Stadfæstet Lovforslag

Om udmøntning af »Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser« og forlængelse af hjemmel til smileyordningen.

L 31 · Samling 2022-23 (2. samling)

  1. 1. behandling 23. feb. 2023
  2. 2. behandling 21. mar. 2023
  3. 3. behandling 23. mar. 2023
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om erhvervsuddannelser. (Udmøntning af »Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser« og forlængelse af hjemmel til smileyordningen).

Regeringen ønsker med lovforslaget at indføre en række lovændringer for at styrke indsatsen mod seksuel chikane på arbejdspladser og udmønter initiativerne fra ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser”, der blev indgået i marts 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter. Der sker bl.a. en tydeliggørelse af arbejdsgiverens ansvar i sager om seksuel chikane samt en tydeliggørelse af, hvilke kriterier der bør tillægges vægt i skærpende retning ved udmåling af godtgørelse i sager om seksuel chikane. Desuden gives der mulighed for, at den krænkede kan søge godtgørelse af den medarbejder, der har udøvet krænkelsen, ligesom forslaget tydeliggør, at faktiske omstændigheder i sager om seksuel chikane kan påvises gennem en troværdig partsforklaring. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2023.

Lovforslag som fremsat
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for ændringsforslag
Frist for svar
Frist for politiske bemærkninger
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget
Jens Joel (S) Ordfører
Tak for det. Det her lovforslag og den diskussion, vi har i dag, er jo en del af noget meget større og noget meget vigtigt. Jeg tror, at de fleste eller alle os, der har fulgt debatten om seksuel chikane eller metoo, vågnede op med sæt, da Sofie Linde ligesom satte dagsordenen og vi hørte alle de utrolig mange vidneudsagn, der kom efterfølgende, som jo viste, at vi har udfordringer, ikke kun, men også på vores arbejdsmarked, og at vi har brug for at få lavet en fuldstændig fundamental kulturændr...
Ane Halsboe-Jørgensen Minister
Tak til ordførerne. For nogles vedkommende var det lidt længere taler med noget mere fortælling, og for andres vedkommende var det en kort tilkendegivelse af, at det her står man bag, men fælles for os alle sammen er, at der er en opbakning til det her. Det bygger jo også på, at vi skal gå videre ned ad den vej. Jeg vil også sige tak til arbejdsmarkedets parter, for der er lagt et kæmpe arbejde i de trepartsforhandlinger, som førte til den aftale om initiativer til at modgå seksuel chikane, som ...
Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Fra referatet:

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret