Møde i salen

Mødet er åbnet.

Udvalget for Forretningsordenen har den 18. februar 2026 afgivet:

Betænkning og indstilling om fremsættelsesfrister og begrundelse for beslutningsforslag fremsat af folketingsmedlemmer. (Beslutningsforslag nr. B 81).

Betænkningen og indstillingen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.

Hvis ingen gør indsigelse mod, at forespørgslen stilles, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 105 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 4 (DF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 108 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Ønsker nogen at udtale sig? Det er der en, der gør, og det er hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal gøre det kort. Jeg tager kun ordet, fordi vi i Radikale Venstre og Danmarksdemokrater har valgt, at vi vil tilkendegive vores holdning til det her lovforslag her ved tredjebehandlingen. Vi vil starte med at sige, at vi jo sådan set godt forstår, hvad hensigten med lovforslaget her er i forhold til klagefrister. Vi mener bare ikke, at det står mål med de ulemper, der ligger i lovforslaget. Jeg vil godt kreditere ministeren for at have holdt en del møder og prøve at se, om vi kunne finde en eller anden løsning på det. Men vi må bare anerkende, at vi ikke kan se os selv i det lovforslag, der ligger her. Vi mener simpelt hen ikke, at det står mål med de ulemper, der er for den gruppe borgere, det handler om, fordi det er så få sager, det drejer sig om. Så vi i Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne kommer til at stemme imod L 86 B. Tak for ordet.

Tak for det. Er der korte bemærkninger? Det er der ikke, og vi siger tak til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Der er ikke andre, der ønsker at udtale sig, og derfor går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 66 (S, V, M, KF og DF), imod stemte 41 (DD, LA, SF, EL, ALT og RV), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene afsluttet, og vi går til afstemning.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1-12, stillet af beskæftigelsesministeren, som vedtaget. De er vedtaget.

Forhandlingerne drejer sig nu om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 88 (S, V, DD, LA, M, KF, DF og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 21 (SF, EL, ALT og RV), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 107 (S, V, DD, LA, SF, M, KF, EL, DF, ALT, RV og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Vi stemmer om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 22 (SF, EL, DF, ALT og 1 (S) (ved en fejl)), imod stemte 75 (S, V, DD, LA og M), hverken for eller imod stemte 11 (KF, RV og Mike Villa Fonseca (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig om ændringsforslagene? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 2, stillet af et mindretal (DD, LA og KF) og tiltrådt af et andet mindretal (DF), som forkastet.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter bortfalder ændringsforslag nr. 1, stillet og tiltrådt af de samme mindretal.

Forhandlingerne drejer sig nu om beslutningsforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om forslaget? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Vi stemmer om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 10 (KF og DF), imod stemte 78 (S, V, SF, M, EL, ALT, RV og 1 (LA) (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 20 (DD, LA, Mike Villa Fonseca (UFG)).

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Vi stemmer om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 31 (DD, LA, KF, DF, Mike Villa Fonseca (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 78 (S, V, SF, M, EL, ALT, RV), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er ikke stillet ændringsforslag, men jeg kan se, at hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten ønsker at udtale sig. Værsgo.

Tak for det. Hvem passer på grisene? Folketinget vedtog under den sidste regeringsperiode dyrevelfærdsloven, hvor der blev vedtaget en dyrevelfærdsmæssig forbedring af den lovproces. Herefter udstedte ministeren så en bekendtgørelse, som på væsentlige punkter underminerer dyrevelfærdsloven, og Fødevarestyrelsen gjorde så efterfølgende for lidt for at håndhæve bekendtgørelsen. Så kan svineindustrien køre videre uden at leve op til dyrevelfærdsloven på en lang række punkter, og det er også tilfældet for landbrugets svineproduktion angående avlsarbejdet, som medfører, at der er en dødelighed for smågrise og avlssøer, som er alt for stor til, at man kan leve op til dyrevelfærdsloven. Det er derfor, Enhedslisten har fremsat dette beslutningsforslag om, at Folketinget pålægger regeringen senest i midten af 2026 at implementere dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3 ved at indføre krav om, at der i avlsselskaber og besætninger både i forbindelse med indkøb, genetik og egenavl skal anvendes et avlsmål, hvor kuldstørrelsen i gennemsnit svarer til antallet af patter på søer, og sikre en effektiv håndhævelse af, at kravet overholdes i både avlsselskaber og besætninger. Det er under udvalgsarbejdet ikke lykkedes os at få et svar på spørgsmål 17 og 18 om, hvorvidt ministeren mener, at avlsarbejdet i DanBred lever op til dyrevelfærdsloven, og at få et svar på, om Fødevarestyrelsen kontrollerer avlsarbejdet. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i sin egenskab af såkaldt ansvarlig ressortminister under udvalgsbehandlingen heller ikke villet svare på helt simple spørgsmål om, hvorvidt han mener, at den høje dødelighed blandt henholdsvis pattegrise og søer er dyreetisk forsvarligt, og om situationen lever op til kravene i dyrevelfærdsloven, og det er altså derfor, vi fremsætter det her beslutningsforslag. Jeg har stillet spørgsmålene tre gange på det samme samråd uden at få et svar på dem, og vi har under udvalgsbehandlingen to gange stillet spørgsmål uden at få svar på dem, og jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt. Hvis ministeren svarer ja til, at svineproduktionen lever op til dyrevelfærdsloven, er problemet, at han så vil lyve, og det er det jo farligt for en minister at gøre – bare ikke, hvis man har en flertalsregering – og hvis ministeren nu svarer nej til, at loven overholdes, så vil han vel være nødsaget til at handle for at få ændret på avlen i svineproduktionen. Men ministeren vælger ikke at svare på det, ministeren sidder på hænderne, og det ville klæde ministeren at komme på talerstolen i dag, men det er jo så åbenbart ikke muligt, fordi han ikke er til stede. Hvordan kommer jeg videre? Så ved jeg godt, at der er en eller anden, som har fået depechen, og jeg tror, det er transportministeren, som har depechen i dag, så det er spændende, om transportministeren lige om lidt går på talerstolen for at svare for fødevareministeren. Det var da en ny opgave, han dér lige fik. Men han kunne komme på talerstolen og forklare, hvorfor han ikke vil svare på spørgsmål om manglende hensyn til dyrevelfærden i svinestalden, og svare på, hvorfor ministeren ikke vil løse de største problemer med dyrevelfærden i Danmark. Ministeren, altså fødevareministeren, siger i medierne, at han prioriterer dyrevelfærden, og at han glæder sig over at have forbudt pighalsbånd til og ekstremavl af hunde, men han vil intet gøre imod ekstremavl af grise, som medfører, at 10 millioner smågrise hvert år dør for tidligt. 25.000 små grise dør hver dag for tidligt i staldene. Avlssøerne i staldene har en dødelighed på over 16 pct., hver sjette so dør eller må aflives i staldene. Det er de avlsdyr, som landmanden burde passe ekstra godt på. Hvem passer på grisene? Ja, det er i hvert fald ikke fødevareministeren og regeringen. Der har været frivillige hensigtserklæringer og aftaler med industrilandbruget i Landbrug & Fødevarer, som ikke har virket, og det er nødvendigt at stille krav til avlsarbejdet. Avlsselskabet DanBred mener, at deres grise medfører en økonomisk fordel på 12 kr. pr. gris. Det er økonomiske hensyn og ikke dyrevelfærdsmæssige hensyn, der styrer svineindustrien i Danmark. Findes der så alternativer til DanBreds ekstremavl af grise, hvor man avler efter de størst mulige kuld? Ja, det gør der faktisk. Firmaet Topigs Norsvin fremavler grise med andre gener, og de har fået sodødeligheden ned på 5 pct. Deres avlsarbejde medfører kuld på 16 smågrise, som passer med antallet af soens patter, og det giver robuste smågrise, som har en større overlevelse. Topigs Norsvin har i Danmark en markedsandel på 10 pct., og de har langt større markedsandele i andre lande. Så der er faktisk alternativer, hvis man vil prioritere dyrevelfærden. Der er jo også et borgerforslag, som vil gøre op med ekstremavlen i svineproduktionen, som den 16. januar opnåede over 50.000 underskrifter på 74 timer. Jeg undrer mig over, at forslaget endnu ikke er kommet på dagsordenen i Folketinget, og Enhedslisten ser frem til at stemme for borgerforslaget.

Det Dyreetiske Råd kom i august sidste år med en udtalelse om svineproduktionen, hvor rådet konkluderede, at de havde svært ved at se, at hold af svin inden for den konventionelle produktion lever op til intentionerne i de to nævnte paragraffer i dyrevelfærdsloven. Avlen med den konstante fokus på øget produktivitet og større kuld var et af de primære problemer, som rådet i sin udtalelse pegede på, altså at den målrettede avl henimod stadig større kuld er et alvorligt problem ikke bare for dyrenes velfærd, men også for deres helbred og overlevelse. Jeg vil gerne sige tak til De Radikale, SF og Alternativet for at støtte Enhedslistens forslag B 13 om en indsats mod ekstremavl af grise. I betænkningen står der bl.a.: »... at der dør 25.000 pattegrise om dagen i Danmark, og at hver sjette avlsso dør i produktionen. Det er partiernes klare konklusion, at en produktion, hvor så mange dyr dør som resultat af produktionsforholdene, ikke er i overensstemmelse med dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3«. Ministeren vil intet gøre, for at dyrevelfærdsloven overholdes i forhold til ekstremavl af grise. Ministeren sidder på hænderne og påstår, at vi andre partier sidder på hænderne. Folketingets flertal, herunder regeringspartierne, har jo muligheden for at prioritere dyrevelfærden for grise ved lige om lidt at stemme for det her forslag og stemme for borgerforslaget i næste måned. Hvad gør man, når lovgivningen ikke overholdes, når dårlige bekendtgørelser ikke lever op til loven, og når Fødevarestyrelsen ikke kontrollerer dyrevelfærden, men bare kontrollerer regeloverholdelsen? Hvad kan jeg som folketingsmedlem gøre, for at dyrevelfærdsloven overholdes? Jeg synes, jeg er der, hvor en politianmeldelse er nødvendig, altså ikke af fødevareministeren, men af Landbrug & Fødevarers avlsselskab DanBred for overtrædelse af dyrevelfærdsloven, og det vil jeg gøre. Men det allerbedste ville jo være, at I lige om lidt vedtog det her beslutningsforslag.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Helene Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Jeg vil bare gerne sige tak til ordføreren for alt det, ordføreren sagde, og tilkendegive, at Alternativet en til en er enige, og også bare lige sige højt her i rummet, at vi netop også har stillet den samme minister rigtig mange spørgsmål til, om diverse ting lever op til dyrevelfærdsloven, og får igen og igen ikke svar på vores spørgsmål fra landbrugs- og fødevareministeren. Det må man jo tolke som, at det er, fordi de bekendtgørelser, der bliver lavet henne i ministeriet, ikke lever op til den lov, som et flertal herinde faktisk har vedtaget. Så jeg vil også bare opfordre til, at vi går sammen, altså de partier, som ordføreren også lige listede op her, og så må vi jo stille et samrådsspørgsmål, en forespørgsel eller noget andet, hvor vi stiller de konkrete spørgsmål, som ministeren aldrig svarer på, til ham igen.

Ordføreren.

