Møde i salen

Mødet er åbnet.

I dag er der følgende anmeldelser:

Mai Mercado (KF) m.fl.:

Beslutningsforslag nr. B 174 (Forslag til folketingsbeslutning om at styrke og udvikle det danske sprog gennem vedtagelsen af en dansk sproglov).

Trine Pertou Mach (EL) og Søren Søndergaard (EL):

Forespørgsel nr. F 23 (Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til de globale tilbageslag for demokrati, menneskerettigheder og civilsamfundets råderum, som bl.a. fremgår af rapporten om demokratiets globale tilstand i 2024 (»The Global State of Democracy 2024«), og vil ministeren desuden redegøre for, hvordan regeringen ser, at dansk udviklingspolitik understøtter og hviler på, at civilsamfundets aktører både har en værdi i sig selv og samtidig spiller en kernerolle for at virkeliggøre danske udviklingspolitiske målsætninger, herunder netop at styrke demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder bedst muligt?).

Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk (jf. ovenfor).

Dagsordenens punkt 2, forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af indtægter fra falske annoncer på sociale medier (beslutningsforslag nr. B 139), udgår af dagsordenen i dag efter anmodning fra ministeren for digitalisering.

Jeg skal meddele, at spørgsmål nr. 14 (spm. nr. S 884) til skatteministeren af Mette Thiesen (DF) udgår af dagens dagsorden.

Jeg byder nu velkommen til justitsministeren og til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.

(Punktet er udgået af dagsordenen).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslaget har til formål at sikre en tidssvarende og klar lovgivning for borgerne og synsvirksomhederne, hvorfor der med lovforslaget foretages en samlet gennemskrivning af synsloven fra 2004 og en række senere ændringslove. Området har båret præg af, at hver gang man er blevet klogere, har man ukritisk lagt lovgivning oven på den eksisterende lovgivning. Ministeren og hans ministerium har nu ført det hele ajour, hvilket gerne skulle munde ud i en mere sammenhængende og tydelig lov, hvilket alle må have en stor interesse i. Med lovforslaget foreslås det at sikre minimumsimplementering af EU-kravene. Der foreslås en ny ordning, som i hovedtræk vil ligne de gældende regler, således at branchen ikke skal indordne sig under et helt nyt regime. De nye elementer i loven omfatter en ny godkendelsesordning for nye individuelle køretøjer, afskaffelse af kravet om en teknisk ansvarlig person og indførelse af muligheden for anerkendelse af synsrapporter fra øvrige EU-lande. I Venstre holder vi meget af tydelig lovgivning, vi holder af, at der bliver luget ud, og at alt unødvendigt bliver sorteret fra, og vi holder af, at gebyrerne på trods af en ny lovgivning holdes i ro. Ventre støtter forslaget, og jeg har lovet at hilse fra både Dansk Folkeparti og De Radikale, som ligeledes støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Så er det hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Det handler om L 170. Jeg har tilladt mig at skrive en lidt længere tale, og derfor springer jeg lige alle de indledende vendinger over. I forbindelse med ny synslov bekymrer det mig, at der ikke har været mere fokus på bremser på store køretøjer, især nogle løsninger, der gør op med de kedelige statistikker, politiets bremserullefelt viser, når det gælder sættevogne og påhængsvogne. Transportministeren ved lige så godt som Danmarksdemokraterne, at der er store udfordringer med lovligheden af bremser på køretøjer, der er spændt efter lastvogne, også i Danmark. Jeg har en klar holdning til dette problem, som er blevet bekræftet af min oplevelse i transportbranchen og på besøg ved politiets og Færdselsstyrelsens vejsidekontroller. Jeg vil for øvrigt gerne have en yderligere dialog med transportministeren og Transportudvalget ude ved sådan en kontrol. Vi skal simpelt hen ud at se de problemer, der er, sammen. Jeg er desuden af den opfattelse, at trafiksikkerheden ikke bliver bedre af, at de dansk indregistrerede sættevogne kan synes andre steder end i danske synshaller. Hvilken garanti har vi for, at bremserne bliver synet med lovens minimumskrav for bremsepræstationer, når disse syn sker i andre lande end i Danmark? Jeg savner dokumentation. Færdselsstyrelsen fører ikke statistik over deres vejsidekontroller og måler for øvrigt sjældent med trykluft på bremsetest, som de jo skal i synshallerne. Jeg er desuden uforstående over for, at der benyttes to forskellige bremsetestmetoder og to direktiver. Det må være en sag, vi skal forholde os til i udvalgsbehandlingen. Færdselsstyrelsen bruger én metode, politiet en anden metode. Min klare oplevelse er, at politiet udfører kontrollerne fagligt korrekt. De bruger altid trykluft, når de tester bremser, og samtidig har politiet sanktionsmulighederne for at fjerne farlige køretøjer fra landevejen – dette især, når det drejer sig om bremser, hvilket må være væsentligt i forhold til trafiksikkerheden, hvor politiets statistikker gennem flere år har vist og bekræftet, at vejsidekontroller er nødvendige. Jeg henviser for øvrigt ordførerne til det foretræde, vi havde den 18. marts fra FDL, som fremlagde problematikken meget fint. Jeg har stillet spørgsmål til justitsministeren og transportministeren omkring udlevering af politiets statistikker flere gange og afventer stadig væk, at de seneste års statistikker udleveres. Jeg ved, at politiets statistik – de statistikker, jeg har set – viser, at der er fejl på cirka halvdelen af de kontrollerede trailere og påhængsvogne, hvilket jeg anser som et åbenlyst problem, der bekymrer mig. Danmarksdemokraterne ønsker derfor i forbindelse med ny synslov, at der i fremtiden er krav til, at alle danske synshaller skal lave elektronisk bremsetestudskrift ved alle syn. Det kan være en løsning på de bremsekraftudfordringer, der er i Danmark. I høringssvarene nævner ingen jo bremseproblemer, hvilket jeg for øvrigt undrer mig over. Jeg ved, at rigtig mange i branchen kender til dem. Desuden ser jeg et problem i forhold til kvaliteten i synshallerne, når en bus eksempelvis skal synes kl. 10 om formiddagen og så bliver standset i en vejsidekontrol samme eftermiddag, hvor bussen får afmonteret nummerplader, fordi bremserne ikke virkede. Jeg ser et problem, når en bus, der burde være sikkerhedsmæssig forsvarlig, bliver stoppet og får kørselsforbud, få timer efter at den er godkendt i en synshal. Når vognmanden så efterfølgende henvender sig til synshallen og konfronterer vedkommende, er svaret, at de bremser virkede fint, da de synede køretøjet. Havde vi en elektronisk udskrift af bremsekrafttesten, havde det været meget gavnligt både for synshallen og vognmanden. For at sikre en høj og ensartet kvalitet og sikre køretøjet i trafikken skal der i min optik altid udleveres en elektronisk bremsetestudskrift ved hvert syn. Det er i min optik dokumentation for, at bremserne er i orden, og hvor gode de er. Danmarksdemokraterne vil gerne tage ansvar for, at trafiksikkerheden højnes, og at vognmændenes økonomi styrkes, ved at trailerbremser bliver lige så virksomme som lastbilernes bremser. Og så undrer jeg mig endnu en gang over, at ud af 37 høringsberettigede organisationer har kun 10 indsendt svar. Det undrer mig. Kan dette have noget med tidspunktet at gøre, hen over jul og nytår? Høringsperioden var fra den 20. december og frem. Danmarksdemokraterne kan umiddelbart ikke støtte det nuværende forslag, og vi afventer udvalgsbehandlingen og resultatet heraf. Jeg håber desuden som nævnt, at transportordførerne er åbne for, at vi alle bliver klogere på dette, og kan finde tid til at besøge politiets bremserullefelt i drift ved førstkommende lejlighed, hvilket jeg for øvrigt ved flere lejligheder i udvalget har bedt om bliver iscenesat. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til ministeren for at fremsætte et lovforslag, der har til formål at rydde op og gøre lovgivningen om godkendelse og syn af køretøjer mere enkel og gennemskuelig. I SF ser vi særlig positivt på lovforslaget. Vi synes, det giver god mening endelig at få lavet en permanent ordning for godkendelse af nye køretøjer. Det vil skabe ro og klarhed for branchen, som i længere tid har arbejdet under en midlertidig løsning. Vi noterer os også, at mange i branchen, både organisationer og virksomheder, har kvitteret positivt i høringssvarene. Det er jo altid et godt tegn, når dem, der skal arbejde med reglerne i praksis, føler sig hørt og taget med på råd. Når det er sagt, vil vi gerne understrege et par vigtige pointer fra høringsnotatet. For det første undrer det os, at Rådet for Sikker Trafik ikke har været inddraget i høringsprocessen. Det forekommer bemærkelsesværdigt, når lovforslaget netop handler om syn og registrering af køretøjer. Det bliver især relevant i lyset af forslaget om, at periodiske syn fra andre EU-lande fremover kan anerkendes i Danmark. I SF ser vi det som et område, hvor der kan være behov for en grundigere gennemgang i udvalgsarbejdet, særlig fordi der kan være forskelle i, hvordan synsprocesser og sikkerhedsstandarder praktiseres rundtomkring i EU. Og det er vigtigt at sikre, at en fælles anerkendelse sker på en måde, der ikke går på kompromis med trafiksikkerheden herhjemme i Danmark. For det andet håber vi, at de nye regler og systemer ikke gør det unødigt svært eller dyrt for virksomhederne. Det er vigtigt, at både store og små aktører kan følge med, og at dokumentationskrav og it-platforme fungerer i praksis. Her er det afgørende, at systemerne er fuldt klar, før reglerne træder i kraft. Derudover bakker vi op om ønsket fra branchen om god vejledning og støtte i overgangen til de nye regler. Importører, opbyggere og forhandlere skal klædes ordentligt på, f.eks. gennem workshops, skriftligt materiale og hotlineløsninger. Alt i alt er det et solidt og velovervejet forslag. Det løser nogle praktiske udfordringer og gør reglerne mere klare. Det er et vigtigt skridt, og det er lavet i en god og konstruktiv dialog med dem, der skal arbejde videre med det her i hverdagen. Vi ser i SF frem til et videre arbejde med lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Jens Meilvang, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak til formanden. Som det allerede er nævnt, har forslaget her til formål at opdatere lovgivningen omkring godkendelse af syn af køretøjer. Der foreslås bl.a. en permanent ordning for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer. Den nye ordning vil i hovedtræk skulle ligne gældende regler. Der indføres dog krav om godkendelsesattest som erstatning for den kendte data- og godkendelseserklæring. Desuden foreslås det at afskaffe krav om, at synsvirksomheder skal have en teknisk ansvarlig person tilknyttet synsvirksomheden. Derudover er formålet at skabe mulighed for, at synsrapporter udstedt af andre EU-medlemsstater skal kunne anerkendes som et godkendt periodisk syn i Danmark. Sidstnævnte vil have en positiv CO 2 -effekt, da man så ikke længere behøver at køre på tværs af Europa for at opnå et syn af sit påhængskøretøj i Danmark. Vi er også for en mere enkel og gennemskuelig lovgivning i Liberal Alliance, og vi støtter derfor det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne.

Tak ... [Lydudfald].

Der er ikke noget lyd på. Værsgo.

Så er der lyd igennem, tak. Ordføreren nævner miljøfordelen ved, at man undgår at skulle køre på tværs af Europa for at få synet sin trailer. Jeg har jo været en del af den her branche i rigtig, rigtig mange år, og sådan en trailer vil mere eller mindre altid på et tidspunkt komme igennem Danmark op til flere gange, så det er bare et spørgsmål om at planlægge det syn, når der er en måned eller to til det. Jeg mener endda, at man har 2 måneders efterslæb, altså at et 14 måneder gammelt syn kan gøre det. Så det er jo en rigtig god begrundelse for at slippe for at syne den i Danmark og så få den synet i udlandet. Jeg er ikke klar over, hvad dokumentationen er for det, men hvis den er lige så mangelfuld, som den er i Danmark, bliver det i hvert fald ikke bedre.

Så er det ordføreren.

Tak for det. Jeg forholder mig til det, der står i materialet, og der står, at man er sikker på, at man vil kunne opnå CO 2 -besparelser. Desuden er der også et stort transportfirma, der i dag eller i går har været ude at sige, at de ser det her som noget meget, meget positivt for deres økonomi, fordi de netop kører med tomme eller halvtomme trailere til Danmark kun for at få dem synet. Det tager jeg sådan set for gode varer. Det lyder sådan set også meget logisk. Der er store danske virksomheder, som ikke, selv om det måske lyder lidt mærkeligt, bare pr. automatik kører rundt i Danmark, men faktisk har kontrakter i andre lande. Så ja, det tror jeg faktisk på, og der tror jeg på, at branchen har ret og Transportministeriet har ret.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Have fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. L 170 omhandler forskellige ting. Vi fører synsloven fra 2004 og nogle ændringslove op til dato, og vi sikrer altså synsvirksomhederne og borgerne en mere klar, moderne synslov. Vi forenkler og smidiggør forretningsgangene for synsvirksomhederne, som ved vedtagelsen af denne lov selv kan bestemme, hvilke køretøjer synsvirksomhederne vil syne, og om de vil have en eller flere personer, der er teknisk ansvarlige for virksomheden, og det er alt sammen, uden at retsstillingen ændres. For påhængskøretøjer til tunge erhvervskøretøjer gør vi det muligt at få en synsrapport udstedt i et EU-land godkendt som syn i Danmark. Lige for at følge op på, hvad Danmarksdemokraternes ordfører sagde før, vil jeg lige sige det her: Prøv lige at forestille jer, hvor meget CO 2 vi sparer, når en lastbilsanhænger, der altid kører rundt i f.eks. Spanien, kan blive synet i Spanien og ikke skal transporteres hjem til Danmark for at gennemgå det årlige syn, men blot kan blive synet i Spanien og efterfølgende blive godkendt i Danmark. Det er smart, det giver god mening, og vi fjerner unødvendigt bureaukrati. For opbyggerbranchen, altså dem, som opbygger varebiler til særlige formål, ønsker vi at fjerne en meget tung og administrativ bureaukratisk proces. Det løser vi ved at indføre minimumsimplementeringen af EU-kravene. Dermed kan vi fastholde de gældende regler, og branchen skal ikke se ind i en ny godkendelsesproces. I høringssvarene kan vi se, at de hørte parter bakker op om loven, men der er et ønske om en tydelig vejledning og et rimeligt dokumentationskrav. Det ønske har vi noteret os i Moderaterne, og vi kan dermed støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Der er en del, der har frafaldet i dag, så jeg skal lige høre, om der er flere, der ønsker at komme op at stå her og holde en ordførertale til det her forslag. Værsgo til fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for ordet. Lovforslaget her indeholder en række forskellige ændringer, som er lidt komplekse. Det skal jeg som ordfører for Alternativet være ærlig og indrømme. Vores vurdering er, at lovgivningen vil blive mere simpel og gennemsigtig med lovforslaget her. Derfor er vi også positivt stemte. Ministeren foreslår bl.a. at samle reglerne for godkendelse af syn af køretøjer ét sted. Det synes vi umiddelbart lyder fornuftigt. Vi ser også positivt på, at kravet om, at der skal være en teknisk ansvarlig i synsvirksomheder, fjernes. Det vurderer vi vil fjerne en administrativ opgave, uden at vi går på kompromis med sikkerheden. Det er også fornuftigt at se på det her med, at anerkendelse af syn fra andre EU lande bliver en mulighed. Det tror vi på vil lette vilkårene for især transportbranchen og borgere, der flytter til Danmark. Derfor vil vi gerne stemme vi for lovforslaget, og jeg skal også hilse fra Enhedslisten og sige, at de gør det samme.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det gik hurtigt. Så er det transportministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for Folketingets behandling og bemærkningerne. Det er endnu en god dag på arbejde, forstået på den måde, at vi jo her sammen er med til at gøre lovgivningen mere gennemskuelig og simpel og fjerne overimplementering af EU-lovgivning osv. osv. Det er sådan set rigtigt, hvad der er blevet sagt af stort set alle ordførere. Helt overordnet, når vi taler om opbyggerbranchen, får vi nu lavet en løsning, som bliver EU-konform. Det betyder, at den selvfølgelig er i overensstemmelse med de regler, der er i EU. Det er sådan, særlig når det, vi laver i Danmark, jo er opbygning af lidt tungere køretøjer, at man i bund og grund får et skelet, som man skal til at bygge op, og det skal jo selvfølgelig godkendes, og det får vi nu lavet EU-konformt og så simpelt som muligt. Når vi kigger ind i synshallen, har vi overimplementeret europæisk lovgivning, hvor vi selv engang i tidernes morgen har opfundet, at vi skulle have en medarbejder, der havde titel af teknisk ansvarlig person, og den medarbejder skulle også have nogle kurser osv. Det vigtige er jo, at de ansvarsområder, der er i en virksomhed, bliver håndhævet, uanset hvad vi så opfinder af titler, der skal være i en virksomhed, og at kvalifikationerne er til stede. Det er virksomhedens ansvar, og derfor fjerner vi også den ekstra lovgivning, som jo er noget, vi som sagt selv har fundet på. Dermed slipper virksomheden også for de dokumentationskrav, der følger med. For når man stiller krav om, at der skal være en teknisk ansvarlig person, som i parentes bemærket er noget, vi kun har i Danmark, så skal man jo også kunne dokumentere, at man har den her teknisk ansvarlige person, som skal kunne dokumentere og leve op til de her kvalifikationer, som der nu ligger i det. Det er overimplementering af EU-lovgivning, og derfor glæder det mig, at vi fjerner den. En anden del handler om nogle bagvedliggende bekendtgørelser i forhold til synsvirksomhederne. Det er ikke direkte en del af lovgivningen, men det er det, der kommer til at ske i forlængelse af det her. I samarbejde med branchen går vi simpelt hen ind og fjerner nogle af de særregler, der er for, hvad man skal leve op til som synsvirksomhed, sådan at man f.eks. ikke skal kunne syne samtlige lette køretøjer. Hvis man har en synsvirksomhed, hvor man kan syne personbiler, skal man selvfølgelig kun leve op til de krav, der er nødvendige for at kunne syne personbiler. Det er noget af det, som vi kommer til at udpensle yderligere og dykke ned i. Så er der anerkendelse af syn fra øvrige EU-lande. Det er jo helt, helt oplagt, især med containertrailere. Med al respekt for hr. Kenneth Fredslund Petersen må jeg sige, at jeg jo også næsten skulle til at ærgre mig over at have det første møde i salen i dag, hvor hr. Kenneth Fredslund Petersen ikke fandt på nye regler, ny lovgivning og nyt bureaukrati. Det gør vi ikke. Vi fjerner nu regler, lovgivning og bureaukrati. Desværre er Danmarksdemokraterne heller ikke med på det i dag. Men i forhold til anerkendelse af syn af trailere er synsreglerne i Danmark jo synsregler, som udspringer af et EU-direktiv for periodesyn, som er gældende i hele Europa. Her taler vi altså om trailere, som kører rundt i hele Europa, og som selvfølgelig skal kunne synes i hele Europa for at undgå unødig kørsel. Man kan bare tage DSV, som selv oplyser, at de kører ca. 2 millioner spildte kilometer, alene fordi de skal have logistikken til at gå op med syn af trailere. Det er en tur fra Danmark til Sicilien og tilbage igen hver eneste dag i unødig kørsel og transport. Derfor er det helt oplagt, at vi gør det, og det glæder mig, i forhold til at man både løser en logistikudfordring og en trængselsudfordring, og i forhold til at man understøtter det og gør det til en del af den grønne omstilling. Der var et spørgsmål fra SF, som jeg ikke har været omkring, og som handler om Rådet for Sikker Trafik. Det kan være, at SF's ordfører ikke er her længere, men pointen vil være, at det typisk er folks adfærd og den slags, som Rådet for Sikker Trafik engagerer sig i, og det kan være, at det er derfor, de har valgt ikke at svare på forslaget her som en del af høringen. Ellers skal jeg takke for det høje Tings venlige behandling, og jeg ser frem til det videre arbejde.

Tak. Ministeren slipper ikke helt. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak. Jeg kan sige til ministeren, at det var en rigtig god tale, ministeren holdt, og at Socialdemokratiet fuldt ud kan støtte det her lovforslag. Jeg skal også hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de også kan støtte lovforslaget. Så er det jo lidt underligt, at jeg står og siger det her fra min ordførerplads, men det er simpelt hen, fordi der er ændret på dagsordenen, og så bliver man mindet om, hvor afhængig man er af sine medarbejdere. Min sekretær er syg i dag, så jeg havde lige misset, at vi var rykket frem på dagsordenen. Socialdemokraterne støtter helhjertet det her forslag.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Kenneth Fredslund Petersen.

Tak. Tak for svarene fra ministeren. Det er jo sådan, som jeg har bemærket, at vi ikke umiddelbart kan støtte forslaget. Vi har til gengæld en ting, vi godt kunne tænke os at få indarbejdet. Hvordan stiller ministeren sig til det faktum, at man kan få synet et køretøj i dag og så 4 timer senere få klippet nummerpladerne, i forhold til vores ønske om, at man er nødt til at have fået udstedt et eller andet bevis på, hvordan et syn er gennemført, og med hvilket resultat det er gennemført? Det er en elektronisk fremsendelse af et bremseresultat, vi har et ønske om. Mener ministeren ikke, at det er et åbenlyst problem, at man som sagt kan få synet et køretøj om formiddagen og få klippet nummerpladerne om eftermiddagen, og at når man tager tilbage og konfronterer synshallen med det, så siger de bare: Jamen det virkede, da den var her?

Ministeren.

Tak for det. Det var også det, jeg forsøgte at sige. Danmarksdemokraterne kan ikke umiddelbart støtte forslaget, men har til gengæld nogle forslag til nye regler og yderligere bureaukrati, man kan lave. Og ja, vi vil altid kunne spørge: Hvad nu, hvis? Med det argument kan man jo plastre Danmark til med yderligere regler. Jeg tror bare ikke på, at det er den rigtige vej. Og man vil også altid kunne finde brodne kar i brancher, og med det argument kan man overplastre Danmark med nye regler og nyt bureaukrati. Det er bare ikke den rigtige vej. Og ja, man vil altid kunne finde fejl. Alt det her skal så have konsekvenser, og det er jo derfor, vi netop sætter synshallerne kniven for struben og siger: Det her får I strafpoint for, og i sidste ende får I frataget jeres tilladelse til at syne køretøjer.

Tak. Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak. Politiets statistikker – dem, jeg har set, for jeg afventer jo stadig væk, at der kommer nogle fra justitsministeren; jeg har bedt om at få dem for de sidste mange år – viser, at over halvdelen af de O4-trailere, man kontrollerer ved vejsidekontroller, ikke har den fornødne bremsekraft, til trods for at de er synet. Vi ønsker ikke at indføre mere. Der er rigtig mange gode forslag til afbureaukratisering her. Vi mener faktisk, at det her sikkerhedsmæssigt og trafiksikkerhedsmæssigt er megarelevant. Kan ministeren ikke prøve at forholde sig til det enkelte og faktuelle eksempel – et bevis på, hvad bremsen viste?

Tak. Ministeren.

Hvis jeg taler i for lang tid, formand, er det, fordi uret ikke kører. Det gør det så nu. Jeg har ikke noget grundlag for hverken at be- eller afkræfte ordførerens påstande i forhold til statistikker. Jeg kender ikke til tallene, og derfor kan jeg ikke svare på dem. Jeg kan bare sige, at i forhold til færdselsulykker osv. er det ikke noget, vi ser generelt, altså at der er en overrepræsentation af defekte bremser ude i trafikken. Men formålet med synsvirksomheder er, at når køretøjer bliver synet, skal bremserne virke, og ja, selvfølgelig kan man altid finde eksempler, hvor en trailer har holdt stille, og hvor bremserne ikke bremser lige længere, eller hvad ved jeg. Jeg har selv adskillige gange stået på et værksted og lavet bremser på trailere og lastvogne og ved, hvor svært det er, og hvordan de lige pludselig kan svinge igen senere. Men det ændrer jo ikke på, at løsningen på de her udfordringer ikke bare er bureaukrati.

Fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg skal også beklage, at jeg missede min besøgelsestid, men i formandskabet i Færdselssikkerhedskommissionen havde vi et møde, og jeg havde simpelt hen ikke taget højde for, at sagen var blevet fremrykket. Så det skal også bare lyde fra Det Konservative Folkeparti, at vi bakker op om lovforslaget. Vi synes, at det er fint, at man får fjernet den her betegnelse for en teknisk ansvarlig person, og vi synes, at det er endnu bedre, at man jo sådan set gør det muligt at kunne udføre syn forskellige steder i Europa. Det er et lovforslag, som både vil skabe mere gennemsigtighed, mere fleksibilitet, mindre besvær, mindre bureaukrati og forhåbentlig også give en CO 2 -besparelse. Så med det skal jeg bare meddele, at Det Konservative Folkeparti altså også bakker op om det og selvfølgelig nok skal møde rettidigt på et andet tidspunkt og undlade at lægge møder med formandskabet for Færdselssikkerhedskommissionen i Folketingets mødetid.

Transportministeren.

Tak for det. Det er noteret. I forhold til om det gør en forskel at kunne syne tomme trailere rundtomkring, så jeg, som jeg lige nævnte, inden ordføreren kom i salen, at DSV har oplyst, at de, som jo ellers må betegnes som en toptunet professionel virksomhed, kører 2 millioner tomme kilometer hvert år, alene for at få logistikken til at gå op med synet af trailerne. Så det er, som jeg sagde, fra Danmark til Sicilien og tilbage igen hver eneste dag uden nogen grund. Så det er godt, også for den grønne omstilling.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til transportministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, for at give en begrundelse for forslaget.

Tak for det. Med dette forslag foreslår Dansk Folkeparti, at vi stopper importen af mennesker fra lande, som Danmark ikke efterfølgende kan hjemsende borgere til. Når vi allerede i dag har grove voldsmænd, bandekriminelle og voldtægtsforbrydere fra de lande, som vi ved at vi ikke kan sende mennesker hjem til igen, enten fordi oprindelseslandet nægter, eller fordi Danmark vurderer, at det krænker naive konventioner, bør man ikke gøre problemet større. Konsekvensen af den nuværende praksis er, at udenlandske kriminelle får lov at blive i Danmark med advarsler i stedet for udvisninger eller på et åbent udrejsecenter i årevis. Det er et svigt af ofrene, af retsfølelsen og af det danske folk. Vi vil sætte en stopper for det nu. Det er sund fornuft, og det er det mindste, vi skylder danskerne, der hver dag betaler prisen for årtiers naivitet. Tak.

Tak for det. Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Forhandlingen er nu åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak. Beklager ventetiden, jeg skal lige finde det rigtige papir. Ja, nu tror jeg, vi er kommet frem til det – så er der også lidt ekstra tid til, at manglende ordførere kan komme ned i salen, hvis de har lyst. Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for forslaget her. For mig at se er det et forslag, som sætter fokus på de reelle aktuelle udfordringer, som danske myndigheder står over for i forsøget på at udsende udlændinge til lande, som ikke ønsker at tage imod deres egne statsborgere, eller som Danmark på nuværende tidspunkt ikke samarbejder med. Heldigvis forløber samarbejdet om udsendelse til langt de fleste lande uproblematisk og er alene forbundet med enkelte praktiske udfordringer. Jeg vil starte med at sige, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Det er der flere grunde til. Regeringen står fast på at føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, og det er en naturlig følge heraf, at vi fortsætter med at føre skærpet kontrol med udlændinges indrejse til og udrejse af Schengenområdet. Effektiv grænsekontrol ved de ydre grænser mener vi er det afgørende værktøj for at sikre, at de udlændinge, der kommer ind, er dem, som opfylder indrejsebetingelserne. Det er også en klar forudsætning for god og fornuftig udlændingepolitik, at vi ikke vælger en firkantet løsning, hvor alle skæres over én kam. En god og fornuftig udlændingepolitik fordrer en nuanceret, pragmatisk og fleksibel tilgang til alle de udlændingepolitiske udfordringer, som vi står over for. Jeg forstår beslutningsforslaget sådan, at samtlige udlændinge, der kommer fra lande, som systematisk nægter at modtage egne statsborgere, eller som Danmark for nuværende har besluttet ikke at samarbejde med, skal nægtes indrejse alene med henvisning til deres nationalitet og uden nogen form for undtagelse. Det vil eksempelvis betyde, at også efterspurgte udenlandske arbejdstagere fra de berørte lande vil skulle nægtes indrejse. Det vil begrænse danske virksomheders mulighed for at rekruttere specialiseret, veluddannet og højtbetalt arbejdskraft. Derudover, og det tror jeg ikke er nogen overraskelse, er vi forpligtet til at lade visse udlændinge indrejse, eksempelvis folk, der søger asyl. Det mener vi heller ikke der er taget højde for i det her forslag. Jeg tror også, der praktisk ville være en række problemer med et totalforbud mod folk fra lande, som vi ikke har et samarbejde med. Generelt kan man jo sige, at vi har relativt få lande, hvor landene selv ikke ønsker at tage imod statsborgere fra det pågældende land, som vi ønsker udsendt. Der er så nogle lande, eksempelvis Afghanistan og Syrien, hvor vi, hvad angår nogle områder i Syrien og hele Afghanistan, siger, at der kan vi for nuværende ikke tilbagesende til med tvang. Det gælder jo eksempelvis kvinder, som skal tilbage til Afghanistan. Men det er altså en beslutning, som ligger på vores side som noget, vi som land har truffet beslutning om. Med de ord vil jeg sige tak for indledningen her. Jeg glæder mig til debatten.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det her er jo simpelt hen sund fornuft. Hvis vi ved, vi ikke kan sende folk hjem til specifikke lande, så giver det rigtig god mening ikke at lukke mennesker ind fra de specifikke lande. Ministeren siger: Uha, det ville gå ud over det danske arbejdsmarked, for så ville vi mangle specialiseret, højtuddannet og veluddannet arbejdskraft. Undskyld, hvad er det for en specialiseret, højtuddannet og veluddannet arbejdskraft, vi i høj grad modtager fra lande, som vi ved vi ikke kan hjemsende borgere til? Det kunne jeg meget godt tænke mig at høre, for det lyder som en meget, meget tvivlsom påstand. Det burde jo være sund fornuft for en regering, der hævder at slå sig op på en stram udlændingepolitik, altså at hvis vi ved, at vi, hvis vi tager imod borgere fra det her land, aldrig nogen sinde kan sende dem hjem igen, så lader vi være med at lukke flere mennesker ind fra selv samme område.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at det ikke er sådan, at der er nogle lande, som vi aldrig nogen sinde kan sende nogen hjem til. Det er simpelt hen forkert, når ordføreren siger det. Selv fra lande, hvor det generelt kan være svært, lykkes vi i nogle tilfælde med at få udsendt folk. Hvis jeg skal give et eksempel på en person, kunne det f.eks. være en iransk flygtning, der flygter fra præstestyret og henvender sig i Danmark, vel vidende at vi i Danmark har udfordringer med at tilbagesende folk til Iran. Skal den måske kristne, måske sekulære iranske flygtning så afvises pr. automatik, på trods af at vedkommende har asylkrav? Det ville jeg synes var forkert. Jeg synes alt i alt, at vi har en forpligtigelse til at hjælpe folk, der eksempelvis flygter fra et iransk præstestyre, og give dem muligheden for at være i Danmark, indtil de kan vende tilbage til deres eget hjemland igen.

Hr. Mikkel Bjørn.

Danmark og det danske Folketing som danskernes repræsentanter har først og fremmest og faktisk alene én forpligtelse, og det er at varetage danskernes interesser. Det er ikke i danskernes interesse at lukke folk ind, som vi på forhånd ved at vi har utrolig svært ved at sende hjem igen, hvis ikke det nærmest er umuligt. Det er simpelt hen fuldstændig uholdbart fra regeringens side at stå fast på en platform, der siger, at selvfølgelig skal vi lukke folk ind fra lande, som vi ved vi stort set ikke kan sende dem tilbage til. Det er en fuldstændig hovedløs politik, og det kan ikke på nogen måde være udtryk for en stram udlændingepolitik.

Ministeren.

Det er hovedløs politik, hvis man siger, at man fra bestemte lande, fordi den pågældende regering ikke har lyst til at tage imod deres egne statsborgere, ikke vil acceptere folk, eksempelvis dem, der flygter fra et præstestyre i Iran. Hvis der er nogen, som er allierede i Dansk Folkepartis kamp imod dogmatisk islam eller folketingsflertallets kamp imod dogmatisk islam, så er det jo sekulære flygtninge fra Iran. At vi skulle afvise dem ved døren og sende dem i hænderne på mullaherne, ville jeg synes var meget mærkeligt at gøre pr. automatik uden at vurdere den enkelte person.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Ministeren kommer selv lidt ind på det her med, at vi har nogle udlændinge i Danmark, som vi reelt set ikke ønsker skal være i Danmark, men som vi heller ikke kan sende hjem, fordi der er lande, der ikke tager imod egne statsborgere. Så jeg kunne egentlig godt af ren interesse tænke mig at høre, hvad ministeren konkret vil gøre, for at vi ligesom prøver at udsende flere, end vi gør i dag?

Ministeren.

Man kan sige, at vi hen over de seneste år, det seneste halve årti godt og vel, har systematiseret vores hjemrejsepolitik på den måde, at vi har samlet alle de små bidder, der var. Tidligere lå en stor del af hjemrejsepolitikken i Nordsjællands Politi, og noget af det lå i forskellige styrelser. Nu har vi samlet det i én styrelse, som systematisk arbejder med at se på, hvordan vi selv i de lande, som måske ikke er positive over for at tage imod deres egen statsborgere, kan sørge for, at de alligevel tager imod nogle af dem, og hvordan vi kan sørge for, at så mange som muligt udrejser frivilligt. Det er derfor, vi har så få afviste asylansøgere, som er i udsendelsesposition. Vi er nede på ca. 300 sammenlagt, hvorimod der i Tyskland er omtrent er 300.000, bare for at give et sammenligningsgrundlag. Det handler om, at vi har folk, der systematisk person for person tager de drøftelser med de pågældende regeringer. Vi har tre attachéer siddende i Istanbul, i Beirut og i Kenya, tror jeg den sidste sidder, som har som arbejde at tage rundt og diskutere enkeltpersoner og sørge for, at de enkelte lande har lyst til at tage dem retur. Så det er et systematisk arbejde, der ligger, og som jeg mener vi gør som nogle af de bedste i Europa lige nu.

Spørgeren.

Men er der andet, vi ligesom kan gøre for at få tallene endnu længere ned ud over det, der allerede er blevet gjort, og de initiativer, der allerede er igangsat? Er der noget, regeringen ligesom arbejder på for at se på, om vi kan få tallene endnu længere ned, end de er i dag?

Ministeren.

Ja, jeg mener, at der er en del at gøre eksempelvis i et land som Syrien, hvor vi nu oplever forandringer, og hvor det jo hidtil har været sådan, at hvis man kom fra Damaskusområdet eller nogle af de andre sydlige provinser i Syrien, så har vi kunnet sende folk i udsendelsesposition, men hvor vi nu begynder at se på, hvad der er for muligheder for at sende folk hjem til de øvrige regioner i Syrien. Men det er klart, at f.eks. i forhold til Iran, som er det største land med hensyn til afviste asylansøgere og også udvisningsdømte, så er det enormt svært, og det problem har alle europæiske lande. Tilsvarende er det med Afghanistan jo noget, vi har truffet beslutning om. Vi vil ikke sende eksempelvis kvinder tilbage til Afghanistan på grund af den behandling, de får dernede.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren. Vi starter nu på ordførerrækken. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak skal du have, formand. Med det her beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti, at Danmark skal nægte indrejse af borgere fra lande, som Danmark ikke kan hjemsende borgere til. I Socialdemokratiet mener vi, at alle lande skal tage imod deres egne statsborgere, hvis de ikke har lovligt ophold her i Danmark. Det har de pågældende lande desuden pligt til, både rent principielt, men det er også en international juridisk forpligtelse, som blev anerkendt i FN's migrationserklæring fra 2019. Landene har ikke alene pligt til at tage imod deres egne statsborgere, de skal også hjælpe med at sørge for, at tilbagetagelsen rent faktisk bliver gennemført. Det er imidlertid ikke alle lande, der lever op til disse pligter, og det har vi i Socialdemokratiet ærlig talt ikke meget tilovers for. Det kolliderer med vores princip om ret og pligt – hvis man godt kan tage imod, har man også pligt til at leve op til sit ansvar. Det er vigtigt, at udlændinge rejser ud af Danmark, når de ikke længere har ret til at opretholde sig her. Heldigvis har Socialdemokratiet, siden vi rykkede ind i Statsministeriet i 2019, ført den mest effektive hjemrejsepolitik i Vesteuropa, som er til stor inspiration for en større og større del af de europæiske lande. Alligevel kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte det pågældende beslutningsforslag, og det hænger sammen med, at det er alt for upræcist og alt for bredt. Ministeren var inde på det lige før. Hvis en sekulær person, som foragter præstestyret i Iran, kommer til den danske grænse og gerne vil have asyl, vil det efter Dansk Folkepartis mening ikke være noget, Danmark skal gøre, fordi Iran er et land, der ikke tager imod egne statsborgere. Jeg kan også bruge et andet eksempel. Det er ikke særlig længe siden, at vi i Udlændinge- og Integrationsudvalget modtog en deputation fra repræsentanter fra Chinfolket, som bor her i Danmark. I Danmark samarbejder vi ikke med myndighederne i Myanmar, og Chin er officielt en del af Myanmar. De folk derfra vil efter min opfattelse være nogle, der ville komme i gevaldige problemer, hvis Dansk Folkeparti på det her område havde magt, som de havde agt. Så har vi slet ikke talt om de virksomheder, som får arbejdskraft fra nogle af de lande, som ikke tager imod egne statsborgere. Derudover er det jo meget få lande, hvor Danmark ikke har en eller anden form for samarbejde om at tage egne statsborgere retur. Der er nogle lande, der gerne tager imod afviste asylansøgere eller dømte kriminelle inden for et vist niveau, men som slet ikke vil vide noget af mennesker, der f.eks. er dømt for terrorisme. Så Dansk Folkepartis forslag er alt for upræcist. Jeg plejer at sige, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag på udlændingeområdet er skrevet på bagsiden af en serviet. Det vil jeg ikke sige i dag, specielt ikke, fordi Dansk Folkeparti er begyndt lidt at ændre tilgang til at skrive de her beslutningsforslag. Nu vil de ikke længere pålægge regeringen at fremsætte nogle lovforslag i den nuværende folketingssamling, nu kan vi få lidt længere tid til det. Men ikke desto mindre synes vi, at det her beslutningsforslag er alt for upræcist. Så har jeg bare brug for at sige her til sidst, at der kører sådan en propagandistisk kampagne fra Dansk Folkepartis side, når det kommer til at fortælle, at Socialdemokratiet er løbet fra sin politik på det her område. Hr. Mikkel Bjørn plejer at sige, at i »Retfærdig og realistisk« står der, at Socialdemokratiet mener, at man slet ikke skal give nogen som helst støtte til nogen lande, som ikke samarbejder om at tage imod deres egne statsborgere. Jeg har været inde at kigge i »Retfærdig og realistisk« fra 2018, og der står meget klart, at Socialdemokratiet mener, at Danmark som udgangspunkt ikke skal give udviklingsbistand til lande, der ikke vil modtage deres egne statsborgere. Hvis man kigger i den udviklingspolitiske strategi, der blev lavet i 2021 er det præcis det, der er den danske regerings politik. Vi giver ikke udviklingsbistand til lande, som kategorisk og hele vejen igennem nægter at tage imod deres egne statsborgere. Det var bare lige for folkeoplysningens skyld. Med de ord vil jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke kan støtte Dansk Folkepartis forslag, men vi vil fortsætte med at sende mennesker hjem i det tempo, som vi har gjort indtil nu, og som er det bedste og det stærkeste i Vesteuropa. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Socialdemokratiet sælger én politik til befolkningen, og så fører de en helt anden herinde på Christiansborg. For hr. Frederik Vad ved jo udmærket, at når man i et udlændingeudspil lige op til et valg skriver, at man som udgangspunkt ikke vil give ulandsbistand til lande, der ikke tager imod deres egne borgere, så forventer danskerne faktisk også, at det er den politik, der bliver ført, og så forventer de ikke, at vi, hvis et land tager imod én borger og afviser de 100 andre, så godt kan give dem ulandsbistand. For det er to vidt forskellige ting. Så hr. Frederik Vad kan sagtens tale videre, men det er ikke troværdigt. Men jeg vil egentlig bare lige spørge om noget. Hr. Frederik Vad bliver ved med at sige, at vi ikke kan vedtage det her forslag, fordi det jo ikke vil være i alle mulige andre landes og borgere i andre landes interesse. Det her forslag handler om at varetage danskernes interesser; det handler om at varetage danskernes tryghed; det handler om, at når vi ved, at vi ikke kan sende Osman Ali Osman fra Odense, der har begået det ene torturagtige overfald efter det andet, hjem, så er det måske en god idé ikke at blive ved med at lukke folk fra Somalia ind. Hvorfor skal vi ifølge hr. Frederik Vad og Socialdemokratiet blive ved med at lukke folk fra Somalia ind, når vi ved, at vi ikke kan hjemsende dem igen?

Ordføreren.

Det er forkert, hvad hr. Mikkel Bjørn siger om Socialdemokratiets politik. Det, der står i »Retfærdig og realistisk«, er det, der er Socialdemokratiet og regeringens politik i dag. Hr. Mikkel Bjørn kan jo bare kigge i den udviklingspolitiske strategi. Det er punkt 1. Punkt 2: Vi er jo bedre til at sende folk hjem, end dengang Dansk Folkeparti havde ansvaret. Det er jo Socialdemokratiet, der sender folk hjem. Det var ikke Dansk Folkeparti, der gjorde det, og hvis man kigger på den politik, der er blevet skabt under to skiftende udlændingeministre fra Socialdemokratiet, altså først hr. Mattias Tesfaye og siden hr. Kaare Dybvad Bek, med en hjemrejselov, Hjemrejsestyrelsen, en aggressiv, offensiv tilgang ude på ambassaderne, det diplomatiske spor, det at tage folk i hånden, når de kommer hertil, og så føre dem hele vejen igennem systemet og minde dem om, at der er nogle klare regler for, hvordan man kan være i Danmark, og at man hurtigt kan komme hjem igen, hele vores repatrieringssystem, altså når man tager alt det og lægger det sammen, så har vi faktisk fået styr på store dele af hjemrejsepolitikken i det her land. Det burde hr. Mikkel Bjørn glæde sig over.

Hr. Mikkel Bjørn.

Både hr. Frederik Vad og hr. Kaare Dybvad Bek er meget dygtige til at henvise til dengang, hvor Dansk Folkeparti stod som de eneste, der kæmpede, og det synes vi bare I skal blive ved. Bliv ved med at henvise til den periode, hvor Dansk Folkeparti stod som det eneste fyrtårn i dansk politik, der forsøgte at råbe op om uansvarligheden i den politik, der blev ført. I dag er virkeligheden en anden, her har Socialdemokratiet opbakning fra flere borgerlige partier, som gerne vil være med til at stramme op på det her område, forrest går Dansk Folkeparti, og spørgsmålet er meget simpelt: Hvorfor skal vi blive ved med at lukke folk fra Somalia ind, når vi ved, at vi ikke kan udvise dem igen?

Hr. Frederik Vad.

Det skal vi heller ikke. Det er jo derfor, vi fører den vel nok strammeste udlændingepolitik i danmarkshistorien, som har leveret de bedste nøgletal på især flygtningeområdet siden 1983.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for ordet. I Venstre står vi fast på, at der skal være styr på tilstrømningen til Danmark. Vi skal føre en stram og konsekvent udlændingepolitik. Det er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund. Det her beslutningsforslag omhandler jo den vigtige debat om hjemsendelse af udlændinge uden lovligt ophold, og det gør sig særlig gældende for kriminelle udlændinge. De skal ikke være i Danmark, og derfor er det vigtigt med en effektiv hjemsendelsespolitik. I Venstre ønsker vi at hjemsende kriminelle udlændinge så hurtigt som muligt. Det er uacceptabelt, at personer, der har begået alvorlig kriminalitet i Danmark, forbliver her på grund af manglende samarbejde fra deres hjemlande. Derfor indførte Venstre under V-regeringen i 2015 også et noget for noget-princip i den danske udviklingsstrategi, og det betyder, at når landene kan modtage deres egne statsborgere – og her er »kan« et nøgleord – men de nægter at gøre det, så skal vi skære i udviklingsstøtten til dem. Og det synes vi i Venstre er helt på sin plads. Men et fuldstændigt forbud mod indrejse fra lande, som vi ikke kan hjemsende til, støtter vi ikke, og det er jo det, beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti handler om. Dem, der kan bidrage positivt til vores samfund og respekterer danske værdier, er velkomne, og det her forslag vil i nogle tilfælde forhindre international arbejdskraft, som er afgørende for dansk vækst og velstand, i at komme til Danmark. Jeg kan heller ikke se for mig, at vi helt skal lukke for muligheden for indrejse fra bestemte lande, når der kan være tale om personer, der har brug for beskyttelse, men det betyder dog ikke, at vi skal acceptere passivitet fra de lande, der nægter at tage imod deres egne borgere, og her har vi jo bl.a. det her noget for noget-princip som et værktøj til den diplomatiske indsats. Så vi skal fastholde, at flygtninge skal vende hjem hurtigst muligt, når forholdene tillader det, og at flest mulige kriminelle udlændinge skal udsendes så hurtigt som muligt. Så skal jeg også hilse fra Moderaternes ordfører, hr. Mohammad Rona, og meddele, at de heller ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Hans Andersen. Nej, så var der en med en kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Beklager, jeg havde ikke fået trykket ordentligt. Spørgsmålet er egentlig meget simpelt: Hvorfor skal vi blive ved med at lukke indvandring ind fra eksempelvis Somalia, når vi ved, at det er stort set umuligt at udvise selv samme mennesker på et senere tidspunkt, hvis de begår kriminalitet? Så siger ordføreren, at det ikke vil være i det danske erhvervslivs interesse, for så vil vi ikke få højt specialiseret og veluddannet arbejdskraft. Vi får jo ikke en kæmpe højtuddannet og specialiseret arbejdskraft fra Somalia, så det er jo et håbløst elendigt argument for at afvise et helt fornuftigt forslag om selvfølgelig ikke at lukke folk ind fra lande, som vi har utrolig dårlige erfaringer med, og som vi ved at vi stort set aldrig nogen sinde vil kunne udvise mennesker til igen.

Ordføreren.

Her er det afgørende at holde fast i, at vi skal have en stram og konsekvent udlændingepolitik, der skal være så stram, at der ikke kommer ret mange mennesker til Danmark og søger om beskyttelse. Det er faktisk også det, der sker lige nu. Så har vi den holdning, at hvis man har særlige kvalifikationer og kan komme ind på de ordninger, der i øvrigt findes, så ser vi sådan set åbent på det, og der mener vi, at vi med det her forslag afskærer os fra den mulighed. Der er også mennesker, der har en høj uddannelse, f.eks. fra Iran, og de bidrager altså også positivt til det danske samfund, og det synes vi ikke vi skal afskære os fra muligheden for ved at støtte det her beslutningsforslag.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg tror også, det var hr. Frederik Vad, der nævnte, at vi havde en forpligtelse til at tage imod de her mennesker. Det danske Folketing har ingen anden forpligtelse end at passe på sin egen nation og passe på danskernes tryghed og sikkerhed i deres eget land. Det er det danske Folketings fremmeste forpligtelse at sikre, at danskerne kan leve i tryghed i deres eget land, og at vi ikke ender med at tage imod mennesker, som vi ved vi aldrig nogen sinde vil kunne sende hjem igen. Det er sund fornuft, og det burde enhver regering, der påstår at varetage danskernes interesser, selvfølgelig være enig i.

Ordføreren.

Det forholder sig således, at vi faktisk i den grad passer på Danmark og passer på danskernes tryghed. Med vores stramme og konsekvente udlændingepolitik og i øvrigt også ansvarlige udlændingepolitik har vi jo i den grad nedbragt antallet af mennesker, der kommer hertil. Vi sender også ud i højere tempo end nogen sinde før. Det hilser Venstre velkommen, og så synes vi ikke, vi skal afskære os fra noget ved, som det ligger i beslutningsforslaget, aldrig nogen sinde at tage imod mennesker, som 1) har brug for beskyttelse og 2) kunne bidrage til det danske samfund.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg reagerede, fordi jeg kunne høre, at hr. Mikkel Bjørn påstod over for hr. Hans Andersen, at jeg havde sagt, at vi har en forpligtelse til at tage imod alle mulige mennesker fra alle mulige lande, og det er bare endnu et led i den der mærkværdige kampagne fra Dansk Folkeparti, der handler om at påstå, at vi mener og siger alle mulige ting, vi ikke mener og siger. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Hans Andersen: Hvorfor tror hr. Hans Andersen, at Dansk Folkeparti er så desperate, at de bliver ved med at påstå, at Venstre og Socialdemokratiet er enormt slappe på det her område? Hvad ligger der bag den desperation?

Ordføreren.

Vi har jo i Venstre haft et mangeårigt godt samarbejde med Dansk Folkeparti, og det håber vi på vi fortsat kan have. Men lige nu er vi i en regering med Socialdemokratiet, der jo fører en stram og konsekvent udlændingepolitik, der i den grad sender mennesker retur til de lande, de kom fra, og også sikrer, at der kommer rekordfå mennesker til landet. Det er sådan set bundlinjen på den førte politik. Det hilser vi velkommen, og det håber vi sådan set også at Dansk Folkeparti støtter op omkring.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Hans Andersen fra Venstre. Og jeg byder nu velkommen til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. I dag behandler vi et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som ønsker at pålægge regeringen at udarbejde et lovforslag, der indebærer, at Danmark nægter indrejse af borgere fra lande, som Danmark ikke kan hjemsende borgere til. Det er egentlig et meget fornuftigt forslag, og derfor vil jeg gerne starte med at sige, at Danmarksdemokraterne selvfølgelig deler intentionen bag forslaget. Vi mener, at det er dybt problematisk og uholdbart, når vi ikke kan udvise afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge til deres oprindelsesland, fordi hjemlandet nægter at samarbejde om udvisning. Derfor mener vi, at der i udgangspunktet ikke bør gives indrejsetilladelse til borgere fra lande, som ikke vil samarbejde om hjemsendelse af deres egne statsborgere. I Danmarksdemokraterne står vi fast på, at Danmark skal føre en stram og konsekvent udlændingepolitik, og for at føre en sådan politik er det nødvendigt at kunne hjemsende afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge. Dog må vi erkende, at der også er nogle udfordringer med dette beslutningsforslag, som det ligger. Forslaget vil bryde med internationale regler om asylret, som Danmark har forpligtet sig til at overholde. Desuden tvivler vi på, at problemet med lande, der nægter at hjemtage deres egne statsborgere, løses ved at nægte deres borgere indrejse i Danmark. Mange af disse lande er ligeglade med, hvor deres borgere opholder sig – om det er i Danmark, Tyskland eller et helt tredje land. Derfor vil forslaget ikke have den store effekt. Til gengæld vil det have langt større indflydelse, hvis vi tilbageholder vores udviklingsbistand. Danmark sender hvert år milliarder i bistand til lande, der nægter at tage imod deres egne statsborgere. Derfor ønsker vi at lukke kassen, hvis lande ikke samarbejder om hjemtagelse. Det vil for alvor gøre en forskel. Derfor mener vi, at Danmark skal skrive i alle fremtidige aftaler om udviklingsbistand, at modtagerlandene forpligter sig til at tage imod egne statsborgere. Men alt i alt støtter vi intentionen med forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to indtegnet til korte bemærkninger. Først er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hvad er det for en ynkelig eftergivenhed fra Danmarksdemokraterne, et parti, der kalder sig Danmarks demokraterne, som hævder at ville værne om det danske, men som, når det virkelig gælder, bøjer nakken for internationale regler og klynkende særhensyn? Og så siger man, at det her forslag ikke vil virke. Selvfølgelig vil det virke ikke at tage imod borgere fra lande, som vi ved vi ikke kan udvise til. Hvorfor mener Danmarksdemokraterne, at vi skal åbne slusen for somaliere til Danmark, hvis vi ved, vi ikke kan hjemsende folk til Somalia efterfølgende? Det er da sund fornuft. Hvorfor skal Dansk Folkeparti være det eneste parti i Folketinget, der har det helt fornuftige og sande synspunkt, at selvfølgelig skal vi ikke lukke folk ind i hobevis fra lande, som vi ved vi ikke efterfølgende kan udvise til?

Ordføreren.

Vi skal heller ikke lukke folk ind i hobevis fra lande, vi ikke kan udvise til, men vi mener, at der er en anden vej, der virker bedre end den her. Jeg har heller ikke stået heroppe og sagt, at vi stemmer imod forslaget.

Hr. Mikkel Bjørn.

Men så ville konsekvensen af det jo være, at hr. Kristian Bøgsted og Danmarksdemokraterne i stedet sagde, at de ville støtte forslaget, et forslag, der er ganske simpelt og enkelt, nemlig, at hvis vi ved, vi ikke kan hjemsende folk til specifikke områder af verden, det kunne eksempelvis være Somalia, Irak eller Afghanistan, så skal vi ikke lukke folk ind fra selv samme lande. Det burde da være sund fornuft for et parti, der kalder sig Danmarks demokraterne, at vi selvfølgelig ikke lukker folk ind i Danmark, hvis vi ved, at vi ikke efterfølgende kan sende dem hjem igen, når de begår kriminalitet.

Ordføreren.

I forhold til forslaget her mener vi, at der er en anden vej, der fungerer meget bedre end den her. Vi kommer til at stemme gult til forslaget.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Kristian Bøgsted, om det er rigtigt forstået, at Danmarksdemokraterne er enige med regeringen i, at vi skal stå på konventionernes grund, indtil vi har ændret det og presset de andre lande til at forandre det system.

Ordføreren.

Det er rigtigt forstået, at vi i Danmarksdemokraterne overordnet set mener, at vi som lille land har nogle fordel ved at være en del af konventionerne, men det er også rigtigt at sige, at vi i Danmarksdemokraterne synes, at det går alt, alt for langsomt for regeringen med rent faktisk at presse på for at få ændret de konventioner, så de bliver mere tidssvarende i forhold til den tid, vi lever i i dag, end da de blev skrevet.

Hr. Frederik Vad.

Så den substantielle forskel her mellem Danmarksdemokraterne og Socialdemokratiet er, at Danmarksdemokraterne synes, at arbejdet med at udfordre konventionerne går for langsomt?

Ordføreren.

Der er mange forskelle, men ja, arbejdet med at få ændret de konventioner går alt for langsomt fra regeringens side.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Gennem årtier har Danmark stået fast på folkeretlige og internationale forpligtigelser. Vi har tilsluttet os flygtningekonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention. Begynder vi at behandle mennesker som grupper uden skelen til deres konkrete situation, er det ikke bare juridisk problematisk; det er også et brud med de principper, der har kendetegnet dansk udlændingepolitik, altså en politik, der traditionelt har været stram, men i det store hele også fair. Derfor kan SF ikke støtte Dansk Folkepartis forslag. Det vil føre os på kollisionskurs med de internationale aftaler, vi selv har underskrevet. Når det så er sagt, anerkender vi problemet. Hvert år får hundredtusindvis af ikke EU-borgere besked på at forlade EU, fordi de opholder sig ulovligt, men realiteten er, at det kun er lidt over 20 pct., der rent faktisk forlader EU. Det er en udfordring, vi må tage alvorligt, for et asylsystem, der ikke håndhæves, mister sin legitimitet. Løsningen er ikke at bryde med internationale forpligtigelser, tværtimod. Løsningen er et stærkere europæisk samarbejde. EU arbejder netop på at gøre tilbagesendelser mere effektive med en række tiltag, bl.a. at afgørelser om hjemsendelse skal gælde på tværs af landegrænser, så man ikke kan flygte fra en beslutning ved at krydse en grænse. Samtidig vil der blive skabt juridiske rammer for tilbagesendelsescentre i lande uden for EU, så hjemsendelser kan gennemføres hurtigere og med respekt for det enkelte menneske. Foranstaltninger for at forhindre migranter i at flygte under tilbagesendelsesprocessen styrkes. Det er en vej, der både er mere retssikker og mere effektiv. SF ser positivt på denne udvikling. Vi vil tage ansvar for at løse udfordringen, men vil gøre det med omtanke, med respekt for Danmarks internationale forpligtigelser og med blik for, hvad der rent faktisk virker. For vi står ved vores principper. Retssikkerhed går aldrig af mode, og Danmark skal være et land, der holder sine aftaler, og ikke et land, der gambler med sin troværdighed. Så lad os tage fat der, hvor det batter, med løsninger, der er både ansvarlige og effektive. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. SF's argument er, at vi ikke må behandle folk som grupper. Vi må ikke diskriminere på baggrund af, at folk kommer fra forskellige lande. Men det er allerede sådan, visumsystemet er indrettet i dag. Folk fra EU har lettere eller rettere sagt fri adgang til Danmark. Folk fra EØS-lande har en anden form for adgang. Folk fra Japan og Canada har lettere adgang til Danmark end folk fra Irak og Afghanistan. Så der er allerede diskriminationspåbud i den nuværende lovgivning. Er det en, som SF ønsker at tage et opgør med, eller vil man gøre, ligesom vi allerede gør i dag, nemlig behandle folk forskelligt baseret på de erfaringer, vi har med lande, som er forskellige?

Ordføreren.

SF kommer ikke til at støtte noget, der går ud over de internationale konventioner, hvilket det her forslag vil gøre. I forhold til at behandle folk forskelligt synes jeg jo netop, DF's forslag misser noget, som ministeren rettelig sagde, nemlig det her med, at det jo også betyder, at vi ikke skal tage imod flygtninge fra det iranske præstestyre, men sende dem hjem, muligvis til en modtagelse, der består af et skudhold – jeg kender ikke det danske ord, og jeg må ikke sige det engelske, har jeg fået besked på. Det synes vi ikke er den rigtige vej at gå, for vi skal selvfølgelig respektere de internationale forpligtigelser, der jo i den her tid er vigtigere end nogen sinde før.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det danske Folketing har ingen forpligtelse til at nedbryde sin egen nation. Det er det, som regeringspartierne, SF og andre partier står her og siger i dag, nemlig at vi har en eller anden forpligtelse til at ødelægge vores eget land. Vi har ingen forpligtelse til at ødelægge Danmark. Vi har kun én forpligtelse, og det er at varetage danskernes interesser og sørge for, at Danmark også i fremtiden er et lige så trygt, sikkert og velstående land som det, vi selv voksede op i. Og det har vi ikke, hvis ikke vi kan hjemsende folk, som begår kriminalitet her i Danmark.

Ordføreren.

Det er jo det her spørgsmål, der ofte er kommet op, de her nu ti gange, vi har haft den her debat om internationale forpligtigelser i en eller anden henseende. Jeg tror grundlæggende, at Danmark står stærkere, når vi har et regelbaseret internationalt samfund. Jeg synes, at den udvikling, vi ser lige for tiden, jo meget tydeligt viser, hvorfor det er ønskværdigt for et lille land som Danmark, at vi har et regelbaseret internationalt samfund. Det tror jeg vil være en katastrofe hvis vi forlod.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævnte i sin tale, at vi har brug for europæisk samarbejde, og det er jeg sådan set enig i. Men SF har jo tidligere argumenteret for, at Danmark skulle tilslutte sig EU's solidaritetsmekanisme, altså en europæisk fordelingsnøgle for mennesker, der kommer til Europa. Det var hr. Carl Valentin, der stod på det synspunkt. Jeg skal bare spørge: Er det stadig SF's politik, at den europæiske solidaritetsmekanisme er noget, Danmark bør tilslutte sig?

Ordføreren.

Jeg mener også, at jeg svarede på noget lignende, da jeg stod her i Folketingssalen, det var vist sidste fredag eller for et par dage siden, altså i forhold til den her kampagne, som Socialdemokratiet har kørt mod SF, også under europaparlamentsvalget, om, at hvis vi gør det, så forpligter vi os til at tage imod titusindvis af flygtninge, og det er jo ikke det, man ser, når man nærlæser det. Altså, der står ret tydeligt, at det ikke er noget, man er forpligtet til. Og vi har jo sagt, at det her med at bidrage finansielt, som er noget, man kan vælge at gøre, er noget, vi bare skal have sat gang i.

Hr. Frederik Vad.

Okay. Det er jo ikke en kampagne. Det er jo for at prøve at blive klogere på SF på udlændingeområdet, og det kan nogle gange være lidt svært. Det er derfor, vi spørger. Jeg skal bare være helt sikker: Så SF mener, at vi skal tilslutte os EU's solidaritetsmekanisme, men at vi ikke skal tage nogen af de flygtninge, som vi bliver bedt om at tage imod?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig godt, at man kan kalde det en kampagne, når ministeren har været i DR's nyheder og anklage SF for det her, og når man bliver spurgt ind til det og anklaget for det af Socialdemokratiet under europaparlamentsvalgkampen. Men jeg er da glad for Socialdemokratiets interesse for SF's politik. Jeg synes dog også, at det nogle gange er lidt svært at blive klog på Socialdemokratiets udlændingepolitik. Man har stået meget fast på, at vi ikke skal bukke os for formørkede, fundamentalistiske holdninger, og så gør man jo så lige netop det med koranloven. Det synes jeg er lidt sølle.

Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg kan fuldstændig, som i fuldstændig, afvise, at der på nogen måde er tale om en kampagne. Det, vi gør helt stille og roligt, er, at vi spørger ordføreren ind til SF's politik. Det er jo sådan set ret afgørende, om man er for EU's fordelingsnøgle eller man ikke er for en fordelingsnøgle, fordi det har en betydning for antallet. Og det er sådan set bare det, vi efterprøver, og som vi spørger ind til, altså: Hvad er SF's synspunkt her? Vi kan jo læse den ene artikel efter den anden om, at SF igen forsøger at bejle til regeringen, i forhold til at de kan komme ind på lædersæderne i ministerbilerne, og så burde man da også kunne svare på noget så helt fundamentalt som, om man er for en fordelingsnøgle i EU eller ej. Kan ordføreren ikke det?

Ordføreren.

Vi mener godt, vi kan bidrage finansielt som en af de ting, man kan vælge at gøre. Og det bliver jo lidt en kampagne, i hvert fald når overskriften på det, DR vælger at komme med, er – mener jeg det var – at ministeren anklagede SF for det her med, at man skulle tage imod titusindvis af flygtninge. Og det mener jeg bare ikke er rigtigt, når man læser det, det drejer sig om. Men det kan selvfølgelig være, at jeg husker forkert.

Spørgeren.

Jo, men nu er det jo ikke ministeren, der stiller SF et spørgsmål. Det er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet, som er ordfører for indfødsret, og jeg sidder også i Udlændinge- og Integrationsudvalget. Så lad os lige pakke hele historieskrivningen væk et øjeblik, og så beder jeg ordføreren svare ganske konkret på, om SF er for fordelingsnøglen i EU. Det burde være let at svare på. Så behøver man ikke at komme med alle mulige sidespring omkring kampagner, og hvad en minister tidligere har sagt, og hvad der har stået på side 9 i en avis. Vi spørger SF's ansvarlige ordfører her og nu, dags dato, i Folketingssalen: Er SF for fordelingsnøglen, ja eller nej?

Ordføreren.

Som jeg har sagt mange gange tidligere, og som Kira Marie Peter-Hansen også har svaret på, synes vi, at vi kan bidrage finansielt inden for den her fordelingsnøgle. Vi synes, det giver god mening, at man har et stærkere europæisk asylsystem. Så jeg forstår ikke helt uklarheden.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vores udlændinge- og integrationsordfører kunne desværre ikke være til stede her i salen i dag på grund af den lidt fremrykkede tidsplan, og jeg har derfor lovet at hjælpe til og læse vores ordførers tale op. I Liberal Alliance anerkender vi fuldt ud problemstillingen, som Dansk Folkeparti rejser med dette beslutningsforslag. Det er uacceptabelt, at visse lande nægter at tage imod deres egne borgere, når de ikke har lovligt ophold i Danmark. Det underminerer den udlændingepolitik, som et overvældende stort flertal af danskerne ønsker, og det skaber en situation, hvor vi reelt er magtesløse i forhold til at håndhæve udvisninger. Der er behov for, at Danmark skærper sin indsats for at sikre, at hjemsendelser kan finde sted. Vi er dog uenige i den løsning, som beslutningsforslaget lægger op til. At nægte indrejse for alle borgere fra disse lande vil ikke nødvendigvis føre til en øget samarbejdsvilje. Tværtimod kan det forværre relationerne og gøre diplomatiske løsninger endnu sværere at opnå. Vi mener, at et ensidigt indrejseforbud er et for vidtgående skridt, der risikerer at have utilsigtede konsekvenser, også for danske interesser i udlandet. I stedet bør regeringen intensivere det diplomatiske arbejde og bruge de eksisterende internationale mekanismer til at lægge et pres på de pågældende lande. Vi mener, at der er andre måder, hvorpå der kan lægges et pres på disse lande, som ikke risikerer at skade vores internationale forbindelser. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Vi deler intentionen om at sikre effektive hjemsendelser, men vi mener, at løsningen skal findes ved at lægge et diplomatisk pres i stedet for. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Liberal Alliance siger, at det her forslag vil skade vores internationale forbindelser. Hvad er det for nogle internationale forbindelser, vi har til Somalia eller Gaza, som vil blive skadet af det her forslag? Altså, hvad er det for nogle gode, opbyggelige relationer, vi har til de lande, som vil blive utrolig meget skadet af, at vi siger, at vi ikke tager imod mennesker fra lande, som vi ikke kan sende dem hjem til? Det kunne jeg godt tænke mig at høre et konkret svar på.

Ordføreren.

Som jeg startede med at sige, har jeg egentlig blot fået stukket en tale i hånden fra vores ordfører, som ikke kunne være her i dag, fordi sagen er blevet fremrykket en lille smule. Men jeg skal prøve at svare på hr. Mikkel Bjørns spørgsmål, så godt det nu er muligt. Altså, vi samarbejder jo internationalt med mange forskellige lande, og det gør vi også med mellemøstlige lande. Lige nu har vi i Liberal Alliance i hvert fald ikke et overblik over, om det her kan skade nogle af de samarbejdsaftaler, vi har med nogle af de her lande, og det synes vi da i den grad skal være oplyst, før vi blot går ind og siger, at så vil vi slet ikke tage imod borgere fra de her lande, altså hvis det kan have konsekvenser for vores samarbejdsaftaler på andre områder, og det behøver ikke være i forbindelse med udlændinge, men det kan være på mange andre områder, hvor vi jo bredt set samarbejder med de fleste lande i hele verden.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det er jo præcis den her svaghed, der har ødelagt de europæiske nationalstater; det er den manglende vilje til at tage ansvar og helt fornuftigt sige, at hvis vi ved, at vi ikke kan sende folk tilbage til Gaza, Somalia eller Irak, så skal vi selvfølgelig ikke lukke folk ind fra de selv samme lande med den konsekvens, at danskerne for evigt og ud i al fremtid kommer til at hænge på konsekvenserne af den naive svaghedspolitik, som alle partier herinde på Christiansborg med undtagelse af Dansk Folkeparti står for. Jeg synes, det er ærgerligt og skuffende at være vidne til, at også borgerlige partier falder igennem, når det virkelig gælder.

Ordføreren.

Det er ikke, fordi vi ikke anerkender den problematik, der rejses i forbindelse med det her beslutningsforslag. Vi mener også, at vi skal kunne hjemsende langt flere, men ikke, at vi ensidigt skal gå ind og sige, at så kan vi slet ikke tage imod nogen former for flygtninge eller asylansøgere fra et bestemt land. Sagerne er jo meget individuelle, og det er jo ikke alle personer fra eksempelvis Somalia, som er et problem i Danmark, og derfor synes jeg også, at vi bliver nødt til at indskrænke det meget mere, end det her beslutningsforslag lægger op til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak, formand. Og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten, som har til hensigt at ændre på, hvordan Danmark håndterer indrejse af borgere fra lande, som vi ikke kan hjemsende til. Forslaget her rummer gode intentioner om at styrke vores udlændingepolitik og samtidig mulige udfordringer i forhold til de internationale forpligtelser, vi har påtaget os. Der er gode argumenter for forslaget og samtidig forhold, som bør belyses nærmere i udvalgsarbejdet. Først og fremmest er forslaget et positivt skridt i forhold til en udlændingepolitisk stramning. Danmark skal have kontrol over udlændingepolitikken, og vi skal sikre, at vi har den nødvendige kapacitet til og mulighed for at hjemsende borgere til deres oprindelseslande. Hvis vi ikke kan hjemsende en person, hvorfor skal vi så overhovedet tillade vedkommende at komme ind i Danmark i første omgang? Det spørgsmål kan man stille sig selv. Dernæst kan dette forslag lægge pres på de lande, der nægter at tage imod deres egne statsborgere. Danmark kan og bør benytte sine udenrigspolitiske og diplomatiske værktøjer til at sikre, at lande påtager sig ansvar for deres egne borgere. Når et land nægter at samarbejde om hjemsendelse, kan det være en naturlig konsekvens at lukke døren for indrejse for personer fra disse lande. På den måde kan vi fremme et internationalt samarbejde og opfordre andre nationer til at tage ansvar. Der er også forhold i forslaget, som bør belyses yderligere. Danmark er både medlem af EU og med i en række internationale konventioner, der beskytter den fri bevægelighed og grundlæggende rettigheder. For det første kan man stille spørgsmålet, om forslaget vil være i strid med EU-retten, og for det andet er der EU's visumkodeks, som regulerer udstedelse af visa til tredjelandsborgere. Kan Danmark selvstændigt indføre et generelt forbud mod indrejse fra bestemte nationer, som det foreslås her, eller vil det kunne skabe en konflikt med de regler, som vi har forpligtet os til at følge, og få konsekvenser for vores internationale relationer? Der er som sagt gode intentioner bag forslaget. En stram udlændingepolitik er nødvendig for at sikre, at Danmark forbliver et land, der kan beskytte sine nationale interesser og grænser og sikre hjemsendelse af personer, der ikke har ret til ophold. Vi skal selvfølgelig også være opmærksomme på de internationale forpligtelser, vi har, og de konsekvenser, som sådan et forslag kan have for vores relationer, både i forhold til EU og de internationale organisationer, som vi er en del af. Så nogle af de forhold ønsker vi at få belyst yderligere i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad.

Tak for det. Da Mette Frederiksen blev formand for Socialdemokratiet, kan jeg huske, at hun på et eller andet tidspunkt sagde noget med, at det er vigtigt, at man agerer i opposition, som man i det store hele vil gøre, når man kommer i regering. Jeg bliver nogle gange i tvivl om, om det, som Det Konservative Folkeparti siger på udlændingeområdet i de her uger og måneder, egentlig bare er noget, som skal få folk til at stemme på Det Konservative Folkeparti, altså blå vælgere, eller om det faktisk er noget, man virkelig mener, også hvis man kommer i regering. Ordføreren er nu åben over for en politik, har hun stået og sagt på talerstolen nu, som gør det næsten umuligt for Danmark at være en del af Dublinforordningen, Schengensamarbejdet, flygtningekonventionen, den europæiske menneskerettighedskonvention og andre konventioner, og samtidig ønsker Det Konservative Folkeparti at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft; også før de mennesker har fået en arbejdstilladelse, skal de bare kunne komme ind i landet. Derfor har jeg bare brug for at spørge fru Brigitte Klintskov Jerkel helt overordnet: Gælder den udlændingepolitik, Det Konservative Folkeparti fremlægger i de her uger og måneder, også efter et folketingsvalg, hvis magten skifter?

Ordføreren.

Det bekymrer mig nu ikke så meget, at den socialdemokratiske ordfører har lidt svært ved at forstå Det Konservative Folkepartis politik. Det er måske også derfor, vi ikke er i det samme parti. Hvis ordføreren lyttede efter, ville han have hørt, at jeg i forhold til det her forslag rent faktisk sagde, at jeg kan få øje på, at der kan være nogle problemer i forhold til både EU-samarbejde, internationale konventioner og Dublinforordningen, som ordføreren også nævner. Det er nogle af de ting, som jeg ønsker at få belyst yderligere i udvalgsarbejdet. Så på den måde har vi ikke lagt os fast på noget i forhold til det her forslag.

Hr. Frederik Vad.

Men Det Konservative Folkeparti kan jo ikke både have en politik, der handler om på den ene side at lukke grænsen totalt for alle slags mennesker fra lande, som vi ikke har en fuld og hel aftale med om at kunne hjemsende statsborgere til, og på den anden side at føje Dansk Erhverv, Dansk Industri, landbruget og alle de andre, som siger: Vi vil have mere billig udenlandsk arbejdskraft her og nu; folk skal bare kunne vade ind i Danmark uden at have en arbejdstilladelse. Man kan jo ikke have begge synspunkter. Man kan ikke både have verdens strammeste udlændingepolitik på det ene område og så have verdens slappeste udlændingepolitik, når hr. Brian Mikkelsen og resten af erhvervslobbyen i Danmark vil have billig udenlandsk arbejdskraft. Så stort et spænd kan Det Konservative Folkeparti da ikke skræve over.

Ordføreren.

Jamen nu er det sådan, at det er vigtigt for Det Konservative Folkeparti, at vi fører en stram udlændingepolitik. Samtidig er det selvfølgelig også vigtigt, at vi sørger for, at vi har den arbejdskraft, som vi har brug for i Danmark. Det er der jo så også lavet forskellige politiske aftaler om, og der er vi så også kommet med forskellige udtalelser i forhold til det.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg kunne ikke helt gennemskue, om Det Konservative Folkeparti støtter eller ikke støtter det her beslutningsforslag. Det burde jo være sund fornuft, også for Det Konservative Folkeparti, at vi selvfølgelig ikke lukker folk ind fra lande, som vi ved at vi ikke efterfølgende kan hjemsende dem til. Så jeg vil bare høre, om jeg kan få en bekræftelse på, at Det Konservative Folkeparti stemmer for det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Det kan ordføreren ikke få bekræftet på nuværende tidspunkt, for som jeg sagde i talen, er der nogle ting, som vi ønsker at få svar på i udvalgsarbejdet og få belyst nærmere. Men vi synes selvfølgelig, at der er en god intention i forslaget. Men vi synes også, at der er behov for at få belyst nogle forhold i forhold til konventioner, Dublinforordningen, EU's visumkodeks osv.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg har et godt samarbejde med Det Konservative Folkeparti, men jeg synes, det virker som en meget letkøbt undskyldning. For det er jo helt åbenlyst, at det her forslag ikke kan lade sig gøre inden for Dublinforordningen, Schengen og alle de internationale konventioner, som også Det Konservative Folkeparti bukker og skraber for. Det, vi ser her i Folketinget i dag, er jo, at vi igen i dag ser et flertal her i Folketinget, der foretrækker at bukke og skrabe for internationale konventioner i stedet for at varetage danskernes interesser. Jeg synes, det er ærgerligt, at Dansk Folkeparti skal være det eneste parti her i Folketinget – og jeg håber, der er mange, der sidder og følger med på folketings-tv – der varetager danskernes interesser, også på Christiansborg.

Ordføreren.

Vi varetager bestemt også danskernes interesser. Derfor er det nu stadig væk vigtigt, at vi får undersøgt og belyst det her, i forhold til hvad det kan stride imod, så vi ligesom også ved, hvad det er, vi har med at gøre. Og der er jo nogle forhold, som jeg i hvert fald er bekymret for vil gøre det ganske vanskeligt at tilslutte sig det her forslag.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Det Konservative Folkeparti er jo et gammelt parti, der har siddet i mange ministerier. Det er ikke mange år siden, at Det Konservative Folkeparti havde Justitsministeriet under sine vinger, og man har også tidligere haft statsministerposten i Danmark. Noget af det, som jeg i hvert fald har lyttet mig frem til, er, at hver gang der har været et forslag, som stred imod konventionerne, som var et skråplan i forhold til konventionerne, så sagde Det Konservative Folkeparti klart fra, for som regeringsdueligt parti står man på konventionerne og ønsker internationale aftaler. Derfor undrer det mig lidt, når hr. Mikkel Bjørn klart og tydeligt siger, at det her forslag, som han i øvrigt selv har fremsat, strider mod samtlige konventioner, og der så ikke kommer en blank afvisning fra Det Konservative Folkeparti på talerstolen i forhold til det forslag. Betyder det i virkeligheden, at Det Konservative Folkeparti er klar til som parti at bryde med internationale konventioner?

Ordføreren.

Det betyder det egentlig ikke, og det har jeg heller ikke sagt noget om i min tale. Jeg har sagt, at der er behov for at få belyst, om der er forhold i det her beslutningsforslag, som vil stride imod de internationale aftaler, vi har, også i forhold til EU, Dublinforordningen osv., og så træffer vi en beslutning derfra.

Hr. Anders Kronborg.

Jo jo, men hr. Mikkel Bjørn er jo en grundig politiker, der sætter sig grundigt ind i stoffet og er ærlig i forhold til de beslutningsforslag, som han fremsætter på vegne af Dansk Folkeparti. Og hr. Mikkel Bjørn har jo netop bekendtgjort herinde i Folketingssalen, at det beslutningsforslag, som hr. Mikkel Bjørn selv har forfattet og han selv har fremsat her i Folketingssalen, bryder med stort set samtlige konventioner. Alligevel er Det Konservative Folkeparti tøvende. Altså, Det Konservative Folkeparti har nu klart fået at vide, at det her forslag strider imod de internationale konventioner. Hvorfor kommer der så ikke en blank afvisning?

Ordføreren.

Det er, fordi jeg egentlig gerne vil have et skriftligt notat, i forhold til hvad det er for nogle områder, hvor det her beslutningsforslag ligesom kan få en konsekvens i forhold til de internationale konventioner og vores samarbejde i EU og andre aftaler, vi har forpligtet os til, som EU's visumkodeks, Dublinforordningen osv.

Mange tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Der er jo mange regeringer og et stigende antal slyngelstater og andre, som nægter at overholde de internationale konventioner. Vi har jo set, hvordan Rusland har angrebet Ukraine i strid med internationale aftaler, og vi ser, hvordan USA opfører sig i øjeblikket i strid med internationale aftaler. Der er nok af dem. Og visse lande, slyngelstater, viser jo deres disrespekt for internationale aftaler ved ikke at leve op til deres folkeretslige forpligtigelser til at lade deres egne statsborgere indrejse i deres egne lande. For de danske myndigheder betyder det, at udsendelse af afviste asylansøgere og udvisningsdømte lovovertrædere bliver besværligt, meget besværligt og i nogle tilfælde umuligt. Det problem synes vi ikke skal løses, ved at Danmark generelt nægter statsborgere fra disse lande indrejse. De lande, vi snakker om her, der ikke respekterer deres folkeretslige forpligtigelser til at lade deres egne statsborgere indrejse, er jo ikke demokratier; det er jo ikke lande, der på nogen måde er værd at se op til. I mange tilfælde er det autokratier eller deciderede diktaturer, hvor landenes befolkning kan have mange gode grunde til at forsøge at flygte fra undertrykkelsen. Hvis en diktator nægter at lade sit lands egne statsborgere rejse tilbage til landet, skal vi ikke i Danmark straffe de undertrykte borgere i landet, men tværtimod hjælpe dem, dels ved at gøre op med diktaturet, dels ved at tilbyde dem asyl, hvis de har et beskyttelsesbehov. Det forhold, at en diktator nægter at respektere folkeretten, må ikke få Danmark til at lade det gå ud over de undertrykte borgere i en diktaturstat, hvad enten de vil rejse ind i Danmark som asylansøgere eller med andre formål. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Radikale, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Mikkel Bjørn.

Det her forslag handler ikke om abstrakt jura. Det handler om noget så konkret som den 13-årige pige, der i november sidste år blev forsøgt voldtaget på et Burger King-toilet af en udlænding, som retten senere belønnede med 6 måneders fængsel og en advarsel om udvisning – en løftet pegefinger. Det handler om bandelederen Osman Ali Osman, der trods fem domme og tortur mod et offer, hvor han brændte og frøs offeret med en gasflaske, ikke efterfølgende blev udvist. Det handler om den irakiske udlænding, som i marts 2023 affyrede skud med maskinpistol mod en villa i Odense, hvor en mor, en far og to børn befandt sig, og som efterfølgende fik en advarsel om udvisning. Ifølge Fyens Stiftstidende smilede han i retten, da han fik dommen. Vi i Dansk Folkeparti fremsætter derfor i dag et forslag, der bør vække genklang hos enhver dansker med hjertet på rette sted. Hvis ikke vi kan sende folk hjem, giver det sig selv, at vi heller ikke skal lukke nye ind fra det pågældende land. Danmark bør i det hele taget lukke døren for den problembærende indvandring. Men at vi ikke lukker døren for folk fra lande, som vi ved vi efterfølgende ikke kan sende kriminelle tilbage til, er intet mindre end absurd. Danmark afstår nemlig aktivt fra at hjemsende til en lang række lande, ikke på grund af manglende diplomati, men på grund af en berøringsangst over for de internationale konventioner, der fjendtligt har overtaget vores lovgivning. Regeringen giver forrang til juridisk humanisme frem for sund fornuft og nationalt ansvar. Lad mig i den forbindelse spørge: Hvorfor blev der ikke rejst udvisningspåstand mod den udlænding, som i december stak en sagesløs mand ihjel i en bybus i København efter at have sprøjtet lattergas i hans ansigt? Hvorfor får en somalisk førtidspensionist, der forgreb sig på en 19-årig kvinde og forsøgte at tvinge hende til oralsex, en advarsel og ikke en udvisningsdom? Hvorfor kan en cambodjansk statsborger dømt for voldtægt af en sovende kvinde ikke få en udvisningsdom? Det er ikke en retsstat værdigt, det er selvudslettelse, og regeringen gemmer sig som sædvanlig bag internationale konventioner. Man siger, at et lille land som Danmark har brug for et regelbaseret internationalt samfund. Jo tak, men hvad er det for et regelbaseret samfund, hvis reglerne forhindrer, at vores egne borgere kan færdes trygt og sikkert i deres eget land? Dansk Folkeparti har én klar besked, nemlig at vi sætter danskernes tryghed og sikkerhed forrest. Derfor siger vi meget ydmygt og meget rimeligt, synes vi selv, at hvis vi ikke kan sende folk hjem til Somalia, skal vi heller ikke åbne døren for flere somaliere. Hvis vores domstole vurderer, at vi ikke kan sende en irakisk voldtægtsforbryder hjem, så skal der ikke flere irakere ind i Danmark. Hvis Danmark ikke vil hjemsende mennesker til Afghanistan, skal vi ikke tilbyde ophold i Danmark til mennesker fra Afghanistan. Hvis udlændinge har en dom for voldtægt, våbenbesiddelse eller bandekriminalitet, skal de ikke have en advarsel, så skal de have en udvisningsdom. Dansk Folkeparti har alle dage ment, at vi bør lukke døren for den problembærende islamiske indvandring, men at man ovenikøbet accepterer indvandring fra lande, som alle i Folketinget ved vi har problemer med at hjemsende til, er mildest talt tudetosset. Vi lader i dag som samfund personer tiltalt for 794 kriminelle forhold, inklusive voldtægt af en 14-årig pige, blive i landet, altså uden udvisning. Vi siger til en mand, der skyder med maskinpistol mod børn: Du får en chance mere. Er det virkelig det Danmark, vi ønsker? Vi i Dansk Folkeparti siger nej. Døren bør under alle omstændigheder lukkes for den indvandring, der ødelægger Danmark, men med dette lovforslag bør Folketinget slå fast, at enten tager man sine egne borgere tilbage, eller også lukkes døren. Og hvis Danmark ikke tør udvise, må vi i det mindste stoppe importen af nye problemer. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Frederik Vad.

Tak for det. Dansk Folkeparti synes jo ikke, Socialdemokratiet er stramme nok, selv om vi fører den strammeste politik på vegne af det her land siden 1983, men det er ret interessant, hvad Dansk Folkeparti så synes alternativet er. Til den årlige værdidebat i fredags fandt vi jo ud af, at der i Folketingssalen er forskel på, om folk opfatter Danmark som et fædreland eller en markedsplads, som jeg tror var ministerens formulering. Og når jeg har spurgt Dansk Folkeparti, hvorfor man ikke væltede Løkkeregeringen, dengang man var parlamentarisk grundlag, fordi de ikke ville gennemføre Dansk Folkepartis politik, så er svaret, at så kom Socialdemokratiet jo til og det ville være endnu værre for Danmark, altså hvis Socialdemokratiet kom til. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Mikkel Bjørn: Kan Dansk Folkeparti egentlig få den politik, man står og taler om, igennem hos de blå? For hvis Dansk Folkeparti indser, at de blå bare vil lukke op for mere udenlandsk arbejdskraft, men er nødt til at holde hånden under de blå, fordi alternativet er Socialdemokratiet, som man slet ikke vil vide af, selv om Socialdemokratiet går ind for Danmark som et fædreland og ikke en markedsplads, hvad er der så egentlig i Dansk Folkepartis politik andet end snak?

Ordføreren.

Jeg tror, problemet er, at alle partier herinde på Christiansborg undtagen Dansk Folkeparti ser Danmark som en banegård og en markedsplads i stedet for et hjem. Det er jo det, der er den logiske konsekvens af Socialdemokratiets egen udlændingepolitik, hvor man siger: Nåh ja, hvis bare folk er kommet til et europæisk land og har fået asyl i det land, har de også krav på ophold i Danmark. Nej, de har ikke. Danmark skal varetage danskernes interesser, og vi skal varetage en politik, der er til fordel for danskernes tryghed og sikkerhed i deres eget land, og derfor skal vi føre en selvstændig udlændingepolitik. Vi skal ikke bukke og skrabe for internationale konventioner og alt muligt andet. Det er jo konsekvensen af en logik, hvor man ser Danmark som en markedsplads og en banegård i stedet for et hjem.

Hr. Frederik Vad.

Det er jo først her i det 21. århundrede, at den udenlandske arbejdskraft for alvor er væltet ind over grænserne båret frem af de blå erhvervsvenlige partier, som Dansk Folkeparti jo mener er bedre end Socialdemokratiet til at passe på landet. Derfor, hr. Mikkel Bjørn, er jeg faktisk alvorligt i tvivl om, om hr. Mikkel Bjørn har ret, når han bilder sine vælgere ind, at udlændingepolitikken, f.eks. på det område, vi taler om i dag, bliver bedre, hvis Socialdemokratiet bliver sat fra bestillingen og det bliver de blå, der overtager. Tror hr. Mikkel Bjørn virkelig det, når alt kommer til alt?

Ordføreren.

Jeg hører fra mine borgerlige kolleger, at der ikke bare er et ønske om at udfordre de internationale konventioner, men at der faktisk også fra flere partier i den borgerlige blok er et ønske om at tage et opgør med de internationale konventioner, der her og nu står i vejen for, at vi kan føre den ansvarlige politik. Derfor er det min forhåbning, helt sikkert med Dansk Folkepartis hjælp og ensidige kamp for den her dagsorden, hvor vi som parlamentarisk grundlag til en borgerlig regering vil kunne kæmpe nogle fornuftige løsninger igennem.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Nu er jeg jo ikke spåmand, men lur mig, om ikke det eneste parti, der stemmer for det her beslutningsforslag, når det skal til endelig afstemning i salen, er Dansk Folkeparti selv. Måske kunne hr. Lars Boje Mathiesen også fristes til at stemme for det. Men alle de andre borgerlige partier kommer jo til enten at stemme gult eller at stemme imod det her beslutningsforslag. Så jeg kunne sådan set godt tænke mig at følge op på hr. Frederik Vads spørgsmål: Hvem er det i den borgerlige familie, som hr. Mikkel Bjørn vil banke på døren hos og spørge: Vil I støtte Dansk Folkepartis politik? Er det hr. Alex Vanopslagh? Er det fru Mona Juul? Er det fru Inger Støjberg? For er ordføreren ikke enig med mig i, at ingen af de borgerlige partier, hverken Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance eller for den sags skyld Det Konservative Folkeparti kommer til at stemme for det her forslag fra Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Ingen partier her på Christiansborg foruden Dansk Folkeparti tør tage de nødvendige skridt til, at vi kan få Danmark på rette kurs og vi kan få Danmark ind på en kurs, hvor Danmark bliver set som et hjem og ikke som en markedsplads og en banegård. Hvad end det er i opposition til en socialdemokratisk regering, der på vores foranledning nogle gange bliver presset til at lave nogle stramninger, man ellers ikke ville have indført, eller det er som parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering, så er det altid Dansk Folkeparti, der får presset de nødvendige stramninger igennem. Det har det været siden 1995, hvor vi blev stiftet, og det er det stadig den dag i dag.

Hr. Anders Kronborg.

Så forstår jeg simpelt hen ikke Dansk Folkepartis placering. Altså, jeg forstår ikke placeringen i det her spørgsmål. Hr. Mikkel Bjørn siger det jo selv: Ingen af de borgerlige partier vil hjælpe Dansk Folkeparti med den her dagsorden. Til gengæld vil de hjælpe erhvervslivet med at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft – åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft. Der er en væsentlig forskel på Socialdemokratiet og de borgerlige partier. Så er hr. Mikkel Bjørn ikke enig med mig i, at der med Socialdemokratiet ved magten er et væsentlig mindre antal udlændinge, som kommer til Danmark?

Ordføreren.

Logikken er jo, at hvis Dansk Folkeparti sidder som parlamentarisk grundlag for en regering, har vi væsentlig større indflydelse på, hvilken magt vi har til at påvirke den regering til forhåbentlig at føre den politik, vi ønsker. Hvis vi sidder, som vi gør i øjeblikket, som opposition til en regering, der gerne lemper udlændingepolitikken og har gjort det flere gange igennem den her valgperiode, så er det noget sværere at presse de nødvendige stramninger igennem. Derfor er vores forhåbning selvfølgelig, at politikken vil blive bedre med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag til en borgerlig regering end med Dansk Folkeparti i opposition, hvor vi har væsentlig sværere ved at få Socialdemokratiet til at føre den nødvendige politik.

Hr. Søren Søndergaard.

Nu havde hr. Mikkel Bjørn jo fået en forkert tale med op på talerstolen og holdt en tale om noget, der slet ikke havde med forslaget at gøre. Det var jo meget interessant at høre om det danske retssystem og om folk idømt udvisningsdomme og alt sådan noget. Men det er jo ikke det forslag, vi behandler her i dag. Det er et helt andet forslag. Det er jo et forslag, der handler om, at vi skal nægte indrejse for borgere, der kommer fra lande, der ikke vil modtage deres egne statsborgere. Og det var så ikke det, alle de eksempler gik ud på. De gik ud på, hvor dårligt det danske retssystem var. Det kan man jo så diskutere i et andet forslag. Men hvad er det egentlig, det her forslag går ud på? Det er bare for at få det klart: Altså, det, forslaget går ud på, er, at kvinder, som i Afghanistan kæmper mod det islamistiske styre, skal nægtes indrejse til Danmark, hvis de får mulighed for at rejse ud for at holde foredrag om kampen mod det islamistiske styre. Det, Dansk Folkeparti foreslår, er, at mænd og kvinder i Iran, som kæmper mod mullahregimet, og som måske har været i fængsel og er blevet torteret, skal nægtes indrejse i Danmark, hvis de får mulighed for at rejse ud. Det er det, forslaget går ud på. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Jeg kan fortælle hr. Søren Søndergaard, at det er den helt rigtige tale, jeg har holdt. Det her forslag handler, og det står også i forslagets overskrift, om at lukke importen af indvandring fra lande, som vi ikke kan hjemsende borgere til. Når Osman Ali Osman fra Fyn får fem advarsler om udvisning for domme, der er for tortur, overfald og anden kriminalitet, og når en udlænding affyrer skud med maskinpistol mod en familievilla og får en advarsel om udvisning, så er det konsekvensen af, at danske domstole og danske myndigheder vurderer, at vi ikke kan hjemsende folk til de lande. Derfor er det jo de helt rigtige eksempler, jeg har taget med i min tale her i dag, for det nytter ikke noget, at vi lukker folk ind, som vi så ikke efterfølgende kan sende hjem igen, fordi danske myndigheder allerede på forhånd ved, at vi eksempelvis ikke kan tvangsudsende folk til Somalia. Så er den logiske løsning selvfølgelig, at vi jo så må stoppe importen af mennesker fra Somalia, altså hvis vi på forhånd ved, at vi ikke kan sende folk tilbage på et senere tidspunkt.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg ved ikke, hvad der er logik for hr. Mikkel Bjørn. Jeg ved da, der bl.a. på Kærshovedgård og andre steder sidder en masse mennesker, som er idømt udvisningsdomme, og som ikke kan udvises. Det er altså muligt at idømme folk udvisningsdomme, selv om de ikke kan udvises, ikke? Det er altså muligt, og det er ikke det, forslaget handler om. Det handler om, at folk fra bestemte lande ikke skal have mulighed for at komme til Danmark. Og dem, man vil udelukke, er altså f.eks. folk, der kæmper mod det islamistiske mullahstyre i Iran, og det er modige kvinder, der kæmper mod styret i Afghanistan. Det er dem, man ønsker at udelukke. Kan hr. Mikkel Bjørn ikke bare sige: Ja, det er rigtigt; det er dem, vi ikke vil have ind i Danmark? Kan hr. Mikkel Bjørn ikke bare sige det? Er det ikke det, forslaget går ud på?

Ordføreren.

Forslaget handler om alle de lande – alle de lande – som vi på forhånd ved at vi ikke efterfølgende vil kunne hjemsende kriminelle til. Så jo, det handler om Iran, det handler om Afghanistan, det handler om Somalia og Syrien. Det handler om hele den mellemøstlige tredjeverden, hvor vi ved, at hvis vi tager imod folk fra de lande, og hvis de borgere på et senere tidspunkt begår kriminalitet, så kan vi aldrig nogen sinde udvise dem igen. Der mener vi i Dansk Folkeparti og har altid ment, at vi som folkets repræsentanter har en eneste forpligtelse, og det er at varetage danskernes interesser og sørge for, at Danmark også i fremtiden er et trygt og sikkert land at leve i.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så har hr. Frederik Vad bedt om en anden runde, så den tager vi hul på nu, Jeg giver ordet til hr. Frederik Vad. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror aldrig, jeg har prøvet at tage ordet til en anden runde. Men det er simpelt hen, fordi vi har et generelt problem i de her udlændingediskussioner, når vi diskuterer Dansk Folkepartis beslutningsforslag, og det er, at bukserne simpelt hen ikke kan holde. Jeg er dødhamrende træt af, at Socialdemokratiet bliver punket i hovedet, på trods af at vi har leveret den strammeste politik og de bedste nøgletal på en stor del af udlændingeområdet siden 1983, og alligevel bliver skudt i skoene, at vi er uansvarlige, og at et blåt flertal med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag vil løse alle problemer, når virkeligheden er, at der bliver pustet, samtidig med at man har mel i munden. Det er det, der er problemet. Dansk Folkeparti ønsker med det her beslutningsforslag, at alle, som kommer fra lande, som vi ikke kan sende nogen tilbage til, skal holdes ude. Der er så ordførere fra blå side, der siger, at det da var en god idé, bl.a. Fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti, der siger: Det skal vi se på. Det er rigtig, rigtig godt. Men de samme partier ønsker at føre en udlændingepolitik, hvor alle mennesker skal kunne komme til Danmark, ligegyldigt hvilke lande de kommer fra, uden papirer – uden papirer – og hvis de så ikke får en arbejdstilladelse og vi ikke kan sende dem hjem, så hænger vi på dem i Danmark. Så det, der er helt grotesk, er, at de blå partier ønsker, at en pizzabager fra Iran skal kunne komme ind i Danmark uden papirerne i orden, og samtidig bakker man op om Dansk Folkepartis forslag om, at en kristen eller sekulær flygtning fra Iran ikke skal kunne komme til Danmark, fordi vi ikke kan sende iranske statsborgere tilbage. Derfor giver det her jo ingen som helst mening. Og det giver jo slet ikke mening, når hr. Mikkel Bjørn så efterfølgende står heroppe og påstår, at et Dansk Folkeparti, som agerer parlamentarisk grundlag for en blå regering, vil sikre en langt strammere udlændingepolitik, end den socialdemokratiske regering gør den dag i dag, når de blå partier, som Dansk Folkeparti vil bringe til magten, ønsker at åbne Danmarks grænser for fri billig mellemøstlig, udenlandsk arbejdskraft. Derfor er vi nødt til at få afsløret det her udlændingepolitiske cirkus, der bliver kørt fra Dansk Folkepartis side og bakket op af mange af de blå partier, for det hele kan ikke være rigtigt og sandt. Man kan ikke både sige, at man vil lukke Danmarks grænser, droppe Dublinforordningen, Schengenaftalen, alle de internationale konventioner med den ene hånd og så samtidig på store erhvervspolitiske konferencer, når lobbyorganisationerne hvisker en i øret, sige: Vi skal åbne Danmarks grænser for mellemøstlig billig arbejdskraft; folk skal kunne komme hertil uden at have papirerne i orden. Det hele kan ikke være rigtigt; der er noget af det, der må være løgn. Og Dansk Folkeparti kan ikke påstå, at de partier, som står på den politik, vil kunne levere udlændingepolitiske resultater, der beskytter fædrelandet Danmark bedre, end Socialdemokratiet kan. Det hænger ikke sammen.

Mange tak for det. Inden vi går i gang med de korte bemærkninger, vil jeg lige sige, at hvis flere ønsker at komme på som ordfører i anden runde, bedes man henvende sig heroppe og få tegnet sig ind. Lige nu er der ikke andre indtegnede, og vi går i gang med debatten. Den første med en kort bemærkning er hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

I øjeblikket baserer den socialdemokratiske regering deres mandater på en udenrigsminister, der vil hente hele Afrika til Danmark, og hvis det er en rød regering med Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre som parlamentarisk grundlag, ved vi også godt, hvilken udlændingepolitik det er, vi får. Det er, og det har altid været Dansk Folkeparti, der har måttet råbe op og sige: Prøv nu lige at falde ned og lytte lidt til sund fornuft. For det er selvfølgelig helt logisk, at vi ikke skal tage imod mennesker fra lande, som vi ved vi ikke kan sende dem tilbage til, og det havde jeg egentlig forventet at Socialdemokratiet havde nogle lidt bedre svar på end bare at skyde tilbage og sige, at de borgerlige partier fører en politik, der er værre end den politik, Socialdemokratiet fører. Hvor er dokumentationen for det? Dansk Folkeparti har, siden vi blev stiftet i 1995, altid kunnet trække borgerlige regeringer i en fornuftig retning, og det er også vores skyld, at Socialdemokratiet i dag fører en anden politik, end de gjorde tilbage i 00'erne. Så jeg har egentlig stor tillid til, at vi også i fremtidige regeringer eller i opposition kan trække flertallet i den fornuftige retning.

Ordføreren.

Altså, de bedste nøgletal på flygtningeområdet siden 1983 blev jo skabt under en regering, som var støttet af røde partier, bl.a. fordi nogle af de røde partier valgte at bruge deres forhandlingskapital på at sikre bedre indsatser i forhold til klimaet, biodiversiteten, velfærd, ulighed osv., fordi de, tænker jeg, vidste, at der var et meget, meget stort flertal i Folketinget, som stod bag den meget stramme udlændingepolitik. Så det er en fis i en hornlygte, hr. Mikkel Bjørn, og det er også forkert, når hr. Mikkel Bjørn påstår, at det ville være bedre i forhold til MENAP-indvandringen, hvis det var de blå, der sad ved magten. Hr. Mikkel Bjørn har sammen med sit parti turneret rundt med sådan en graf, der viser, hvor meget ikkevestlig arbejdskraft der er kommet ind i Danmark, siden Socialdemokratiet fik magten i 2019, og den graf er man meget, meget stolt af. Man har taget alle flygtningene væk, fordi der ikke kommer nogen af dem, så man har kigget på den ikkevestlige arbejdskraft. Men hvis det var de blå, der havde siddet ved magten, ville der jo være kommet mange flere. For de ønsker at åbne grænserne for udenlandsk arbejdskraft endnu mere, end udenrigsministeren ønsker det. Det er jo sandheden, hr. Mikkel Bjørn.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Jeg er ikke i tvivl om, at det er Socialdemokratiets sandhed. Det er bare ikke den objektive sandhed. Socialdemokratiet elsker at slå sig op i skåltaler på at føre den stramme udlændingepolitik, men når det kommer til stykket, er sandheden jo en anden. Når det kommer til at stemme om statsborgerskaber hernede i Folketingssalen, stemmer man sågar for at give statsborgerskaber til mennesker, der ønsker at indføre sharialovgivning i Danmark, og til folk, der vil forbyde homoseksualitet. Er det virkelig det, hr. Frederik Vad kalder den strammeste udlændingepolitik siden 1983?

Ordføreren.

Nu må indfødsretsordføreren fra mit parti, hr. Anders Kronborg, jo svare mere præcist på det, men som jeg forstår det, er situationen med statsborgerskaber i dag kontra den, der var, dengang Dansk Folkeparti sad med den afgørende magt i dansk politik, at det nu ikke længere er alle mulige mennesker fra arabiske lande, der ligger helt i top, når det gælder om, hvem der får statsborgerskaber, men at det er briter, polakker, amerikanere og alle mulige andre, som vi giver statsborgerskaber til. Så heller ikke der har hr. Mikkel Bjørn, synes jeg, en særlig god sag.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så har hr. Mikkel Bjørn bedt om ordet. Værsgo.

Det er jo næsten rørende at høre Socialdemokratiet forsøge at sælge sig selv som bannerfører for den konsekvente og stramme udlændingepolitik, som om alle andre har levet under en sten de sidste 40 år, og som om danskerne har glemt historien. Det har vi ikke, og Dansk Folkeparti har heller ikke glemt historien. Socialdemokratiet har historisk set været forgængere for lempelighed og eftergivenhed, de har brugt store ord i skåltaler om stramninger, men i praksis har deres handlinger jo fremmet parallelsamfund, ghettoer og værdimæssig opløsning. Det er jo sandheden om Socialdemokratiets udlændingepolitik. Socialdemokratiet snakker om en stram udlændingepolitik, men giver millioner til korrupte regimer i Mellemøsten og Afrika, samtidig med at vi herhjemme mangler sygeplejersker og hjemmehjælpere. Socialdemokratiet stemmer for at give statsborgerskaber til islamister, Socialdemokratiet taler om tryghed, men stemmer for, at kriminelle udlændinge kan blive i Danmark, fordi de ikke tør stille krav til deres venner i EU og FN. Det er jo sandheden om Socialdemokratiets udlændingepolitik, og det er jo ikke nok at love handling og spille ud med store udlændingepolitiske udspil i valgkampe, hvor man vil lukke døren for ikkevestlig indvandring og stoppe med at give ulandsbistand til lande, som ikke tager imod deres egne borgere osv., hvis det ikke er den politik, som man fører på den anden side af et valg. Socialdemokratiets stramme kurs bliver jo en eller anden form for illusion, og jeg er med på, at den er strammere, end den var tilbage i 00'erne, men at den er stram, er godt nok en sandhed med modifikationer. Man kan ikke både tale om danske værdier og samtidig give statsborgerskab til mennesker, der vil forbyde homoseksualitet og ytringsfrihed. Det kan man bare ikke. Man kan ikke lancere en tredje erkendelse og sige, at man nu har forstået, at det ikke kun handler om arbejdskraft eller om det, at nogen er i arbejde, og at det nu ikke længere kun handler om, om nogen er i uddannelse, men at det også handler om, hvad det er for nogle værdier, nogen bærer med sig i hjertet, hvis man så to øjeblikke senere giver statsborgerskaber til nogle mennesker, som bærer alt andet end danske værdier i hjertet. Så jeg køber sådan set hr. Frederik Vads præmis om, at de borgerlige partier foruden Dansk Folkeparti også fører en lempelig udlændingepolitik, men det gælder helt bredt i Folketinget, og det er kun Dansk Folkeparti, der kæmper stramningerne igennem, skridt for skridt, ved at italesætte nødvendigheden af, at vi kommer ind på en mere fornuftig kurs. Sådan har det været, lige siden vi blev stiftet i 1995, og inden da var det folk, der senere endte i Dansk Folkeparti, som hr. Søren Krarup, der allerede ved udlændingelovens vedtagelse stod og råbte om uansvarligheden i den politik, en udlændingelov, som Socialdemokratiet var med til at gennemføre og stemme igennem her i Folketingssalen. Jeg synes bare, det er vigtigt at have historien på plads og være med på, hvad det egentlig er for en politik, der bliver ført. For når hr. Frederik Vad står og siger, som han i hvert fald gjorde det i går, at halvdelen af Socialdemokratiets realistiske udlændingeudspil er indført, så er det jo alle de små kommaer, som man har indført, mens alle de store ting, alle de store bullet points i det udlændingepolitiske udspil, man lancerede op til forrige valgkamp, jo ikke er indført. Så kan det godt være, at man i Socialdemokratiet har rykket nogle små kommaer her og der, men når man går ud i en valgkamp med så markante ønsker til stramninger, som man gjorde under den forrige valgkamp, og man så efterfølgende herinde på Christiansborg fører en helt anden politik, så er det jo mildest talt utroværdigt.

Mange tak for det. Og så er der en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg.

Dansk Folkepartis bluff blev jo fuldstændig – som i fuldstændig – afsløret, da hr. Frederik Vad havde ordet. Altså, det er jo helt vildt, at et parti, der påberåber sig at passe på Danmark, er i fuld gang med at bruge al deres energi på at bringe partier til magten, som vil åbne sluserne fuldstændig for pizzabagere, for skopudsere og for opvaskere, der bare skal komme til Danmark fra lande, som hr. Mikkel Bjørn påstår at man ikke ønsker der skal komme folk til Danmark fra. Altså, det er jo fakta, hr. Mikkel Bjørn. Og jeg synes jo, det var meget påfaldende, at da hr. Frederik Vad havde ordet på talerstolen, kunne man kigge over på den borgerlige forsamling, som havde utrolig travlt med at gemme sig, kigge ned i deres telefoner og slet ikke være oppe at afvise de påstande, som hr. Frederik Vad kom med. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Er det forkert, hvad hr. Frederik Vad siger, altså at de borgerlige partier ønsker, at skopudsere, opvaskere og pizzabagere bare skal kunne komme til Danmark?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at det er hele Folketinget foruden Dansk Folkepartis holdning, at alle de mennesker skal kunne komme til Danmark. Det er jo derfor, at vi står her i dag i Folketingssalen og igen og igen kæmper for den fornuftige retning i dansk udlændingepolitik.

Hr. Anders Kronborg.

Men det er jo ikke rigtigt. Altså, det er jo ikke rigtigt. Altså, Socialdemokratiet står jo vagt om, at antallet betyder noget. Man siger, at man fører en stram udlændingepolitik, men så snart man får en opringning fra det tidligere konservative folketingsmedlem Brian Mikkelsen, som i dag er i Dansk Erhverv, så får piben en anden lyd. Så er man klar til at åbne grænserne, man er klar til at åbne sluserne, og så skal opvaskere til hotellerne bare herop, så skal pizzabagerne herop, og så skal skopudserne herop. Og det ignorerer Dansk Folkeparti fuldstændig. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge Dansk Folkeparti: Hvad vil I gøre ved jeres samarbejdspartnere? Accepterer I bare, at det er den politik, de ønsker for Danmark?

Ordføreren.

Altså, jeg ved ikke med hr. Anders Kronborg, men jeg har aldrig nogen sinde fået et opkald fra hr. Brian Mikkelsen, og jeg tror heller ikke, at jeg får det i den nærmeste fremtid. Og hvis han ringer og beder om mere udenlandsk arbejdskraft, bliver svaret meget konkret og konsekvent nej.

Så er det hr. Frederik Vad.

Tak for det. Dansk Folkeparti er siden 1995 skyld i alle mulige fantastiske ting, og så kan det jo undre, at der var så mange fra DF's folketingsgruppe, der lige skulle forbi Nye Borgerlige, før de kom til paradis på jord, nemlig Dansk Folkeparti. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Mikkel Bjørn: Hvilket argument vil hr. Mikkel Bjørn bruge over for Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, når han skal overbevise dem om, at det er en meget dårlig idé at nedlægge Danmarks grænser for at give alle mulige fra Mellemøsten adgang til at komme ind, før de har fået en arbejdstilladelse? Hvad er det bedste argument, hr. Mikkel Bjørn vil bringe i spil over for Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti?

Ordføreren.

Nu sad jeg og læste folketingsbehandlinger af gamle indfødsretsforslag her i går, og jeg tror, det er de samme argumenter, som Dansk Folkeparti også brugte over for Socialdemokratiet i 00'erne, nemlig at det er en uansvarlig politik, og at den ikke er i Danmarks interesse. Og derfor er vi selvfølgelig nødt til ikke at åbne dørene for indvandring fra den tredje verden.

Hr. Frederik Vad.

Så det borgerlige Danmark står i den situation, som Socialdemokratiet stod i i 00'erne. Tror hr. Mikkel Bjørn, når det kommer til stykket, på, at Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance vil vælge at skuffe alle de erhvervsorganisationer, der gerne vil have mere billig mellemøstlig arbejdskraft, eller skuffe Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis vælgere? Hvem kommer til at trække nitten i det spil, tror hr. Mikkel Bjørn?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti kommer ikke til at være parlamentarisk grundlag for en regering, der ikke fører en mere fornuftig udlændingepolitik end den nuværende.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Det ser ud til, at ordføreren for forslagsstillerne ønsker at begrunde forslaget. Så hr. Mikkel Bjørn har ordet. Værsgo.

Jeg skulle lige være sikker på, at jeg havde den rigtige tale, for vi har jo to beslutningsforslag om statsborgerskab her i dag. Dansk Folkeparti har fremsat et forslag, vi behandler i dag, om noget, der burde være en selvfølge i enhver ansvarlig retsstat. For statsborgerskab er ikke en rettighed. Det er en tillidserklæring. Det er Danmarks inderste forsvarslinje, vores folkelige fællesskabs hjørnesten, men den linje er blevet udvisket. Statsborgerskab er blevet givet til mennesker, der ikke kan tale dansk, som ikke kender vores historie, og som har forbrudt sig mod vores folk og samfund. Det er ikke bare et svigt; det er en trussel. Derfor siger vi: Kan du som modtager af dansk statsborgerskab ikke tale dansk på et niveau, vi burde kunne forvente, eller ved du intet om Danmark, ja, så er det ikke Danmark, der svigter dig – det er dig, der svigter Danmark. Med det her beslutningsforslag trækker vi en streg i sandet, for Danmark er ikke et herberg. Danmark er et hjem, og et hjem skal man værne om. Tak for ordet.

Mange tak for det. Forhandlingen er nu åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til Dansk Folkeparti for forslaget, som pålægger regeringen at sikre det nødvendige lovgrundlag inden udgangen af 2025, så statsborgerskab tildelt udlændinge fra og med 2016 skal genbekræftes. Ifølge forslagsstillerne skal alle, der har fået tildelt statsborgerskab fra og med 2016, have genbekræftet statsborgerskabet ved at bestå en ny dansk indfødsretsprøve, og myndighederne skal gennemgå deres strafferetlige forhold for at vurdere, om de stadig bør opretholde dansk statsborgerskab. I det omfang at internationale konventioner er i vejen for en gennemførelse af beslutningsforslaget, ønsker forslagsstillerne, at Danmark enten opsiger eller begrænser sin tilslutning til de respektive konventioner. Jeg må nok sige med det samme, at vi fra regeringens side ikke kan støtte beslutningsforslaget. Som forslagsstillerne også selv peger på, skyldes det, at en gennemførsel af forslaget vil forudsætte, at Danmark udtræder af statsborgerretskonventionen. Det ønsker regeringen, som det er velkendt, ikke at gøre. Vi vil derimod arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund. Vi skal senere i dag behandle et andet beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som også handler om frakendelse af indfødsret for enhver overtrædelse af straffeloven, og jeg vil derfor fokusere på den del af forslaget, der handler om en såkaldt oprydning af sager fra og med 2016. Vi stiller allerede i dag mange og også strenge krav til udlændinge, der søger om dansk statsborgerskab. Det gælder ikke mindst krav vedrørende kriminalitet, danskkundskaber og kendskab til dansk kultur, historie og samfund. Derudover foretages et supplerende kriminalitetstjek 2 år efter vedtagelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Dette er blevet foretaget siden 2018. Dengang blev der også foretaget såkaldte engangsforanstaltninger, hvor alle, der havde fået dansk indfødsret med naturalisation i perioden mellem 2014 og 2018, blev tjekket. I den forbindelse undersøges det, om ansøgeren har fortiet oplysninger om strafbare forhold ved erhvervelse af statsborgerskabet. Er det tilfældet, kan der rejses en sag om frakendelse af statsborgerskab på baggrund af svig. Vi går i dag langt for at sikre, at det er de rigtige personer, der får statsborgerskab, og sådan skal det selvfølgelig også være, for vi er jo enige med forslagsstillerne i, at dansk statsborgerskab er noget ganske særligt. Lad mig i den forbindelse minde forslagsstillerne om, at skiftende regeringer over de sidste mange år løbende har strammet op på de krav, der stilles til ansøgere. Jeg er enig med spørgeren i, at statsborgerskab historisk er blevet givet lemfældigt, men ikke siden 2016. Jeg mener, at forslagsstillerne maler et billede af, at der gang på gang begås fejl, der betyder, at dybt kriminelle borgere får statsborgerskab og der derfor er behov for en genvurdering af sagerne. Det er i sagens natur ikke en opfattelse, jeg deler. Når det kommer til spørgsmålet om betinget statsborgerskab, skal man selvfølgelig kunne frakendes sit danske statsborgerskab, hvis man begår meget grove forbrydelser. Det er også det, der er tilfældet i dag. Det betingede statsborgerskab, som forslaget er udtryk for, vil, tror jeg, reelt være med til i et vist omfang at udhule en ordning, som der er i dag. Vi vil jo selvfølgelig ikke afvise det fuldstændigt; der kan være fornuft i det, men det kræver grundlæggende meget store forandringer bl.a. af grundloven og i hvert fald noget, der er mere vidtgående end det, som man kan vedtage med et beslutningsforslag. Vi mener, at det er fornuftigt, at det danske pas, man får, når man som ny statsborger har været igennem den proces, der er, også betyder noget; det vil sige, at det ikke er noget, som man mister umiddelbart, eller som kan frafalde på baggrund af relativt små forseelser, eksempelvis i forhold til færdselsloven eller andre ting. Men vi er selvfølgelig enige i, at når det kommer til grov kriminalitet, som er skadelig for samfundet som helhed, bl.a. terrorvirksomhed, så skal der være mulighed for at frakende tildelte statsborgerskaber. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren, og vi kan gå videre til ordførerrækken. Det er først Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Tak for det. Det er altid både spændende, interessant og også givtigt at diskutere beslutningsforslag på indfødsretsområdet. Det her beslutningsforslag omhandler, at vi går helt tilbage til 2016 – dengang ministeren hed fru Inger Støjberg i Udlændinge- og Integrationsministeriet – og så frem til i dag, hvor statsborgerskaberne så skal genbekræftes, bl.a. med en fornyet danskprøve og en fornyet indfødsretsprøve. Som ministeren også har redegjort for i det forrige indlæg, vil hele processen stride mod statsløsekonventionen og statsborgerretskonventionen. Socialdemokratiet er et parti, der står fast på internationale aftaler og står fast på konventionerne, hvad et meget bredt flertal i Folketinget også gør, og bl.a. af den grund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Når jeg nu går ned og nærlæser beslutningsforslaget, må jeg jo også sige, at jeg slet ikke synes, at det her beslutningsforslag lever op til de standarder, der ellers normalt gælder for hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti. For det er jo uomtvisteligt, at hvis det her forslag kunne rulles ud i livet, ville det også være en stor administrativ byrde på Indfødsretskontoret, når borgere tilbage fra 2016 skulle op til forskellige test. De skal tjekkes en gang til, og deres statsborgerskab skal genbekræftes. Jeg synes, at det er god skik og det er god praktik, at man som ansvarligt parti, når man fremlægger beslutningsforslag i Folketinget, også anviser finansiering, og det er klart, at et sådant forslag jo også skal finansieres. Det vil kræve ekstra administrative medarbejdere, og hvis det ikke vil kræve ekstra administrative medarbejdere, vil det i hvert fald gøre, at eksisterende sager trækker væsentlig længere ud, da Indfødsretsudvalget kun har de ressourcer, som de nu engang har til rådighed. Så det synes jeg, og jeg synes, det er god skik i alle de beslutningsforslag, der bør fremsættes her i salen. Altså, man kan jo ikke fremsætte noget og så tro, at man kan tage penge fra et eller andet tilfældigt træ, der er ovre i Finansministeriets baggård. Der må man jo anvise finansiering til det her område. Der kan jeg så forstå, at hvis forslaget kunne rulles ud i livet, ville Dansk Folkeparti også øge bureaukratiet i det offentlige med det her forslag, da det unægtelig vil kræve mange flere administrative ressourcer. Men når alt kommer til alt, vil jeg sige: Når forslaget strider mod de internationale konventioner, er det pænt nej tak til beslutningsforslaget fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Jeg indhentede på et tidspunkt en beregning over, hvor meget vi ville tjene som stat ved at sætte gebyret for statsborgerskabsansøgninger op til de faktiske omkostninger ved at behandle en ansøgning, og jeg tror, at det var 40 mio. kr. eller sådan noget. Så det kunne man jo overveje som en mulig finansieringskilde. Men jeg vil egentlig tage fat i det her med, at hr. Anders Kronborg sagde, at det var et brud på statsløsekonventionen. For det her forslag rækker jo kun tilbage til det tidspunkt, hvor man indførte muligheden for dobbelt statsborgerskab. Derfor har jeg umiddelbart svært ved at se, at det skulle være et brud på statsløsekonventionen, men det kan være, at hr. Anders Kronborg kan gøre mig klogere.

Ordføreren.

Lad os lige tage den første ting, som ordføreren bringer på banen, og lad mig svare på det som det første i den her omgang. Altså, som ordføreren også udmærket er klar over, er der jo et lovforslag, der er på vej igennem Folketinget i øjeblikket, og det er blevet udvalgsbehandlet her i dag. Jeg havde dog svært ved helt at tolke, hvordan oppositionen stiller sig i forhold til betænkningsafgivelsen i udvalget. Jeg kunne forstå, at nogle ønskede udsættelse i forhold til både ændringsforslagene og selve betænkningsafgivelsen, og der afgives så endelig betænkning i morgen. Så der bliver vi jo selvfølgelig klogere på, hvordan oppositionen stiller sig. Men det forslag handler jo bl.a. om at hæve gebyret i forhold til de sager, som behandles i øjeblikket. Så det er jo en ekstra indtægtskilde, og der må jeg bare glæde hr. Mikkel Bjørn med, at det var der jo ikke et krav om, dengang Dansk Folkeparti sad som tungen på vægtskålen og fru Inger Støjberg sad med magten i ministeriet. Nu sidder der en socialdemokratisk udlændingeminister, der går ind og fremsætter et konkret lovforslag her i salen om, at gebyret skal hæves, og det må da alt andet lige glæde hr. Mikkel Bjørn.

Hr. Mikkel Bjørn frafalder. Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det. Jeg ville egentlig ikke stille ordføreren et konkret spørgsmål, men det, ordføreren står og siger oppe fra Folketingets talerstol, får mig alligevel til at tage ordet. For jeg synes faktisk ikke, det er i orden, at vi har en indfødsretsordfører fra Socialdemokratiet, der begynder at tale om ting, der er foregået på et lukket møde i Indfødsretsudvalget. Det synes jeg faktisk ikke er i orden. Jeg troede faktisk, at vi i Indfødsretsudvalget havde en lukket dialog, og at vi kunne snakke frit i det rum, vi ligesom har omkring de forskellige ting. Så jeg synes faktisk ikke, det er i orden, at ordføreren refererer til noget, der er blevet drøftet på et lukket udvalgsmøde, og det vil jeg da gerne høre hr. Anders Kronborgs kommentar til.

Ordføreren.

Altså, jeg mener ikke, det bryder nogen som helst tavshedsklausul eller noget som helst andet, at man fuldstændig åbent og ærligt fortæller, at der er en betænkningsafgivelse, som der er frist for i morgen, og at det endnu ikke er alle partier, der har afgivet betænkning. Og til det kan jeg sige, at Socialdemokratiet har afgivet deres betænkning, og vi har sagt, at vi støtter det lovforslag, der bl.a. går ind og hæver gebyret.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Men hvad gavner det den her debat, vi har i dag omkring et konkret beslutningsforslag, at fortælle, hvorvidt andre partier har afgivet deres betænkning? Som ordføreren rent faktisk nævner nu, er der frist for betænkningsafgivelse i morgen. Og så er hr. Anders Kronborg velkommen til at tale om, at hr. Anders Kronborg har afgivet sin og Socialdemokratiets betænkning, men hvad andre partier har oplyst på det møde, mener jeg faktisk ikke at ordføreren er berettiget til at stå og snakke om fra talerstolen.

Ordføreren.

Jeg svarede på et helt konkret spørgsmål i forhold til et forslag til finansiering, der blev fremsat af ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, hvor han nævner gebyrordningen som en mulig finansieringskilde. Og så fortæller jeg bare fuldstændig åbent og ærligt, at den handlekraftige regering, som vi har nu, og den handlekraftige udlændingeminister, som vi har nu, har et lovforslag på vej igennem Folketingssalen. Så hr. Mikkel Bjørn sparker jo en fuldstændig åben dør ind.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Jeg er egentlig meget enig med ordføreren for Liberal Alliance. Jeg synes virkelig også, at det er dårlig stil, at ordføreren nu står og fortæller, hvad der er blevet talt om på et lukket udvalgsmøde. Det synes jeg simpelt hen heller ikke er i orden. Selvfølgelig stemmer Socialdemokratiet for et lovforslag, som regeringen er kommet med – alt andet ville jo se meget mærkeligt ud. Så det er jo klart, at ordføreren meget helligt kan stå og sige, at Socialdemokratiet jo var klar til at afgive betænkning, og de stemte for. Ja, selvfølgelig, alt andet ville være mærkeligt.

Ordføreren.

Jeg synes jo i virkeligheden, at fru Brigitte Klintskov Jerkel taler meget tydeligt om, hvad der skete på dagens udvalgsmøde. Undskyld mig, men nu er det jo ikke at bryde noget som helst, at man fortæller, hvordan partier stiller sig til et forslag; det er jo bl.a. det, førstebehandlinger af beslutningsforslag og lovforslag handler om. Der var en dagsorden i dag, som har været fuldstændig offentligt tilgængelig. Man kunne gå ind og se den på Folketingets hjemmeside, og der stod betænkningsafgivelse på den dagsorden – det kan alle borgere se. Det er fuldstændig frit tilgængeligt. Der kan jeg bare sige, at Socialdemokratiet på det udvalgsmøde var klar til at afgive betænkning, og Socialdemokratiet afgav betænkning på det udvalgsmøde, fordi vi ved, hvordan vi stiller os til indfødsretsspørgsmål. Vi synes, at det er en god idé, at gebyret skal hæves. Hvordan fru Brigitte Klintskov Jerkel stiller sig til det konkrete lovforslag, kan fru Brigitte Klintskov Jerkel selvfølgelig selv fortælle.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Jeg sendte faktisk allerede min indstilling til betænkningen i sidste uge til vores udvalgssekretær, så det er sådan set ikke, fordi det var mig, der ikke afgav betænkning. Men jeg synes alligevel efterhånden, at Socialdemokratiet er ved at blive noget uordentlig i forhold til at skulle have et godt samarbejde i udvalget, og jeg synes faktisk ikke, at det er i orden, at ordføreren står på den måde og forsøger at hænge nogle partier ud på talerstolen og selv fremstår enormt hellig ved at stå og sige, at Socialdemokratiet var klar, men det var andre ikke. Det ville klæde Socialdemokratiet med lidt ordentlighed.

Ordføreren.

Helt ærligt, jeg synes ikke, det er uordentligt, når ordføreren for Dansk Folkeparti nævner en finansieringskilde, efter at jeg kritiserede, at der manglede en finansiering i det her beslutningsforslag, og stilfærdigt gjorde opmærksom på, at vi faktisk har behandlet dele af den finansieringskilde, som hr. Mikkel Bjørn anfører, i Indfødsretsudvalget dags dato.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for ordet. At blive dansk statsborger er et privilegium. Det giver rettigheder og muligheder, men indebærer også et ansvar for at respektere og bidrage til fællesskabet. Derfor skal kravene til statsborgerskab være strenge, og det er de allerede i dag. I Venstre bakker vi fuldt op om disse krav. Dansk Folkeparti foreslår med beslutningsforslag B 101, at alle statsborgerskaber tildelt siden 2016 skal genbekræftes, herunder gennem nye prøver og fornyet vurdering af strafforhold. En gennemførsel af forslaget forudsætter, at Danmark udtræder af statsborgerretskonventionen, og det kan Venstre ikke støtte. Venstre kan desuden ikke støtte beslutningsforslaget, og det er ikke, fordi vi er imod intentionen om en stram og konsekvent udlændingepolitik, tværtimod; vi har selv været med til at skærpe reglerne, bl.a. muligheden for at fratage fremmedkrigere deres statsborgerskab. Aftalen om indfødsret fra 2021 sikrer, at kriminelle kan miste deres statsborgerskab. Altså, hvis man vender Danmark ryggen og kæmper for terrororganisationer eller begår alvorlig kriminalitet, skal der naturligvis være konsekvenser. Vi har altså allerede med den nuværende lovgivning strenge og rimelige krav til udlændinge, der søger om at opnå dansk statsborgerskab; krav, som Venstre som sagt har været med til at skærpe løbende. Det er ikke mindst krav vedrørende både kriminalitet, kendskab til dansk kultur, historie og samfund samt ikke mindst danskkundskaber. Så vi deler ikke Dansk Folkepartis opfattelse af, at løsningen er at opsige statsborgerretskonventionen for at sikre, at vi ikke giver statsborgerskab til mennesker, der har værdier, som er i modstrid med grundlæggende danske værdier. Jeg skal hilse fra Moderaternes ordfører Mohammad Rona og meddele, at de ligeledes ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Tak for det. Folketingsbeslutning om genbekræftelse af udlændinges indfødsret er det, forslaget her omhandler. I Danmarksdemokraterne mener vi faktisk, at det danske pas er noget af det fineste, man kan få, og det skal være svært at få det. Man skal gøre sig fortjent til at få det. Vi ønsker også at kigge på, hvordan vi strammer reglerne og vilkårene endnu mere på det her område. Men vi mener samtidig, at der er noget lidt mystisk over, at man går ind og siger til også meget velintegrerede folk, der taler flydende dansk, arbejder her og har boet har i årtier: I levede op til kravene, men pludselig er I måske ikke helt rigtige statsborgere alligevel. Så Danmarksdemokraterne kan ikke støtte beslutningsforslaget her.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Mads Olsen. Værsgo.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag, der rejser spørgsmål om, hvordan vi håndterer statsborgerskab i Danmark. Det er et forslag, der både kan få betydning for de berørte og for de principper, som traditionelt har dannet grundlag for vores tilgang til statsborgerskab. Forslaget indebærer, at tusindvis af danske statsborgere skal genbekræfte deres indfødsret. Det er en ændring af den forståelse, vi hidtil har haft, nemlig at statsborgerskab ikke er en midlertidig status, men en varig forankring i det danske fællesskab, så længe man lever op til de grundlæggende forpligtigelser, der følger med. Derudover vil forslaget medføre en bureaukratisk byrde. Tusindvis af sager skal gennemgås igen med alt, hvad det indebærer af sprogprøver, indfødsretsprøver, juridiske vurderinger osv. Det vil kræve store ressourcer fra et system, hvor der i forvejen er mange opgaver, der kræver vores opmærksomhed. Et andet vigtigt aspekt er retsprincipperne. At lovgive med tilbagevirkende kraft, særlig når det handler om borgeres rettigheder, er en vej, vi som samfund altid har været varsomme med at betræde. Forudsigelighed og stabilitet er afgørende i en retsstat. Borgerne skal kunne stole på, at de regler, de har levet op til, ikke pludselig ændres bagudrettet. Det er også vigtigt at huske på Danmarks internationale forpligtigelser. Danmark er forpligtet af internationale menneskerettigheder, som beskytter borgernes rettigheder og sikrer ligebehandling og beskyttelse mod vilkårlige ændringer i statsborgerskab. At ændre reglerne på denne måde vil udgøre en overtrædelse af disse forpligtigelser og risikerer at skabe både diplomatiske og menneskeretlige udfordringer. Hvis vi ændrer de grundlæggende rettigheder på denne måde, risikerer vi at skabe usikkerhed, som ikke kun rammer de direkte berørte, men også vores troværdighed som retsstat. Så har en tidligere ordfører også været inde på det med finansieringen, som heller ikke fremgår af forslaget, og det er jo ikke første gang, vi har set det. Det synes vi også er ærgerligt. Af de grunde kan SF ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Frederik Vad.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge SF's ordfører – for det synes jeg ikke fremgik af talen – om SF stadig mener, at statsborgerskabsreglerne skal lempes i Danmark.

Ordføreren.

Jamen det er jo ikke det, vi diskuterer nu. Det, vi diskuterer nu, er, om vi skal indføre en genbekræftelse af udlændinges indfødsret. Så kan man godt få det til at handle om alt muligt andet, indfødsretssamtaler osv., men jeg synes, vi skal holde os til emnet, for ellers kan vi jo alle sammen finde på en masse ting at spørge om.

Hr. Frederik Vad.

Jamen det er jo emnet, altså statsborgerskabsreglerne og rammerne for statsborgerskab. Og der bliver sagt meget i den politiske debat; hr. Mikkel Bjørn og jeg havde lige før en diskussion om, hvorvidt baggrunden for hr. Mikkel Bjørns beslutningsforslag var noget, som overhovedet kunne blive gennemført af de blå partier. Så det er jo en bred debat, vi har. Det er klart, at hvis jeg spurgte ind til ligestillingspolitik, havde det jo været noget andet. Men jeg skal bare høre, om SF stadig mener, at vi skal lempe statsborgerskabsreglerne. Det kan man jo bare sige nej til.

Ordføreren.

Der er nogle steder, hvor vi gerne så det strammet, og det har jeg sagt før, i min tale i fredags faktisk. Men der er steder i den politik, vi har, med at give dansk statsborgerskab, når man fylder 18 år, har boet her hele sit liv og ikke har begået alvorlig kriminalitet, som man da godt kan kalde en lempelse. Men som sagt er det lidt mere kompliceret, end at man bare kan sige lempelser eller stramninger. For som jeg også sagde i min tale, er det sådan, at man nogle gange skal stramme og andre gange skal lempe, og det kræver jo en udlændingepolitisk genstart, som jeg sagde i fredags.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Det der er jo faktisk ret interessant. Jeg mener faktisk også, vi kan kalde det en stor lempelse, hvis jeg har forstået det fuldstændig korrekt. Derfor er jeg nødt til lige at spørge igen, for jeg er fuldstændig med på, at hr. Mikkel Bjørns forslag handler om stramninger, men nu diskuterer vi jo både lempelser og stramninger: Altså, hørte jeg ordføreren korrekt, når ordføreren siger fra Folketingets talerstol, at står det til SF, skal det være sådan, at hvis man har boet i Danmark, får man automatisk et statsborgerskab, altså et dansk pas, ind via brevsprækken, når man fylder 18 år? Er det virkelig rigtigt, at jeg hørte, at ordføreren for SF sagde, at det er SF's politik?

Ordføreren.

Næh, det var ikke det, jeg sagde. Det var faktisk meget tydeligt ikke det, jeg sagde.

Hr. Anders Kronborg.

Men kan ordføreren så ikke være lidt mere præcis? Det er jo ikke en eller anden leg eller kampagne, vi har sat i gang. Men vi er nødt til at finde ud af, hvad SF mener på det her område. For SF afviser jo enormt mange ting, men SF vil jo også gerne ind og være en del af ledelsen af Danmark. SF bejler også til regeringskontorerne, og der er det sådan set ikke, synes jeg, for meget forlangt, at SF også kan redegøre for, hvilken politik det er, SF ønsker på indfødsretsområdet. Nu siger hr. Mads Olsen, at der også er nogle stramninger, man ønsker. Hvilke stramninger er det? Der er også nogle lempelser, man ønsker. Hvilke lempelser er det? Og til sidst vil jeg spørge: Vil SF være klar til at tilslutte sig den nuværende indfødsretsaftale?

Ordføreren.

Det er jo mange spørgsmål, som jeg også har svaret på tidligere. Jeg tager det sidste først: Hvad vi prioriterer i en kommende regeringsforhandling, er lidt kækt sagt lidt over min lønseddel. I forhold til stramninger havde vi jo en meget fin debat – det havde jeg i hvert fald med nogle andre socialdemokratiske kollegaer – i fredags om, at vi egentlig synes, det kunne være positivt, at man gik hen i retning af at holde nogle samtaler med borgere i forbindelse med statsborgerskabstildeling, og det har jeg sagt adskillige gange.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. SF har jo forskellige holdninger til udlændingepolitik og indfødsret. Uden at gå i detaljer med, hvad de holdninger helt præcis er, vil jeg bare spørge: Vil SF, når eller hvis de skal indgå i en regering eller som parlamentarisk grundlag for en regering, så gøre nogle af de ønsker og krav gældende i en regeringsforhandling, altså vil man forsøge at kæmpe sin egen politik igennem på udlændingeområdet og på statsborgerskabsområdet i en regering eller som parlamentarisk grundlag for den?

Ordføreren.

Det er jo, som jeg sagde til hr. Anders Kronborg, over min lønramme at sige, hvad vi kommer til at prioritere i de kommende regeringsforhandlinger. Man kan sige, at regeringen jo stadig har noget tid at løbe på. Man kan nå at indføre mange ting. Man kan nå at indføre mange skøre ting, og så er det jo et spørgsmål om, hvad vi prioriterer. Det må vi jo tage, når vi kommer dertil.

Hr. Mikkel Bjørn.

Okay, men pointen er jo egentlig bare, at man med SF's udlændingepolitik går ind for at åbne sluserne for den tredje verden. Man vil gerne give folk gratis statsborgerskab i gave, når de bliver 18 år osv. Det er jo et af de helt store partier, som Socialdemokratiet ville skulle basere deres flertal på, hvis de skal sidde i regering efter næste valg. Så det er jo præcis samme logik, bare den modsatte vej. Hvis Socialdemokratiet skal sidde i regering efter næste valg, bliver det jo Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF, der skal diktere linjen i dansk udlændingepolitik. Det er vi ikke trygge ved i Dansk Folkeparti, men det går jeg ud fra at SF selvfølgelig er.

Ordføreren.

Man kan jo sige, som ministeren og også socialdemokratiske hr. Frederik Vad har sagt adskillige gange: Hvad med det blå flertal, der baserer sig på virkelig at åbne sluserne, i forhold til at alle bare kan få en arbejdstilladelse? Man siger: Bare kom til Danmark, uanset hvad du har af arbejde. Der kan man da tale om at åbne sluserne. Der har SF været mere konsistente. Når man med Socialdemokratiet i spidsen her har sænket beløbsgrænsen og ændret nogle fast track-ordninger, har vi sagt, at det er den forkerte vej at gå. Dermed synes jeg faktisk, at vores udlændingepolitik er mere konsistent.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig. Værsgo.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om genbekræftelse af udlændinges indfødsret. Forslaget rejser en relevant problemstilling, som vi i Liberal Alliance grundlæggende deler bekymringen omkring. Det er afgørende, at tildeling af statsborgerskab i Danmark sker på et korrekt grundlag, og at vi sikrer en så fejlfri sagsbehandling som overhovedet muligt. Det er vigtigt, at alle borgere, som opnår dansk statsborgerskab, reelt ønsker at være en del af vores demokratiske samfund. Men vi kan desværre ikke støtte det forslag, der er fremsat og behandles i dag. Først og fremmest vurderer vi, at forslaget ikke reelt vil løse det problem, vi står med. En generel genbekræftelse af statsborgerskaber fra 2016 og frem vil ikke nødvendigvis afsløre de fejl, der allerede er begået, og heller ikke forhindre, at lignende fejl kan opstå. Derimod risikerer vi at ramme mange borgere, som retmæssigt og berettiget er tildelt dansk statsborgerskab, og som nu pludselig skal sættes under mistanke og udsættes for en unødig bureaukratisk proces. Samtidig tager forslaget heller ikke hånd om den mere omfattende problematik i, at mange personer før 2016 har fået tildelt statsborgerskab under alt for lempelige vilkår. Dermed risikerer vi at skabe en skævhed, hvor vi alene fokuserer på en vilkårlig periode uden at tage fat i selve kernen i problemet. I Liberal Alliance ønsker vi en mere målrettet indsats mod dem, der groft misbruger den tillid, vi som samfund har vist dem. Vi ønsker i højere grad, at vi kan tage statsborgerskab fra personer, der har begået alvorlig kriminalitet, der tydeligt bryder med fundamentale værdier og rettigheder i vores samfund. På den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Mange tak, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten med et forslag, som har til hensigt at ændre på, hvordan vi forholder os til indfødsret i dag. Der er både argumenter, der taler for og imod forslaget. Et af de mest centrale argumenter for dette forslag er muligheden for at styrke integrationen af udlændinge i vores samfund. Indfødsret, som vi kender det i dag, er en kæmpe gave, som Danmark giver til dem, der har gjort sig fortjent til det og ønsker at blive en del af vores fællesskab. Det er ikke en ret, men en anerkendelse af, at en person har accepteret og engageret sig i de danske værdier, samfundsforhold og normer. Forslaget om genbekræftelse af indfødsret giver os muligheden for at sikre, at de personer, der modtager statsborgerskab, rent faktisk integrerer sig i samfundet. Ved at stille krav om test og vurderinger kan vi sikre, at disse personer har et aktivt engagement i Danmark. Det kan være sprogkrav, krav om arbejdsmarkedstilknytning eller en vurdering af deres værdier og holdninger i relation til vores demokratiske principper. Ved at kræve genbekræftelse skaber vi ydermere en mekanisme, der kan forhindre, at statsborgerskab bliver givet til personer, som ikke har integreret sig i samfundet og ikke respekterer dansk lov og danske værdier. Samtidig må vi også være opmærksomme på de juridiske udfordringer, som forslaget her medfører. Danmark er som bekendt forpligtet af en række internationale aftaler og konventioner, herunder EU-retten og FN's flygtningekonvention. Det betyder, at vi ikke kan indføre ændringer, som strider imod de regler, vi har tilsluttet os på internationalt niveau. Ydermere er der spørgsmålet om ligebehandlingsprincippet og ikkediskrimination. Et krav om genbekræftelse kan opfattes som diskriminerende, da det pålægger visse grupper strengere krav end andre grupper, der allerede har opnået statsborgerskab. Dette kan medføre juridiske stridigheder om, hvorvidt det er lovligt at indføre en sådan ordning. Forslaget om genbekræftelse af udlændinges indfødsret rummer både muligheder, men også udfordringer. På den ene side kan vi styrke integrationen og sikre, at statsborgerskab ikke bare gives som en formalitet, men som et aktivt bevis på, at en person er blevet en del af Danmark. På den anden side står vi over for juridiske og internationale udfordringer, som vi skal være opmærksomme på, for at vi ikke overtræder de forpligtelser, vi har som medlem af EU og FN. Derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der kom lige en kort bemærkning, og det er til hr. Mikkel Bjørn.

Det er bare igen det argument, vi hører fra ikke bare Det Konservative Folkeparti, men fra hele Folketinget, med undtagelse af Dansk Folkeparti, nemlig at vi har internationale forpligtelser . Men vi har jo kun én forpligtelse som danskernes repræsentanter her i Folketinget, og det er forpligtelsen over for danskernes ve og vel, og forpligtelsen på, at danskerne også i fremtiden kommer til at leve i et dansk Danmark og et trygt og sikkert Danmark. Det er den forpligtelse, der til enhver tid bør rangere over alle andre forpligtelser. Er Det Konservative Folkeparti ikke enige i det?

Ordføreren.

Det er vi da bestemt også meget optaget af. Samtidig må vi jo også bare konstatere, at de internationale forpligtelser, vi har i forhold til de konventioner, vi har bundet os op på, også giver Danmark nogle fordele. Vi er et lille land, og det giver også Danmark nogle fordele at være med i sådan nogle forskellige fællesskaber. Det er vi selvfølgelig også nødt til at tage højde for, når vi tager beslutninger.

Hr. Mikkel Bjørn.

Hvilke fordele drager Danmark af de konventioner, som forhindrer gennemførelsen af det her forslag? Hvilke konkrete fordele drager Danmark af de konventioner?

Ordføreren.

Jeg kan ikke stå og udpege lige præcis i forhold til den her konvention, hvilke fordele det lige præcis giver. Men jeg kan nævne så mange andre konventioner, som det giver en masse fordele at være en del af. Vi er også meget optaget af det her med konventioner, i forhold til at vi skal udfordre dem og udfordre rammerne omkring det. Derfor er vi også kommet med et forslag om, at Danmark bl.a ikke skal ratificere statsborgerretskonventionen, men at vi skal kigge på, hvad lande som Frankrig, Spanien og Italien osv. har gjort. De har nemlig ikke ratificeret statsborgerretskonventionen, og de lever jo stadig væk op til deres internationale forpligtelser, så der er også muligheder for at udfordre de her rammer. Men det forslag kan jeg så forstå regeringen stemte imod, så det er så ikke noget, vi får løst lige nu og her.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Det her er så endnu et forslag i en perlerække af forslag fra Dansk Folkeparti, som Det Konservative Folkeparti her i Folketingssalen meddeler at de ikke kan støtte, altså igen et forslag, hvor Det Konservative Folkeparti stemmer nej til forslag på indfødsretsområdet fra Dansk Folkeparti. Og jeg er blevet sådan lidt nysgerrig i forhold til det, for vi hører jo, at hr. Mikkel Bjørn skamroser samarbejdet i den blå lejr, selv om man vil åbne dørene for udenlandsk arbejdskraft og andre ting. Så jeg vil bare nysgerrigt spørge, om ordføreren for Det Konservative Folkeparti ikke kunne løfte lidt af sløret for, hvad det er, hr. Mikkel Bjørn kan få igennem hos Det Konservative Folkeparti. For når jeg sådan observerer debatten i salen og nu også her, siger Det Konservative Folkeparti jo blankt nej til alt det, som hr. Mikkel Bjørn kommer med. Så hvad er det, hr. Mikkel Bjørn kan få igennem hos Det Konservative Folkeparti?

Ordføreren.

Mig bekendt er der forslag fra Dansk Folkeparti, som vi har støttet, men jeg kan simpelt hen ikke lige på stående fod sige hvilke. Vi behandler rigtig, rigtig mange forslag her i Folketingssalen, specielt på udlændinge- og integrationsområdet, og nu har jeg altså også andre ordførerskaber end kun det her. Så jeg kan simpelt hen ikke huske, hvad vi har stemt i forhold til alle forslag, så jeg kan stå og ridse nogle forslag op her.

Hr. Anders Kronborg.

Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at det kan være vanskeligt. Alligevel vil jeg sige, at det jo er et meget vigtigt område, og jeg skal love for, at regeringen har fået kritik i dag, selv om vi fører den strammeste udlændingepolitik i Danmark siden 1980'erne, og også væsentlig strammere, end dengang fru Inger Støjberg sad på magten og hr. Søren Pape Poulsen sad som justitsminister. Derfor tænkte jeg bare, at det godt kunne være, at der lige var sådan en håndfuld indrømmelser, som man fra Det Konservative Folkepartis side var klar til at give Dansk Folkeparti her i Folketingssalen. For det virker godt nok på mig sådan, at man bare helt systematisk stemmer nej, nej og atter nej, når Dansk Folkeparti kommer med et forslag til en stramning.

Ordføreren.

Arh, i forhold til det med at stramme og stramme fra regeringens side, vil jeg sige, at jeg da i hvert fald kan huske en forhandling om familiesammenføring, hvor regeringen besluttede at fjerne dansksprogkravet og sænke den beløbsgrænse, der er, i forhold til hvad man skal lægge af penge for at få familiesammenføring, til det halve; så det var en klar lempelse. Vi forsøgte faktisk også fra Det Konservative Folkepartis side at stramme yderligere op på nogle forhold, da vi var med i indfødsretsaftalen, og vi er kommet med et udspil med ni forslag, som regeringen jo så åbenbart heller ikke kan bakke op om. Det er forslag, hvor der er stramninger i forhold til udlændingepolitikken. Så det tror jeg ikke vi ser helt ens på.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det, formand. Som det ofte er tilfældet, når vi diskuterer indfødsret her i Folketingssalen, må jeg sige, at jeg får det lidt stramt med at høre debatten, og det er jo, fordi det er, som om det i sig selv er blevet en kvalitet, at man skal være den strammeste, eller at der skal indføres nye stramninger. Jeg synes, at det nogle gange er sådan lidt løsrevet fra den virkelighed, vi ser derude, altså hvad det her egentlig har af konsekvenser for de konkrete mennesker, vi taler om. Det synes jeg egentlig også at det forslag, vi diskuterer her i dag, fra Dansk Folkeparti er et eksempel på. For Dansk Folkeparti ønsker jo at igangsætte et ret omfattende arbejde med at gennemgå tusindvis af sager om danskere, der har fået deres statsborgerskab ved naturalisation siden 2016, altså folk, der har opfyldt alle de krav, man dengang stillede for at kunne opnå statsborgerskab, og som også dengang var temmelig omfattende og fyldt med bureaukratiske benspænd; men de har altså gennemført processen. For de borgere skal der så afholdes nogle nye prøver, og hvis der er nogle af de danskere, der ikke kan bestå de prøver, eller som har begået noget strafbart, skal statsborgerskabet tages fra dem. Heldigvis har vi internationale konventioner, som forhindrer, at Dansk Folkepartis forslag kan omsættes i praksis. Og jeg vil bare igen understrege, som flere andre har gjort, at det jo er fuldstændig afgørende, og især for Danmark som en småstat, i de her tider, hvor den internationale retsorden virkelig er under pres, at vi kan prise os lykkelige for, at der stadig væk findes internationale konventioner, og at der findes en regelbaseret international retsorden, som vi kan bygge vores fremtid på. Derfor er det selvfølgelig for os fuldstændig afgørende, at vi fastholder vores tilslutning til de her konventioner, og at Folketingets flertal i dag skal sende et meget klart signal om, at danskere ikke skal opdeles i to grupper: nogle, som har haft statsborgerskab fra fødslen, og andre, som har fået det ved naturalisation. Dansk Folkeparti lægger op til, at den sidstnævnte gruppe skal have færre rettigheder end den første. Men der må ikke være to slags dansk statsborgerskab. Et dansk statsborgerskab er et dansk statsborgerskab, og vi skal ikke opdeles i A- og B-danskere. Derfor er der for Enhedslisten mange gode grunde til at afvise det her forslag, og Enhedslisten kommer ikke til at støtte det.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Mikkel Bjørn.

Indfødsretten, også kendt som det danske statsborgerskab, er ikke blot et juridisk stempel eller en administrativ formalitet. Statsborgerskab er ikke en menneskeret; det er et privilegium, og det er et valg, vi som folk træffer – ikke en gave, vi bør uddele ukritisk. Indfødsretten er Danmarks inderste forsvarslinje. Den er udtryk for, hvem vi er, hvem vi ønsker at være, og hvem vi ønsker at kalde landsmænd. Og vi har alt for mange eksempler på, at statsborgerskab er blevet givet til personer, der ikke har den fjerneste respekt for vores værdier, vores frihed eller vores folk. Vi har set statsborgerskaber tildelt på baggrund af fejl, svig, skjulte kriminelle forhold og falske oplysninger. Vi har set mennesker, som burde være udvist, men som i stedet med statsborgerskabet i hånden er blevet urørlige. Derfor har vi fremsat det her beslutningsforslag, som vi behandler i dag. Det er et forslag om at kræve genbekræftelse af statsborgerskaber tildelt udlændinge de seneste 10 år – med opdaterede krav til sprog, viden og loyalitet. Når man bygger et hus og fundamentet viser sig være skævt, ja, så retter man op; man bygger ikke videre i blinde. Man sikrer, at konstruktionen kan bære, og lige nu, kære kolleger, er fundamentet for vores folkelige fællesskab truet af skødesløshed og blind tillid. Der er i dag mennesker med dansk pas, som foragter vores kultur, som ikke kan dansk, og som har voldtaget, mishandlet eller begået anden alvorlig kriminalitet. Disse personer nyder godt af alle de rettigheder, vi danskere har bygget op gennem generationer, men de har aldrig taget del i den forpligtelse, der følger med. Vi foreslår, at vi beder disse personer om at bekræfte deres loyalitet, deres sproglige og kulturelle tilknytning og deres respekt for Danmark. Og hvis de ikke kan eller ikke vil det, må vi drage konsekvensen. Forslaget, vi behandler i dag, handler om at rydde op. Det handler om at trække en streg i sandet og sige: Er du her på et falsk grundlag, skal du ikke være her. Er du blevet statsborger uden at kunne dansk, må du bestå prøven igen. Er du blevet dømt for kriminalitet, ja, så må vi vurdere, om du stadig hører til i det danske fællesskab. Et statsborgerskab er en tillidserklæring, og en tillid kan ikke være evig, hvis den bliver svigtet. Vi har som nation en moralsk forpligtelse til at sikre, at statsborgerskab kun gives til dem, der virkelig ønsker at være danske – ikke bare på papiret, men i hjertet. Danmark er vores hjem, og man lukker ikke hvem som helst ind i sit hjem – slet ikke dem, der ikke vil familien og hjemmet det bedste. Alle de partier, der tøver med at stemme for det her forslag, vil jeg spørge: Hvad er det, man er bange for? At kræve, at folk kan dansk, at folk ved noget om Danmark, og at de ikke er kriminelle, er det virkelig for meget forlangt, når man gerne vil være dansker? I Dansk Folkeparti siger vi: Nok er nok, danskerne har krav på tryghed, på sammenhængskraft og på at vide, at statsborgerskab ikke gives til hvem som helst. Hvis man ikke vil Danmark, skal man ikke være i Danmark. Med det her forslag kalder vi til orden, vi kalder til ansvar, vi kalder til respekt – respekt for Danmark og for det danske folk. Lad os ikke overlade fremtiden til dem, der vil nedbryde den, men lad os i stedet tage Danmark tilbage. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Vi giver først ordet til hr. Mikkel Bjørn, ordføreren for forslagsstillerne, for en begrundelse. Værsgo.

Folketingssalen begynder at blive lidt tom, synes jeg. Det danske statsborgerskab er ikke bare et stykke papir. Det er et løfte om loyalitet, om respekt for loven og om at ville Danmark. Når vi giver indfødsret, lukker vi et menneske ind i vores inderste fællesskab og gør ham eller hende til en af vores egne, og når det menneske så vender os ryggen og begår grov kriminalitet, brydes det løfte. Derfor foreslår Dansk Folkeparti, at sådanne personer automatisk skal miste det statsborgerskab, de har fået tildelt ved lov. For hvordan kan vi forsvare, at voldtægtsmænd, voldtægtsforbrydere, skal bevare et statsborgerskab, de har misbrugt til at skade det fællesskab, de er selv er blevet en del af. Det kan vi ikke. Det må få konsekvenser. Tillid kan mistes, og dansk statsborgerskab skal kunne tages tilbage, når tilliden svigtes. Det handler ikke om hævn. Det handler om retfærdighed og hensynet til det almindelige bedste for Danmark. Tak.

Mange tak for det. Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak. Jeg synes nu ikke, den er så tom, som Dansk Folkepartis ordfører påstår. Jeg har registreret førstebehandlinger, hvor vi har været nede på fem ordførere, så det her er jo i hvert fald over minimumsstandarderne. Men Dansk Folkeparti er kommet med det her forslag, og tak for det. De pålægger regeringen at udarbejde et lovforslag, der indebærer, at udlændinge, der har fået dansk indfødsret ved lov, skal have indfødsretten frakendt, hvis de senere bliver dømt for overtrædelse af straffeloven. Ifølge forslagsstillerne skal frakendelse af statsborgerskab ikke bero på en konkret vurdering fra domstolene, men i stedet følge en standard om, at hvis man begår kriminalitet efter straffeloven, så skal statsborgerskabet frakendes. Jeg kan sige med det samme, at vi fra regeringens side ikke kan støtte forslaget. Som forslagsstillerne selv peger på, vil en gennemførelse af forslaget forudsætte, at Danmark udtræder af statsborgerretskonventionen. Det ønsker regeringen ikke at gøre. Det skyldes som bekendt, at vi i regeringen gerne vil styrke det regelbaserede internationale samarbejde. Men det handler i virkeligheden også om, at noget af det, som jeg er allermest enig med forslagsstillerne i, fører os to forskellige steder hen. Jeg deler grundlæggende forslagsstillernes opfattelse af, at tildeling af dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring, og at vi selvfølgelig skal stille strenge krav til at blive dansk statsborger. Det er positivt, at skiftende regeringer over de sidste mange år har strammet op på de krav, der bliver stillet til ansøgere. Jeg er derfor også enig med forslagsstillerne i, at vi med rette kan forvente, at udlændinge, der søger dansk statsborgerskab, grundlæggende overholder reglerne i Danmark, også efter at de er blevet dansk statsborgere. Det har jeg en forventning om alle danskere gør, uanset om de har fået et dansk pas eller ej, og hvis man forbryder sig mod de regler, vi er blevet enige om, så kan man selvfølgelig blive straffet. Man kan få en bøde, man kan miste sit kørekort, man kan komme i fængsel, og man kan på anden måde mærke konsekvenserne af sine handlinger. Det er selvfølgelig helt naturligt. Derfor mener vi også, at man skal tænke sig om, inden man kommer frem til, at kriminalitet i almindelighed betyder, at folk mister deres danske statsborgerskab. Selvfølgelig skal man kunne fratages det, når det drejer sig om grove forbrydelser, ligesom det i øvrigt også er tilfældet i dag. Men jeg tror også, at det ville være mærkværdigt, hvis man skulle miste sit statsborgerskab ved at hugge en pakke tyggegummi nede i supermarkedet, og det ville jo på en eller anden måde også for mig at se devaluere det statsborgerskab, som man så i det hele taget har. Så med de ord skal jeg meddele, at vi ikke kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ministeren. Vi kan gå i gang med ordførerrækken, og den første er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Efter at jeg begyndte at arbejde seriøst med dette område, særlig da jeg blev ordfører i 2022, har det været en stor glæde at være indfødsretsordfører, forstået på den måde, at jeg synes, at der er enormt mange positive historier om borgere, der i mange år har gjort sig umage med at lære det danske sprog, dygtiggøre sig i uddannelsessystemet, som har taget et arbejde, hvor de har bidraget til det danske samfund, som har været aktive i den lokale skolebestyrelse, stået på fodboldbanen i regnvejr, været træner i foreningslivet, og som har opdraget deres børn efter gode solide danske værdier. Jeg synes, at mange af de historier kommer til udtryk på bedste vis, når vi holder statsborgerskabsdagen her i Folketinget, hvor vi byder nye statsborgere velkommen i vores fælles familie, og hvor de efterfølgende går stolte rundt på Christiansborgs gange og hilser på partierne. Jeg husker sidste år, at der kom et lille barn hen med sine forældre. I den ene hånd havde man en vindmølle, hvor der stod Dansk Folkeparti, og i den anden hånd havde man en ballon, hvor der stod Enhedslisten. Med det siger jeg også, at man tager det danske demokrati til sig. Man er nysgerrig på det danske demokrati, deltager i debatten, og man er ikke bange for partier, selv om de ligger til højre eller til venstre. Så er der selvfølgelig også – og vi kan lige så godt tale lige ud af posen – nogle brodne kar, som efter man har givet dem et dansk pas kommer ind i nogle uheldige løbebaner og slet ikke lever op til den tillid, som det danske samfund og det danske Folketing har vist de personer, der har fået et dansk pas. Derfor er det jo vigtigt, at vi har nogle meget stramme regler for at tildele dansk indfødsret. Det har vi i øjeblikket, og vi er i gang med yderligere stramninger på området. Så kommer det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti. Jeg synes jo sådan set, at det rummer nogle gode elementer for diskussioner, for jeg kan sagtens forstå, at folk både kan bande og svovle og blive dybt forargede, når man har givet noget af det fornemste til mennesker, nemlig et dansk pas, og at man året efter ser, at de går ud og begår kriminalitet. Desværre kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag, for dels strider det mod internationale konventioner, dels har vi jo i dag mulighed for at gå lige til grænsen i særlig grove tilfælde og fratage det danske pas. Men der er også nogle balancer i det her, som beslutningsforslaget ikke belyser, for det handler bare om kriminalitet i bredeste forstand. Der tror jeg så, som ministeren var inde på, at der skal være nogle balancer. Hvis man f.eks. stjæler en pakke tyggegummi og en tube tandpasta i det lokale supermarked, skal man selvfølgelig straffes ved domstolene, men ligefrem administrativt at miste et dansk pas er nok ikke, som jeg ser det, ligefrem proportionalt med forseelsen. Men hvorom alting er, vil jeg gerne takke Dansk Folkeparti for at tage den her debat, for den giver os jo også mulighed for at fortælle, hvad det er for nogle værdier, som vi mener mennesker skal leve op til, når de er blevet danske statsborgere. Der er det mit indtryk, at langt hovedparten af dem, vi giver et dansk pas, virkelig har taget Danmark til sig. Det synes jeg nogle gange mangler i den her debat, hvor vi finder hullerne i osten, men glemmer den store helhed. For det er jo virkelig en fornøjelse at se dem, der har taget Danmark til sig, når de glade kommer i deres stiveste puds med Dannebrog i hånden og synger med på »I Danmark er jeg født« og andre sange, når vi afholder statsborgerskabsdagen i Folketinget. Vi får jo også enormt positive beretninger om folk, der virkelig har bidraget til samfundet. Det er også derfor, at vi nogle gange – uden at citere fra lukkede møder – forbarmer os og giver dispensation i statsborgerskabssager til folk, der ikke lever op til beskæftigelseskravet eller andre krav, fordi vi kan se, at der er andet, der simpelt hen taler positivt for, at de virkelig vil tage del i det danske fællesskab.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Ordføreren snakker meget positivt om alle dem, vi tildeler statsborgerskab, og der er vi jo grundlæggende enige; der er rigtig mange gode mennesker, vi tildeler statsborgerskab. Men vi tildeler også statsborgerskab til nogle, der efterfølgende begår meget alvorlig kriminalitet, og som ordføreren også siger, går vi lige nu til grænsen, i forhold til hvad vi kan inden for de internationale konventioner. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren sådan helt grundlæggende, helt ind i hjertet, mener, at vi ikke skal kunne fratage flere statsborgerskaber, end vi gør i dag.

Ordføreren.

Det ville jo kræve, at vi skulle opsige konventionerne, og det ville betyde, at et flertal i Folketinget skulle ønske det. Det er der jo ikke et flertal for, så det er hypotetisk. Jeg har selv været ude at lufte nogle tanker om, at man, hvis man kunne, men det kan man jo ikke, sagtens kunne overveje, at det i en årrække kunne være betinget, og at man så kunne se tiden an i forhold til at være hundrede procent sikre. At vi desværre ikke kan det, skyldes konventionerne. Men vi har nu igangsat et arbejde, hvor vi har en ambassadør ved Udenrigsministeriet, der skal presse på i forhold til at få kigget på konventionerne. Jeg tror, det er den rigtige måde at angribe det spørgsmål på. Indtil da skal vi jo have enormt stramme regler. Jeg har selv været med til i Indfødsretsudvalget, i øvrigt også i et fornuftigt og godt samarbejde med bl.a. Liberal Alliance, at indkalde borgere til samtale og prøve den model af for at drøfte folks sindelag og folks demokratiske retskaffenhed i forhold til at få dansk statsborgerskab. Og det arbejde er vi jo slet ikke færdige med.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak. Og tak for svaret. Jeg spurgte ikke så meget ind til, hvad der var muligt inden for konventionerne, men mere, om det er noget, ordføreren reelt set mener vi bør kunne i Danmark, og om det er noget, ordføreren og Socialdemokratiet vil arbejde på, eller om ordføreren sådan helt grundlæggende mener, at en person, der er tildelt dansk statsborgerskab, og som efterfølgende går ud og begår drab, skal kunne bevare sit danske statsborgerskab.

Ordføreren.

Altså, nu har der jo været nogle konkrete sager ved domstolene, netop når vi snakker om drab, hvor der også har været holdningstilkendegivelser i den forbindelse. Men jeg vil sige, at her er vi ovre i meget, meget grov kriminalitet, og jeg kan ikke forstå, at man har villet ulejlige det danske Folketing ved at få et dansk pas og så efterfølgende går ud og begår et drab. Det er jo en grov forbrydelse. Så nej, jeg synes ikke, man hører hjemme i Danmark. Men når vi har lovbehandling i Folketinget, er vi jo nødt til at se på, hvad der er muligt. Og det her beslutningsforslag, som hr. Mikkel Bjørn har fremsat, er ikke muligt inden for de internationale konventioner. Der er et flertal, der ønsker – mig bekendt også Liberal Alliance – at Danmark skal blive i de internationale konventioner. Hvis vi skal gå den vej, som hr. Mikkel Bjørn mener vi skal, vil det i første omgang kræve, at vi tager en afstemning her i Folketingssalen på foranledning af et forslag fra regeringen, hvor vi stemmer om at ophæve dele af de internationale konventioner, og dér er hverken Socialdemokratiet eller regeringen. Og hvis Socialdemokratiet isoleret set fremsatte sådan et forslag, tror jeg heller ikke, det var muligt at få flertal for det, men lad mig understrege, at det ønsker Socialdemokratiet ikke.

Tak for det. Der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for ordet. I Venstre står vi fast på, at kriminalitet ikke har noget at gøre i vores samfund. Alle, der kommer til Danmark, skal følge de danske love og respektere de værdier, vi bygger vores land på. Det gælder selvfølgelig også for dem, der har opnået dansk statsborgerskab og lever op til de strenge krav, der følger med. For os i Venstre er det helt klart, at personer, der begår alvorlig kriminalitet, skal fratages deres danske statsborgerskab, når det er muligt. Vi skal sørge for, at der er en konsekvens for dem, der truer vores samfunds sikkerhed og orden. Det er også derfor, vi tidligere har fremsat forslag om, at personer, der begår alvorlig kriminalitet som bandekriminalitet, skal miste deres statsborgerskab. Det er noget, vi arbejder målrettet på, og det er også blevet en realitet med lovgivningen, der blev vedtaget i 2021 som opfølgning på indfødsretsaftalen, hvor vi indførte frakendelse af statsborgerskab for personer, der er involveret i bandekriminalitet. Desuden har vi sikret, at personer med dobbelt statsborgerskab, der gennem deres handlinger skader Danmarks vitale interesser, mister deres statsborgerskab. I Venstre er vi meget optaget af at udnytte de muligheder, der findes inden for rammerne af internationale konventioner, når det kommer til frakendelse af statsborgerskab. Vi mener, at vi bør presse grænserne og udfordre konventionerne, hvor det er muligt, for at sikre, at dem, der ikke respekterer vores samfund og vores love, ikke har en plads i Danmark. Dansk Folkeparti foreslår, at mennesker, der har opnået dansk indfødsret, skal have statsborgerskabet frakendt, hvis de senere bliver dømt for en overtrædelse af straffeloven. Det kræver, at vi udtræder af statsborgerretskonventionen, og det støtter Venstre ikke. Vi skal i stedet arbejde for, at det regelbaserede samfund består. Vi kan heller ikke støtte, at man skal miste sit statsborgerskab ved enhver form for overtrædelse af lovgivningen. Det vil ikke være rimeligt. Når du har opnået et dansk statsborgerskab, må det grundlæggende være på lige fod med alle andre. Jeg skal hilse fra Moderaternes ordfører, Mohammad Rona, og meddele, at de ligeledes ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det, og tak til Venstres ordfører for talen. Venstres ordfører snakker om det her med, at Venstre arbejder meget målrettet i forhold til at udfordre de internationale konventioner. Så jeg er sådan lidt nysgerrig på, om Venstres ordfører mener, at regeringen hidtil i den her regeringsperiode har gjort nok for at prøve at udfordre konventionerne.

Ordføreren.

Vi er jo for første gang nogen sinde blevet enige om at ansætte en ambassadør, der skal arbejde med konventionerne. Det synes vi i Venstre er et godt skridt. Så vil jeg gerne sige, at fra vi skrev regeringsgrundlaget, til at vi nu har ansat en konventionsambassadør, er der gået lang tid. Men nu er vi i gang, og det mener vi er den rigtige vej at gå, altså at arbejde med at udfordre konventionerne. For vi er sådan set grundlæggende enige i, at vi skal gå til grænsen, og i den forbindelse tror vi på, at det er i dialog med andre lande, vi reelt kan flytte på konventionerne, således at vi i højere grad kan afgøre, hvem der skal have statsborgerskab i Danmark, og hvem vi kan fratage statsborgerskabet igen i Danmark.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for svaret. Men synes Venstres ordfører, at det er tilfredsstillende, at man har brugt 2 år på bare at skrive en jobannonce og nærmest et sted mellem 4 og 6 måneder på at ansætte en konventionsambassadør, og nu har man ansat en på deltid? Mener Venstres ordfører, i forhold til at Venstre arbejder benhårdt på det her, at det er tilfredsstillende? Er det godt nok?

Ordføreren.

Jeg synes, det er godt, at vi er i gang. Det er jo en klar ændring i forhold til tidligere regeringer og den måde, de har arbejdet på. Nu tager vi håndfast fat på det her og ansætter en person, der kan bruge tid på at tage rundt og have dialog med de øvrige lande om, hvordan man kan arbejde med at få ændret konventionerne i overensstemmelse med det, jeg oplever rigtig mange partier er enige om. Så jeg synes sådan set, vi er rigtig godt på vej, men ja, det har også taget lang tid at nå derhen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Tak for det, formand. Beslutningsforslaget her om frakendelse af indfødsret på grund af kriminalitet er et beslutningsforslag, som vi i Danmarksdemokraterne er enige med forslagsstillerne i, i forhold til at hvis man har fået dansk statsborgerskab, som er noget af det fineste, man kan modtage, efter vores mening i hvert fald, så er det ikke foreneligt med, at man skal ud at begå kriminalitet. Men som forslaget ligger her, er der også bare nogle forpligtelser, der skal overholdes, og derfor er det også vigtigt, at vi arbejder benhårdt og målrettet på at få presset de konventioner her og få dem ændret, så de bliver mere tidssvarende og faktisk giver os bedre muligheder for at tage statsborgerskabet fra folk, der begår kriminalitet. Danmarksdemokraterne indgår meget gerne i arbejdet med at få ændret konventionerne, så vi sikrer os, at kriminelle udlændinge faktisk kan blive udvist af Danmark og få frataget deres statsborgerskab. Men som forslaget ligger som helhed, kommer Danmarksdemokraterne til at stemme gult. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jo, der kommer en her fra hr. Mikkel Bjørn.

Jeg synes nu, at vi i den seneste tid har været vidne til en desværre efterhånden lang række forslag, hvor Danmarksdemokraterne svigter. Nu har vi et forslag her om fratagelse af statsborgerskab for folk, der begår kriminalitet – folk, som har modtaget dansk statsborgerskab i gave og så efterfølgende går ud og begår voldtægt, bandekriminalitet, røveri eller andet – og så vil Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg ikke være med til at tage statsborgerskabet fra de mennesker. Jeg må sige, at det undrer mig og Dansk Folkeparti såre, at man ikke bakker op om sådan et fornuftigt forslag. Hvordan kan det virkelig være?

Ordføreren.

Hvis hr. Mikkel Bjørn hørte efter, ville han også høre, at jeg faktisk siger, at vi er enige om, at det er forkert, at man kan gå ud og begå kriminalitet. Men vi siger samtidig også, som vi har sagt mange gange, at der er en konvention, der skal overholdes. Den konvention skal vi så have presset og få ændret. Det kan lade sig gøre at ændre en konvention. Det er sket før. Så det kan vi sagtens gøre, men det kræver, at regeringen, som lige nu har ansvaret for det her, også får gjort noget ved det i stedet for at bruge 2 år på bare at lave et jobopslag og så kun ansætte en ambassadør på deltid til det.

Spørgeren.

Det er igen alt det her med de her konventioner og internationale forpligtelser. Vi har kun én forpligtelse her i Folketinget – én eneste forpligtelse – og det er at vedtage lovgivning, som er i danskernes interesse, og som gør Danmark til et bedre og mere trygt, sikkert og velstående land. Det er det, der er vores fremmeste mål som folketingsmedlemmer her i Folketingssalen. Hvorfor er Danmarksdemokraterne ikke enig i, at vi varetager danskernes interesser og ikke alle mulige internationale konventioners interesser?

Ordføreren.

Vi er fuldstændig enige i, at vi skal varetage danskernes interesse. At vi så måske ikke er enige om vejen derhen, synes jeg måske er meget fair. Men en vej, hvor man også varetager danskernes interesse, er at sikre os, at der i det internationale samfund, der er i dag, også er nogle regler og vilkår, der skal efterleves. Der er vi så også enige om, at det, som det er skruet sammen i dag, ikke er en hensigtsmæssig måde, for det er skrevet i en helt anden tid end den, vi har i dag. Netop derfor skal vi gøre meget mere for at få ændret de her konventioner.

Tak, og der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at SF generelt helst ser udlændinge, der begår kriminalitet, vist hen, hvor peberet gror. Det har vi også givet udtryk for ved flere lejligheder, eksempelvis ved at stemme for stort set hver eneste forslag her i salen, som udmønter netop det sigte inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Dog lader forslaget her ikke til at være konstrueret inden for den ramme, altså at den danske stat selvfølgelig skal overholde sine internationale forpligtelser, herunder international lov og de fundamentale frihedsrettigheder, som vi gerne vil bygge en verdensorden på. I SF mener vi, at overholdelsen af vores internationale forpligtelser om retsstatens kerneprincipper er en hjørnesten i netop den danske stats identitet og sådan set fundamentet for den verdensorden, altså den ordentlige verdensorden, som i sidste ende kommer os alle sammen til gode, og som er udfordret rigtig mange steder i verden lige nu. Hertil kommer, at statsborgerskab selvfølgelig også er noget af det mest dyrebare, vi som borgere overhovedet har. Det er meget, meget svært i dag at opnå dansk statsborgerskab, og et statsborgerskab indebærer jo i bund og grund, at Danmark bærer det retlige ansvar over for borgeren, ligesom borgeren har et enormt civilt ansvar over for sin stat. Det er altså hverken noget, som den enkelte blot kan eller bør tage for givet, eller noget, som en stat uden videre kan eller bør omgøre med manglende overholdelse af vores internationale forpligtelser til følge. At gøre det alligevel er i min optik et udtryk for et politisk rationale, der ser statsborgerskabet og menneskerettighederne som en slags spændetrøje, der står i vejen for os, og det synes jeg at forslagsstillerne tager gruelig fejl i. Menneskerettighederne og andre dele af vores internationale forpligtelser sætter os fri for overgreb og alskens ulykker og fra fjendtlige regeringer og andre entiteter ved at sætte en minimumsgrænse for, hvad vi ligesom kan blive udsat for inden for lovens rammer. Med de ord skal jeg meddele, at SF ikke støtter forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Der er noget, der simpelt hen ikke giver mening. Jeg synes jo, at jeg læser i medierne, at SF mener noget helt andet end det, de står og siger på talerstolen her. Det er muligt, jeg hører noget andet, men der var jo den såkaldte Christianiasag, som var i Københavns Byret den 4. december 2024. Der var bl.a. SF sammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ude og vise forargelse i medierne over, at man ikke kunne fratage en person statsborgerskabet. Altså, de viste forargelse over, at man ikke kunne fratage personen statsborgerskabet. Nu står ordføreren for det samme parti og siger, at det er noget af det dyrebareste, og at man ikke skal kunne fratage det osv. Altså, det er jo ikke lang tid siden; det var i 2024. Så det er jo ikke flere år siden. Så hvordan hænger det sammen, at SF i medierne kan mene noget og på talerstolen mene noget helt andet? Kan SF's ordfører ikke kaste lidt lys over det?

Ordføreren.

Jeg har ikke kendskab til den pågældende Christianiasag fra 2024, men det er jo, som jeg siger, netop sådan, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at vi generelt gerne ser udlændinge, som begår alvorlig kriminalitet, vist hen, hvor peberet gror. Forskellen er jo, at vi ikke bare kan overtræde eller melde os ud af vores internationale forpligtigelser. I forhold til udlændingepolitiske ting, hvor man siger noget i medierne og så gør noget andet, vil jeg sige, at Socialdemokratiet har slået sig meget op på en stram, men retfærdig udlændingepolitik, men samtidig kunne vi for nylig læse i et debatindlæg af Madeleine Steenberg Williams, at hun lige pludselig skulle søge igennem en meget bureaukratisk og meget dyr procedure om at bevare sit danske statsborgerskab, på trods af at det er det eneste statsborgerskab, hun har, og på trods af at hun har boet har i mange år og har været engageret i frivilligt arbejde. Der forstår jeg simpelt hen bare ikke, at det skulle være en stram, men retfærdig konsekvens af regeringens udlændingepolitik. Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Spørgeren.

Vi taler om en sag fra den 4. december 2024, så det er altså ikke mere end et halvt år siden, at sagen var der. Det er en byretssag, og SF forledes til at gå ud og virkelig slå til den på den store klinge og vise forargelse sammen med Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti over, at man ikke kunne det her. Det er helt fair, at ordføreren ikke kan huske den konkrete sag. Jeg siger bare, at den ikke er så gammel, og nu refererer jeg så, at det var det, der rent faktisk var tilfældet. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om det vil sige, at det, SF mente for et halvt år siden i medierne, skal vil lige slå en tyk streg over, for det mener man så ikke i dag.

Ordføreren.

SF har altid været meget konsistent i sin omtale af vores internationale forpligtigelser og sagt – meget konsistent – at dem skal vi overholde. Derfor kan man da selvfølgelig godt sige, at det er træls, at man ikke kan gøre nogle ting, men vi står da på mål for, at vi stadig væk skal have nogle internationale forpligtigelser. Men jeg skal nok læse op på den pågældende sag, og så kan hr. Anders Kronborg jo læse op på sagen om Madeleine. Og så kan vi jo have en diskussion af, om det også er en konsekvens af en stram, men retfærdig udlændingepolitik. Det synes jeg ikke at det er.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mads Olsen, SF. Næste ordfører er fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om frakendelse af indfødsret på baggrund af kriminalitet. I Liberal Alliance deler vi den grundlæggende intention bag dette forslag. Vi ønsker også i højere grad at kunne frakende et dansk statsborgerskab for alvorligt kriminelle personer med udenlandsk baggrund. Det danske statsborgerskab indebærer rettigheder, men også forpligtelse til at respektere de værdier og regler, vores samfund bygger på. Men vi finder forslaget for vidtgående i sin nuværende form. Forslaget indebærer, at alle, der dømmes efter straffeloven, uanset forbrydelsens karakter og alvor automatisk vil få frakendt deres statsborgerskab. Det betyder, at selv personer, der blot har modtaget en bøde, vil miste deres danske statsborgerskab. Det mener vi i Liberal Alliance ikke er rimeligt eller proportionalt. Vi mener, indsatsen skal målrettes de alvorligt kriminelle, der tydeligt bryder med fundamentale principper og truer sikkerheden i Danmark. Her skal konsekvenserne være hårde og klare. Men at lade bøder og mindre forseelser føre til automatisk fratagelse af statsborgerskab er hverken retfærdigt eller hensigtsmæssigt. I Liberal Alliance ønsker vi en mere nuanceret tilgang, hvor vi sikrer, at straffen er proportional med forbrydelsen, og på den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Mange tak, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten med et forslag, der har stor betydning for, hvordan vi i Danmark håndterer statsborgerskab og kriminelle handlinger. Forslaget om frakendelse af indfødsret på grund af kriminalitet er et forslag, der har som mål at sikre, at personer, der misbruger deres status som danske statsborgere ved at begå alvorlige forbrydelser, ikke længere skal have lov til at kalde sig danske. Først og fremmest hænger det her forslag godt sammen med vores forslag B 62, som vi har behandlet her i Folketingssalen, og som handlede om, hvorfor Danmark skal ratificere statsborgerretskonventionen, når vores nabolande ikke har gjort det, samt at vi skal træde ud af den europæiske menneskerettighedskonvention og ind igen med et forbehold for artikel 8 om retten til familieliv. Vores forslag B 62 fokuserer på retten til at kunne frakende statsborgerskab i tilfælde af alvorlige forbrydelser, hvilket giver en ramme for at kunne tage ansvar for dem, der misbruger deres indfødsret. Et andet stærkt argument for forslaget er, at det vil kunne have en afskrækkende effekt på personer, der har fået statsborgerskab, men som ikke respekterer de danske love og værdier. Hvis man ved, at der er en risiko for at miste sit statsborgerskab, hvis man begår alvorlige forbrydelser, vil det uden tvivl afskrække nogen. Dette kan hjælpe med at sikre, at dem, der søger statsborgerskab i Danmark, rent faktisk er villige til at respektere vores samfundsregler og bidrage positivt til vores fællesskab. Desuden er der spørgsmålet om danskernes tryghed. Når vi ser alvorlig kriminalitet begået af personer, der er blevet danske statsborgere, er det naturligt, at vi ønsker at beskytte vores borgere og samfund mod sådanne personer. Ved at fjerne kriminelle personer fra samfundet og frakende dem deres statsborgerskab kan vi prioritere danskernes tryghed og sikre, at personer, der udgør en trussel mod samfundet, ikke længere skal have rettigheder, som følger med statsborgerskabet. Samtidig må vi også være opmærksomme på de udfordringer og juridiske komplikationer, som dette forslag kan medføre. En af de store udfordringer ved dette forslag er, at Danmark endnu ikke er trådt ud af statsborgerretskonventionen, som vi har underskrevet. Denne konvention beskytter mod vilkårlig frakendelse af statsborgerskab, og vi kan derfor ikke umiddelbart indføre et forslag, der frakender statsborgerskabet på grund af kriminalitet, uden at vi først træder ud af denne internationale aftale. Uden at forlade statsborgerretskonventionen kan forslaget ikke gennemføres i praksis. Derfor er vores konklusion, at vi som Konservative vil stemme gult til forslaget, da vi er enige i intentionerne om at kunne fratage statsborgerskab ved alvorlig kriminalitet, men vi ikke kan ignorere de internationale forpligtelser, vi har påtaget os. Vi må først tage skridt til at træde ud af statsborgerretskonventionen, hvis vi ønsker at gennemføre sådan et initiativ, og derfor kan vi ikke støtte forslaget i dets nuværende form. Forslaget om frakendelse af indfødsret på grund af kriminalitet rummer både styrker og udfordringer. Det er en mulighed for at sikre, at statsborgerskab ikke misbruges af personer, der begår alvorlige forbrydelser, og det kan have en afskrækkende effekt, som vi gerne vil støtte. Samtidig må vi dog erkende, at der er juridiske barrierer, der forhindrer os i at gennemføre forslaget, så længe vi er bundet af statsborgerretskonventionen. Som Konservative anerkender vi behovet for at beskytte vores samfund mod kriminelle elementer, men vi skal gøre det her på en ordentlig måde, og derfor vil vi som nævnt tidligere stemme gult til forslaget, indtil vi kan finde en løsning på de juridiske udfordringer, der står i vejen for, at det her kan blive en realitet. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår det. Altså, Det Konservative Folkeparti var for nylig ude at sige, at man gerne ville opsige statsborgerretskonventionen, fordi man skulle kunne tage statsborgerskabet fra kriminelle. Nu bliver der så fremsat et beslutningsforslag om, at vi skal kunne tage statsborgerskabet fra folk, der har fået statsborgerskab og siden har begået kriminalitet. Det er jo ikke rigtigt, at vi skal træde ud af konventionen, før vi kan vedtage den lov. Vi kan vedtage love nu og her, hvis vi vil det. Så kan man jo bare enten blive smidt ud af konventionen eller træde ud på et senere tidspunkt. Hvis formålet er det samme, nemlig at vi skal kunne tage statsborgerskabet fra folk, der har fået det og siden har begået kriminalitet, så er det jo bare at få vedtaget den lovgivning hurtigst muligt, og så kan konsekvensen, hvis den er, at vi bliver smidt ud af konventionen, jo være ligegyldig, hvis det alligevel er Det Konservative Folkepartis ambition, at vi skal ud af den konvention. Så jeg forstår bare ikke helt logikken, i forhold til hvorfor man ikke bare stemmer grønt til det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Det er, fordi det jo ikke er muligt at gennemføre det her beslutningsforslag, så længe vi ratificerer statsborgerretskonventionen. For Det Konservative Folkepartis side mener vi, det er vigtigt, at vi gør det her på en ordentlig måde. Så vi er nødt til først ligesom at tage det skridt, at vi ikke længere ratificerer statsborgerretskonventionen. Det mener vi vi sagtens kan gøre, når vi har nabolande, som ikke har gjort det og stadig væk lever op til deres forpligtigelser. Det er ligesom første skridt, og da det skridt ikke er taget endnu, synes vi, det er lidt svært at stemme grønt til det her forslag, men vi er sådan set enige i intentionen, og derfor stemmer vi gult.

Spørgeren.

Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi er præcise her. For når Det Konservative Folkeparti siger, at det ikke kan lade sig gøre i øjeblikket, fordi vi ikke er trådt ud, er det ikke rigtigt. Så må man sige: Vi vil ikke indføre det her, før vi er trådt ud på en ordentlig måde. Det er et fair synspunkt. Men at vi ikke kan, er ikke rigtigt. Vi kan vedtage lovgivning her i dag, der er mod konventionerne, hvis det er det, vi vil. Så kan det godt være, at konsekvensen er, at vi så bliver smidt ud af konventionen, men vi kan vedtage præcis den lovgivning, vi vil, her i Folketinget, så længe den er inden for rammerne af grundloven. Der er vi ikke bundet af nogen konventioner. Hvorfor vil Det Konservative Folkeparti ikke bare være med til det?

Ordføreren.

Det er, som jeg nævnte før, vigtigt for os, at vi gør det her på en ordentlig måde. Derfor mener vi, at det første skridt, der må tages i forhold til det, er, at vi ikke længere ratificerer statsborgerretskonventionen i dansk lov. Derfor er det set med vores øjne den rigtige måde at gøre det på først og fremmest, og så kan vi så komme videre derfra.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg læste jo godt fru Mona Juuls interview i Berlingske den 13. marts 2025, hvor fru Mona Juul gør gældende, at Det Konservative Folkeparti ønsker at udmelde Danmark af statsborgerretskonventionen. Ordføreren gentager jo – man kan kalde det et slogan, man kan kalde det et udsnit fra talepapirene – det her med en ordentlig måde. Jeg synes bare, at svaret til hr. Mikkel Bjørn her og også artiklen fra den 13. marts 2025, hvor fru Mona Juul optræder, er uklart for mig i forhold til køreplanen for en ordentlig måde. Det er også derfor, jeg også kun stiller ét spørgsmål nu, for så ved jeg også, at ordføreren har en pæn portion taletid til at kunne redegøre for, hvad en ordentlig måde er. Kan vi ikke prøve at få foldet det lidt mere ud?

Ordføreren.

Det synes jeg jo egentlig er et meget godt eksempel på den dialog, jeg lige har haft med ordføreren for Dansk Folkeparti, som jo ønsker, at vi ligesom skal springe det her led over med, at vi først og fremmest skal arbejde på ikke længere at ratificere statsborgerretskonventionen, før vi ligesom kan komme videre, og så kan vi tage de næste skridt derfra. Vi kan ikke bare springe det led over. Det er at gøre det på en ordentlig måde.

Spørgeren.

Der er jo ingen tvivl om, at hvis vi bare melder os ud af konventionerne – og det er der, jeg egentlig ikke forstår ordvalget ordentlig måde – ville vi miste enorm anseelse i EU-sammenhæng, i FN-sammenhæng, hos lande, vi samarbejder med. Vores tilgang er jo, at vi skal udfordre konventionerne frem for bare at melde sig ud. Så anerkender ordføreren ikke, at ordvalget ordentlig måde er et lidt for pænt udtryk, og at det i stærke internationale sammenhænge vil blive opfattet som en uordentlig måde, f.eks. i EU og FN, hvis vi gør, som ordføreren illustrerer?

Ordføreren.

For os i Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, og det har det været en hel del år nu, at vi udfordrer rammerne i forhold til de internationale konventioner, og at vi ligesom prøver at se, hvor langt vi kan gå. Det har vi skubbet på ad flere omgange og spurgt ind til i rigtig lang tid, og nu er der så langt om længe – nu her over 2 år efter at regeringen blev dannet – blevet ansat en deltidsambassadør, der så skal kigge på det her, og det arbejde håber vi snart kommer i gang, og vi håber, at vi snart ser et resultat af det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det, formand. Nu bemærkede hr. Mikkel Bjørn ved starten af mødet her, at hr. Mikkel Bjørn syntes, vi var få herinde i salen. Det gør, at man næsten kommer til at føle sig som en statist i bogen »The Filthy Few« – beklager, jeg kender ikke titlen på bogen på dansk, formand. Jeg kan lige så godt fra starten tilkendegive, at Enhedslisten ikke kommer til at støtte det her forslag. For det, Dansk Folkeparti vil og ønsker med det her forslag, er jo at foretage en knivskarp opdeling af os danskere i A-statsborgere og B-statsborgere. A-statsborgere er alle os, der er så heldige, at vi har fået vores danske statsborgerskab ved fødslen, og B-statsborgere er dem, der efter en lang, besværlig og omstændelig proces har fået statsborgerskab ved naturalisation, altså ved lovforslag om indfødsrets meddelelse vedtaget her i Folketinget. I Dansk Folkepartis drømmesamfund skal det åbenbart være sådan, at A-statsborgere som hr. Mikkel Bjørn og undertegnede kan beholde vores statsborgerskab, uanset hvor mange forbrydelser vi måtte begå, men de, der har fået statsborgerskabet ved naturalisation, skal resten af livet gå med truslen om inddragelse af statsborgerskabet hængende over hovedet selv ved den mindste overtrædelse af straffeloven. Man må forstå, at frakendelse af statsborgerskabet ifølge forslaget skal ske, hvis en B-statsborger idømmes den mildest tænkelige straf efter straffeloven, f.eks. en betinget dom uden strafansættelse. Det, Dansk Folkeparti foreslår, er ikke lighed for loven. Det er det stik modsatte. Heldigvis er det sådan, at Europarådets statsborgerretskonvention beskytter de naturaliserede statsborgere mod Dansk Folkepartis forslag. Både de og os andre kan prise os lykkelige over, at vi lever i et land, hvor folkeret, den retsbaserede verdensorden og internationale konventioner stadig væk gælder. Det her helt urimelige forslag om forskelsbehandling af danske statsborgere illustrerer, hvorfor internationale konventioner er vigtige for danskernes menneskerettigheder, og derfor kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Nu ser jeg ikke flere ordførere i salen, og derfor er den næste, der får ordet, ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Det danske statsborgerskab er den fornemste gave, vi som folk kan give. Det er et bånd af tillid, et fællesskab i skæbne og en del i det hus, som generationer før os har bygget med slid, sved og offervilje. Derfor siger vi i Dansk Folkeparti, at hvis du spytter på det fællesskab ved at begå kriminalitet, har du ikke længere nogen ret til at være en del af det. Det er hele tanken bag vores beslutningsforslag: At frakende statsborgerskabet for udlændinge, som har fået det ved lov, hvis de dømmes efter straffeloven. For hvordan kan nogen med alvor i behold mene, at en voldtægtsmand, en voldsforbryder eller en narkohandler, blot fordi han engang har bestået en prøve og fået tildelt et stykke papir, skal være urørlig? Hvordan kan det være, at dansk statsborgerskab i dag er en slags fripas, et uopslideligt skjold, der beskytter forbrydere mod det mest selvfølgelige, nemlig udvisning og frakendelse. Det er uforståeligt, og det er uacceptabelt. Vi ser gang på gang sager, hvor kriminelle, som aldrig burde have fået statsborgerskab, nu skaber utryghed i vores gader, fordi Folketinget tidligere har lavet en dårlig investering på vegne af danskerne. Det er vores pligt som folkets repræsentanter at tage ansvar for det. Når vi siger, at dansk statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til, så må det modsatte også være sandt, nemlig at man kan gøre sig ufortjent, at man kan miste det. Vi foreslår derfor, at frakendelse af statsborgerskab ved kriminalitet ikke længere skal være en særskilt og omstændelig sag, men en automatisk følge af domfældelse på samme måde som en bøde, fængsel og, ja, det burde jo også være udvisning. Der vil blive sagt, at det strider imod internationale konventioner, og det gør det givetvis, men hvis Europarådets konvention står i vejen for danskernes sikkerhed, må Danmark også tage konsekvensen og melde sig ud. Vi skal ikke være gidsler for papirdokumenter, der beskytter forbrydere. Statsborgerskab er ikke en menneskeret. Det er ikke en medfødt rettighed for fremmede. Det er en gave, en tillid, en anerkendelse, og den skal vi kunne tage tilbage, når den misbruges. Som Grundtvig sagde: Indfødsretten udspringer af folkets ejendomsret til sit fædrene land. Den kan skænkes til enkelte udlændinge, men aldrig uden hensyn til det almindelige bedste. Og det almindelige bedste kræver nu, at vi siger stop. Stop for naivitet, stop for uoprettelige fejl, stop for statsborgerskaber til dem, der ikke værner om Danmark, men truer det. Vi siger det ligeud: Kriminelle udlændinge, som har fået et dansk statsborgerskab ved lov, og som misbruger det ved at begå alvorlig kriminalitet, skal have det frataget. Alt andet er en hån mod det danske folk. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg er simpelt hen lige nødt til at vide, om det var en fortalelse i farten eller noget, ordføreren var kommet til at skrive på sit talepapir. Altså, forstod jeg det rigtigt, at ordføreren står på Folketingets talerstol og bogstaveligt talt siger, at hvis en, der har fået dansk statsborgerskab, får en bøde, så bør det også have den konsekvens, at det er lig med udvisning?

Ordføreren.

Hvis det er en bøde efter straffeloven, så ja.

Spørgeren.

Så det vil sige, at jeg ikke skulle forstå det sådan, at det f.eks. var fartbøder osv., der ville kunne medføre udvisning og fratagelse af statsborgerskabet?

Ordføreren.

Fartbøder hører ikke under straffeloven. Men hvis du får en bøde for eksempelvis cykeltyveri, mener jeg helt afgjort, at det bør falde under den bestemmelse.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, torsdag den 3. april 2025, kl. 10.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.