de allermest velstående grupper i vores samfund?

Tak. Så er det skatteministeren.

Nu er det jo et meget omfattende regeringsprogram, og man kan selvfølgelig godt pille et element ud her og så pille et andet element ud der og sige: Så er der et kryds. Det tror jeg man kan få mange interessante kryds ud af. Gør det det rigtigt? Har vi lagt op til, at vi finansierer noget her ved at gøre noget andet der? Det har vi jo nogle steder, men ikke alle steder. Derfor er jeg nødt til at udfordre den øvelse lidt, for det er jo ikke sådan, at vi har siddet og lavet de kryds på alle ledder og kanter. Der er mange ting her, som er i spil. F.eks. er noget af det mest grundlæggende, vi står over for, jo en uddannelsesreform, som tilgodeser vores erhvervsuddannelser, og som vil tage livtag med den udfordring, vi har, nemlig at rigtig mange kommer igennem vores folkeskole uden at læse, regne eller skrive godt nok til at tage en uddannelse. Vi har 45.000 børn og unge i det her samfund, som ikke er med på vognen i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Kan man så lave nogle af de kryds nogle andre steder? Det kunne man jo også have valgt at gøre. Derfor kan det selvfølgelig være en sjov øvelse, og det anerkender jeg, men det er jo ikke det kryds, vi har lavet her.

Tak. Så er det Sascha Faxe fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er nysgerrig på, i hvilket omfang den her hastelov kommer til at påvirke fremtidige aftaler i forhold til at bruge investorfradrag – f.eks. på den grønne omstilling eller i forhold til startups – i bredere forstand, end det bliver gjort i dag. Altså, vil det være en lov, som så lægger et låg på at lave andre aftaler senere?

Tak. Så er det skatteministeren.

Nej, den boykotter ikke sådan parlamentarismen i gængs forstand – forstået på den måde, at Folketinget altid kan lave om på lovene, og at der kan laves politiske aftaler, der justerer de aftaler, der er indgået. I øvrigt anerkender jeg den bemærkning, som ordføreren havde i sit ordførerindlæg, om, at vi jo skal undgå at lave hastebehandlinger, men når det er nødvendigt her, er det jo, fordi vi har haft et folketingsvalg, der har lagt beslag på en stor del af efterårets folketingsarbejde. Vi har nogle ting, der skal træde i kraft den 1. januar 2023, og hvis det skal kunne lykkes, er vi nødt til at lave noget hastelovgivning. Det her forslag har jo heldigvis været igennem en normal høringsproces, så det er ikke sådan, at der ikke har været mulighed for at indregne eller tage højde for de kommentarer, der har været. Så det var det længere svar. Men det korte svar var nej.

Så får Sascha Faxe fra Alternativet muligheden for at følge op. Værsgo.

Tak. Jeg takker for ministerens intentioner på begge områder, både i forhold til hastelovgivning, og i forhold til at vi måske i fremtiden kan forhandle om investorfradraget. Jeg er nysgerrig på, om der ligger et overblik over, hvilke brancher og virksomhedstyper det i dag kommer til gode at bruge det her investorfradrag.

Værsgo, ministeren.

Altså, det er jo ikke særlig anvendt i dag. Jeg kan ikke lige på fingerspidserne give dig et svar på det, men volumenmæssigt er det, vi taler om her, jo ikke voldsomt.

Tak. Så er det Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg synes, at det med, at regeringen ikke mener, at vi skal krydse ting, er sjovt; regeringen har jo selv åbnet for Pandoras æske med aftalen om forsvaret og store bededag. Jeg kunne godt tænke mig, om skatteministeren kunne løfte sløret lidt for tidsplanen omkring de skattelettelser. Ministeren nævnte selv, at nu fokuserer man kun på den ene ting, så jeg vil godt fokusere på skattelettelserne. Kunne ministeren løfte sløret for, hvornår i foråret vi kan forvente at de forskellige skattelettelser vil blive fremlagt i Folketingssalen, og om det vil være med ikrafttrædelse fra om sommeren eller først i 2024, eller hvornår man forventer det vil være?

Tak. Så er det ministeren.

Den 13. marts, den 14. april og den 21. maj – nej, spøg til side. Altså, vi har jo lavet et regeringsgrundlag, og det er klart, at vi nu skal sætte handling bag ordene, og at vi skal have tilpasset de ting. Vi når næppe det hele i løbet af første halvår af det nye år. Det er klart, at det er en opgave, vi har foran os, også som nye ministre og ny regering, altså at lave en plan for, hvornår tingene kan falde i hak, og den plan har jeg endnu ikke lavet som skatteminister.

Tak. Så er det Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Nå, men det er bare, fordi man jo havde meget travlt med at få gennemført skattestigningen, så den kunne træde i kraft med det samme. Og derfor tænker jeg, at der også vil være nogle danskere derude, der forventer at få at vide, hvornår de får de skattelettelser, som i hvert fald nogle af regeringspartierne har slået sig vældig stort op på og har sagt er årsagen til, at de er med i det her. Så jeg tror, at der er stor interesse derude for, om det er noget, de kan forvente om 2 år eller 3 år, fordi det bare skal være i den her periode, eller om det rent faktisk er noget, der kommer til at ske i 2023 eller i 2024. Men jeg kan forstå, at det ikke er noget, man har vurderet endnu i regeringen, altså hvornår de her skattelettelser vil blive fremlagt, og hvornår de så vil træde i kraft. Er det korrekt?

Værsgo, skatteministeren.

Hvis vi nu også skal være lidt saglige her, vedrører de her to hastelovforslag, vi nu er i gang med at behandle – det første har vi gjort, og nu er vi i gang med det her – jo noget, der har været fremsat, og grunden til, at det ikke er blevet gennemført, har jo været, at vi har haft et folketingsvalg og en efterfølgende periode med regeringsdannelse. Og hvis ikke vi når at gøre det nu, kan det ikke træde i kraft pr. januar, og så får det nogle andre konsekvenser i forhold til nogle af de aftaler, som regeringen også står bag. Men derfor kan man selvfølgelig godt lidt polemisk vende rundt på den rækkefølge. Der er en række ting på skatteområdet, og skattereformer kommer til at fylde meget i den nye regering. Derfor er jeg også glad for og stolt over at være skatteminister, og jeg glæder mig til at samarbejde med Folketinget om at gennemføre det. Og når vi har sådan en tidsplan, deler jeg den meget gerne med hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Så er det Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for ordet. Jeg har bare to spørgsmål til ministeren. Det ene er, om ministeren kan fortælle, hvad bevæggrunden er for at lægge de her to delelementer sammen i et samlet lovforslag. Det andet spørgsmål går på, om ministeren ved, om der er blevet foretaget en evaluering af investorfradragets effekter, herunder om investorfradraget øger investeringerne i erhvervslivet, og om investorfradraget medfører, at en større del af befolkningen investerer. Tak.

Tak. Så får vi et svar fra skatteministeren.

Til det første vil jeg sige, at vi jo her har at gøre med hastelovgivning – jeg tror også, fru Lotte Rod var inde på det lidt tidligere i sin ordførertale – og at de her to forslag begge har den deadline, at de skal træde i kraft den 1. januar, og de vedrører jo finansieringen af to aftaler, som er indgået. Fru Lotte Rod havde så et ønske om, at de kunne deles i to. Hun stillede mig ikke et spørgsmål om det, men det er da selvfølgelig noget, vi må kigge på i udvalgsbehandlingen. Normalt vil jeg være tilhænger af at være fleksibel i forhold til Folketingets ønsker, men lad os lige prøve at se, hvad der kan gøres. Så spurgte spørgeren til evalueringer og danskernes investeringslyst osv. Altså, investorfradraget har jo kun været anvendt i begrænset omfang og formentlig kun af personer med betydelige frie midler, som det også er fremgået af debatten, og derfor må det jo forventes, at disse også uden et særligt fradrag ønsker at placere pengene i startupvirksomheder. Derfor må effekten af at fastholde loftet forventes at være begrænset. Det var et lidt kringlet svar, men som I kan høre, stod jeg og læste op af det svar, som jeg har fået fra ministeriet, så det var så retvisende, jeg kunne gøre det.

Tak. Så skal vi høre hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Tak for det. SF mener jo, at det her er et godt forslag, og at begge elementer i det er gode. Det synes vi, fordi det har en retfærdig fordelingsmæssig effekt og grundlæggende skaber et mere lige samfund; men vi mener også, at det er en god måde at sikre finansiering til velfærdsforbedringer på. Og det har jo været en del af debatten, hvordan det skattestop, som regeringen har aftalt, fremover vil påvirke den her mulighed for at lave sådan et finansieringsforslag. Så vil jeg bare høre, om ministeren deler den holdning, som jeg hørte den fremført af Venstres ordfører, at et sådant forslag ikke vil kunne fremsættes fremover til finansiering af velfærdsforbedringer.

Tak. Skatteministeren.

Vi kommer til at operere med et skattestop, der betyder, at hvis vi hæver skatter og afgifter et sted, skal vi sænke dem tilsvarende et andet sted. Så er der et par forbehold eller undtagelser i forhold til det; det ene er tobak og nikotin, og det andet er nogle af de ting, vi kommer til at gøre på det grønne område. Jeg var selv med til at foreslå og forhandle og vedtage en CO 2 -skat f.eks. Og i det omfang, man fører pengene fra en CO 2 -beskatning af f.eks. industrien tilbage til erhvervet, så er det også en af de undtagelser, der ligger. Og det var sådan set den model, vi opererede med, i forhold til det. Så man kan jo godt fremadrettet også hæve skatter på et område, hvis vi så sænker dem tilsvarende på et andet område. Det er det, der ligger i den beskrivelse af skattestoppet, der er.

Tak. Så er det hr. Sigurd Agersnap.

Tak. Så er det vel også rigtigt forstået, at man ikke kan bruge det som finansieringsmodel for udvidelser af velfærden, sådan som tilfældet har været her.

Værsgo.

Nej, det mener jeg sådan set ikke er helt rigtigt forstået, for du kan jo godt hæve skatterne på et område og lave en krydsfinansiering hen til noget velfærd, hvis du så samtidig sænker skatter og afgifter på et andet område. Så det mener jeg sådan set ikke er helt korrekt.

Tak. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Ja, det er rigtigt, at det her lovforslag handler om at forlænge VEU-trepartsaftalen, altså voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Der er ingen tvivl om, at voksen- og efteruddannelsen er vigtig. Det er et ekstremt vigtigt område for Socialdemokratiet, for regeringen og for det danske samfund, og det gælder jo i virkeligheden, både når det handler om at sikre, at medarbejderne på arbejdsmarkedet har de rigtige kompetencer på sundhedsområdet, i forhold til den grønne omstilling, men også når det handler om at sikre helt basale færdigheder, så man kan tage en uddannelse, men også læse godnathistorier for sine unger. Derfor synes jeg, at voksen- og efteruddannelsessystemet leverer både en menneskelig værdighed, nye muligheder og muligheder for sporskifte og er med til at trimme vores arbejdsmarked. Det er selvfølgelig ekstremt vigtigt, at vi har et velfungerende voksen- og efteruddannelsessystem, og vi skal have en drøftelse af, hvordan det skal se ud i fremtiden. Det nåede man ikke før valget, og derfor er det selvfølgelig væsentligt, at man med det system, vi har i dag, som bygger på en trepartsaftale tilbage fra 2017, som er blevet forlænget en enkelt gang, og som vi nu ønsker at forlænge med 1 år mere, også efter nytår skal kunne udbyde de kurser, som man har kunnet i år, og som er vigtige for medarbejderne i undervisningssektoren. Men det er jo også væsentligt ikke mindst for de medarbejdere på virksomheder rundtomkring, som har brug for at blive opkvalificeret, eller for dem, der har brug for at kunne tage skridtet fra det ene til det andet eller få den ordblindeundervisning, som er ekstremt vigtig. Så vi støtter, at man forlænger aftalen med 1 år, og så ser vi selvfølgelig frem til drøftelserne om et eventuelt nyt voksen- og efteruddannelsessystem, når vi kommer på den anden side.

Tak til ordføreren hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler her et lovforslag, som har til formål endnu en gang at forlænge de initiativer, som er omfattet af solnedgangsklausuler i voksen- og efteruddannelsestrepartsaftalen, som jo egentlig er helt tilbage fra 2017. For Venstre er det rigtig afgørende, at vi går ind i det nye år med vished om, at både arbejdsgivere og arbejdstagere også fremover har adgang til et solidt udvalg af voksen-, efter- og videreuddannelser, og derfor bakker vi selvfølgelig op om det her lovforslag. For Venstre har det egentlig altid været vigtigt at sikre, at kursister og virksomheder har incitament til at opkvalificere. Og man kan sige, at i de her år, hvor der jo også skal ske en masse med den grønne omstilling, er det også afgørende, at man hurtigt og let kan blive omskolet og dermed på den måde også være med til at tage jobs inden for den grønne sektor. En ting er i hvert fald helt sikkert, og det er, at behovet for at tage efteruddannelse og for den sags skyld også at videreuddanne sig nok er noget af det, som vi alle sammen skal være indstillet på fortsætter hele livet. I Venstre mener vi, at det kan gøre en forskel, når vi også sikrer, at folk ikke efterlades på perronen med forældede kvalifikationer, men at man hele tiden har mulighed for at lære nyt, koble ting oven på det, man allerede har lært, og på den måde altid være attraktiv på arbejdsmarkedet. Derfor stemmer vi selvfølgelig for det her lovforslag.

Tak for det til fru Anni Matthiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører i rækken. Det er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Værsgo.

Det her lovforslag udmønter den trepartsaftale om en 1-årig forlængelse af trepartsaftalen om styrket efter- og videreuddannelse, som den daværende S-regering indgik med arbejdsmarkedets parter i september måned. Der er altså tale om en forlængelse af en eksisterende trepartsaftale, og med det her lovforslag sikrer vi, at borgere og virksomheder har samme muligheder for videre- og efteruddannelse efter nytår, som de har i dag. Det er vigtigt, at vi har et velfungerende efteruddannelsessystem i en tid, hvor vi bl.a. som følge af nye teknologier og den grønne omstilling, som det også blev nævnt, har brug for en løbende opkvalificering. Derfor støtter vi lovforslaget.

Der en ingen kort bemærkning. Så siger vi tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen. Det er fru Astrid Carøe fra SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige tillykke til den nye minister på området. Jeg ved, at ministeren er meget optaget af det her område, og i SF glæder vi os til samarbejdet. Med det her lovforslag lægges der op til igen at forlænge trepartsaftalen om voksen- og efteruddannelse med 1 år, og det vil sige til og med 2023. Lovforslaget er, som tidligere ordførere også har nævnt, et resultat af forlængelsesaftalen mellem den tidligere socialdemokratiske regering og arbejdsmarkedets parter fra den 30. september. I SF støtter vi naturligvis aftalen og lovforslaget samt hastebehandlingen, for lønmodtagere skal naturligvis ikke risikerer at stå med håret i postkassen til januar, fordi der ikke er hjemmel i VEU-godtgørelsen, eller at kurser og ordninger ikke kan videreføres. Det er vigtigt, at vi skaber gode rammer for voksen- og efteruddannelse. Mennesker i risiko for nedslidning skal have mulighed for at skifte spor undervejs, så flere kan have et godt arbejdsliv i længere tid. Det har både betydning for livskvaliteten for den enkelte, men jo også for arbejdsudbuddet. Livslang læring spiller i øvrigt også en helt afgørende rolle i matchet mellem efterspørgslen og udbuddet af kompetencer på det danske arbejdsmarked og ikke mindst i arbejdet med den grønne omstilling. Jeg tror også lige, jeg vil nævne, at vi i SF også ligeledes gerne vil investere i erhvervsuddannelserne og sikre, at flere unge får lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Men det løser vi jo ikke med et snuptag, og derfor skal vi samtidig sikre, at der er gode vilkår for voksen- og efteruddannelse, for ellers kommer vi ikke i mål med at sikre det kompetencebehov, der er. Fokuset på uddannelse og også uddannelse gennem hele livet er afgørende for både den enkelte lønmodtager og for samfundet som helhed. Jeg har noteret, at der i forlængelsesaftalen af 30. september fremgår, at der skal forhandles en ny trepart på området medio 2023. Jeg håber, at regeringen vil skabe de mest ambitiøse rammer for de forhandlinger, så vi kan få skabt varige og endnu bedre rammer for uddannelse gennem hele livet. Det er der virkelig brug for. Tak for det. Som sagt støtter SF forslaget.

Tak til fru Astrid Carøe for den tale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre til Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Også herfra skal der lyde et stort tillykke til ministeren. Jeg ser meget frem til samarbejdet. Vores erhvervsliv har hårdt brug for kvalificeret arbejdskraft. I den forbindelse er der brug for, at vi styrker fleksibiliteten og kvaliteten i vores uddannelsessystem, så man har mulighed for at uddanne sig igennem hele livet, og så virksomhederne har adgang til arbejdskraft, som også har de rette kompetencer. Nu har regeringen bl.a. bedt os om at hastebehandle et lovforslag, der netop har til formål at sikre en omstillingsparat arbejdsstyrke, der kan imødekomme erhvervslivets behov. Jeg noterer mig, at regeringen fremover vil – og jeg citerer fra regeringsgrundlaget: »Give hastebehandlede lovforslag en solnedgangsklausul på seks måneder, hvis det tjener saglige formål, sådan at hastebehandle lovforslag genbehandles under normale vilkår senest seks måneder efter hastebehandlingens vedtagelse, hvis loven fortsat skal gælde.« Det mener jeg også er det ansvarlige at gøre. Desværre har vi jo tidligere set, at hastelovgivning også kan medføre lovsjusk, og vi har også set reelle konsekvenser, herunder minkskandalen. Men det her forslag er jo ganske harmløst, og det er også en opfølgning på en aftale, der tidligere har været, og den her understøtter jo rammerne og støttemulighederne for at opfylde arbejdsmarkedets behov. Lovforslaget har så som baggrund at udskyde de i lovgivningen fastsatte solnedgangsklausuler med endnu 1 år, således at de midlertidige ordninger fastsat i lovgivningen forlænges indtil udgangen af 2023. Da det er en aftale, der er indgået med arbejdsmarkedets parter, men som samtidig også gavner borgernes mulighed for at uddanne sig igennem hele livet og på den måde sikrer en kilde til kompetent arbejdskraft for erhvervslivet, kan Danmarksdemokraterne støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til fru Karina Adsbøl, og der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så kan vi tage fat på Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Det her er en dag, jeg har set frem til. Som helt ny folkevalgt er det her min første ordførertale, og selv om det, i citationstegn, bare er en videreførelse af allerede gældende regler, er det et meget vigtigt emne, vi behandler i dag. For som ordblind ved jeg om nogen, hvor vigtigt det er, at man får den rette hjælp til at kunne læse og til at kunne skrive. Det er desværre ikke alle, der i folkeskolen har fået det, som jeg har fået. For desværre har næsten 600.000 voksne danskere ikke de tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder. Det ved vi fra OECD's seneste PIAAC-undersøgelse. Bl.a. derfor er det så vigtigt, at vi sikrer en ordentlig efteruddannelse, så vi kan få løftet den her gruppe mennesker og få givet dem nogle kompetencer, som gør dem attraktive for arbejdsgiverne. I et mere og mere specialiseret arbejdsmarked bliver man simpelt hen hægtet af, hvis man ikke har de helt basale færdigheder som at kunne læse og skrive. Derfor er vores voksen- og efteruddannelsessystem så vigtigt, og derfor indgik den tidligere VLAK-regering også en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter, som skulle styrke kvaliteten og tilskynde både virksomheder og medarbejderne til opkvalificering. Nu har man så aftalt at forlænge den trepartsaftale fra 2017, og det vil vi i Liberal Alliance naturligvis støtte op omkring. Og derfor kommer vi også til at stemme ja til lovforslaget.

Tak til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance for den jomfrutale. Så er det fru Helle Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Det Konservative Folkeparti kan godt bakke op om L 5, den 1-årige forlængelse af styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse. I den oprindelige aftale, vi lavede i 2017, var der 81 initiativer, hvoraf nogle var permanente og andre var midlertidige i perioden frem til 2021. I 2021 blev der så lavet den 1-årige forlængelse, der skulle løbe til 2022, hvor en række indsatser blev forlænget med 1 år. Nu har vi så loven med en solnedgangsklausul, og det er den lov, der udløber, og som nu søges forlænget med endnu 1 år. Og det bakker vi op om. I lovforslaget og i aftalen ligger der også det, at de samlede udbudsrunder på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet ikke længere skal afholdes med højst 4 års mellemrum; det krav blev ophævet. Her er det meget vigtigt for os at pointere, at det er afgørende, at de private udbydere ikke kommer til at blive stillet ringere end de offentlige udbydere, men at vi får lige konkurrencevilkår. Det bør være et fokusområde for udbudsmodellen, når den skal drøftes i 2023. Det er også vigtigt for os at sige, at det har været svært at nå at forberede os ordentligt på det her lovforslag. Fremsættelsen var i går, og der har været mindre end 24 timer til at få det læst og forberedt sig. For 24 timer siden stod vi kun med notitsen og fremsættelsestalen, og det er ikke en god måde at arbejde parlamentarisk på. Der er grundlag for øget risiko for lovsjusk og afkobling af den demokratiske proces, hvor høringssvarene i hvert fald også her kan give rigtig gode input politisk. Så vi stemmer for lovforslaget i dag, men vi ønsker samtidig at markere, at det hører til de absolutte undtagelser, at lovforslag hastebehandles med så korte tidsfrister.

Tak til fru Helle Bonnesen fra De Konservative. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak. Uddannelse er med til at styrke den enkelte. Det at kunne få lov til at fordybe sig og få styrket sine kvalifikationer gør også, at ens faglige stolthed vokser. Det er også med til at gøre, at kvaliteten på arbejdspladsen bliver løftet, og at man bliver endnu bedre til at lave det, som man gør, og flere kollegaer beskriver også den her tid, hvor man lige kommer væk fra arbejdspladsen og tillærer sig nogle nye evner, som det her rum, hvor man også får nye idéer og ser på arbejdspladsen på en ny måde og kommer tilbage med noget, som man kan bidrage ekstra med. Og som samfund gør det også, at vi får langt mere kvalificerede folk til at udføre de forskellige opgaver, men at man også i forhold til mange af de ting, som ligger uden for arbejdslivet, har nogle gode ting med i bagagen, der gør, at man kan spille konstruktivt ind, og det skal vi selvfølgelig styrke. Derfor vil jeg gerne bruge muligheden i dag til at komme med en lille appel i forhold til opkvalificering og efter- og videreuddannelse. For desværre kan vi se, at tendensen er, at det er faldende, altså at virksomhederne simpelt hen i mindre omfang efter- og videreuddanner deres medarbejdere, og en af de forklaringer, der bliver brugt til det, er, at man simpelt hen ikke organiserer tiden på arbejdspladsen godt nok til, at man kommer af sted til at kunne få sin uddannelse. Så herfra er der en appel til, at man, ligesom man tænker ferie ind som noget, man planlægger og ser frem til, simpelt hen tænker uddannelse ind på samme måde, så det er noget, der bare kører som en integreret del af årshjulet på arbejdspladsen. Det er jeg kun overbevist om gør arbejdspladsen endnu bedre og medarbejdere endnu gladere. Ja, det var bare det, jeg ville sige, og vi støtter forslaget.

Tak til fru Victoria Velasquez. Den næste ordfører er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg er enig i det, som ordførere før mig har sagt om, hvad det handler om, og også betydningen af det her område, og derfor kan vi i Radikale Venstre også bakke op om forslaget her. Og jeg tænkte egentlig derfor, at jeg nu, hvor jeg har lidt taletid, bare lige ville sige ordentligt tillykke til den nye minister. Jeg blev simpelt hen så glad, da jeg så, at det skulle være ham, fordi jeg jo tænker, at ministeren, når vi nu i så mange år har diskuteret, at vi gerne vil have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, så bliver en stjerne i forhold til at inspirere børn og unge til at værdsætte håndværk og have en begejstring for det. Og jeg glæder mig enormt meget til det samarbejde og også til at samarbejde om, hvordan man får en barndom med mere leg og en skole, hvor man får mulighed for at blive opslugt af noget uden for sig selv, og til at styrke vores fritidspædagogik. Så vi støtter det her forslag, og vi glæder os til det næste, vi skal lave sammen.

Tak til fru Lotte Rod. Den næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg kan sådan set istemme mange af de ting, der er sagt omkring vigtigheden af voksen- og efteruddannelse, men noterer mig også samtidig, at det her lovforslag er i forlængelse af en trepartsaftale, der er indgået, før Nye Borgerlige kom i Folketinget. Jeg kan jo læse mig frem til af det sammenfattende skema om de økonomiske konsekvenser i forslaget her, at det kun er 78,6 mio. kr. af de 342,6 mio. kr., der er lovbundne bevillinger i 2023. Og vi er i Nye Borgerlige skeptiske over for – hvad skal man sige – at forpligte skatteyderne til at betale over 200 mio. kr. ekstra til en lovgivning, som vi ikke har haft muligheden for at læse ordentligt til bunds, på baggrund af at det jo er hastebehandling af lovgivning, vi har med at gøre. Så derfor er vi skeptiske og ønsker at læse mere ned i substansen, før vi tager stilling til, om vi støtter eller ikke støtter det her forslag.

Tak til hr. Mikkel Bjørn. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Dansk Folkeparti kan selvfølgelig tilslutte sig lovforslaget og ændringen og støtter det fuldt ud. Men jeg kan ikke lade være med lige kort at nævne, at hasteproceduren jo har været hasarderet, og at det selvfølgelig ikke er tilfredsstillende, at det skal ske så hurtigt. Men der har været en god grund til det, og det er den sene regeringsdannelse, og derfor har vi så også accepteret, at vi behandler det så hurtigt hernede i salen. For vi skal jo have det her på plads, så det ikke går ud over efteruddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, som er afgørende for, at virksomhederne kan have en kvalificeret arbejdskraft. Har virksomhederne en kvalificeret arbejdskraft, kan de også konkurrere, og kan de konkurrere, kan de tjene penge hjem til Danmark, og dermed kan vore medarbejdere også svare skat, så vi stadig væk har et velfungerende velfærdssamfund. Så de her arbejdsmarkedsuddannelser er afgørende for Danmarks fremtid, og så er de også afgørende på en anden måde. Vi kan jo på mange måder beholde en arbejdskraft ved virksomhederne frem for at importere fra den tredje verden, som hele Folketinget minus Dansk Folkeparti har besluttet. Så vi glæder os voldsomt til de kommende forhandlinger om arbejdsmarkedsuddannelserne og efteruddannelserne. Det er virkelig et vigtigt område for Dansk Folkeparti. Vi ved, at der er rigtig mange mennesker ude på fabrikkerne og i virksomhederne, som er ufaglærte, men som stort set har, hvad der svarer til at være faglært. Mange af dem har dog svært ved at få det konverteret til en uddannelse af den ene eller den anden årsag. Det skal vi håndtere, og vi skal også have håndteret, at arbejdsmarkedsuddannelserne har svært ved at få tingene til at løbe rundt. Der er økonomiske problemer, og det skyldes jo – og det er måske en succeshistorie – at der er rigtig mange af virksomhederne, der i dag har mangel på arbejdskraft, og det vil sige, at der ikke er så mange, der vælger at efteruddanne sig. Det går så ud over arbejdsmarkedsuddannelserne, og det skal vi også have løftet. Det tager vi så ikke stilling til her i dag – det er en mere teknisk ting – men vi støtter det trods hasteproceduren. Det er nødvendigt, at vi udskyder det 1 år, inden vi klapper det her af, og jeg ser frem til samarbejdet med den nye minister. Tak for det.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Der er ingen korte bemærkninger. Så giver jeg ordet til børne- og undervisningsministeren.

Tak til formanden for ordet. Og tak til alle ordførere for velkomsten og kommentarerne og for opbakningen til lovforslaget. Og en særlig velkomst til vores nye kolleger fra Moderaterne, Liberal Alliance, Konservative og Nye Borgerlige. Jeg håber, vi får et rigtig, rigtig godt samarbejde, og jeg ved, at de fleste folketingsgrupper har konstitueret sig, og jeg håber, at vi inden for et par dage har de sidste på plads, så vi har det hold, der skal arbejde med børne- og undervisningspolitik i den kommende periode. Jeg vil også godt starte med at beklage, at det allerførste lovforslag, jeg fremsætter, er et hastelovforslag. Jeg synes selv, at der er for meget stress på herinde i Folketinget, at vi har for travlt, og at der er for meget sjusk, og så piner det mig jo, at det allerførste lovforslag, jeg selv fremsætter, har så kort aftræk og er et hastelovforslag. Men jeg er også glad for at høre, at der er bred enighed om, at vi har behov for at lave en teknisk fremskrivning af den her trepartsaftale, fordi konsekvenserne både for en række ansatte, men også for en række virksomheder ellers ville være for store, og det skyldes jo, at vi har fået en lidt sen regeringsdannelse i år. Lovforslaget skulle egentlig have været fremsat i november, og det er en udmøntning af en trepartsaftale, som den daværende regering indgik med arbejdsmarkedets parter i september. I 2017 indgik den forrige regering, VLAK-regeringen, og arbejdsmarkedets parter en arbejdsmarkedsaftale om et styrket og fleksibelt voksen- og efteruddannelsessystem med 81 forskellige initiativer. I lovgivningen, der implementerede aftalen fra 2017, er der indbygget en solnedgangsklausul, så de lovbundne initiativer automatisk udgår ved udgangen af aftaleperioden, og det betyder, at retstilstanden bliver ført tilbage til før veu-trepartsaftalen fra 2017, medmindre andet bliver besluttet. I september måned i år blev der så indgået en aftale mellem den daværende minister og arbejdsmarkedets parter, hvor det blev besluttet at forlænge solnedgangsklausulerne med yderligere 1 år, og lovforslaget her udmønter så den beslutning. Vi sikrer med lovforslaget, at forsørgelsesgrundlaget ikke forringes for deltagerne i efteruddannelsen. Kursister og virksomheder kan efter 1. januar fortsat modtage forhøjet veu-godtgørelse og svu til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning på 100 pct. af dagpengesatsen. Herudover sikrer vi bl.a. også, at de eksisterende tilbud om forberedende voksenundervisning på it-området og på engelskområdet fortsat kan udbydes efter nytår. Lovforslaget bliver ikke sendt i ekstern høring, fordi det bliver hastebehandlet. Den sektor, der arbejder med området, og arbejdsmarkedets parter er orienteret om det og også indstillet på det, skal jeg huske at sige her. Men Folketinget behandlede i november 2021 et tilsvarende lovforslag, hvor trepartsaftalen også blev forlænget med 1 år, altså til og med 2022, og ved den lovbehandling var lovforslaget i ekstern høring. Det eneste nye i det lovforslag, som vi behandler nu, er, at bestemmelsen om, at udbudsrunder skal afholdes hvert fjerde år, bortfalder. På den måde undgår vi at skulle afholde en ny stor udbudsrunde i 2023, samtidig med at indholdet i aftalen skal genbesøges. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har aftalt at mødes i 2023 og drøfte en ny model for udbudsrunder på amu-området. Jeg er glad for, at vi kan videreføre den her trepartsaftale, indtil der kan forhandles en ny aftale på plads, og jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen eller her i salen. Tak for ordet.

Tak til børne- og undervisningsministeren. Da der ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og forskellige andre love. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Mange tak. Danmark skal deltage i CO 2 -lagringsaktiviteter i Nordsøen. Vi vil gerne i gang hurtigst muligt. Danskerne skal selvfølgelig have glæde af de gevinster, der opstår som følge af danske CO 2 -lagringsaktiviteter. Det er vigtigt for indfrielsen af de danske klimamålsætninger, at vi allerede efter nytår kan give tilladelse til lagring af CO 2 i Danmark og komme i gang med de udbud, der også bliver nødvendige. Manglende rammer kan blive en begrænsning af de danske ambitioner om CO 2 -fangst. Lovforslaget her udmønter den brede aftale om »Rammevilkår for CO 2 -lagring i Danmark – Opfølgning på Danmarks CCS-strategi«. Med lovforslaget sikres rammer for Nordsøenheden og Nordsøfonden, så der bliver mulighed for at deltage i fremtidige CO 2 -lagringslicenser og de aktiviteter, der følger med. Nordsøfondens opgave udvides til også at omfatte statens deltagelse i CO 2 -lagring. Der kan også erhverves ejerandele i andre virksomheder inden for området, både i Danmark og andre steder. Med ændringerne kan Danmark blive stærkt engageret i den fremtidige lagring af CO 2 og det udbytte, der kan skabes i den danske undergrund. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til hr. Malte Larsen. Næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Venstre er med i aftalen fra den 21. juni i år, hvor et bredt flertal af partierne i Folketinget fastlagde en lang række centrale rammevilkår for CO 2 -lagring i Danmark for at understøtte udviklingen af CO 2 -fangst, -transport og -lagring i Danmark. Vi var med, fordi fangst og lagring af CO 2 skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks klimapolitiske mål, og man kan ikke komme uden om, at CCS har potentiale til at bidrage væsentligt til at opnå målet om en reduktion af udledningerne af drivhusgas. Årsagen er jo, at CCS-teknologien kan fjerne CO 2 fra atmosfæren og dermed bidrage til at opnå negative udledninger. Vi har i Danmark et kæmpe potentiale for fangst og lagring af CO 2 , da vores undergrund er særlig brugbar til formålet, og dermed kan og skal CCS være med til at reducere både Danmarks, men også vores nabolandes CO 2 -udledninger markant, og det kræver selvfølgelig, at vi får sat gang i den teknologiske udvikling i tide. Det er også elementer, man kan genfinde i den 2030-plan, som vi fremlagde fra Venstres side tidligere på året, hvor vi også lagde op til at igangsætte massive initiativer for at udbygge indfangning, lagring og brug af CO 2 , altså CCS. Så vi bakker op om, at det er væsentligt for de danske klimamålsætninger og selvfølgelig også den politiske aftale og tidsfristen for udvikling af CO 2 -lagring, at der hurtigst muligt kan gives tilladelser til lagring af CO 2 i Danmark, og deraf også den lidt hurtige ekspedition af det her lovforslag. Men det bygger jo som sagt på en bred politisk aftale fra juni måned, og lovforslaget har også været i normal høring med to beskedne input fra aktørerne til følge. Så vi er sådan set trygge ved, at vi fraviger de normale procedurer her, og vi er som sagt en del af den oprindelige aftale, og derfor støtter vi lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Stort tillykke til ministeren. Jeg vil indledningsvis sige, at jeg er utrolig stolt af at stå her på talerstolen første gang som Moderaternes erhvervsordfører. Det er mig meget magtpåliggende at gøre en kæmpe og naturligvis også konstruktiv indsats på det her område, og jeg er meget beæret over at blive Moderaternes repræsentant for det her område. I mange år har vi pumpet olie op af Nordsøen, og nu har vi teknologien til at opfange CO 2 i atmosfæren og deponere den i den selv samme undergrund. Det synes jeg er intet mindre end fantastisk. Carbon capture er en afgørende teknologi i kampen for et grønnere klima og for indfrielsen af Danmarks klimapolitiske målsætninger. Det giver os mulighed for at sætte et reelt klimapolitisk aftryk og sætte nye ambitiøse mål for klimaet. Vi tager et medansvar for en grønnere og stærkere klode. Det er ikke blot solidarisk, det er sund fornuft. For teknologien vil nemlig bidrage til dansk erhvervsliv og skabe nye muligheder og flere danske arbejdspladser. Vi skal anvende, udvikle og udnytte teknologien, der gør det muligt for os at nedbringe vores klimaaftryk og samtidig sikre danske arbejdspladser og grøn vækst. De fremsatte ændringer vil bidrage til statens deltagelse i CO 2- lagringsaktiviteter og sikre et udbytte fra den danske undergrund. På baggrund heraf støtter Moderaterne forslaget til ændring af lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Charlotte Bagge Hansen. Den næste ordfører er Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

I min barndom er jeg bogstavelig talt vokset op med lugten af olie. Min far var i 25 år borebisse ude på Nordsøen, og han havde sine Mærskoveralls på også i fritiden, og de var olieplettede. Det har jo bibragt vores land rigtig store indtægter; man kan altid diskutere retfærdigheden i fordelingen af de indtægter. Men nu – og det er vi jo alle sammen enige om – er det også på tide at gøre noget helt andet, for at vi kan leve op til vores egne klimamålsætninger og klimaambitioner, og der er CCS selvfølgelig fuldstændig afgørende. Men som vi også har talt om mange gange, må det ikke blive sådan en blind tro på en hockeystavseffekt, hvor vi venter med de store klimagevinster til allersidst, fordi vi tror, at teknologierne skal sørge for det hele. Det er også derfor, at det er bekymrende, at der ikke er større klimaambitioner i den nye regerings regeringsgrundlag. Der er nogle målsætninger, der er flotte, men når det kommer til konkret handling, mangler der virkelig meget, specielt på landbruget, hvor det er afgørende. Men det skal selvfølgelig ikke spænde ben for, at vi i dag støtter op om det her lovforslag, som også er en del af en aftale, som SF er med i. SF støtter L 6. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Jeg vil gerne lige starte med at ønske erhvervsministeren tillykke med det nye embede, og jeg ser frem til vores fremtidige samarbejde. Aftalen, vi debatterer i dag, har til formål at skabe klarhed omkring rammevilkårene for CO 2 -fangst og -lagring i Danmark. I den forbindelse lægges der op til, at staten skal have et medejerskab af tilladelser til CO 2 -lagring, og at det skal varetages af Nordsøfonden, som har den fornødne erfaring og kompetence fra efterforskningen af olie og gas i Nordsøen. Med aftalen understøtter vi altså, at Danmark går forrest i udviklingen af teknologien bag CO 2 -fangst og -lagring, som vil spille en større og central rolle i fremtiden. Samtidig sikrer vi, at innovation og vækst samt et potentielt økonomisk udbytte fra klimaomstillingen bliver i Danmark. Med en vedtagelse af forslaget er der altså lagt op til en ramme, hvor vi fremmer klimaomstillingen, men på en fornuftig måde med respekt for danskerne og dansk erhvervsliv. Derfor støtter Danmarksdemokraterne op om forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Betina Kastbjerg. Næste ordfører er hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Vi er flere, der har vores første ordførertale i dag, og det har jeg jo så også. Der er fulgt mange gode råd med, og et af de gode råd var, at jeg skulle huske at nyde det. Det er jo stadig væk med en vis ærefrygt og lidt nervøsitet, men det med at nyde det passer meget godt til det her lovforslag, der peger i retning af øgede og fremtidige indtægter til Danmark. Det hjælper med den grønne omstilling og er værdiskabende læring af metoder, tilgang og teknologi. Så i Liberal Alliance, som jo også var med her i sommer, stemmer vi ja til lovforslaget, så Nordsøfonden får hjemmel til at skabe værdi på flere bundlinjer med CO 2 -lagring. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til hr. Lars-Christian Brask. Næste ordfører er fru Mona Juul, Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordet. Der er ikke nogen tvivl om, at CCS, altså carbon capture and storage, fangst og lagring af CO 2 , er en væsentlig faktor for at indfri vores klimamål. Dels kan CCS bidrage til at reducere udledninger, der ellers er vanskelige at reducere på anden vis – ja, faktisk anslår CONCITO, at 5 mio. t reduktioner i Danmark i 2030 er muligt, altså væsentlig mere end det, vi foreløbig har afsat midler til, som jo kun er 1,4 mio. t. Dels kan CCS bruges til at skabe negative emissioner. Skal vi som aftalt nå de første reduktioner i 2025, og det skal vi, så er det bare at komme af sted. Derfor er det rigtig godt, at vi i dag lovbehandler udmøntningen af en del af aftalen fra juni i år, som vi jo er med i, og derfor bakker Konservative selvfølgelig også op om, at Nordsøfondens formål også omfatter CCS til gavn for klimaet, så CCS ligesom olie og gas kan skabe værdi for staten. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mona Juul. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil godt opfordre formanden til at hilse i Præsidiet og opfordre til, at forretningsordenen bliver overholdt fremadrettet. Det er jo sådan med de her lovforslag: »1. behandling må tidligst finde sted, 2 dage efter, og bør ikke finde sted, før 5 dage efter at lovforslaget er offentliggjort på en af Folketingets hjemmesider.« Og man kunne faktisk godt have valgt, at det her blev offentliggjort den 16. december, da der kom en meddelelse til Folketingets medlemmer om, at der ville blive 11 lovforslag til behandling. Der kunne godt være blevet lagt et høringsnotat op, så dem, der har indsendt høringssvar, kunne se, om de var blevet imødekommet. Så der er sådan set noget demokrati, der kunne være noget bedre. Så ville man nok kunne komme frem til at være tæt på at overholde § 11 i forretningsordenen. Det er jo heller ikke gode arbejdsvilkår, vi har, når vi skal have sådan nogle hastebehandlinger her. Så den hilsen synes jeg at formanden skal tage med til Præsidiet. Kan vi ikke gøre det lidt bedre? Med hensyn til lovforslaget her er det jo noget, der har været i høring for længe siden, så der kan man sige, at der er nogle ting, som der er sikret en vis åbenhed og demokrati omkring. Og er det her med CO 2 -lagring så en god idé? Ja, man må sige, at FN's klimaeksperter har sagt, at vi er bagud; vi er bagud i klimakampen, så derfor er vi altså nødt til at tage alle midler i brug, også CO 2 -lagring. Men vi skal også have øje for, at der er et energiforbrug i forbindelse med fangst, transport og lagring af CO 2 , og derfor skal vi ikke bare være blåøjede omkring det her. CO 2 -lagring må ikke blive en sovepude. Vi har fra Enhedslistens side haft et fokus på, at den her CO 2 -lagring var noget, som kunne give os en indtægt til statskassen. Der har fra starten af i sagen været lidt om, om man skulle holde et udbud for ligesom at tildele en rettighed til nogen på en lidt objektiv måde. Vi har været med til at drage det hen til, at der sådan set er en mulighed for statslige indtægter ved CO 2 -lagring. Jeg tror, der er et stort potentiale for, at der kunne være andre lande, som ser et plus i at kunne komme frem til et bedre CO 2 -regnskab ved at lagre CO 2 i den danske undergrund ude på havet. Vi har haft fokus på det her med beskatning, og der må jeg konstatere, at i det her lovforslag er beskatningen ikke i tilstrækkeligt omfang taget med, for det står sådan set i aftalen. Det er ikke bare et spørgsmål om at tildele 20 pct.s rettighed til Nordsøfonden, som så måske kan lave lidt forretning ud af det og få nogle penge ind til statskassen. Det er et spørgsmål om, at det faktisk i aftalen er præciseret, at der kan være beskatning af CO 2 -lagring. Så det mangler vi at få. Så vil jeg sige i forlængelse af det der med, at det ikke må blive en sovepude: Altså, vi har så meget, vi kan gøre med øget elektrificering, ved energieffektiviseringer, med udbygning af vedvarende energi, som jo sådan set på vores palet er vigtigere end det her med CO 2 -fangst og -lagring, fordi der er en energiomkostning ved at gøre det. Men vi er med på, at vi også skal have erfaringer på det her felt, og det gør vi så. Vi starter med et moderat ejerskab på 20 pct. i Nordsøfonden, og der står jo sådan set i aftalen præciseret, at det kan blive en højere ejerandel på et senere tidspunkt, hvis man synes, det er væsentligt. Og det er væsentligt, at staten er med, drager nogle erfaringer, er med til at sikre, at den her CO 2 -lagring er noget, der er permanent, at det foregår på ordentlig vis, at der ikke bliver snydt med det osv. Nu er der udsigt til, at man bruger 16 mia. kr. på det her med CO 2 -lagring, og det er egentlig lidt begrænset CO 2 -effekt, der kommer ud af det. Vi ville få større CO 2 -effekt, hvis vi brugte 16 mia. kr. på at opkøbe lavbundsarealer. Vi ville nok med en rimelig pris kunne opkøbe ca. 150.000 ha lavbundsjorder for det her beløb. Hvis landmændene er grådige, ville vi måske kun få 100.000 ha. Men det er faktisk store penge, vi bruger på det her med CO 2 -lagring i et eller andet udviklingsspor, hvor vi jo ikke med sikkerhed ved, om det er den allerbedste måde at bruge pengene på. Jeg synes i hvert fald, der er andre dele af klima- og energipolitikken, som trænger til nogle ekstra penge. Der er de seneste år blevet lagt rigtig meget i udviklingssporet. Det, som jeg vil sige afslutningsvis, er, at vi vil følge op på det her med, at der ikke i det her lovforslag er en mulighed for at beskatte CO 2 -lagring. Jeg har hørt, at det er noget, man vil håndtere i et andet lovforslag, og vi ser meget frem til i udvalgsbehandlingen at få klart præciseret, hvad det er, der er på vej der, hvad det er, der har været i høring. Men vi tilslutter os lovforslaget.

Med hensyn til ordførerens bemærkninger om, hvordan vi behandler lovforslaget, skal jeg bare nøjes med at konstatere, at Folketinget startede sit møde med at give samtykke til, at vi faktisk kan behandle det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Den næste ordfører er hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Tak for det. Da jeg forlod Folketinget få 8 år siden, var det for at blive leder af den FN-organisation, der arbejdede med CO 2 -lagring og -udnyttelse. På det tidspunkt var det en teknologi, der af mange i klimasagen var udskældt og blev anset som urealistisk og unødvendig. I dag ved vi desværre, at det er en teknologi, der bliver nødvendig. Vi kan se, at det er en teknologi, der bliver realistisk, og vi kan se, at der er politisk opbakning til CO 2 -lagring og -udnyttelse, og derfor er jeg også glad for at kunne støtte lovforslaget. Det bliver desværre nødvendigt for at kunne nå et internationalt spinkelt håb om at holde os inden for 1,5 grader i den globale opvarmning, og det er helt nødvendigt, hvis vi skal nå de danske klimamål og ikke mindst regeringens nye ambitiøse mål om en reduktion på 110 pct. i 2050. Derfor bakker jeg op om lovforslaget på vegne af Radikale Venstre. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Christian Friis Bach. Næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

I Nye Borgerlige ville vi rigtig gerne støtte forslaget. Det ville vi faktisk. Vi synes, det er en god mulighed for dansk erhvervsliv. Det er noget, der kan løse en problemstilling – at suge CO 2 ud af luften og putte den i et hul i jorden, hvis ikke vi når en begrænsning på udledningen, som vi har sat os som mål. Men jeg bliver også nødt til at sige, at jeg synes, det er en voldsom uskik med hastelovbehandlinger. Jeg synes virkelig, det er en voldsom uskik. Jeg er selv ny ordfører, jeg skal nok få læst op på det. Men der sidder 60 nye mennesker her, der ikke har en historik i forhold til at kende gamle aftaler, I har lavet, og i forhold til lige nøjagtig det her lovforslag uden en solnedgangsklausul kan jeg simpelt hen ikke se, at det ikke kunne have ventet 30 dage, så der havde været en ordentlig mulighed for at sætte sig ind i tingene og give det en ordentlig eftertanke. Jeg mener, at carbon capture er et fantastisk forslag, men jeg ser også og vi ser i Nye Borgerlige en problemstilling med noget af den økonomi, som ligger deri, hvor det bliver italesat, at det muligvis er 8 mia. kr., men det kan blive mere. Sådan nogle ting kunne vi godt lige have brugt noget tid på, noget eftertanke på og måske lidt fordybelse og 30 dage ekstra. I Nye Borgerlige kan vi simpelt hen ikke se, at det er nødvendigt at bruge hastelovforslag til lige nøjagtig den her type forslag, og derfor kommer vi til at stemme gult. Vi kommer til at være konstruktive og bidrage til enhver debat om at komme godt i mål med det her til gavn for dansk erhvervsliv. Men vi synes, det er en uskik at bruge hastelovforslag, og i dag har vi 11 af dem, og det er jo så bare 11 gange uskik i vores optik.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Kim Edberg Andersen. Næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Dansk Folkeparti er jo med i denne aftale, og vi er selvfølgelig stadig væk tilfredse med, at Nordsøfonden får mulighed for at tjene penge på CO 2 -fangst ud over at tjene penge på olie og gas. Det har jo længe været et hjertebarn for Dansk Folkeparti, at man kan tjene penge på CO 2 -fangst, og at man udnytter de teknologiske muligheder. Det har været vores tidligere enegiordfører, nuværende formand Morten Messerschmidt, som har brugt lang tid på det, og vi er selvfølgelig tilfredse med, at det blev en del af aftalen i sin tid. Derfor står vi jo fortsat ved denne aftale og er også tilfredse med, at det er kommet ned i salen, bortset fra at det skal gå så stærkt, hr. minister. Men det er jo vilkårene, når man er lang tid om at danne en regering, og det tager vi så til efterretning. Vi kan i hvert fald støtte forslaget, som forhåbentlig er godt for miljøet, og som er godt for statskassen. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Så er det erhvervsministeren.

Tak for det, formand, og tusind tak for den meget positive modtagelse af lovforslaget, som jo rigtignok baserer sig på en bred aftale. Men først og fremmest vil jeg selvfølgelig lige takke for viljen fra Folketingets side til, at vi kan behandle det her lovforslag i en, som det hedder, hasteprocedure. Og det er jo rigtigt nok, som formanden sagde, at det tog Folketinget stilling til. Det er klart, at man altid kan diskutere det. Vi vil gøre vores til, at hvis der kommer spørgsmål til det, bliver de selvfølgelig svaret på med den grundighed, som de altid gør. Tusind tak som sagt for opbakningen. Tak til de nye ordførere for entréen her på talerstolen. Jeg glæder mig til samarbejdet. Det er et fantastisk hus, som I er blevet en del af, og vi træffer afgørende beslutninger hele tiden. Jeg glæder mig også til arbejdet som ny minister og til forhåbentlig at lave mange brede aftaler her i Folketinget. Det her lovforslag er vigtigt. Det baserer sig som sagt på en bred aftale tilbage fra juni 2022 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, og det handler jo så om rammevilkår for CO 2 -lagring i Danmark og opfølgning på Danmarks CCS-strategi. Med lovforslaget ændrer man som sagt Nordsøenheden og Nordsøfondens rammer, så der bliver hjemmel til Nordsøfondens deltagelse i fremtidige CO 2 -lagringslicenser og til aktiviteter i forbindelse med det her arbejde. Nordsøfonden vil deltage på vegne af staten i alle licenser til lagring af CO 2 , og opgaven bliver så at skabe værdi ved at udnytte vores undergrund bedst muligt. Som nævnt haster det med at få lovforslaget vedtaget. Det er derfor, vi har det i hasteprocedure. Det gør det, fordi de første CO 2 -lagringslicenser efter planen allerede skal udstedes i begyndelsen af det nye år. Det kræver som sagt, at Nordsøfonden får den nødvendige hjemmel til det, ellers kan vi simpelt hen ikke gøre det. Det er som sagt vigtigt også for indfrielsen af de danske klimamålsætninger, at der hurtigst muligt kan gives de her tilladelser til lagring af CO 2 i Danmark, og vores mulighed for at lagre CO 2 vurderes jo også på kort sigt til at være en væsentlig begrænsende faktor for reduktioner via CO 2 -fangst. Så alt taler for, at vi med de klimamålsætninger, som vi i øvrigt i et bredt flertal har vedtaget, skal have det her lovforslag igennem Folketinget. Lovforslaget indeholder tre hovedelementer, som jeg bare ganske kort vil løbe igennem. For det første udvider vi som sagt Nordsøenhedens formål. Ligesom på olie- og gasområdet skal Nordsøfonden jo så kunne deltage i CO 2 -lagringsaktiviteter og så også her skabe størst mulig værdi for staten. For det andet udvider vi Nordsøfondens opgaver til også at omfatte varetagelse af statslig deltagelse i CO 2 -lagringsaktiviteter. Og for det tredje skaber vi hjemmel til, at Nordsøfonden fremover også skal oppebære indtægter fra sin andel af CO 2 -lagringsaktiviteterne. De foreslåede ændringer skal samlet set alle sammen bidrage til en stærk statsdeltagelse i de her CO 2 -lagringsaktiviteter og dermed være med til at sikre, at staten også i fremtiden får del i udbyttet fra aktiviteterne i den danske undergrund. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jamen jeg ser frem til, at vi får sådan en opdateret tidsplan for, hvad vi har i proces her, for det er tidligere blevet forelagt forligskredsen, altså i form af sådan en 4-årig oversigt. Der er jo noget, der her i tredje og fjerde kvartal ser ud til at være forsinket, og det er spændende, hvornår man så kan indhente det forsømte. Og der var valget i utide, og det har forstyrret det hele. Nu blev det nævnt her, at der vil være nogle indtægter fra den her lagring, men det er jo ikke fuldt ud omfattet i det lovforslag her. For der står i det, der er aftalt: Samtidig skal der være mulighed for at beskatte CO 2 -lagring, også den, der foregår ude i den danske del af Nordsøen. Og der står også i aftalen, at aftalepartierne noterer sig, at beskatning af CO 2 -lagring ikke er en del af en lagringstilladelse og derfor kan ændres uafhængigt af tilladelserne. Så jeg vil godt høre ministeren, om det er korrekt forstået, at der er en anden lov på vej, som ligesom vil præcisere, hvad for nogle beskatningsmuligheder der er på selve lagringen, som ikke er medtaget i dette lovforslag.

Ministeren.

Ja, det er rigtigt, som der blev sagt, at det fremgår af aftalen, at der også her er et spørgsmål om beskatning. Det lovforslag har været fremsat af skatteministeren. Det bliver nu genfremsat og dermed også behandlet i Folketinget. Så som jeg sluttede af med at sige i min indledning, så handler det her og aftalen jo også om, at staten med de her aktiviteter selvfølgelig også skal have muligheder for at få andel af aktiviteterne i den danske undergrund, og der er beskatningsspørgsmålet selvfølgelig en afgørende del. Men det er skatteministeren, der har ansvaret for det, og lovforslaget bliver fremsat igen.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det lovforslag ser jeg da frem til at se, for det er jo også med til at tegne det samlede billede. Altså, hvis vi skal have nogle aktører til at byde ind på CO 2 -lagring, kan det vel også betyde noget for dem, at de kan kigge ind i, at der kunne være en stat, der sådan set hen over tid ændrer på, hvad det koster at lagre CO 2 . Det kunne f.eks. være i relation til, hvad kvoteprisen er i Europa for CO 2 , og der kunne der være andre elementer, der sådan set ændrer vilkårene for CO 2 -lagring. Derfor er det meget vigtigt, at den der beskatningsdel kommer med. Så det lovforslag ser jeg frem til at se.

Ministeren.

Jeg tror ikke, at jeg har nogen kommentarer til det.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til erhvervsministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak for det, og vi fortsætter jo lidt i samme boldgade som med det forrige lovforslag. For med L 7 gives der hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udbetale midlerne fra CCUS-puljen, både hvad angår det igangværende og fremtidige udbud. Derudover giver lovforslaget mulighed for, at kommuner kan deltage i udbuddene og byde ind på CO 2 -fangst fra kommunale affaldsanlæg. Det har de ikke kunnet hidtil, da lovgivningen ikke har været på plads, i forhold til at kommunerne har kunnet påtage sig den økonomiske risiko og forpligtelse over for staten til at gennemføre fangst, transport, anvendelse og lagring af CO 2 . Den risiko får kommunerne så mulighed for at påtage sig nu, såfremt der kan opnås enighed i kommunalbestyrelsen omkring det. Lovforslaget er vigtigt, fordi de kommunale affaldsanlæg er oplagte for fremtidige projekter inden for CO 2 -fangst. Vi kommer ikke uden om, at der er behov for CO 2 -fangst og -lagring, hvis vi skal lykkes med både de globale og de hjemlige klimaambitioner. Derfor støtter Socialdemokratiet L 7, så vi får taget de lovmæssige skridt for at fremme deltagelsen i CO 2 -fangst, hvilket lovforslaget gør muligt.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Anne Paulin. Den næste ordfører er hr. Kim Valentin, Venstre.

L 7 er lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse osv. – jeg siger ikke det hele en gang til. Men Venstre er for det her forslag. Vi synes, at det er en god idé at komme i gang med det her arbejde. 16 mio. kr. i en pulje til carbon catcher utility storage. Det mundrette danske ord for det må vi finde ud af på et eller andet tidspunkt. Men vi synes, det er en god idé at lave en teknologineutral, markedsbaseret pulje, og vi synes også, det er en god idé at følge op med flere penge på et senere tidspunkt. Vi synes faktisk, at det er en rigtig god idé at komme i gang med det her. Vi synes også, det er en god idé at hjælpe kommunerne på den måde, som man forestiller sig at gøre det på. Og så er det jo interessant, at der bliver peget på verdensmål 13 som et af de steder, vi forbedrer med det her forslag. Det synes vi i Venstre er rigtig godt, fordi netop handling på klimaindsats er super vigtigt. Venstre er for det her forslag.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Kim Valentin. Næste ordfører er fru Karin Liltorp, Moderaterne.

Tak for det. Det er også min jomfrutale, så jeg vil starte med at sige, at jeg glæder mig overordentlig meget til at samarbejde på tværs af alle partierne i Folketinget om nye grønne aftaler. Det helt overordnede mål med L 7 er at medvirke til den grønne omstilling ved at reducere CO 2 -forurening. L 7 sigter nemlig mod at reducere nettoudledningen af CO 2 ved at pumpe den ned i jorden, hvor den ikke skader vores klima. CCUS-puljen har til formål at støtte anlæg til CO 2 -fangst. Støtten gives pr. reduceret ton CO 2 , altså først når man er lykkedes med at opsamle CO 2 , nemlig når løsningen er implementeret. Lovforslaget har som sagt to elementer. Det første er udmøntningen af allerede afsatte puljer til CO 2 -fangst, og det andet er at muliggøre, at kommuner kan få del i puljerne. At oprette anlæg til CO 2 -fangst og -lagring er ikke noget, man gør på en uge. Det kræver store komplekse anlæg og derfor langtidsinvesteringer. Med første del af forslaget sikrer man stabile økonomiske rammer, så arbejdet med at få etableret CO 2 -anlæggene kan sættes i gang så hurtigt som muligt. Kommunerne og kommunalt ejede virksomheder kan og vil gerne være med til at fremme den grønne omstilling, og det er selvfølgelig specielt relevant i forbindelse med affaldsforbrænding. En reduktion af CO 2 -mængden fra affaldsforbrænding vil være en stor klimagevinst. Lovforslaget sikrer, at kommuner kan søge på lige fod med private selskaber, og lige fod betyder, at man skal forpligte sig økonomisk inden igangsættelse, og at man skal betale bod, hvis man ikke overholder målene. CO 2 -lagringsteknikken er endnu ikke fuldt udviklet, men vil være en del af fremtidens klimaløsning, og denne løsning vil vi i Moderaterne selvfølgelig gerne være med til at fremme. Hurtig og effektiv implementering af grønne løsninger er en mærkesag for Moderaterne, og forslaget vil desuden medvirke til et reelt klimapolitisk aftryk. På den baggrund støtter Moderaterne op om forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Karin Liltorp. Næste ordfører er hr. Karsten Filsø, SF.

Tak for det. Lad mig indlede med at ønske ministeren tillykke med hvervet. Det er et meget vigtigt ministerium, men det er jeg nu også ganske overbevist om at ministeren er helt med på. Vi ser i SF frem til samarbejdet. Nu til lovforslaget. Det giver rigtig god mening, at der åbnes op for, at kommunalt ejede biogasanlæg og forbrændingsanlæg kan operere i CCUS. Som byrådsmedlem og udpeget til bestyrelsen for begge slags anlæg ved jeg, at man især i biogasanlæggene vil sætte pris på den her del – der vil den her lov være meget velkommen. Jeg tror derimod ikke, at vi vil se et stormløb fra de kommunalt ejede forbrændingsanlæg for at etablere carbon capture-anlæg. Den store usikkerhed og manglende afklaring omkring fremtidige lukninger af forbrændingsanlæg gør, at nogle kommuner vil være temmelig tilbageholdende med at stille større garanti for nye investeringer, hvis anlægget måske alligevel skal lukke om nogle få år. Her trænger kommunerne til en afklaring, og den opgave ligger også på ministerens bord. De her sidste bemærkninger hører kun perifert sammen med lovforslaget her, men det har alligevel en betydning for, hvor mange der vil bide til bolle, når lovforslaget forhåbentlig bliver vedtaget. Lovforslaget baner under alle omstændigheder vejen for, at de kommuner og de anlæg, der ønsker at arbejde videre med CCUS, kan komme i gang. Jeg håber, at så mange som muligt vil gøre det, fordi reduktion af CO 2 er det endelige mål. Med de her faldne bemærkninger anbefaler vi lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Karsten Filsø. Næste ordfører er fru Lise Bech, Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Jeg vil også gerne sige velkommen til ministeren, der jo kommer ude fra den virkelige verden, og også til de mange nye ordførere her; det bliver rigtig godt i den tid, vi går i møde. Men jeg vil jo altså ikke stå og gentage alt det, der lige er blevet sagt, for så bliver det jo en lang dag. Det her lovforslag implementerer jo en hel del politiske aftaler; aftaler, som er blevet indgået, før Danmarksdemokraterne blev dannet, og som vi derfor ikke er en del af. Lovforslaget skal skabe hjemmel til udmøntning af statslig økonomisk støtte til CCUS-puljen, der skal udmøntes til fangst, lagring og anvendelse af CO 2 . Desuden ønskes der hjemmel til, at Energistyrelsen kan indgå kontrakt med dem, som giver tilbud på at fange, transportere, anvende og lagre CO 2 , og klarhed omkring rammevilkår for dem, der byder ind på puljen. Desuden foreslås det, at kommuner kan påtage sig økonomiske forpligtelser, i forbindelse med at kommunale forsyningsvirksomheder deltager i udbud af statslig støtte til CCUS, samt at kommunalbestyrelsen altid skal godkende en sådan forpligtelse – og det synes jeg er rigtig godt. Det her er for at følge op på CCS-strategien og på aftalen om rammevilkår for, at kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg og biomasseanlæg skal kunne søge første udmøntning af CCUS-puljen. Det foreslås, at lovforslaget bliver uden en solnedgangsbestemmelse for at sikre klare, langsigtede rammevilkår for sektoren. Årsagen til den her hastebehandling er jo, at lovforslaget skal kunne træde i kraft her den 1. januar 2023. Danmarksdemokraterne støtter det her lovforslag, men jeg ser frem til, at vi lige kan stille nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Lise Bech. Næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Med dette lovforslag implementeres aftalerne om en klimaplan i forhold til fangst og lagring og anvendelse af CO 2 . Det er meget positivt. Skal vi realisere målsætningen om et helt klimaneutralt samfund frem mod midten af dette århundrede, har vi brug for teknologier, som kan levere et negativt bidrag, for vi kommer ikke helt til at stoppe med at udlede på alle fronter; så vi har brug for noget, der trækker den anden vej i form af kompenserende teknologier. Og det er ikke småting, vi skal levere på den her dagsorden – det er faktisk frem mod 2030 1 mio. t CO 2 -ækvivalenter. Når vi kigger længere frem, bliver der behov for endnu mere. Det er vigtigt, at vi kommer hurtigt i gang og får noget volumen i det her, for hvis der er én lære af erfaringerne med sol og vind, er det, at det godt kan tage lidt tid, inden vi kommer helt op i skala og ned i pris. CCUS er potentielt set svaret på alt det, som vi ikke har alle reduktionsklimasvarene på, og det gælder både på lagrings- og anvendelsessiden – så Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen W. Frølund. Næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordet. Også dette lovforslag tager udgangspunkt i politiske aftaler om CCS. Det er så vigtigt, at vi får lavet de nødvendige hjemler for at komme videre; derfor er det også godt, at ministeriet og ministeren huskede på lige præcis de her lovforslag og aftaler. Her er der dels tale om hjemmel til udmøntning af statslig støtte til CCUS, den såkaldte CCUS-pulje, og det bakker Konservative naturligvis op om, så vi kan komme i gang med at holde de udbud, der skal laves; dels er der også tale om, at kommunerne kan påtage sig økonomiske forpligtelser som deltagere i udbud, altså hvor der jo så er tale om statslig støtte til CCUS. Når det gælder den del, er vi meget opmærksomme på, at der ikke pludselig gives mulighed for at konkurrere med de private aktører på lempeligere vilkår, altså på ulige vilkår. F.eks. er der for offshore vilkår, som jo naturligvis er underlagt streng sikkerhedsmæssig lovgivning; det samme gælder så ikke helt på land. Derfor har jeg selvfølgelig behov for, at ministeren her i dag svarer klart og entydigt på, at det her lovforslag ikke giver ulige konkurrence – og så skal Konservative nok bakke op om det.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mona Juul. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

I Enhedslisten synes vi, det er rigtig godt, at der med lovforslaget her kommer en afklaring af, at kommuner kan deltage i de her aktiviteter, der handler om at fange, lagre og anvende CO 2 . Og jeg tror sådan set, at det er meget væsentligt, at der er nogle affaldsforbrændingsanlæg, der går med på det her. Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle, der er betænkelige ved det, fordi liberaliseringen af affaldssektoren har skabt en uklarhed om, hvem der får lov til at brænde affaldet af i fremtiden, så det er en stor satsning, hvis man vil gå ind og lave et dyrt anlæg for at opfange noget CO 2 . Men det kunne, som SF's ordfører nævnte tidligere, være nogle andre, mindre anlæg såsom biogasanlæg, som kunne have en interesse og en mere stabil fremtid at kigge ind i. Så synes jeg, at hvis nu vi havde haft lidt mere tid til udvalgsbehandling, kunne det godt nok have været spændende at have fået det her forklaret lidt bedre. For der står jo sådan set, at man skal have en teknologineutral, markedsbaseret pulje, men det kunne være fint at få gennemgået nogle eksempler på, hvad det er, man skal veje op mod hinanden. Med det, vi har oplevet med teknologineutrale udbud i forhold til den vedvarende energi, har jeg det sådan, at der var ingen, der troede, vi kom frem til en nutid, hvor solcelleanlæg kunne konkurrere med landvindmøller, men det var det, der skete. Så er der noget, som kunne ske på det her felt? Kunne vi komme frem til, at der var byggematerialer, som kunne betragtes som værende et CO 2 -lager, og som kunne konkurrere med noget, hvor man bruger meget energi på at opfange CO 2 i en skorsten og bagefter transportere det og pumpe det ned i undergrunden? Det synes jeg kunne være rigtig spændende. Hvordan stiller et godt skovrejsningsprojekt sig i forhold til CO 2 -fangst? Det er jo sådan lidt ovre i den lavteknologiske løsning, men nogle gange er de lavteknologiske løsninger sådan set også gode. Hvordan vil det blive målt op imod det her? Så jeg synes, at ja, nu har vi nogle gange nogle udvalg, der kører godt, men det er altså lidt svært at køre en udvalgsbehandling, når det her møde slutter, og så skal man lige pludselig have fået svar på alle gode spørgsmål; det kan ikke lade sig gøre, og det er jo det, der er ulempen ved det her hastehalløjsbehandling: at man ikke kan nå den fordybelse, som man bør have. Er det her lovforslag godt nok, når man ligesom siger, at man vil lave det teknologineutralt og markedsbaseret? Er det her et lovforslag, som kan holde flere år? For vi kigger ind i noget, hvor noget udvikler sig, som vi måske ikke havde forestillet os. Så hvis der er tid til at lave sådan et godt notat om, hvad det er, vi kigger ind i – hvem er det, der konkurrerer om at få støtten, når vi så holder det her udbud, og hvordan vil de blive målt, når vurderingen af de enkelte projekter skal finde sted? – ville det være spændende, synes jeg. Jeg ved ikke lige, hvordan vi skal blive klogere på det, og hvor hurtigt, men vi støtter i hvert fald lovforslaget, selv om vi godt kan se, at det ikke er alt, der, hvad skal man sige, er beskrevet i detaljer. Og vi synes, det er rigtig godt, at kommunerne kan være aktører i de her processer.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Den næste ordfører er hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Tak for ordet. Og lad mig også starte med at sige varmt velkommen til ministeren, som vi kender som en solid og visionær klima- og energihåndværker og også en god ven – velkommen til, og hjerteligt tillykke! Det her er jo et lovforslag, som implementerer en lang række politiske aftaler om CO 2 -fangst, -transport, -anvendelse og -lagring, som Radikale Venstre er en del af. Det gør, at vi kan komme i gang, det gør, at vi kan få udmøntet puljen og eventuelt få etableret fremtidige puljer, og det inddrager kommunerne og de kommunale forsyningsselskaber aktivt i de her løsninger, som vi jo desværre, må vi sige, får brug for, men som der heldigvis nu ser ud til at kunne blive anvendelse af i den danske klimapolitik. Så vi støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til hr. Christian Friis Bach. Den næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Dette lovforslag udspringer af en aftale, som også Dansk Folkeparti er med i, og den handler, som andre har nævnt, bl.a. om en teknologineutral, markedsbaseret pulje til støtte af CO 2 -fangst m.v. Og for os i Dansk Folkeparti har det været vigtigt, at omkostningerne til den her CO 2 -fangst ikke overvæltes på varme- og affaldskunderne. Men vi er jo selvfølgelig stærke tilhængere af, at kommunalt ejede virksomheder kan indgå en aftale om bl.a. transport og lagring af CO 2 , og at vi dermed får realiseret aftalegrundlaget og alle de store ambitioner, vi har for CO 2 -fangst. Så Dansk Folkeparti kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Alex Ahrendtsen. Så er det klima-, energi- og forsyningsministeren.

Hr. formand, jeg håber, det er okay, at jeg starter med en lille personlig betragtning, inden jeg går i gang med lovforslaget. Det er jo første gang, jeg står på denne talerstol, og den lejlighed vil jeg selvfølgelig gerne benytte til at udtrykke min dybe respekt for det høje Ting. Jeg glæder mig til vores samarbejde, jeg glæder mig til samarbejdet med ordførerne og med udvalget, og jeg håber, at jeg på alle tænkelige måder kan være eksemplarisk i forhold til at understøtte den ekstremt vigtige funktion, som Folketinget har i vores samfund. Jeg glæder mig inderligt, og jeg håber, at jeg kan løfte den tillid, som er blevet givet mig ved udnævnelsen, på en værdig og god måde. Så til lovforslaget. Tak til ordførerne for kommentarerne og bemærkningerne. Jeg takker også for opbakningen til at hastebehandle lovforslaget. Som det allerede er nævnt, er det vigtigt, for at vi kan sætte udbuddet i gang, at vi kan sikre, at kommunerne kan stille de nødvendige garantier for, at kommunalt ejede selskaber kan være med i udbudsrunden og selvfølgelig realisere det, som er hele formålet, nemlig CO 2 -reduktioner, der kan bidrage til, at vi kan nå vores klimamålsætninger. Klimaforandringerne er alvorlige, de er menneskeskabte, og de kommer til at påvirke os i vores levetid. Fangst og lagring af CO 2 er et afgørende middel til, at vi i Danmark kan opnå vores mål. Det kan bidrage til CO 2 -reduktioner i de sektorer, hvor udledningerne er svære at undgå, fordi vi ikke fuldstændig kan udfase fossil energi fra alle dele af vores økonomi på kort sigt, og naturligvis, fordi der også er dele af landbrugsproduktionen, som er ganske svære helt at undgå, hvis man vil have produktion. CO 2 -fangst og lagring har også, som flere af de ærede medlemmer af det høje Ting har nævnt, udviklet sig til også at være en nøgleteknologi i den globale indsats for at reducere udledningen, så også i det perspektiv er, hvad vi gør i Danmark, ekstremt vigtigt. Vi skal holde tempoet i indsatsen. Jeg har den glæde at have at gøre med et lovforslag og politikområde med mange brede aftaler og brede forlig. Det glæder mig inderligt. For mig personligt har klimakampen altid været en holdsport; det er alt for vigtigt til solister. Det gælder naturligvis i forhold til Folketingets partier, men det gælder også i forhold til de mange interessenter, der er i det danske samfund – fagbevægelsen, virksomheder, landbrug, civilsamfund, kommuner osv. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, beder vi om, at lovforslag, der skal hastebehandles, som udgangspunkt indeholder en solnedgangsklausul. Sådan bør det naturligvis være, hvis der er saglige hensyn til det. Det er desværre ikke tilfældet med det her lovforslag, fordi en solnedgangsklausul naturligvis vil medføre betydelig usikkerhed for de aktører, der lige nu skal tage stilling til, om de vil give et endeligt bud på CCUS-puljens første fase – og, hr. Kim Valentin, hvis De kommer i tanker om et godt navn, så vil jeg bare være lutter øren. Det afgørende er selvfølgelig, at dem, der skal byde på puljen, kender deres vilkår, for det er investeringer, der kommer til at være i det danske samfund i ganske mange år fremadrettet. Så sådan må det nødvendigvis være. Så lovforslaget har til formål at muliggøre udmøntningen af fremtidige CCUS-puljer. Lovforslaget betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbuddene til den første udmøntning af CCUS-puljen og fremtidige udbud inden for den formålsramme, som selvfølgelig er fastlagt i de politiske aftaler, der ligger bag. Vedtages lovforslaget, sikrer det, at Energistyrelsen rettidigt kan udmønte første fase af CCUS-puljen i forlængelse af klimaaftalen for energi og industri fra 2000.

For det andet muliggør lovforslaget, at kommunalt ejede virksomheder kan deltage i udbuddet. Som det allerede er nævnt af andre i denne sal, er der et stort potentiale i, at også kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg og termiske kraftværker kan være punktkilder, hvor vi kan fange den CO 2 , som ultimativt jo så skal lagres. For mig giver det god mening, at sådanne anlæg også kan byde sig til og hjælpe med at nå de fælles klimaambitioner, som et bredt flertal i Folketinget jo heldigvis bakker op om. CCUS er et marked, som er under udvikling, og i lyset heraf vil der være en risiko forbundet med nye investeringer; der vil være en risiko forbundet med at sikre de CO 2 -reduktioner, som de kommunalt ejede virksomheder, i fald de vinder udbuddet, vil være forpligtet til at levere, jævnfør forligskredsens aftale om vilkårene for udbuddet. Lovgivningen er sådan indrettet, at forsyningsselskaberne ikke kan overvælte den eventuelle omkostning, der vil være, hvis man ikke lever op til sine forpligtigelser, på deres priser, og derfor er en kommunal garanti nødvendig. Og da vi lever i et demokrati, lægger forslaget naturligvis op til, at dem, der tager beslutningen og stiller garantien, er dem, der hæfter for den, og det er kommunalbestyrelserne, der gør det. Så derfor laver vi denne præcisering i det lovforslag, der er blevet fremsat. Det var ikke med i den første høringsfase, men vi er blevet gjort opmærksom på, at der selvfølgelig skal være den orden i det danske samfund, at hvis man forpligter en kommune på noget, er det naturligvis de folkevalgte i kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen. Lovforslaget følger også op på beslutningen fra anden del af CCS-strategien fra 2021 og aftalen om rammevilkårene for CO 2 -lagring fra 2022 om, at CCUS-puljen skal tilrettelægges sådan, at også kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg og termiske kraftværker kan søge i første fase. Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslaget, og jeg ser frem til samarbejdet med det høje Ting. Og med disse bemærkninger vil jeg anmode om en venlig og velvillig behandling af lovforslaget.

Den første korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Ja, velkommen til hr. Lars Aagaard, som jeg nu skal betegne klima-, energi- og forsyningsministeren for at overholde formalia. Jeg håber, vi får et rigtig godt samarbejde. Jeg er godt klar over, at vi har nogle helt urimelige vilkår omkring den her udvalgsbehandling, og hvad vi kan nå der, men jeg synes ikke, det er 100 pct. klart, når man nu går ind og støtter forskellige projekter, hvordan de skal måles i forhold til hinanden. Altså, jeg kan godt forstå sådan et projekt, hvor man fanger noget CO 2 i en skorsten og putter det ned stabilt i undergrunden. Men så kan vi komme ind i noget, hvor man fanger noget CO 2 og får det til at indgå i nogle brændsler, som så bliver brændt af hurtigt og udleder CO 2 , men måske fortrænger noget diesel et andet sted. Og så har vi måske en tredje slags produkter, de der lavteknologiske, hvor man måske laver et byggemateriale, som reelt fanger noget CO 2 og måske bliver brændt af om 100 år, når den bygning brydes ned. Så jeg forventer ikke, at vi kan få hele billedet af det, men jeg synes faktisk, det ville være gavnligt, hvis ministeren tog det med hjem i ministeriet og sagde: Er der ikke nogen af de ansatte, som kan beskrive det her godt for udvalget? Det ville jeg sætte pris på – uden at skulle skabe konflikt om det her. Jeg kunne bare godt tænke mig at se, hvordan man skal måle de her projekter mod hinanden.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet fra hr. Søren Egge Rasmussen, og tak for bemærkningen. Jeg vil love dig lidt mere end det, for CCUS-puljen er jo bygget op på sådan en måde, at vi kører første runde nu. Der respekterer jeg den politiske aftale og de kriterier, der er for udmøntningen af første fase af puljen, men der kommer jo andre faser. Og det, som hr. Søren Egge Rasmussen spørger til, er jo yderst centralt, fordi vi kommer til at mangle gode idéer til at lagre CO 2 fremadrettet, og lagring i byggematerialer og andre ting er bestemt noget, som vi også skal kigge på. Så jeg er meget åben over for, at vi skal indgå i en drøftelse af det spørgsmål, som rejses. Og det kan jo være, hvis ellers vi kan finde fornuft og orden, at det er elementer, vi kan få til at blive fanget af fremtidige udbud, men det afgør den samlede forligskreds jo og ikke jeg.

Ønsker hr. Søren Egge Rasmussen anden korte bemærkning? Nej. Den næste spørger er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg nævnte jo i min ordførertale, at vi har et behov for lige at få afklaret med ministeren – fordi der netop ikke har været høringsmulighed i forhold til kommunernes deltagelse i at støtte op om og søge CCUS-puljen – at der ikke er tale om konkurrenceforvridning på nogen måde, at der ikke er tale om ulige vilkår.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet fra fru Mona Juul. Jeg kan bekræfte, at der ikke er tale om forskelsbehandling. Kommunerne vil, fordi det er en sideordnet aktivitet, være underlagt de almindelige regler for det, hvilket vil sige, at der både er konkurrencelovgivning og alt muligt andet, hvor man er inde og kigge på, hvad kommunerne må. Det sikrer, at der ikke er unfair konkurrencevilkår. Så lovforslaget lægger op til at give lige konkurrencevilkår, og så gælder det jo om for os, at vi får nogle bud ind på lagring af den nødvendige mængde CO 2 til nogle forhåbentlig meget, meget attraktive priser. Så det kan jeg garantere: Det handler om lige vilkår. Om det så er en privat eller en kommune, der kommer med det bedste bud, må vi jo vente og se. Men det er jo konkurrence, og det er en god ting.

Ønsker fru Mona Juul en anden kort bemærkning? Nej. Så siger vi tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Brint kommer til at spille en hovedrolle i fremtidens energisystem, og med det her lovforslag tager vi nødvendige skridt for at komme videre med etableringen af en dansk brintinfrastruktur. Lovforslaget sikrer bl.a. en dansk implementering af Europa-Kommissionens forslag til fælles regulering af markederne for gas og brint. Derudover giver lovforslaget også mulighed for, at Energinet kan foretage selskabsmæssige ændringer og samle systemansvar for el og gas i ét selskab. Og det giver god mening i et fremtidigt energisystem, hvor der kommer til at være en meget tæt sammenhæng mellem markederne for el, brint og gas. Socialdemokratiet er store tilhængere af at gøre brint til en vigtig dansk styrkeposition, og derfor ser vi også frem til, at den her lovgivning følges op af yderligere drøftelser om, hvordan vi får etableret et brintsystem i Danmark. Lovforslaget rummer også elementer vedrørende CO 2 -lagring, som er et andet vigtigt ben i forhold til at indfri 70-procentsmålsætningen. Bl.a. får Gas Storage Denmark med lovforslaget mulighed for og hjemmel til at etablere et pilotprojekt om CO 2 -lagring ved Stenlille, hvor selskabet i dag driver et gaslager. Det er afgørende, at vi kommer hurtigt i gang med at høste gode erfaringer med lagring af CO 2 i Danmark, hvilket vi jo har en fantastisk undergrund til at gøre. Og Stenlille er en god lokation, fordi der er gode synergieffekter med den erfaring, man allerede har der, om lagring af gas. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Anne Paulin. Næste ordfører er hr. Kim Valentin, Venstre.

Tak for det. Så behandler vi L 8, forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning. Lad mig starte med at sige, at nu er vi allerede på andet lovforslag fra den nye klimaminister. Det går godt, synes jeg. Lad det bare fortsætte. Vi skal have handling på tingene, så det er supergodt, at vi fortsætter ud ad den her vej. I Venstre synes vi, at rammerne for brintinfrastrukturen er supervigtige. Faktisk er brintproduktion, hvis vi kigger lidt frem i tiden, en af de vigtigste ting, hvis vi skal have erstattet noget af det fossile, både i forhold storage, men også i forhold til det forbrug, vi har i dag. Så derfor er vi rigtig meget for det at fremme udviklingen af ptx-teknologier og understøtte den grønne omstilling; det er også svært at være imod i øjeblikket, vil jeg sige. Vi vil gerne understøtte det, og vi vil gerne sætte endnu mere fart på den handling, der kommer på det her område. Vi ved også godt, at det her lovforslag indeholder mange andre ting. Det meste af det er allerede blevet nævnt, så derfor vil jeg undlade at gentage det, men blot sige, at Venstre er stærke tilhængere af det, som klimaministeren gav udtryk for, nemlig at sætte handling bag ord. Det glæder vi os til. Venstre er for forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Kim Valentin. Næste ordfører er fru Karin Liltorp, Moderaterne.

Som det allerede er blevet sagt, kommer brint til at være en del af fremtidens klimaløsninger, da det er et seriøst alternativ til de fossile brændstoffer, uden at det medfører CO 2 -udledning. Men en af de store udfordringer lige nu er bl.a. transport af brint på tværs af landet. Forslaget her imødekommer aktørernes efterspørgsel på klare rammer, med henblik på at brintmarkedet kan komme hurtigt i gang. Klare rammer skaber den nødvendige tryghed, for at nye virksomheder tør at investere i dette område, og vi har brug for både offentlige og private investeringer i brintteknologien for at fremme den grønne omstilling. Forslaget vil derfor – ud over i sig selv at bidrage til den grønne omstilling – på sigt også bidrage til dansk erhvervsliv og skabe nye muligheder og flere danske arbejdspladser, da det netop skaber den nødvendige tryghed for de firmaer, der overvejer brintprojekter. Derudover omhandler lovforslaget som sagt et pilotprojekt i Stenlille, hvor man vil forsøge sig med CO 2 -lagring. Det har vi allerede været inde på i forbindelse med de sidste to lovforslag. Den viden, der kommer ud af det her pilotprojekt, vil komme alle fremtidige aktører til gode, da det selvfølgelig også vil være et vigtigt element i fremtidens klimaløsninger. Jeg tror på, at denne løsning kan blive til et attraktivt erhvervseventyr for Danmark. Selvfølgelig vil vi i Moderaterne gerne være med til at fremme den løsning, og vi bakker op om forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Karin Liltorp. Den næste ordfører er hr. Karsten Filsø, SF.

Tak for det. Det er en pose blandede bolsjer, vi her skal tage stilling til. Det er et temmelig omfattende lovforslag, som indeholder flere forskelligartede elementer, og umiddelbart er det svært at se, at alt i den her pakke haster, og jeg tænker her bl.a. på ændringerne i Energinet. Jeg vil sætte et par ord på brintdelen. Det giver god mening at tilrette lovgivningen til den virkelighed, vi kigger ind i, med øget brintproduktion og den deraf følgende opgave med at transportere brinten. Det er også o.k., at vi handler i Danmark, før vi får fælles EU-regler og de er vedtaget. I SF ser vi helst den størst mulige andel af grønt produceret el anvendt direkte i elektrificeringen. Det giver den bedste udnyttelse. Men den produktion er ujævn, og derfor giver det også rigtig god mening at udnytte noget af den overskudsenergi, der er, når der findes diverse ptx-produktioner. Elledningsnettet er under udbygning både i Danmark og i Tyskland, og der vil vi fremover kunne transportere mere strøm til direkte forbrug. Men flere store brintprojekter er på vej, og transportvejene og infrastrukturen for brinten skal sikres. I lovforslaget lægges der op til, at ministeren kan dispensere fra loven. Det er der formentlig ingen problemer i, og det er nok nødvendigt med en smidighed på det her felt. Men da det her på mange måder er nyt land, der betrædes, så ønsker SF, at Folketinget orienteres, når det sker, så vi kan følge udviklingen tæt. SF anbefaler lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Karsten Filsø. Den næste ordfører er fru Lise Bech, Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Som hr. Kim Valentin sagde, er det så det andet forslag. Det går stærkt i det her Klimaministerium. Det er jo fantastisk, at vi har fået en ny klimaminister. Men det her lovforslag er jo også en opfølgning på flere politiske aftaler. Lovforslaget skal skabe rammer for etablering af en brintinfrastruktur, der understøtter den grønne omstilling og fremmer udviklingen af power-to-x. Lovforslaget skal desuden flytte tidspunktet for Energinets overgang fra en hvile i sig selv-regulering til en indtægtsrammeregulering, så der er tid nok til at implementere de nødvendige ændringer. Desuden skal lovforslaget give hjemmel til, at Energinet og dermed Gas Storage Denmark etablerer et pilotprojekt for CO 2 -lagring i Stenlille samt rørlagt CO 2 -transport til lageret. Reglerne for kommunal modregning på gasområdet skal forlænges, og gebyrreglerne samt udpegningsgrundlaget for Energinets interessentforum tilpasses. Det foreslås desuden, at bestemmelsen om kommunal modregning i lov om gasforsyning forlænges, selv om den ellers skulle ophæves, fordi man mod forventning ikke har afsluttet processen om udlodning til de tidligere ejerkommuner i HMN GasNet P/S. Ligesom ved det forrige lovforslag foreslås det, at det her lovforslag bliver uden en solnedgangsbestemmelse, for at sikre klare og langsigtede rammevilkår for sektoren, og ligesom ved det tidligere forslag er årsagen til også den her hastebehandling, at lovforslaget skulle træde i kraft den 1. januar 2023. Nu er der rigtig mange ordførere, der har klaget over det her med hastebehandlingen, og jeg kan kun tilslutte mig det. Men alligevel synes vi, at vi er nødt til ligesom at sige ja til det her, for det er jo også en god idé. Lovforslaget har nemlig været i ekstern høring i juli og august og i september, hvor lovforslaget var delt i to, og høringsparterne har jo generelt været positive over for det her lovforslag og den foreslåede rammeregulering for brint. Danmarksdemokraterne kan tilslutte sig lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Lise Bech. Den næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak. Det her lovforslags hovedformål er at sikre fornuftige rammer for etableringen af en brintinfrastruktur på samme vilkår, som vi kender det fra gas. Brugen af brint i sammenhæng med store mængder grøn energi har potentialet til at løse mange af de omstillingsudfordringer, vi står over for. Brint kan lagres og bruges og har mange omdannelsespotentialer. Med lovforslaget sker der også forskellige tilpasninger af rammerne for Energinet som konsekvens af omorganiseringer. Endelig åbnes der for, at man kan etablere et CO 2 -lager i den danske undergrund, som Gas Storage Denmark i Stenlille skal stå for. Det er alt sammen fornuftigt, og Liberal Alliance kan støtte lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen W. Frølund. Næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. L 8 er den nye regerings første pose blandede bolsjer. Det er regulering af brintinfrastruktur, omorganisering af Energinet, varetagelse af CO 2 -lagring, så vi kan få gennemført pilotprojektet ved Stenlille, justering af såvel myndighedsbehandling på gas som af reglerne for kommunal modregning på gas og endelig justering af reglerne for udpegningsgrundlaget m.v. for Energinets interessentforum. Jeg er ikke særlig begejstret for blandede poser bolsjer, og derfor vil jeg allerede nu sige, at det skal vi passe rigtig meget på med. Det er altid der, hvor man finder de her hold mund-bolsjer. Det er der, hvor vi finder nogle af de ting, som ministeriet gerne lige vil af med i en snæver vending, og det skal vi være meget opmærksom på. Det her er baseret på aftaler, som Konservative er med i, og derfor bakker vi umiddelbart op. Men det bliver lige med det lillebitte forbehold, at vi har behov for at tjekke op på et par punkter i høringssvarene. Det må ikke gå så hurtigt, at vi overser noget, og det kan vi let komme til lige nu. Derfor har jeg behov for lige at slutte med at nævne her, at jeg ikke håber, at den nye regering tager den tidligere regerings unoder med sig omkring både blandede bolsjer og hastelovbehandling, for det duer ikke at sige én ting på tv og så gøre noget andet, når vi står hernede i Folketingssalen. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mona Juul. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jamen den blandede pose brintbolsjer kunne have været langt større, for det er sådan set ikke alt i brintaftalerne, der er taget med i det her lovforslag, f.eks. de direkte linjer. Og i forlængelse af det havde vi jo også planlagt nogle geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering, bare for at gøre det endnu mere kompliceret. Så der var sådan set noget inde i aftalerne, som vi fik med som resultat af en forhandling. Jeg tror endda, noget af det har været i høring. Så det kunne egentlig være rart at høre i en udvalgsbehandling, hvad det er for nogle elementer fra brintaftalerne, som ikke er med her, men man har måske en god forklaring på, hvorfor de kommer lige om lidt i en anden pose bolsjer. Så synes jeg heller ikke, at det er helt klart med den her statslige brintinfrastruktur, om det er Evida eller det er Energinet, som skal stå som ejer af de overordnede brintledninger. Det kunne måske være meget godt at få afklaret på et tidspunkt, når man nu sådan har to statslige aktører. Den slags må kunne koordineres på god vis. Om det så skal være en geografisk opdeling, skal jeg ikke kunne sige, men der må jo være noget der. Men vi står over for noget her, hvor vi er på vej med at holde et brintudbud, hvor vi skal have mest mulig brint til den lavest mulige tilskudspris. Vi har jo tidligere har haft processer, hvor vi forestillede os, at vi måske kunne komme frem til at styre, at vi fik brinttog og brintfærger og alt muligt andet i Danmark. Og så løber man ind i, at man ikke må lave sådan nogle systemer, og at EU kommer og siger, at det er dobbelt statslig støtte og sådan, og det er nok også rigtigt. Så er vi altså endt der, hvor det er mest mulig brint, vi producerer, og så er det ikke sikret, at den brint bliver brugt i Danmark. Men jeg synes, at der sådan set ligger en opgave i, at der er aktører i Danmark, som f.eks. er aktive i transportsektoren, som prøver at se på, hvad det er for nogle muligheder, der ligger ligefor. Jeg synes også, der kunne have været et par bolsjer mere med omkring, at det jo er i proces at lave planlovsændringer, så vi kommer frem til at have 10-15 områder i Danmark, hvor den vedvarende energi bliver topprioriteret, og hvor man kan ekspropriere, hvis det er sådan, at man synes, man virkelig skal lave nogle store områder. Og i nogle af de områder kunne man jo godt forestille sig, at der kom nogle brintanlæg, som havde direkte linjer hen til nogle vindmøller eller solceller. Der synes jeg, at vi mangler at få styret, at spildvarmen fra et brintanlæg kommer ind i fjernvarmesystemet. Jeg har så fået at vide, at det ikke er så klogt at styre det, fordi de samfundsøkonomiske omkostninger ved ledningsføringen af strøm hen til et brintanlæg sådan set er mere omfattende end værdien af den spildvarme, man kan få ud. Jeg ved ikke, om det er rigtigt. Jeg tror ikke, det er rigtigt i alle tilfælde. Og jeg synes, der ligger en opgave i det, hvis man kan være med til at præge, at der er flest mulige brintanlæg, hvorfra spildvarmen kommer ind i vores fjernvarmesystem eller bliver anvendt på anden vis. Jeg ved, der er nogle større byer, der har det i deres planlægning, at det kunne være brintanlæg, som ligger et eller andet sted, hvor det kan kobles på fjernvarmesystemet. Og det synes jeg vi skylder os selv. Det kan godt være, at der er nogle, der kan regne sig frem til i et regneark, at det er endnu væsentligere, at man lægger brintanlæggene steder, hvor det overordnede elnet er stærkt nok til det uden at skulle udbygges for meget. Men det kunne jo også godt være, at man kunne finde placeringer relativt tæt på Aalborg, Aarhus, København og andre større byer, hvor det er helt naturligt, at spildvarme kommer ind og bliver en god samlet løsning. Så jeg havde gerne set, at der var endnu flere bolsjer med i den her pakke, men Enhedslisten kan tilslutte sig lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til Hr. Søren Egge Rasmussen. Næste ordfører er hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg er enig med fru Mona Juul i, at det er blandede bolsjer. Der er transport og lagring af brint, omorganisering af Energinet, og så var der et CO 2 -lager i Stenlille, der lige kom med. Jeg kan også udtrykke bekymring for lovforslag af den karakter, men på vegne af vores klima- og energiordfører, fru Samira Nawa, vil jeg bare udtale, at jeg ved, at hun er meget glad for bolsjer og hun støtter alle dele af dette lovforslag, og det gør vi i Radikale Venstre. Det her med power-to-x har jo altid været lidt mystisk; hvad var det der x? Nu ved vi, at x i hvert fald er brint, og vi bakker op om at få etableret den her brintinfrastruktur. Jeg håber også, at x bliver metanol. Det er ikke for at dvæle ved min tid ved FN endnu en gang, men der var jeg ansvarlig for udviklingen af ny bilteknologi og fulgte meget nøje udviklingen af brintbiler og blev overbevist om, at det nok ikke var den vej, vi skulle gå. Jeg har også besøgt Blue World Technologies oppe i Aalborg og lyttet til, hvordan metanol kan komme til at spille en fremtrædende rolle i vores eksisterende infrastruktur til transportsektoren. Men også hvis vi skal lave metanol, har vi jo brug for brint og den her brintinfrastruktur. Så der er store perspektiver i det her lovforslag, om end det er blandede bolsjer. Der er i lovforslaget virkelig perspektiver for udvikling af en fremtidig power-to-x-infrastruktur i Danmark, og derfor støtter vi op om lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Christian Friis Bach. Næste ordfører er hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti kan støtte nærværende lovforslag. Forslaget har bl.a. til hensigt at skabe rammerne for etableringen af en brintsektor i Danmark og at give Energinet hjemmel til at etablere et CO 2 -lager og varetage den rørførte transport af CO 2 til lageret. Dansk Folkeparti er en del af klimaaftalen fra 2020, hvor det blev besluttet, at fangst og lagring af CO 2 skulle være et væsentligt element i nedbringelsen af Danmarks udslip af kuldioxid. Det bakker Dansk Folkeparti varmt op omkring, idet lagring af CO 2 er et godt alternativ til at nedbringe produktionen af kuldioxid, som kan være vanskelig at reducere inden for visse produktionsområder. Med lovforslaget bliver der etableret et pilotprojekt for CO 2 -lagring, hvis det er i lille omfang, i regi af Energinet. Det er et pilotprojekt, som vi fra Dansk Folkepartis side vil følge nøje, da CCUS efter vores opfattelse er en central del af de danske klimaambitioner. Dansk Folkeparti ønsker naturligvis også, at Danmark nedsætter sit udslip af kuldioxid, men det skal ske på en måde, så de økonomiske omkostninger for vores samfund bliver så begrænsede som overhovedet muligt. Særlig set i lyset af at vi i den vestlige verden befinder os i en økonomisk krise, er det nødvendigt, at Danmark skal fungere som model for andre landes nedbringelse af CO 2 , og at vi med udmøntningen af klimaaftalen viser, at reduktioner af CO 2 -udslippet kan etableres uden drastiske økonomiske konsekvenser for Danmark. Danmarks udslip af CO 2 udgør som bekendt omkring 1 promille af verdens samlede CO 2 -udslip, og den danske reduktionsindsats kan således i sig selv ikke gøre nogen stor forskel. Men man kan, hvis det bliver udført rigtigt, måske inspirere andre lande til at betræde samme sti som Danmark med langt større effekt for den globale CO 2 -udledning. Lovforslaget indeholder ud over det nævnte en lang række andre bestemmelser, som vi fra Dansk Folkepartis side også bakker op om. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken og giver ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak til ordførerne for kommentarerne og bemærkningerne til lovforslaget. Jeg bliver nødt til lige at fortælle en lille personlig ting: Jeg er helt vild med blandede bolsjer. Jeg kan lide poser, hvor der er lidt forskelligt i – og jeg mener det, når det gælder bolsjer, men jeg mener det sådan set også politisk. Så på den måde er der en rød tråd i forhold til den klima- og energipolitik, vi skal føre sammen. Jeg respekterer, når det kommer til lovgivning, at blandede bolsjer ikke er en favorit. Det er det heller ikke for mig, og jeg vil gøre mit yderste for at respektere de ord, der er faldet derom. Jeg er enig i, at det giver os alle sammen lidt pressede arbejdsvilkår. Men jeg takker for, at det høje Ting på trods af det har givet sin opbakning til, at vi kan hastebehandle lovforslaget. Tilbage i marts blev der indgået en ambitiøs aftale om udvikling af fremme af brint og grønne brændstoffer. Nu skal vi sikre, at brinten kan transporteres i rør og lagres i undergrunden. Der er også lavet en aftale om de rammevilkår, der skal være i Danmark, for at lagre CO 2 i undergrunden, så vi bevæger os fremad, og nu nærmer vi os altså tiden, hvor det er infrastrukturen, der er det næste, der skal på plads. Det er selvsagt nødvendigt, at vi kan gøre noget med den fangede CO 2 – ultimativt transportere det i rør og føre det frem til et lager. Med det her lovforslag implementerer vi de aftaler, så det bliver til virkelighed. Lovforslaget lægger samtidig op til at sikre effektive og fremtidssikrede rammer for Energinet, som ejer og driver dele af den centrale energiinfrastruktur, herunder lagrene. Som det fremgår af lovforslaget, har det for det første til formål at skabe rammer for etablering af en brintinfrastruktur, som kan understøtte den grønne omstilling og fremme udviklingen af power-to-x. Vi har ikke den rørbundne infrastruktur i dag, og lovforslaget skaber de overordnede rammer for, at det kan blive muligt i fremtiden. Idet vi læner os op ad den eksisterende logik i reguleringen af vores gassektor, føler jeg mig tryg ved, at lovforslaget bevæger sig inden for det, der også bliver den europæiske ramme for, hvordan arbejdsdelingen skal være på gasmarkedet mellem dem, der putter gas ind, dem, der skal tage noget ud, dem, der skal transportere det, og dem, der skal handle det. Som aftalt med partierne bag aftalen om fremme af udviklingen af brint og grønne brændstoffer vil regeringen snart præsentere et oplæg, der er mere konkret, med hensyn hvordan ejerforholdene og brintinfrastrukturen skal være. Så til de spørgsmål, som hr. Søren Egge Rasmussen stillede, vil jeg sige: Det ligger sådan set i kortene og samarbejdets ånd, at det skal vi vende tilbage til, for det skal ikke hastes igennem, men først forhandles i forligskredsen, før vi kommer til at svare på de spørgsmål, der blev rejst. Jeg ser naturligvis frem til at drøfte det med Folketingets partier, lige så snart vi har haft mulighed for at fremsætte forslaget. For det andet foreslås det, at førnævnte Energinet og derigennem dets datterselskab Gas Storage Denmark får hjemmel til at varetage lagring af CO 2 . Som flere ordførere har nævnt, har det sammenhæng med det lovforslag, vi drøftede lige før, om CCUS-puljen. For det tredje skal lovforslaget sikre, at omorganiseringen af Energinets koncern indarbejdes i lov om gasforsyning, herunder at vi ændrer reglerne om den økonomiske regulering, så de kan rumme de organisatoriske ændringer, der skal gennemføres af Energinet. Heri ligger så også en udskydelse af de aftaler, der er omkring den justerede økonomiske regulering af Energinet. Endelig indeholder lovforslaget en række mindre justeringer af væsentlige regler og bestemmelser. Det gælder bl.a. reglerne om kommunal modregning på gasområdet, som skal forlænges, for at de sidste kommuner, der skal have penge for salg af naturgasdistribution, bliver underlagt samme regler som alle de andre kommuner, og reglerne om justering af myndighedsbetaling på gasområdet. Derudover ændrer vi på udpegningsgrundlaget for Energinets interessentforum. Lovforslaget har ikke en solnedgangsklausul. Det skal der jo normalt være, så det sikres, at Folketinget kan genbehandle lovforslagene, hvis der er saglige hensyn hertil. I dette tilfælde er det imidlertid det mest saglige at lade være, da lovforslaget har til formål at sikre de langsigtede rammevilkår for brintinfrastruktur og CO 2 -lagring og dermed give alle aktørerne på de felter robuste rammer for at udvikle de løsninger, vi fremadrettet får behov for i klimaarbejdet. Jeg ser frem til at drøfte og behandle lovforslaget i udvalget, og med disse bemærkninger vil jeg anmode om velvillig behandling af lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokraterne. Det er hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler nu, har til formål at udmønte en del af den medieaftale, som den nu tidligere regering indgik før sommeren med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. Af medieaftalen fremgår det, at DR skal have en stærk og uafhængig bestyrelse, som understøtter udviklingen af DR som en moderne medievirksomhed. For at finde den bedste form for en ny bestyrelse og dermed også en ny styring af DR besluttede vi i medieaftalen at nedsætte et udvalg, som skal komme med anbefalinger til en fremtidig sammensætning af DR's bestyrelse og til, hvordan vi sikrer de rigtige balancer, som jo skal findes i sådan en bestyrelse, mellem faglige kompetencer, uafhængighed og folkelig forankring. Det er en ny bestyrelsessammensætning, som skal afspejle den komplekse og vigtige opgave, som DR har, både som en moderne medievirksomhed i en digital tid, men også som en bærende kulturinstitution i Danmark og som en vigtig platform for den offentlige og demokratiske samtale i Danmark. Det fremgår af medieaftalen, at den nuværende bestyrelse, som ellers står til at udløbe pr. december i år, skal genbeskikkes for 2 år, indtil en ny model for sammensætning af DR's bestyrelse er på plads, sådan at den nye model for DR's bestyrelse har virkning fra 2025 og frem. Det er den del, altså genudpegningen af DR's bestyrelse, som kulturministeren og regeringen foreslår udmøntet med det her lovforslag. Samtidig præciseres det med lovforslaget, hvordan de seks største partier skal forstås, hvis der undervejs i perioden skal ske udskiftning af de udpegede bestyrelsesmedlemmer. Det er jo et lidt fremskredent tidspunkt på året, og derfor er det også helt nødvendigt, at vi hastebehandler lovforslaget, sådan at DR også har en bestyrelse den 1. januar, for ellers ville den nuværende bestyrelse jo udløbe, uden at der var en ny. Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet bakker op om lovforslaget. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

Tak for det. Socialdemokratiets ordfører har redegjort for lovforslaget, og det har han gjort ganske glimrende. I Venstre har vi nøje overvejet, om vi vil være skyld i, at sendesignalet stopper med nytårsklokkerne, og at der ikke kan være DR fra den 1. januar. Det ville jo være en stor byrde at have på sine smalle skuldre. Så vi har læst lovforslaget grundigt. Vi har ikke mindst hæftet os ved de mange høringssvar, der er kommet. Det er et forslag, der har været i høring hos bl.a. Arbejdermuseet, Bispebjerg Lokal-TV, DanToto Racing Live, Den Gamle By, Den Kristne Producent Komité, Samsø Posten og ikke mindst Vikingeskibsmuseet i Roskilde, og jeg kan betrygge forsamlingen med, at der nærmest er ingen, der har svaret på høringsforslaget, og dem, der har svaret, synes, at det er et godt lovforslag. Når man så samtidig i lovforslaget kan læse, at det ikke har nogen økonomiske konsekvenser for det offentlige, ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, ingen administrative konsekvenser for borgerne, ingen klimamæssige konsekvenser, ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser og heller ikke har relation til EU-retten, så lægger vi i Venstre hånden på kogepladen og når frem til en konklusion om, at det nok er meget fornuftigt at lade bestyrelsen fortsætte 2 år endnu, og medmindre jeg hører meget vigtige argumenter imod, anbefaler vi forslaget til vedtagelse.

Tak for det. Det var der ingen bemærkninger til, så tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Jon Stephensen. Værsgo.

Tak for ordet. Såvel Socialdemokratiet som Venstre har i smukke vendinger gjort rede for, hvorfor det er nødvendigt at forlænge DR's bestyrelse med 2 år. Moderaterne bakker også op og støtter at forlænge beskikkelsesperioden for DR's bestyrelse med 2 år for i denne periode grundigt at få tid til at udpege en ny bestyrelse med de kvalifikationer, ministeren finder bedst egnede til opgaven. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Charlotte Broman Mølbæk. Værsgo.

Tak for det. I dag behandler vi lovforslaget om en ændring af loven om radio- og fjernsynsvirksomhed, herunder beskikkelsesperioden for DR's bestyrelse. I SF bakker vi op om en ændring af beskikkelsesperioden, fordi det er vigtigt, at DR har en fungerende bestyrelse frem til den endelige afklaring af sammensætningen af den nye bestyrelse, der skal leve op til kriterierne i den nye medieaftale. For SF er det vigtigt, at DR har en bestyrelse med gode forudsætninger for, at deres arbejde kan bidrage til at sikre en høj faglighed og en bred folkelig forankring. Det er vigtigt for vores land og vores fælles historie, at DR fortsat står stærkt som et centralt samlingspunkt. Medieaftalen var en vigtig og meget ambitiøs aftale, som vi er meget stolte af i SF. Den er afgørende for, at vi kan beskytte vores børn og unge i et hastigt foranderligt medielandskab med stadig større indflydelse fra streamingtjenester og sociale medier, og at vi samtidig kan højne kvaliteten af det, de ser. De skal have mulighed for at spejle sig, blive inspireret og udvikle sig, og det er medieaftalen med til at sikre. Vi havde et godt samarbejde med den tidligere kulturminister, som havde de samme høje ambitioner om at sikre den danske historiefortælling og sikre målrettede indsatser for børn og unge. Derfor er vi også lettede over at læse, at den nye regering vil videreføre de gode takter i medieaftalen. Vi kan da godt være bekymret for den del, der handler om kulturbidrag, fordi vi mener, det er afgørende, at streamingtjenesterne også bidrager til det kulturelle fællesskab i Danmark ved fortsat at producere dansk indhold af høj kvalitet. Det håber jeg at vi sammen kan finde nogle løsninger på og at vi bliver inviteret til forhandlinger om, og jeg håber, at vi fortsat kan hjælpes ad med at styrke den danske filmbranche og den lange tradition, vi har i Danmark, for produktioner af meget høj kvalitet, som anerkendes på de mange internationale scener. Med disse bemærkninger stiller SF sig positivt over for lovforslaget, og vi ser frem til det kommende samarbejde med den nye regering og den nye kulturminister.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre til Danmarksdemokraterne, og det er hr. Søren Espersen. Værsgo.

Tak for det, og tak til Socialdemokraternes ordfører for en god gennemgang af lovforslaget og også til Venstres ordfører for at fastslå, at det overhovedet ingen konsekvenser har. Derfor er vi heller ikke nervøse for at støtte forslaget her. Det er nødvendigt i den her overgangsperiode, indtil man finder ud af, hvad man skal have. Jeg kan måske samtidig sige, at vi selvfølgelig støtter forslaget, men at det ikke er det samme, som at vi støtter, at DR skal underlægges den medieaftale, som der er. Men det vender vi tilbage til. Lovforslaget betyder jo altså, at den nuværende bestyrelse forlænges frem til udgangen af 2024, og så kommer der en ny bestyrelse. Der er ingen penge i forslaget, og det har som sagt ikke nogen økonomiske konsekvenser for hverken det offentlige eller for erhvervslivet. Så vi støtter lovforslaget fra regeringen. Tak.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliance, og det er fru Katrine Daugaard. Værsgo.

Tak. Som nyvalgt er det her min første ordførertale. Lovforslaget her er temmelig lille og let at forklare. Til dels ønsker regeringen at præcisere, at når de seks største partier skal indstille nye kandidater til DR, sker det altså efter partiets størrelse på udpegningstidspunktet. Det er jo en relevant præcisering i de her tider, hvor partimedlemskab er en noget flydende størrelse. Herudover øges beskikkelsesperioden for den nuværende DR-bestyrelse med 2 år. Det bunder i et ønske om at nedsætte et udvalg, der anbefaler en ny sammensætning af DR's bestyrelse, som skal sikre faglige kompetencer, uafhængighed og en folkelig forankring. En folkelig forankring er jo ganske ambitiøst; særlig idéen om en folkelig forankring i DR virker på mig noget urealistisk. Men regeringen skal da have lov til at gøre forsøget. Så Liberal Alliance støtter forslaget.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Per Larsen. Værsgo.

Tak for det. Regeringen har jo ønsket at hastebehandle L 9 om ændring af beskikkelsesperioden for DR's bestyrelse. Og hvis ikke lovforslaget bliver vedtaget, ja, så har DR ingen bestyrelse efter den 1. januar og dermed ingen øverste ledelse. Der er selvfølgelig mange ting i den tidligere regerings medieaftale, som vi i Konservative kunne have ønsket os bedre. Vi har eksempelvis ønsket os et slankere DR. Men vi stemmer selvfølgelig for det her forslag, så DR fortsat kan have en bestyrelse.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslisten, og det er hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Forslaget er jo blevet beskrevet, og vi er rigtig glade for, at der også fra Socialdemokratiets side er helhjertet opbakning til medieaftalen. Det håber vi gør sig gældende for hele medieaftalen, for det er jo sådan, at når man indgår en aftale, er det klart, at man står ved den, også efter et valg. Især når der er flertal for den efter et valg, står man selvfølgelig ved den. Derfor glæder vi os selvfølgelig over, at Socialdemokratiets tilslutning til den aftale, vi har lavet på det her område, også gælder på de andre områder i den medieaftale, vi aftalte, f.eks. når det gælder kulturbidraget. Det er jo rigtigt, at det her står i medieaftalen. Det, der ikke er blevet sagt, er jo, at det var udtryk for et kompromis i medieaftalen, fordi der var meget forskellige holdninger til, hvordan DR's bestyrelse skulle se ud. Jeg vil sige, at regeringen lidt som en tyv i natten kom med det forslag, at det skulle være en såkaldt professionel bestyrelse. Det er måske lidt en fornærmelse mod en række af de mennesker, der sidder der allerede i dag. Men det var i hvert fald meget svært for nogle af os at få opklaret, hvad det var, der skulle være det positive ved en ændret sammensætning af DR's bestyrelse. Vi har den opfattelse, modsat Liberal Alliance – vi kan allerede høre, at der er ideologiske forskelle, og det er jo godt – at når de danske skatteydere putter mange, mange hundrede millioner, faktisk milliarder i DR, skal der også være en eller anden forbindelse til befolkningen. Vi har ikke sagt, at det nødvendigvis skal være politikere; vi er åbne for idrætsforeninger, lytterorganisationer, hvis man vil det, pensionistorganisationer, fagbevægelsen, arbejdsgiverforening eller hvad som helst. Men det skal være noget, der kan give DR en eller anden form for folkelig forankring. Det synes vi er en vigtig ting. Derimod synes vi måske, at det der med at afkoble det helt fra en folkelig forankring ikke er nogen særlig god ting. Så blev kompromiset jo, som det blev: Vi undersøger det nærmere. Og det tager noget tid, og derfor genbeskikker vi den bestyrelse, der er, og så kommer vi tilbage til det. Det er så det forslag, vi behandler i dag. Og så kommer vi jo netop tilbage til den diskussion, og den vil jeg da se frem til at vi får mulighed for at føre. Og det gør vi så med den nye kulturminister, som jeg vil byde velkommen. Vi ser selvfølgelig frem til at tage den diskussion med den nye kulturminister. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til Radikale Venstre, og det er hr. Christian Friis Bach som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også først benytte lejligheden til her fra talerstolen at ønske hjertelig tillykke til den nye kulturminister, og så vil jeg som de foregående ordførere glæde mig over det her fredsommelige lovforslag, som kan samle os før jul, om at forlænge bestyrelsens periode og arbejde hen imod en stærk og uafhængig bestyrelse for DR. Så derfor støtter Radikale Venstre lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Nu startede Socialdemokratiets ordfører med at omtale DR som en kulturbærende institution, en kulturinstitution. Det lyder jo meget godt; selv synes jeg, det lyder absolut fremragende. I Nye Borgerlige er vi bare kommet til den konklusion, at DR har bevæget sig væk fra at være en kulturbærende institution, og det er der mange eksempler på. Et godt eksempel, selv om det er i småtingsafdelingen, er, at DR i foråret udgav en artikel, hvor man skelnede mellem kvinder og livmoderbærende individer, og det er jo bare et af mange eksempler på, at DR simpelt hen har bevæget sig væk fra at være en kulturbærende institution og langt hen ad vejen er blevet en propagandainstitution for venstrefløjen. Derfor er vi i Nye Borgerlige kommet til den konklusion, at DR bør privatiseres, og derfor er vi jo ikke tilhængere af den her model, hvor man udpeger bestyrelser. Derfor synes vi helt principielt, at det vil være mest rigtigt simpelt hen at stemme imod det her forslag. Så det er vores holdning.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Tak for det, og tillykke til kulturministeren. Selv om jeg lige fik det sagt hernede i grebningen, synes jeg, det hører sig til, at det også kommer med i referatet. I dag behandler vi, som mange andre også har fremført, et lovforslag om udpegelse af DR's bestyrelse, herunder det antal medlemmer, der udpeges af Folketingets seks største partier, med en præcisering af, at hvis der sker udtrædelse af et medlem af bestyrelsen undervejs i perioden – her er der jo sket forandringer af Folketingets sammensætning; et af de før seks største partier er nu ikke længere blandt de seks største – så skal det være de aktuelle seks største partier, der indstiller til, hvem der skal sidde i DR's bestyrelse. Udpegelsen følger altså praksis om, at det er de seks største partier også undervejs i en periode, der udpeger et nyt medlem, hvis det er nødvendigt. Derudover forlænges den nuværende periode med 2 år, så der i 2025 kan fremlægges en ny udpegningsmodel for sammensætningen af DR's bestyrelse. Den diskussion kommer vi tilbage til. Loven ophører dermed ved udgangen af 2024. Det er et fornuftigt udgangspunkt, at det er de aktuelle seks største partier i Folketinget, der indstiller, at perioden udvides med 2 år ifølge en ny udpegningsmodel. Vi tilslutter os lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og så kan vi gå videre til kulturministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak for næsten fuldtonet opbakning fra Tingets partier til lovforslaget og hastebehandlingen af det. Men før jeg går videre til indholdet, vil jeg sige tak for de mange lykønskninger fra mine kollegaer; det rører mig dybt, så dem skal I have tak for. Normalt skal man ikke være stolt af at gennemføre hastelovbehandling som minister, og det er jeg heller ikke, men det er nødvendigt for at sikre, at DR har en bestyrelse efter den 1. januar. Nogle vil måske mene, at det ville være uheldigt, hvis kulturministeren som den eneste var ansvarlig for, hvad DR foretog sig, og dermed også kunne påvirke driften af vores public service-medie sådan direkte uden om en bestyrelse. Og derfor sætter jeg også pris på den store opbakning, der har været blandt Tingets partier, til det her lovforslag. Af aftalen fremgår det – det er jo medieaftalen fra den seneste periode – at beskikkelsesperioden for den nuværende bestyrelse forlænges i 2 år. Det skyldes simpelt hen det forhold, at man i aftalen har beskrevet et arbejde, der skal sikre eller fremme eller foreslå en ny måde at sammensætte bestyrelsen på. Der sidder mange dygtige, engagerede og velmenende mennesker i bestyrelsen i dag, der råder over en bred vifte af kompetencer, og dem skylder vi en stor tak for deres indsats. Med jeres støtte bliver den indsats nu forlænget i 2 år, og samtidig påbegynder der et arbejde for at identificere, hvordan man kan styrke modellen og tilstedeværelsen, eventuelt, af kompetencer i bestyrelsen. Det er en diskussion og et arbejde, som jeg ser frem til at inddrage alle Tingets partier i, og jeg har også med stor interesse noteret mig de mange bemærkninger, forslag og hentydninger, der er kommet fra de forskellige ordførere. DR er jo vores alle sammens medie, og det er derfor vigtigt, at vi får en bred, dyb og grundig debat om netop sammensætningen af det medies bestyrelse. Det er vigtigt for mig at præcisere, at lovforslaget cementerer den gældende praksis om udskiftninger i bestyrelsen inden for beskikkelsesperioden. I det tilfælde, at der udtræder et bestyrelsesmedlem eller flere i de kommende 2 år, betyder det, at de samme principper som hidtil gælder. Det er vigtigt at understrege for at sikre gennemsigtighed. Det foreslås derfor, at lovforslagets bestemmelser om den 2-årige forlængelse træder i kraft den 29. december 2022, og at beskikkelsesperioden løber i de kommende 2 år fra den 1. januar. Med de ord skal jeg sige tak for ordet og tak for opbakningen til lovforslaget.

Tak. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren. Der er selvfølgelig grænser for, hvad ministeren har haft mulighed for at sætte sig ind i på de ganske få dage, hvor ministeren har været minister; men det kunne jo være, at ministeren i forbindelse med det her arbejde havde fået et indtryk af, om grunden til, at vi går i gang med at lave det her arbejde, i virkeligheden er, at det en EU-beslutning, altså at det er det, der er baggrunden for, at vi nu går i gang med det arbejde med at ændre sammensætningen af DR's bestyrelse.

Værsgo til ministeren.

Her ville jeg jo gerne enten kunne be- eller afkræfte hr. Søren Søndergaards spørgsmål. Sagen er jo den, at Moderaterne – mit parti – jo ikke fandtes, dengang man indgik den her aftale. Vi sad ikke i Folketinget, og vi havde heller ikke mulighed for at udpege, genudpege eller for den sags skyld have nogen indflydelse på bestyrelsen de kommende 2 år. Derfor betragter jeg mig også i ordets betydning som Tingets tjener og Hendes Majestæts tjener i det her tilfælde. Jeg er ikke bekendt med, at det skyldes lovgivning i EU, men det vil jeg love ordføreren at undersøge nærmere. Det er dog ikke mit indtryk, at der ligger noget til grund for det – men det er med det forbehold, jeg netop har nævnt.

Så siger vi tak til ministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak. Jeg er her i dag som vikar for vores ordfører, Anders Kronborg. Dansk landbrug modtager hvert år mere end 7 mia. kr. i landbrugsstøtte. Det er selvfølgelig vigtigt for erhvervet, at der er tryghed om rammerne efter nytår, og at støtteordningerne kan åbne som forventeligt i 2023. Vi skal selvfølgelig også være en aktiv deltager i den fælleseuropæiske landbrugspolitik her for perioden 2023-27. Jeg har jo selv kendt til en del af landbrugets støtteordninger i mere end 30 år. Jeg glæder mig over, at lovforslaget her også omfatter den meget fremsynede landbrugsaftale, som et meget bredt flertal i Folketinget aftalte for godt et år siden – den mest klimaambitiøse landbrugsaftale, landet endnu har set. Danmark fik da også som et af de første lande godkendt sin plan allerede i sommer. En fjerdedel af landbrugsstøtten skal nu gå til grøn omstilling. Biodiversitet, miljø og ikke mindst klima er kriterier, der i fremtiden indgår i landbrugsstøtten. Men vigtigst er nok det nybrud, at EU i fællesskab stadfæster, at landbrugspolitik ikke blot er fødevarepolitik, men at landbrugsstøtten også skal bruges til at få netop mere biodiversitet, bedre miljø og en mere klimabevidst anvendelse af arealerne. Jeg skal meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre til hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Hvor er hr. Erling Bonnesen? Han har jo lige været her. Så gør vi det, at vi går videre til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne, som er her. Værsgo.

Tak for ordet, hr. formand. Det er så anden gang i dag, at jeg har den ære at stå her på talerstolen, denne gang som ordfører på fødevareområdet. Stort tillykke til ministeren. Jeg vil også gerne starte med at sige, at jeg glæder mig utrolig meget til at arbejde sammen med alle jer, der også er ordførere på fødevareområdet, og ikke mindst ministeren. Jeg skal nok gøre mig umage. Landbruget – fødevarer – er et område, jeg har været tæt på i mange år. Det er et område, jeg brænder for, og det ligger mig meget på sinde. Landbruget har i historien spillet en helt særlig rolle i Danmark, og vi har en stor opgave foran os nu med at fremtidssikre landbrugs- og fødevaresektoren, som står over for en ambitiøs grøn omstilling på rigtig mange områder. Danmark står ikke alene om opgaven; det er i lige så høj grad en opgave for det europæiske fællesskab. Det er utrolig vigtigt for Moderaterne, at landbruget kender de fremtidige rammevilkår. Landbruget skal planlægge, og det skal udvikle frem i tiden. Vi går også ind for, at vi får og indgår i et konstruktivt og helhjertet samarbejde i EU omkring det her. Det fremsatte lovforslag tilvejebringer grundlaget for, at landbruget fortsat kan få udbetalt landbrugsstøtte og deltage i den fælles europæiske landbrugspolitik for de kommende 4 år, og det er en landbrugspolitik, der skal træde i kraft den 1. januar 2023. På den baggrund bakker Moderaterne op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, kan vi gå videre, eller rettere tilbage i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen. Og jeg tror nok, at der er en gammel tradition for, at hvis man ikke lige er her, får man lov til at vente til sidst, men nu står julen for døren, så værsgo til hr. Erling Bonnesen.

Mange tak for det. Og undskyld, men jeg var lige derude, hvor man er, efter at man har passet sin vagt. I Venstre mener vi, det er vigtigt, at man lever op til sine forpligtelser også i den her situation, herunder i forbindelse med implementeringen af de såkaldte CAP-aftaler, altså i forhold til EU, og så også den præcise danske implementering af det. Og det er jo, på baggrund af at et stort flertal indgik landbrugsaftalen her for godt et års tid siden. Landbrugsaftalen er både grøn og ambitiøs og skal sikre en fortsat videreudvikling af landbrugs- og fødevareerhvervet. Derfor er det også vigtigt, at vores aftaler bliver ført ud i livet – for at der kan komme endnu mere gang i f.eks. at udtage lavbundsjorder, og for at vi får sat yderligere skub i den grønne udvikling og omstilling og videreudviklingen af sektoren. Dette lovforslag sikrer ikke kun, at vi lever op til forpligtelserne, men også, at aftalerne nu kan blive ført ud i livet. Og forslaget her er jo også vigtigt, for at der kan udbetales den sædvanlige landbrugsstøtte som aftalt og en lang række andre ting, der kan tages fat på med det samme, nu her til nytår. Og som det jo også fremgår af teksten, er der indsat en såkaldt solnedgangsklausul, således at man efter nytår kan vende tilbage til lovforslaget her og få det genbehandlet, så man kan få det indrettet helt præcist med henblik på en, skal vi sige mere permanent fremtidig implementering, sådan som vi har aftalt. Så i Venstre kan vi selvfølgelig støtte forslaget. Tak.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken og giver ordet til Anne Valentina Berthelsen fra SF. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg skal på vegne af SF's ordfører, hr. Carl Valentin, beklage, at han desværre ikke kan være her lige nu, men jeg er her, og jeg meddeler hermed til ministeren, at SF støtter lovforslaget. Det er jo sådan, at vi i Danmark og i verden i det hele taget står i en klimakrise og en naturkrise, og det skal vi have løst. Vi har lige set flotte resultater komme ud fra COP 15 i Canada, som betyder, at vi nu skal have meget mere beskyttet natur, også her i Danmark, hvor vi ikke har nok, i hvert fald set med SF's øjne. Og det, at vi skal bruge EU's landbrugsstøtte til at understøtte den grønne omstilling, er jo noget, vi længe har kæmpet for, og vi er rigtig glade for, at man med den her reform af EU's landbrugsstøtte, som er kommet, nu får langt bedre mulighed for at gøre det. Men man får også langt bedre mulighed for at bruge midlerne, som man selv ønsker i medlemsstaterne. Og med lovforslaget her samles det lovgrundlag, som understøtter EU's landbrugspolitik i Danmark, i øvrigt i en samlet lov, hvilket øger gennemsigtigheden, og det er rigtig godt, og det kan vi sagtens tilslutte os. Spørgsmålet er så, hvad regeringen og det nyvalgte Folketing vil bruge de her mere gennemsigtige og fleksible regler til. Hvis vi skal nå målene i klimaloven, som regeringen jo siger at den meget gerne vil, så skal der ske betydelige ændringer i landbruget. Det kræver bl.a., at vi får den klimaafgift på landbruget, som regeringen har annonceret, men også, at vi bruger landbrugsstøtten langt mere offensivt til at fremme den grønne omstilling. Det ser SF frem til at drøfte i det nye år. Her og nu vil jeg på vegne af min kollega sige tillykke, og at jeg ser frem til samarbejdet. Tak for ordet.

Tak til fru Anne Valentina Berthelsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så skal jeg give ordet til hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Med L 10 tager Folketinget hul på en række af de ting, som forhåbentlig skal kunne være med til at sikre nogle gode ramme- og vækstvilkår for det danske landbrug. Der er ikke nogen tvivl om, at dansk landbrug er i en brydningstid, og at det mange steder er vanskeligt at være landmand. Senest har vi jo i forbindelse med den nye refinansiering af landbrugets gæld kunnet se, at man også på deres område får en kraftig udfordring i 2023, hvor de samlede renteudgifter stiger med omkring 6 mia. kr. til 11 mia. kr. Det er mange ekstra penge, der skal findes i et år, hvor man samtidig også står med en række andre markedsøkonomiske udfordringer, og hvor energiafgifter, energipriser og alt muligt andet har en himmelflugt, som også presser driften på danske landbrug og bedrifter. Oven i det har man så et flertal her i Folketinget, som af uransagelige årsager synes, at det er spændende at indføre en ny CO 2 -afgift på vores fødevareerhverv – et erhverv, som jo i den grad er med til at skaffe arbejdspladser til Danmark, og som også genererer fremdrift og sikrer en god, stabil vareeksport. I Danmarksdemokraterne er vi kede af, at det er den fremtid, som man tilsyneladende ønsker at byde de danske landbrugere. Men desuagtet er det jo ikke sådan, at det hele er skidt, og vi er selvfølgelig også glade for, at vi bl.a. med det her lovforslag får skabt lidt mere ro. For siden valget den 1. november har der været en bekymring for, om man overhovedet nåede at komme på plads med de initiativer, der ligger i det her lovforslag. Det er jo vigtigt, at tingene bliver vedtaget inden den 1. januar med en ikrafttræden, for ellers vil man ikke være i stand til at kunne udbetale med hensyn til de ordninger, der er målrettet landbruget, hvis man kigger på EU's landbrugsstøtteordninger. Ligeledes er det jo også sådan, at man har manglet en bemyndigelse til ministeren set i forhold til de arealer, der skal udtages i forhold til lavbundsjorder, og udvikling af lokale projekter til gavn for miljøet osv. Med det her lovforslag kommer de ting på plads, og det synes vi i Danmarksdemokraterne er meget fornuftigt, og derfor stemmer vi også for det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren, hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Der er ingen korte bemærkninger. Så kan jeg give ordet til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for det, hr. formand. Også herfra tillykke til den nyudnævnte minister. Jeg er sikker på, at det bliver et fantastisk samarbejde, og jeg er selv meget glad for at være tilbage på ordførerposten for fødevareerhvervet. Men ganske kort sagt er det her lovforslag jo meget simpelt en genfremsættelse af et lovforslag, der tidligere er fremsat for Folketinget lige umiddelbart før valgudskrivelsen, og lovforslaget er forudsætningen for, at reformen af EU's landbrugspolitik som planlagt kan træde i kraft pr. januar 2023. Endvidere skal lovforslaget så også sikre, at ministeren kan gennemføre de her såkaldte lavbundsprojekter med udtagning af lavbundsjorder for øget kulstofopbygning, og deraf kommer der jo så også en positiv klimaeffekt. På den måde er lovforslaget sat i verden for at sikre, at der også er hjemmel til den udmøntning af aftalen om en grøn omstilling af dansk landbrug, som vi jo har brug for. Lovforslaget fremstilles som en forenkling af lovstrukturen på området, hvor dansk regulering, der skal sikre grundlaget for administrationen af den fælles landbrugspolitik, samles i én ny hovedlov, og den slags forenkling er helt i tråd med Liberal Alliances generelle politik for afbureaukratisering af dansk lovgivning. Da lovforslaget her jo hastebehandles, er der indeholdt en såkaldt solnedgangsklausul, og det bortfalder så også automatisk pr. juli 2023 for så at blive erstattet af endnu en ny lov, som vi så skal behandle her i Folketinget til foråret, og jeg vil ikke afvise, at Liberal Alliance godt kunne have et par forslag til justeringer af lovforslaget, når det genfremsættes i foråret, men det kan vi jo tage til den tid. Det er dog – kan man sige – ret afgørende, at en uproblematisk dansk implementering af det juridiske grundlag for EU's landbrugspolitik allerede nu kommer på plads for danske landmænd og deres økonomi. Så Liberal Alliance bakker selvfølgelig op om hastebehandlingen her og stemmer selvfølgelig også for lovforslaget, sådan at der er sikkerhed for de fremtidige rammevilkår for dansk landbrug. Tak for ordet.

Tak til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg kan give ordet videre til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil også gerne ønske ministeren tillykke med de nye opgaver her i det åbne rum. Jeg har lykønsket tidligere, men god gerning kan ikke gøres for ofte, og jeg ser frem til samarbejdet. Med hensyn til L 10, forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik, indgik vi jo bredt i Folketinget en stor og gennemgribende aftale om en grøn omstilling af dansk landbrug i efteråret, og når jeg siger »bred aftale«, dækker det jo over både Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, og det sikrer jo landbruget og fødevareindustrien en god kontinuitet, hvor lovgivningen ikke skifter i tide og utide, og det er utrolig vigtigt. For dansk landbrug skal selvfølgelig have mulighed for at udvikle sig og skal ikke afvikles. Aftalen sikrer jo bl.a. en reduktion af udledningen af drivhusgasser til atmosfæren og en reduktion af næringsstoffer til vandmiljøet. Lovforslaget her er også en ny hovedlov for administrationen af landbrugsstøtten. Dertil er der også en ændring af jordfordelingsloven, der bør sikre, at der er mere fremdrift i jordfordelingerne, og fremover er det jo sådan, at andre end dommere kan være medlem af Jordfordelingskommissionen, hvilket jo har været en flaskehals, fordi vi jo ikke har for mange dommere i det her land. Hvorfor skal lovforslaget så hastebehandles? Ja, lovforslaget skal sikre en rettidig efterlevelse af EU-forordningen om den fælles landbrugspolitik, der træder i kraft den 1. januar, og så skal landbrugserhvervet selvfølgelig også have kendskab til de rammevilkår, der gælder fra den 1. januar 2023. Det er bestemt ikke for tidligt. Så i Det Konservative Folkeparti støtter vi forslaget.

Tak for det, hr. Per Larsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg kan give ordet videre til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil også sige velkommen til den nye landbrugs-, fødevare- og fiskeriminister. Det er så den sjette landbrugsminister, jeg har oplevet på de 7½ år, jeg har været fødevareordfører, og det er altså ikke mig, der har været med til at vælte dem alle sammen. I forhold til det her med landbrugsstøtten vil jeg sige: Hvis man kigger i partiernes valgprogrammer, vil der være en del steder, hvor man faktisk går ind for at afskaffe landbrugsstøtten. Det er sådan set ret udbredt. Når man så kommer til at skulle udmønte det, er der ikke nogen, der er imod det, og i Enhedslisten er vi da også med på det her lovforslag, og vi er med i den store landbrugsaftale, som vi indgik, og hvor vi faktisk fik modelleret meget på landbrugsstøtten i et meget langt forhandlingsforløb. Jeg kan ikke se nogen tid på skærmen heroppe, men det vil vel sige, at jeg har uendelig tid til at folde landbruget ud – det ser jeg frem til. Det er klart, at landbruget har en stor betydning i Danmark. Altså, vi har jo landbrugsstøtten på en 6-7 milliarder, og det svarer til det overskud, som primærlandbruget sådan set har. Så er jeg godt klar over, at der nogle, der laver øl og chokolade og bager brød og den slags, og som så har en vis omsætning og en vis fortjeneste, så det har selvfølgelig en betydning. Hvis man ser på de projekter, vi har haft omkring landbrugsstøtten, og på, hvor vi landede, så landede vi også på, at vi faktisk meget gerne ville have en opsamling på, hvordan andre EU-lande har fået godkendt landbrugsstøtte af Europa-Kommissionen. For en ting er, at vi i Danmark har modelleret en del på, hvordan vi udmønter det, men der var faktisk en enighed om, at der skulle laves en opsamling på, hvad det var, andre lande så fik godkendt i det her nye godkendelsessystem. Og det kunne være et eller andet, som var medvirkende til at sikre rent drikkevand, at man lever op til vandrammedirektivet, at man sikrer mere miljø på det enkelte landbrug, at man har en produktion, hvor dyrevelfærd bliver tilgodeset bedre. Altså, det kan jo være, der er nogle andre EU-lande, der har lagt nogle rigtig gode ansøgninger ind, og der havde vi egentlig fra den tidligere landbrugsminister et tilsagn om, at den opsamling ville blive lavet, og den håber jeg da at den nye fødevare- og landbrugsminister også er med på at lave, for jeg synes faktisk, det er væsentligt. For i den der proces, hvor man ligesom skal spille ind og sige, at nu ønsker vi at modellere lidt på landbrugsstøtten og se, hvad kan vi få godkendt i EU, så sidder der nogle embedsmænd og siger, at det kan vi slet ikke få godkendt. I andre tilfælde sidder der nogle embedsmænd og siger: I kan ikke finde på alle mulige gode tiltag, for vi kan ikke nå at opbygge vores edb-system hurtigt nok til at kunne håndtere de her gode gerninger. Det har nogle gange været lidt frustrerende. Det er også derfor, at det, vi landede på med den her landbrugsaftale, ikke bare var at kunne lave alle mulige gode eco schemes, som vi egentlig havde idéer til, og derfor blev vi begrænset i vores gode intentioner og i det, vi ligesom kunne få landet. Men jeg vil sige, at Radikale og SF og Enhedslisten havde en rigtig god fælles proces om at prioritere økologi, om at prioritere flere plantebaserede fødevarer; og vi kom frem til at opnå en plantefond, som sådan set kan uddele penge hvert år til den del af fødevaresektoren, som kan udvikle på nogle fødevarer, som er rent plantebaserede. Der er et kæmpe eksportpotentiale for de fødevarer. Der er også danskere, der begynder at spise mindre kød af forskellige grunde, og som derfor har brug for at få proteinerne på anden vis. Jeg synes også, det er rigtig dejligt, at vi i aftalen har afsat 3½ milliarder, så man reelt kan fordoble det økologiske areal og give en støtte i starten til den omlægning. Og jeg synes også, at det er meget vigtigt, at der er et eco scheme, som sikrer konkret støtte, hvis landmænd ønsker at producere fødevarer, som skal ende som menneskeføde og ikke som foder. Og det er rigtig godt, at vi i landbrugsaftalen har et mål om, at landbruget skal reducere sin CO 2 -belastning med 8 millioner t. Nå, jeg har 1 minut tilbage? Tak for det – det var jo ikke meget. Jeg synes, det er væsentligt at finde ud af, hvor meget vi kan nå i forbindelse genbesøget i 2023, når der nu er en solnedgangsklausul på det her lovforslag; vi skal til at forholde os til det igen. Hvor meget af det planlagte genbesøg kan vi så nå at få med i det lovforslag, der så vil komme? For der kan godt være noget i genbesøget, som det er urealistisk at være klar til allerede en gang i maj. Men jeg synes, at det ville være væsentligt at få det præciseret i en dialog med aftalepartierne bag landbrugsaftalen. Så synes jeg også, at det er vigtigt at komme frem til, at vi har en grundvandsbeskyttelse, og jeg kan forstå, at nogle af de løfter, der blev givet i valgkampen om at sikre, at 200.000 ha er en aktiv del i noget grundvandsbeskyttelse, er noget, som vi i hvert fald er nogle partier, der kæmper videre for, og jeg håber, at vi kan finde et eller andet flertal, der kan sikre det. Og så kan jeg se, at uret her lige pludselig virker – det var da forfærdeligt.

Der sker noget, når man holder tale! Der er ingen korte bemærkninger, så jeg kan sige tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten og gå videre til hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak for det. Lad mig også starte med at sige hjertelig tillykke til den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og så glæde mig over, at jeg nu for første gang her i eftermiddag står på talerstolen, ikke som fungerende ordfører, men som faktisk ordfører på det her område. Det er et område, jeg glæder mig meget til at bidrage til i Folketinget og i lovprocessen. Det gælder både fødevarer, fiskeri og ikke mindst landbruget, som har været en levende del af mit liv og uddannelse, og som fortsat udøvende – dog fritidslandmand – håber jeg også, at jeg kan bidrage med lidt erfaringer fra erhvervet. Da jeg så lovforslaget, overvejede jeg selvfølgelig derfor straks, om jeg i den kapacitet ville være inhabil, og jeg har så glædet mig over, at der ikke findes inhabilitetsregler for folketingsmedlemmer. Jeg kan derfor med glæde støtte, at jeg nu også fremadrettet kan få udbetalt min landbrugsstøtte. Aftalen og lovforslaget sikrer selvfølgelig også en ramme for udmøntningen af aftale om den grønne omstilling af dansk landbrug, herunder CO 2 -afgifter, effektiv udtagning af lavbundsjorder, hvilket er afgørende. I den forbindelse vil jeg ikke komme med de store programerklæringer, men blot notere mig, at den her hovedlov jo præsenterer en lovmæssig forenkling, og jeg håber, at vi kan gå til implementeringen af lov om grøn omstilling af landbruget i den samme ånd og se på, om vi ikke kan samtænke og forenkle de mange afgifter og støtteordninger og regler og de bureaukratiske rammer for landbruget, og om ikke vi kan forenkle og samtænke det på samme tid, så sikrer, at vi når de her meget ambitiøse mål for både natur og klima i landbruget. Det vil jeg gerne bidrage til, og lovforslaget skaber jo en god indgang til det. Derfor bakker vi i Radikale Venstre fuldt op om lovforslaget og glæder os til det fremadrettede og meget vigtige arbejde med at udvikle dansk landbrug og sikre, at landbruget lever op til høje klimakrav og høje målsætninger for natur og biodiversitet. Tak for ordet.

Tak til hr. Christian Friis Bach. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Velkommen til den nye minister. Det er en jo fornøjelse at se, at vi nu har fået en minister, som muligvis har en option i forhold til at vriste sig fri af venstrefløjens kløer og komme tilbage til en nogenlunde fornuftig landbrugspolitik, hvor det ikke går ud på at ødelægge mest muligt og få fjernet enhver form for kød fra borgerens tallerken, ødelægge mejeriproduktionen og slagte vores fiskeri. Det ser jeg frem til. Jeg vil også godt lige sige, at jeg tidligere i dag har kritiseret de her hastelovforslag. Den eneste grund til, at jeg bakker op om det, er selvfølgelig, at der er nogle støtteordninger, som landbruget, der er i sig selv er hårdt nok presset, har behov for at vi får lovgivning på plads om inden den 1. januar 2023. Så Nye Borgerlige kommer til at støtte forslaget. Jeg bliver nødt til at udtrykke min bekymring for den her underliggende idé, der er kommet, om, at en grøn omstilling automatisk betyder, at vi spiser palmeblade og springbønner. Det er ikke sådan, jeg ser det. Der står faktisk i det forlig, vi er kommet frem til, at noget af det, vi skal sørge for, er, at vi skal reducere CO 2 -udledningen, men sørge for, at vi stadig væk holder hånden under landbruget. Og der har jeg en stor forhåbning til, at Venstre har leveret en minister til regeringen den her gang, som ved, at i meget store dele af Danmark er landbruget en meget, meget vigtig arbejdsgiver. Det er et område, som jeg hører hr. Søren Egge Rasmussen sige svarer til de 7 milliarder, men fødevareklyngen, som nu engang er dem, der sender mad ud og føder de næsten 10 milliarder mennesker, vi forventer der er i 2050, skaffer altså nogle penge. De skaffer mad på bordet, hr. Søren Egge Rasmussen, og så skaffer de ikke mindst noget af det mest CO 2 -neutrale kød på tallerkenerne til den store efterspørgsel af kød, der rent faktisk er i verden. Forleden dag var jeg hos Landbrug & Fødevarer, og de har en udpræget bekymring for, at især CO 2 -afgiften, som Venstre og regeringen nu er begyndt at sige der skal være på landbruget, kommer til at have rimelig fatale følger, især for mejeriproduktionen. Og der ser vi i Nye Borgerlige frem til, at nogle af de penge, som vi kommer til at øremærke til grøn omstilling af landbruget, vil gå til tiltag, der kan sørge for, at vi kan beholde en mejeriproduktion, en osteproduktion, ja, faktisk stort set al den kendte produktion, vi har i landbruget. Så vi kommer til at støtte forslaget. Vi byder velkommen til en forhåbentlig mindre rød minister i den nye regering, og vi håber, at vi kan skabe et flertal med lidt mere fornuft og lidt mere hensyntagen til en region som min oppe i Nordjylland, hvor vi lever af landbrug, fiskeri og produktion.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg vil bare sige, at en kødproduktion ikke kan være CO 2 -neutral. Uanset hvordan den organiseres og hvor hårdt man fodrer de der dyr, så er der et enormt ressourcespild og en enorm CO 2 -udvikling ved den animalske produktion. Det er derfor, at vi i Enhedslisten er kommet frem til, at når vi skal nå de her klimamål, så er en genvej til det at halvere den animalske produktion i Danmark. Jeg sad og blev lidt i tvivl om, om ordføreren ved, at Nye Borgerlige er med i landbrugsaftalen, men det er jo det, der er tilfældet. Alle de her gode ting med at satse på den plantebaserede kost i vores produktion ude i landbruget er jo sådan set noget, der er funderet i den landbrugsaftale, som Nye Borgerlige er med i. Og det her med at have et mål om at reducere CO 2 -belastningen fra landbruget er også funderet i den her aftale, som Nye Borgerlige også er med i. Jeg går ud fra, at Nye Borgerlige stadig væk er med i aftalen. Eller har man under valgkampen sagt, at man vil ud af aftalen? Det kan man godt blive lidt i tvivl om, når man hører ordførerens tale.

Tak. Så får vi svaret fra ordføreren.

Hr. Søren Egge Rasmussen kan være helt tryg ved, som jeg også forhåbentlig fik sagt, at vi støtter op om den aftale, vi er en del af, og derfor støtter vi også lovforslaget. Og selvfølgelig kan kødproduktion ikke være fuldstændig klimaneutral. Det er bare mælkeproduktionen, som er den, der får de store problemer med en CO 2 -afgift, og ikke så meget kødproduktionen. Til gengæld har jeg siddet her i salen hele dagen og har hørt, at vi har det her carbon capture, så det er jo fantastisk. Så kunne det være, at vi ikke nødvendigvis behøver at ødelægge dansk landbrug. Vi kunne jo måske bruge noget teknologi til at indfange noget af den carbon, altså bruge den teknologi, som vi tidligere har hørt venstrefløjen være rigtig glade for at implementere, nemlig en teknologi, som kan suge CO 2 ud forskellige steder fra, så vi kan have en negativ CO 2 -produktion på den måde og derved i sidste ende komme ud med det her 70-procentsmål eller 50-60-procentsmål, som vi har på landbrugsområdet, og som jeg ved aftalen også indeholder. Og hvis hr. Søren Egge Rasmussen havde fulgt med, havde han også hørt, at jeg faktisk sagde, at et af de tre punkter, der er linet op, jo faktisk er, at vi skal sørge for at holde hånden under landbruget. Det her skal ikke nødvendigvis gå ud på, at vi får slået mest muligt landbrug ihjel. Uanset om man tænker, at idéen er fin nok, og at noget af det ikke kan nå i mål, så er jeg altså bare fra en region, og det står jeg ved, hvor landbruget er vigtigt, og det skal selvfølgelig bibeholdes.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen for et opfølgende spørgsmål. Værsgo.

Ja, vi skal omstille landbruget til et landbrug med langt færre husdyr, og de landmænd, som kun dyrker jorden og ikke har husdyr, er sådan set også landmænd. Så vil jeg sige, at vi indimellem får gode råd. Det gør vi bl.a. fra Klimarådet, også omkring hvordan vi lægger vores afgifter. Og der er den klare melding, at vi altså skal lægge en ensartet CO 2 -afgift ud på hele samfundet. Det er sådan set det økonomisk forsvarlige. Det er meget dyrt, hvis vi skal holde hånden over landbruget uden CO 2 -afgifter. For så skal vi sådan set pålægge industrien og andre dele af vores samfund en højere CO 2 -afgift. Så vi er nødt til at komme i mål med at omstille landbruget, og det kan alle lige så godt indstille sig på.

Tak. Så er det ordføreren.

Nu vil spørgeren finde ud af, at »alle« ikke er mig, og at jeg kommer til at kæmpe for det danske landbrug, lige indtil jeg bliver smidt ud herinde fra engang. Det kommer jeg til. For det, der er lavet, er en politisk aftale om, at vi skal reducere en vis mængde. Vi har lige tidligere i dag sagt, at vi nok ikke når i mål med det hele, og at vi så måske kan bruge carbon capture til det. Men ordføreren skal bare gøre sig helt klart, at selv om Klimapanelet var fremme og sige, at vi så skulle lukke op mod en fjerdedel af danske landbrug, så bliver jeg bare nødt til at sige, at så bliver vi nødt til at finde en anden vej. Jeg hørte godt, at man kunne få de arbejdspladser andre steder, eventuelt i byområder. Det hjælper altså bare ikke ovre i Jylland. Og så bliver vi måske nok nødt til at tage tænkehatten på igen og sige, at okay, selv om den yderste venstrefløj har det fint med at ødelægge landbruget, så er vi ikke sikre på, at der er et flertal i Folketinget for det længere. Det er jeg jo glad for, for det betyder, at vi i den her periode kan få ændret på nogle af de tåbelige beslutninger, der er blevet taget tidligere.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi kan sige tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige og byde velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Det kan jo nok ikke komme bag på nogen, at Dansk Folkeparti er modstander af den fælles europæiske landbrugspolitik. Der bliver brugt alt for mange penge på den – helt op imod en tredjedel af EU's kæmpe budget – og det synes vi altså er helt vildt. Men det er jo ikke det, vi skal behandle her i dag; vi skal i stedet for tale om det lovforslag, der handler om den nationale administration af den fælles landbrugspolitik. Der er således tale om et forslag, der skal samle det lovgrundlag, der supplerer Den Europæiske Unions forordninger om den fælles landbrugspolitik i en ny hovedlov, der udformes. I Dansk Folkeparti er vi ikke glade for det hele i den her aftale, men vi er med, bl.a. fordi det blev aftalt at kompensere landbruget for omstilling af produktionen i en mere grøn og bæredygtig retning. Vi er også glade for satsningen på forskning og nye teknologier som vejen til et grønnere Danmark, i stedet for at man forsøger at løse klimaudfordringerne ved at give landbruget dårligere vilkår. Når det er sagt, er det altid en smule bekymrende, når lovgivning hastes igennem. I den forbindelse noterer Dansk Folkeparti sig med tilfredshed, at lovforslaget indeholder en solnedgangsklausul, der indebærer, at loven og ændringerne i den anden lovgivning automatisk ophæves den 1. juli 2023. Samtidig anerkender vi begrundelserne for, at det er nødvendigt med en hurtig proces. Det er vigtigt, at der kan åbnes for ansøgning til landbrugsstøtteordninger som planlagt, så den enkelte landbruger ikke risikerer at lide skade. Det er altså vigtigt for erhvervet at kende de rammevilkår, der gælder fra den 1. januar 2023. På den baggrund kan Dansk Folkeparti støtte forslaget.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at hr. Kim Edberg Andersen har rigtig tykke fingre, så han kom til at trykke på knappen uden at ville sige noget.

Alt forladt. Så siger vi tak til hr. Nick Zimmermann og giver ordet til den nye minister for landbrug, fødevarer og fiskeri. Velkommen.

Jeg vil begynde med at sige tak til ordførerne for indlæggene og for en god og konstruktiv debat om lovforslaget. Jeg er i sagens natur utrolig glad for også at stå her i dag som nyudnævnt minister for et område, som står mig meget nært. Jeg ser frem til det kommende samarbejde med alle Folketingets partier og ikke mindst de ordførere, som efterhånden er ved at blive udnævnt på området. Jeg vil også sige en kæmpe tak for de mange positive ord og lykønskninger, som jeg har modtaget både heroppefra, men også i det hele taget – det rører mig rigtig meget. Og som fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne sagde, skal jeg også prøve at gøre mig umage for at slå rekorden, som hr. Søren Egge Rasmussen nævnte, for det er jo en post, som der har været en vis udskiftning på. Jeg prøver at slå den rekord ved at blive hængende lidt længere – det er i hvert fald min tilgang til tingene. Jeres vilje til her at behandle det forslag, som vi her har til behandling, har en overordentlig stor betydning for de danske landbrugere. Vi hastebehandler, som det også er blevet sagt af flere ordførere i dag, et lovforslag med vidtrækkende betydning for erhvervet. Vedtagelsen af lovforslaget er en forudsætning for, at landbrugerne kan gå ind i det nye år med solid grund under fødderne, for vedtagelsen er forudsætningen for, at de danske landbrugere kan leve op til EU-reglerne allerede her fra den 1. januar 2023 og sådan set også vores fælles landbrugsaftale. Det udgør derudover også grundlaget for den danske udbetaling og administration af landbrugsstøtten. Vedtagelsen vil også give en længe ventet klarhed til branchen om de EU-krav, der vil blive stillet til den i de næste mange år, og den afklaring har også stor betydning for den enkelte landmand. Og når vi i dag hastebehandler det her lovforslag, står vi heldigvis også på solid politisk grund, for lovforslaget er jo blevet til på baggrund af en stærk aftale med meget bred opbakning her i Tinget, nemlig landbrugsaftalen, som vi indgik i efteråret 2021. Det er en bred politisk aftale, som sikrer rammerne for dansk landbrug de næste mange år, og som sikrer, at dansk landbrug bliver en aktiv del af den danske grønne omstilling. Med landbrugsaftalen blev det muligt at færdiggøre og fremsende den danske strategiske plan til Europa-Kommissionen; den plan, der udmønter den fælles europæiske landbrugspolitik for årene 2023-2027 i Danmark. Det er således også den plan, der danner rammen for tildelingen af EU's landbrugsstøtte her i landet. Den danske plan blev godkendt som en af de første i Europa, og det er værd at bemærke, at det kun kunne lade sig gøre, fordi vi stod på et stærkt fundament i form af vores fælles politiske aftale. Lovforslaget er selvfølgelig udarbejdet i fuld overensstemmelse med både landbrugsaftalen og den nye reform af den fælles landbrugspolitik. Og som også andre ordførere har nævnt, fremgår det af lovforslaget, at der er en såkaldt solnedgangsklausul, altså en afslutningsdato for loven. Det betyder, at vi inden længe har en chance for at genbesøge lovforslaget i en normal proces og drøfte emner, der ikke blevet løftet i forbindelse med denne hastebehandling. Jeg kan dog i den forbindelse fremhæve, at et udkast til lovforslaget allerede har været i høring tidligere på året, og Miljø- og Fødevareudvalget har også endvidere fået en teknisk gennemgang før folketingsvalget, ligesom et udkast til lovforslaget har været drøftet løbende med forligskredsen bag landbrugsaftalen. Jeg hørte, at hr. Søren Egge Rasmussen spurgte – og det spørgsmål kan jeg jo lige så godt svare på allerede, for ellers skal have Søren Egge Rasmussen jo spørge igen – om en mulig opsamling fra andre EU-lande i forhold til modelleringen, og det vil jeg selvfølgelig meget gerne kigge nærmere på. For det er selvfølgelig noget af det, som er klogt, nemlig også at se, hvad andre lande gør; men ikke desto mindre skal vi også lige have hele overblikket fra Kommissionen. Og i og med at de fleste andre lande aftaler først lige for nylig er blevet godkendt, vil det først kunne finde sted sidst på året; men ikke desto mindre er det selvfølgelig noget af det, som vi skal følge op på. Med de ord vil jeg afslutningsvis benytte lejligheden til at takke for Folketingets velvillighed i forbindelse med lovforslaget. Jeg ser frem til et rigtig godt samarbejde og til de resultater, som vi sammen kan opnå.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg synes jo, at man godt løbende kan foretage den her opsamling af, hvad andre EU-lande har fået godkendt, i stedet for at det skal vente til sidst på året. For der kunne jo være en række lande, hvor man godt kender vilkårene, og hvor man kunne samle op på det allerede nu, hvilket måske kunne være inspiration til de ændringer, som ministeren lægger op til. Det er sådan set, synes jeg, meget fint med den åbenhed, at vi vedtager loven nu her i en hurtig behandling, men at vi åbner op for, at der kan justeres på tingene. Og der synes jeg, det ville være rigtig fint at inddrage, hvad andre EU-lande har fået godkendt, for det var jo ærlig talt lidt en gættekonkurrence, da vi skulle sidde og lave landbrugsaftale, at få at vide: Det her må I ikke, for det kan vi ikke få igennem i EU. Hvad skal man sige til det? Nu er der måske andre lande, der har fået noget igennem, som vi også gerne ville have, og så skal vi holde det op mod, hvor mange systemer vi kan lave, så Landbrugsstyrelsen kan håndtere det. Så jeg vil godt høre, om ministeren ikke kan se, at vi måske kunne inddrage nogle erfaringer fra andre EU-lande, også på den korte bane.

Tak. Det får vi svar på fra ministeren. Værsgo.

Al den stund de andre landes aftaler først lige er kommet i hus, er det, som jeg nævnte, først sidst på året, Kommissionen ligesom kan have det samlede overblik. Men jeg vil gerne give tilsagn om, at vi løbende kan se på, hvad der er, og at vi kan få et, man kan sige overordnet overblik over, hvad der ligger af idéer fra andre lande, og hvad de har fået godkendt. Så det er et tilsagn om, at det kan vi godt kigge på løbende.

Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg vil gerne sige tak for det tilsagn, for det var som sagt en stor gættekonkurrence, og vi lavede det efter en meget lang studiekreds på over 70 møder. Det kan jo godt være, at der er nogle muligheder, som vi kan forfølge. Og jeg synes, at når der er den biodiversitetsdagsorden, vi har, og det med vores vandrammedirektiv, som vi skal leve op til – det står jo også i regeringsgrundlaget, at man skal leve op til det – kan det godt være, der er nogle virkemidler, andre lande har fundet, som vi også skal afprøve i Danmark.

Værsgo til ministeren.

Som sagt får vi først det samlede overblik sidst på året. Men hvad der løbende måtte komme ind, må vi så se på i forhold til et, kan man sige foreløbigt overordnet overblik – så det må vi vende tilbage til, enten i udvalgsregi eller på anden vis. Så det tilsagn er givet.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet til korte bemærkninger, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget vedrørende forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, hr. formand, og til alle jer nye – hvis ikke I har været heroppe – vil jeg sige, at jeg kan huske, at der gik lidt tid for mig, og jeg er ikke særlig stor, sådan af højde i hvert fald, før det gik op for mig, at der er en knap, man kan bruge til at køre pulten op og ned med, så man kan få det hele til at passe. Først og fremmest tak for ordet, og velkommen til den nye socialminister. Det har vi set frem til og glædet os til, og særlig med sådan et hastelovforslag, som vi i dag har på bedding, nemlig om at forlænge forsøgsperioden for det sociale frikort med 6 måneder her fra nytår og til slutningen af juni. Det er et forslag, som vi i Socialdemokratiet bakker op om. Jeg vil også sige, at jeg selv har stiftet bekendtskab med flere af frijobmulighederne, bl.a. da jeg var til konference på Vesterbro i Den Grå Kødby, hvor frijobberne selv afholdt en konference, og hvor Thomas stod i døren med et kæmpe smil på læberne og bød velkommen, og så kunne man så sidde der i mørket med alle de seje frijobbere omkring sig og lytte til deres historier. Og alle historierne gjorde det helt åbenlyst, at det sociale frikort skaber ro og overskud til at se fremad, at det giver stabilitet og struktur og indhold i ens hverdag. Jeg kan også sige, at jeg også mødte en frijobber hjemme i min egen hjemby, Aarhus. De har ikke været helt så hurtige og så gode til at bruge ordningen, som kjøwenhavnerne har det, men hun arbejdede i sådan et frijob på det lokale bibliotek i Aarhus, som hedder Dokk1, på et værested, som hun ligesom er udlånt til, og hvor hendes opgave simpelt hen er at sørge for, at værestedets brugere har rigtig gode bøger at få læst. Det har gjort, at hendes forbrug af hårde stoffer har været sænket betydeligt, og hun går glad på arbejde med et smil omkring munden. Det synes jeg med al tydelighed viser, at den her ordning virkelig giver mennesker med sociale udfordringer en mulighed for at blive en del af et arbejdsfællesskab på egne præmisser. For den her ordning giver nemlig livskvalitet og selvværd for en borgergruppe, som ellers er erklæret 100 pct. uarbejdsdygtige. Og det sociale frikort åbner muligheden for, at vi netop kan kigge på, hvordan vi giver den her værdighed tilbage. Vi har diskuteret det ad mange omgange, og vi ser også frem til, at vi nu med en forlængelse, som vi jo støtter op om, får god ro til at finde ud af, hvad det så er for en konstellation, vi ender med at støtte. For nogle af de bud, vi har fået – sådan noget som antallet af arbejdstimer og den øvre beløbsgrænse – er nogle, som frijobberne selv er kommet med input til. Men i hvert fald kan vi se, at evalueringen viser, at det hjælper udsatte borgere. Vi kan se, at vi nu er oppe på, at 94 af kommunerne rent faktisk har givet frikort, og vi kan se, at økonomien bag det også ruller noget bedre. Så jeg er meget positiv, og jeg synes, det har været et spændende arbejde at følge. Jeg tror også, det kan give os noget indsigt i, hvordan vi ellers kan bruge en ordning på andre måder. Så et frijob, som giver arbejdsfællesskab på egne præmisser, synes jeg virkelig er værd at støtte op om. Tak for ordet.

Tak. Der er lige et par korte bemærkninger, så jeg skal bede ordføreren om at blive her. Det er Victoria Velasquez fra Enhedslisten, værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Nu kom ordføreren i sin tale selv ind på nogle af de forbedringsmuligheder, der er, og som det er fuldstændig oplagt at vi får set på. Og der vil jeg gerne høre, om Socialdemokratiet vil være med til at arbejde for, at vi kan se på det. Altså, vi er egentlig meget åbne over for, hvad man kan gøre. Der er et ret stort potentiale, men man kunne f.eks. se på, om der skulle være en juridisk enhed for nogle af de opgaver, en arbejdsgiver typisk tager på sig, med indberetning eller andre ting, altså at vi får etableret det eller noget andet, der kan være med til at gøre det mindre administrativt tungt.

Tak. Så får vi et svar.

Jeg synes i hvert fald, når man lytter til de input, som både kommer fra frijobberne selv, men jo også fra dem, der ansætter, at der er noget på den administrative del. Og jeg synes, at når vi nu har et halvt år til at få diskuteret tingene i bund, så ville det være skørt ikke at tage de input med, som vi får. Om det så er den administrative platform, om det er den juridiske enhed, eller om det er beløbsgrænsen, synes jeg jo også at ordføreren skal bringe med ind, når vi går i gang med at diskutere det. Det synes jeg er væsentligt at få med ind, men sådan et håndfast løfte om, at det er det, vi gør, synes jeg ikke at talerstolen indbyder til forhandlinger om.

Tak. Victoria Velasquez, værsgo.

Nej, men det var heller ikke i forhold til at få nogen garantier; det var mere en nysgerrighed på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, for det var også det, jeg hørte i ordførerens tale. Og nogle af de ting, der jo kan være i forhold til platformen, kan måske også være med til at åbne op for potentialet for, at endnu større dele af vores arbejdsmarked faktisk bliver mere rummelige. Det kan jo også være et sted, hvor man rent faktisk ville kunne mødes og på en eller anden måde etablere muligheden for, at man kunne bruge nogle timer på at arbejde det pågældende sted. Også set i forhold til, at det kommer ud i flere kommuner, sådan at vi kunne få etableret det endnu mere. Der vil jeg bare høre, om Socialdemokratiet måske vil se positivt på også at hæve beløbsgrænsen.

Ordføreren.

Det er i hvert fald Socialdemokratiets klare holdning, når man taler om socialpolitik, at det giver mening for borgerne, at man lytter til borgerne selv. Hvordan vi ender med at skrue det sammen synes jeg også at vi skal bruge tiden på at få kigget ordentligt på. Jeg synes også, at noget af det, som det er væsentligt at få kigget på, jo er, hvordan frijobberne så gør brug af det, når man får tildelt et frikort, og hvordan det så er, at vi får åbnet for, hvad skal man sige, paletten eller spændvidden i, hvor det er i vores samfund, at der er mulighed for, at man kan få et arbejde på den her ordning. Det synes jeg i det hele taget er værd at diskutere. Så jeg ser egentlig, at den her ½-årsforlængelse giver os en god mulighed for at få løbet det godt i gang.

Tak. Så er det hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. I dag behandler vi jo en forlængelse af forsøgsordningen med det sociale frikort, en ordning, som jo er til gavn for tusindvis af mennesker allerede i dag – mennesker, som der ikke er andre relevante beskæftigelsestiltag til. Så hvad er det, ordføreren mener at vi stadig mangler at blive klogere på med den her forsøgsordning, siden vi ikke bare permanentgør ordningen?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nu er det her jo et hastelovforslag, for at vi netop kan få lavet det ordentligt. Jeg synes egentlig, at mit svar til den tidligere ordfører var meget præcist, og jeg ved også, at det jo er noget, vi har diskuteret med Liberal Alliance før. Jeg takker i øvrigt ordføreren for spørgsmålet, for det handler jo netop om at få lavet en ordning, som også holder på den lange bane. Og der har vores erfaring bare været, at der har været nogle bump på vejen, som vi har været nødt til at få afdækket, bl.a. hvor mange der har fået udskrevet et frikort, hvor mange der gør brug af det, hvordan beløbsgrænsen er, hvordan forankringen har været i kommunerne, og hvor dyrt det har været. Og der synes jeg, at evalueringen har været nødvendig for at kunne gøre det på en god måde. Men jeg ved også, at Liberal Alliance har været ekstremt positive, og jeg har også diskuteret det med jeres politiske leder ad flere omgange, og jeg sætter stor pris på, at ordføreren tager det hensyn til de allermest udsatte borgere i vores samfund.

Er der behov for en yderligere kort bemærkning? Det er der ikke. Så er det hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævner Aarhus som eksempel på, at der er nogle gode sociale tilbud, men borgmesteren i Aarhus har jo lige stået i spidsen for at skære massivt i de tilbud, der er til socialt udsatte i kommunen. Jeg vil derfor spørge, om det er nogle nedskæringer, som ordføreren bakker op om.

Værsgo til ordføreren.

Jeg sætter stor pris på det kommunale selvstyre.

Er der behov for en yderligere kort bemærkning? Værsgo til hr. Nick Zimmermann.

Men kan ordføreren forstå, hvis der sidder nogle, der er en lille smule forvirret over, at man siger et i Folketingssalen, men gør noget fuldstændig andet ude i kommunerne?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det hastelovforslag, som vi behandler her i dag, giver mennesker, som er meget udsatte, en mulighed for at få den struktur, som vi andre har i vores hverdag. Det handler f.eks. om hende, der stiller bøger op på værestedet i Aarhus. Det giver en værdighed og orden, som jeg tror er vigtigt at vi får frem i socialpolitikken igen. Og jeg er glad for, at man fra ordførerens side er opmærksom på, at det er noget, vi er nødt til at få diskuteret i den næste regeringsperiode. Det ser jeg frem til fortsat at diskutere.

Så siger vi tak til Camilla Fabricius. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand, og først og fremmest tillykke til den nye minister på social- og boligområdet. Vi glæder os til samarbejdet. Det sociale frikort, som vi ud fra det her hastelovforslag drøfter her i dag i salen, er set med Venstres øjne et rigtig godt eksempel på, hvordan man får socialpolitik og for den sags skyld også en form for arbejdsmarkedspolitik til at arbejde sammen. Det handler jo i bund og grund om at give de socialt udsatte en mulighed for, uanset om de befinder sig i hjemløshed, misbrug eller har psykiske lidelser, at have noget at stå op til om morgenen. Det handler om at give dem en chance for at føle, at de faktisk også kan noget, at der er noget at stå op til, og at de har en værdi. Det med at høre til et fællesskab tror jeg at vi alle sammen kan sætte os ind i har en kæmpe betydning. Det har det for alle mennesker. Det er derfor også sådan, at vi fra Venstres side helt klart mener, at vi, når vi skal til at kigge på det her igen, skal kigge på, om der er ting, der kan blive endnu bedre. Netop det fokus, der er i forslaget her, gør det jo muligt – også på baggrund af gode erfaringer med det sociale frikort – at give udsatte borgere muligheder for at få en fod ind på arbejdsmarkedet og på den måde hjælpe dem godt videre i livet. Jeg synes, at erfaringerne med ordningen indtil nu er positive. En forlængelse er derfor i mine øjne også det eneste rigtige at gøre både medmenneskeligt, men egentlig også samfundsmæssigt. Evalueringer viser, at flere borgere oplever en øget mistrivsel både fysisk og mentalt, og der må jeg sige, at det med, at man på den her måde kan give en håndsrækning til nogle af de svageste borgere i vores samfund, er noget af det, som jeg helt klart mener vi skal bakke op om. Det er på den måde, at vi i Venstre naturligvis stemmer for det her hastelovforslag for at få det på plads. Men jeg vil også sige, at vi allerede nu glæder os og ser frem til de drøftelser, der kommer, om, hvordan vi yderligere kan forbedre det sociale frikort. Med det vil jeg sige, at vi bakker op om forslaget, og sige tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Anni Matthiesen. Så skal jeg give ordet til Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Værsgo.

Først og fremmest skal der også herfra lyde et tillykke med posten til den nye minister på området. Tænk alligevel, at det skulle falde sådan ud, at første gang sådan en gadejurist på tinge står lige her, skulle det blive sammen med Krølle – min og også mange andres nok bedste gadeven nogen sinde. Han er her ikke mere; vi mistede ham i 2016 49 år gammel. Det var ham, der fik idéen til det, vi i dag skal sørge for i hvert fald fortsætter, altså det sociale frikort. Han var hjemløs eller såkaldt funktionelt hjemløs. Han havde faktisk en slags bolig, en skæv bolig, en temmelig skæv bolig. Han brugte den ikke rigtig, ikke selv i hvert fald. Faktisk brugte han den mest som drivhus for sine elskede orkidéer. Han havde et bragende indre, en vild adhd, hiv, hepatitis, tuberkulose og flere traumerelaterede hjerneskader efter at være blevet kørt ned og også efter en nonfatal overdosis, hvor hjernen havde været uden ilt lidt for længe. Han havde sår overalt på arme og ben. Han havde søgt førtidspension nogle år tidligere og var helt sikkert allerede dengang berettiget til at få tilkendt førtidspension, men det at have en ret og så at få den er ikke det samme ude på gader og stræder. Nå, men på trods af et så svært levet liv og alle de her vilde og komplekse problemstillinger var det, at Krølle en dag dengang sagde til mig: Men Nanna, jeg har jo også gode dage, og der vil jeg rigtig gerne arbejde. Han kendte gud og hvermand på Vesterbro og alle de erhvervsdrivende i Kødbyen. Han kunne nemt skaffe sig et job, og det ville han gerne have mulighed for, for så kunne han nemlig på gode dage tilbyde sin arbejdskraft og så også tjene en ærlig skilling, som han sagde det på syngende fynsk. Det siges ofte i den offentlige debat og i den politiske debat, og det er også blevet sagt i salen i dag, at man skal yde for at nyde, og at det skal kunne betale sig at arbejde, og det er de fleste gadefolk temmelig enige i. De er med på den der; de siger nøjagtig det samme. De vil gerne arbejde og have en skilling for det, men det kræver, at vi herinde tager ansvaret for at indrette rammerne for arbejdsmarkedet, så der også bliver plads til dem. Det er nu tiåret for Krølles frikortidés politiske gennembrud. Krølle kaldte, og Liberal Alliance lyttede. Det skal I have kæmpestor tak for. Det var Joachim B. Olsen, der lyttede, og så var det De Radikales Marianne Jelved, der lyttede, og sådan blev der bygget bro fra rød til blå, så det kan jo godt lade sig gøre, men det kom altså til at tage 7 år. Der måtte dansk politik godt have været lige en lillebitte smule mere på speed. Det tog 7 år, før vi fik lavet et arbejdsmarked på det her område. Det har jo vist sig at være en endda ret markant socialpolitisk succes – også en større succes, end jeg og i øvrigt Krølle havde turdet håbe på dengang. Det kan vi se af evalueringerne. Nu skal vi bare sørge for, at det ikke går i stå. Der er et vist udviklingspotentiale, og det håber jeg virkelig, virkelig meget på at vi kan få en god snak om. Og som det også fremgår af regeringsgrundlaget, er det noget, vi skal snakke om, for vi skal nemlig forlænge og forbedre det. Krølle blev vanvittig glad og stolt, da han forstod, at hans idé med det sociale frikort var kommet med i den daværende Løkkeregerings 2025-plan. Vi talte meget og ofte om det, også da han lå på sit dødsleje i efteråret 2016, altså om den her geniale idé, hvor vi lovgivere sammen med dem, det handler om, lykkes med at få trukket i arbejdsmarkedet, så der faktisk bliver plads også til mennesker med særlige behov. Så bare lige et streettip: Der er faktisk ret mange gode idéer ude på gader og stræder hos gadefolket. Der skal bare lægges til rette. Vi herinde skal sørge for at lægge det til rette, så de idéer kan komme herind og blive operative. Krølles idé om et udsattetilpasset og udvidet arbejdsmarked – det sociale frikort – skal selvfølgelig kunne fortsætte, og så er Krølle her på en måde også endnu. Krølle lever, som vi gerne siger på Vesterbro. Moderaterne støtter forslaget. Tak for Krølle, og tak for ordet.

Tak til fru Nanna W. Gotfredsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jo, undskyld, det var der søreme. Der er da lige en, der har trykket sig ind her, og det er hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg beklager, at jeg trykkede mig lidt sent ind. Tak til ordføreren for en flot tale. Jeg ved, at det her er et emne, som ligger dig meget på sinde, og det er også et emne, vi har diskuteret tidligere. Jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget i forhold til den der forlængelse. Det er jo som en konsekvens af hastebehandlingen, at den foreslåede regulering af beløbsgrænsen er udgået. Beløbsgrænsen på de 20.000 kr. er for nogle borgere med socialt frikort allerede i underkanten. Så mener ordføreren, at den nuværende beløbsgrænse er, som den skal være, eller kunne Moderaterne tænke sig at hæve beløbsgrænsen, og hvad skal den i så fald hæves til?

Tak. Vi bruger ikke direkte tiltale. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg glæder mig rigtig meget til dialogen om at forlænge og forbedre ordningen med det sociale frikort. Der er bestemt et udviklingspotentiale, også i forhold til beløbsgrænsen. Det er smadderærgerligt, at den her gruppe af mennesker bliver arbejdsløse i september, fordi beløbet er opbrugt. De bliver også ret påfaldende depressive, de begynder at selvmedicinere mere, og der er deres kaotiske indre. Jeg glæder mig til at have en snak om det; der er en række punkter med udviklingspotentiale.

Tak. Er der behov for yderligere en kort bemærkning? Nej, det er der ikke. Men det er der til gengæld fra hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det kan godt være, at det bare var mig, men jeg tror ikke helt, jeg forstod, hvad ordføreren mente. Ønsker Moderaterne og regeringen, at beløbet skal sættes op, eller er man tilfreds med den nuværende grænse? Tak.

Det får vi et svar på. Værsgo til ordføreren.

Jeg glæder mig, og vi glæder os, rigtig meget til dialogen med helst alle herinde, både røde, blå og lilla, og så er jeg sikker på, at vi nok skal finde en god ordning. Det har vi endnu ikke haft tid til at debattere.

Tak. Er der behov for yderligere? Det er der ikke, så vi siger tak til ordføreren. Tak til fru Nanna W. Gotfredsen. Så er det fru Theresa Berg Andersen fra SF.

Tak for det, og tak for ordet, og tak til Moderaternes ordfører for en meget fin fortælling om Krølle. Der skal også fra mig lyde et kæmpestort tillykke til vores socialminister, og mon ikke vi kommer til at samarbejde? Det sociale frikort kan være med til at give en udstrakt hånd til de mest udsatte mennesker. Jeg ved, at både borgere og det lokale erhvervsliv rundtomkring har været rigtig glade for den her ordning, og kortet har været med til at skabe stabilitet, værdighed og selvværd for mange mennesker, som ellers har haft det rigtig svært i livet. Det betyder nemlig meget at have noget at stå op til – ganske som det er sagt rigtig mange gange i dag – altså at komme ud af sin lejlighed og få noget meningsfyldt arbejde og ikke mindst møde andre mennesker. Derfor vil vi i SF gerne være med til at permanentgøre det her frikort. Vi mener, at det skal permanentgøres i dets tiltænkte form netop som en social indsats for vores mest udsatte medborgere, og det her skal ikke tænkes som en aktiv beskæftigelsesindsats. Med det her lovforslag lægges der også op til at forlænge ordningen, og det støtter vi selvfølgelig i SF. Men i lovforslagets model for forlængelse indføres der også en kontrol af borgere for at se, om de stadig væk er i målgruppen for frikortet. I SF anerkender vi, at der var et flertal for den her model, men vi mener ikke, at den her kontrol måske er nødvendig. I SF vil vi meget gerne opfordre til, at der følges op på, hvordan kontrollen fungerer, både i forhold til borgernes oplevelse og samarbejdet mellem borgere og kommune, men også til, at der kigges på den øgede administrative byrde, som det her også giver, for det er noget, vi kan læse i høringssvarene bekymrer sociale organisationer, Dansk Socialrådgiverforening og KL. De har også udtrykt store bekymringer, og de bekymringer skal vi selvfølgelig kigge på. Men som sagt støtter vi i SF forslaget. Det vigtigste for os er, at ordningen nu forlænges, og så skal vi selvfølgelig arbejde på at permanentgøre det her, så det kommer de mennesker, som har et behov, til gode.

Tak til fru Theresa Berg Andersen. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg vil også gerne starte med at ønske et tillykke, ikke mindst til den nye social- og boligminister, men også til alle de udnævnte socialordførere, og jeg glæder mig rigtig meget til at samarbejde med hver og en af jer. Nogle mennesker lever med en social udsathed, der kendetegnes ved psykiske lidelser, misbrug og hjemløshed. Det er et hårdt liv, og det er et svært liv, og det er med en social ulighed til følge, som bl.a. betyder, at man ofte lever færre år end gennemsnittet. Mennesker i social udsathed skal visiteres, for at de kan finde vejen ud af det svære liv. Det kræver faglighed, gode relationer og tålmodighed. Det kræver, at man bliver set som et menneske, der har værdi, og det kræver, at man ser på den enkeltes muligheder frem for begrænsninger, ligesom det kræver, at man anerkender, at vejen ud af det hårde liv kan ske på mange måder. Et arbejde kan f.eks. være vejen til at komme ud på den anden side. Det er det ikke for alle, men det er det for nogle. Dette lovforslag handler om at forlænge forsøget med et socialt frikort. Med et socialt frikort får borgere med særlige sociale problemer, eksempelvis misbrug, hjemløshed eller psykiske lidelser, mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt, uden at det fradrages i offentlige ydelser. Dermed er modregningen ikke en hindring for at have et arbejde. Socialstyrelsen udkom tidligere i år med en evaluering af ordningen med et socialt frikort, som bl.a. viste, at en tredjedel af de visiterede benytter frikortet i forbindelse med en ansættelse, og heraf er der rent faktisk 2 pct., der efterfølgende er overgået til su, og 10 pct., der er kommet i fleksjob. Det er den enkelte kommune, der står for at visitere til det sociale frikort, og her er det vigtigt, at man som offentlig myndighed oplyser borgerne om muligheden og opsøger målgruppen med tilbuddet dér, hvor de er. Der kan være en del i målgruppen, som kan have mistillid til systemet, og derfor må man som kommune være opsøgende der, hvor målgruppen befinder sig, og det kan f.eks. være på det lokale værested. I Danmarksdemokraterne er vi klar over, at folketingsvalget har blokeret for muligheden for, at partierne samles og drøfter evalueringen af det sociale frikort, men det er vores klare opfordring, at Folketingets partier hurtigst muligt i det nye år samles og tager stilling til, om ordningen skal gøres permanent. Med disse ord kan vi fra Danmarksdemokraternes side støtte lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Marlene Harpsøe og beder fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance om at komme herop. Værsgo.

Tak. Tillykke til ministeren! Vi glæder os også i LA til et forhåbentlig godt og frugtbart samarbejde. Med det her lovforslag vil man forlænge ordningen med et socialt frikort, og så skal de borgere, som er visiteret til et socialt frikort, kigges igennem for at se, om de stadig befinder sig i målgruppen for tilbuddet. Grundet regeringens nye princip om, at der i hastebehandlede lovforslag skal indføres en solnedgangsklausul, bliver forlængelsen kun på 6 måneder. Der kan måske forekomme forslag, som har større konsekvenser, og hvor teknikken er mere kompliceret; forslag, som i højere grad kalder på fornyede folketingsbehandlinger, og hvor man derfor skal sikre sig at gennemføre en ordentlig høring osv. Derfor er princippet om en solnedgangsklausul godt og vigtigt, særlig med tanke på omfanget af hastebehandlinger de senere år. I Liberal Alliance er vi meget glade for og stolte over ordningen med et socialt frikort. Vi synes, at det er ekstremt vigtigt, at man dyrker tanken om, at alle mennesker kan bidrage med noget. Du kan godt, også selv om du ikke kan alt. Det er derfor LA's holdning, at det sociale frikort skal permanentgøres hurtigst muligt. Det er godt for den enkelte borger, som måske kan tage museskridt i retning af beskæftigelse eller bare at få lidt flere penge mellem hænderne til at klare livets fornødenheder. Evalueringen peger da også i retning af positive resultater med flere, der er kommet i beskæftigelse efter at have benyttet ordningen med et socialt frikort. Effekten er beskeden, og målgruppen er tung, så man skal selvfølgelig tage alle mulige forbehold, men i forhold til hvad man ellers bruger penge på, og hvad man ellers bruger ressourcer på i de sociale indsatser, ja, så er det her en meget lille indsats, som entydigt trækker i den helt rigtige retning. I Liberal Alliance støtter vi lovforslaget.

Så siger vi tak til fru Katrine Daugaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal jeg give ordet til fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil også starte med at sige tillykke til ministeren på området. Lovforslaget her er jo, som flere også har været inde på, en hastebehandling om videreførelse af det sociale frikort. Det sociale frikort giver de mest udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit om året uden at blive modregnet i offentlige ydelser som f.eks. kontanthjælp og førtidspension. Samtidig giver det sociale frikort mulighed for, at de mest udsatte borgere i samfundet kan deltage i et arbejdsfællesskab og bidrage med noget og opleve værdi i dagligdagen. Ordningen med det sociale frikort har eksisteret siden 2019, og erfaringerne med frikortet er positive, og derfor bakker Det Konservative Folkeparti også op om hastebehandlingen af den her lov om det sociale frikort. Tak.

Tusind tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel. Så er det fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Idéen om et socialt frikort stammer oprindelig fra gadens folk, nærmere bestemt Michael »Krølle« Hansen. Krølle var stofbruger og hjemløs, og han kæmpede med en lang række sundhedsmæssige skavanker; men på trods af sin vanskelige situation havde Krølle alligevel et ønske om at arbejde på sine gode dage. Tanken bag det sociale frikort var altså, at socialt udsatte skulle få en mulighed for at kunne bidrage ved at tage forefaldende småjobs uden at blive trukket i skat eller blive modregnet i deres ydelser. Tanken var at give socialt udsatte en mulighed for at kunne bidrage på arbejdsmarkedet på egne præmisser og tjene nogle få hundrede kroner, som her og nu ville kunne gøre en mærkbar forskel i deres liv. Og selv om forsøget med det sociale frikort kom noget tungt fra start med et omfattende it-system og komplicerede vejledninger, viser ordningen sig at gøre rigtig stor gavn for de mennesker, der i dag har et socialt frikort – kæmpe tillykke med det! Jeg vil også sige tak til Krølle, selv om han ikke fik mulighed for selv at opleve det. I Enhedslisten er vi glade for, at regeringen vil forlænge forsøgsordningen med det sociale frikort, og vi er glade for, at der bliver skabt lidt bedre mulighed for et rummeligt arbejdsmarked, hvor socialt udsatte mennesker, som ikke har de bedste forudsætninger for at blive en del af arbejdsmarkedet, alligevel kan få en fod indenfor. Hold nu fast, hvor Danmark svigter massivt på det her område! Vi kunne gøre så meget for at skabe et reelt rummeligt arbejdsmarked. Der er så meget, vi kan gøre, og vi har altså fat i noget af det rigtige. Så lad os endelig videreføre de gode erfaringer, som vi har gjort os indtil videre. Selv om vi i Enhedslisten støtter lovforslaget, mener vi også, at det er helt åbenlyst, at vi kan gøre det langt, langt bedre. Hvorfor er der ikke en platform, som understøtter det her, og hvor dem, som har opgaver, der skal løses, kan møde de her mennesker? Hvorfor er der ikke en juridisk enhed, der løfter nogle af de tunge opgaver – det kan være sådan nogle ting som indberetninger – som ellers kan være svære at overskue? Der er alt for mange ting, hvor det er tydeligt, at det er alt for administrativt tungt. Faktisk havde det været endnu bedre, hvis det var, at Socialdemokratiet – nu siger jeg det bare ligeud – ikke havde været aftalebryder og brudt deres løfte over for de her mennesker. For med den aftale, vi lavede om kontanthjælpen, fjernede vi nemlig rigtig meget af det her bureaukrati, som der er i den her ordning. Det har ikke fået så meget opmærksomhed, som jeg faktisk synes det fortjener, men i den aftale, som vi lavede, blev det gjort lovligt uden modregning eller skattebetaling at tjene op mod over det dobbelte i forhold til den her ordning med det sociale frikort. Nå, men i Enhedslisten giver vi selvfølgelig ikke op, selv om Socialdemokratiet har valgt at falde det flertal og de mennesker i ryggen, som stod bag den anden aftale. Det kommer vi fortsat til at ville kæmpe indædt for sammen med alle de fantastiske mennesker, også uden for Christiansborg, som kæmper for de her ting – men selvfølgelig også med dem af jer herinde på Christiansborg, der kæmper for det. Alt imens stemmer vi selvfølgelig for det her forslag, fordi det trods alt er med til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, end der ellers ville være. Så her til slut vil jeg bare sige tak til Krølle og mennesker som ham, der gør en forskel og er til evig inspiration for det, vi laver herinde, og hvad det faktisk handler om, og hvad politik burde handle om, nemlig at i morgen skal blive bedre end i dag, og at vi skaber bedre muligheder og behandler hinanden bedre, ikke mindst de mennesker, som er socialt udsatte. Tak for ordet.

Tak til fru Victoria Velasquez. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. Nu er vi i Alternativet ikke sådan superbegejstret for den her nye centrum-højre-regering. Men det, at vi har fået fru Pernille Rosenkrantz-Theil som minister i Socialministeriet, er ikke så dumt – så velkommen. Jeg kan bekræfte de gode historier omkring Krølle, idet jeg sad i Socialministeriet som forhandler på satspuljen, dengang Krølle for længst havde givet sin gode idé til fru Nanna W. Gotfredsen, som så havde givet den videre til Liberal Alliance. Den handlede om, at Krølle gerne ville have, at man skulle kunne tjene en skærv. Altså, hvorfor skal det være så besværligt? Hvorfor skal man ikke kunne gå ind i et supermarked og hjælpe med flaskerne eller noget andet og så tjene til dagen og vejen, uden at der skal være noget bøvl? Den idé var så god, at vi lavede politik ud af den. Der stoppede det enkle så; vi lavede en administrativ mastodont, og det er bare ikke så let at gøre sådan, at folk bare kan gå ind og tjene en skærv, for hvad med skatten? Den skulle vi så til at finde ud af, og der skulle være en kæmpestor it-platform. Jeg kan simpelt hen ikke huske, hvor mange millioner vi brugte på det her, og det er glad for, for det var alt for mange. Men nu kom det på benene, nu fik vi det op at stå og til at køre, og det gør glæde og gavn, så det er jo klart, at i Alternativet støtter vi da også, at det skal kunne fortsætte. Vi vil godt have forbedret det. Altså, hvad med den der skat? Jeg kan ikke helt finde ud af, om det ene ministerium betaler skat til det andet, for der skal jo betales skat; de der mennesker kan jo ikke bare gå ind og tjene penge. Det skal løses. Så er der også en ting, jeg skal have undersøgt. På gaden bliver det nemlig ligeledes fortalt, at kommunerne og jobcentrene i nogen grad bruger den her ordning til småjobs, altså at de visiterer ledige til småjobs, og det var jo ikke sådan, det var tænkt. Så kan vi se på, hvad det er for nogle ledige – det kan jo være, det er fint nok. Beløbsgrænsen skal vi også have kigget på. Vi skal også have set på administrationen. Det er jo stadig væk rimelig tungt at komme igennem. Og så gør det jo ikke noget at lave lidt pr for ordningen, sådan at endnu flere kan få glæde af den. Så skal vi også lige have kigget på, om de mennesker, som er berettiget til det her, stadig væk er de rigtige. Så der er mange gode ting, man kan gøre, men det er jo, fordi det er en spændende ordning og en god idé, som Alternativet selvfølgelig støtter at vi får forlænget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren – tak til hr. Torsten Gejl. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal jeg give ordet til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det, og tillykke til ministeren med posten. Jeg må indrømme, at jeg faktisk også var meget positiv på det her område, da jeg så, hvem der blev minister. Og det var jeg, lige indtil Torsten Gejl var endnu mere positiv, for da blev jeg jo straks lidt bekymret. Men som udgangspunkt går vi ind i det her med oprejst pande og håber, at mine bekymringer bliver gjort til skamme. Det er en god ordning, det her, og det er det ofte, når det kommer fra den blå blok. Men som udgangspunkt er det her en rigtig god ordning. Det er en ordning, vi skal holde fast i; det er en ordning, Nye Borgerlige kommer til at bakke op om, for den giver mening, og den hjælper mennesker. Og det er på tværs af, hvordan vi ellers er i Folketinget, og det er nok noget af det, som vi alle sammen er enige om, nemlig at dem, der er de svageste, er dem, vi er her for at finde gode løsninger for og lave et land, der kan finde ud af at holde hånden under dem. Så det kommer vi til at bakke op om. Jeg er så også som en god blå dreng glad for, at vi nu begynder at kontrollere, om alle dem, der er på ordningen, stadig væk har behov for at være på ordningen. Det er ikke, fordi vi skal luge nogen ud i tvivlstilfælde; det er simpelt hen, fordi den her ordning er så god, at den nogle gange løfter folk så meget, at de selv kan, og det tror vi på i Nye Borgerlige. Vi tror på, at folk, der kan selv, skal selv, og dem, der ikke kan, skal have hjælp. Så vi kommer til at bakke op om den her ordning, sikkert også, når den bliver gjort permanent, forhåbentlig – så kan der blive noget med satserne og mange andre ting. Og så har vi en lillebitte bekymring: Det her skal ikke blive en ordning, hvor vi bruger flere penge på at ansætte djøf'ere til at administrere, end vi gør på at få dem ud og hjælpe nogle mennesker, der har mere brug for de her penge. Så vi kommer til at bakke op om ordningen.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen. Der ingen korte bemærkninger. Jeg giver ordet til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti står bag aftalen om det sociale frikort og ser faktisk også gerne, at ordningen bliver forlænget også efter den her korte periode på ½ år, for vi er sådan set rigtig stolte af det her sociale frikort. Det var hensigten med ordningen, at den skulle forlænges i en længere periode, men grundet folketingsvalget er det altså desværre kun foreløbig i et ½ år. Det er en ordning, som bliver benyttet af næsten alle landets kommuner, og som har lidt over 7.500 borgere visiteret til et socialt frikort, så det er altså noget, som rigtig mange mennesker har gavn af. Fra Dansk Folkepartis side er det dog ingen hemmelighed, at vi som udgangspunkt ønsker, at det sociale frikort udelukkende forbeholdes danske statsborgere. Kan vi hjælpe forskellige udsatte her i Danmark, vil vi i Dansk Folkeparti altid gerne det. Så alt i alt ser vi gerne, at det forlænges, så vi stemmer selvfølgelig for. Tak.

Tak til hr. Nick Zimmermann. Der er ingen korte bemærkninger. Så kan jeg give ordet til social- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for de mange tillykker og tillykke til alle dem, der er blevet valgt, fordi deres folketingsgruppe er blevet konstitueret, til at skulle sidde med noget af det allervigtigste arbejde i Folketinget, nemlig social- og boligområdet. Jeg glæder mig vanvittig meget til samarbejdet. Jeg lod mig lige fortælle i min øresnegl, at langt de fleste af dem, der var socialordførere i den forgangne valgperiode, faktisk ikke er blevet genvalgt. Det håber jeg ikke var på grund af deres ordførerskaber, men snarere på grund af alle mulige andre faktorer i forbindelse med valget. Men det er bare for at sige, at vi er et nyt hold, og det betyder også, at vi skal lære hinanden at kende, og det vil jeg se rigtig meget frem til. Nogle af os kender hinanden meget, meget godt i forvejen, heldigvis for det, enten fordi vi har arbejdet sammen uden for eller inden for de her tykke mure på Christiansborg. Og jeg synes jo egentlig også, at fru Nanna W. Gotfredsen fik fortalt historien utrolig godt og fint om, hvordan det her forslag blev til virkelighed. Det gjorde det på tidspunkt, hvor jeg stadig væk var socialordfører og ikke var rykket over på børne- og undervisning endnu. Og jeg husker historien præcis sådan, nemlig at Krølle får overtalt fru Nanna W. Gotfredsen til, at det her er en fantastisk god ide, og at det så i første omgang lykkes at få Liberal Alliance med på idéen. Vi forhandlede satspulje, som det stadig væk hed på det tidspunkt – det, der nu hedder SSA-reserven, bare for at gøre det helt umuligt at forstå, hvad vi taler om – og i den forbindelse blev fru Marianne Jelved overtalt af Liberal Alliance til, at det her var en vanvittig god ide, og så endte vi med at vedtage det. Jeg kan huske, at jeg selv tænkte: Altså, vi ender givetvis i et eller andet djøf-helvede – igen – med sådan en type ordning. Men noget tyder altså på det modsatte, og jeg tror i virkeligheden, vi skal bruge det som et eksempel på, hvordan sociale fremskridt nogle gange har de mærkværdigste veje ind i det her hus. Det her er et af eksemplerne, og jeg synes jo, vi skal have flere af dem. Jeg mener, at man skal dømme et samfund på, hvordan man behandler de allermest udsatte borgere. Vi har helt bredt i Folketinget i årtier haft et ønske om at løfte dem, der har det allersværest i vores samfund. Vi vil det på en lidt forskellig vis, vi har lidt forskellige opfattelser af, hvem de mest udsatte er, og hvem det er, der skal have hjælp og den slags. Men vi har faktisk alle sammen et genuint ønske om at sørge for, at dem, der lever et ufattelig svært liv, får det bedre, og at vi i hvert fald som samfund gør vores for at hjælpe til med det. Og ikke desto mindre så lykkes vi faktisk i virkelig ringe udstrækning med det. Det tror jeg er en fælles frustration, fordi vi alle sammen har et ønske om at gøre det bedre, og derfor skal man også gå til det med åben pande, når der faktisk kommer idéer på bordet, som er anderledes end det, man selv lige havde tænkt. For fortsætter vi med at gøre det, vi altid har gjort, så får vi det samme, og det samme er ikke godt nok. Så det her er simpelt hen noget af det, vi skal gøre bedre, og derfor er det også med meget stor glæde, at vi fra regeringens side har kunnet præsentere et regeringsprogram, hvor vi i forhold til en af de ting, der har virket, faktisk ikke bare lægger op til at forlænge det, men også at forbedre det. Der er her i salen i dag i forbindelse med behandlingen blevet stillet et par spørgsmål om, hvad det konkret betyder. Altså, skal beløbet forhøjes? Hvilke nogen af de input, der er kommet ind, har vi tænkt os at slå søm i? Og jeg synes, jo, at det er noget, vi i respekt for den måde, vi plejer at arbejde på herinde, skal finde ud af i fællesskab med hinanden. Og det vil sige, at vi selvfølgelig fra regeringens side kommer med et oplæg til det, og så synes jeg, vi skal tage en ret åben drøftelse med hinanden om, hvordan vi kan gøre det her. Så det er bare for at sige, at de forskellige input, der er kommet ind, synes jeg vi skal tage stilling til, og det skal vi gøre i fællesskab og i en god og åben dialog, sådan som vi plejer. Jeg skal sige, at det er 7.500 af de mest udsatte borgere i Danmark, der har fået gavn af Krølles idé. Det synes jeg faktisk er ret fantastisk og et virkelig godt eksempel på den måde, jeg synes vi skal gå til socialpolitikken på. Så tusind tak til dem, der tog initiativerne, tak til Liberal Alliance for at kæmpe for dem, tak til fru Marianne Jelved for at tage handsken op, og tusind tak til alle dem derude, der har arbejdet med at få det her til at lykkes. Når det kun får ½ år nu, er det, fordi det er sådan med alt det, vi hastebehandler i de her dage, og det er selvfølgelig for, at vi kan give det en ordentlig lovproces. Og jeg synes egentlig også, de mange input, vi har fået på det her område, vidner om, at vi har brug for lige at trække vejret, sætte os ned og snakke med hinanden om, hvordan vi gør det her bedst, og så få lavet en lovgivning på den anden side af det i stedet for at haste noget igennem her i ellevte time inden jul. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til social og boligministeren. Da der ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forsøg med socialt frikort. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes på torsdag, den 22. december 2022, kl. 9.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.