Stadfæstet Lovforslag

Om udmøntning af CCUS-puljer og mulighed for kommuners påtagelse af økonomiske forpligtelser.

L 7 · Samling 2022-23 (2. samling)

Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. (Udmøntning af CCUS-puljer og mulighed for kommuners påtagelse af økonomiske forpligtelser).

Med forslaget muliggøres, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 til brug for udmøntning af CCUS-puljen (Carbon, Capture, Utilisation and Storage). Desuden indebærer lovforslaget, at kommunalt ejede el- og varmeforsyningsvirksomheder, herunder affaldsforbrændings- og biomasseanlæg, kan deltage i de forslåede udbud. Det vil være kommunerne, herunder den kommunalt ejede virksomhed, der får mulighed for at hæfte økonomisk for hele værdikæden, da det er en forudsætning for at kunne indgå en kontrakt med staten om tildeling af støtte fra CCUS-puljen. Det er kommunalbestyrelsen, som på et møde skal træffe beslutningen om at forpligte sig økonomisk i forbindelse med en kommunalt ejet virksomheds kontraktindgåelse med staten. Lovforslaget gennemfører dele af »Klimaaftale for energi og industri mv.« af 22. juni 2020, dele af »En køreplan for lagring af CO2 – Første del af en samlet CCS-strategi« af 30. juni 2021, dele af »En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 – Anden del af en samlet CCS-strategi« af 14. december 2021 og dele af »Rammevilkår for CO2-lagring i Danmark – Opfølgning på Danmarks CCS-strategi« af 21. juni 2022. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Anne Paulin (S) Ordfører
Tak for det, og vi fortsætter jo lidt i samme boldgade som med det forrige lovforslag. For med L 7 gives der hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udbetale midlerne fra CCUS-puljen, både hvad angår det igangværende og fremtidige udbud. Derudover giver lovforslaget mulighed for, at kommuner kan deltage i udbuddene og byde ind på CO 2 -fangst fra kommunale affaldsanlæg. Det har de ikke kunnet hidtil, da lovgivningen ikke har været på plads, i forhold til at kommunerne har kun...
Lars Aagaard Minister
Hr. formand, jeg håber, det er okay, at jeg starter med en lille personlig betragtning, inden jeg går i gang med lovforslaget. Det er jo første gang, jeg står på denne talerstol, og den lejlighed vil jeg selvfølgelig gerne benytte til at udtrykke min dybe respekt for det høje Ting. Jeg glæder mig til vores samarbejde, jeg glæder mig til samarbejdet med ordførerne og med udvalget, og jeg håber, at jeg på alle tænkelige måder kan være eksemplarisk i forhold til at understøtte den ekstremt vigtige ...
Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret