Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Lovforslag nr. L 72 (Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale. (Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og administrativ frihedsberøvelse, implementering af bestemmelse i statsborgerretskonventionen, gennemførelse af rådsafgørelse om Kroatiens fulde optag i Schengensamarbejdet, ophævelse af revisionsbestemmelser, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)).

Lotte Rod (RV) og Katrine Robsøe (RV):

Forespørgsel nr. F 8 (Hvilke tanker gør regeringen sig om pædagogers fagpersonlige dannelse, etiske og kritiske bevidsthed samt interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og hvad er herunder regeringens visioner for formål, fag og værksteder i en ny pædagoguddannelse?).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 102 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, DF og NB), imod stemte 8 (RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 106 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, RV, DF, ALT, NB og 1 EL (ved en fejl)), imod stemte 4 (EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 108 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 1 (NB).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 110 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 105 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT), imod stemte 5 (DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 100 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, RV, DF og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 9 (EL og ALT).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Jeg kan se, at der er en, der ønsker at udtale sig. Jeg giver ordet til hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. I dag er det en god dag. Ud over det, at regeringen fremsætter et forslag til finansloven, er det også en dag, hvor vi gør det lettere at få kvalificeret international arbejdskraft til Danmark, og i Venstre er vi glade for, at aftalen om international rekruttering nu vedtages og gøres permanent. Det er en aftale med mange gode elementer og initiativer, som Venstre længe har kæmpet for. Vi forbedrer beløbsordningen, så vi går fra 465.000 kr. i dag til en ny supplerende beløbsgrænse på 375.000 kr., når ledigheden er lav, og vi har givet flere virksomheder mulighed for at rekruttere medarbejdere via fasttrackordningen, og endelig udvider vi Start-up Denmark-ordningen, så succesfulde internationale virksomhedsejere kan få opholdstilladelse i Danmark, når de vil åbne en filial i Danmark. Det er blot for at fremhæve tre forbedringer, der varmer mit Venstrehjerte. I dag har vi taget det første gode skridt i forhold til at forbedre erhvervslivets og vores offentlige sektors muligheder for at rekruttere international arbejdskraft, og det er nødvendigt. For den mangel på arbejdskraft, det private og offentlige arbejdsmarked står over for, forsvinder ikke af sig selv. Derfor er der også behov for, at vi fortsat arbejder for at gøre det nemmere for både danske virksomheder og for vores offentlige sektor at rekruttere internationale medarbejdere, og det handler om, at vi får hjulpet certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn- og arbejdsvilkår, til at få en nemmere adgang til ny arbejdskraft. I Venstre er vi også åbne over for at kigge på yderligere initiativer, der skal gøre det nemmere at få international arbejdskraft til Danmark. Et eksempel på yderligere initiativer kunne være at kigge på den såkaldte formodningsregel. Det er et eksempel på nuværende regler, der begrænser tiltrækningen af international arbejdskraft til Danmark, og som der derfor kunne kigges på fremadrettet. International arbejdskraft er ikke kun en vigtig del af løsningen på manglen på arbejdskraft. International arbejdskraft er også med til at bidrage til den danske velfærd. Tak skal I have.

Tak for det. Ønsker flere at udtale sig? Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu bemærkede jeg, at ordføreren nævnte, at der kunne være rigtig mange selvstændige, der også ville bruge den her ordning. Har ordføreren noget kendskab til, hvor mange der har brugt den indtil nu?

Ordføreren.

Jeg står ikke her med det eksakte tal for, hvor mange selvstændige der bruger den mulighed. Det er jo ikke bare én ordning, det er jo mange ordninger, vi har i aftalen omkring international arbejdskraft. Der er sådan set en lang række muligheder for, at virksomheder og selvstændige kan få international arbejdskraft hertil. Jeg nævnte beløbsordningen som ét eksempel, men der er jo en lang række ordninger, der gør, at det nu bliver nemmere at få international arbejdskraft hertil. Jeg nævnte også heldet med fasttrackordningen, for der er faktisk virksomheder, som ønsker, at der skal være endnu mere fart på det her, og som desværre i dag går og venter alt for længe på at få den nødvendige arbejdskraft hertil.

Fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Jo, men ordføreren kan jo bare gentage sig selv i forhold til ordførertalen. Men jeg fik ikke rigtig noget svar, og jeg kan så sige, at jeg kan se, at der er et spørgsmål i udvalget, og at der faktisk ikke er nogen selvstændige, der har benyttet den her ordning. Så det er bare til ordførerens orientering, inden man tror – og det virker sådan på ordføreren og desværre også på regeringen – at den her ordning vil løse alle problemer. Det tror jeg ikke et øjeblik på. Tværtimod tror jeg, at det vil give store komplikationer både i forhold til løndumping og rigtig, rigtig mange andre ting. Men spørgsmålet var omkring de selvstændige. Kan ordføreren ikke svare på det?

Ordføreren.

Det er jo således, at der i den aftale, vi har lavet om international arbejdskraft, er flere elementer. Beløbsordningen er et af dem, fasttrackordningen er et andet, og så er der også den her mulighed for, at virksomhedsejerne nu kan komme hertil. Så der er en lang række elementer, og jeg er helt overbevist om, at mange selvstændige, også selvstændige, der har medarbejdere, efterlyser bedre muligheder for at tiltrække arbejdskraft. Så jeg er helt overbevist om, at mange selvstændige i Danmark er meget tilfredse med, at det nu bliver langt, langt nemmere at få international arbejdskraft hertil. Så er det jo rigtigt, at det her ikke løser alle vores udfordringer. Men det bidrager til at løse en del af dem, og det bidrager til vores velstand. For bundlinjen her er jo, at det, for hver gang der kommer medarbejdere hertil på beløbsordningen, bidrager med ca. 300.000 kr. til vores fælles velstand og dermed også til vores mulighed for at give velfærd. Og det tror jeg sådan set vi alle har en interesse i.

Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Hans Andersen, så vi siger tak. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 92 (S, V, M, DD, LA, KF, RV, ALT og NB), imod stemte 18 (SF, EL og DF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 110 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 100 (S, V, M, SF, LA, KF, EL, RV, DF og ALT (ved en fejl)), imod stemte 10 (DD og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT (ved en fejl) og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 105 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 5 (EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 47 (SF, DD, LA, KF, EL, DF, ALT og NB), imod stemte 63 (S, V, M og RV), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Jeg giver nu ordet til forsvarsministeren.

Jeg tænker, at jeg kort lige vil tage ordet her under andenbehandlingen af det her beslutningsforslag, som jo handler om deltagelse i to samarbejder: Det Europæiske Forsvarsagentur og det, der hedder PESCO. Begge dele er centrale i forhold til EU's de sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde, og dansk deltagelse vil give os mulighed for at sætte en strategisk retning for EU's sikkerheds- og forsvarspolitik. Jeg tænker også, at det er vigtigt at sige her i dag, at hvis beslutningsforslaget bliver vedtaget, planlægger vi at meddele vores deltagelse i Forsvarsagenturet allerede i dag. Det er sådan, at der har været diskussioner omkring Det Europæiske Forsvarsagentur og dets rolle i forhold til ammunition i forhold til Ukraine tidligere på ugen i forbindelse med et møde i Bruxelles i mandags. Det, vi kommer til at gøre, er, at vi så kommer til at meddele Forsvarsagenturet i dag, hvad Folketinget måtte have besluttet – forhåbentlig en bred opbakning til forslaget – og det betyder også, at den her disposition planlægges optaget på tillægsbevillingsloven for 2023, og herefter sendes der en formel notifikation til Forsvarsagenturet, og hermed er vi medlemmer. Noget af det første, vi fra dansk side kunne være med til at tilslutte os og deltage i, ville være det frivillige samarbejdsprojekt under Forsvarsagenturet om fælles indkøb af ammunition til Ukraine, som netop er blevet lanceret. Som noget nyt vil Forsvarsagenturet i det konkrete projekt bistå medlemslandene i at koordinere fælles indkøb af ammunition til Ukraine og til genopfyldning af medlemsstaternes egne lagre. Det er medlemslandene, der foretager indkøbene, og det er agenturet, der bistår i processen. Og med det vil jeg sige, at det sådan set blot var det, jeg ville oplyse Folketinget om her i dag, inden man stemmer om forslaget.

Tak for det. Er der andre, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 91 (S, V, M, SF, LA, KF, RV og ALT), imod stemte 19 (DD, EL, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og vil nu blive sendt til forsvarsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KF og NB)? De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-6, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DD, LA, EL og ALT). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 41 (SF, DD, LA, EL, DF, ALT og NB), imod stemte 68 (S, V, M, KF og RV), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til fru Fie Hækkerup, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Den 24. februar i år markerede vi 1-årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Vi har nu levet i mere end et år med krig på vores kontinent, noget, jeg for bare lidt over et år siden aldrig havde troet at jeg skulle opleve i min levetid. Men krigen er her, og vi har alle sammen en forpligtelse til at handle derefter. Den uprovokerede og fuldstændig uberettigede russiske invasion af Ukraine og Belarus' involvering strider imod den regelbaserede verdensorden, vi kender, og ikke mindst underminerer det den nordatlantiske, europæiske og globale sikkerhed og stabilitet. Det er helt uacceptabelt, og det skal selvfølgelig modsvares med store konsekvenser over for Rusland såvel som Belarus. Det har vi gjort i fællesskab i EU, hvor der er indført en lang række sanktioner. Færøerne er ikke medlem af EU, og derfor gælder sanktionerne ikke for dem, men Færøerne har meldt ud, at de vil tilslutte sig EU's sanktioner mod Rusland og Belarus, og Færøerne har i maj 2022 vedtaget en lov, der implementerer de sanktioner, som EU har lagt på Rusland og Belarus. Loven gennemfører imidlertid ikke alle sanktioner, som EU har indført, fordi der er dele af dem, der er anliggender under de danske myndigheder. Med lovforslaget her sikres det, at sanktioner på de områder, som er anliggender under de danske myndigheder, også kan håndhæves på Færøerne i dialog med og med respekt for Færøerne og kompetencefordelingen i rigsfællesskabet. Det er rigtig godt, og det cementerer over for Putin, at vi står sammen, og at vi ikke vil finde os i deres fuldstændig uacceptable aggression over for et andet frit land, nemlig Ukraine. I Socialdemokratiet ønsker vi selvfølgelig at bakke op om vores fælles sanktioner. Socialdemokratiet støtter forslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Fie Hækkerup, Socialdemokratiet. Og jeg byder nu velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for ordet. Ruslands krigsoverfald på Ukraine er forfærdeligt, og der ser ikke ud til at være en afslutning på krigen lige foreløbig. Der har været meget snak om militær støtte til Ukraine, men det er jo ikke den eneste måde, som vi i Vesten kan støtte op omkring Ukraines frihedskamp på. EU har gennemført flere sanktionspakker mod Rusland og Belarus, og det glæder mig, at rigsfællesskabet ønsker at støtte op omkring de sanktioner. Det færøske Lagting har selv vedtaget flere sanktioner, som stemmer overens med dem, der er vedtaget i EU, som også den socialdemokratiske ordfører netop har nævnt. De kan dog ikke selv gennemføre alle sanktionerne, da danske myndigheder har ansvaret for visse områder, og derfor er det vigtigt, at vi i Danmark respekterer de færøske ønsker om, at sanktionerne skal gælde så bredt som muligt, så man også på de områder, hvor danske myndigheder har ansvaret, vil kunne håndhæve sanktionerne mod Rusland og Belarus på Færøerne. I Venstre ser vi også positivt på fleksibiliteten i lovforslaget, som gør det muligt at tilpasse sanktionerne. Det er fornuftigt, at tekniske ændringer af sanktionerne kan foretages gennem bekendtgørelser, så de færøske sanktioner kan være så omfattende og relevante som muligt. Venstre støtter det fremsatte lovforslag og ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Hans Andersen, og jeg byder nu velkommen til hr. Jon Stephensen fra Moderaterne.

Tak for ordet, og tak til ministeren for dette lovforslag. En krig kræver hårde sanktioner, der virker, over for dem, som står bag et overgreb på et andet land. Vi skal slå hårdt ned over for Rusland og Belarus og gøre det, så det virker effektivt. Med dette lovforslag skal det gøres muligt på Færøerne at håndhæve EU's sanktioner over for Rusland og Belarus på områder, hvor danske myndigheder er ansvarlige. Det er i dag ikke muligt for danske myndigheder som Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen at håndhæve sanktioner på Færøerne. Det vil dette lovforslag ændre på, så sanktioner, der vedrører rigsanliggender, kan gennemføres på Færøerne. For Moderaterne er det vigtigt, at forordninger, der skal gælde for Færøerne, vedtages og behandles af Lagtinget, så den færøske befolkning bliver hørt. Det er derfor glædeligt, at der har været en tæt dialog med de færøske myndigheder om dette, og lovforslaget vil blive behandlet parallelt i Folketinget og Lagtinget for at sikre, at det kan træde i kraft hurtigst muligt. Moderaterne bakker derfor op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jon Stephensen, og jeg byder nu velkommen til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Med denne lov knytter vi rigsfællesskabet tættere sammen, når det handler om at stå sammen om støtten til Ukraine og om at vise den solidaritet, som det hårdt prøvede ukrainske folk fortjener, samtidig med at vi skarpt fordømmer den russiske aggression, som i mere end et år nu har tvunget ukrainerne til at forsvare sig, ikke bare for deres egen frihed, men også for vores. Krigen skal ikke bare fordømmes på det kraftigste med ord, men også med handling. Det skal være handling, der rammer de ansvarlige, og som tvinger dem til at forstå, at vi ikke vil acceptere deres angreb på den frihed, som vi alle sammen holder af. Det skal være handling, som får alle frihedselskende mennesker til at stå sammen på tværs af kontinenter og kongeriger. SF kan derfor bakke helhjertet op om dette lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen, og jeg byder nu velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Da Danmarksdemokraternes ordfører på området, hr. Kristian Bøgsted, ikke har kunnet være til stede i dag, skal jeg kort vikariere og give udtryk for Danmarksdemokraternes holdning til L 57. Som det er nævnt flere gange, er det en rigtig, rigtig tragisk situation, vi står i, og loven her handler om gennemførelse af de restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus. Og lad mig starte med konklusionen: Danmarksdemokraterne støtter selvfølgelig Færøerne i deres ønske. Det har Folketinget i øvrigt altid gjort, nemlig så vidt muligt gennemført det, som færingerne ønsker. Det er en god og en rigtig måde, og den sikrer et fortsat rigtig godt samarbejde mellem Lagtinget og Folketinget. EU har indført en række restriktive foranstaltninger og sanktioner over for Rusland og Belarus efter invasionen af Ukraine. Og den 6. maj 2022 vedtog Lagtinget loven om restriktive foranstaltninger i forbindelse med angrebet på Ukraine på de områder, som er overtaget af Færøerne. Det vil med forslaget her også være muligt for Færøerne at håndhæve disse dele af sanktioner på områder, som ikke er overtaget af Færøerne. Og som nævnt støtter Danmarksdemokraterne forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen. Jeg giver nu ordet til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Tak for det. Det er én vikar, der afløser en anden, og noget, du som nyt folketingsmedlem hurtigt bliver opmærksom på, er, at der er et kæmpe arbejdspres, så vi må uddelegere, hvor vi kan. Men med hensyn til sagen skal vi blive ved med at kæmpe for friheden, for menneskerettighederne og staternes suverænitet. Vi skal vise Rusland, at vi aldrig vil acceptere, at Rusland bruger magt til at få tidligere sovjetrepublikker til at underkaste sig Rusland. Det er afgørende, at vi bliver ved med at vise Rusland og russiske sammensvorne, at Vesten altid vil stå sammen, i det her tilfælde med Ukraine, og støtte ukrainerne militært, økonomisk og menneskeligt. Færingerne selv ønsker denne gennemførelse af loven, og det er positivt, at man vil gøre EU's sanktionsforordning over for Rusland og Belarus gældende for Færøerne. Liberal Alliance støtter forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Lars-Christian Brask. Jeg giver ordet til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg kan også gøre det kort. For som øvrige ordførere har sagt, er den politiske forståelse i Danmark af, hvad Ruslands invasion af Ukraine er, at det er en ulovlig invasion, som skal imødegås på alle mulige måder, og vi bakker op om det her lovforslag. Det er jo, fordi EU som følge af invasionen af Ukraine har indført en række foranstaltninger over for Rusland og Belarus, og fordi Færøerne ikke er med i EU, gælder de ikke umiddelbart for Færøerne. Derfor – når Danmark og regeringen foreslår, at vi sætter EU's forordninger i kraft for Færøerne, så Færøerne også kan håndhæve sanktionerne – bakker vi naturligvis op fra Enhedslistens side. Og jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at det gør de også.

Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Trine Pertou Mach. Jeg byder nu velkommen til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Dansk Folkeparti støtter Ukraines heroiske frihedskamp, så de kan vriste landet ud af kløerne på den russiske bjørn. Vi støtter alt, hvad vi kan: sanktioner, våben, fødevarer. Ukrainerne skal have den hjælp, de skal have. Vi støtter også dette lovforslag, som kommer efter ønske fra Færøerne og Lagtinget, og vi støtter så sandelig også Færøerne. Der har været en del kritik af Færøerne på grund af de manglende sanktioner over for Rusland. Der har været kritik også her i salen. Det har der ikke været fra Dansk Folkeparti. Vi har faktisk en forståelse for Færøernes situation. Den er lidt speciel, og der er flere grunde til, at jeg synes, kritikken af Færøerne har været urimelig. Først og fremmest er der jo ikke nogen sanktioner på fødevarer, og derfor er der en lang række lande, som eksporterer fødevarer til Rusland, selv om de deltager i sanktionerne, og når de kan, kan Færøerne selvfølgelig også. Dertil kommer, at Færøerne er en lille sårbar økonomi, der er meget afhængig af fisk, og da EU jo har lukket sit marked for, at Færøerne kan afsætte deres produkter dér, må de jo selvfølgelig finde andre steder at afsætte deres varer, herunder Rusland. Det ser jeg ikke noget problem i. Jeg har svært ved at forestille mig, at Rusland kan tage fiskene og smide dem som bomber over Ukraine. Jeg synes, kritikken af Færøerne har været urimelig. I sidste ende er det jo op til Færøerne at vurdere, hvordan de skal sanktionere Rusland, og det har de så valgt at gøre på den her måde. Lovforslaget har jo så været nødvendigt at bringe i salen af hensyn til udenrigspolitikken, og at det er dansk overhøjhed, der gælder på det område. Men kritikken af Færøerne synes jeg har været urimelig, og det synes jeg endnu en gang, jeg vil sige. Jeg har sagt det offentligt, og jeg siger det nu gerne her i salen på vegne af Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti står på Ukraines side, hundrede procent, og vi står selvfølgelig også sammen med Færøerne og vil forsøge at beskytte deres interesser. Det synes jeg er vigtigt at få sagt her, hvis vi skal have et velfungerende rigsfællesskab. Jeg synes, kritikken af Færøerne har været urimelig, og det er let for et stort land at kritisere et lille land på 50.000 indbyggere, der lever en svær tilværelse ude i Atlanten. Det er altså ikke altid let at få tingene til at hænge sammen dér. Færøerne gør det fremragende, og jeg synes, at de er et eksempel til efterfølgelse, og jeg kan kun tage hatten af for det arbejde, man leverer i Færøerne. Nu har de så valgt at deltage i sanktionerne. Tillykke med det. Det støtter vi. Jeg ved jo, at Færøerne er på Danmarks side, også når det kommer til kampen mod Rusland og tyrannerne, og vi er på ukrainernes side, for ukrainerne har brug for vores hjælp på alle fronter. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Og jeg byder nu velkommen til fru Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin.

Tak for ordet. Det er vigtigt, at vi står sammen, især i krisetider. Derfor støtter jeg fuldt og fast dette lovforslag, som gør det muligt for Færøerne at håndhæve EU's sanktioner over for Rusland og Belarus på danske ansvarsområder. Lagtinget har i maj 2022 vedtaget en lov, som gør det muligt at gennemføre sanktioner på områder, som Færøerne har overtaget, hvorfor det er ønskeligt, at dette lovforslag vedtages, således at sanktionerne gennemføres på områder, som danske myndigheder har ansvaret for. Det har taget noget tid at udarbejde dette lovforslag, og det er bl.a., fordi man har været i tæt dialog med Færøernes landsstyre og taget hensyn til de færøske interesser. Og det gør man med denne rigslovsmodel, og lovforslaget behandles ydermere parallelt i Lagtinget. Det synes jeg er et godt eksempel på, at vi har et godt og effektivt samarbejde og demokrati i rigsfællesskabet, og det glæder mig. Så jeg vil bare sige tak for den brede opbakning og for de indlæg, der har været her. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anna Falkenberg, og jeg giver nu ordet til hr. Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin.

Mange tak for det. Jeg vil bare sige, at selvfølgelig støtter Javnaðarflokkurin det her forslag. Jeg vil gerne takke for bemærkningerne fra Dansk Folkepartis ordfører. Anna Falkenberg forklarede, hvorfor vi har det her forslag. Det er således, at Færøerne med det samme efter invasionen sagde, at man må stå på EU's side og følge EU's linje, men der er nogle områder, som er fælles anliggender, og derfor er det nødvendigt med en lov, således at Færøerne også kan indsætte sanktioner på de områder, som er fælles for hele riget. Det er det tekniske i det her. Som Dansk Folkepartis ordfører sagde, har der været sådan en kritik af Færøerne. Man har sådan næsten antydet, at Færøerne står på den forkerte side. Jeg anerkender fuldt og helt, at man kan måle et land og et folk og en person efter, hvor vedkommende står i den konflikt, vi har i dag. Det er en moralsk stillingtagen, som er meget definerende for nationer og for mennesker og selskaber. Der har været sådan en stemning, en debat, nogle indlæg i pressen, nogle kommentarer fra politikere, hvor man har sagt, ikke at vi står på den forkerte side, men at vi ikke sådan godt nok står på den rigtige side. Og det er også en rimelig alvorlig kritik. Derfor vil jeg benytte lejligheden til at sige, at vi med det samme sagde, at vi følger EU. Vi gør hverken mere eller mindre end EU, måske i virkeligheden mere. Man har på Færøerne taget flygtninge i stort tal. Hvis man omregner til danske tal, vil det svare til 25.000 flygtninge, som Færøerne har taget, og det tal kommer til at vokse. Man har sendt humanitær støtte til Ukraine fra både privat og politisk hold. Man har reduceret sin eksport til Rusland med to tredjedele. Danmark har reduceret sin eksport med halvdelen. Det vil altså sige, at man har fordømt det, der sker, kraftigt i Lagtinget. Så jeg vil bare sige en gang til helt klart: Færøerne står ikke på den forkerte side. Færøerne står på den rigtige side sammen med Vesten. Vi har en fiskeriaftale. Den er fra 1977. Det er en meget stor del af vores erhvervsliv; den er svær at komme ud af. Norge kan ikke komme ud af sit fiskerisamarbejde med Rusland. Der er ambitioner på Færøerne om at gøre det anderledes, at komme ud af den aftale. Det er svært, men nu får vi se, hvordan det kommer til at lykkes. Jeg vil bare sige, at det her lovforslag og alt andet viser, at kritikken af Færøerne, som hr. Alex Ahrendtsen påviste, simpelt hen er forkert. Vi står på Vestens side, på frihedens side i den her sag. Tak.

Tak for det, og der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Sjúrður Skaale, og jeg giver nu ordet til erhvervsministeren.

Tak for det, formand, og tak for den brede, kan man roligt sige, opbakning til lovforslaget her. Vi har nu rundet et år med Putins brutale invasion af Ukraine, og situationens alvor er tydelig for alle. Derfor fremsætter vi i dag det her lovforslag, som skal gøre det muligt på Færøerne at håndhæve EU-sanktionerne over for Rusland og Belarus på områder, hvor danske myndigheder er ansvarlige. Lagtinget på Færøerne har vedtaget en lov, som det også har været fremført, der gennemfører EU-sanktioner på områder, som er overtaget af Færøerne, og det gælder jo så de fleste af sanktionerne. Men sanktionerne vedrører også områder under danske myndigheders ansvar som eksempelvis på det finansielle område. Lovforslaget skal gøre det muligt for danske myndigheder at håndhæve sanktionerne på Færøerne. Det er vigtigt for regeringen, at lovforslaget sker med respekt for de færøske ønsker og samtidig skaber så smidige rammer som overhovedet muligt for at kunne håndhæve eventuelle tilpasninger af sanktionerne. For hvis vi skal være helt ærlige, er der jo ikke noget, der tyder på, at den aktuelle situation i Ukraine ændrer sig lige foreløbig, og jeg forventer også, at EU vil fortsætte presset på Rusland og Belarus med flere sanktioner. Regeringen foreslår derfor med lovforslaget en løsning, som gør det muligt løbende at indarbejde ændringer og tilpasninger til forordningerne gennem bekendtgørelser, men kun så længe der er tale om tekniske ændringer og tilpasninger af sanktionerne, eksempelvis hvis sammensætningen i den russiske Duma ændres og andre personer skal tilføjes sanktionslisten. Det vil kræve en lovændring, hvis der er tale om nye sanktioner fra EU. Der er brug for, at lovforslaget kan træde i kraft hurtigst muligt, og som det også har været fremført, vil Lagtinget jo så behandle lovforslaget parallelt med den behandling, vi har i Folketinget. Det er regeringens forventning, at vedtagelsen og ikrafttrædelsen så kan ske inden sommerferien. Tak for ordet. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til erhvervsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver nu ordet til fru Fie Hækkerup fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Lovforslaget her har jo at gøre med ændringer af flere forskellige love, så jeg vil derfor tillade mig lige at gennemgå dem gennem en række nedslagspunkter, om ikke andet, så for mit eget overbliks skyld. Et køleskab, en taske, et par nye sko, sågar en pizza eller en pose slik: Køb nu, betal senere. Det reklameres som rentefri afbetaling på lige fod med andre betalingsmuligheder, når man skal betale for sin vare, men der er jo altså reelt tale om et lån. Og det er risikabelt for forbrugerne, fordi det kan ende med en gæld, de reelt ikke kan betale tilbage. Lånene er som udgangspunkt rente- og omkostningsfri, men kan forbrugerne ikke betale, vil det altså være en misligholdelse, som gør, at udbyderen kan kræve renter og rykkergebyrer. De såkaldte pizzalån er i høj grad et tilbud, der appellerer til forbrugere, som i forvejen er økonomisk pressede og som konsekvens kan risikere at ende i en gældsspiral, som de kan have svært ved at se sig ud af. I Socialdemokratiet ønsker vi at stå vagt om, at vi ikke får skabt en usund kreditkultur i Danmark, hvor det bliver normaliseret, at der ikke er sammenhæng mellem indtægter og udgifter, og hvor låntyper som pizzalånene bliver løsningen på, at man har ondt i økonomien. Derfor er vi også glade for, at det her lovforslag understøtter forbrugerbeskyttelsen, ved at forbrugerne kun kan optage lån, som deres økonomi kan bære, samtidig med at der kommer et loft over de samlede omkostninger til lånet, så det sikres, at udsatte forbrugere ikke ender i den her onde gældsspiral. Videre foretages med forslaget en række ændringer omkring Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Fonden dækker, som det er i dag, ikke de forsikrede under arbejdsulykkeforsikringer, hvis de er tegnet i et livsforsikringsselskab. På den måde har disse forsikrede en dårligere retsstilling end andre, og som oftest har de forsikrede ikke selv haft indflydelse på, om arbejdsskadeforsikringen er tegnet i et livs- eller et skadesforsikringsselskab. Med ændringen sikres det altså, at fonden kan dække arbejdsulykkeforsikringer, også når de er tegnet i et livsforsikringsselskab. Med forslaget her implementeres det samtidig, at det fra Danmarks side er fonden her, altså Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, der er erstatningsorgan i tilfælde af færdselsuheld, hvis skaden er sket i et andet medlemsland af EU end Danmark. Med forslaget foretages der også nogle ændringer i hvidvaskloven, der skal understøtte yderligere styrkelser i forebyggelsen af hvidvask og terrorfinansiering i Danmark. Det gælder bl.a. elementer, som at tjenester eller platforme, som udsteder virtuel valuta, omfattes af hvidvaskloven; at særlige rådgivere fremover også anses som politisk eksponerede personer, og at reelle ejere af valutavekslingsvirksomheder også fremover skal leve op til kravene om egnethed og hæderlighed. I Socialdemokratiet er vi glade for de forskellige styrkelser af forbrugerbeskyttelsen, der underbygges med det her lovforslag. Socialdemokratiet støtter forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Fie Hækkerup fra Socialdemokratiet. Og jeg byder velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for ordet. Lovforslaget indeholder som gennemgået af den socialdemokratiske ordfører på rigtig udmærket vis en række ændringer af forskellige love. Og det er jo godt, at vi med lovforslaget får opdateret den retslige regulering, så den følger med udviklingen i samfundet og giver gode forhold for både forbrugere og aktører på det finansielle marked. I Venstre er vi også positive over for, at de hidtidige uregulerede køb – betal senere-lån, også i populær tale kaldet pizzalån – nu fremover bliver omfattet af den samme regulering som de traditionelle forbrugerkreditter. Takterne i det her lovforslag går godt i spænd med aftalen om den retslige regulering af kviklån, som vi også vedtog tilbage i 2019. For Venstre har det været vigtigt og væsentligt at lave en regulering, der på den ene side tager hånd om forbrugerbeskyttelsen, samtidig med at vi ikke påfører erhvervslivet unødigt store byrder. Så er der den anden del af lovforslaget, som handler om, at vi med lovforslaget udvider dækningsområdet for Garantifonden for skadeforsikringsselskaber, og det giver god mening, som Venstre ser det, at man som arbejdstager med en arbejdsulykkesforsikring fremover har den samme beskyttelse, uanset om forsikringen er tegnet i et skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab. Så er vi ligeledes positive over for de ændringer, der er af hvidvaskloven, som lovforslaget medfører. Det er godt, at vi fremover styrker kravene til egnethed og hæderlighed for valutavekslingsvirksomheder, så vi bedre kan forhindre kriminalitet og omgåelse af reglerne. Vi har desværre set alt for mange eksempler på, at der har været brug for, at vi nu retter op på tingene. Med de ord vil jeg meddele Folketinget, at Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg siger tak til hr. Hans Andersen. Jeg giver nu ordet til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, hr. formand, tak for ordet. Først vil jeg starte med at sige tak til fru Fie Hækkerup for en rigtig god gennemgang af lovforslaget. Den finansielle sektor berører mange dele af vores samfund, og derfor er det bydende nødvendigt, at vi har en robust finansiel sektor i Danmark. Det er vigtigt, at den finansielle regulering følger den udvikling, som vi ser i samfundet, så vi på den ene side kan sikre forbrugerne og på den anden side bedst muligt kan sikre aktørerne på området. Det her lovforslag har en række vigtige elementer, der regulerer sektoren på forbrugerområdet, forsikringsområdet og hvidvaskområdet. Som mine to kolleger har fortalt, er der sket en stor stigning i de her køb nu – betal senere-lån, hvor forbrugerne kan ende med at betale flere hundrede endda flere tusinde kroner for en pizza eller et stykke tøj. Det er så vigtigt, at den her lov kommer ind, for ikke mindst de unge mennesker ligger under for det her. Det kan være fristende at købe et stykke tøj, som man hverken skal betale renter for eller noget som helst, men har man ikke råd til det i dag, har man nok heller ikke i morgen, og jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at mange unge mennesker lige nu risikerer, at de kommer ud for, at det første møde, de får med den finansielle sektor i Danmark, er på et rigtig, rigtig ærgerligt grundlag. Så det er så vigtigt, at vi får den her passus med ind i lovgivningen. Vi styrker også forsikringsområdet, hvor arbejdstagere med en arbejdsulykkesforsikring bliver beskyttet ens, uanset om forsikringen er tegnet i et skadesforsikringsselskab eller i et livsforsikringsselskab. Det er rigtig godt og er med til at sikre lige vilkår. Sidst, men ikke mindst, styrker vi med ændringen i loven indsatsen mod hvidvaskning og terrorfinansiering. Moderaterne stemmer for lovforslaget, og vi ser frem til yderligere behandling i udvalget. Jeg vil gerne sige tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen. Jeg byder nu velkommen til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Mine kolleger fra de andre partier har redegjort så fint for lovforslagets indhold. Jeg vil fokusere på den del af det, som omhandler de såkaldte pizzalån: Buy now – pay later; eller på dansk: Køb nu – betal senere. Det er lån, som vi måske ikke havde fantasi til at forestille os ville dukke op i det omfang, de har gjort, da vi lavede den såkaldte kviklånslov eller kreditaftalelov i 2020, men som der er sket en ret voldsom fremkomst af. Så kan nogle måske tænke: Hvad betyder det, at man kan få en pizza eller få noget andet og så betale senere? Er det et problem, for der påløber jo ikke renter eller andre omkostninger? Men vi har set eksempler med nogle meget voldsomme konsekvenser, hvis man ikke kan betale det, man nu skal. Og som flere har været inde på, er det jo i forvejen mennesker med en rigtig dårlig økonomi, som vi ved tager de her typer lån. Det har været et ønske fra SF igennem lang tid, at vi får de her såkaldte pizzalån ind under kviklånsloven, så man skal leve op til de samme regler som virksomhed i forhold til ÅOP-loft, loft over samlede omkostninger, at der skal ske en kreditvurdering, og at de her selskaber – i stedet for det vilde vesten, vi ser lige nu – skal have en tilladelse fra Finanstilsynet for at tilbyde den her slags forbrugslån. Så det er vi rigtig, rigtig glade for. For en uges tid siden kom der jo en opgørelse fra Finans Danmark – tror jeg det var – som viste, at kviklånsloven har virket rigtig, rigtig godt, og jeg synes, at det var fantastisk dejligt at se, at den lov, som vi i fællesskab herinde har lavet, virker så godt. Før så vi tusindvis af mennesker blive fanget i gældsspiraler; mange af os fik henvendelser fra ulykkelige pårørende, som kunne se deres børn blive fanget i måske livslang bundløs gæld. Det er afgørende, når vi så ser eksempler på nogle ting, der kan smyge sig uden om den her lov, at vi så får dem ind under den. Det er rigtig, rigtig godt. Der er nogle helt fornuftige undtagelser fra den her type lov. Forestil jer, at man skal have renoveret sit hjem. Så er det tit, at man betaler regningen for f.eks. en håndværksydelse senere hen – det er helt fornuftigt. Der er også visse typer kort, hvor man betaler regningen senere – og det er også helt fornuftigt. Så jeg synes, der er lavet en fornuftig afvejning af, hvad der skal indeholdes i det her lovforslag, og hvad der skal undtages. En ting, jeg godt kunne tænke mig at diskutere i behandlingen af lovforslaget, er den deadline for, hvornår de virksomheder, der tilbyder den her type lån, skal ind og have en tilladelse fra Finanstilsynet til at blive omfattet af de samme regler. Som der står i lovforslaget, er deadline for at indsende sådan en ansøgning den 1. januar 2024, og man kan jo godt forestille sig, at Finanstilsynet vil få en bunke ansøgninger på det tidspunkt, og at vi så ser ind i, at der måske skal sagsbehandles et halvt års tid. Det betyder jo, at i langt over et år endnu kan nogle af de værste typer af virksomheder, altså nogle af dem, der tilbyder de allerværste vilkår, få lov at fortsætte – og det synes jeg ville være ærgerligt. Derfor vil jeg undersøge, om vi i udvalgsbehandlingen – og også med et spørgsmål til ministeren – kan fremrykke den deadline. Det er jo tydeligt allerede nu, at der er et stort flertal for lovforslaget, så den her type virksomhed ved jo, at det kommer, og de kan derfor begynde deres ansøgning allerede nu. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen. Og jeg giver nu ordet til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Der er igen tale om et samlelovforslag, der indeholder ændringer på det finansielle område. De har bl.a. til formål at sikre, at den finansielle regulering fortsat er tidssvarende. Der er igennem de senere år sket en stigning i antallet af virksomheder, der udbyder rente- og omkostningsfrie kreditter, også kaldet køb nu, betal senere-lån. Der er tale om lån, hvor forbrugeren kan udstrække betalingen af køb, herunder små dagligdagsindkøb, over flere måneder. Der har ligeledes været en udvikling i, hvad forbrugerne kan få finansieret. I dag kan man både få slik og pizza finansieret ved sådan et lån. Det kan være risikabelt for forbrugerne, fordi de kan ende med en gæld, de ikke kan betale tilbage. Lånene er rente- og omkostningsfri, men i tilfælde af, at forbrugeren misser en betaling, vil der være tale om misligholdelse af en kreditaftale, og udbyderen kan opkræve morarenter og rykkergebyrer. Det er ofte forbrugere, som i forvejen er økonomisk pressede, der tyer til denne form for lån og udskyder betalingen på varer som tøj, smykker, ure og tasker. Med lovforslaget vil man øge forbrugerbeskyttelsen ved at lade denne type lån være omfattet af anvendelsesområdet for lov om forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaleloven. Lovforslaget skal også sikre, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber kan dække arbejdsulykkeforsikring, også når denne er tegnet i et livsforsikringsselskab. Endvidere foreslås der en række ændringer af hvidvaskloven, der har til formål at styrke den løbende forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering i Danmark. Ændringerne skal sikre, at også udbyderne af tjenester med virtuel valuta bliver omfattet af hvidvaskloven. Derudover foreslås det, at også ministres rådgivere bliver omfattet af anvendelsesområdet for politisk eksponerede personer, da de varetager hverv meget tæt på ministrene. Jeg vil blot til sidst nævne, at der i flere af høringssvarene bliver påpeget, at høringsperioden har løbet hen over sommerferien samtidig med en lang række andre høringer, hvilket ikke er tilfredsstillende for at få de optimale svar. Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Betina Kastbjerg. Jeg giver nu ordet til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Tak for det. En lille hurtig undersøgelse viser, at jeg ved, hvem der er den mest produktive minister i Danmark, fordi det er tredje lovforslag af den her karakter, vi får inden for de her 100 dage, som regeringen har eksisteret. Men det er et bunkelovforslag, der som tidligere sagt indeholder alt fra opdateringer af hvidvaskregler, arbejdsulykkeforsikring fra livsforsikringsselskaber, der kommer ind under en garantifond, virtuelle valutaer og køb nu, betal senere-lån. Køb nu, betal senere-lån er stenen i skoen for os. Vi mener jo, at det er myndige borgere, der er i stand til selv at tage ansvar for deres økonomi, og det er et produkt, som mange forbrugere med stor glæde er tilfredse med og benytter sig af. Samtidig oven i det ved vi, at der er specifik EU-regulering på vej netop omkring det her, og det synes vi jo godt man kunne vente på. Så stenen i skoen, køb nu, betal senere-lån, er vi ikke for, så desværre er vi imod hele L 58, sådan som det er fremlagt, og det er, til trods for at lovforslaget indeholder elementer af relevante opdateringer.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi siger tak til hr. Lars-Christian Brask. Jeg byder nu velkommen til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Jeg siger tak for ordet. Det hedder sig jo, at L 58 indeholder forskellige ændringer på det finansielle område, som bl.a. har til formål at sikre, at den finansielle regulering fortsat er tidssvarende. Det hedder sig også, at forslaget understøtter en robust finansiel sektor samt forbrugernes og investorernes tillid til de finansielle markeder. Ja tak – det er bestemt hensigter og formuleringer, en konservativ kan bakke op om, og jeg har heller ikke nogen bemærkninger til det meste, altså den del, der handler om hvidvask og forsikring. Så er der lige det der med de såkaldte pizzalån, som den tidligere erhvervsminister i sommer så poetisk døbte det ellers helt velkendte fænomen: Køb nu, og betal senere. Det kan umiddelbart godt lyde fornuftigt, at disse lån, som, alene fordi de er rentefri, slipper for kreditvurdering, nu skal reguleres på samme måde som alle andre forbrugslån, men hvis der vitterlig er tale om lån til en pizza til 100 kr., så er kravet om kreditvurdering jo lige så fjollet som ønsket om at tage lånet. Mon ikke vi så i det mindste skal have en bagatelgrænse? Og uanset hvad skal vi jo lige overveje, om reguleringen ligesom kviklånsloven igen skubber forbrugerne over i ulovlige facebooklån. De fleste ved jo godt, at det er dumt, men mange gør det alligevel, uanset hvor meget vi regulerer og lovgiver, fordi det bare passer dem bedre lige nu at købe på klods, fordi deres telefon, deres vinterstøvler, deres cykel eller deres vaskemaskine er gået i stykker, og de måske ikke lige har andre muligheder lige nu og her og ikke bare kan vente, til de har sparet op, eller fordi de har en økonomi, der ikke lige nu og her kan klare en almindelig kreditvurdering. For det her handler jo ikke kun om pizza – det handler om retten til at gøre, hvad man vil, også at dumme sig. Det handler om, hvor meget vi skal forbrugerbeskytte, og jeg synes, der er både fordele og ulemper ved det, og det kunne jeg godt tænke mig at vi vendte i udvalgsarbejdet. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad risikoen er for en yderligere stigning i ulovlige lån, og hvad ministeren vil gøre ved det. For jeg synes jo helt ærlig ikke, at der er sket meget, når det handler om at stoppe væksten i de helt uacceptable og ulovlige lån. Det er tydeligvis nemmere at lave ny lovgivning, der stopper pizzalån, end at stoppe ulovlige lån, men har vi så overhovedet løst noget? Jeg kan samtidig forstå, at det er sådan, at EU kommer med en revision af forbrugerkreditdirektivet. Kan vi så ikke vente på det i stedet for at gå enegang for så måske igen at skulle stå i salen og rette lovgivningen til på et senere tidspunkt? Hvis udvalgsarbejdet ikke er overbevisende – det håber jeg at det er – så vil jeg allerede nu lufte, at vi ønsker at få forslaget delt op, for vi stemmer meget gerne for resten af forslaget uanset hvad. Tak.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet, så vi siger tak til fru Mona Juul. Jeg byder nu velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Vi synes også i Enhedslisten, at det er et fornuftigt lovforslag. Det er utrolig vigtigt, at vi beskytter forbrugerne mod urimelige praksisser i kreditbranchen. Uanset om man kalder det kviklån eller realkreditlån eller banklån eller i det her tilfælde altså de her køb nu, betal senere-lån, skal der være en beskyttelse af forbrugerne, fordi vi har og kan se, at det kan være meget svært som forbruger at gennemskue de her regler, og at rigtig mange ender i problemer og med stor gæld. Finanssektoren er jo en meget reguleret branche, og det er den med god grund, den spiller en vigtig rolle i samfundet, men også nogle gange en problematisk rolle i forhold til menneskers privatøkonomi. Derfor synes vi, det er en god idé, at man udvider lovens omfang til også at omfatte den her type af lån. Der er blevet rejst nogle spørgsmål i nogle af høringssvarene omkring det her med, om entreprenører, håndværksydelser og andet mere direkte skulle undtages i lovteksten, end det er tilfældet. Det kan være, ministeren kan knytte nogle ord til det, og det kan også være, at vi kan kigge på det i udvalgsbehandlingen. Men grundlæggende synes vi, det er fornuftigt; det er endnu et fremskridt for beskyttelse af forbrugerne og for at få lukket ned for praksisser, som egentlig ikke handler om at hjælpe mennesker med kredit, men handler om at lave en forretning på at snyde mennesker ind i urimelige gældsaftaler. Der er også en række andre elementer i forslaget, som andre ordførere er kommet ind på, så det vil jeg ikke bruge tid på her. Jeg vil blot til sidst sige, at det er godt, at vi tager et skridt frem, og som fru Lisbeth Bech-Nielsen også var inde på, kan vi se, at de her tiltag, som vi igennem mange år har fået lavet på kviklånsområdet, faktisk har en effekt, at nogle af de rigtig grimme drenge på markedet begynder at forsvinde. Men vi er ikke i mål endnu, og vi kan også se, hvordan kviklånsbranchen har omgået nogle af de regler, vi lavede, bl.a. den her 48-timersgrænse, hvor man ligesom har omlagt sine lån for at omgå nogle af de regler, vi lavede dengang. Derfor kan det være en god idé, at regeringen kigger på at evaluere og genbesøge det her og ikke kun med en evaluering fra branchen selv, men også gerne med en evaluering, som inddrager andre mere uafhængige parter. Med de ord vil jeg sige, at Enhedslisten støtter op om forslaget. Vi er glade for at tage et skridt mere frem mod stærkere beskyttelse af forbrugerne.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Pelle Dragsted, og jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Jeg behøver vist ikke så forfærdelig meget tid her. Lovforslaget er allerede blevet gennemgået indholdsmæssigt ad flere omgange. I Radikale støtter vi også lovforslaget. Vi synes egentlig, det er en grundlæggende god idé, at vi får de her køb nu, betal senere-lån lagt ind under den samme regulering, som vi allerede har vedtaget her i Folketingssalen i sidste periode i forhold til kviklån og vores forsøg på at imødekomme, at vi faktisk gerne ville have stoppet, at man kunne få lånene til at blive helt absurd dyre. Vi støtter også de andre fine tiltag, der er heri. Det er jo lidt et bunkebryllup af forskellige ting og sager. Men det giver rigtig god mening bare helt intuitivt, at særlige rådgivere f.eks. også omfattes af at være politisk eksponerede personer. Så Radikale Venstre støtter lovforslaget og ser frem til faktisk at diskutere nogle af alle de her gode spørgsmål, som jeg har hørt i salen i dag fra flere af mine kollegaer.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe, og jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak. Forslaget har jo til hensigt at sikre et tidssvarende tilsyn med den finansielle sektor samt at styrke forbrugerbeskyttelsen. Det foreslås endvidere, at garantifonden kan dække arbejdsulykkesforsikringer, når disse er tegnet i et livsforsikringsselskaber. Derudover implementeres med lovforslaget en række forebyggende tiltag med henblik på at imødegå hvidvask og terrorfinansiering. I Dansk Folkeparti støtter vi forslagets tiltag, da det er med til at skabe øget forbrugerbeskyttelse og en bedre forebyggelse af økonomisk kriminalitet. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Nick Zimmermann, og jeg byder nu velkommen til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak for ordet. Jeg skal heller ikke bruge lang tid på en gennemgang af lovforslaget, som er gennemgået af tidligere ordførere før mig. Men ligesom for Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er der en sten i skoen for Nye Borgerlige i det her forslag, og det er den samme sten i skoen, som vi havde i forbindelse med aftalen om kviklån, det her såkaldte køb nu – betal senere-lån eller pizzalån, som det også kaldes. Vi deler til fulde Konservatives holdning om, at vi bliver nødt til at se på, hvad det er for nogle andre lån, vi skubber folk over i, hvis vi regulerer de her lån så meget, at det bliver svært for folk at låne små beløb. Mennesker i pressede situationer skal ikke presses ud i noget, som er lyssky eller ulovligt, fordi vi forsøger at regulere, at folk kan låne 100 kr. til en pizza eller 500 kr. til en vinterjakke, eller hvad det måtte være. Jeg ved, som jeg kan høre det på ordføreren fra Konservative, at der vil blive stillet spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Vi er lidt nede i mandetimer i partiet, skulle jeg til at sige, og derfor kan jeg ikke love, at vi deltager i udvalgsbehandlingen, men jeg håber, at det lykkes for Konservative. Vi kommer til at bakke op om den indstilling fra Konservative og håber også, at det er muligt at få delt forslaget, så vi eventuelt kan stemme for det gode, der er i forslaget, og stemme imod det, som er stenen i skoen. Med de ord vil jeg sige tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Pernille Vermund, og jeg giver ordet til erhvervsministeren.

Tak for det, formand, og tusind tak, både for opbakningen og også for de bemærkninger til lovforslaget, der har været af jo altså overvejende positiv karakter. Det er vigtigt, hvad flere også har fremført, at den finansielle regulering følger udviklingen i samfundet, og at den altid sikrer gode forhold for både branchen, aktørerne på markedet i øvrigt og også for forbrugerne. Derfor er formålet med lovforslaget her at opdatere reguleringen, så den, om man vil, endnu bedre understøtter en robust finansiel sektor og også forbrugerbeskyttelsen. Det første punkt, jeg vil fremhæve her i dag, er indførelsen af reglerne om de såkaldte pizzalån, altså det, der også hedder køb nu, betal senere-lån. Tidligere har den slags kreditgivning, som det jo er, faktisk ikke været reguleret overhovedet, men det vil vi ændre på, så vi ikke risikerer, at danskere bliver fanget i gældsspiraler. Forslaget betyder, at den slags lån bliver omfattet af anvendelsesområdet for lov om forbrugerlånsvirksomheder og også den lovgivning, der er, når det handler om kreditaftaler, og dermed bl.a. også om kravet om kreditværdighedsvurderingen. På den måde vil den her type af lån nu blive omfattet af de samme regler, som gælder, når vi taler om andre former for kreditter. Det vil styrke forbrugerbeskyttelsen, og det vil også sikre, at vi i størst muligt omfang undgår, at danskerne optager kreditter, som de faktisk ikke har råd til. Det andet punkt, jeg vil fremhæve, er forsikringsområdet, og her foreslår vi bl.a. at udvide medlemskreds og dækningsområde for Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber, og det vil vi gøre for at sikre, at arbejdstagere med en arbejdsulykkesforsikring bliver beskyttet ens, uanset om forsikringen er tegnet i et skades- eller i et livsforsikringsselskab. For som arbejdstager har man ikke indflydelse på, hvor ens arbejdsgiver har valgt at tegne en forsikring, og vi vil sikre ens vilkår for den, der ulykkeligvis er kommet til skade. Udvidelsen består i at omfatte livsforsikringsselskaber og deres filialer, når de tilbyder arbejdsulykkesforsikringer i Danmark, og Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber bliver så med lovforslaget udpeget som erstatningsorgan efter motorkøretøjsforsikringsdirektivet, for at det ikke skal være løgn. Garantifonden dækker allerede i dag person- og tingskade for motoransvarsforsikringer, hvis et skadesforsikringsselskab går konkurs, og som noget nyt skal garantifonden dække allerede fra tidspunktet for en eventuel likvidation. Endelig vil jeg fremhæve, at der foreslås en række ændringer i hvidvaskloven, som der også har været sagt heroppefra, som har til formål at styrke forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering i Danmark. Bl.a. styrker vi nu kravene om egnethed og hæderlighed i valutavekslingsvirksomhederne for at forhindre kriminalitet og forhindre omgåelse af reglerne. Derudover udvides personkredsen for politisk eksponerede personer, så også en ministers særlige rådgiver nu bliver omfattet af de her regler. Tusind tak for den fine opbakning til lovforslaget, og vi besvarer selvfølgelig gerne de spørgsmål, der er rejst, i udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til erhvervsministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver nu ordet til hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet.

Tak, formand, for ordet til behandlingen af et rigtig godt og vigtigt lovforslag, hvor det foreslås, at der gives kompensation til naboerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Det er jo naboer, som i årevis har mærket de negative konsekvenser, der jo desværre er ved at være naboer til udrejsecenteret. Helt konkret foreslås det, at de nærmeste naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård, altså dem, som bor mindre end 500 m fra centeret, tilbydes muligheden for at sælge deres ejendom til staten. Hvis de ikke ønsker det – det er selvfølgelig frivilligt – kan de i stedet modtage en engangskompensation på 150.000 kr. Ud over den gruppe får naboer, der bor længere væk, tilbud om et engangsbeløb, alt afhængigt af hvor langt de bor fra udrejsecenteret. For Socialdemokratiet er det jo først og fremmest en prioritet at få flere afviste asylansøgere og udvisningsdømte til at rejse hjem til deres oprindelseslande. Det er jo fuldstændig afgørende, at vi lykkes med det, både for tilliden til asylsystemet, men selvfølgelig også for lokalsamfundet, der bor tæt på Kærshovedgård. Så ud over at styrke hjemrejseindsatsen har det også været vigtigt for os at give lokalsamfundet omkring Kærshovedgård en hjælpende hånd. De løfter jo på en eller måde en opgave på vegne af os alle sammen. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi med lovforslaget i dag kan give en yderligere hjælp til naboerne, og vi støtter naturligvis lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak til ordføreren. Det forvirrer mig lidt, at man står her og tager det som noget positivt – fra ordførerens partis side – at vi nu har et udrejsecenter, som det er så forfærdeligt at bo ved siden af, at staten går ind og tilbyder at købe ens ejendom. Var det ikke nemmere, at Socialdemokraterne, når de sendte folk på et udrejsecenter, begyndte at arbejde på at få nogle regler, hvor man rent faktisk holdt de folk, der er på udrejsecenteret, inde på udrejsecenteret? Det er jo mennesker, der er smidt ud af Danmark – det er vi enige om – og mennesker, som egentlig ikke har lov til at gå ud på dansk grund. I stedet for at vi nu kryber i flyverskjul og køber os ud af det ved at købe folk ud af deres hus, deres hjem, fordi vi ikke gider at holde folk indespærret, mener ordføreren så ikke at det i hvert fald var mest økonomisk belejligt, at vi satte en ekstra lås på døren ind til Kærshovedgård, sådan at folk blev inde på udrejsecenteret?

Ordføreren.

Nu skal vi lige holde tungen lige i munden her. Vi taler jo om en gruppe, som jeg er fuldstændig enig med spørgeren i ikke er velkommen i Danmark, og som ikke skal være her, men jo også er en gruppe, som har været idømt en fængselsstraf, som har afsonet deres fængselsstraf, og så som en del af deres dom er blevet dømt til udvisning. Af den ene eller den anden grund er de så ikke rejst ud, og det gør vi jo alt, hvad vi kan, for at få dem til. Men indtil de gør det, bor de så på et udrejsecenter, hvor de jo ikke er frihedsberøvet, og dermed kan man ikke, som spørgeren siger, bare sætte en ekstra lås på døren. Der er jo stramme regler om, at man skal opholde sig på centeret, at man har meldepligt på centeret. Men man har også ret til at forlade centeret, og det er jo noget af det, der desværre skaber utryghed for naboerne. Og derfor synes jeg egentlig ikke, at det regnestykke, som spørgeren lægger op til, overhovedet er retfærdigt over for de naboer til udrejsecenteret. Altså, det kan vi jo ikke gøre op i, om det er pengene værd. Selvfølgelig er det pengene værd at hjælpe naboerne til Kærshovedgård.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jamen jeg er helt for, at vi kompenserer de mennesker, der skal bo ved siden af et udrejsecenter, for den utryghed, som vi som stat har udsat dem for. Og jeg er da også spændt på at se, hvor de nye udrejsecentre, som regeringen i mange år har sagt at de vil komme med, bliver placeret. Der kunne man måske placere dem mere hensigtsmæssigt. Men er virkeligheden ikke, at hvis du er dømt til ikke at måtte være i Danmark, bryder du teknisk set loven, lige så snart du ikke overholder din meldepligt. Og der er ret mange overtrædelser af meldepligten. Og så kunne man jo eventuelt tænke sig, at vi i hvert fald gjorde det sådan, at der var færre, der generede naboerne i nærområdet. Så jeg vil bare spørge: Er der ikke i regeringen nogen tanker om, at der er nogle andre lovgivninger, vi kan ændre, for at sikre danskernes frihed i området omkring Kærshovedgård i stedet for at købe deres ejendomme?

Ordføreren.

Historien viser jo nok, at det ikke er helt så nemt bare at finde en anden placering til sådan et udrejsecenter, men spørgeren skal være velkommen til at komme med gode forslag. Det kan være, vi kan finde et sted i spørgerens egen valgkreds, hvor det kan ligge. Det er jo nok noget af det, som er svært, og det er selvfølgelig, fordi man ikke ønsker at have et udrejsecenter som nabo. Og derfor synes jeg, det er helt på sin plads, at vi, så længe vi har et udrejsecenter på Kærshovedgård, så hjælper naboerne omkring det. Og så er det klart, at opholds- og meldepligten selvfølgelig skal overholdes. Det er ulovligt at bryde den, og der er jo løbende blevet taget initiativer for at sikre, at beboerne på Kærshovedgård overholder den.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Altså, jeg bliver bare lige nødt til at sige, at spørgeren jo er velkommen til at komme med en anden plads eller et andet sted; det kan måske blive i spørgerens opstillingskreds. Det er godt nok pinligt. Nå, videre. Jeg vil godt lige konfrontere ordføreren med det, der også foregår på Kærshovedgård, nemlig at man faktisk udsender både kriminelle og dem på tålt ophold og i øvrigt alle dem, der er der, i praktik ude i samfundet. Altså, jeg ved ikke rigtig, hvor mange der er klar over det, men jeg har jo stillet spørgsmål til den tidligere minister om alt det her, og sådan er det: Ud i praktik, værsgo. Er det ordførerens opfattelse, at det ligesom motiverer de personer, der er tale om her, til en hjemrejse?

Ordføreren.

Altså, der er jo løbende taget initiativer for netop at motivere til hjemrejse, og det tror jeg bare er vigtigt at slå fuldstændig fast i den her diskussion. Det er jo det, der er det allervigtigste: at de mennesker, vi taler om her, som bor på Udrejsecenter Kærshovedgård, jo ikke skal være her. Det er meningen, at de skal rejse hjem til deres oprindelsesland, og derfor skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at få det til at ske. Det bliver der jo arbejdet kontinuerligt og løbende på. Det er jo også der, hvor Danmark til dels også adskiller sig fra andre lande, altså ved f.eks. at have udrejsecentre, hvor man skal opholde sig, hvor man har meldepligt, fordi man jo netop ikke skal være en del af det omkringliggende samfund og kunne fortsætte livet på almindelig vis, når det er meningen, at man skal rejse ud.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jeg synes bare, at ordføreren går uden om spørgsmålet, for det gør man jo netop, altså ved at man bliver sendt ud i praktikforløb, og så er man jo en del af samfundet. Altså, værsgo. Og det der med, som ordføreren har sagt adskillige gange, at man arbejder på, at de skal sendes hjem, har vi jo hørt i evigheder. Altså, det er jo pinligt, at vi gang på gang skal have de her diskussioner om Kærshovedgård; det bliver bare ved og ved, og der bliver ikke rigtig foretaget noget. Jeg kan lige så godt gå til stålet, om jeg så må sige, med det samme: Det, det handler om, det, det drejer sig om, er konventioner. Hvor står ordføreren og ordførerens parti i den sag?

Ordføreren.

Det er jo helt rigtigt, at der løbende er blevet gjort mere og mere for at sende dem hjem, og det er jo, fordi det er det, som er det vigtigste i det her spørgsmål, nemlig at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at få dem til at rejse ud af Danmark. Det er jo også derfor, at der er nogle, der bliver udsendt, også mod deres vilje. Så har fru Pia Kjærsgaard helt ret i, at der så er nogle, som vi desværre ikke kan gøre det med, fordi det bryder med Danmarks internationale forpligtelser og de konventioner, vi har underskrevet. Og der står vi selvfølgelig bag, at Danmark også er en del af et internationalt retssamfund, hvor vi landene imellem aftaler tingene med hinanden, og dermed jo også står på mål for Danmarks medlemskab og tiltrædelse af de her konventioner, også selv om det jo så desværre har den konsekvens, at der er nogle, vi ikke med det samme kan få til at rejse hjem. Så må vi jo gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at det sker alligevel. Og der vil jeg bare sige, at både jeg og Socialdemokratiet er fuldstændig åbne over for yderligere forslag og tiltag, vi kan gøre, for at få flere til at rejse hjem hurtigere.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Ja, vi står jo her i dag, fordi Socialdemokratiet og stort set samtlige andre partier i Folketinget ikke vil gøre det åbenlyse, nemlig at beskytte danskerne imod de her forbrydere og simpelt hen bare låse dem inde. Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke gøre det?

Ordføreren.

Vi taler jo her om en gruppe, som har afsonet deres fængselsstraf, som de er idømt ved en domstol, og så er de dømt til udvisning. Der er jo så desværre nogle af dem, som vi ikke med magt kan sende ud, og som nægter at rejse frivilligt, og det er jo derfor, vi har udrejsecenteret, og der skal vi gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at de rejser hjem. Men vi kan jo ikke frihedsberøve folk, som har afsonet deres fængselsstraf, og der er jo nogle rimelig stramme regler for både ophold og meldepligt på udrejsecenteret, og det skal der selvfølgelig også være. For de skal ikke være en del af det danske samfund, og de skal rejse hjem. Men vi kan ikke, selv om det lyder nemt, sætte en lås på døren.

Fru Mette Thiesen.

Selvfølgelig kan man det, hvis man ellers var villig til bl.a. at bryde med nogle af de konventioner, som ordføreren også var inde på tidligere. Så det handler sådan set bare om vilje, og jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at der er så mange partier herinde, som har en meget hård retorik i forhold til udlændingepolitikken, og som så simpelt hen har verdens blødeste rygrad i forhold til sådan noget som det her, som ret åbenlyst er den eneste rigtige løsning. Altså, det, som ordføreren står og siger, svarer jo lidt til, at man kører en mand ned på gaden og så bagefter siger: Bare lad være med at brokke dig, nu betaler jeg for, at du kan komme på hospitalet. Og derefter gør man det igen.

Ordføreren.

Det kan sagtens lade sig gøre at føre en stram udlændingepolitik og samtidig bakke op om, at vi skal have en international retsorden, hvor landene aftaler det med hinanden. Alt andet er jo en verden, som jeg ikke tror nogen af os ønsker os, og som bestemt ikke hverken er i Danmarks eller danskernes interesse. Vi har også en egeninteresse i en international retsorden, hvor landene laver spilleregler med hinanden, og det er selvfølgelig der, hvor Danmark skal stå i den diskussion. Det betyder jo ikke, at vi ikke kan udfordre konventioner, at vi ikke kan gå til kanten af konventionerne, og at vi ikke også kan forsøge at ændre konventionerne og også tilpasse dem, hvilket jeg bestemt også synes at nogle af konventionerne trænger til, altså til en ny virkelighed, hvor migrationsstrømmene ser helt anderledes ud, end da nogle af konventionerne blev skrevet. Alt det kan vi jo være fuldstændig enige om, men vi kommer ikke til at gå på kompromis med, at vi selvfølgelig også skal have en international retsorden.

Tak. Jeg giver nu ordet til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak for indlægget fra ordføreren. Det er jo sådan med en vis frustration, man kigger på det her lovforslag fra regeringen, for det, som regeringen vil, er at give noget hjælp til nogle naboer, og det kan man jo egentlig have sympati for, men det er jo ikke det, der er løsningen på hele den affære omkring udviste personer i Danmark. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren uddybe mere, hvad der bliver gjort for, at de pågældende kommer hjem, for det er jo det, der er løsningen. Løsningen er, at de udviste personer ikke opholder sig i Danmark, men kommer hjem. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren fortælle Folketinget, i hvilke tilfælde regeringen har sat ulandsbistanden på spil over for de pågældende lande, hvorfra de her mennesker kommer. Det er jo nogle gengangerlande; det er nogle af de samme lande, som Danmark jo forsøger på at have et samarbejde med, men som jo altså ikke tager imod egne statsborgere. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, i hvilke tilfælde regeringen har sat ulandsbistanden på spil.

Ordføreren.

Lige til det sidste vil jeg sige, at det kan jeg simpelt hen ikke svare på her, men det kan vi sikkert få afklaret i udvalgsbehandlingen. I forhold til det mere generelle er jeg fuldstændig enig med hr. Peter Skaarup i, at svaret her jo er, at de skal hjem, og det er det, et stort bredt flertal herinde gerne vil have, og vi knokler hele tiden for at finde veje til det. Det ændrer så ikke på, at det ude i den virkelige verden desværre i dag ikke kan lade sig gøre at udsende alle dem, som burde udsendes, og der er vi selvfølgelig nødt til at tage hånd om de naboer, der er til Kærshovedgård, og sørge for, at de får den hjælp, som de fortjener og har krav på. De løfter jo et ansvar på vegne af os alle sammen og står med en byrde i deres hverdag, som det jo er at være nabo til et udrejsecenter, og der synes jeg, det er helt rigtigt, at vi hjælper dem.

Hr. Peter Skaarup.

Det er fair nok, at ordføreren ikke her i dag har en nøjagtig liste over det, men er ordføreren ikke enig i, at man også er nødt til at bruge grovfilen over for nogle af de lande, som er problemet her? Et er, at personerne ikke vil hjem, og man kan nok godt forestille sig, at det er sådan, at man af forskellige grunde ikke har interesse i at tage hjem, men at der er lande, der blokerer for, at vi kan sende dem hjem, er ikke i orden. Så derfor vil jeg spørge, om ordføreren vil være med til at bringe ulandsbistanden i spil over for de lande, sådan at vi ikke giver bistand til lande, der er imod at tage deres egne borgere tilbage.

Ordføreren.

Vi talte jo før her i salen om konventioner og en international retsorden, og noget af det, som konventioner også kan, er f.eks. at forpligte lande på, at man selvfølgelig skal tage imod sine egne statsborgere. Det er der så få lande der ikke vil, og der er jeg fuldstændig enig med hr. Peter Skaarup i, at der må vi tage grovfilen frem og sige, at det ikke er Danmarks problem med de her statsborgere, som har begået kriminalitet i Danmark, og at de må tage imod deres egne statsborgere. Jeg tror, at i de forhandlinger med de lande må vi tage alle midler i brug. Det, der selvfølgelig er udfordringen i forhold til nogle af de lande, er, at der er nogle af dem, vi ikke har diplomatiske forbindelser med, f.eks. styret i Syrien, og derfor kan vi ikke forhandle sådan en aftale. Men jeg deler sådan set hr. Peter Skaarups holdning til, at der må vi tage alle midler i brug for at få de lande til at tage imod deres egne statsborgere.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for talen. Jeg skal bare bede ordføreren bekræfte, at på Kærshovedgård er der både opholdspligt og meldepligt. Det vil altså sige, at dem, der bor der, ikke bare kan gå frit omkring. Jeg skal bare høre ordføreren, om det ikke er korrekt.

Ordføreren.

Jo, det kan jeg godt bekræfte, og det har jeg også refereret til flere gange. Og jeg synes, det er rigtig godt, at der er det, for det er jo personer, som skal udvises af Danmark, og som ikke skal være i Danmark. Derfor er det også rigtig fint, at der er regler, der sikrer, at de opholder sig mest muligt på Kærshovedgård.

Fru Rosa Lund.

Tak for det. Det kunne jo bare lige lyde, som om dem, der bor på Kærshovedgård, bare har lige så meget frihed som alle os, der sidder herinde i Folketingssalen, og det er jo ikke rigtigt. Det, jeg gerne vil spørge ordføreren om, er det, der står i regeringsgrundlaget om det her med, at man skal opdele de mennesker, der bor på Kærshovedgård. For der bor jo som bekendt både afviste asylansøgere, som jo ikke har begået nogen kriminalitet – de har sådan set fået afslag på deres asylansøgning – og så bor der dem, der har fået en udvisningsdom, som jo har begået kriminalitet, og det er to meget forskellige grupper. Så jeg vil egentlig bare høre ordføreren, hvordan det går med lige den linje i regeringsgrundlaget, hvor der står, at de grupper skal opdeles.

Ordføreren.

Det er helt rigtigt, at der jo er forskellige grupper på Kærshovedgård. Noget af det, vi er ved at se på, er f.eks., om man kunne flytte nogle af de kvindelige beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård. Det er en proces, der er i gang, og det tror jeg i virkeligheden er det nærmeste, jeg kan komme det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kasper Sand Kjær, og jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Også i Venstre er vi meget optaget af de udfordringer, som Kærshovedgård giver for borgerne, der er naboer til udrejsecenteret. Derfor finder vi det også rimeligt, at der ydes en kompensation til disse borgere, da de bærer en særlig byrde. Med lovforslaget lægger vi op til, at naboerne til Kærshovedgård vil kunne søge kompensation, og kompensationens størrelse og form er afhængig af, hvor tæt naboernes ejendomme ligger på Kærshovedgård, som det jo også er fremgået af debatten og gennemgået af den foregående ordfører. De nærmeste naboer vil have mulighed for at sælge deres ejendomme til staten eller modtage et engangsbeløb, mens naboer, der bor lidt længere væk, vil kunne modtage et engangsbeløb. Jeg må da også erkende, at lovforslaget om en kompensationsordning til naboerne ikke løser alle problemer ved Kærshovedgård eller det overordnede problem med udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, som ikke ønsker at udrejse af landet, som det også allerede er fremgået af debatten. I Venstre og regeringen tager vi disse problemstillinger meget seriøst, og vi arbejder hårdt for, at flere udlændinge uden lovligt ophold i Danmark kan hjemrejse. De skal selvfølgelig ud. Samtidig undersøger vi, om det er muligt at reducere antallet af beboere på Kærshovedgård ved at overføre nogle af de kvindelige beboer til en anden lokation, og i en erkendelse af alt dette fortsætter vi vores arbejde med at håndtere disse udfordringer, og vi er selvfølgelig også åbne over for dialog om det. Tak for ordet. Vi støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Den første spørger er fru Pia Kjærsgaard, som vist ikke er til stede – jo, hun kommer der. Værsgo til spørgeren.

Jeg skulle lige fange formanden, så undskyld, at jeg ikke lige var så omhyggelig. Jeg skal bare lige høre Venstres holdning – og det kan ordførerne lige så godt indstille sig på jeg vil spørge alle ordførere om. Altså, vi siger jo, at vi gerne vil stramme, vi siger, at vi gerne vil sende hjem, men vi ved også udmærket godt alle sammen, at medmindre vi tager fat på konventionerne, kan det ikke lade sig gøre. Og nu hørte jeg den forrige ordfører – det var faktisk en regeringsordfører – sige, at man måske også skulle begynde at kigge lidt på konventionerne. Altså, hvor er Venstre i den sag? Det er jeg lidt interesseret i.

Ordføreren, værsgo.

Jamen nøjagtig på linje med den foregående ordfører prøver vi selvfølgelig at udfordre det, men inden for konventionerne, og prøver selvfølgelig at få dem, som er på det og skal rejse ud, til at rejse ud. Men vi lever også i et internationalt orienteret samfund med de regler, der ligger for det, men vil selvfølgelig prøve at udfordre det i forhold til de grænsetilfælde, der kan være. Det er vist det nærmeste, jeg kan komme det.

Spørgeren for sit andet spørgsmål.

Hvis bare vi kunne begynde at tage fat. Altså, jeg siger ikke, at vi sådan lige partout skal melde os ud, og det er heller ikke noget, som man måske kan sige i forhold til Kærshovedgård kan lykkes. Men vi ved jo, at på bare lidt længere sigt kommer vi ud i det her hele tiden. Vi har oplevet det i fortiden, vi oplever det nu, og vi vil også opleve det i fremtiden. Så mit ønske og mit håb er bare, at man fra partiernes side siger: Ja, lad os nu komme ind at kigge på de konventioner, lad os tage kontakt til andre lande, lad os se, hvad de gør; kan der være nogle, der ligesom os siger, at det fører for vidt, at de er forældede og gammeldags?

Så er det ordføreren.

Som jeg også svarede i mit foregående svar, er vi jo inde i et område, og det har spørgeren da fuldstændig ret i, som ikke er uden udfordringer, og det vil vi selvfølgelig blive ved med at have. Vi prøver så også at presse på inden for de regler og muligheder, der er, for at få dem, som er pådømt at skulle ud af landet, til at rejse ud. Så det er den proces, vi prøver at skubbe til.

Tak. Næste spørger er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak, og tak for talen. Ordføreren siger, at der er udfordringer, og det ord er jeg stødt på rigtig, rigtig mange gange, og det er, når man ikke vil sige, at det er et reelt problem. Men jo, det her er et reelt problem. Det er et problem, der er skabt igennem årtier på grund af forfejlet udlændingepolitik, som bl.a. også ordførerens parti har stået for. Så jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ordføreren: Mener ordføreren ikke reelt set, at det eneste rigtige ville være at skærme de stakkels danskere, som skal leve dør om dør med hærdede kriminelle, og så simpelt hen sige, at det ikke er dem, der skal gå på kompromis; det er de hærdede kriminelle, der skal låses inde, indtil de på et tidspunkt kan komme ud af landet?

Ordføreren.

Som det også allerede er fremgået af debatten, har de jo ikke bare, om jeg så må sige, frihed til at bevæge sig, hvor de vil, og vi er også fuldstændig enige om, at dem, der har fået deres sag afgjort, skal ud. De skal ud, og det er der heldigvis også mange af dem der kommer. Så er der nogle udfordringer med de sidste, og der presser vi selvfølgelig på, så godt vi kan, for at få det til at lykkes.

Fru Mette Thiesen for sin anden korte bemærkning.

Tak. Jeg synes, ordføreren svarer lidt udenom, for det her er jo grundlæggende en ret simpel problemstilling. Altså, vil man som parti, som regering, stille sig på den side, der hedder, at man beskytter danskernes sikkerhed og tryghed, eller vil man stille sig på den side, der siger, at man faktisk er lidt ligeglad, fordi der er nogle gamle forældede konventioner, som er vigtigere? Hvilken en vælger Venstre? I Dansk Folkeparti er vi ret klare i mælet. Vi er ret tydelige. Vi står fuldstændig fast. Vi vægter danskernes sikkerhed og tryghed langt højere end forældede konventioner, men hvad mener Venstre egentlig?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg tror ikke, der er nogen, der ikke vægter at ville passe så godt på naboer og danskere og omkringboende som muligt, og vi presser jo også på alt det, man kan, for, at dem, der har fået deres sag afgjort, skal rejse ud. De skal ud, og det presser man jo også på for. Og jeg er da også glad for, at det her lovforslag, vi behandler i dag, som egentlig handler om, at vi skal prøve at hjælpe dem, der bor tæt på, med enten en kompensation eller en opkøbsmulighed. Jeg glæder mig da også over, at der til det lovforslag, vi reelt behandler, lyder til at være ret bred opbakning.

Tak. Der er en spørger mere, og det er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Nu kan jeg se, at Venstre går ind for, at man skal starte med at købe den første række omkring Kærshovedgård. Så kan danskerne få lov til at flytte fra deres hjem, som er blevet købt af staten. Så er mit spørgsmål: Nu, når Venstre er gået med til, at man i stedet for at låse folk inde, som teknisk set skulle være det, fordi man ikke har tænkt sig at ændre på konventionerne, hvor går grænsen så? Er det er 1 eller 2 km? Skal vi til at købe hele Herning? Altså, hvor går grænsen for, hvornår man kan blive kompenseret, fordi man bor i et område, som desværre har et udrejsecenter, hvor vi på grund af konventionerne ikke har tænkt os at holde folk inde? Venstre må jo have gjort sig nogle tanker, for det er jo et skred, når vi køber danskernes ejendomme, fordi vi er bange for at bryde konventionerne. Så hvor går grænsen, og har man finansieringen klar, når man skal til at købe Herning? For det her er jo en glidebane.

Ordføreren, værsgo.

Nej, det er ikke en glidebane. Jeg vil ikke sige, at det, vi hører her, er fri fantasi, men hvis man har fulgt sagen, kan man også konstatere, at der har været en dialog om tingene, og der er man sådan set også kommet frem til, at den model, der er beskrevet her i lovforslaget, er måden at gøre det på, når man skal prøve at adressere de udfordringer, der er, netop for at hjælpe dem, der bor tæt på. Så jeg er sådan set også som Venstremand glad for, at vi kan hjælpe dem, der bor tæt på, når vi nu har de udfordringer, vi har. Men overordnet set skal de selvfølgelig ud, og det er også fremgået af debatten, at vi presser på for det alt det, vi kan. Så jeg vil da sige: Lad være med at komme ud i de der betragtninger, der er fri fantasi.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Næh, det her er jo ikke fri fantasi, for der var da ikke nogen danskere, der for 20 år siden troede, at vi nogen sinde skulle opleve at blive købt ud af vores ejendom af staten, fordi man ikke vidste, hvordan man skulle håndtere kriminelle og udviste udlændinge. Så det er jo ikke fri fantasi – det er bare et spørgsmål om, hvornår det sker, for regeringen og regeringspartierne har jo længe stået fast på, at man ikke vil gøre noget ved konventionerne. De her konventioner er jo fra 1950'erne. Vi har jo alle sammen argumenteret for, at de er forældede, og hver eneste gang vi forsøger at sige det, siger I: Jamen det kan vi ikke rigtig gøre noget ved alligevel; det bliver svært at gøre noget ved. I stedet for vælger man så at købe første række. Så spørgsmålet er: Skal vi vente 10 år på, at næste række bliver købt, og 20 år på, at det bliver den næste række igen? For det er jo det, det her går ud på. Det her er en glidebane, fordi man dumstædigt holder fast i, at Danmark ikke har lov til at bestemme, hvem der skal være i landet.

Vi skal alle sammen huske taletiderne herinde i salen. Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Nej, det er ikke en glidebane, og jeg har også allerede refereret til, at der har været en proces og en dialog med lokalsamfundet og de omkringboende, og på den baggrund har man så fundet frem til de her grænsedragninger. Dermed er det jo ikke en glidebane.

Det gav så anledning til yderligere en spørger, og det er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. En del af forslaget handler om at give folk mulighed for at blive købt ud af deres ejendom. Det er, som hr. Kim Edberg Andersen siger, en glidebane. Det næste, som forslaget også handler om, er jo det her med, at man prøver at kompensere folk for den kriminalitet, de bliver udsat for. Altså, man accepterer, at der er nogle mennesker, der bliver udsat for væsentlig mere kriminalitet og flere forbrydelser end resten af befolkningen, fordi man sætter hensynet til udvisningsdømte kriminelle højere end sikkerheden for danskere. Og så er mit spørgsmål: Hvad er et overfald værd, hvad er et tyveri værd, hvad er et indbrud værd, og hvad er utrygheden for de her mennesker værd? Kan ordføreren sætte nogen tal på det?

Ordføreren, værsgo.

Jeg mener ikke, man kan sætte præmissen op på den måde der. Som det også fremgår af lovforslaget, har der været en dialog med lokalsamfundet og de omkringboende, og lovforslaget er også skruet sammen på baggrund af det i forhold til de her forskellige zoner, som der også er redegjort for. Så jeg mener, at præmissen for spørgsmålet er forkert.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Selvfølgelig kan man sætte det op på den måde. For vi behandler jo i dag et forslag om at give økonomisk kompensation til nogle mennesker, som bliver udsat for forbrydelser og udsat for kriminalitet i væsentlig højere grad, fordi vi har en regering og har haft tidligere regeringer, der nægter at sætte en lås på døren på Kærshovedgård. Det rigtige og nødvendige er at sige, at hvis man er udvisningsdømt udlænding og ikke vil rejse ud frivilligt, så må vi sætte en lås på Kærshovedgård, så der kun er en dør ud for de her mennesker, og det er døren ud af landet. Men det vil regeringen ikke, så nu spørger jeg igen: Hvad er værdien af et overfald, hvad er værdien af et indbrud, af et tyveri? Ordføreren bliver nødt til at sætte et beløb på, for det her handler jo også om penge. Skatteborgerne skal med det her forslag finansiere, at vi kompenserer nogle mennesker, der i højere grad end resten af befolkningen skal tåle at blive udsat for overfald, for tyveri, for indbrud, måske til og med for vold og voldtægt.

Så er det ordføreren.

Som det er fremgået af debatten tidligere, og som jeg også har redegjort for og svaret på, så har der været en proces, også omkring de lokale, og hele baggrunden for det kan jo ikke foldes ud på de 30 sekunder, jeg har tilbage. Og på den baggrund er den her ordning så skruet sammen. Og jeg er da glad for, at det forslag, vi reelt behandler her, har udsigt til at have ret bred opbakning i Folketinget. Er der så en række problemstillinger derudover, vi fortsat skal prøve at håndtere? Ja, det er der. Det er bare ikke med det her lovforslag.

Tak. Vi siger tak til ordføreren fra Venstre. Næste ordfører er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Det her lovforslag anerkender de mennesker, hvis hverdag er blevet påvirket af, at der er blevet placeret et udrejsecenter i deres baghave. Det skal vi tage seriøst. Dette har konsekvenser for området omkring udrejsecenteret, da det kan virke utryghedsskabende og kan føre til forøget kriminalitet i lokalområdet. Det har vi som folketingsmedlemmer et ansvar for, og det ansvar føler jeg at vi påtager os med dette lovforslag, som er en del af regeringsgrundlaget. Økonomisk kompensation løser selvfølgelig ikke problemerne eller løser i hvert fald ikke alle problemer med utryghed. Men det hjælper lokalbefolkningen med at føle sig hørt, set og anerkendt, og det er et skridt den rigtige vej. Tak.

Tak. Det var en hurtig ordførertale, men der er alligevel kommet et par spørgere. Første spørger er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Det er egentlig lidt et skridt i samme retning, som tidligere spørgere også er gået, altså det her med, om man kunne sætte nogle ord på, hvor vi så ellers skal give kompensation. For den forfejlede udlændingepolitik har jo skabt problemer alle steder i Danmark. Så kunne ordføreren egentlig ikke sætte nogle ord på, hvor det næste gang er, vi skal til at kompensere danskerne for den forfejlede udlændingepolitik, som koster dem dyrt hver eneste dag, både økonomisk, men så sandelig også i tryghed, i overfald. Vi kan jo læse om det hver eneste dag i medierne. Så hvor mange danskere skal kompenseres for politikernes totalt forfejlede udlændingepolitik igennem årtier?

Ordføreren.

Jeg vil gerne være den første til at sige, at hvis vi kunne, og hvis vi havde muligheden for det, ville jeg jo gøre alt, hvad jeg kunne, for at sende de her udlændinge hjem. Jeg kan sige så meget, at igennem min opvækst er jeg til tider blevet sammenlignet med mange af dem her, og det har jeg faktisk været rigtig, rigtig træt af. Så mit budskab vil være i dag og har også altid været, at hvis der er mulighed for det, er vi selvfølgelig også klar til at sende dem her hjem, så det netop ikke skaber utryghed, og så det netop ikke går ud over alle dem, som faktisk bidrager og gør det rigtig godt i Danmark i dag.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men hvis ordføreren rigtig gerne vil gøre det rigtige over for de mennesker, der bor op til Kærshovedgård, er der jo stadig væk et spørgsmål, der skal besvares i forhold til alle de andre danskere, der bliver udsat for udlændingevold. Men hvad med hensyn til bare simpelt hen at låse døren og sige, at det selvfølgelig skal være de hærdede kriminelle, der bliver låst inde? Det skal jo ikke være danskerne, der skal gå hver eneste dag og lide den tort at blive udsat for det ene og det andet, fordi man simpelt hen ryster på hånden fra regeringens side og fra størstedelen af Folketingets side. Så hvad er ordførerens svar på det?

Værsgo.

Jeg tror også, hr. Kasper Sand Kjær fortalte om det der med at låse døre, at det jo ikke er noget, vi bare kan gøre. Vi har selvfølgelig nogle konventioner og sådan nogle ting, vi skal overholde, og det er vi sådan set hundrede procent med på. Men jeg forstår godt problematikken, og jeg forstår godt den udfordring, der kan være med nogle, der skaber utryghed i samfundet, og det skal vi slå hårdt ned på.

Tak. Næste spørger er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Men hvad er Moderaternes politik i forhold til at mene, at konventioner står over danskernes sikkerhed? For det er det, det her er et udtryk for. Det her er et udtryk for, at regeringen har valgt at sige, at de ikke har tænkt sig at gøre op med konventionerne. De har derimod tænkt sig at bruge danske skatteborgeres penge til at købe huse af dem, der er så uheldige at være i nærheden af et problem, regeringen ikke har tænkt sig at forholde sig til, fordi de rigtig gerne vil være med, når der er dansebal på slottet i EU. For det er det, det her går ud på. Det her er en konvention, der blev lavet på ryggen af anden verdenskrig til nogle internt fordrevne, og som nu er blevet misbrugt igennem årtier til ikke at ville forholde sig til, at mennesker, der er kommet hertil og ikke vil os det godt, ikke bliver smidt ud. Hvad er rimeligheden i, at vi nu kompenserer folk omkring et udrejsecenter for kriminalitet og så samtidig står og påstår, at de mennesker, som begår den her kriminalitet, kan vi ikke låse inde? Hvorfor er det, at Moderaterne ikke i stedet for kommer med et forslag – jeg har hørt, at ordføreren i dag har snakket om retsstat – og sørger for at låse dem inde? Når du ikke er ønsket i Danmark og har fået at vide, at du ikke må være her, så må du vel ikke være på dansk jord. Så skal du da låses inde. Så lav da en afdeling på Kærshovedgård, hvor vi låser dem inde.

Jeg er nødt til at sige til spørgeren, at vi er nødt til at overholde taletidsreglerne her i salen. Den var langt, langt overskredet. Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Der kom en masse spørgsmål fra spørgeren her, og jeg skal prøve at se, om jeg kan besvare dem så godt som muligt. Det er jo klart, at vi ikke kan frihedsberøve og bare låse folk inde, om man vil det eller ej. Det kan vi ikke; vi har nogle internationale forpligtelser, som vi i Moderaterne heller ikke vil gå på kompromis med, præcis ligesom regeringen heller ikke vil gå på kompromis med dem. Men jeg er da klar til at kigge på det, hvis der er løsninger, som måske Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har. Så er jeg da klar til at kigge på dem. For jeg tænker da, at i hvert fald de to partier må have en masse andre løsninger uden om konventionerne, som vi kan kigge på.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg beklager, formand. Jeg stod og holdt øje med, hvornår formanden rejste sig op, for så vidste jeg, at jeg skulle afslutte. Jamen jeg har da en super løsning. Det betyder blot, at vi i stedet for at være bekymrede for konventioner begynder at være bekymrede for danskere. Og det betyder, at løsningen er lige så enkel, som den gør ondt i mavsen på dem, som har lyst til, at konventionerne står over dansk lov. Og løsningen er, at hvis du er smidt ud af Danmark, så skal der være én vej ud af landet, og den er ikke længere. Og mens du er på Kærshovedgård, skal der være dobbelthegn, sådan at du ikke bare kan klippe igennem det første. Der skal være lås på din dør, så du ikke kan komme ud. Det er der, jeg står, og det er det, jeg mener. For jeg er ikke sat i verden i det danske Folketing for at sikre, at udlændinge kan gøre det så utrygt at bo i et område, at vi bliver nødt at bruge skatteborgernes penge for at købe folks huse.

Ordføreren.

Jamen jeg tror ikke, jeg har så meget andet at sige end det, jeg sagde før. Jeg er fuldstændig enig i den præmis, at hvis man er udvist, så skal man ud af landet. Men hvis der er forhindringer for det i forhold til konventionerne, er der ikke så meget at gøre.

Tak. Næste spørger er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Hvis konventionerne forhindrer os i at smide udvisningsdømte kriminelle ud, så er der ikke så meget at gøre. Det siger ordføreren fra et regeringsparti. Det er det, jeg vil kalde magtesløshed. Vi har en regering, der er magtesløs over for udvisningsdømte kriminelle udlændinge. Hvorfor er man det? Det er man, fordi man insisterer på, at internationale konventioner skal fortolkes derhen, at udvisningsdømte kriminelle udlændinge skal have lov til at gå frit og hærge i Danmark, og at det er danskerne, der skal låses inde, at det er danske skatteborgere, der skal betale for, at de her mennesker kan få deres menneskerettigheder. Kan ordføreren ikke mærke, at det her er helt skævt, at der er noget galt, og at det ikke er rimeligt, at en regering i Danmark skal være magtesløs over for udvisningsdømte kriminelle udlændinge?

Så er det ordføreren.

Jo, jeg kan faktisk godt mærke det, og jeg sagde også i min indledende tale, at det er en af de ting, jeg selv personligt har kæmpet med, hvis jeg må bringe det på bordet også. For jeg synes ikke, det er fair. Jeg synes ikke, det er fair, at vi, som har gjort det rigtig godt i mange år, bliver skåret over en kam med netop de typer, som vi ser på et udrejsecenter som Kærshovedgård. Den del er jeg hundrede ti procent med på. Og lad mig også sige det sådan, at hvis jeg kunne gøre det, gjorde jeg det også i morgen. Det vil jeg garantere. Men jeg er også nødt til at respektere, og det gør regeringen også, vores internationale forpligtelser.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Nu har vi diskuteret konventioner og forpligtelser i så mange år. Og det er i virkeligheden dem, der står i vejen for, at vi kan få løst udlændingepolitikken fra bunden. Det er dem, der står i vejen for, at vi kan få et asylsystem, som er mere humant over for reelle flygtninge, og som også passer på Danmark. Det er dem, der står i vejen for, at vi kan udvise kriminelle udlændinge, og det er dem, der står i vejen for, at folk omkring Kærshovedgård kan leve et lige så trygt og frit liv som resten af befolkningen. Helt ærligt: Var det ikke smartere at tage et kritisk syn på, hvordan vi sætter de her konventioner op som nærmest hellige skrifter frem, for hele tiden at lade danskerne betale prisen for, at konventionerne åbenbart nærmest er hellige for regeringen?

Så er det ordføreren.

Jeg tror faktisk, det var ordføreren fra Socialdemokratiet, hr. Kasper Sand Kjær, der også besvarede det spørgsmål. Jo, vi kan da godt kigge på det. Det vil jeg da også være klar til at gøre. Så det skal ikke komme an på det. Men spørgeren får mig aldrig nogen sinde til at sige, at jeg vil gå på kompromis med de internationale forpligtelser, som de er i dag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Kærshovedgård er ikke noget normalt asylcenter. Centeret huser både afviste asylansøgere, som ikke selv har villet medvirke til udrejsen, udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste og personer, som er udvist, fordi de vurderes at være til fare for statens sikkerhed. Med andre ord er der flere personer på Kærshovedgård, som under ideelle omstændigheder slet ikke ville befinde sig i Danmark. De lokale har oplevet konkrete tilfælde af gener, såsom tyveri i den lokale Netto, truende adfærd m.v. Det er ikke nemt at finde et godt sted at placere et udrejsecenter, slet ikke et med beboere, der har plettede straffeattester. Borgerne i området omkring Kærshovedgård har ikke selv valgt, at udrejsecenteret skulle ligge der, hvor det ligger, men det påvirker deres hverdag uanset. For nogle kan centerets tilstedeværelse endda betyde, at deres ejendom falder i værdi, og derfor er det også kun rimeligt at kompensere dem økonomisk. Det mener vi i SF. En detalje er, at SF har noteret sig i høringssvaret fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, at andelsboligforeningerne mener, at andelsejere også burde kompenseres. Jeg forstår på det principielle plan godt ministerens svar om, at kompensation gives til ejerboliger. Argumentet handler om tabt værdi for en ejer, der bebor en lejlighed. Men i praksis synes det også godt at kunne være et værditab for andelsboligejere. Det vil vi gerne kigge mere på i udvalgsarbejdet. Med de ord skal jeg meddele, at SF påregner at stemme for forslaget.

Der kom en spørger lige i sidste øjeblik. Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er, fordi sådan som jeg hørte det – og tak for talen – hørte jeg ordføreren et eller andet sted lidt nedspille problematikken i at bo i nærheden af et udrejsecenter og sige, at der var enkelte tilfælde. Men så slog det mig, at der jo var en anden placering for et udrejsecenter, vi havde i tankerne, og der ved jeg da, at ordførerens eget parti var meget imod det, da det lå i en af de kommuner, hvor ordførerens eget parti havde borgmesterposten. Er virkeligheden ikke bare, at ordføreren er i et parti, som i hvert fald ikke har tænkt sig at løse det her, fordi det ligger fint på Kærshovedgård, og så må vi jo købe første række og måske også anden række? For ordføreren bakker jo lige nu op, og problemerne accepterer ordføreren, men de skal helst blive liggende, hvor de ligger. Så vil ordføreren bare lige bekræfte mig i, at det er en kæmpe problematik at bo ved et udrejsecenter, og såfremt ordføreren er uenig, vil han så se, om der kan blive placeret et ekstra udrejsecenter der, hvor ordførerens parti tidligere sagde nej tak?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg prøvede bestemt ikke at nedspille udfordringerne ved at bo tæt på Kærshovedgårdcenteret. Jeg mener, der er konkrete tilfælde – og det var også det, jeg sagde – af gener, og det er også derfor, vi har i sinde at stemme for det her lovforslag om kompensation. Det er, som spørgeren også ved, svært at finde placeringer til udrejsecentre, og det, vi i SF er optaget af at man arbejder på, er jo: Kan man adskille de kriminelle udviste fra dem, der bare har fået afvist deres asylansøgning? Og det er den løsningsmodel, vi går med.

Så er det spørgeren.

Jamen vi går ind for at adskille dem. Det går vi også ind for. Om den del kan vi faktisk være enige; det går vi ind for. Og så går vi også ind for at låse døren, sådan at dem – når vi så har adskilt dem – der er kriminelle, ikke render rundt og ødelægger livet for folk omkring dem. At vi nu skal til at ekspropriere folks ejendom, for at danskere kan få rimelige liv, eller at der tidligere blev tilbudt, at man allerede kunne begynde at vurdere, om vi ved det nye udrejsecenter skulle sætte hegn omkring folks ejendom – ikke om udrejsecenteret, men om folks ejendom – sådan at vi faktisk begyndte at spærre danskerne inde i stedet for dem, som burde være sendt ud, er da problematisk. Men ordføreren kan være sikker på, at hvis han fremsætter et forslag om, at vi adskiller dem konsekvent her fra på næste mandag, så stemmer vi for.

Så er det ordføreren.

Nu har jeg også fulgt debatten nede fra salen, og der er jo en del af spørgsmålene, der går igen, og jeg vil bare bidrage med ét nyt svar, og det er, at vi jo også eksproprierer i andre sammenhænge. Altså, når der er gener for beboere, bl.a. i trafikale sammenhænge, jamen så laver vi jo reelt ekspropriation. Det ved jeg godt vi ikke går ind i her, men der laver vi en kompensation, og jeg synes, det er fint, at man kompenserer. Vi kan ikke frihedsberøve folk, som ikke er dømt ved domstolene til frihedsberøvelse, og der mener jeg jo ikke, at man kan sætte lås på døren. Det er at bryde Danmarks internationale forpligtelser.

Tak. Næste spørger er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Jeg kunne godt tænke mig, at den her debat også kom til at handle om, hvad ordføreren – altså hvad de forskellige ordførere – egentlig gerne selv ville. Jeg tror, at hvis man spørger langt de fleste danskere rundtomkring på gader og stræder, kan de ikke forstå, hvorfor man ikke bare låser hærdede kriminelle inde, hvis de er til gene for andre. Nu kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren om ordføreren selv: Mener ordføreren ikke, at det ville være fuldstændig ret og rimeligt, hvis man sagde, at dem, som forårsager problemerne, bliver låst inde, sådan at de andre – dem, der ikke har gjort noget forkert, andet end at de desværre bare bor et sted, hvor man har placeret det her udrejsecenter – ikke bliver belemret med, at der bor nogle dybt kriminelle elementer dør om dør med dem? Helt ærligt – hvad mener ordføreren selv?

Ordføreren.

Jeg mener jo, debatten handler om et konkret lovforslag, som jeg synes er det, vi skal tage stilling til. Men ud over det vil jeg gerne svare, at jeg synes, at der, hvor man kan frihedsberøve folk, er der, hvor de er dømt ved domstolene og får en straf til frihedsberøvelse. De kriminelle – eller dem med en plettet straffeattest – der sidder på Kærshovedgård, har afsonet en straf, som de har fået ved de danske domstole. Så kan man ikke fra Danmarks side gå ind at frihedsberøve dem; det ville være at bryde de internationale konventioner. Hvad mener jeg helt selv, personligt? Jeg mener, at det ville være at bryde med det internationale retssamfund, hvis Danmark går ind og bryder internationale konventioner. Så det mener jeg ikke vi skal gøre. Vi skal sørge for, at vi overholder dem, og vi frihedsberøver kun mennesker, der er dømt til det ved domstolene.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Ja, det kommer nok ikke helt bag på mig, at ordføreren gemmer sig bag de her konventioner; det er jo det, stort set samtlige politikere her i det danske Folketing gør i stedet for bare at stå ved, at man er valgt af danskerne til at passe på danskerne og Danmark – punktum. Men det vil man ikke. Man ryster på hånden. Rygraden bliver til gelé. Man tør ikke – man er så bange for det. Det var derfor, jeg spurgte ordføreren: Hvad mener ordføreren helt selv? Hvis nu ordføreren ikke skal gemme sig bag alle de her floskler om konventioner, men bare sige det helt ærligt: Mener ordføreren ikke, det er fuldstændig retfærdigt, at dem, der forårsager problemerne, bliver låst inde i stedet for alle de andre?

Så er det ordføreren.

Jeg mener ikke, at det er i danskernes interesse, at Danmark bryder internationale konventioner. Jeg mener heller ikke, det er godt for danskernes sikkerhed, hvis vi ikke har et internationalt retssamfund. Så selvfølgelig er det et argument, at man har internationale konventioner. Jeg mener heller ikke – og det er bare, uanset hvad de internationale konventioner sagde – at vi skal frihedsberøve mennesker, som ikke er dømt til det ved domstolene. Det mener jeg er et grundlæggende element i det danske retssamfund, altså at hvis man er dømt ved domstolene til frihedsberøvelse, så kan man blive frihedsberøvet, og ellers kan man ikke.

Tak. Vi har en spørger mere. Det er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg kan forstå, at SF har tænkt sig at stemme for det her forslag. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren så også mener, at vi skal give kompensation til naboer til f.eks. åbne fængsler eller sikrede institutioner eller andre lignende institutioner. Skal de også have kompensation?

Ordføreren.

Det mener vi i udgangspunktet ikke. Vi mener, at når man kan snakke om kompensation ved Kærshovedgård, er det, fordi der er nogle beboergrupper, som består af kriminelle udviste. Men vi er helt med på, at det er en afvejning, der skal foregå. Vi så helst, at man opsplittede beboersammensætningen på Kærshovedgård, så der ikke var en sammensmeltning af dem, der havde begået kriminalitet, og dem, der bare havde en afvist asylansøgning. For på den måde ville vi lettere kunne adskille, hvem det er, der kan kompenseres for, og hvem det er, der ikke skal kompenseres for.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak. Nu kalder ordføreren dem kriminelle udviste. De har jo afsonet deres straf, så det er også lidt en stramning at kalde dem kriminelle. I Danmark kalder vi jo ikke folk kriminelle, når de har afsonet deres straf. Det gør jeg i hvert fald ikke. Hvad er så forskellen på nogle, der faktisk sidder og er ved at afsone deres straf i f.eks. et åbent fængsel – eller et lukket – og de her mennesker, som er én gruppe af dem, der sidder Kærshovedgård? Der sidder også andre mennesker. Hvad er forskellen på dem, der sidder i et åbent fængsel, og de tidligere kriminelle udvisningsdømte, i forhold til at man skal give kompensation til naboerne?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg er helt enig. Altså, jeg burde have sagt plettet straffeattest. Det er jeg enig i. Forskellen er jo den konkrete vurdering af den konkrete sag, og derfor er den svær at trække op på et helt principielt plan, men vi synes, at den konkrete vurdering vil stå renere, hvis man havde en adskillelse af de grupper, der var på centeret. Men jeg kan ikke stå og forklare sådan helt principielt, hvornår vi mener der skal gives kompensationer. Det må være en konkret vurdering.

Vi siger tak til ordføreren for Socialistisk Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, og han kommer der.

Tak for ordet. Indledningsvis skal jeg lige starte med at sige, at jeg havde fornøjelsen af for en lille time siden at blive forfremmet til vikar, så jeg står her i stedet for ordføreren, der er ramt af akut sygdom. Med lovforslaget skabes der grundlag for, at der kan ydes kompensation til de borgere, der er naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård, for den påvirkning i form af utryghed, som de oplever som følge af naboskabet til udrejsecenteret. Og lad mig sige helt klart, at vi mener i Danmarksdemokraterne, at det er et kæmpe svigt over for borgerne i Bording, at regeringen ikke vil oprette et tredje udrejsecenter for udviste kriminelle udlændinge. Det er ret og rimeligt at kompensere naboerne, som hver eneste dag lever med den enorme utryghed, som de kriminelle udlændinge skaber. Men det er jo ikke en holdbar løsning, og det vil på ingen måde medføre, at borgerne i Bording vil blive udsat for mindre kriminalitet eller utryghed. Og så vil jeg bare gerne lige minde om, at vi taler om en gruppe udlændinge, hvor en del af dem er dømt for så grov kriminalitet, at de er blevet udvist af Danmark. De skal placeres et sted, som er så afsondret som overhovedet muligt, så de ikke kan skabe utryghed og begå kriminalitet i deres lokalområde og resten af landet, som vi har set så mange tilfælde af. Så må jeg sige, at det undrer mig meget, at særlig Venstre er gået med til kompensationen, når de tidligere virkelig har kritiseret Socialdemokratiet for at foreslå kompensationerne. Og jeg vil også gerne minde om, at Venstres egen udlændingeordfører, hr. Mads Fuglede, endda kaldte den tidligere socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister hr. Mattias Tesfaye i samråd så sent som i maj 2022 omkring kompensationerne, hvor man kritiserede den daværende S-regering hårdt for ikke at leve op til det, man havde stillet vælgerne i udsigt i 2019, nemlig at etablere et særskilt udrejsecenter for udviste kriminelle udlændinge. Men det havde man åbenbart glemt alt om, da man fik muligheden for at køre i ministerbiler. Jeg må ærligt sige, at det er en lille smule trist, at man på den måde giver afkald på sine holdninger og principper, og det tror jeg også Venstres bagland i Bording synes. I Danmarksdemokraterne er vores holdning helt klar: Vi mener, at der er behov for et nyt udrejsecenter, hvor vi placerer udrejsecenteret så afsondret som muligt, så de udviste kriminelle udlændinge ikke har mulighed for at skabe utryghed og begå kriminalitet. Og med disse ord kan jeg meddele, at Danmarksdemokraterne stemmer imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgere, og den første spørger er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jamen velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen. Sjovt nok oplever jeg ligesom, når Danmarksdemokraterne skal diskutere udlændingespørgsmål, at der altid er en vikar på. Det kan der selvfølgelig være mange gode grunde til. Men jeg vil godt lige høre hr. Kenneth Fredslund Petersen om, hvordan man ser på det her. Jeg er meget overrasket over, at Danmarksdemokraterne stemmer imod det her; jeg kan sige på forhånd, at Dansk Folkeparti altså stemmer for med en masse gode bemærkninger. Men der må jo ske et eller andet. Og nu har hr. Kenneth Fredslund Petersen stået og sagt på Danmarksdemokraternes vegne: Lad os bare finde et andet sted. Jamen det kunne jo så være i hjemlandet, altså efter min mening, og ikke i Danmark. Er det det, som Danmarksdemokraterne mener? Eller er det et andet sted i Danmark – eller hvor er det? Det kunne jeg da godt tænke mig at høre lidt nærmere om.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Tak. Det optimale ville være i hjemlandet – det er vi helt enige om. Jeg er ikke overbevist om, at det vil lykkes lige med det første. Jeg tænker, at der jo var et godt forslag på et tidspunkt, der hed Lindholm, og som kunne være godt at bringe i spil; og det er jeg overbevist om vi gerne vil arbejde for.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak. Så har man så taget et nyt standpunkt, for der kan jeg bare meddele, at hr. Peter Skaarup, som jo er udlændingeordfører for Danmarksdemokraterne, og jeg er opstillet i Sjællands Storkreds, og at vi sådan set begge to har sagt nej til Lindholm, selv om det jo var formanden nu for Danmarksdemokraterne, der syntes, det var en fremragende idé. Det syntes man i hvert fald ikke i valgkampen at det var – men det synes man så igen det er. Den duer altså ikke. Det vil jeg godt lige have en kommentar til. Så må jeg så bare høre hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, om man går ind for at se på konventionerne og muligvis afskaffe dem eller revidere dem, eller om man stadig væk vil fastholde konventionerne.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Tak. Vi ser rigtig gerne på at udfordre konventionerne. Vi er i den situation, at vi ønsker at overholde gældende lov, uanset om vi er enig i den eller ej, men vi står stærkt på, at vi skal have udfordret konventionerne og som minimum have dem opdateret til 2023. De er jo som tidligere nævnt fra midt i sidste århundrede og blev skabt på et helt andet grundlag, end der er i dag.

Tak. Næste spørger er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Der kommer en masse fine ord fra ordføreren om at stramme på det her område. Ordføreren ved udmærket godt, at hvis man virkelig skal sætte ind på det her område, er man nødt til at gå imod nogle af de konventioner, som Danmarksdemokraterne jo desværre ikke tør gå imod. Hvorfor er det så vigtigt for Danmarksdemokraterne at sætte forældede konventioner højere end danskernes sikkerhed og tryghed?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Det er vigtigt, at vi overholder de love og regler, der er. Men vi er meget klar på at udfordre konventionerne og få dem revideret, omskrevet eller for den sags skyld få dem opdateret til en 2023-virkelighed.

Altså, i Danmark er det dansk lov, der er gældende. Det her er konventioner. Det er ikke dansk lov på den måde. Man kan i øvrigt også sagtens skrive ind i dansk lov, at dansk lov skal stå over. Så det her er udelukkende et spørgsmål om vilje. Vil man fastholde, at man bare står og taler en hel masse og siger, at man vil stramme, men så alligevel ikke tager det til ende? Altså, jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor det er så vigtigt for Danmarksdemokraterne at sige det her, men at gøre fuldstændig det modsatte. For det eneste rigtige i den her henseende er jo sådan set at låse de forhærdede kriminelle inde. Og nej, de har ikke afsonet deres straf, for de er ikke blevet udvist af landet. Så hele deres straf er ikke afsonet. Hvorfor vil Danmarksdemokraterne ikke stå sammen med Dansk Folkeparti og sætte danskernes sikkerhed og tryghed over forældede konventioner og forhærdede kriminelles rettigheder?

Jeg skal erindre om, at vi har taletidsregler her i Folketinget. Ordføreren, værsgo.

Tak. Som nævnt er vi helt klar på at udfordre konventionerne. Vi har et lige så stort ønske som Dansk Folkeparti om, at de her mennesker skal udsendes til deres hjemland. Det er korrekt, at de har afsonet deres straf, men det er også korrekt, at en del af den straf er udvisning.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Når staten forurener eller på anden vis skader borgerens ejendom, skal staten naturligvis kompensere borgeren. Kærshovedgårds funktion som udrejsecenter skader tydeligt ejendomsværdien og giver dem byrder, som naboerne er uforskyldte i. Det er beboere på udrejsecenteret, der har domme for at være til fare for samfundet, som er problemet. Men det er også en beslutning, der er taget i dette hus, der giver borgerne omkring Kærshovedgård denne skade. Altså skal det også kompenseres her fra denne sal. Vi støtter derfor forslaget, som vi altid gør, når det kommer til at beskytte den private ejendomsret og sikre borgerne retfærdighed.

Tak. Vi siger tak til ordføreren for Liberal Alliance. Der var ingen spørgsmål. Vi går videre til næste ordfører. Det er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Mange tak. Med lovforslaget her giver vi hjemmel til, at der kan ydes kompensation til naboerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, og det manglede da bare, fristes man næsten til at sige, for naboerne til Kærshovedgård kan i hverdagen opleve at blive påvirket af udrejsecenteret og beboernes færden omkring udrejsecenteret, som skaber utryghed. Her taler vi om udviste kriminelle udlændinge, der er udvist på grund af fare for statens sikkerhed, og personer, der har fået frataget deres opholdstilladelse og opholdsret af hensyn til statens sikkerhed, herunder fremmedkrigere. Der er således tale om en persongruppe, som giver anledning til stor utryghed og bekymring. I 2021 kunne vi konstatere, at i stedet for at rejse hjem rejste beboerne på Kærshovedgård Danmark tyndt som en slags kriminelt slaraffenland. Fra udrejsecenteret tog de på togter i hele Danmark og begik kriminalitet, som i den grad skabte utryghed. Gennem 3 måneder i 2021 blev det til 79 anmeldelser, hvoraf mange blev indgivet på Sjælland. Det er jo fuldstændig vanvittigt, og jeg synes faktisk, at vi er til grin i vores eget land. Man tror, det er løgn; man har sågar hørt om næsten 40.000 brud på opholds- og meldepligten og om, at den i øvrigt var sat ud af drift i en lang periode, så man ikke kunne straffe beboerne for de brud. Jeg kunne desværre blive ved, da problemerne åbenbart hober sig op. Regeringen etablerede en lokal tryghedsgruppe i efteråret 2021, som skulle komme med initiativer, der kan bidrage til at øge følelsen af tryghed i lokalsamfundet omkring Kærshovedgård, og udlændingeministeren nævnte i B.T., at man ville iværksætte tiltag som et aflåst cykelskur på den lokale station eller sætte et overvågningskamera op for at øge trygheden. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at vi lader den store utryghed og vanvittige kriminalitet stå på år efter år. Jeg savner i den grad, at regeringen kommer med en holdbar løsning på problemet med Kærshovedgård. Og nej, en løsning, hvor man blot flytter problemet fra et lokalområde til et andet, som man forsøgte med Langeland, er bare ikke godt nok. De udviste udlændinge skal ikke begå kriminalitet og skabe utryghed i Danmark. De skal rejse hjem. Og indtil de gør det, skal de som minimum ikke være til gene for det danske samfund og lokalsamfund. Vi støtter selvfølgelig lovforslaget her, hvor en kompensation giver et lille plaster på naboernes store, åbne og blødende sår. De må hver dag leve med utryghedsskabende adfærd, men jeg håber på, at regeringen snarest muligt vil komme med en løsning på problemet omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par spørgsmål fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal bare høre De Konservative om noget, for jeg er lidt interesseret i øen Lindholm. Nu nævnte den konservative ordfører, som de andre ordførere også har gjort, at vi bare skal finde et andet sted i Danmark. Jeg bemærkede, at Venstres politiske ordfører, hr. Morten Dahlin, til Sjællandske Nyheder havde sagt, at øen Lindholm ikke længere var i spil. Så var det, ligesom om det var overstået. Jeg troede faktisk også, at Danmarksdemokraterne var med, men jeg kan så forstå, at hr. Peter Skaarup er blevet banket på plads i forhold til den holdning, han tidligere har haft, af sin partiformand, fru Inger Støjberg. Det har jeg så lige fulgt op på. Det overrasker mig meget, men Danmarksdemokraterne synes åbenbart stadig væk, vi skal have Lindholm i spil. Hvad synes De Konservative? Jeg kan sige, at Dansk Folkeparti går imod det; jeg kan også forstå, at Venstre går imod det; mit indtryk er egentlig også, at Socialdemokratiet heller ikke er så interesseret i det længere. Hvad synes De Konservative?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jamen vi synes, at vi skal finde den bedste løsning og noget, der ligger så langt væk som muligt fra det danske lokalsamfund, og her kan en øde ø være en løsning.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Er den øde ø Lindholm? Det bliver ordføreren nødt til at svare på. Det var det, jeg spurgte om. Men jeg vil godt foreslå en anden rigtig god ø, som virkelig er øde, og det er Grønnedal i Grønland. Den har Dansk Folkeparti foreslået. Der var sådan en lidt lunken opbakning til det inden valget. Det ville jo være et emne. Altså, muligheden er der, hvis man vil. Men jeg vil godt have et svar fra De Konservative på det om Lindholm.

Så er det ordføreren.

Jamen vi synes, at det haster med at finde en løsning på det her, og jeg håber, at regeringen snart vil komme med et bud på en løsning. Her mener vi, at en øde ø kan være et bud på en løsning, og så må vi jo se, hvad der kan lade sig gøre i forhold til det.

Tak. Der er en spørger mere, og det er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Først var jeg enig i meget af ordførerens tale, men så kom det her med, at det skulle så langt væk som muligt, helst på en øde ø. Så bliver jeg nødt til at høre, når nu jeg er en af dem herinde, der bor længst væk: Det er vel ikke Nordjylland, vi snakker om igen? For det gjorde vi, dengang vi lige pludselig skulle have flyttet dybt kriminelle udlændinge til en meget, meget lille by, hvor de med fri udgang havde direkte adgang til en brugs og en skole, altså folk, der var dømt for kriminalitet vedrørende eksempelvis børn. Skal vi ikke måske genbesøge Lindholm? Ellers ser jeg jo gerne, at ordføreren måske kommer med en liste over andre øde øer, for så går der jo rigtig meget sognerådspolitik i det lige pludselig, når vi skal til at løse problemstillingen, i forhold til hvor de forskellige valgkredse er. Så er der en liste? Har Konservative tænkt den her øde ø-tanke så langt, at de måske har en liste med øde øer, som i min optik helst skal ligge så langt væk fra Nordjylland som muligt?

Så er det ordføreren.

Nej, jeg står ikke her på talerstolen og har en liste over øde øer. Det, som jeg er optaget af, er, at der bliver fundet en løsning på det her problem, og at vi finder en øde ø, sådan at de her mennesker kommer så langt væk fra de danske lokalsamfund som muligt.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Han frafalder. Vi siger tak til Konservatives ordfører. Den næste ordfører er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Når jeg lytter til debatten i dag, må jeg bare sige, at jeg simpelt hen får et behov for at bringe lidt fakta ind i den her debat. Først vil jeg sige om dem, der bor på Kærshovedgård: Nogle af dem er afviste asylansøgere. Det betyder, at de har fået afslag på deres asylansøgning. Det er simpelt hen ikke ulovligt. Den anden gruppe har fået en dom, altså en udvisningsdom. Det er bare for at sige, at det er to forskellige grupper. Det er det ene faktum, jeg synes mangler i debatten. Det andet faktum, jeg synes mangler i debatten, er, at Midt- og Vestjyllands Politi melder, at kriminaliteten ikke er steget omkring Kærshovedgård, siden det blev etableret i 2016. Jeg synes bare, at når vi tager den her debat, er det vigtigt, at vi lige står på fakta. Det er også vigtigt for mig at sige, at det ikke er noget, jeg står her og finder på; det er politiets egne udtalelser. Når det er sagt, må man jo bare sige, at Kærshovedgård er et udrejsecenter, der fylder rigtig meget her på Christiansborg og rigtig meget i den offentlige debat, og det fylder selvfølgelig også meget for de mennesker, der bor omkring Kærshovedgård, og der har været meget snak frem og tilbage om netop det her udrejsecenter. Sidste år ville den daværende regering som bekendt flytte problemet, bogstavelig talt, til Langeland. Det mødte en del kritik, og regeringen droppede så planerne, og nu taler vi så om en nabokompensation, og jeg synes, at det egentlige problem er, at vi ikke taler om, hvordan vi kan løse det her problem. Vi taler ikke om selve konstruktionen med udrejsecentre, som er det, der er problemet. Jeg tror, at uanset hvor vi placerer det her udrejsecenter, så vil dem, der bor tæt på det, være utilfredse. Det er mit gæt. Jeg synes, at vi skulle gøre det på en helt anden måde, end vi gør i dag. Det er også velkendt, og det er noget, vi har diskuteret herinde mange gange. For konstruktionen med udrejsecentre, hvor mennesker sidder i flere år, fordi de ikke kan sendes tilbage til det land, de er flygtet fra, er fuldstændig uacceptabel. Jeg sagde det sidste år, og jeg må sige det igen: Det er ikke placeringen af udrejsecenteret, den er gal med; det er konstruktionen med udrejsecentre. Når vi taler om Udrejsecenter Kærshovedgård, er det også vigtigt, at vi har konteksten med, hvilket jeg startede med at sige, nemlig at de mennesker, der bor der, tilhører to forskellige grupper. Når vi så i dag taler om kompensation til de naboer, der bor tæt på Udrejsecenter Kærshovedgård, synes jeg også, at vi skal tale om, at det, der gør det utrygt at bo omkring Kærshovedgård, er de mennesker, der sidder der, som har fået en dom. Når det er sagt, må jeg sige, at når man hører debatten i dag, er der jo nogle, der får det til at lyde, som om at det bare er en fest at bo på Kærshovedgård og man bare kan tage toget det ene eller det andet sted hen og man kan rende frit rundt i Danmark. Det er jo simpelt hen ikke korrekt, og jeg synes, det er en lidt useriøs behandling af det her spørgsmål. Vi ved alle sammen udmærket godt, at der er indført både en opholds- og meldepligt på Kærshovedgård. Min holdning til den opholds- og meldepligt er, at jeg ikke synes, at den behøver at være der. Nogle andre mener noget andet, og det er de andre, der har flertal. Sådan er det. Men det er bare for at sige, at jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man ikke fremlægger de regler, man selv har stemt for, korrekt. Men altså, sådan er det. Når vi kigger på kriminalitetstallene fra Midt- og Vestjyllands Politi, kan vi jo se, at kriminaliteten ikke er steget. Det er ikke det samme, som at der ikke er en oplevet utryghed omkring Kærshovedgård. Der kan sagtens være en oplevet utryghed blandt de mennesker, der bor tæt på Kærshovedgård, og det synes jeg vi er nødt til at tage alvorligt, og jeg synes, at et bud på at tage det alvorligt er at lave den her nabokompensation. Samtidig har jeg det også lidt sådan, at hvad skal vi så ikke kompensere for? Altså, hvad med dem, der f.eks. bor tæt på andre åbne fængsler eller andre steder, hvor det kan være utrygt at bo? Det er bare for at sige, at jeg ikke synes, det er nemt, men jeg synes, at vi er nødt til at tage det alvorligt, at der er en oplevet utryghed blandt de mennesker, der bor tæt på Kærshovedgård. Jeg vil sige det sådan her: Hvis Enhedslisten skal støtte det her forslag, skal regeringen gøre alvor af den sætning, der står i regeringsgrundlaget, om, at man vil flytte kvinderne væk fra Kærshovedgård, altså de kvinder, der sidder der, som er afviste asylansøgere, og som ikke har mulighed for f.eks. at være sammen med deres børn. Hvis Enhedslisten skal støtte det her forslag, skal regeringen gøre alvor af den sætning, og det har vi tænkt os at stille et ændringsforslag om. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgere, og den første spørger er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg er glad for, at ordføreren, til trods for at ordføreren siger, at kriminaliteten ikke er steget, erkender, at utrygheden er der, og at den er reel. Den er reel for dem, der bor i området, den er reel for dem, der drev tankstation indtil for nylig, og som har drevet købmand osv. Det er en reel utryghed, og der er reelle problemer. Vi kunne jo sagtens, når man står her som ordfører for Nye Borgerlige over for en ordfører fra Enhedslisten, diskutere alt det, vi er uenige om, men noget af det, jeg tror vi kan blive enige om – det lyder det til – er, at det er helt afgørende at få adskilt de udvisningsdømte fra dem, som er udvist, men som ikke har en dom bag sig. Når det er vigtigt, er det jo primært af hensyn til det, som vi er blevet bekendt med over årene, nemlig at det skaber mere kriminalitet, også blandt dem, der ikke i forvejen har en dom. Det skaber radikalisering, og det skaber store problemer ikke bare på centrene, men også omkring centrene, at man har så mange mennesker gående op ad dybt kriminelle, der som sagt risikerer at blive både kriminelle og radikaliserede. Så der håber jeg, at Enhedslisten vil bruge sin indflydelse på venstre side af regeringen, og vi vil bruge vores indflydelse på den anden side af regeringen, og det kan godt være, at vi har forskellige formål med det. For os er det bestemt ikke målet, at der er folk, der er afvist eller udvist af Danmark, som skal hjem og bo med deres børn. Altså, hvis man ikke har ret til at være i Danmark, skal man rejse ud. Men målet om at adskille dem deler vi, og det håber jeg vi kan stå fast på på hver sin side af regeringen og også kæmpe for.

Det var et meget langt minut, kan jeg konstatere. Men nu er det ordføreren. Værsgo.

Tak. Men måske er der brug for lange minutter, når Enhedslisten og Nye Borgerlige er enige om noget i udlændingepolitikken. Vi har det i hvert fald sådan i Enhedslisten, at de her to grupper skal adskilles. For de er vidt forskellige – de er vidt forskellige – og det er derfor, vi kommer til at stille det her ændringsforslag til lovforslaget om, at de her grupper skal adskilles. Det står i regeringsgrundlaget, og det er ret nemt at gøre, for der findes jo masser af centre allerede i dag, hvor der sidder afviste asylansøgere. F.eks. ville det være oplagt – synes jeg – at tage de kvinder, der sidder på Kærshovedgård, og som er afviste asylansøgere, og flytte dem til Avnstrup, hvor afviste børnefamilier sidder. Det er helt oplagt, og det ændringsforslag kommer vi til at stille. Og så kan Nye Borgerlige jo selv afgøre, med hvilken motivation de vil stemme for.

Så er det fru Pernille Vermund for sin anden korte bemærkning. Og det ønskes ikke. Vi går videre til den næste spørger, og det er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jamen det bliver jo helt pinligt. Vi starter i hvert fald ud med at være enige, for vi er enige om, at konstruktionen med udrejsecentrene er forkert. Der er vi enige, og for at køre den videre, inden vi bliver uenige, så er vi også enige om, at kriminelle og ikkekriminelle selvfølgelig burde blive adskilt. Selvfølgelig burde de det. Men nu er Nye Borgerlige jo op til flere gange kommet Enhedslisten i møde, og så ville jeg jo godt høre, om Enhedslisten ikke er enig i, at problemet med konstruktionen er, at udrejsecentrene slet ikke skulle være der. For når du er smidt ud, skal du ikke være i landet. Nu har vi jo rakt hånden ud et par gange, og vi er blevet enige, og så kunne jeg godt tænke mig at se, om Enhedslisten mener, at konstruktionen med de kriminelle bare skal være, at vi smider dem ud, at vi lukker dem ud, eller at vi lader dem være låst inde, indtil vi lukker dem ud.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg er meget enig i, at udrejsecentre er en forfærdelig konstruktion. Jeg synes slet ikke, at de burde være der, og når de nu skal være der, synes jeg slet ikke, at det burde være Kriminalforsorgen, der drev dem. For det sender jo virkelig et signal om, at det er kriminelle mennesker, der bor der, og afviste asylansøgere er altså ikke kriminelle. De har bare fået afslag på deres asylansøgning. Grunden til, at vi ikke bare kan sende folk ud, er jo, at vi ikke har tilbagesendelsesaftaler med nogle af de her lande. Det ville jo f.eks. kræve, at vi lavede en tilbagesendelsesaftale med præstestyret i Iran. Det synes jeg er en dårlig idé. Der er også noget af det, som ville kræve, at vi lavede en tilbagesendelsesaftale med Assad i Syrien. Det synes jeg også er en dårlig idé, og det er derfor, man ikke kan gøre, som Nye Borgerlige vil. Så kan vi godt stå her og skændes om konventionerne, men jeg må bare sige, at jeg holder meget af konventionerne. Jeg synes ikke, det er noget, man går til kanten af. Jeg synes, det er noget, vi står på skuldrene af.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg bliver naturligvis ikke sådan overrasket over svaret, men jeg bliver alligevel nødt til at spørge ind til det. For ordføreren tager jo dermed også stilling til, at det er vigtigere at sige nej til at lave en udleveringsaftale med eksempelvis Assad, end det er at lukke udlændinge ud, som allerede har haft en dom for at være kriminelle – nogle af dem er dybt kriminelle – og som så igen bliver til fare for danske statsborgere. Så synes jeg jo også, at man tager stilling til det på en anden måde, altså at det er o.k., at danskerne må lide i den usikkerhed, fordi man har et principielt standpunkt om, at man ikke kan smide dybt kriminelle ud til f.eks. Assad. Så har Enhedslisten en grænse for, hvor meget danskerne skal stå på skuldrene af sådan nogle lidt højtflyvende ideologiske holdninger til, at man ikke kan sende folk tilbage til lande, som de ret beset kommer fra til at starte med?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes ikke. at der skal være nogen grænser for konventionerne. Jeg synes, at vi står på skuldrene af dem, og jeg synes, at det smukke ved rettigheder er, at de gælder for os alle sammen. Det er jo lige præcis det, som menneskerettighederne kan, men sådan set også de rettigheder, som står skrevet ind i vores grundlov, som jeg jo ved at Nye Borgerlige også skatter meget højt, selv om man ikke altid kan mærke det. Der er jo mange af dem, som ligner de rettigheder, som står i menneskerettighedskonventionen. Det er måske lidt en anden diskussion, men det er bare for at sige, at det, der er det fede ved rettigheder, er, at de gælder for os alle sammen.

Tak. Den næste spørger er fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er til det der med at tage kontakt til Irans ayatollaher og Syriens præsident osv. Hvis vi nu går lidt videre og siger: Jamen kunne de dog ikke bare komme bag lås og slå? Det synes jeg egentlig godt vi kunne være enige om de kriminelle skulle og kunne. Men det er jo også et spørgsmål om konventioner. Man må jo bare sige, at dommen ikke er fuldbyrdet, fordi de pågældende har fået en dom. Men det er også en udvisningsdom, som ikke er effektueret, så de er ikke sådan helt færdige med deres opgør med Danmark. Så er der lige det med, at jeg i starten af ordførertalen blev lidt korrekset af Enhedslistens ordfører. Jeg må så bare sige, at ministeren jo i et svar til mig har sagt, at de pågældende – og det er dem på Kærshovedgård – i aften- eller nattetimerne vil kunne opholde sig og færdes uden for indkvarteringsstedet, f.eks. for at besøge venner, bekendte og lignende. Det eneste krav er, at man skal overholde opholdspligten, men man er fri til at tage ud. F.eks. er jeg ret sikker på – ministeren kan korrekse mig på et tidspunkt, hvis det er forkert; det tror jeg ikke at det er – at Kurt Westergaards øksemand tog tilbage til sin familie i Taastrup med tog. Altså, det, der sker i Danmark, er jo i den grad stødende for retsbevidstheden, synes jeg.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Tak. Jeg synes, at det eksempel, som fru Pia Kjærsgaard fremhæver her, da i den grad er stødende for retsfølelsen. Det er jeg da fuldstændig enig i. Det ændrer bare ikke på, at de her regler om opholds- og meldepligt sådan set gør, at man ikke kan bevæge sig frit rundt. Der er nogle regler, man skal overholde, og jeg synes bare, at det i debatten kom til at lyde, som om at hvis man bor på Kærshovedgård, kan man bare bevæge sig frit rundt, men det kan man ikke. Det synes jeg er en forkert opfattelse af at give efter den her debat. For det er ikke rigtigt, og det ved fru Pia Kjærsgaard også godt, eftersom hun selv har været med til at indføre reglerne om opholds- og meldepligt.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det ved jeg godt. Det står jeg fuldstændig ved. Men vi skal bare være enige om, at man kan komme væk fra Kærshovedgård, uanset hvem man er, kriminel eller ej. Man kan også komme ud i et praktikforløb. Det var vi inde på lidt tidligere i den her debat, og det synes jeg bare skal stå fuldstændig klingende klart i den her debat: Sådan er det. At der så også er problemer med meldepligten i adskillige tilfælde, tror jeg også godt fru Rosa Lund ved. Det er så en anden snak – desværre har jeg ikke meget taletid; det får jeg nok – og et andet problem, der er. Men at man kan være uden for centeret, er der slet ingen tvivl om.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Det er fuldstændig korrekt, at der er problemer med meldepligten. Det er præcis derfor, vi synes, at den skal laves om; det er præcis derfor, at vi gerne vil flytte nogle af de afviste kvinder, som sidder på Kærshovedgård. Det er bl.a. dem, der bryder deres meldepligt, og hvorfor gør de det? Det gør de, fordi de ikke kan nå at komme til den anden ende af Danmark for at være sammen med deres børn og så komme tilbage til Kærshovedgård, uden at deres meldepligt bliver brudt. Det synes jeg simpelt hen er urimeligt og umenneskeligt, og det er derfor, fru Pia Kjærsgaard, at jeg synes, at det mest fair ville være at adskille udviste og afviste asylansøgere. Vi foreslår i Enhedslisten, at de afviste kvinder kommer til udrejsecenteret Avnstrup, hvor afviste børnefamilier sidder.

Vi har en spørger mere, og det er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Generelt set ville det mest retfærdige jo være, at de bare rejste ud, for det er jo sådan set det, de skal. De skal jo ikke være i Danmark, når de er blevet afvist. Jeg kunne bare godt tænke mig at vende det lidt om, for nu står ordføreren her og taler så ekstremt meget om menneskerettigheder – men hvad med menneskerettighederne for de danskere, som bliver udsat for vold og overgreb? Dem taler Enhedslisten aldrig om. Det er altid beskyttelse af de her dybt kriminelle mennesker, som ødelægger det for alt og alle, og som slet ikke burde være i Danmark. De burde aldrig nogen sinde være lukket ind. Men hvad med menneskerettighederne for de danskere, som lider den tort, desværre, at der er politikere i det danske Folketing, som eksempelvis ordføreren og ordførerens parti, der har lukket så mange mennesker ind, som aldrig burde have været her, og hvor det simpelt hen går ud over de danskere, som bl.a. bor op ad Kærshovedgård?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jamen altså, jeg taler jo om menneskerettighederne, fordi jeg bliver spurgt til det. Så synes jeg da, det ville være lidt arrogant ikke at svare. Som jeg sagde før i mit svar til fru Mette Thiesens tidligere kolleger fra Nye Borgerlige, er det fede ved menneskerettigheder, at de gælder for os alle sammen, altså også for de danskere, der er blevet udsat for kriminalitet – selvfølgelig gør de det. Det ved fru Mette Thiesen også godt Enhedslisten mener. Og jeg synes jo, at det er så mærkeligt, når vi diskuterer udlændingepolitik, at man gerne i Dansk Folkeparti på den ene side vil sige, at Enhedslisten ingen indflydelse har på udlændingepolitikken, men også på den anden side gerne sige, at det er os, der har ansvaret for udlændingepolitikken i de sidste 30 år. Altså, hvis der er nogen, der har ansvaret for en fejlslagen udlændingepolitik, så er det da i den grad Dansk Folkeparti.

Fru Mette Thiesen for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Hvis ikke Dansk Folkeparti og fru Pia Kjærsgaard havde været i det danske Folketing, havde Danmark lignet Sverige, og Sverige er bestemt ikke noget, vi skal efterligne – heller ikke på udlændingeområdet, lad os bare sige det sådan. De har simpelt hen ødelagt deres land med en fuldstændig forfejlet udlændingepolitik. Den har også været forfejlet i Danmark, men Dansk Folkeparti og fru Pia Kjærsgaard har simpelt hen været med til at sikre, at man har strammet så meget op, at man i hvert fald har kunnet redde noget af det. Men de røde partier i Folketinget – og desværre også rigtig mange andre – er jo rigtig bange for det her med, at man overtræder nogle af de her konventioner, eksempelvis. Og jeg synes bare, det er så påfaldende, når man står her og oplever eksempelvis Enhedslisten tale om, at det er så frygtelig synd for de her mennesker, der ødelægger det for en hel masse andre, og at de har krav på at have nogle menneskerettigheder – i stedet for bare at sige: Prøv at høre, i Danmark sætter vi danskernes sikkerhed og tryghed højere end deres krænkede følelser.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg står lige og kigger i min ordførertale her, fordi jeg leder efter, om jeg skulle have sagt, at noget var synd for nogen. Det tror jeg simpelt hen ikke jeg har sagt, fru Mette Thiesen, det må jeg bare sige. Og jeg må da også sige, at det også smerter i mit hjerte at skulle stå her og indrømme, at det er Dansk Folkeparti, der har haft så meget indflydelse på udlændingepolitikken de sidste 20 år. Ikke desto mindre er det jo rigtigt. Og det er da virkelig bittert for mit eget parti, Enhedslisten, at det ikke er os, der har haft indflydelse, for så ville man aldrig have haft den konstruktion, som hedder udrejsecentre; men sådan er det jo bare desværre ikke. Ærgerligt for venstrefløjen.

Tak. Vi siger tak til ordføreren for Enhedslisten. Så vidt jeg kan se, er der ikke nogen ordfører for Radikale Venstre til stede her i Folketingssalen i dag, i hvert fald ikke til det her lovforslag, så vi går videre i rækken. Den næste ordfører er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ja, jeg må altså indrømme, at når jeg sidder her og lytter til debatten, kommer jeg til at tænke på en gammel John Mogensen-sang: »Danmarks jord for de danske/for vi har pløjet den selv.« Det synes jeg er fuldstændig rigtigt, men det er desværre ikke det, der gælder i Danmark i dag. »Regeringen vil føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark.« Sådan står der i det her lovforslags indledning. Det paradoksale er så bare, at regeringen på ingen måde fører en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik i forhold til dem, der allerede er her og burde sendes ud af landet. I stedet for foreslår man at købe aflad hos befolkningen ved at kompensere dem for de massive ulemper, uønskede udlændinge udgør for den danske befolkning, ved at betale nogle penge, mens regeringen gemmer sig bag internationale forpligtelser – altså forpligtelser, som skal sikre den udenlandske morder, landsforræder, som har tilsluttet sig f.eks. Islamisk Stat, eller voldtægtsforbryderen rettigheden til at leve i fred her i landet, efter at vedkommende har ødelagt livet for andre. I min optik burde man have frasagt sig den rettighed, i det øjeblik man begik sin forbrydelse. I lovforslaget står der ligeledes, at der er nogle mennesker i lokalområdet, som i deres hverdag kan opleve at blive påvirket af udrejsecenteret og beboernes færden omkring udrejsecenteret, som i visse tilfælde kan opfattes som utryghedsskabende. Ja, mon ikke! Er regeringen slet ikke klar over, at de folk, der bor i nærheden af det her sted, ikke kan opleve at blive påvirket af udrejsecenteret, eller at beboerne ikke kan opleve de her menneskers adfærd som problematisk, men at de, altså beboerne omkring Kærshovedgård, rent faktisk oplever at blive påvirket af udrejsecenterets beliggenhed, og at beboernes adfærd rent faktisk er utryghedsskabende? Tillykke! Er man utryg der, hvor man bor, så foreslår regeringen at udbetale en økonomisk kompensation – til hvad? En rottweiler, en bodyguard, et videoovervågningskamera? Hvordan skulle de her penge give nogen som helst form for tryghed? Er det en måde, regeringen vil drive politik på, at man køber aflad hos befolkningen for den utryghed, der er i det område, de bor i, når de er utrygge? Lander der så snart et nyt forslag, som vi skal behandle her i Folketingssalen, om, at folk, som bor i boligområder, som er plaget af bandernes hærgen, vil modtage en check som kompensation for den utryghed, en bandekonflikt eksempelvis afstedkommer, frem for at slå ned på bandernes hærgen? Det eneste, der kan give bare en anelse mening med det her forslag, er, at de folk, der ønsker at fraflytte boligen, kan sælge den til staten, og med det signalerer regeringen jo samtidig, at de anerkender de virkelige forhold, folk, der bor omkring Kærshovedgård, dagligt lever med. Man opretter forskellige zoner, hvor dem i zone 2 og 3 kun kan få en økonomisk kompensation. Det her forslag er jo virkeligheden dybest set vanvittigt, og jeg beklager, at man skal sige fra Dansk Folkepartis side: Ja, vi stemmer for, for der er ikke andet at gøre, men vi gør det selvfølgelig med nogle forbehold og stiller også nogle ændringsforslag, inden vi kommer til sidstebehandlingen. Vi så selvfølgelig gerne, at det ikke blev gennemført, men at regeringen i stedet for sikrede, at de mennesker, der nu bor på Kærshovedgård, enten bliver opbevaret bag lås og slå, indtil de kan hjemsendes – nu, hvor regeringen gemmer sig bag internationale konventioner – eller, og jeg vil godt gentage vores forslag, at de bliver sendt til Grønnedal i Grønland, hvor de ikke kan genere nogen som helst. Men det er ikke det, regeringen vil. I stedet for vil man lade være og kompensere befolkning økonomisk. Jeg kan ikke lade være med at sige, at det er en form for hold kæft-bolsje, og det synes jeg er meget, meget usympatisk. Det er ikke noget, vi bryder os om, men må acceptere regeringens flertal, og trods alt er det et lille, ja, meget lille, plaster på de massive udfordringer, Kærshovedgård udgør. En kompensation gør i hvert fald en smule forskel for den enkelte, når man nu skal affinde sig med situationen. Vi kommer til at stille ændringsforslag, som indeholder, at de mennesker på Kærshovedgård i stedet skal placeres bag lås og slå, indtil de rejser hjem, og er der ikke flertal for vores ændringsforslag, stemmer vi for dette i sin grundsubstans hovedrystende forslag, for det er trods alt en lille håndsrækning til en befolkning, som uforvarende er blevet nabo til kriminelle og uønskede folk, Danmark slet ikke ønsker skal være her i landet. Men selv om vi stemmer for kompensationen, frasiger vi os jo ikke retten til fortsat at beklage, at vi som land overhovedet accepterer Kærshovedgård og de derved afledte konsekvenser, og vi bliver ved med at bekæmpe Kærshovedgård, uanset at beboerne nu får en marginal kompensation. Og så vil jeg bare slutte af med at sige, at i øjeblikket deler man rigtig meget undskyldninger ud fra den danske regerings side. Jeg synes, at den danske regering, som i allerhøjeste grad har været medvirkende, burde give en undskyldning til det danske folk for det, man har påført dem i forhold til en fuldstændig forfejlet udlændingelovgivning, lige siden den blev indført.

Vi siger tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Efter at have læst regeringens lovforslagstekst kan jeg og Alternativet ikke se nogen argumenter for at give kompensation til Kærshovedgårds naboer, andet end at man vil kompensere for en følelse af utryghed. Den følelse vil vi selvfølgelig ikke underkende i Alternativet, men vi mener ikke, at en følelse som den kan være begrundelse nok til at give kompensation. Kigger man på kriminalitetsraten i området, er den ikke steget, siden man åbnede centeret. Og vi kan heller ikke finde eksempler på, at man giver kompensation til naboer til f.eks. åbne fængsler eller sikrede institutioner og andre lignende steder i landet. Til gengæld er vi bange for, at man med den her kompensation stigmatiserer en gruppe mennesker – altså beboerne på Kærshovedgård, som består af nogle forskellige grupper, herunder afviste asylansøgere – endnu mere, end de allerede er i forvejen. Økonomisk kompensation til naboerne er ikke løsningen på de problemer, der er på Kærshovedgård. For problemerne er først og fremmest af humanitær karakter, fordi de mennesker, der bor på Kærshovedgård, slet ikke bør være placeret der – i et tidligere fængsel, langt væk fra alting og under forhold, som vil nedbryde ethvert menneske. Det er det virkelige problem, hvis I spørger Alternativet. Alternativet stemmer imod forslaget og kommer gerne med en alternativ løsning, som netop ville være at lukke udrejsecentrene og finde et humant alternativ, hvor bl.a. afviste asylansøgere og mennesker på tålt ophold kan leve under meget mere humane forhold. Tak.

Vi siger tak til ordføreren for Alternativet. Der var ikke nogen spørgsmål. Den næste ordfører er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Kan man sætte et beløb på utryghed? Ja. Det mener regeringen i hvert fald – en regering, der nu vil kompensere naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård for den kriminalitet, som politikerne indirekte accepterer naboerne bliver udsat for. Det rigtige ville selvfølgelig være at sende de udvisningsdømte kriminelle udlændinge ud af landet. Men når skiftende regeringer, inklusive den nuværende, finder den løsning umulig, kunne man jo starte med som det letteste og det mest naturlige i verden at sætte en lås på døren til udrejsecenteret. Hvis udvisningsdømte ikke vil forlade landet frivilligt, jamen så må de opholde sig et sted, hvor der kun er én dør ud, og det er døren ud af landet. Men heller ikke det vil regeringen være med til. De vil hellere lade kriminelle og andre udviste udlændinge gå frit rundt blandt danskerne, begå mere kriminalitet iblandt og imod danskerne og begå vold og det, der er værre, mod danskerne. Det er virkeligheden for naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård – en virkelighed, hvor udrejsecenterets beboere skaber utryghed og for nogen en regulær frygt i hverdagen. Tænk, at vi skal gå og være bange i vores eget land. Tænk, at vi skal gå og være bange i vores egen by og i vores egne hjem. Og løsningen? Ja, den nævnte jeg i indledningen, men jeg gentager gerne. Send kriminelle udlændinge ud, og hvis ikke, sæt en lås på døren, så der kun er én vej ud af et udrejsecenter, nemlig døren ud af landet. Men det vil regeringen som sagt ikke. I stedet vil man nu sætte et beløb på danskernes utryghed via en økonomisk kompensation til naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård. Men hvad er et overfald værd? Hvad er et indbrud værd? Hvad er et tyveri værd? Hvordan prissættes hærværk? Det er som udgangspunkt en meget mærkelig løsning på et ellers meget let håndterbart problem, og det er et meget lille plaster på et stort og åbent sår, vi behandler i dag. Men hvis det er det eneste, regeringen kan strække sig til at gøre for naboerne til Kærshovedgård, stiller vi os naturligvis ikke i vejen. De mennesker lider nok og har lidt nok i forvejen. Nye Borgerlige støtter forslaget. Det gør vi ikke, fordi vi tror, det løser problemerne i området, men fordi det er bedre end ingenting, når regeringen nu ikke ønsker at gøre det rigtige og det nødvendige: at sikre, at udvisningsdømte ikke går rundt frit blandt danskerne. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Der var ikke nogen spørgsmål i denne omgang. Det var slut på ordførerrunden, og den næste på talerstolen må så være udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til ordførerne for modtagelsen af lovforslaget. Det, vi behandler, er jo en vigtig prioritet for regeringen – at hjælpe lokalsamfundet, naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård. Det er først og fremmest vigtigt, at udlændinge uden lovligt ophold rejser hjem. En del af de udlændinge er indkvarteret og bliver indkvarteret på Kærshovedgård, indtil de kan udsendes eller selv udrejser. Regeringen anerkender, at der er naboer til Kærshovedgård, som har løftet en stor og vigtig samfundsbyrde. Det er derfor regeringens ønske at gennemføre det tilbud om økonomisk kompensation, som blev præsenteret af den tidligere regering. Regeringen genfremsætter på den baggrund et lovforslag, som skal sikre grundlaget for, at vi kan udbetale en kompensation til naboerne. Der lægges med lovforslaget op til, at de nærmeste naboer vil kunne vælge mellem at sælge deres ejendom til staten eller modtage et engangsbeløb, mens naboer lidt længere væk vil kunne modtage et engangsbeløb. Den kompensation, som regeringen vil tilbyde, er ikke et udtryk for en kompensation for værditab. Det er en håndsrækning og en anerkendelse af, at der er nogle mennesker i Midtjylland, som i deres hverdag oplever at blive påvirket af beslutninger, der er truffet på Christiansborg. Jeg vil se frem til den videre behandling her og så blot knytte et par bemærkninger til debatten her i salen i dag. Først vil jeg sige, at jeg jo selv var i valgkamp i Sjællands Storkreds, og jeg stiller mig undrende over for, at man under valgkampen lovede, at man ikke ville lave et udrejsecenter på Lindholm, og at der nu er nogle af dem, der sagde, at de ikke ville lave det, som alligevel gerne vil lave det. Der tror jeg, at der er nogle vælgere, i hvert fald i Sjællands Storkreds, som vil se lidt undrende på den kovending. Så vil jeg også sige i forhold til de partier, som anerkender, at Danmark skal være en del af de internationale konventioner, at alt, hvad man siger heroppefra, om, at der ikke bliver gjort nok på Kærshovedgård, for mig at se er staffage – det er ophvirvling af støv for selv at fremstå mere stram, end man udmærket godt ved man kan være. Det er meget svært inden for det nuværende konventionsbillede at skulle ændre det og gøre det væsentlig strammere og også gøre det mere besværligt at være på Kærshovedgård, end det er i dag. Så når f.eks. den konservative ordfører siger, at der slet ikke bliver gjort nok, og at man skal finde meget mere radikale løsninger, men at man samtidig ved, at Det Konservative Folkeparti går ind for de konventioner, Danmark har tilsluttet sig, så er det for mig at se politisk teater. Det er staffage; der er ikke nogen bund i det. Det er et spørgsmål om, at man prøver at fremstå mere stram, end man er, ligesom jeg har oplevet andre partier gøre det. Hvis man anerkender, at Danmark skal blive i de konventioner, vi er i, samtidig med at man sagtens kan forsøge at ændre dem, men altså anerkender, at man bliver i dem, jamen så er der altså ikke meget strammere muligheder på Kærshovedgård end det, som gælder i dag. Og dem, der påstår det, ved enten ikke, hvor grænserne går, eller også forsøger de at foregive, at grænserne går et andet sted end der, hvor de går. Så med de ord vil jeg sige tak for debatten. Jeg glæder mig til at besvare spørgsmål.

Vi siger tak til ministeren. Der er en række spørgere, og den første er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes bare, det må være på sin plads fra ministerens side, specielt lige i forhold til slutningen af talen her, at sige, at der altså er nogle partier, i hvert fald mit eget, som fuldt og fast og helt går ind for, opfordrer til, ønsker, at vi begynder at kigge på konventionerne. Jeg sagde også på et tidligere tidspunkt – jeg kan ikke huske, til hvilken ordfører det var – at jeg desværre ikke er overbevist om, at det vil hjælpe Kærshovedgårds beboere, men der har været noget før, der er noget nu, og der kommer givetvis også noget efter, som vi slet ikke kan håndtere i Danmark, medmindre vi siger: Nu må vi altså indtage en anden holdning, nu må vi begynde at se på det. Så er jeg da enig i, at der også står nogle ordførere og svarer udenom og lader, som om vi skal gøre alt, men ikke vil gå ind på konventionerne. Det skal de lade være med at sige, for det er uærligt. Men jeg synes også, at der skal gøres honnør for, at der er nogle partier, og det er altså Dansk Folkeparti, som hundrede procent siger: Okay, det kan godt være, det ikke kan lade sig gøre lige nu, men vi ønsker bare et løfte om, at man nu taler med andre lande. For det her kan bare ikke blive ved. Altså, det er sådan set bare det, jeg appellerer til.

Så er det ministeren.

Jeg anerkender og er udmærket klar over, at både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ønsker, at Danmark helt eller delvis skal udtræde af internationale konventioner. Det er jeg ikke enig i, og det er der ikke nogen regeringspartier, i hvert fald ikke fra de sidste mange årtier, der har tilsluttet sig. Vi mener – det mente den gamle regering, og det mener den nuværende regering – at man skal påvirke konventionerne, så man f.eks. i højere grad kan få mulighed for at sende folk ud, som i dag eksempelvis er kriminelle. Det er svært, det er et langsommeligt arbejde, og det er ikke noget, vi har nogen sikkerhed for at kunne komme igennem med, men samtidig er det regeringens grundholdning og min grundholdning, at Danmark som et lille land har en fordel af, at der er internationale aftaler, som folk tilslutter sig, og derfor går vi ind for at blive i konventionerne. Jeg vil bare sige for mit eget vedkommende, at hvis man står på konventionernes grund, så kan man ikke kræve og forvente meget strammere regler på Kærshovedgård. Ønsker man det, skal man udtræde, sådan som bl.a. Dansk Folkeparti ønsker sig det.

Fru Pia Kjærsgaard for sin anden korte bemærkning.

Jo, jo, vi er enige så langt; det er ikke særlig godt, men så langt er vi enige. Der er jo der også et spørgsmål. Nu bliver ministeren ved med at sige det med at udtræde, men det, jeg bare vil have, er, at man begynder at kigge på det her. Ministeren ved måske – det er så nok ikke på ministerens område, men mere på retsområdet – at der kommer et forslag fra Dansk Folkeparti, hvor vi netop skal drøfte konventionerne. Og der er jeg ret sikker på, at vi får Nye Borgerliges opbakning, men jeg er da meget tvivl om, om vi overhovedet får andre partiers opbakning. Der ser jeg så frem til at høre, hvad Socialdemokratiet mener om det, på det tidspunkt. Et lille skridt er også værd at tage.

Så er det ministeren.

Jeg kan desværre ikke sige, hvor vi står i den diskussion. Jeg har ikke selv stiftet bekendtskab med det, men generelt set er der et arbejde at gøre med at påvirke konventionerne, også så man kan føre en stram udlændingepolitik. Altså, jeg mener jo, vi er lykkedes med, selv om der stadig bor godt 200 mennesker på Kærshovedgård, at der altså bor nogle færre, end der gjorde for bare et par år siden. Vi er nede på ca. 550 personer, som er i udrejseposition som afviste asylansøgere. Bare for 3 år siden var det tal over 1.000, jeg tror endda, det var 1.200 personer. Så der sker jo noget, det går den rigtige vej. Men det er klart, at der også af og til er nogle sager, som har at gøre med konventionerne, hvor man tager sig til hovedet, og der har vi jo et behov for også internationalt at gå ind i de diskussioner. Men vi går fuldstændig ind for, at vi skal blive i og tilslutte os alle dele af de konventioner, vi har tilmeldt os.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Jeg vil godt vende lidt tilbage til noget, ministeren sagde, og det var det her med, at det var politisk staffage, altså skuespil. Altså, skuespil er, hvis man fortæller inden et valg, at man ikke vil stemme på Mette Frederiksen; eller at en regering foregøgler, at konventioner er bedre end sikkerhed for danskerne, for det er det, regeringen gør. Vi er jo alle sammen enige om, at nu bliver vi nødt til at betale de her mennesker, der bor omkring Kærshovedgård, men mener ministeren helt seriøst, at det er en problemstilling, at øen Lindholm ligger i Sjællands Storkreds, og at nogen har været ude at sige det i en valgkamp? Hvis ministeren nu gør ligesom Nye Borgerlige, for vi har jo meldt klart ud – vi laver ingen skuespil – at vi gerne vil ud af konventionerne. Vi synes ikke, vi skal følge dem – vi vil danskerne først. Men vi vil jo gerne Lindholm. Der er bare det der lille aber dabei, at der så ikke skal gå en færge. Så det er jo en nem løsning at lave, og så er Lindholm i spil igen. Vi skrotter færgen, og så får vi løst det her. Så kan vi måske også adskille kriminelle og ikkekriminelle, som Enhedslisten var inde på.

Så er det ministeren.

Næh, men jeg går ikke ind for Lindholm, og det er der sådan set flere årsager til. Først og fremmest er det en enormt dyr løsning, og det er et standpunkt, Socialministeriet stået på i en del år efterhånden. Der har været mange forslag til øer oppe, og jeg tror endda, at Dansk Folkepartis formand foreslog Hesselø under et samråd, jeg var med i. Og der kan jeg i hvert fald sige med sikkerhed, at hvis det er sådan en løsning med en decideret øde ø, så kan man ikke gennemføre det inden for konventionerne. Der skal være en færgeforbindelse, der skal være en forbindelse til fastlandet, der skal være en række andre faciliteter. Det er skuespil. Nu hører hr. Kim Edberg Andersen ikke efter, og det kan være, at han heller ikke hørte min oprindelige tale, men det er skuespil, når man stiller sig op og siger, at man kan stramme forholdene på Kærshovedgård rigtig meget inden for de nuværende konventioner, for det kan man ikke. Og det ved ordførere, der har arbejdet med udlændingeområdet, udmærket godt man ikke kan inden for de konventioner, vi er med i.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg går så ud fra, at det der skuespil drejer sig om Danmarksdemokraterne m.v., som har det svært med konventionerne, og det er super fair. Men jeg kommer jo selvfølgelig med fred og et ønske om en løsning. Vi har jo Langelandsmodellen, og den kan vi jo også tage op igen. Der er ikke nogen færge, og det vil ikke være så dyrt som en øde ø. Og hvis jeg allerede nu skal komme med et ændringsforslag, så kan det hegn, man tilbyder naboerne at kunne hegne sig selv ind med, bruges til at indhegne selve området på Langeland. Så vil ministeren sige, at Langeland er en god model?

Ministeren.

Altså, Langeland var jo den gamle regerings forslag, som der var et flertal i Folketinget imod, og derfor kunne vi selvfølgelig ikke gennemføre den model. Lige nu sidder vi ikke og kigger på den opdeling, som der var dengang, men på, at de kvinder, som er enlige og er på Kærshovedgård, kan finde et andet sted at bo, og at de 14 psykisk ustabile, afviste asylansøgere, som er på Sjælsmark i dag, kan få et andet sted at bo. Det er de to opgaver, der er. Det er en anden opgave end den, der var med Langeland. Der var det jo de kriminelle udvisningsdømte, som skulle flyttes et andet sted hen. Det er dog alligevel noget andet, end når vi snakker om eksempelvis enlige syriske kvinder.

Tak. Næste spørger er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg skal bare spørge ministeren, hvordan det går med den sætning, der står i regeringsgrundlaget om, at man vil opdele de beboere, der bor på Kærshovedgård, altså sådan at dem, der er udvisningsdømte, bliver på Kærshovedgård, og at man så flytter dem, der er afviste. For det er meget afgørende for Enhedslistens opbakning til det her forslag.

Så er det ministeren.

Jamen vi sidder både og kigger på, at de kvinder på Kærshovedgård, som er enlige, bliver flyttet, og så afventer vi et udvalgsarbejde, som der er på Justitsministeriets område, omkring den gruppe af radikaliserede, som også er på Kærshovedgård. Så vi har ikke noget facit for nuværende. Det, der med sikkerhed står i regeringsgrundlaget, er, at vi skal flytte de enlige kvinder, og at vi skal flytte de psykisk ustabile afviste asylansøgere fra Sjælsmark, og det er klart, at der jo allerede dér skal findes en ny facilitet, hvis man skal oprette noget nyt i hvert fald, og så skal vi efterfølgende se på den diskussion, som spørgeren også rejser.

Så er det fru Rosa Lund for sin anden korte bemærkning.

Jeg er naturligvis en smule fornærmet over ikke at være inviteret ind i det udvalg, som skal beslutte det. Men jeg vil bare sige til ministeren, at der jo er en oplagt mulighed, som er at flytte kvinderne til Avnstrup, hvor de afviste børnefamilier sidder i dag. Så jeg vil bare gerne spørge ministeren, om ikke det var en god idé.

Så er det ministeren.

Jo, altså, hvis det kan lade sig gøre på Avnstrup, synes jeg sådan set, det kunne være en meget fin idé. Det er jeg ikke helt sikker på det kan. Avnstrup er jo et gammelt sanatorium, som ligger inden for skovbyggelinjen, så ombygninger på Avnstrup, som det ville kræve, er ikke umiddelbart noget, man kan gennemføre inden for det nuværende plangrundlag. Så det er ikke helt så simpelt, men det ville jeg da i udgangspunktet synes var en meget fin løsning.

Tak. Næste spørger er fru Birgitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Fra konservativ side har vi jo et ønske om, at vi skal gøre langt mere for at sende personer, som ikke har lovligt opholdsgrundlag, hjem fra Danmark. Jeg lytter mig til, at ministeren siger det her med, at vi selvfølgelig skal udfordre konventionerne, og så vil jeg egentlig bare gerne høre, hvad ministeren så har tænkt sig at gøre, for det vil vi fra konservativ side meget gerne deltage i. Så hvad har ministeren tænkt sig at gøre i forhold til at imødekomme det? Jeg lyttede mig til, at der var flere partier, der også nævnte det.

Ministeren.

Jeg har ikke den samlede plan med mig herop i dag, men det er klart, at det er et arbejde, som Danmark har været i gang med igennem en årrække, og som vi fortsætter med. Det er først og fremmest Justitsministeriet, som har den opgave. Men jeg vil sige, at det, som ordføreren selv nævnte i sin ordførertale, er meget vidtgående, i forhold til hvad rammerne er i dag. Jeg vil også sige, at hvis man ser på det at sende folk hjem, hvis det er det, vi snakker om, så så det ikke alt for godt ud, dengang Konservative sad i regering i 00'erne. Altså, i 2004 havde vi 2.141 i udsendelsesposition, og da man afleverede regeringsmagten i 2011, havde man stadig omkring 1.000 i udsendelsesposition. Nu her har vi omkring 550. Vi er nået markant længere med at sende folk, som ikke har lovligt ophold i Danmark, hjem, end De Konservative præsterede, dengang de selv sad i regering. Det synes jeg trods alt er en vigtig ting at have med her, når man er så meget efter den nuværende regering for ikke at levere på hjemsendelse. Så man kan sige, at det altså går noget bedre, end dengang De Konservative selv havde ansvar.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre om noget i forhold til problemerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Hvad har regeringen på vej i forhold til en løsning af det?

Ministeren.

Jamen regeringen fortsætter det arbejde, vi er i gang med, sammen med lokalbefolkningen og sammen med Midt- og Vestjyllands Politi for at sikre tryghed. Vi anerkender fuldstændig, at der er en utryghed i det område. Der er beboere, som har oplevet ting, som er grænseoverskridende, og derfor går vi ind på konkrete projekter. Nu blev der lavet sjov med det her med cykelskurene, men det er jo tit nogle ting, som er efterspurgt af lokalbefolkningen, altså at man lokalt siger, at man ønsker den og den forbedring. Så kan det godt være nogle småting, men for os er det vigtigt at sige, at vi prøver at gøre det lidt nemmere og lidt mere trygt i deres hverdag.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for det. I sidste valgperiode indgik den tidligere regering med nogle partier her i Folketinget en aftale om et fængsel i Kosovo. I Nye Borgerlige var vi imod, fordi vi ikke kunne få en garanti for, at de udvisningsdømte, som skulle sidde og afsone i fængslet, røg ud efterfølgende. Altså, hvis ikke de ville rejse tilbage til deres hjemland, skulle de tilbage til Danmark igen, og så er vi jo lige vidt. Men kunne regeringen overveje at lave tilsvarende forhandlinger i forhold til et udrejsecenter, for det ville jo virkelig give mening. Her har vi at gøre med nogle mennesker, som skal ud uanset hvad, og som jo er til stor gene for det område, centeret ligger i. Så hvis ikke man er villig til at gå på kompromis med konventionerne, kunne man så overveje at lave nogle forhandlinger om et udrejsecenter et sted, hvor der måske er lidt mere, hvad skal man sige, disciplin, i forhold til at kriminelle udvisningsdømte ikke bare får lov til at gå og hærge?

Ministeren.

Jeg har faktisk aldrig tænkt over det. Jeg vil i hvert fald prøve at høre, hvad mulighederne er. Jeg er ikke tidligere blevet præsenteret for den idé. Jeg tror, det vil være svært med de afviste asylansøgere, men når dem, der er udvisningsdømt, går ud af porten et sted, som man ikke synes er særlig attraktivt, er det i hvert fald klart, at der måske er større sandsynlighed for, at man siger, at man hellere vil bruge sit pas og så komme hjem til der, hvor man egentlig er statsborger. Det giver da intuitivt mening. Men jeg er ikke klar over, hvad rammerne er for det. Det vil jeg undersøge.

Fru Pernille Vermund.

Det er jeg rigtig glad for. Vi bakker jo op i Nye Borgerlige om det, der står i regeringsgrundlaget, nemlig at vi adskiller de udviste fra de udvisningsdømte, og det gør vi jo ikke mindst af hensyn til danskerne og danskerne i området. Med de efterretninger, vi har fået om radikalisering af ikke bare de udvisningsdømte, men også dem, som bl.a. er afviste asylansøgere, jamen, så er det helt åbenlyst, at der er et behov for, at vi får adskilt de to grupper. Så hvis vi kan adskille grupperne og sige, at dem, der er udvisningsdømt, arbejder vi på at få behandlet et helt andet sted eller give ophold et helt andet sted, så ville vi jo være et stykke vej.

Ministeren.

Jamen jeg er enig i, at det for især gruppen af afviste asylansøgere ikke er sundt at være sammen med folk, der er så hærdede kriminelle, som mange af dem, der er udvisningsdømt, er, og derfor er det optimale jo at opdele dem. Jeg selv og alle andre bliver jo lidt lange i spyttet, når det kommer til, hvor det så præcis skal foregå henne, for det skal jo helst ikke være i nærheden af en selv eller ens vælgere. Så det er da en mulighed, som jeg vil prøve at kigge ned i, altså om det kan lade sig gøre juridisk.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ikke der gøres indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Formålet med lovforslaget er at lempe færdselslovens regler om hegningspligt i de tilfælde, hvor det kan ske på en færdselssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Det er jo sådan, at vi i de her år ønsker at udsætte nogle store græssere i naturområder, hvor de kan bidrage til at øge biodiversiteten, og lovforslaget skal så sikre, at det kan ske i større omfang og uden opsætning af hegn der, hvor det kan ske på en netop færdselssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. I dag siger færdselsloven, at når man udsætter større dyr, skal de indhegnes, hvis der i områderne er det, man efter færdselsloven definerer som vej. Færdselslovens definition af vej er meget bred og omfatter både offentlige og private veje og stier. I Danmark findes der derfor mange naturområder, som f.eks. skovarealer, ådale og hedeområder, hvis vejnet er omfattet af færdselsloven. Det er både områder, der ejes af private lodsejere, og større områder, som ejes af kommuner og stat. Det er derfor også som udgangspunkt ikke muligt at udsætte større dyr med henblik på at lade disse gå frit rundt i sammenhængende områder, hvor der samtidig via veje og stier er adgang for almindelig færdsel – altså medmindre man så opsætter hegn. Vi vil jo gerne have udsat nogle store græssere og have øget biodiversiteten, og derfor giver det god mening at tage hegnspligten op til revision med det her lovforslag. Der findes mange områder i Danmark, hvor der er udsat større dyr, og hvor trafikmængden på de vejstrækninger, der findes i områderne, er af en så begrænset karakter, at færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler for at opretholde færdselslovens hegnspligt – og i det omfang, der i områder er vejstrækninger, som ikke fungerer som væsentlige færdselsårer, bør færdselslovens hegningspligt derfor ikke være gældende, hvis der samtidig foretages trafiksikkerhedsmæssig revision med henblik på at sikre, at den manglende hegning sker færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Derudover kan der være områder, hvor der som udgangspunkt slet ikke er adgang for motordrevne køretøjer, men hvor der alene er adgang for gående og cyklister. I sådanne områder må det vurderes, at færdselslovens hegningspligt ikke bør finde anvendelse, og at der som udgangspunkt ikke er færdselssikkerhedsmæssige behov for, at der foretages en trafiksikkerhedsrevision som betingelse for, at hegningspligten ikke skal være gældende. Så er der også sådan et lille kuriosum i det her lovforslag, nemlig omkring dyreparker – også kaldet safariparker – som der jo findes en række af herhjemme, hvor besøgende i egen bil eller i parkens køretøjer kører rundt i parkens anlæg på veje og stier og betragter fritgående dyr; det er jo ligesom det, der er attraktionen ved at komme i dyreparker. På trods af at sådanne parker vil være omfattet af færdselslovens anvendelsesområde, og at færdselslovens regler derfor i øvrigt er gældende, har det ikke været tiltænkt, at hegningspligten i færdselsloven skulle finde anvendelse i sådanne parker – og derfor skal den heller ikke det fremover. Afsluttende vil jeg sige, at det er en række gode tiltag, som vil fjerne hegningspligten i områder med dyr, der er sat ud, fordi det giver rigtig, rigtig god mening. Det vil give mulighed for, at vi kan udsætte større dyr i flere områder af vores land og være med til at hæve biodiversiteten, og det synes jeg som socialdemokrat er et rigtig godt tiltag. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Den foregående ordfører har jo redegjort godt og grundigt for forslagets indhold. Jeg vil blot knytte et par enkelte ord til det. Det giver jo rigtig god mening, at større dyr holdes adskilt fra veje og stier af trafikmæssige årsager, for der kan selvfølgelig opstå farlige situationer, når større dyr bevæger sig ud på en vej, og det kan selvfølgelig være meget farligt for trafikanterne. Så lempelser af hegningspligten skal derfor ske på en måde, hvor der tages de nødvendige hensyn til sikkerheden. Forslaget skal samlet set skabe bedre muligheder for udsætning af større dyr, og jeg tænker, at man med det her forslag har fundet den helt rette balance. Venstre støtter forslaget.

Heller ikke her er der nogen spørgsmål til det, der er blevet sagt. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Peter Have fra Moderaterne.

Mange tak for det, formand. Jeg skal ikke trække det her i langdrag – mine to kollegaer har meget tydeligt forklaret, hvad det går ud på. I Moderaterne mener vi, at det er et godt forslag, og det gør vi, fordi det giver mulighed for et rigt og mere sammenhængende naturliv, hvor både lodsejere, dyr og naturområder tilgodeses, uden at der skabes problemer for færdselssikkerheden. Det er en måde at tilgodese friheden på, og det er vi i Moderaterne fortalere for, og derfor støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Da Sofie Lippert ikke kunne være her i dag, afholder jeg ordførertalen i hendes sted. Lovforslag nr. L 54 går ud på at ændre den gældende færdselslov angående indhegning af større dyr, der er blevet udsat i områder i nærheden af veje. Færdselslovens definition af veje er meget bred, og hegningspligten bør derfor ikke gælde i alle tilfælde. Der er flere områder i Danmark, hvor der enten er en minimal trafikmængde, ikke er motordrevne køretøjer, eller hvor der kun er adgang for cyklister og gående. Hvis de udsatte dyr kan færdes frit uden selv at være i risiko eller i øvrigt være til fare for trafiksikkerheden, finder vi i SF, at der ikke er behov for at frahegne dem. Små arealer, hvor der er nedsat fart, som er den væsentligste konsekvens, øger både sikkerhed og oplevelsesværdi for kørende og gående mange flere steder i landet. Det er derfor en god idé at ændre loven, så de allerede eksisterende hegningsregler i naturnationalparkerne, som kan understøtte naturbeskyttelse og -oplevelser, også kan gælde mindre arealer. SF støtter forslaget til videre behandling og ønsker i øvrigt meget mere vild natur i Danmark. Tak for ordet.

Selv tak, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Ifølge den gældende færdselslov skal større dyr, der udsættes, indhegnes, hvis der i områderne er det, der efter færdselsloven defineres som vej, og det giver jo ganske god mening, og det skal vi fortsætte med. Men færdselslovens definition af vej er endog meget bred og omfatter både offentlige og private veje og stier. I Danmark findes der mange naturområder som f.eks. skovarealer, ådale og hele områder, hvis vejnet er omfattet af færdselslovens anvendelsesområde – områder, hvor der ikke er adgang for motordrevne køretøjer, hvorfor det heller ikke giver mening at opretholde hegningspligten i disse områder. Formålet er, som det tidligere er blevet sagt, at lempe færdselslovens regler om hegningspligt i de tilfælde, hvor det kan ske på en færdselssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Vi anser det i Danmarksdemokraterne for positivt i forhold til den vilde natur, som i den sidste tid også har givet anledning til en del debat i forhold til indhegning af større naturområder med bl.a. vilde dyr, der skal leve frit, dog bag hegn. Derudover ser vi også, at det kan give en del plusser på biodiversitetskontoen. Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance. Han er her ikke – er der en, der kommer i stedet for? Nej. Så går vi videre til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det, hr. formand. Jamen det kan jeg gøre meget, meget kort, for min kollega har jo fremlagt teksten her i dag. Det Konservative Folkeparti bakker også op om forslaget. Og så skulle jeg i øvrigt hilse fra hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance og sige, at de er enige med Det Konservative Folkeparti.

Tak for hilsenen, og tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Tak for det. Det danske sprog er meget forunderligt. Ved allerførste øjekast så jeg udsatte dyr som dyr, der var truet, men dyr kan også sættes ud, og det er jo så det, der foregår her. I Enhedslisten værdsætter vi i høj grad naturbeskyttelse og diversitet og finder det fornuftigt at lave så få hegn som muligt. Vi vil understrege, at når der tales om udsatte dyr i nationalparker, er der jo ikke tale om produktionsdyr. I den forbindelse skal det jo også nævnes, at det er en del af idéen med naturparkerne, at mennesker – børn som voksne – lærer at færdes i naturen i gensidig respekt mellem menneskene og dyrene. Så det er jo også det, der foregår. Men når det er sagt, er vi jo også en lille smule lydhøre over for det, som er skrevet af Dansk Cyklistforbund, som foreslår, at man kan lave nogle begrænsninger, fordi det også kan være noget, der mindsker folks lyst til at færdes i områderne, hvis de er bange for store dyr. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at det, som lovforslaget handler om, jo er, at man ikke er forpligtet til at hegne; det betyder jo ikke, at man ikke må hegne. Det vil sige, at der kunne være grunde til specielle lokale steder alligevel at have et hegn, men det er der intet i det her lovforslag der forhindrer. Så derfor er det også sådan, at Enhedslisten støtter forslaget.

Tak for det. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak. Regeringen har jo fremsat forslag om at lempe reglerne for indhegning af områder, hvor der færdes større dyr. Baggrunden er etableringen af de såkaldte naturnationalparker, hvor tanken er, at større græssere udsættes og får lov til at drive omkring mere eller mindre uden indgriben fra mennesker. Det er altså det såkaldte rewilding – eller det, der på dansk hedder genforvildningsprojekter. Dansk Folkeparti har altid været og vil fortsat være kritisk over for de her genforvildningsprojekter. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at når vi som mennesker udsætter dyr, har vi et ansvar over for de pågældende dyrs ve og vel. Vi kan ikke med henvisning til en eller anden ideologisk platform kaldet genforvildning frasige os ansvar for dyr, der befinder sig i en kunstig vild tilstand. Det forslag, vi behandler i dag, er en udløber af debatten om genforvildning. I dag er det ikke muligt at udsætte større dyr og lade dem gå frit rundt, hvor der samtidig er adgang for almindelig færdsel, og den mulighed vil det her forslag tilvejebringe – og det er Dansk Folkeparti imod. Kravene om indhegning er fortsat under hensyntagen til trafiksikkerhedsmæssige formål. Efter Dansk Folkepartis opfattelse bør trafiksikkerheden gå forud for det ideologiske projekt, som genforvildning jo er, og Dansk Folkeparti vil ikke være med til, at naturnationalparker skal være undtaget af hegningspligten, heller ikke på de betingelser, der nævnes i bemærkningerne til lovforslaget. Havde det ikke været for genforvildningsprojekterne, havde vi aldrig diskuteret første del af nærværende lovforslag. Der er en mindre i del af lovforslaget, som vi godt kan støtte, nemlig den del af forslaget, der handler om, at dyreparker som Knuthenborg Safaripark og Givskud Zoo undtages eksplicit fra hegningspligten. Det er bekendt for enhver, der søger de her parker, at det jo er en del af oplevelsen, at man netop kan færdes frit rundt sammen med dyrene, og at bilernes hastighed er tilpasset dyrene. Det giver selvfølgelig ingen mening, hvis Knuthenborg Safaripark skulle hegne deres dyr inde, så den del af forslaget vil vi såmænd godt kunne støtte. Der er der jo dybest set tale om en lovliggørelse af de faktisk eksisterende forhold. Vi vil derfor foreslå at dele forslaget op ved andenbehandlingen. Herefter vil vi stemme imod første del, som handler om naturnationalparker, men stemme for anden del, der handler om dyreparker. Derfor vil vi ud fra en samlet betragtning stemme imod forslaget som helhed ved tredjebehandlingen, hvis det skulle nå dertil. Tak.

Tak til ordføreren. Sidste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg vil bare lige sætte hælene i og slå helt fast, at hver gang jeg hører ordet NNP, kommer jeg til at stemme nej, hver gang det er muligt, fordi jeg synes, det er en forfærdelig idé, som har en masse problemstillinger med sig, som er blevet glemt i klimaråbets hellige navn. Derfor er jeg faktisk også bekymret for det her. Det kan godt være, fordi jeg er begavet med 18 ordførerskaber, at jeg ikke har fået læst det helt ned i detaljen, men det lød forbavsende meget for mig, som om det her har en god ting i sig, nemlig at gøre tingene nemmere for landmænd. Der er mange områder ude på landet, hvor det ikke giver mening lige at indhegne den sidste trekant, det er jeg fuldstændig enig i, og det er jeg også enig med ministeren i. Men jeg læser det altså også på samme måde som min kollega fra Dansk Folkeparti, nemlig at naturnationalparkerne også får lidt lempeligere forhold, og jeg har ingen lyst til at se vildtgående bisonokser i Nordjylland rende ind i den nærmeste knallert, der kommer forbi – det har jeg ikke, og det får jeg ikke lyst til. Så derfor vælger jeg indtil videre at holde mig til den sikre gule knap i forhåbning om, at jeg i udvalgsarbejdet, når vi kommer til det, kan få en garanti for, at lige nøjagtig naturnationalparkerne naturligvis indhegner deres gange og stier og alle andre steder, hvor der kan være trafik, der skal igennem, for i Nye Borgerlige kommer vi ikke til at gøre det et komma nemmere at udsætte dyr, som man ikke gider at holde øje med. Så i Nye Borgerlige er vi uafklarede lige nu.

Der er et enkelt spørgsmål, som måske kan skabe afklaring. Det er fra hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak. Jura er en svær ting. Jeg læser det her forslag på en sådan måde, at det eneste sted, hvor der er en undtagelse, er ved naturnationalparkerne. Måske ordføreren skulle prøve at spørge ministeren ind til det her, for jeg læser det ikke på den måde, som ordføreren står og fortæller om det her. Men jeg indrømmer, at jura er en svær ting, og det kan være, at jeg har misforstået noget. Men jeg synes bare, at den eneste ting, der er en undtagelse på, er naturnationalparkerne. Så prøv at udfordre ministeren på det.

Ordføreren.

Nu er jeg heldigvis belemret med en håndværksmæssig uddannelse, så ja, det er ikke jura, og jeg ved også godt, at jura nogle gange kan tales op til at være noget, og så finder man ud af, at det er noget helt andet. Men jeg var faktisk kommet til den konklusion, at jeg havde tænkt mig lige nøjagtig hernede at stille ministeren det spørgsmål, bare for lige at have det på kamera, hvis det nu viser sig, at det ikke er rigtigt. Så derfor, og det var også det, jeg sagde, er vi uafklarede lige nu, og når vi kommer hen til tredjebehandlingen, har jeg fået lov til at få de svar, også på bånd, som kunne være rare at have, hvis det nu viser sig, at sådan en simpel jord- og betonarbejder som mig har misforstået juraen.

Værsgo.

Jamen jeg er gudskelov heller ikke tynget af den store juridiske indsigt, men jeg er tynget af, at jeg gerne vil samarbejde og sørge for, at vi vedtager den bedst mulige lovgivning herinde. Så hvis der er noget, som man umiddelbart ikke forstår eller ikke har styr på, skal man selvfølgelig udfordre den udøvende magt, og det er jo regeringen og dermed ministeren, så vi får de bedst mulige løsninger. Jeg læser bare det her på en sådan måde, at naturnationalparkerne er undtaget for det her. Der er helt særlige regler for dem – gudskelov.

Ordføreren.

Jamen jeg stoler på ordføreren for Venstre – det gør jeg – og jeg vil nok sige, at hvis jeg skulle sende et spørgsmål til en minister, hver gang der var noget, jeg ikke forstod, skulle vi nok ansætte nogle flere mennesker ovre ved ministerens kontor, så det vil jeg undlade. Men lige her vil jeg selvfølgelig bruge min ret til at stille spørgsmål til det, jeg er i tvivl om.

Så er det fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak for ordet, og tak til ordføreren. Som SF's naturordfører vil jeg egentlig gerne spørge til Nye Borgerliges naturpolitik, når nu ordføreren selv bringer det op. Hvis jeg forstår ordføreren korrekt, blev der sagt, at der ikke er nogen interesse i at sætte dyr ud i naturen, hvis der ikke også er mennesker til at holde øje med dem. Så jeg vil høre ordføreren om ordførerens bekymring i forhold til de dyr, der allerede er i naturen i dag, uden at mennesket holder øje med dem, og hvad ordføreren mener vi kan gøre i forhold til deres velbefindende.

Ordføreren.

Der er bare kæmpestor forskel på det, hvis du er en ræv, der er født i en rævegrav og er ræv altid, og så hvis du er en kalv, der bliver taget og sat ud, og så bliver der sagt: Nu er du vild, og så skal du klare dig selv. Der er kæmpe forskel. Der er forskel på vilde dyr og så tamdyr, man kalder vilde. Det er bare der, hvor jeg står.

Spørgeren.

Mange tak. Det er jo sådan, at selv vilde dyr i naturen i dag har det rigtig, rigtig svært. Vi ved også at rævene har det svært derude: Der er skab, der er utøj, der er vigende plads, hvor de kan leve. Og det, vi netop forsøger at gøre med de her naturnationalparker, er at skabe nogle naturlige forhold, så dyrene har det bedre derude. Jeg deler ikke ordførerens bekymring i forhold til udsætning af de her dyr, for de her såkaldte tamdyr har det heller ikke særlig godt der, hvor de er i dag. Og jeg tror egentlig, de får et meget bedre liv ved at blive udsat i naturen, hvor de egentlig hører til.

Ordføreren.

Nu tror jeg, man tager munden for fuld, når man siger, at de tamdyr ikke har det godt. Jeg kender masser af landmænd, der til enhver tid vil invitere ordføreren ud og se, hvor godt køer har det, hvis de bliver behandlet professionelt af en landmand. Men skal vi ikke bare slå fast, at det jo er lidt betænkeligt, at man vil beklage, hvordan vilde dyr har det. Oppe i Nordjylland skyder vi en ræv med skab, for det er naturen. Det gør man ikke her, for I opdager den ikke. I opdager det ikke, når der ligger en hest i en sø og er druknet. I opdager det ikke, når en ko render rundt med klove, der skulle have været klippet for længe siden. Og når I gør, så siger I: Ups, det var en fejl. Altså, vilde dyr er vilde dyr. Tamdyr skal have menneskeligt opsyn.

Tak til ordføreren. Så er det transportministeren.

Tak for det, formand. Og tak for den spændende debat, som også bevægede sig en lille smule uden for Transportministeriets ressort, men det ændrer ikke på, at det var meget spændende at lytte til. Men i dag, når vi behandler det her lovforslag, L 54, er det sådan, at større dyr skal holdes adskilt fra veje og stier, så de ikke ved krydsning skaber fare og kan være medvirkende til et færdselsuheld. Sådan er reglerne i dag, og jeg kan betrygge med, at det skal de også fortsætte med. Der er med andre ord det, som man kalder en hegningspligt, og det betyder, at dyrene skal indhegnes i forhold til alle de veje og stier, der går igennem et område. Det gælder både landmandens køer på markerne, kvæg i engområder og får, der anvendes til at afgræsse et større område. Men det gælder også, hvis man sætter større dyr ud, som ikke betragtes som husdyr i traditionel forstand. Det kan være hjorte, elge, vildheste, der sættes ud for at skabe større biodiversitet. Fordi færdselslovens definition af vej er så bred, som den er, er det faktisk ikke muligt at udsætte større dyr i områder, hvor der samtidig er veje eller blot mindre stier, der benyttes af offentligheden, og det gælder også, selv om der måske kun er adgang for fodgængere eller cyklister. Den eneste undtagelse til hegningspligten er i dag den, vi ser i naturnationalparkerne, hvor der gælder nogle særlige regler, som ikke har noget med det her lovforslag at gøre. Den gældende hegnspligt findes af hensyn til færdselssikkerheden. Der kan opstå farlige situationer, når der er større dyr, der bevæger sig ud på vejen, særlig hvis der er veje med meget trafik, og derfor er der for mig ikke nogen tvivl om, at den gældende hegnspligt giver god mening i de fleste tilfælde. Men hvis vi taler om veje med meget begrænset trafik eller veje eller stier, hvor der kun er adgang for fodgængere og cyklister, er det begrænset, hvor store de færdselssikkerhedsmæssige udfordringer er. Og derfor mener jeg, at færdselslovens hegningspligt skal revideres, så den passer bedre til den praktiske virkelighed. Det er sund fornuft, og jeg mener, at det er muligt at gøre det på en færdselssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Det gælder først og fremmest i områder, hvor der ikke er almindelig adgang for biler eller andre motordrevne køretøjer. Det kan f.eks. være et engområde, hvor der er udsat kvæg, og hvor gående og cyklister har adgang. Det kunne også være et skovareal som f.eks. Gribskov, hvor der i visse dele af skoven ikke er almindelig adgang for motoriserede køretøjer. Men det gælder også i områder, hvor der er adgang for biler, hvis der i området ikke er væsentlige færdselsårer. I disse tilfælde skal trafiksikkerhedsrevisionen sikre, at der ikke er trafikale udfordringer ved at undlade hegning. Dyrehaven i Jægersborg er også et eksempel herpå, ligesom dele af Rebild Bakker er et område af denne karakter. Med de foreslåede tilpasninger sikrer vi bedre mulighed for at kunne udsætte større dyr i sammenhængende naturområder. Samtidig sikrer vi også, at færdselslovens hegningsregler mere generelt tilpasses til den praktiske virkelighed, og at der kun stilles krav om hegning, når det giver mening efter færdselssikkerhedsmæssige hensyn. Så jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål, der måtte opstå. Og jeg kan høre, at der har været spørgsmål fra bl.a. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som vi selvfølgelig gerne bistår med yderligere svar på eventuelle spørgsmål.

Og et sådant spørgsmål er der netop fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Jeg er jo heldigvis så ung herinde, at jeg stadig væk tager imod råd, så nu stiller jeg selvfølgelig ministeren det spørgsmål, som er mig meget magtpåliggende: Vil ministeren garantere mig, at de områder, vi nu kommer til at udlægge som naturnationalparker, ikke i fremtiden ved en senere revidering af den lov, som ministeren henviser til nu er gældende for naturnationalparkerne, lige nøjagtig vil blive omfattet af den her hegningslov? For det, der er problemstillingen for mig, er dybest set ikke, om det er en landmand, der selv har mange arealer, og heller ikke, at naboen får lov at køre på vejen – det er ikke det, der er min problemstilling – men der er faktisk ofte nogle meget, meget store områder, hvor der er en tværgående trafik, der vil være nødvendig, eksempelvis i en landsdel som Nordjylland, en tværgående trafik, som måske efter københavnske forhold ikke er ret voldsom, men som dog er nødvendig. Og det, jeg godt kunne være bekymret for, er, at vi, fordi vi godt ved, at nationalparkerne kunne være en problemstilling, så nu siger, at de er undtaget. Men kan ministeren garantere mig, at det ikke er ved at ændre i måden, man ser på det? Skal der her simpelt hen skrives ind, at naturnationalparkerne er undtaget, eller kan det flyttes, ved at man siger, at det bare er store dyr?

Tak. Ministeren.

Naturnationalparkerne har deres egen lov, så det her er noget, som er rettet mod andre områder. Det kan være landmanden, som har en sti, der går igennem et område, hvor han har græssende dyr, og han skal i dag rent faktisk hegne den sti fra, såfremt der var nogen, der kom gående der. Det gør han jo måske ikke, så man kan også sige, at det, vi laver med loven, sådan set bare er at få den tilpasset lidt mere til den praktiske virkelighed. Man kan måske også sætte to streger under det ved at sige, at det, vi gør med loven, bare er, at vi indfører sund fornuft i den, sådan at den også er i overensstemmelse med, hvad man ville gøre i praksis. Så hører jeg ordføreren spørge lidt ind til vejmyndigheden. En vejmyndighed er jo Vejdirektoratet, hvis det er statsvejene, og det er kommunen, hvis det er private fællesveje, og det, der skelnes lidt imellem, er gennemfartsveje og fordelingsveje, som er én type trafik, som ordføreren nævner. De skal have det primære formål at afvikle trafik, og så er det jo klart, at det skal hegnes, og hvis der er tvivl om det, må man lave den her revision af området, som der står i loven.

Tak for det. Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Men nu mangler jeg bare den der ene garanti. For der er masser af fornuft i det her forslag. Det er der, men der er også den der helt reelle bekymring, og det er jo selvfølgelig, fordi jeg kan se, hvad man ellers kan få tusket igennem, bare man kalder det klima og natur. Vil ministeren garantere mig, at det her kommer til at gøre, at jeg, når nu naturnationalparkerne bliver oprettet, så vil kunne gå ud med min rygsæk og gå igennem dem og være sikker på, at der er hegn, hvor der er offentlig færdsel?

Ministeren.

Ordføreren spørger ind til, hvad lovgivningen bliver i nationalparkerne, og jeg er ikke minister for naturnationalparker, og den her lov omfatter ikke naturnationalparker. Det vil givetvis være sådan, at det, når vi laver en generel lov, så også er noget af det, som kommer til at gælde i områder, hvor der er en naturnationalpark. Men ordføreren stiller jo nogle spørgsmål omkring, hvordan vi indretter naturnationalparkerne, og det har bare ikke noget med den her lov at gøre. Det har noget at gøre med alle mulige andre områder. Så man kan sige, at ordføreren, hvis ordføreren tager til Rebild, så vil kunne køre igennem områder i Rebild, hvor der er får, der går og græsser, og at ordføreren vil kunne gøre det, uden at de får skal være hegnet væk fra vejen. Så det, vi foreslår her, har ikke noget med naturnationalparkerne at gøre.

Tak for det. Fru Jette Gottlieb.

Jeg vil bare gerne bede ministeren bekræfte, at det her er en lov, der handler om, at man ikke har pligt til at hegne, men at man selvfølgelig lokalt har en mulighed for at hegne, hvis man finder det hensigtsmæssigt, lad os sige en nabo til en skovbørnehave eller et eller andet, der godt kan bede om og måske også få gennemført en hegning omkring en sti, de benytter særlig meget eller i særlige tilfælde osv. Kan ministeren bekræfte, at det ikke er en lov, der forhindrer hegning, men en lov, der ophæver pligten til at hegne?

Ministeren.

Det er jo helt korrekt. Altså, det, vi gør her, er jo ikke, at vi vil diktere nogen og sige, at du skal hegne det. Det er omvendt. Vi siger netop, som ordføreren siger, at man nu lovliggør, at man ikke hegner, f.eks. en sti, der går igennem et engområde, hvor det jo slet ikke ville give mening at hegne den sti fra. For vi ønsker jo nok i bund og grund alle sammen så få hegn i naturen som overhovedet muligt, og her bruger vi altså sund fornuft. Det er godt for landmændenes pengepung, og det er også kun sund fornuft i forhold til vildtet og dyrenes frie bevægelighed.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget skal bidrage til, at trafikken på vores jernbanenet bliver mere sikker, bliver mere fremkommelig og har en god samfundsøkonomi. Det første element er, at dansk lov skal bringes i overensstemmelse med EU-reguleringen. Som følge af en åbningsskrivelse fra 2021 sikrer vi nu korrekt implementering af EU-reguleringen i vores lovgivning. I dag er det sådan, at trafikale og tekniske sikkerhedsregler godkendes af Trafikstyrelsen. For at sikre reglernes overensstemmelse med EU-reguleringen foreslås godkendelsesordningen ændret, hvorefter udarbejdelse og ændring af sikkerhedsregler fremadrettet skal foretages af den enkelte virksomhed i henhold til virksomhedens sikkerhedsledelsessystem. Trafikstyrelsen fører tilsyn med jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne og vil fremover også have fokus på håndteringen af sikkerhedsregler. Lovforslagets andet element handler om det nye signalsystem og Banedanmarks mulighed for udleje af ombordudstyr. I forbindelse med udrulningen af signalprogrammet på det danske jernbanenet overgår stadig flere strækninger til nye digitale signaler, og for at kunne køre på strækninger med de nye signaler skal eksisterende togsæt, lokomotiver og arbejdskøretøjer ombordudrustes med et udstyr, der gør det muligt for togene at kommunikere med de nye signaler. Det betyder, at togsæt, lokomotiver og arbejdskøretøjer, som ikke har fået indbygget ombordudstyr, ikke vil kunne køre på strækninger, hvor nye digitale signaler er taget i brug. Og det kan i værste fald betyde, at f.eks. godstransport på en jernbane vil risikere at skulle indstilles, hvis lokomotivet ikke er udrustet med det her ombordudstyr. Derfor giver lovforslaget mulighed for, at Banedanmark på markedsvilkår kan udleje de her ETCS-udrustede togsæt og lokomotiver, indtil jernbanevirksomhederne får udrustet deres eget materiel. Et tredje element i lovforslaget handler om en ekspropriationshjemmel til brug for etablering af erstatningsnatur. Når Banedanmark anlægger jernbane eller udfører arbejder i tilknytning til jernbanen, vil det af og til påvirke naturområder, og det sker eksempelvis, når Banedanmark i forbindelse med anlægsarbejdet skal igennem natur, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Og her skal Banedanmark etablere erstatningsbiotoper for beskyttede naturtyper. Problemet er, at Banedanmark i dag ikke har en ekspropriationshjemmel til at ekspropriere arealer til erstatningsbiotoper. Og lovforslaget giver derfor mulighed for, at Banedanmark vil kunne foretage de her ekspropriationer til at etablere de her erstatningsbiotoper, så Banedanmark kan leve op til sine forpligtelser efter naturbeskyttelsesloven. Der er dog en forventning om og en forhåbning om, at Banedanmark fortsat vil kunne håndtere de her ekspropriationssager ved sådan almindelig indgåelse af aftaler med lodsejere. Det næste element handler om transport af farligt gods. Det foreslås, at transportministeren får mulighed for at fastsætte nærmere regler for transport af farligt gods, herunder forbud mod transport af farligt gods, når det er begrundet i andre hensyn end sikkerheden under transport. Hvis en jernbanevirksomhed har en intention om at transportere meget farligt gods i Danmark, vil bestemmelsen gøre det nemt at nedlægge forbud, og det må siges at være et særdeles godt tiltag. Lovforslagets sidste element om straffebestemmelser har en særdeles tragisk baggrund. Vi husker alle den forfærdelige togulykke på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Ulykken og forløbet herefter viste os, at vi mangler lovgivning, så der kan placeres et ansvar, hvis virksomheder ikke lever op til deres sikkerhedsmæssige forpligtigelser. Det går ganske enkelt ikke. Derfor lægger vi op til en ændring af jernbaneloven, som vil medføre, at virksomheder vil kunne straffes, når vilkår og betingelser knyttet til deres sikkerhedscertifikat og EU-sikkerhedscertifikat overtrædes. Og jernbanevirksomheder vil f.eks. kunne straffes for overtrædelse af en betingelse om at gennemføre kompetenceudvikling af medarbejdere i sikkerhedskritiske funktioner. Det er et nødvendigt tiltag, som skal forebygge ulykker og skabe en mere sikker transport på de danske jernbaner. Samlet set sikrer det her lovforslag en mere gennemskuelig lovgivning, som understøtter tryghed og sikkerhed på transportområdet, samtidig med at vi lever op til vores forpligtigelser i EU. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Der er en kommentar fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Det handler dybest set om en bekymring om ekspropriationsdelen. Min bekymring går på, at staten nu mener, at når de planlægger en jernbane gennem et naturområde, som de måske ejer, men hvor de ikke ejer de omkringliggende arealer, så kan de få lov til at gå ind og ekspropriere i forhold til private, ganske almindelige mennesker, for nu får DSB muligheden for at udpege det. Det er sådan, jeg læser det – at det er muligheden. Er ordføreren enig i, at det er den mulighed, man giver DSB nu? Og at det så kan være nødvendigt, er fint, men det er for at få forståelsen, i forhold til at staten nu vil kunne ekspropriere privat ejendom igennem DSB.

Ordføreren.

Ja, det er sådan, jeg forstår forslaget. Men dertil skal også siges, at når vi blandt transportordførerne sidder og diskuterer vedtagelse af nye jernbaner, tager vi jo rigtig, rigtig meget hensyn til, hvad det er for en natur, der ligger omkring sådan en eventuel ny jernbane. Og der gør vi jo alt, hvad vi kan, for, at det ikke kommer til at ligge i sådan en natur, som vi gerne vil beskytte. Jeg forstår også, at praksis er, at Banedanmark plejer at kunne indgå aftaler med private lodsejere. Den her del af lovforslaget skal bruges, hvis det virkelig går i hårdknude og man så får brug for at skulle ekspropriere. Jeg håber ikke, at vi kommer dertil; jeg håber på, at man kan gøre det på et almindeligt aftalegrundlag. Men vi er i hvert fald med på at give Banedanmark den mulighed, for Banedanmark skal kunne leve op til sine forpligtigelser i naturbeskyttelsesloven.

Spørgeren.

Det er der, min bekymring er. Der er jo nogle af de jernbanestrækninger, som har været på tegnebrættet, som kommer til at gå igennem beskyttet natur. Og noget natur er selvfølgelig meget mere beskyttet end andet, men min bekymring går virkelig på, at fordi vi lægger en jernbane i et § 3-område og vi ikke har jord nok på statens hænder, så går vi ud og tager privat ejendom for at lave tilsvarende antal kvadratmeter et andet sted. Det er det, der bekymrer mig lidt – det må jeg indrømme.

Ordføreren.

Jamen det er jo fair nok at have den bekymring, og jeg vil også opfordre til, at spørgeren rejser det i udvalgsbehandlingen, sådan at vi kan få det afklaret. Det kunne måske også være interessant, at vi så på, hvor ofte der egentlig har været problemer for Banedanmark, når de skal anlægge erstatningsnatur. Jeg tror ikke, problemet er så stort. Det handler mere om, at vi skal have en sikkerhed for, at hvis problemet opstår i fremtiden, skal Banedanmark have det her instrument.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Også her vil jeg starte med at rose min kollega fra Socialdemokratiet for en meget grundig beskrivelse af lovforslaget, og derfor vil jeg kun knytte et par ganske få ord til det. Formålet med lovforslaget er jo at bringe jernbanelovens regler og bestemmelser i overensstemmelse med EU-reguleringen på området. Og jernbanen er i meget høj grad underlagt en EU-regulering med henblik på at skabe fælles jernbanemuligheder, således at vi alle sammen i højere grad kan benytte banen til både transport af passagerer og af gods. Det er en stor del af det, som det her forslag omhandler. Vi støtter fra Venstres side forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for det, hr. formand. Jeg tilslutter mig min gode kollegas ros af Socialdemokratiets ordfører for den meget grundige gennemgang. Hos Moderaterne støtter vi op om det her forslag, og det gør vi, fordi vi mener, det er vigtigt at skabe et europæisk fællesskab omkring jernbaneområdet og lave harmoniserede regler, således at vi i fremtiden ikke risikerer sager og ulykker, som falder imellem to landes forskellige regler. Jeg vil også lige nævne det her med den forfærdelige ulykke på Storebæltsbroen, som vi alle sammen husker, og som kostede otte mennesker livet. Sådan en ulykke må simpelt hen ikke ske. Vi kan desværre ikke lovgive os ud af det, men vi kan sikre, at såfremt noget lignende sker igen, vil virksomheder og andre aktører kunne blive stillet til ansvar for deres forpligtelser. Det er vigtigt, fordi vi skylder de implicerede parter i sådanne ulykker at kunne stille nogen til ansvar og give dem en form for afslutning, men også, fordi det forhåbentlig kan medvirke til, at lignende ulykker aldrig vil ske i fremtiden. Moderaterne støtter op om forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Jeg taler igen på vegne af fru Sofie Lippert. Lovforslaget berører flere dele af lovgivningen på jernbaneområdet, og det søger bl.a. at imødekomme åbningsskrivelsen og rette op på en alt for stram dansk minimumsimplementering ved at præcisere den nuværende lovgivning, så den følger den fornuftige og praktiske EU-regulering. Det kan vi godt lide. Tiden er løbet fra stramme nationale jernbanelove, og i EU skal vi have fuld damp på at få ensartede regler for opgradering af vores lange skinner. Dermed lægger lovforslaget op til, at Banedanmark mod betaling kan samarbejde smidigt med operatører og stille ombordudrustet materiel til rådighed, dvs. dimser, som kan kommunikere med signalsystemerne. Dette nybrud i jernbaneloven giver sikkerhedscertificerede jernbanevirksomheder mulighed for at køre på flere af de danske togstrækninger med de nye digitale signalsystemer. Tilsvarende er ensartede regler for især ledningsarbejder langs jernbaner afgørende for udviklingen og for fjernelsen af fortolkningstvivl om ansvar ved disse arbejder, hvilket er til gavn for alle. Endvidere er det af hensyn til jernbaneinfrastrukturens funktionalitet og økonomi hensigtsmæssigt at kunne afvise ønsker fra tredjeparter om nye arbejder tæt ved jernbanen. Et af de vigtigste områder i lovforslaget er dog, at Banedanmark ligestilles med vejmyndighederne i forhold til ekspropriation, når det gælder etablering af erstatningsbiotoper, hvis de opnår dispensation til at nedlægge beskyttet natur. Det vil være med til at reducere tabet af biodiversitet og bevare naturlige levesteder, især fordi det nye naturområde skal være større end det nedlagte. Det er SF's tilgang, at arealer, der vælges til erstatningsbiotoper i videst muligt omfang skal matche de abiotiske faktorer, der gælder der, hvor beskyttet natur planlægges nedlagt, og der gives de bedste muligheder, herunder hvad angår afstand og tid, for, at arter kan reetablere sig det nye sted. SF støtter forslagets videre behandling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Det er lige ved at være en fordel at komme så langt nede i rækken, for det meste af det, jeg har skrevet her, er jo blevet sagt mere end en gang. Jeg tror, jeg vil begrænse mig til at sige, at vi faktisk er enige langt hen ad vejen – også med de foregående talere. Vi stiller os altså positivt til lovforslaget, men har bemærket et høringssvar fra DI Transport, hvor der – som det også er blevet nævnt før – udtrykkes en undren over de vide beføjelser, der gives i forhold til det farlige gods. Det tænker jeg vi skal have en debat om, når vi når til udvalgsbehandlingen. Ligeledes bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om forvaltning og betaling for brug af jernbanerelaterede servicefaciliteter og de ydelser, der leveres i disse faciliteter. Med det foreslåede lovforslag får ministeren altså en vid beføjelse til at kunne gribe direkte ind i prisstrukturen på markedet, hvis jeg har forstået det korrekt. Det skal vi selvfølgelig lige have en samtale om. Tak.

Tak til Danmarksdemokraterne. Der er ingen kommentarer fra salen. Den næste ordfører er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, formand. Min kollega, Thomas Jensen fra Socialdemokratiet, har jo tidligere på dagen så fint fremlagt, hvad dette forslag omhandler. Vi er ude i lidt af et bunkebryllup her. Dels har vi jo at gøre med en regulering, som det falder meget naturligt at bakke op om, dels er der lagt op til en øget grad af sikkerhed på jernbaneområdet og øgede muligheder for at tilpasse jernbanelovens område til lokale, regionale og private baner. Det er alt sammen meget, meget godt. Det er i det hele taget et lovforslag, der ligger lidt til højreskøjten, indtil man læser høringssvarene og måske specielt høringssvaret fra DI Transport. Her må jeg sige, at jeg bliver en lille smule bekymret. Som regel plejer der i de her høringssvar at stå et eller andet positivt, men det er fuldstændig fraværende her, og det gør, at vi under andenbehandlingen vil stille en hel del spørgsmål, og at vi forholder os uafklaret på nuværende tidspunkt – også på grund af ekspropriationsreglerne. Men det hælder dog til den forsigtigt positive side. Jeg skulle hilse fra LA og sige, at de igen igen er enige med Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten finder det vigtigt, at vi synkroniserer jernbanetransporten, så der bliver meget få tekniske hindringer for togdrift over grænserne, men der er et par men'er. Jeg har to overvejelser. Vi er midt i en lang fase med udrulning af nye signalsystemer, specielt ETCS, men hvad med overgangsperioden? Endnu er der ATC, det gamle system, hele vejen fra Sverige til Tyskland via Roskilde og Padborg. Det er dog fjernet fra Køge Nord, men pyt. Men i det øjeblik, hvor bare en enkelt delstrækning mellem Peberholm og Padborg overgår til udelukkende ETCS, vil det ikke længere være muligt at køre gennem Danmark mod lokomotiver, der ikke foruden ATC er forsynet med det kostbare ETCS-system. Lovforslaget vil gøre det muligt for Banedanmark at opkræve betaling for at stille udstyr eller materiel til rådighed for godkendte jernbanevirksomheder. Betyder bestemmelsen, at det her kan blive meget dyrt, og at det i overgangsfasen vil være meget dyrt at køre igennem Danmark eller rundt i Danmark, fordi Banedanmark har mulighed for at opkræve den betaling? Det kan også blive rigtig besværligt. Hvilke overvejelser ligger der om overgangsperioden? Sandt at sige er jeg meget opmærksom på, om vi med det her i en længere årrække kommer til at lave barrierer for en helt nødvendig omstilling af godstransporten fra vej til bane. Når man i godstransporten taler om længere og tungere vogne, kalder jeg det altså jernbanevogne, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi ikke har nogen barrierer for, at vi får omlagt godstransporten til bane, og det synes jeg der ligger i det her man kan. Min anden overvejelse handler om pligterne i forbindelse med potentielle ulykker; der er tale om en tavshedspligt. Med lovforslaget udvides tavshedspligten fra at omfatte Trafikstyrelsen samt tilkaldte sagkyndige til at omfatte hele Transportministeriets ressortområde, og det vil sige, at der simpelt hen vil være tavshedspligt omkring eventuelle ulykker, og der vil jeg godt spørge: Hvad betyder det for offentlighedens adgang til oplysninger om ulykker, forløbere for ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder? Vil jernbanevirksomheder og virksomheder inden for Transportministeriet blive pålagt at etablere whistleblowerordninger? Det er jo ret vigtigt i sådan en situation. I hvilket omfang vil rapporter om ulykker og forløbere for ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder blive gjort offentligt tilgængelige, såfremt ændringen besluttes? Det synes jeg også er uklart. Og hvad ville det have betydet for mulighederne for undersøgende journalistik, altså som vi oplevede det efter ulykken på Storebæltsbroen, hvis den udvidede tavshedspligt allerede havde været gældende? Altså, det er hele Transportministeriets ressortområde. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Men jeg er meget klar til at stille en række spørgsmål i udvalgsarbejdet, og det kommer jeg også til at gøre.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jamen her er der tale om et lovforslag, der indeholder en lang række tekniske ændringer i forhold til jernbaneloven. Lovforslaget er jo foranlediget af, at EU-Kommissionen har sendt en åbningsskrivelse til Danmark for at påpege, at vi i Danmark ikke har implementeret en række bestemmelser i flere EU-direktiver på jernbaneområdet. Langt hovedparten af delene i lovforslaget er sådan set uproblematiske og giver jo egentlig rimelig god mening. Og det er også meget glædeligt, at forslaget præciserer, at det bliver muligt at pålægge straf i tilfælde, hvor eksempelvis gods ikke er fastspændt tilstrækkeligt, og at gøre virksomheder strafferetligt ansvarlige, når deres togmateriale er årsag til ulykker eller farlige situationer; de fleste af os erindrer sikkert ulykken den 2. januar 2019, hvor otte mennesker mistede livet på Storebæltsbroen, fordi en trailer ikke var låst fast. Derfor er det overordnet vigtigt, at der ikke er tvivl om, at anklagemyndigheden kan komme efter virksomheder, der ikke lever op til deres ansvar for, at sikkerheden ved jernbanedrift er i orden. Der er imidlertid et enkelt forhold, der påkalder sig kritisk opmærksomhed, i forslaget, og det drejer sig om den bestemmelse, der giver mulighed for at ekspropriere arealer eller rettigheder over arealer til etablering af erstatningsbiotoper, der aktualiseres som følge af jernbanens anlæg i naturområder. Bestemmelserne om ekspropriation er fastlagt i grundlovens § 73, og heraf fremgår det, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ekspropriation kun må finde sted, hvor almenvellet kræver det. Man kan efter Dansk Folkepartis opfattelse rejse berettiget tvivl om, hvorvidt en etablering af erstatningsbiotoper er almenvellet så påkrævet, at det kan berettige ekspropriation. Dansk Folkepartis opfattelse er, at man skal være yderst tilbageholdende med at anvende ekspropriation. Vi tager det meget alvorligt, når det af vores grundlov fremgår, at ejendomsretten er ukrænkelig. Jeg kan derfor heller ikke for nuværende tilkendegive, om Dansk Folkeparti vil stemme for hele forslaget i dets nuværende form; det må bero på en afklaring i forbindelse med udvalgsarbejdet. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Er Nye Borgerlige med på at gøre det nemmere for staten at ekspropriere? Nej tak. Længere er den ikke. Der er rigtig, rigtig mange gode ting i det her, også ting, der som noget helt naturligt bliver implementeret, og som vi godt kunne bakke op. Der er vel otte, ni, ti separate lovforslag inkorporeret i det her ene lovforslag. Havde vi nu delt det op, sådan at man havde taget hver enkelt lækre ting for sig selv, havde Nye Borgerlige nok godt kunnet stemme for det. Nu kommer jeg jo til at stå som ham, der er fuldstændig ligeglad med alt det andet, fordi jeg kommer til at sige, at jeg ikke kommer til at støtte forslaget. Det gør jeg ikke, fordi vi er for mindre stat og mere menneske og ikke omvendt, og lige så snart man begynder at sige, at staten skal have nemmere adgang til at ekspropriere – uanset grunden til det – så stritter alle hårene på sådan en rigtig borgerlig som mig. Så vi kommer ikke til at støtte forslaget. Vi kan stille os op i en lang talerrække og tale om alle de fortræffeligheder, der er. Men så er der den her ene torn, der rammer mig lige i øjet. Det er den, der gør mest ondt, og derfor vil vi forhåbentlig se et lovforslag, der så bliver delt op i ti lækre dele, hvor jeg kunne tage de ni at sige ja til. Det kommer nok ikke til at ske, så jeg tror, at vi kommer til at stemme imod, desværre – til ni gode og et meget skidt forslag. Nye Borgerlige kan ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Til sidst er det transportministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil også gerne indledningsvis takke ordførerne for den positive modtagelse af forslaget, også på trods af Nye Borgerliges bekymring i forhold til et lille hjørne af forslaget. Jeg ser frem til behandlingen af lovforslaget i Folketinget her i den kommende periode, hvor jeg forhåbentlig også kan være med til at udrede nogle af de spørgsmål og eventuelle misforståelser, som jeg kan høre det også er forbundet med. Formålet med lovforslaget er for det første at sikre, at jernbanelovens regler bringes i overensstemmelse med EU's regulering på jernbaneområdet. For det andet er det, at lovens regler opdateres og forbedres, så lovgivningen gøres mere tydelig og enkel for jernbanemarkedets aktører. Lovforslaget indeholder i forlængelse heraf en række konkrete ændringer. Så nu ser vi frem til at drøfte det med ordførerne i forbindelse med ordførernes udvalgsbehandling. Lovforslaget omhandler bl.a. præcisering af lovens anvendelsesområde, ekspropriationshjemmel til opførelse af erstatningsnatur, mulighed for at forbyde transporter med særlig farligt gods på jernbaneområdet samt mulighed for udlejning af togmateriel til de nye signalsystemer. Derudover vil jeg særlig fremhæve to vigtige emner, som lovforslaget håndterer. Jernbanen er i meget høj grad underlagt EU's regulering med henblik på at skabe et fælles europæisk jernbaneområde med harmoniserede regler, og det her lovforslag vil i højere grad bringe den danske jernbanelovgivning i overensstemmelse med de europæiske regler og den europæiske regulering. Det følger bl.a. af en åbningsskrivelse, som ministeriet modtog i juni 2021. Som følge heraf blev reglerne om lovens anvendelsesområde, regler om regnskaber, regler om Jernbanenævnet gjort mere klare og er nu bragt i overensstemmelse med EU-reguleringen. Med implementeringen har Transportministeriet haft særligt fokus på at sikre principperne for minimumsimplementering af EU-reguleringen. Det leder mig hen til det andet vigtige formål med forslaget. På baggrund af Storebæltsulykken i 2019 og de efterfølgende hændelser stod det klart, at der ikke var et tilstrækkelig klart hjemmelsgrundlag for at pålægge virksomhederne straf for manglende iagttagelse af deres forpligtelser. Det er endvidere vanskeligt som følge af EU-reguleringen at præcisere ansvaret for jernbaneaktørerne, når det gælder ansvar reguleret igennem EU-forordninger. Lovforslaget indeholder derfor en præcisering af jernbanelovens § 117, stk. 2, som vil medføre, at der kan fastsættes regler ved bekendtgørelse, som straffer virksomheder for uoverensstemmelser med de bestemmelser, der følger af forordningen, herunder bilag til forordningen udstedt af Den Europæiske Union. Med denne fremgangsprocedure vil jernbanevirksomheder kunne blive underlagt strafansvar for manglende iagttagelse af kravet om, at godsvogne er læsset på en sikker og forsvarlig måde under hele transporten. Det er et krav, der følger direkte af EU-forordningen, men også andre aktører vil blive underlagt et strafansvar for de forpligtelser, der gælder for dem, og det er af en væsentlig betydning for jernbanesikkerheden. I forhold til de bekymringer, der har været, kan jeg jo konstatere, at Danmarksdemokraterne ønsker opfølgende drøftelser. Dem imødekommer jeg meget gerne. Der var et spørgsmål omkring erstatningsnatur, som er helt naturligt at indskrive i loven, og som mest af alt måske minder lidt om en forglemmelse, ligesom når vi laver alt muligt andet infrastruktur. I øvrigt tror jeg, at de lodsejere vil være glade for, at det er erstatningslignende priser, som de eventuelt ville kunne lave frivillige aftaler op imod. Der har også været udtrykt en bekymring fra Det Konservative Folkepartis side i forhold til høringssvaret fra DI Transport i forbindelse med prissætningen for servicefaciliteter. Jeg kan så sige, at vi siden høringssvaret faktisk har imødekommet DI Transport i forhold til den bekymring. Dernæst har de jo haft en bekymring i forhold til det strafansvar, man nu vil kunne pålægge i forlængelse af Storebæltsulykken, og det har vi så ikke imødekommet dem på, men det var jo sådan en anden del af bekymringen.

Fru Jette Gottlieb har udtrykt en bekymring for, om lovforslaget i sin helhed kommer til at virke som en begrænsning for godstransporten. Det er bestemt ikke intentionen, men det er klart, at nogle måske vil fortolke det, at vi nu pålægger virksomheder og operatører et strafansvar, og de øgede sikkerhedsregler, der kommer, som noget, som ville kunne have en negativ impact på villigheden, eller hvor attraktivt det er med godstransport. Men der er ikke nogen intentioner om at begrænse godstransporten på skinner med det her lovforslag, og hvis ordføreren har nogle konkrete bekymringer, tager vi dem selvfølgelig meget gerne efterfølgende inden andenbehandlingen. Det skulle være mine ord. Tak, formand.

Tak for det. Fru Jette Gottlieb.

Altså, jeg er enig med de ordførere, der siger, at det her er et rent bunkebryllup, og derfor vil jeg så nøjes med kun at spørge om to ting. For det første: Er ministeren af den opfattelse – og nu snakker jeg ikke om sikkerhedsbestemmelserne, men simpelt hen om signalsystemerne – at det i en overgangsperiode, hvor man er henvist til at Banedanmark skal stille materiel til rådighed, vil hæmme overgangen af gods til bane? Og jeg vil lige i den sammenhæng sige, at det i forrige periode jo var en del af infrastrukturaftalen, at man afsatte midler til, at godstransportører kunne få tilskud til at leje lokomotiver og andet, og det blev pillet ud af aftalen, som jeg nu forstår ministeren. Men betyder det samspil ikke, at ministeren rent faktisk er medvirkende til at hindre godstransport på bane? Det var det ene. Det andet er spørgsmålet om tavshedspligten på hele Transportministeriets ressortområde. Er det virkelig velment?

Ministeren.

Altså, jeg synes, vi skal tage de her spørgsmål bilateralt, for ordføreren har ret i, at det her er lidt af et bunkebryllup. Men det er måske også svært at dele det enormt meget op på en måde, hvor vi så ikke også kommer til at involvere de forskellige aspekter, der er i lovforslaget, med hinanden, altså hvis man nu skulle dele det op. Og så er det meget teknisk tungt, og det anerkender jeg også, og derfor stiller jeg alle de eksperter, vi har, til rådighed for alle de spørgsmål, ordførerne kan have, for man skal selvfølgelig vide, hvad det er, man lægger stemmer til. Og derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for det. I forhold til godstransporten kan jeg bare sige, at der er ikke nogen intention om at lave begrænsninger for godstransporten, men skulle der være noget teknik, nogle teknikaliteter ved forslaget, som ordføreren er bekymret for, så lad os se på det. Det er ikke sikkert, at det skal løses i forslaget – det kan være, at det skal løses ved siden af det her forslag. Men det mødes jeg meget gerne med ordføreren og de øvrige ordførere om.

Ordføreren for sin anden korte bemærkning.

Jamen så vil jeg stille det andet spørgsmål, som handler om det med tavshedspligt, for det bekymrer mig, hvis man lukker sig om sig selv i forbindelse med ulykker og andre ting. Og så kan jeg nøjes med at spørge helt konkret: Har man tænkt at pålægge hele systemet en whistleblowerordning, som ikke i øjeblikket er pålagt? Og grunden til, at jeg spørger om det, er selvfølgelig, at jeg vil vide, om det er muligt at få lavet de undersøgelser, man lavede efter ulykken på Storebæltsbroen, når den her lov er gennemført.

Ministeren.

Jamen altså, igen vil jeg henvise til, at jeg synes, vi skal sætte os sammen med de eksperter, der er, for jeg kan jo godt svare på, hvad der er af intentioner osv., men lad os nu få vores jurister og eksperter på området med i den her meget tekniske diskussion omkring, hvad man gør, hvad man kan gøre, og hvad der vil være af følgevirkninger osv. osv. Så lad os tage en grundig drøftelse af det her, og jeg stiller meget gerne op til en teknisk gennemgang af det.

Tak til ministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

I dag er der yderligere anmeldelser:

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Lovforslag nr. L 65 (Forslag til finanslov for finansåret 2023),

Lovforslag nr. L 66 (Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025. (Konsekvenser af forslag til finanslov for 2023 m.v.)) og

Lovforslag nr. L 67 (Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Der er ikke mere at foretage i dette møde. Tak for ordet, tak for ordene, og også tak til baglandet, hvad enten I sidder her oppe på tilhørerpladserne eller bag skærmen derhjemme.

Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 28. marts 2023, kl. 13.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside. Jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.