Det er jo ikke rart at være folketingsmedlem og have sådan mindre og mindre tro på, lovgivning er noget, der virker. Altså, jeg har været med til at vedtage stramningen af dyrevelfærdsloven under den sidste regering. Jeg var med i den proces, hvor vi stillede ændringsforslag og fik ændringsforslag vedtaget, og vi var glade for det. Så havde vi jo en forventning om, at det så ville afspejle sig i bekendtgørelser. Der er problemet, når man kigger på svineavlen, at så udvandes loven. Når man har små grise, kan man fravænne dem ved 4 uger, men så er der straks en passus om, at man kan gøre det ved 3 uger, bare de kommer over i en ren stald. Altså, det udvandes det til. Der er nogle ting omkring avlsarbejde, som jeg egentlig synes som udgangspunkt står meget godt i bekendtgørelsen, men når man så ikke kontrollerer, om bekendtgørelsen overholdes, kan svineindustrien køre videre. Så jeg synes, at den lov, der er blevet vedtaget, bliver undermineret af de bekendtgørelser, som ministeren har udstedt. Er det så ministerens ansvar? Ja, det er det jo, men det er selvfølgelig også avlsselskabernes ansvar at leve op til lovgivning og bekendtgørelser.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Det gør spørgeren ikke, og der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Vi stemmer om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 22 (SF, EL, RV, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 86 (S, V, DD, LA, M, KF, DF og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Der er stillet ændringsforslag. Der er én, der har bedt om ordet, og det er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Det her lovforslag bygger på nogle præmisser, der ikke er blevet dokumenteret, for ministeren har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for den stigning i voldsparathed blandt fodboldfans, som er fundamentet for forslaget. Samtidig rummer forslaget meget vidtgående tiltag med potentielt set meget store konsekvenser for danskernes retssikkerhed. Det kan selvfølgelig sagtens være legitimt at forsøge at inddæmme et problem, uagtet om det er i vækst eller ej, men det skal gøres på et sagligt grundlag, og det er afgørende, at retssikkerheden ikke svækkes. Den pris bør vi ikke være villige til at betale her i Folketinget. Derfor har jeg formuleret en række ændringsforslag, der har til formål at sikre bedre retssikkerhed, og at loven ikke anvendes imod hensigten. For når regeringen vil udvide politiets adgang til karantæne, registrering og visitation, skal Folketinget være skarpe på retssikkerhed, proportionalitet og klare kriterier, så loven rammer de relevante og ikke almindelige fans eller helt almindelige borgere. Og jeg tror også, sådan som jeg forstår det, at det egentlig er ministerens og de andre ordføreres ønske. Men en af de ting, vi skal være meget opmærksomme på, er, når den udøvende magt tildeles de her vidtgående beføjelser, for demokratier trues verden over, og noget af det, der kan true den demokratiske tredeling af magten, er, hvis politiet gradvis får karakter af en dømmende magt. Derfor handler mine ændringsforslag grundlæggende om at præcisere loven for at undgå bagdøre og brede fortolkningsspørgsmål. Det handler om at undgå mulighed for misbrug af lovens beføjelser enten af enkeltpersoner eller af senere regeringer. Derfor håber jeg, at mange vil stemme for de fem ændringsforslag, jeg har stillet. Nu vil jeg lige kort redegøre for dem. For det første foreslår jeg, at lovteksten præciseres, så bagatelagtige overtrædelser af ordensbekendtgørelsen ikke kan udløse den her form for karantæne. For hvis formålet ikke er at ramme almindelige fans, bør det også fremgå tydeligt og objektivt af loven, hvor grænsen går, i stedet for at det skal bero på politiets skøn. Det er ikke rimeligt over for politiet, at de skal stå med det ansvar, men det er selvfølgelig heller ikke rimeligt over for de borgere, der bliver ramt, selv om de er uskyldige, og som enten ingenting har gjort eller har gjort noget bagatelagtigt. De skal ikke håndteres og straffes som nogle hårdkogte kriminelle. Den nuværende formulering åbner desværre for et magtmisbrug, fordi den inkluderer uheldige og forkerte skøn fra politiets side, som de inden for lovens rammer kan benytte sig af. Vi ser i stedet i øjeblikket mange steder i verden, hvilke konsekvenser det har, hvis diverse myndigheder får politisk opbakning til at gå hårdt til værks over for borgerne, og det er det, jeg betragter de her paragraffer som. Vi må for alt i verden ikke indføre en lovgivning, der giver beføjelser til at agere på måder, der kan minde om, hvad vi er vidner til i USA i øjeblikket. For det andet foreslår jeg at skærpe bemyndigelsen, der indføres i § 6 c, så den kun giver mulighed for at bestemme, hvorvidt en karantæne skal fremgå af straffeattesten, efter at der er afsagt dom. Ministeren har jo tydeligt udtalt, at karantæne ikke skal kunne fremgå af straffeattesten før efter retslig stadfæstelse, så Folketinget bør ikke acceptere, at ministeren kan bestemme på bekendtgørelsesniveau, om en karantæne kan fremgå af straffeattesten allerede ved sigtelse, hvad der jo under førstebehandlingen var bred enighed om ikke skulle med i lovforslaget. For det tredje foreslår jeg, at ordet rimelig fjernes i bestemmelsen om mundtlig karantæne, så kravet bliver begrundet mistanke. Når vi taler om de her strakskarantæner, er det et indgreb, der kræver en meget, meget klar og høj retssikkerhedsgaranti, og derfor skal vi ikke, som lovforslaget foreslår, sænke det mistankekrav til stort set ingenting. For det fjerde foreslår jeg at konkretisere grundlaget for visitation i de udpegede zoner. De brede formuleringer, som står i lovforslaget nu, om at forebygge, om den offentlige orden og om velfærd, skal fjernes, og i stedet skal det præciseres, at besigtigelse og undersøgelse af borgernes kroppe kun må ske på grundlag af den meget strammere formulering, der hedder at afværge handlinger, der indebærer fare for liv, helbred eller den offentlige sikkerhed. Det vil gøre hjemmelen meget mere målrettet og lette håndhævelsen. For det femte foreslår jeg, at lovens automatiske karantæner med tilbagevirkende kraft udgår. Det er et helt afgørende retssikkerhedsprincip, at borgerne skal kunne forudse retsvirkningen af deres handlinger. Det er også helt grundlæggende, at dommerne kan være fuldt bekendt med strafudmålingen, når de afsiger en dom. Dommerne har givet den straf, de mente var korrekt inden for den givne strafferamme. Den automatiske karantæne bryder med deres beslutninger. Folketinget kan ikke lovgive om at straffe med tilbagevirkende kraft. Det åbner for en fuldstændig vilkårlig magtudøvelse og har intet sted hjemme i et retssamfund. Så jeg håber, I vil stemme for de her fem forslag. De vil skabe en mere præcis lovgivning, mere forudsigelighed og give borgerne mere retssikkerhed.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Jeg skal bare lige have at vide, om jeg hørte forkert. Startede taleren ikke med at sige, at det var politiet, der truede demokratiet i Danmark?

Ordføreren.

Nej, sådan formulerede jeg det ikke. Jeg formulerede det sådan, at jeg sagde, at når man giver politiet flere beføjelser og den udøvende magt øges, så er der en risiko for demokratiet, fordi et demokrati er baseret på en magtdeling mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Når den udøvende magt, herunder politiet, får karakter af også at være en dømmende magt, sker der noget med den retssikkerhed, som borgerne skal have, i forhold til at det ikke er politiet, der direkte kan dømme eller straffe, men at der skal en dommer indover. Så det var det, jeg mente.

Spørgeren.

Trues demokratiet ikke af de mennesker, der smider kasteskyts og fyrværkeri osv. rundtomkring? Altså, det er ikke dem, men det er mere politiet, vi skal fokusere på, kan jeg forstå. (Munterhed) .

Ordføreren.

Jeg forstår ikke, hvorfor der bliver grinet i salen. For selvfølgelig kan nogle enkelte kriminelle eller hooligans ikke true demokratiet. Demokratiet er et institutionaliseret princip, der handler om, hvad det er for nogle magtbeføjelser, vi giver til staten, regeringen og politiet. Så det er selvfølgelig kun staten, der kan true demokratiet, ikke de enkelte borgere.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Theresa Scavenius uden for grupperne. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Theresa Scavenius (UFG), LA, EL og ALT har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 6, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 19 (SF, EL, ALT, Theresa Scavenius (UFG) og 1 S (ved en fejl)), imod stemte 89 (S, V, DD, LA, M, KF, DF og RV), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1, stillet af justitsministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT og N), som vedtaget. Det er vedtaget.

Theresa Scavenius (UFG), LA, EL og ALT har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 7, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 18 (SF, EL, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 90 (S, V, DD, LA, M, KF, DF og RV), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Ændringsforslaget er forkastet.

Theresa Scavenius (UFG), LA, EL og ALT har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 8, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 18 (SF, EL, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 90 (S, V, DD, LA, M, KF, DF og RV), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 2, stillet af et mindretal (SF) og tiltrådt af et andet mindretal (DD, KF, DF, EL og RV), som forkastet. Det er forkastet.

Theresa Scavenius (UFG), LA, EL og ALT har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 9, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 17 (SF, EL, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 90 (S, V, DD, LA, M, KF, DF og RV), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 3, stillet af et mindretal (KF) og tiltrådt af et andet mindretal (SF, DD, EL og RV), som forkastet. Det er forkastet.

Herefter bortfalder ændringsforslag nr. 4, stillet og tiltrådt af de samme mindretal.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 5, stillet af justitsministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT og N), som vedtaget. Det er vedtaget.

Theresa Scavenius (UFG), LA, EL og ALT har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 10, stillet af Theresa Scavenius (UFG) uden for betænkningen. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 27 (SF, LA, EL, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 81 (S, V, DD, M, KF, DF og RV), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Nu slukkes afstemnings-A'et, så jeg beder dem, der ikke har mere at foretage sig i salen, om at forlade salen, så vi kan fortsætte med dagens dagsorden. Så fortsætter vi med dagsordenen.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Der er stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 1 og 2, stillet af klima-, energi- og forsyningsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget. De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget. Det er vedtaget.

Da vi nu skal i gang med en forespørgselsdebat, indebærer det, at ordførerne skal logge sig af deres normale pladser og derefter rykke frem til de forreste rækker og logge sig ind. Derfor holder vi lige en lille kort pause, så jeg kan se, at alle har indfundet sig på deres nye pladser. Det ser sådan ud, og jeg kan så sige, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 26. februar 2026. Den første, jeg byder velkommen til på talerstolen, er ordføreren for forespørgerne, hr. Carl Andersen, Liberal Alliance, for at give en begrundelse.

Mange tak, formand. Dette er faktisk den første forespørgselsdebat, som jeg har indkaldt til. Derfor har jeg set meget frem til den. Og det, som vi ønsker at drøfte i dag, er noget helt grundlæggende for vores demokrati, nogle af hjørnestenene, nemlig det borgerlige ombud og valgbarhedskravene. Vi har derfor overvejet, hvordan vi bedst kunne løfte den her samtale inde i Folketinget: beslutningsforslag eller samråd? Nej, vi syntes, vi skulle have en forespørgselsdebat, så vi kunne få en ordentlig dialog om det her. Så derfor stiller vi denne her forespørgsel, og jeg håber, at vi sammen kan blive klogere på, hvad vi som partier og som Folketing egentlig mener med ånden i det borgerlige ombud. For hvordan tillader man sig som folkevalgt at agere, hvis terningerne ikke lige lander på en sekser, når man kaster dem? Og understøtter vores nuværende regler i tilstrækkelig grad tilliden til og troværdigheden ved demokratiet? Sætter de klare nok ord på det ansvar, som der følger med at stille op til et offentligt hverv med borgerligt ombud? Og kan tilliden til politik holde til forsætlige brud på regler, som muliggør opstilling til valg, uden at kandidaten selv oplever en reel sanktion? Med det som baggrund lyder dagens oplæg til debat derfor således: Mener regeringen, at ånden i det borgerlige ombud efterleves tilfredsstillende ved lokale valg, når politikere kort efter et valg frasiger sig deres hverv med svage eller primært politiske begrundelser, samtidig med at mulighederne for at sanktionere forsætlige brud på valgbarhedskrav er meget begrænsede, og agter ministeren på den baggrund at overveje initiativer, der kan styrke vælgernes tillid til det lokale demokrati, herunder ved at skærpe reglerne omkring det borgerlige ombud? Jeg ser frem til en god forespørgselsdebat.

Tak for det. Det var så ordføreren for forespørgerne, hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance, med en begrundelse. Jeg giver nu ordet til indenrigs- og sundhedsministeren for en besvarelse.

Tak for ordet, formand, og tak til forespørgerne for at sætte det borgerlige ombud ved lokale valg på dagsordenen her i Folketinget, og også tak for begrundelsen for debatten her i dag. Jeg vil egentlig starte med at sige, at jeg hilser diskussionen meget velkommen, for tilliden til vores demokrati og herunder også det lokale demokrati ligger mig selvsagt meget på sinde. Forespørgslen, vi behandler her i dag, handler om efterlevelsen af det borgerlige ombud ved lokale valg i Danmark. Det er dog vigtigt at bemærke, at forespørgslen vedrører to forskellige forhold. For det første vedrører forespørgslen den situation, hvor en kandidat, der bliver valgt, bliver fritaget fra hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem, og for det andet handler forespørgslen om den situation, hvor der foregår forsætlige brud på valgbarhedskravet – bare som sådan en serviceoplysning, i forhold til at der ligesom er to diskussioner indeholdt i den her forespørgselsdebat. Jeg vil starte med det borgerlige ombud ved lokale valg, for reglerne om borgerligt ombud ved kommunal- og regionalvalg i Danmark balancerer i dag flere forskellige og også delvis krydsende hensyn. Hvis man stiller op og bliver valgt til en kommunalbestyrelse eller et regionsråd – og den slags er jo helt frivilligt, altså ikke om man bliver valgt, det afhænger af vælgerne, men at man lader sig opstille og vælgerne bagefter lader en indvælge – har man også pligt til at modtage valget. Det betyder, at man som udgangspunkt er bundet til hvervet. Det synes jeg generelt er en god ting, og det er selvfølgelig et vægtigt hensyn i de nuværende regler. Men som reglerne er i dag, er der også lovfastsatte undtagelser til den her pligt – undtagelser, som balancerer andre hensyn. Undtagelserne henviser til helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Det borgerlige ombud udgør således ikke en absolut hindring, hvis man ikke længere ser sig i stand til at varetage hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem eller regionsrådsmedlem, f.eks. fordi ens livssituation ændrer sig. Det kan f.eks. være, hvis ens almindelige job gør, at man ikke længere ser sig i stand til at varetage hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Det kan også være en situation, hvor ens helbred gør, at man ikke kan varetage hvervet, eller hvis man af forskellige årsager er nødsaget til at flytte til en anden kommune, for bare at nævne et par forskellige eksempler. Så det kan godt være, at man er bundet, men lovgivningen er nu engang også sådan, at man ikke er stavnsbundet. Det er i dag sådan, at det er kommunalbestyrelserne, der håndterer de her sager i forhold til den situation, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem eller regionsrådsmedlem måtte anmode om at blive fritaget for hvervet. Ansvaret bliver og ligger dermed i den enkelte kommunalbestyrelse i det enkelte regionsråd, og dermed er det jo, for så vidt angår kommunerne en naturlig følge af, at beslutningskompetencen er forankret i kommunalbestyrelsen, og, for så vidt angår regionerne, at beslutningskompetencen er forankret i regionsrådet. Jeg mener, at det er en nødvendighed, at reglerne også rummer nogle muligheder for at kunne blive fritaget. Jeg tror sådan set ikke, at det er muligt, at vi fra lovgivers side kunne lave sådan en fuld, komplet udtømmende liste, som kunne tage højde for enhver tænkelig situation. Det er jo netop også derfor, at det er klogt, at kompetencen til at træffe afgørelse ligger ude i den enkelte kommunalbestyrelse, hvor man må behandle en sådan sag. Hertil kommer også, at hvis det er sådan, man laver en skærpelse, vil det også kunne betyde, at en kandidat skal fortsætte med at varetage et hverv, som den pågældende ikke ser sig i stand til eller slet ikke ønsker at varetage af f.eks. familiemæssige årsager, ligesom at stramningerne af reglerne i øvrigt også kan have den effekt, at de utilsigtet kommer til at afholde kandidater fra at stille op til kommunal- og regionsrådsvalg.

Når det er sagt, synes jeg også, at der er yderligere et par ting, der er vigtige at påpege i debatten i dag. For det første er der det faktum, at vi har 2.432 kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark. Ud af dem er det stort set alle, der bliver valgt, som også tager mandatet på sig, og som sidder i hele valgperioden. Og ja, så er der et lille mindretal i hver valgperiode, som af forskellige årsager har behov for at udtræde af lokalpolitik. Og det er som altid de få sager, som trækker de fleste overskrifter. For det andet er det også relevant at påpege, at der jo ikke er borgerligt ombud, hvis det er sådan, at man bliver valgt til Folketinget eller til Europa-Parlamentet. Det kræver derfor sådan set ikke en eneste begrundelse at nedlægge sit mandat her i Folketinget som folketingsmedlem, og Folketinget skal sådan set heller ikke tage stilling til sådanne sager. Det synes jeg også er vigtigt at have i baghovedet, når det er, at vi drøfter forslag eller input til stramninger af reglerne for borgerligt ombud for lokale valg, for man kunne også stille spørgsmålet: Hvis man gerne vil stramme op på reglerne det ene sted, hvorfor er det så omvendt, at det ikke kræver en eneste begrundelse det andet sted? Så vil jeg gå videre til den anden del af forespørgslen, som handler om forsætlige brud på valgbarhedskravet. Jeg tror, at vi alle sammen her i Folketingssalen er helt med på, at den del af forespørgslen udspringer af en konkret sag, hvilket er baggrunden for, at forespørgselsdebatten her i dag også indeholder det. Som landets indenrigsminister kan og vil jeg naturligvis ikke her i dag gå ind i den konkrete sag, fordi den fortsat er under behandling. Den sag må gå sin gang nu, og det må vi respektere. Men jeg vil til gengæld gerne generelt oplyse, at reglerne på mit ministeriums område til gengæld er ganske klare. Hvis en valgt kandidat ikke er valgbar til at sidde i kommunalbestyrelsen, vil den pågældende skulle udtræde og stedfortræderen blive indkaldt. Ud over de valgretlige konsekvenser vil der efter omstændighederne også kunne være strafferetlige sanktionsmuligheder, for det er også helt centralt for tilliden til demokratiet, at overtrædelse af regler om valgbarhed kan straffes. De regler findes i lovgivningen i dag på både Justitsministeriets og Digitaliseringsministeriets område. Af bestemmelser, der efter omstændighederne kan være relevante, kan jeg nævne, at det generelt følger af straffelovens § 162, at den, der til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, som han er pligtig til at afgive forklaring om, kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Det vil i alle tilfælde bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, om der kan pålægges et strafansvar. Jeg vil også her nævne cpr-lovens § 57, hvor der står: Den, der afgiver forkerte oplysninger om selve flytningen og de forhold, der skal registreres i forbindelse hermed, kan under nærmere angivne betingelser straffes. Her til sidst vil jeg gerne sige, at det er helt centralt og afgørende, at der er tillid til vores demokrati i Danmark på nationalt niveau, men selvsagt selvfølgelig også i vores lokale og regionale demokrati. Derfor er det også en vigtig debat og diskussion, at vi løbende har fokus på, hvordan vi også kan styrke tilliden til demokratiet. De regler, vi har om borgerligt ombud ved kommunal- og regionalvalg, indeholder en fornuftig balance af nogle centrale hensyn for vores demokrati. Regeringen ser derfor ikke behov for, at vi skærper de regler. Men lad mig slå fast: At stille op for demokratiet er en ære, som vi skal værne om. Derfor er det selvfølgelig også helt afgørende og centralt for tilliden, at man overholder valgbarhedskravene. Med de ord vil jeg afslutte min tale, og jeg ser frem til, at vi kan få en god debat her i salen i dag.

Tak for det. Der er nu adgang til én kort bemærkning fra ordførerne af 1 minuts varighed. Der er indtil videre to, der har trykket sig ind. Først er det hr. Carl Andersen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, og også tak til ministeren for en god tale. Vi er jo sådan set helt enige i, at det ikke skal være en stavnsbunden opgave at stille op til valg. Selvfølgelig skal man have mulighed for at komme ud, hvis man bliver syg, hvis man får et job, skal flytte fra kommunen eller bliver skilt. Der kan være alle mulige forskellige legitime årsager, som kommunalbestyrelsen skal behandle. Det, som vi bare har set, både ved kommunalvalget i 2021 og nu også i 2025, er en, vil jeg sige, stigende tendens til, at der er nogle, som har en idé om, at man kan stille op direkte til f.eks. et borgmestervalg. Vi har ikke borgmestervalg i Danmark. Vi har valg til kommunalbestyrelser, og vi har valg til regionsråd. Vil ministeren sætte et par ord på, hvordan man ser på det faktum at personer, der så ikke får den post, de gerne vil have, når de bliver valgt, udelukkende af den årsag vælger ikke at tage imod valget overhovedet? Er det ikke med til at fremme en politikerlede i vores samfund?

Ministeren.

Tak til spørgeren, også for kvitteringen for min tale. Jeg er glad for også at kunne konstatere, at Liberal Alliance er enig med regeringen i, at man skal være bundet, men ikke stavnsbundet, og at det dermed også er en god idé, at der er nogle undtagelsesmuligheder i forhold til reglerne, som de er i dag. Igen synes jeg, det er vigtigt at understrege, at langt størstedelen af alle dem, der stiller op i Danmark, jo gør det, fordi de brænder for det, og stort set alle, der bliver valgt, vælger også at tage mandatet på sig – på tværs af de politiske partier. Lovgivningen i dag rummer jo nogle muligheder i forhold til at kunne blive fritaget efterfølgende. Det kan jo handle om mange forskellige baggrunde. Det kan handle om helbred, arbejdsmæssig varetagelse af andre offentlige hverv og så fremdeles. Der er jo ikke i lovgivningen en udtømmende liste. Omvendt fremgår det jo ikke eksplicit, at det, at man ikke bliver udpeget til nogle bestemte politiske poster, eller at man synes, man har fået for lille politisk indflydelse ud af sit mandat, er grund til fritagelse. Det er op til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet at fritage medlemmer, og der indeholder de nuværende regler jo nogle balancer, i forhold til at man på den ene side forpligter sig, og at man på den anden side har mulighed for at kunne blive fritaget.

Tak for det. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Også tak for talen herfra. I Danmarksdemokraterne er vi sådan set også enige i, at der selvfølgelig skal være mulighed for at kunne komme ud af byråd, Folketing eller regionsråd, hvis man er syg eller andet – der kan være mange ting, f.eks. at der er en pårørende, der er syg, eller sådan noget, ikke? Men der har jo været nogle grelle eksempler, og lad mig prøve at nævne et andet end det, som hr. Carl Andersen er inde på. Vi oplevede et socialdemokratisk folketingsmedlem, som sad i Borgerrepræsentationen og i Folketinget. Det må man ikke som socialdemokrat, for socialdemokrater må ikke have dobbeltmandat, så derfor havde man taget orlov fra Borgerrepræsentationen. Så man havde altså ikke været der i hele perioden. Man valgte så at genopstille alligevel og blev valgt, vel vidende at man ikke må have dobbeltmandat, for med det samme efter kommunalvalget at sige: Nu tager jeg orlov igen. Det er måske lige at gradbøje reglerne en smule, vil jeg i hvert fald mene, at man siger, at man ikke er i stand til at varetage sit arbejde og søger orlov – og det er fint, man kan tage orlov, hvis man er syg eller andre ting – men man kan så have et fuldtidsarbejde herinde. Og med det samme efter valget tager man så orlov igen. Synes ministeren ikke, det er et problem, og at det måske bliver lidt, at man misbruger reglerne, at man på den måde sådan kan vælge at sige, at man bare tager orlov, selv om man ikke fejler noget som helst, fordi man måske synes, man skal sidde herinde?

Ministeren.

Tak for spørgsmålene. For det første vil jeg gerne understrege, at det ifølge lovgivningen jo er lovligt at have et dobbeltmandat og dermed sidde i Folketinget og i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd samtidig. At der så også er partier, der har valgt sådan at indføre deres egne partiregler, vil jeg ikke blande mig i. Nu kommer Venstres ordfører på senere i dag. Vi har ikke et forbud imod dobbeltmandater, og derfor vil der også være medlemmer af Venstres folketingsgruppe, der både sidder i en kommunalbestyrelse og her i Folketinget. Jeg har også selv siddet i regionsrådet og kommunalbestyrelsen og er senere blevet indvalgt i Folketinget. Så synes jeg jo man skal skelne til, at der er forskel på, om man kan blive bevilget orlov, og om man lever op til kravet om at kunne blive fritaget fra sit hverv som borgerligt ombud, som vi diskuterer her i dag. Det er bare, for at den sondring også er lavet. Det vigtige her mener jeg jo er, at man som kandidat er åben og ærlig omkring det, og at man dermed, hvis det er sådan, at der er partimæssige regler, så også kan svare på spørgsmål om: Jamen hvad gør du så, hvis du bliver valgt begge steder? Svaret på det spørgsmål vil det jo overlades til de enkelte politikeres samvittighed at redegøre for, og så er det i sidste ende vælgernes afgørelse, om man ønsker at stemme på de pågældende kandidater. Og så er der andre partier, hvor det spørgsmål overhovedet ikke er relevant, fordi der som sagt i lovgivningen ikke er noget forbud mod både at sidde i Folketinget og i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for at understrege, hvor godt det er, at vi har mange tusind kommunalbestyrelsesmedlemmer i Danmark, som gør et stort og vigtigt stykke arbejde. De gør det uden for normal arbejdstid. Det er derfor, det borgerlige ombud er så vigtigt. De gør det på skæve tidspunkter af døgnet. Jeg tror også godt, jeg kan sige, at mange af dem får en meget lav timeløn for det arbejde, de gør. De skal lægge ryg til enormt meget, og de gør det alligevel. Så det er dejligt, at der er en rigtig stor portion af dem, der gør det fantastisk. Det står jo i skærende kontrast til de få, men grelle tilfælde, vi har set, hvor nogle har stillet op og sagt: Jeg vil kun det her, hvis jeg kan blive borgmester, og hvis jeg ikke kan blive borgmester – eller overborgmester – så kaster jeg bare det hele fra mig. Jeg synes, det er en kedelig, kedelig måde at forvalte den tillid, som vælgerne giver vores lokalpolitikere rundtomkring. Og jeg kunne godt tænke mig, at regeringen ville tage nogle initiativer for netop at bevare og beskytte den respekt, der er om vores lokale demokrati og de mange, der gør det godt, og at vi simpelt hen gør det ved at lave nogle regler, der slår hårdere ned på dem, der jo åbenlyst ikke har forstået det.

Ministeren.

Først tak for spørgsmålet, og jeg kan sådan set erklære mig fuldstændig enig i den indledning fra spørgeren omkring vigtigheden af vores mange dygtige kommunalbestyrelsesmedlemmer rundt i hele landet, og regionsrådsmedlemmer for den sags skyld også, på tværs af alle de politiske partier, som løfter et rigtig vigtigt hverv og påtager sig et ansvar for at være med til at udvikle vores lokal- og regionaldemokrati her i landet. Som jeg har redegjort for, har vi nogle regler i dag, hvor man er bundet, men ikke stavnsbundet. Så der skal jo være nogle undtagelser. Jeg tror simpelt hen ikke, at vi her i Folketinget kan lave sådan én lang liste, hvor vi har taget højde for enhver tænkelig situation, der kunne forekomme, i forhold til hvor et kommunalbestyrelsesmedlem måtte anmode om at blive fritaget for sit hverv. I forhold til den enkelte behandling af enkelte sager ligger beslutningskompetencen, som jeg jo har redegjort for, i den enkelte kommunalbestyrelse. Det eksempel, som jeg tror spørgeren henviser til indirekte, vedrører Københavns Kommune og dermed Borgerrepræsentationen, der har beslutningskompetencen, og jeg kan se, at Københavns Kommune har oplyst følgende: »Borgerrepræsentationen har praksis for at fritage medlemmer for hhv. valg til og medlemskab af Borgerrepræsentationen med henvisning til personlige årsager. Sagerne blev alle godkendt af Borgerrepræsentationen uden afstemning. Borgerrepræsentationen har ikke tidligere givet afslag på en anmodning, hvor der blev henvist til personlige årsager.« Nu ved jeg ikke, om det er alle partier her, der er repræsenteret i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation, men det er bare lige for at have historieskrivningen på plads, herunder også i forhold til Dansk Folkeparti og tidligere stemmeafgivning i Borgerrepræsentationen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til indenrigs- og sundhedsministeren, så vi siger foreløbig tak. Vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er netop ordføreren for forespørgerne, hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak. Demokratiet er en afgørende, men også skrøbelig institution. Den hviler på gensidig tillid imellem borgere, politikere og retssystem. Den tillid kan man, som ministeren har sagt, ikke lovgive sig til, men man kan lovgive på en måde, der begrænser muligheden for at undergrave den tillid og dermed svække de rammer, som vores demokrati bygger på. I Liberal Alliance har vi ønsket at sætte gang i en debat om ånden bag det borgerlige ombud. Det handler om, at når man stiller op til et offentligt hverv, gør man det igennem en uskreven, men i Danmark dybt forankret gensidig tillid mellem borgere og kandidater til frie demokratiske valg. Det borgerlige ombud er todelt. På den ene side beskytter den borgernes ret til at engagere sig politisk uden at frygte sanktioner fra arbejdsgivere eller andre. Det er helt essentielt og centralt. På den anden side handler det om at løfte et ansvar, man har påtaget sig som politiker, og strække sig, så langt man overhovedet kan, før man giver op. Det gør langt de fleste heldigvis også. Jeg har selv været aktiv i kommunalpolitik i en del år. Jeg har mødt masser af folkevalgte, som har været stolte af det, og som er dybt engagerede i deres hverv. Ellers hører man ikke til i politik, og det tror jeg at vi alle sammen kan skrive under på herinde. Men sådan er det desværre bare ikke altid. Med ærgrelse har vi set op til flere eksempler på, at kandidater stiller op til lokale valg uden et reelt ønske om at påtage sig det borgerlige ombud, der følger med det valg. I stedet lader det til, at visse kandidater udelukkende opstiller for at opnå en specifik politisk position, typisk borgmesterposten. Da der ikke findes direkte valg til borgmester i Danmark, forudsætter et borgmesterkandidatur, at man er indstillet på at varetage andre hverv, hvis borgmesterposten ikke opnås, og det har bare ikke været tilfældet. Både ved kommunalvalget i 2021 og senest i 2025 har vi set eksempler, både på Bornholm, i København og i Køge, hvor socialdemokratiske borgmesterkandidater efter valget valgte at udtræde eller helt blive fritaget, før de kom ind, med den begrundelse, at de ikke blev borgmestre. Det var såmænd den primære begrundelse. Samme mønster så vi med en tidligere socialdemokrat, der opstillede for en lokalliste i Ishøj. Det synes jeg er problematisk. Der er ikke direkte valg til borgmesterposten i Danmark. Der er valg til kommunalbestyrelsen, og det er det, man vælges til. Derfra må man søge mest mulig indflydelse. Det seneste og nok mest kendte eksempel er Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun trak over 11.800 personlige stemmer. 11.800 københavnere stemte personligt på hende, men da hun ikke kunne blive overborgmester, ville hun slet ikke være noget som helst. Hun ville simpelt hen ikke tage imod valget. Her taler vi om en tidligere minister, som af alle burde være et forbillede for, hvordan man opfører sig som lokalt valgt. Det samme kan siges om Marie Stærke i Køge, Socialdemokratiets næstformand. Hun blev væltet af pinden til fordel for en Venstremand, hvilket resulterede i samme reaktion: Hun stopper simpelt hen bare i lokalpolitik. Man kan diskutere, hvornår noget bliver en tendens, men der er i hvert fald et mønster. Jeg skal ikke udelukke, at der er andre, som jeg ikke har kunnet fremsøge, men i altovervejende grad peger den her pil altså på Socialdemokratiet. Vi synes kort sagt, at det er vælgerbedrageri og en arrogance af en anden verden, som trives i det socialdemokratiske bagland. Det accepteres jo desværre. Kommunalbestyrelserne fritager ofte ukritisk kandidater, selv med svage, politiske eller slet ingen begrundelser. Dog kan jeg sige, at Liberal Alliances folkevalgte ofte ikke er med til at legitimere den måde at holde vælgerne for nar på. Den praksis bidrager nemlig til politikerlede og svækker tilliden til det demokratiske system. Når kandidater opstiller og vælges uden et reelt ønske om at varetage det hverv, de vælges til, skabes der en situation, hvor partier kan opstille populære eller kendte personer alene for at trække stemmer, hvorefter kandidaterne trækker sig. Det kan vælgerne med rette opleve som vildledende og utroværdigt. Selvfølgelig findes der gode og saglige begrundelser for, at man ikke kan varetage et hverv. Det kan være sygdom, uddannelse, private forhold og skilsmisser, og det har vi fuld forståelse for. Men udelukkende at begrunde sin udtrædelse med, at man simpelt hen er for fin eller vigtig til at være andet end borgmester, synes vi grundlæggende er forkert. Det gør kommunalekspert Roger Buch også. Han udtaler, at skuffelse ikke er en gyldig grund til at trække sig. »Når man har valgt at stille op til kommunalvalg, fanger bordet. Kun sygdom, andre offentlig hverv eller familieforhold er gyldige grunde - ikke skuffelse over et valgnederlag«, citat slut. Derfor mener vi i Liberal Alliance, at der er behov for at stramme op. Vi mener, at der skal være et mere oplyst grundlag for kommunalbestyrelser. Så når man f.eks. skal søge om fritagelse for valg, skal man have en skriftlig begrundelse herfor, så der er et oplyst grundlag. Et andet vigtigt element i den her debat, som jeg ikke når at komme så meget ind på på grund af tiden, er valgbarhedskravet. Der har vi en situation i København, hvor vi kan se, at en person med stor sandsynlighed ikke har været bosat i kommunen og dermed har snydt sit parti ind i kommunalbestyrelsen, uden at der er reelle muligheder for sanktioner. Hvis det havde været en sag om socialt bedrageri, var den nok blevet lukket på blankt papir, men i dag er det meget svært at gøre noget. Det finder vi urimeligt, og det skader i høj grad retsfølelsen og tilliden til vores demokrati. Derfor kunne vi godt tænke os at indføre et præventivt bødeniveau for forsætligt brud på valgbarhedskravene, så vi ikke ser lignende tilfælde igen. Vores demokrati er værd at forsvare, og det skal det både i ord, i ånd og i lov. Med disse ord glæder jeg mig til en god debat.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Ønsker Liberal Alliance også at indføre et borgerligt ombud for folk, der er valgt til Folketinget og Europa-Parlamentet?

Ordføreren.

Jeg diskuterede det faktisk lige med Moderaternes ordfører hernede, og jeg er af den klare overbevisning, at det ikke ville være muligt af hensyn til Danmarks Riges Grundlov, da du udelukkende står til ansvar over for dine vælgere, når du er valgt til f.eks. Folketinget.

Spørgeren? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Jeg skal lige spørge ordføreren, om der er en tekst til et forslag til vedtagelse. Det er der. Den kan så blive læst op her.

Det er simpelt hen højt, højt serviceniveau. Jeg skal hermed på vegne af Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Demokratiet er en afgørende, men samtidig skrøbelig institution. Faldende tillid til politikere og dalende valgdeltagelse udgør alvorlige udfordringer for folkestyret. Folketinget betragter med stigende skepsis den praksis, at kandidater stiller op til valg uden reelt ønske om at påtage sig det borgerlige ombud, der følger med et valg. Folketinget vurderer, at denne praksis bidrager til politikerlede og undergraver tilliden til det demokratiske system. Partierne i Folketinget har derfor en ambition om ikke at understøtte eller fremme en sådan kultur internt i partierne. Samtidig ønskes strammere regler for fritagelse fra valg eller medlemskab, så det ikke kan begrundes med manglende udpegning til politiske poster eller begrænset politisk indflydelse.« (Forslag til vedtagelse nr. V 23).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger. Vi fortsætter nu ordførerrækken. Den næste, jeg byder velkommen til, er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Liberal Alliance har taget initiativ til den her forespørgselsdebat om borgerligt ombud i forbindelse med lokale valg og om, hvorvidt reglerne bør skærpes. Ved efterårets kommunalvalg blev næsten 2.500 danskere valgt til landets kommunalbestyrelser. Stort tillykke med det, og rigtig meget held og lykke med det arbejde. Så kan man jo stille sig selv spørgsmålet: Har vi et generelt stort problem i Danmark med, at der er mange folk, der bliver valgt til kommunalbestyrelserne for blot at bede om at blive fritaget fra deres hverv bagefter? Nej, det har vi ikke, og derfor ser vi heller ikke i Socialdemokratiet nogen grund til, at vi på baggrund af enkeltsager skal ind at ændre de gældende regler. Vi mener, reglerne er dækkende, som de er, og vi har tillid til, at man sagtens kan administrere det ude i de enkelte kommunalbestyrelser, når det kommer til sager, hvor en politiker af den ene eller anden grund ønsker at blive fritaget fra sit hverv i kommunalbestyrelsen. Det er også lidt uklart, hvad det er for præcise skærpelser i reglerne, Liberal Alliance ønsker at indføre. Der er ikke mange politikere, der udtræder af kommunalbestyrelserne i løbet af valgperioden. Men hvis der er nogen, der ønsker at udtræde, kan det jo også nogle gange være lige så godt for demokratiet, at der kan komme friske og motiverede kræfter ind, jo i øvrigt fra det samme parti. Alt i alt mener vi altså, at reglerne for det borgerlige ombud er udmærkede, som de er i dag, og vi støtter ikke vedtagelsesteksten. Så vil jeg på vegne af Venstre, Moderaterne, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet læse et forslag til vedtagelse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketingets partier konstaterer, at vælgernes tillid til det lokale demokrati er helt afgørende. Med det borgerlige ombud har man pligt til at modtage valget, men dog med mulighed for at blive fritaget i visse situationer. Medlemskab af Folketinget og Europa-Parlamentet er derimod ikke et borgerligt ombud. Partierne er enige om, at det borgerlige ombud er udtryk for en hensigtsmæssig balance mellem forskellige krydsende hensyn. Folketingets partier lægger derfor ikke op til at ændre reglerne om det borgerlige ombud ved kommunal- og regionalvalg. Partierne er enige om, at det er afgørende for tilliden til demokratiet, at kandidater ved opstilling til valg overholder valgbarhedskravene, og partierne noterer sig, at der er regler om straf i både CPR-loven og straffeloven, der efter omstændighederne vil kunne finde anvendelse på forsætlige brud herpå.« (Forslag til vedtagelse nr. V 24).

Tak for ordet.

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Vi har jo masser af regler i det her Folketing og i det her land, som er der af hensyn til en minoritet. Altså, vi har låse på dørene af hensyn til en minoritet, som vil gå ind i huset uden tilladelse. Derfor ønsker vi at stramme reglerne for det borgerlige ombud. Det gør vi, fordi der er en minoritet, som vi mener er med til at underminere tilliden til skade for alle de andre gode kommunale og lokale kandidater, som er derude. Jeg har lyst til at spørge Socialdemokratiets ordfører om noget: Hvorfor er det særlig hos Socialdemokratiet, at vi åbenbart oplever den her tendens med, at man ikke gider at sidde i en kommunalbestyrelse, hvis man ikke kan være borgmester? Det skete i 2021, og det skete i 2025. Den primære begrundelse for, at man ikke vælger at modtage valg, er, at man ikke bliver borgmester. Hvorfor kan man ikke være helt almindelig kommunalbestyrelsesmedlem som borgmesterkandidat for Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Det kan man da bestemt også, og der er da også masser af eksempler på folk, som er det. Nu nævner ordføreren jo flere forskellige eksempler. Jeg synes måske også, det er lidt ude på et overdrev, hvis eksempelvis folk, der har været kommunalbestyrelsesmedlemmer i mange år, har været borgmester i en periode og måske ikke har opnået genvalg, ikke på et tidspunkt kan beslutte sig for, at de også godt kunne tænke sig at prøve noget andet og få en anden erhvervskarriere, altså at de ikke kan have mulighed for at udtræde af en kommunalbestyrelse og prøve noget andet i deres liv, efter at de har tjent det lokale demokrati i årevis. Jeg synes måske, at det også er lidt en glidebane, hvis vi skal derhen, hvor vi siger: Nej, du skal ikke ud og prøve noget andet; det er helt urimeligt, at du godt kunne tænke dig det. Der kan jeg egentlig ikke se noget problem i, at der også er mulighed for, at der kan komme nogle friske kræfter ind fra det samme parti, som kan fortsætte det arbejde, som den pågældende politiker har gjort igennem sin karriere i kommunalbestyrelsen.

Spørgeren.

At være kommunalbestyrelsesmedlem er en deltidsbeskæftigelse. Alle kommunalbestyrelsesmedlemmer, medmindre de er borgmestre, har et job ved siden af. Hvis man har været borgmester eller ønsket at være borgmester, men ikke blev det, så skal man selvfølgelig ud at finde et job ligesom alle de andre kommunalbestyrelsesmedlemmer. Hvis man finder et job, der så gør, at man ikke kan varetage sit kommunale hverv, kan man jo anmode om fritagelse på den baggrund. Det er en fuldstændig legitim baggrund. Men vi taler her om folk, der anmoder om fritagelse – ikke begrundet i, at man har fundet et andet job, men simpelt hen bare begrundet i, at man ikke er blevet borgmester, og det er det, jeg gerne vil have et svar på. Hvorfor er det sådan i Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Det er det heller ikke generelt.

Hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance. Værsgo.

Den socialdemokratiske ordfører siger, at det her ikke er et stort problem, og derfor er der ikke behov for at ændre på reglerne. Men det afhænger nok lidt af øjnene, der ser. I Københavns Kommune er det tre ud af otte medlemmer af den socialdemokratiske gruppe, som har valgt at trække sig fra Københavns Borgerrepræsentation, allerede inden arbejdet er gået i gang, og det synes jeg jo er en ret stor andel af gruppen. Det gælder bl.a. tidligere folketingsmedlem fru Pernille Rosenkrantz-Theil, det gælder fru Mette Reissmann, og det gælder fru Yildiz Akdogan, som begge hellere ville sidde i Folketinget end i borgerrepræsentationen. De to sidstnævnte er jo personer, som godt har vist allerede før valget, altså da de stillede op, at hvis de fik tilbudt mandatet, altså hvis de fik vælgernes opbakning til at blive valgt, så ville de ikke tage imod det, fordi de hellere ville sidde i Folketinget. Synes ordføreren, at det er en ordentlig måde at gøre det på, eller er ordføreren enig i, at den måde at agere på er med til at svække tilliden og demokratiet? Tak.

Ordføreren.

Så vidt det er mig bekendt, har de to kolleger, som ordføreren nævner, forsøgt at søge dispensation i den socialdemokratiske hovedbestyrelse, fordi de netop rigtig gerne ville sidde begge steder og varetage begge hverv. Det har de så ikke fået. Det er jo så en intern partidiskussion, hvorvidt man skal have dobbeltmandater eller ikke. Det er jo meget forskelligt, og der er nogle forskellige regler i forskellige partier, og der har været forskellige diskussioner omkring det. Men jeg kan også konstatere, at de så har fået orlov efter de gældende regler, som der så er.

Spørgeren.

Men de personer vidste jo med meget stor sandsynlighed godt, at de ikke ville få dispensation, for det er jo en beslutning, I har truffet på det socialdemokratiske årsmøde, konvent, eller hvad I nu kalder det. Det vidste I jo godt. Alligevel har partiet valgt at opstille dem af strategiske grunde, fordi man vidste, at de kan trække mange stemmer. Det er kendte personer, det er siddende folketingsmedlemmer, og de kan trække mange flere stemmer end kandidater længere nede på listen. Så mener ordføreren, at det er en ordentlig måde at gøre det på, eller er ordføreren enig i, at det er et udtryk for vælgerbedrag?

Ordføreren.

Jeg er uenig i ordførerens udlægning af det, og jeg har ikke yderligere kommentarer til den sag.

Ordføreren.

Fru Anne Paulin siger, at der ikke er et generelt problem med byrådsmedlemmer, der trækker sig på et løst grundlag. Det er jo rigtigt; der er ikke et generelt problem, men der er et problem i Socialdemokratiet. Det er jo da her, man har en overborgmesterkandidat, som, fordi vedkommende ikke bliver borgmester, siger: Så vil jeg slet ikke være her. Det samme er sket i Køge, og det er sket andre steder. Hvad er det i Socialdemokratiet, der gør, at man synes, at man gerne må foregøgle vælgerne og sige: Stem på mig, hav tillid til mig, jeg skal nok repræsentere jer. Og hvis man så ikke får den post, man gerne vil have, er det okay at stoppe? Hvorfor er det, at man i Socialdemokratiet tillader, at man på så løst et grundlag kan sige, at hvis man ikke får den post, man gerne vil have, så vil man slet ikke være her?

Ordføreren.

Jeg er uenig i, at der er et stort generelt problem i Socialdemokratiet. Vi er det største kommunalpolitiske parti, og vi har rigtig mange kommunale politikere, som passer deres arbejde og deres hverv ude i kommunalbestyrelserne med rigtig stor samvittighed. Det kan findes i alle partier, at der er nogle politikere, der på et tidspunkt nedlægger deres hverv af forskellige årsager.

Spørgeren.

Det er helt okay, at man nedlægger sit hverv, hvis man får et arbejde, der ikke er foreneligt med det, eller man har sygdom i familien. Der kan være alle mulige grunde til det, men det er bare ikke det, vi taler om. Her er det jo lige efter valget, at man siger, at når man ikke kan blive borgmester, vil man ikke være her. Det har man jo ikke sagt til danskerne. Man har fået dem til at stemme på en i den tro, at de kunne have tillid til en, og at man repræsenterede dem. Det er jo demokratiet, men det er slet ikke det, som fru Anne Paulin forholder sig til, vi taler om. Hvorfor er det, man synes, at det er i orden, at man må træde ud, bare fordi man ikke får den politiske post, man ønsker. Altså, der kan være masser af grunde til at træde ud, men det er vel ikke et argument at sige: Hvis jeg ikke kan blive borgmester og stå i spidsen for det hele, vil jeg slet ikke være her?

Ordføreren.

Spørgsmålet er så, om der skal laves om på de her regler om borgerligt ombud. De administreres jo ude i de enkelte kommunalbestyrelser, og det synes vi er fornuftigt at de gør. Det er så blevet behandlet ude i de enkelte kommunalbestyrelser efter den præcedens og den tilgang til det, som der nu engang er der. Det synes vi er en fornuftig balance, altså at det nogle beslutninger, man tager ude i kommunalbestyrelserne.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for ordet, og tak for at have indkaldt til den her forespørgselsdebat, som jeg også synes er relevant og vigtig. Jeg har selv siddet i kommunalbestyrelsen i Vejle Kommune i mange år, og jeg vil sige, at jeg aldrig i min tid har mødt nogen, som har trukket sig af årsager, som ikke har været helt legitime; men det kan have været af mange forskellige årsager. Det er jo et job, som det også er blevet sagt, som stort set alle har ved siden af et andet arbejde, så det der med at få det til at gå op med familieliv, arbejdsliv, sygdom osv. kan være rigtig svært, og rigtig mange er virkelig hårdt spændt for. Derfor synes vi også, at der skal være nogle fleksible muligheder for, hvis man ikke føler man kan passe arbejdet – f.eks. hvis ægtefællen bliver syg og man har små børn, eller hvad det nu kan være – at man også kan give stafetten videre. Så ærgrer det mig selvfølgelig også, at der er de her sager, hvor det i hvert fald udadtil fremstår, som om det ikke er grunde, der er legitime, der bliver brugt. Spørgsmålet er så, i hvor høj grad man kan ændre nogle regler på en hensigtsmæssig måde og adressere noget, der giver politikerlede, eller om man skal prøve at adressere det ved en debat som den, vi har i dag, og i forhold til at tale om normer og appellere til, hvordan man bør opføre sig som politiker. Jeg vil sige, at der er rigtig mange steder på tværs af Folketing og Europa-Parlament og kommunalbestyrelse, hvor der sker ting, der fører til politikerlede af forskellige årsager. Det gælder også hele debatten om, hvor meget politikere kommer til deres udvalgsmøder i kommunen eller her i Folketinget, eller hvor det er. Det håndterer vi jo ikke med regler og love; det håndterer vi jo, ved at vi har en debat og en diskussion om det, som der også er i dag. Derfor synes jeg også, at forespørgselsdebatten er et fint forum for at have den her debat. I forhold til det her har vi lidt svært ved at se, hvordan det er, og jeg synes heller ikke, at det, Liberal Alliance kommer med, er så konkret. Man vil konkret ændre de her regler på en måde, hvor vi rammer de heldigvis meget få tilfælde, som vi er enige om skaber politikerlede, uden at man risikerer at ramme dem, der af alle mulige forskellige årsager er nødt til at træde ud et byråd for at få livet til at hænge sammen, eller for ligesom at få en ind, der rent faktisk kan passe det vigtige arbejde i byrådet på en samvittighedsfuld og ordentlig måde, så sagerne rent faktisk bliver læst og man kommer til udvalgsmøderne. Jeg vil gerne sige, at jeg også bliver forarget og ked af det på vælgernes vegne, når der er nogle, der siger et før et valg og så gør noget andet bagefter. Jeg har bare svært ved at se i det her tilfælde, at det er noget, man kan lovgive om på en hensigtsmæssig måde. Derfor støtter vi heller ikke op om, i hvert fald på det nuværende grundlag, at der skal stramninger til, for vi har ikke set begge de konkrete forslag, som vi synes kan give mening på en balanceret måde. I forhold til den anden del, som vi også diskuterer i dag, altså det her med, at man stiller op på et urigtigt grundlag, så er det jo heldigvis også noget, som vi mig bekendt stort set aldrig har oplevet i Danmark. Der er så en sag, der bliver diskuteret rigtig meget, men der er jo ikke kommet en afgørelse endnu. Vi ved heller ikke, hvad straffen eventuelt bliver. Ministeren har redegjort for, at hvis du giver urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, er der også mulighed for, at man kan få en straf ved domstolene. Som et parti, der synes, at vi også skal passe på, at vi ikke bare på forhånd lovgiver om alt hele tiden, på grund af at vi alle er eller kan være forargede, skal vi lige se tiden an og se, hvordan det her ender, og også kigger på, om det her er noget, der er så stort et problem. Jeg tror, at der er mere end en indbrudstyv; derfor har vi love for indbrudstyve. Men det er jo ikke sådan, at hvis der er en, der overtræder et eller andet, så skal vi lovgive for alle på grund af det. Så vi synes måske, at det er lige en postgang for tidligt at tage diskussionen om, om der er behov for at ændre reglerne eller øge straffene for at give urigtige oplysninger om valgbarhed. Vi skal også tage hensyn til, at vi faktisk har lidt svært ved at rekruttere folk til at stille op til byrådene, og derfor skal vi også tænke os rigtig godt om, i forhold til hvad det er for nogle signaler, vi sender til folk om fejl, eller hvis de kommer i nye livssituationer osv. Folk skal jo heller ikke blive så bange på forhånd, at de ikke tør stille op af frygt for, at de har begået en eller anden fodfejl. Jeg er enig i, at vi ikke skal tale det ned. Jeg synes også, det er alvorligt, hvis det, der bliver diskuteret i medierne om, hvad der er foregået i København, viser sig at være korrekt. Men vi skal jo passe på, at vi ikke – både i forhold til kommunalbestyrelser, og når det gælder enkeltpersoner, der har trådt ved siden af – får lavet noget lovgivning, der så uhensigtsmæssigt rammer nogle regler, der fungerer langt de fleste steder. Med de ord kan jeg sige, at jeg synes, det er rigtig godt, at vi har den her debat. Jeg synes, det er vigtigt, at vi hele tiden, også her i Folketinget, italesætter opførsel, der kan føre til politikerlede, men jeg synes også, at det er vigtigt at understrege, at svaret ikke altid er nye regler og nye love, for det kan også være uhensigtsmæssigt, når det gælder den politiske arena.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Carl Andersen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tusind tak til Venstres ordfører for en mere imødekommende tale. Jeg kunne godt komme med nogle konkrete forslag, men det, som forespørgselsdebatten i dag handler om, er, om man overhovedet er interesseret i at drøfte, om der kunne være nogle initiativer, der kunne være med til at styrke demokratiet, for vi har set en, synes vi, stigende tendens til, at der er nogle, som undergraver den her tillid. Et konkret eksempel kunne være, at der, i stedet for at man bare skal sige en enkelt sætning som begrundelse, faktisk skal være en form for skriftlig begrundelse, som kommunalbestyrelserne kan bruge, når de træffer beslutning om fritagelse for valg ude i kommunalbestyrelserne, så man kan styrke det beslutningsgrundlag, man har ude i kommunalbestyrelserne. Man kunne også vedtage, at man simpelt hen ikke kan bruge argumentet, at du ikke bliver borgmester eller får et andet politisk hverv, altså at det simpelt hen ikke er en ordentlig årsag til, at du kan fritages for valg. Hvad mener ordføreren om sådan nogle tiltag?

Ordføreren.

Konkrete forslag vil vi jo selvfølgelig altid kigge på. Jeg tror bare ikke, for at være helt ærlig, at ny lovgivning om det her vil gøre den store forskel. Jeg synes også, jeg har hørt nogle af dem, der måske har sagt ét først og så noget andet bagefter, henvise til f.eks. personlige årsager. Så jeg tror helt ærligt ikke, at det er den måde, vi kommer det her til livs på. Jeg tror, at den måde, vi kommer det her til livs på, er ved at have en debat, og ved at vælgerne bliver oplyst om det, hvis der er nogle partier, der har en tendens til at sætte folk på listerne, som reelt ikke har tænkt sig at blive valgt, for at skaffe stemmer, altså at vi så har en offentlig debat om det. Ud fra hvad jeg kan se, tror jeg, det er langt mere effektivt, end at vi begynder at sige, at så skal de sende en seddel hen til borgerrepræsentationen. Nu kan vi se i København, at alle alligevel stemmer for dem, og at man så skal sende en seddel derhen, hvor der står noget om personlige årsager, tror jeg altså for at være helt ærlig ikke vil gøre en forskel. Men konkrete forslag kigger vi selvfølgelig altid gerne på. Vi tror, at det, der virker, er den offentlige debat om politikeres ageren snarere end flere regler.

Spørgeren.

Jamen vi vil rigtig gerne have, at man kan løse ting uden lovgivning. Vi kan se, at det her jo primært er et problem for socialdemokrater. Det er ikke et problem for Venstrefolk; Venstre er jo også et stort, bredt parti med mange år bag sig som kommunalparti; der er mange borgmestre, der stiller op, og også borgmestre, der ikke bliver genvalgt, men som varetager deres hverv til fulde efterfølgende. Så måske kan ordføreren gøre os lidt klogere på, hvad det er for en kultur i Venstre, der gør, at man godt kan sidde i en kommunalbestyrelse som tidligere borgmester, men som man åbenbart ikke har i Socialdemokratiet. Og kan ordføreren måske gøre os lidt klogere, så vi kan fremme den her kultur, så alle partier i Folketinget kan have en lige så god kommunalpolitikkultur som Venstrefolkene?

Ordføreren.

Tak for rosen af Venstre. Altså, nu vil jeg ikke udtale mig om andre partier, og jeg kan jo heller ikke sige, at der ikke kan findes et eksempel på, at der er sket et eller andet i Venstre, som vi også synes har været forkert. Vi er mennesker. Men generelt synes jeg jo, at man i alle partier skal indskærpe over for dem, der skal være på ens lister: Det her er ikke for sjov, men skal tages alvorligt, og vi har en forventning om, at hvis vi støtter dig i den valgkamp, også som organisation, skal du gøre det her, fordi du tror på det og vil det, og du skal passe sit job, så godt du kan. Det er jo den kultur, man skal fortælle til nye kandidater, der gerne vil stille op, at man har i partiet.

Hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance. Værsgo.

Ordføreren er selv inde på den her konkrete sag i København med en person, som muligvis ikke har været valgbar, men som har fået en plads i Københavns Borgerrepræsentation. Her er der jo tale om en ret kendt person, en partileder, et tidligere folketingsmedlem, som har fået rigtig mange personlige stemmer. Hvis folkeregisteret træffer endelig afgørelse om, at bopælen ikke har været i København, og at man så i borgerrepræsentationen stemmer for, at personen ikke længere skal sidde der, går mandatet videre til vedkommendes stedfortræder. Mener ordføreren, at det er en god måde at gøre det på? For partiet har ikke fået særlig mange stemmer, de andre på listen har ikke fået særlig mange stemmer, og hvis ikke den her konkrete person havde været stillet op, havde der slet ikke været et mandat til det parti. Er det så fair, at det går til stedfortræderen, eller mener ordføreren, at de stemmer på en eller anden måde burde gå ind i en samlet pulje og gå til en anden kandidat, som var tæt på at opnå valg?

Ordføreren.

Jeg synes, de der ting er enormt dilemmafyldte, for det er jo også rigtig svært at pege på en anden spidskandidat, der så under en valgkamp har gjort det godt, og hvad vedkommende så har fået af stemmer. Der er trods alt også mange, der stemmer på et parti. Altså, jeg synes for at være helt ærlig, at det er en svær debat. Jeg synes ikke lige, jeg har fået øje på en bedre løsning eller en mere retfærdig løsning end den, der ligesom ligger i loven i dag. Men altså, det er jo et valg mellem to onder, for du kan sige, at de stemmer så skal gå til et andet parti, men repræsenterer det så mere nogle vælgere, end hvis man giver det til en stedfortræder? Og jeg skal ikke dømme nogen på forhånd. Jeg synes, det er dilemmafyldt, og det vil sige, at p.t. har jeg ikke lige fået øje på en løsning, som jeg synes er mere retfærdig end den, der er i dag, selv om jeg også godt ved, at den, vi har, ikke er god, hvis det, som nogle har været beskyldt for, viser sig at være korrekt. Det er lidt et politikersvar, men jeg har ikke nogen bedre løsning lige nu.

Spørgeren ønsker ikke den anden korte bemærkning. Så siger vi tak til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Demokrati er en skrøbelig ting, men jo også den bedste styreform, der findes – danskere, der stemmer på dem, som repræsenterer dem bedst, og så er der jo en eller anden form for tillidsforhold, så man som politiker også skal leve op til det, man har sagt. For at beskytte politikerne, så de kan udøve deres hverv, er der lavet nogle regler, bl.a. om borgerligt ombud, som jo nok mest er tænkt for at beskytte mod f.eks. en arbejdsgiver, der prøver at forhindre, at man kan udøve sit hverv som politiker. Det er sådan set fornuftigt, at vi har det, men det er også fair nok, at der er nogle regler for at kunne komme ud af det igen. For hvis man er syg eller har fået et arbejde, der ikke er foreneligt med det at være politiker, så skal man selvfølgelig også i løbet af perioden kunne komme derfra igen. Det, der er lidt specielt her, og det, vi diskuterer her, er, om det borgerlige ombud også gælder den anden vej – om man skal sikre, at politikerne ikke kan løbe fra pladsen, og det synes jeg da er meget relevant. Det er også derfor, jeg har sagt tak til Liberal Alliance for indkalde til den her forespørgselsdebat. Man laver jo en eller anden kontrakt med vælgerne, når man er politiker. Der duer det naturligvis ikke, hvad man bl.a. har set her i København, hvor vi er i dag, at f.eks. fru Pernille Rosenkrantz-Theil stiller op som kandidat til overborgmesterposten, og når man så ikke kan få den, vil man slet ikke være der. Der kan være andre eksempler på folketingsmedlemmer, der stiller op til Borgerrepræsentationen, vel vidende at man ikke kan have dobbeltmandater i Socialdemokratiet, og når man så bliver valgt, siger man: Fair nok, så vil jeg så bare fortsætte i Folketinget. Det gør man selvfølgelig for at stemmemaksimere, og det tror jeg da de fleste partier godt kan se. Havde Inger Støjberg stillet op for mit parti i Herning, tror jeg da også, at vi havde fået et bedre valg, end vi har fået. Men sådan fungerer demokratiet ikke; sådan kan man jo ikke sidde og fifle rundt med det. Det henviser jo også til Sikandar Siddique fra Alternativet ... undskyld, formand, jeg ved ikke, om man skal sige hr. , når man omtaler folk, der ikke er folketingsmedlemmer. Det er jo direkte valgsvindel, hvis man bor i en anden kommune og ikke er valgbar og så stiller op alligevel. Det er sådan nogle ting, der er et kæmpeproblem. Det, det ender med, er jo, at den her tillid, som der er mellem vælgerne og politikerne, får et kæmpe knæk, og det er rigtig skidt for et demokrati, som i øvrigt er skrøbeligt, men det handler jo mest af alt om uærlighed. Man vælger at sige, at man vil være borgmester, og når man så ikke kan blive det, vil man slet ikke være der alligevel. Det er simpelt hen ikke i orden over for de vælgere, som vælger at stemme på en. Så må man altså – det lyder forkert – bide i det sure æble, for det er stadig væk en kæmpe ære at være folkevalgt, og blive og tage de poster og det hverv og prøve at virke i det politiske arbejde, som man nu er valgt til, og det er ligemeget, at man så ikke får drømmeposten. Men jeg er også med på, at der er nogle dilemmaer i det her, for hvis politikere virkelig ikke ønsker at repræsentere vælgerne mere, skal man så tvinge dem til det? Jeg tror heller ikke, at vælgerne får noget godt ud af, at man har nogle politikere, som slet ikke gider være der. Så selvfølgelig skal man kunne komme derfra, men det er mest den der uærlighed, jeg gerne vil adressere: at man lige efter et valg, hvor man har sagt, at man gerne vil have lov til at repræsentere en masse danskere, siger: Når jeg ikke kan få min drømmepost, vil jeg slet ikke være der. Det duer selvfølgelig ikke. Jeg er med på, at det kan være svært at lave nye regler på det her område, men jeg synes jo, det er utrolig vigtigt – og igen tak for, at man indkalder til den her debat – for det handler nok mest om noget selvjustits, tror jeg, eller at man som politisk parti prøver at give hinanden et håndslag på, at det ikke er sådan, vi gerne vil sige til danskerne at vi opfører os som politikere. Jeg tror, det kan være svært at lave en eller anden ramme, hvor man lige præcis ændrer et komma eller nogle sætninger i en lovtekst, men vi burde da kunne stå sammen om at lave en vedtagelsestekst eller sende et signal om, at det her altså ikke er noget, vi tilstræber som politiske partier: at man løber fra hvervet kort efter, fordi man ikke får den drømmepost, man gerne vil have. Tak. Det var ordene fra mig.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for at sætte denne forespørgselsdebat op. Det er altid godt at diskutere grundlaget for vores demokrati. Og så vil jeg bare lige starte med at huske os på, at da vi gik ind i kommunalvalgkampen, var forskerne ude at sige, at de frygtede, det ville blive den laveste valgdeltagelse i meget, meget lang tid, hvis ikke nogen sinde, og det viste sig faktisk, at den gik op i forhold til forrige valg. Så demokratiet har det faktisk okay, og i Danmark er vi faktisk nogle af dem, som har de højeste valgdeltagelser. Det synes jeg er vigtigt også lige at få på plads. Første del af Liberal Alliances forespørgsel kan vi klart svare nej på. Jeg mener, det er et svigt af både de vælgere, der har stemt på en, og de partimedlemmer, der har opstillet en og ført valgkamp for en. Det er simpelt hen et svigt, især hvis man udtræder lige dag et i den nye valgperiode eller pludselig skifter parti midt i konstitueringsforhandlingerne. Men omvendt mener vi i SF ikke, at det giver mening at tvinge et nyvalgt byrådsmedlem til at blive siddende, måske inaktivt, i en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller i en byrådsgruppe. Det tjener hverken vælgere eller parti. Og så vil meget firkantede regler i forhold til det valgte medlems gøren og laden kunne bringe os i karambolage med det grundlovssikrede princip i dansk statsforvaltningsret om, at de enkelte politikere alene er bundet af deres egen overbevisning. Vi er helt enige i, at man skal være bundet, men som der blev nævnt før, skal man ikke være stavnsbundet. Og så er jeg i øvrigt ret sikker på, at vælgerne husker, hvem og ikke mindst hvilke partier de skal holde øje med, når der har været sager som dem, vi har oplevet her efter sidste kommunal- og regionsrådsvalg. I SF er vi trygge ved, at de enkelte kommunalbestyrelser og regionsråd har kompetencerne til at kunne følge de regler, der er, og sørge for at træffe de rigtige beslutninger. SF bakker derfor op om regeringens forslag til vedtagelse.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Carl Andersen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, og tak for talen. Tak for en klar og tydelig tilkendegivelse af det, som debatten her i dag jo også handler om, netop om det er i orden – om det er en i orden partikultur at acceptere, at man stiller op til f.eks. en kommunalbestyrelse, og at fordi man så ikke bliver borgmester, smutter man bare. Der fik jeg en klar og tydelig tilkendegivelse af, at det i hvert fald ikke er en politisk praksis, man har i SF, og det er vi rigtig glade for. Så vil vi håbe, at man fra SF's side også kan give nogle gode råd til Socialdemokratiet, for det er derovre, vi har problemet. Jeg har simpelt hen ikke kunnet fremsøge andre eksempler på kommunalpolitisk valgte, som, udelukkende begrundet i at de ikke blev borgmester, vælger at trække sig. Det er et socialdemokratisk problem og heldigvis ikke et problem i SF. Det er vi glade for. Jeg vil spørge ordføreren, hvad ordføreren mener om de måder, hvorpå man kan sanktionere folk, der forsætligt bryder valgbarhedsreglerne, f.eks. ikke opfylder bopælskravet. Er de regler tilstrækkelige i dag eller ikke?

Ordføreren.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har læst tydeligt og klart op på, hvad reglerne er, og hvor meget man kan få af straf. Ministeren nævnte, at man kunne få helt op til 4 måneders fængsel, og det synes jeg jo er en rimelig straf. Altså, jeg mener ikke, at vi skal have folk siddende ude i kommunalbestyrelserne og regionsrådene, som ikke vil være der. Det tjener jo ikke nogen noget godt. Så sidder de der og varetager måske slet ikke det mandat, som borgeren ville have det. Så hellere få en suppleant ind, som kan gøre det, som borgerne gerne vil have.

Spørgeren.

Jeg har også spurgt justitsministeren om, hvilke muligheder der er for at sanktionere i sådan en sag, som vi har set i København, og jeg fik flere paragraffer, som indenrigsministeren også har nævnt. Den eneste sag, som ligesom er helt sikker, er, at det vil være et brud på det krav, der er, i forhold til at du oplyser en forkert bopælsadresse, og at det vil give en bøde på 5.000 kr. til CPR-registeret. Men alle de andre er gråzoner, fordi man ikke har prøvet det her før. Så der er bare noget juridisk uklarhed, og vi kunne i hvert fald godt tænke os at få det sikret, måske inden for de gældende rammer, men sådan, at det bliver koblet mere sammen.

Ordføreren.

Tak. Jeg tror, jeg er på linje med Venstres ordfører, som siger, at det måske er en postgang for tidligt. Jeg synes ikke, problemet er så stort endnu, at vi skal begynde at gå ind at rode med reglerne. Jeg tror, som jeg også nævnte i min tale, at borgerne godt kan huske, hvem det er, der har lavet de her numre med netop at sige, at jeg stiller op som borgmester, og så smutter, når valgdagen er overstået. Det sidder fast hos folk, og pressen husker det jo også, så vi skal nok få det at høre til næste kommunalvalg. Derfor synes jeg, vi står et meget godt sted p.t.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak for forslaget. Jeg er ikke i tvivl om, at hr. Carl Andersen har gjort et stort arbejde med det, det gør hr. Carl Andersen altid med alting, og det er også i forhold til de udvekslinger, vi har haft. Forespørgslen her rejser et principielt spørgsmål om det borgerlige ombud og om tilliden til det lokale demokrati. Det er vanvittig vigtigt, at vi også herindefra tager ansvar for at have diskussionen om demokratiet og om væsentligheden af at kunne have tillid til det, og det synes jeg også at vi i udvalget burde have al mulig fokus på. Unge oplever et voldsomt demokratiunderskud. Det skal vi jo tage alvorligt og lytte til, og vi skal facilitere samtalen om det, i forhold til hvordan vi kan understøtte det på alle mulige måder. Det er jo selvfølgelig fuldstændig afgørende vigtigt med den tillid, og at vi får værnet om den. Det borgerlige ombud bygger på, at man har pligt til at modtage valget, hvis man stiller op og bliver valgt. Det er egentlig lidt underligt, at det overhovedet skal være nødvendigt at tale om pligt. For der er jo ikke nogen større ære overhovedet. Jeg har selv kun prøvet at stille op en enkelt gang og var så heldig at blive valgt. Det er jo den største ære, man overhovedet kan komme til at opleve. Uanset er princippet vigtigt, men det er ikke et stavnsbånd, og det er der adskillige der har sagt. Lovgivningen rummer muligheden for fritagelse, og livet sker jo, livssituationer kan ændre sig, og det styrker jo heller ikke nødvendigvis demokratiet at tvinge nogen til at varetage et hverv, de ikke kan udføre. Jeg ønsker ikke at have travlt med at vurdere den ene og den anden og x, y og z osv. og egentlig heller ikke vurdere, om andres begrundelser er tilstrækkelige. Vælgerne skal nok fælde deres dom, og kommunalbestyrelserne har jo uanset opgaven med at kigge på det og inden for lovens rammer komme med et skøn. Jeg kan slet ikke forestille mig et bedre sted at varetage de her spørgsmål end ude lokalt. Herinde har vi ikke borgerligt ombud. Vi kan til enhver tid nedlægge vores mandat uden videre begrundelse. Hvis man ønskede ændringer på det kommunale område, kunne man jo selvfølgelig overveje en ligestilling i det spørgsmål. Det har jeg ikke selv gjort op, men jeg er åben for at tale om det. Når det gælder valgbarhedskrav, er det også afgørende for tilliden til demokratiet, at reglerne overholdes, og at der kan sanktioneres ved forsætlige brud. Det er helt strålende og helt, som det skal være. Samlet set afspejler reglerne, som jeg ser det, en rimelig balance og ikke et umiddelbart behov for at ændre eller skærpe. Moderaterne kan ikke støtte den fremsatte vedtagelsestekst, og jeg takker for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. ( Nanna W. Gotfredsen (M): Det er jeg faktisk lidt skuffet over). Så vi går videre i ordførerrækken. Så er det fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Vælgernes tillid til det lokale demokrati er afgørende. Har der så været problematiske sager efter det seneste kommunalvalg angående borgerligt ombud og valgte, der ikke modtog valg alligevel? Ja, utvivlsomt. Det er jo helt tydeligt. Men er det et reelt stort problem, som vi oplever meget? Nej, det mener jeg ikke. Derfor mener jeg også, at det ville være at skyde gråspurve med kanoner, hvis der skal ændres på lovgivningen på det her område. Borgerligt ombud er jo for så vidt rigtig fornuftigt på nogle punkter. Det beskytter netop mod taktiske kandidaturer, som der bliver talt om i dag, altså at kandidater stiller sig op og trækker stemmer for blot så at gå igen dagen efter valget. Det er selvfølgelig ikke i orden i min bog. Så giver det borgerlige ombud også for så vidt en slags beskyttelse for de valgte over for arbejdsgivere og andet. Men jeg synes også, at der er noget, der taler lidt imod eller godt kan være kritisk i forhold til det borgerlige ombud. For ønsker vi reelt politikere, der ikke længere har lyst til at være politikere? Nej, det gør vi vel ikke. Når der fra Liberal Alliances side bliver rejst kritik af afgående borgmestre, som så ønsker at stoppe i kommunalpolitik for at lave noget andet, synes jeg kun, det kan være i orden og fair. Og der mener jeg, at vi har lidt udfordringer med de regler, der er om borgerligt ombud, og ikke mindst, hvordan de bliver forvaltet, for de bliver varetaget vidt forskelligt fra kommune til kommune. Tag Københavns Kommune, hvor man relativt nemt, viser det sig, kan få lov til at udtræde. Men i min egen kommune, Sorø, var der faktisk et byrådsmedlem, som var valgt for Enhedslisten og syntes, vi var blevet for højreorienterede, og derfor meldte han sig ud. Jo, det findes. Derfor ønskede han at udtræde af byrådet for ikke længere at repræsentere Enhedslisten, for det syntes han ikke han kunne. Men det fik han nej til, fordi det ikke var en gyldig grund. Og han ønskede ikke at lyve. Det siger jo noget om, at måden, man forvalter det borgerlige ombud på, er vidt forskellig, og at det ikke altid er helt uproblematisk, for set med Enhedslistenbriller og helt generelt synes jeg egentlig, det er fair nok, at man udtræder, hvis man ikke længere føler, man kan repræsentere det parti, hvis stemmer man har fået. Så der mener jeg faktisk, at der godt kan være en udfordring. Ikke desto mindre er det en relevant debat. Og ja, der har været problematiske sager, men lovændringer mener jeg ikke der er behov for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for en god tale og et indblik i det kommunale liv, i forhold til hvordan vi kan gøre ting på 98 forskellige måder i 98 kommunalbestyrelser. Det er også positivt og en styrke ved det lokale demokrati. Ordføreren siger, at det godt kan give mening at udtræde, hvis man ikke længere føler for at være kommunalbestyrelsesmedlem, men hellere vil bruge noget mere tid på sit andet arbejde, og hvad det ellers kunne være. Det er selvfølgelig også legitime årsager i forhold til arbejde eller familie eller andre ting. Men vil ordføreren ikke give mig ret i, at det er lidt hurtigt at nå til den konklusion, når man nu f.eks. har stillet op til at sidde 4 år i Københavns Borgerrepræsentation? Man stiller altså op til et valg, hvor man ved, at man skal sidde 4 år som kommunalbestyrelsesmedlem. Og fordi man så f.eks. ikke bliver borgmester, når man omkring 48 timer efter sit valg til den konklusion, at man faktisk ikke magter at sidde i kommunalbestyrelsen alligevel og hellere vil lave noget andet. Det er meget hurtigt, at man når til den konklusion efter en lang valgkamp, hvor man har indstillet sig på at skulle sidde der i 4 år.

Ordføreren.

Jo, jeg synes virkelig, det er ukønt, og sagerne fra København har ikke været i orden set med mine briller. Men jeg synes ikke, de er at sammenligne med sager, hvor en person har været borgmester i mange år, så ikke bliver genvalgt og derfor ønsker sig en ny retning i livet og måske ikke har fået et nyt job endnu, men altså ønsker at gå ud og søge andet arbejde. Og det er jo faktisk ikke nødvendigvis en gyldig grund, i hvert fald hvis man fortolker loven stramt. Jeg oplever lidt i den her debat, at Liberal Alliance drager paralleller mellem de sager, der har været, og som har fået meget medieomtale – de er godt nok få – og så det, at, i gåseøjne, helt almindelige borgmestre stopper, fordi de ikke blev genvalgt. Jeg tror, mange partier kan genkende, at det at have afgående siddende på bagerste stolerække måske ikke nødvendigvis altid er det mest fornuftige, og at det er godt, at der også er nogle, der giver plads til nye kræfter.

Tak. Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Vi har jo ikke så meget erfaring med afgående borgmestre. Vi har faktisk kun fået borgmestre i løbet af den tid, vi har været der. Det er vi selvfølgelig glade for, så hvis det kan blive den kurve fremadrettet, ville det være meget positivt. Jeg er grundlæggende ikke enig med Enhedslisten. Hvis man er siddende borgmester og vælger at genopstille, skal man gøre sig selv bevidst, at der er en sandsynlighed for, at man ikke er borgmester igen efter et valg. Og hvis man ikke kan indstille sig på det, bør man trække sig før et valg, og det er der heldigvis også mange borgmestre der gør; så må man vælge ikke at genopstille. For ellers føler jeg faktisk, at man er med til at undergrave vælgernes tillid.

Tak. Ordføreren.

Der tror jeg bare enigheden mellem vores to partier ender, i hvert fald i forhold til hvad jeg tænker. For jeg kan godt forstå, at det – hvis man har siddet som borgmester i 12 år og selvfølgelig håber at blive genvalgt, men så ikke bliver det – kan være lidt svært at finde den helt store begejstring ved at sidde på deltid i en kommunalbestyrelse og se nogle andre varetage posten på en måde, man ikke synes er god. For mig kommer det ned til spørgsmålet: Ønsker vi politikere, der ikke har lyst til at være der? Nej, vel?

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til Liberal Alliance for at indkalde til den her vigtige forespørgselsdebat. For det er et rigtig vigtigt tema, hvordan vi bevarer og beskytter tilliden til særlig vores lokale folkevalgte. Jeg vil gerne starte min taletid med at sige en meget stor tak til alle de mange, mange danskere, der stiller sig selv til rådighed og stiller op til meget tidskrævende kommunalbestyrelsesvalg derude, fører kampagner, skriver læserbreve, er ude at møde foreninger og er aktive i deres lokalområde og bliver valgt. Mange af dem finder ud af, at arbejdet typisk ligger i arbejdstiden, måske, så de skal have en rigtig god aftale med deres arbejdsgiver, og det kan være vanskeligt. Eller også ligger de uden for normal arbejdstid, og så er der nogle dage om ugen, hvor man lige pludselig ikke får mulighed for at se sine børn eller sine venner. Der er alle mulige begrænsninger i det. Det er måske noget af det, men kan tænke over – det har jeg i hvert fald selv tænkt over, da jeg overvejede, hvad jeg skulle sige i min ordførertale i dag – nemlig at vi, der er så privilegerede herinde at have det her som vores primære beskæftigelse, måske for sjældent får sagt tak til alle de mennesker udenfor, som har det som en fritidsinteresse og noget, de gør ved siden af et tidskrævende arbejde eller at passe deres familie. Så der skal lyde en meget stort tak til vores kommunalbestyrelsesmedlemmer på tværs af partierne. Tilbage i november måned sidste år fik jeg den idé, at jeg ville være formand for Region Syddanmark. Jeg sagde, at jeg ville gribe ud efter den post, hvis muligheden skulle byde sig. Jeg vidste også, at der var en minimal mulighed for, at det ikke kom til at ske, altså at vi ikke ville kunne få den post, og det fik vi jo heller ikke. Jeg gjorde mig rigtig mange tanker om, at hvis det ikke skete – hvis jeg ikke fik den post – så måtte det i hvert fald ikke være sådan, at man kunne sige bagefter, at jeg ikke ville tjene interesserne hos de mange danskere, syd- og sønderjyder primært, som stemte på mig. Jeg var så heldig, at jeg fik et fantastisk godt valg, og det forpligter også. Derfor vidste jeg også, at selvfølgelig kunne jeg ikke bare i ærgrelse sige, at det her vil jeg godt nok ikke passe og så gå min vej og være sur og så bare sidde herovre. Sådan er det jo ikke. Der er nogle mennesker, der stemmer, fordi de har en høj grad af tillid til en kandidat. Det er også mit indtryk, at der er rigtig mange, der gør en stor indsats for netop at værne om den tillid, som er en forudsætning for, at man kan få nogle overbevist om at stemme på sig. Nu er det jo en bredere debat, og det betyder også, at vi måske kan diskutere nogle løsninger, som ikke kun er det, der indgår i vedtagelsesteksten, hvor vi har valgt at støtte den, der kommer fra Liberal Alliance, og er med i den. En anden mulighed kunne jo være, at man simpelt hen sagde, at til borgmesterposter eller til regionsformandsposter indfører vi bare direkte valg. Så har vælgerne direkte styr på, hvem det er, der får den kommunale toppost derude. Det er ikke noget, der bliver afgjort på valgnatten, hvor nogle måske får den franarret, kan man sige, for der var virkelig nogle steder, hvor det ikke så pænt ud. Der var et medie i Danmark, som kørte en podcast, hvor de havde det som pakkelegstema. I kender pakkeleg fra jul, hvor man sidder der med hver sin gave, og hvis man så slår en sekser, må man tage en af de andres gaver. Så er der nogle, der ender med rigtig mange pakker, og der er nogle, der ender med ingen pakker – og så er julestemningen ødelagt. Og sådan var det også ude på nogle af rådhusene, altså at så var den gode stemning ødelagt, når man for tredje, fjerde eller femte gang på få uger havde skiftet borgmester op til det her konstituerende møde, hvor det blev afgjort. Så måske var det en mulighed, altså at vi i stedet for at have alt det bøvl – hvor det den ene dag er en blå og det den næste dag er en rød, og så er de blå sure på hinanden, og de røde er sure på hinanden, og ingen kan finde ud af noget, og så ender det med den, man mindst vil have – lader vælgerne lægge hånden på kogepladen og beslutte det direkte, så det er den, der får flest stemmer, eller ved en separat afstemning. Så vælger vi bare borgmesteren eller regionsformanden på den måde, og så undgår vi en eller anden mærkelig situation, hvor det er en, der er kommet ind med 1 mandat ud af nogle og 20, som så ender med posten, fordi det er den eneste, der ikke er nogen der er sure på. Det kunne jo være en mulighed, så det vil jeg foreslå som min løsningsmodel, som ikke indgår i en vedtagelsestekst, men idéen er hermed fuldstændig skattefrit givet videre til Folketinget. Tak for ordet.

Tak. Det er dejligt, at der er noget, der er skattefrit. Så er der en kort bemærkning fra hr. Carl Andersen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tusind tak for en som altid god tale fra hr. Peter Kofod. Såfremt forslaget fra Dansk Folkeparti var vedtaget allerede, så ville hr. Peter Kofod også være regionsformand i Syddanmark, så det er jo faktisk en fin korrelation. Så jeg kan godt se, hvor incitamentet til præcis det forslag kommer fra. Jeg vil også rose hr. Peter Kofod for at blive i Region Syddanmark og varetage hvervet, på trods af at man selvfølgelig meget overraskende ikke fik regionsrådsformandsposten. Kan ordføreren sætte lidt flere ord på, hvorfor han tror, at vi har det her problem særlig ovre hos vores venner i Socialdemokratiet? Hvorfor er det kun socialdemokrater, der har den her praksis, hvor de vælger at sige: Vi gider ikke have hvervet, hvis vi ikke får den største post?

Ordføreren.

Tak for rosen. Det er jo et godt spørgsmål, hvorfor det lige er der, problemet er dumpet ned. Men det handlede vel om, at Socialdemokratiet var så desperate efter at fastholde magten i København, og der var ikke rigtig nogen københavnere, der gad, at Socialdemokratiet skulle sidde 100 år mere, og så måtte man jo trække nogen af huse, som folk vidste hvem var, og så vidste Socialdemokratiet jo udmærket godt, at de ikke havde tænkt sig at blive efter et valg. Med de regler, der er, er det jo bare op til vælgerne at bedømme den adfærd, når der er kommunalvalg om 3½ år, eller når der forhåbentlig snart er folketingsvalg – hvis statsministeren lytter med, vil jeg gerne opfordre til at udskrive det valg hurtigst muligt, så danskerne kan få mulighed for at vælte den her regering. Men det er nok, fordi det skulle være lidt for fikst og lidt for hurtigt, og det endte jo bare som et gigantisk maveplasker. Men jeg håber da, at det er en tilbøjelighed, som vælgerne straffer, når de får muligheden for det.

Så er det fru Mai Villadsen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er jo sjældent, man får lov til at idéudvikle hernede i Folketingssalen, så jeg greb bare lige chancen. Jeg er i øvrigt enig i rosen og anerkendelsen af at blive, selv om man ikke opnår valg til regionsrådsformand, borgmester eller andet. Jeg vil bare komme med en indvending mod det forslag, som ordføreren kommer med om borgmestervalg. For trods det, at det kan lyde besnærende, ville det jo være ret svært at sidde som borgmester uden et flertal, og det ville komme til at ske rigtig mange steder. Derfor tror jeg, at borgmestrene i så fald kunne risikere at blive kransekagefigurer for et helt alternativt flertal, og at det kaos, man oplever i få uger, ville udspille sig i mange år, og jeg tror, det ville være rigtig ubehageligt for borgerne i de forskellige kommuner. Jeg er så enig i, at det godt nok tit er ret kaotisk rundtomkring i de uger, men jeg tror, at en borgmestermodel i virkeligheden ville udvide kaosset til flere år.

Ordføreren.

Det er jeg simpelt hen uenig i, for jeg tror, og sådan er det jo faktisk allerede den dag i dag, at hvis man kigger rundt i landets kommuner, vil der være steder, hvor byrådet eller kommunalbestyrelsen f.eks. laver budgetforlig uden om den siddende borgmester. Det er ikke hver dag, det sker, men det sker dog rundtomkring. Der er ikke noget, der efterfølgende binder forligspartier, der er med til at pege på en borgmester, eller som er med i en konstituering, til, at man skal lave forlig sammen på forskellige områder eller lave økonomi sammen. Så jeg tror ikke, at det i forhold til den fare, som jeg er helt med på eksisterer, vil adskille sig væsentligt fra i dag. Der vil være mange steder, hvor borgmesteren bærer sig klogt ad, for vi har gudskelov også mange dygtige borgmestre i Danmark, og så vil der være steder, hvor borgmesteren bærer sig dårligt ad, og der vil de allerede den dag i dag kunne miste opbakningen, måske endda også fra nogle af deres egne partifæller. Så det vil nok ikke gøre den store forskel, tror jeg.

Spørgeren for en anden kort bemærkning.

Det er jo selvfølgelig rigtigt, at det er muligt i dag, og i Enhedslisten har vi også lavet alternativt budget uden om Socialdemokratiet i København tidligere, men er det ønskværdigt, at det bliver på den måde rundtomkring i kommunerne sådan generelt? Og er ordføreren ikke enig med mig i, at hvis man laver direkte borgmestervalg, vil det skabe den her situation langt, langt oftere og dermed et større kommunalt kaos og gøre, at beslutninger kan hoppe fra side til side, i stedet for at der er en relativt – relativt – stabil drift over 4 år?

Tak. Ordføreren.

Nej, det tror jeg ikke, men jeg tror, der var kommet en noget hårdere konkurrence om, hvem der skulle have borgmesterkæderne rundtomkring. For som det er i dag, er der jo, når man kigger demografisk ud over kommunerne, nogle partier nogle steder, som har en meget stor fordel i, at der bor mange blå vælgere i en bestemt del af landet eller mange røde vælgere end i de større byer. Så jeg tror, det ville give en mulighed for, at man i højere grad kunne finde den person, der er den rigtige. Jeg vil da – og nu vover jeg så pelsen – sige, at jeg måske til lokale valg er mindre optaget af, om det er en Venstremand, en socialdemokrat eller en konservativ, for det er ikke de temaer, der normalt ville splitte os i Folketinget, der er afgørende i en kommune. Jeg vil gerne have den bedste borgmester i min kommune, uanset om vedkommende så er blå eller rød.

Tak. Så er det hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Det er nok mere en kommentar. Det er jo sjældent, jeg er det, men jeg vil sige, at i det her tilfælde er jeg ret enig med Enhedslisten faktisk. Nu har jeg også siddet mange år i kommunalpolitik. Jeg synes, det er vigtigt, at en borgmester også bliver nødt til at samarbejde med de andre partier og have en konstitueringsaftale, hvor man også bliver nødt til at lytte til de andre partier. Man har et flertal bag sig. Det tror jeg er langt det bedste for den enkelte kommune, i stedet for at det er direkte valg, hvor man risikerer, at en borgmester ikke nødvendigvis lytter til et flertal i byrådet. Så der er heller ikke medløb til idéen herfra.

Ordføreren.

Jamen sikke en kompromismager, jeg er. Jeg har bragt Venstre og Enhedslisten sammen i dag. Måske var det mig, der burde være borgmester. Det er da det samarbejdende folkestyres ånd, det her. Det er jo helt fair, at vi mener noget forskelligt her. Rigtig mange steder går det også lykkeligvis godt, og vi har brede konstitueringer, hvor folk generelt er glade, og hvor mange partier er med i de her aftaler. Og så er der nogle steder, hvor det ikke går godt, og der tror jeg at sådan en idé her kunne virke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at tage jer med til jæger-samler-samfundet Sanfolket. Her havde de hjemvendte jægere det med at blive udsat for et arsenal af ydmygende jokes fra de andre medlemmer af stammen. Især ville folk, når jægerne kom hjem, uanset størrelsen på byttet kritisere dem for at have bragt et alt for lille og magert dyr med hjem til landsbyen. Man sagde: Hvad er det for et magert dyr? Det er ikke engang kød nok til at mætte min gamle svigermor. Det var jo især sjovt at sige den slags, når jægeren f.eks. havde nedlagt en giraf, som kunne mætte hele landsbyen i dagevis. Men som Sanfolket forklarede, forhindrede ydmygelserne jægeren i at tro, at han var vigtigere end de andre. Jægeren måtte ikke blive hovmodig og egoistisk. Og det virkede. Historien her er fra Rane Willerslevs bog »En historie om mennesket: Homo Sapiens og meningen med tilværelsen«, og den kan vi måske godt lære en lille smule af, især her, hvor vi er på vej ind i en folketingsvalgkamp, for vi dyrker godt nok personer meget, og man kunne måske godt spørge sig selv, om ikke vi burde dyrke værdier, ideologier og rigtig politik lidt mere og skrue lidt ned for personerne. Det er jo ikke, fordi det er nyt. Hvis jeg ikke husker helt forkert, var det den daværende statsminister og skolemand Poul Hartling, som skrev i sin biografi i 1960'erne, at noget godt kunne findes, selv om det ikke havde stået i avisen. Men man må bare sige, at det er blevet meget værre med de sociale medier, for i dag når persondyrkelsen af politikere bare helt nye højder. Det handler om rigtig mange ting og meget andet end det, vi diskuterer i dag, men jeg synes også, den debat, vi har i dag, er vigtig. Jeg står som radikal lige midt i den her sag, for jeg synes ikke helt, regeringen anerkender problemet nok, men jeg synes på den anden side, at Liberal Alliance går for langt i at ville lave strammere regler. Jeg har et stort politisk hjerte både for vores kommunalbestyrelser, men som medlem af Danmarks europæiske parti også for Europa-Parlamentet, som Liberal Alliance ikke lige har haft så meget fokus på her. Jeg synes ikke, det er ordentligt, når partier vælger at tage kendte folketingspolitikere og stille dem op bare for at trække stemmer til, hvis de ikke reelt er interesseret i at sidde Europa-Parlamentet eller i kommunalbestyrelsen. Derfor er det her en vigtig diskussion, som partierne skal have. Jeg synes, det er vigtigt, at man som vælger ved, at når nogen stiller op til Europa-Parlamentet og kommunalbestyrelsen, er det, fordi vedkommende brænder for at være der. Jeg er også meget enig i det, som Enhedslisten var inde på, nemlig at det er virkelig vigtigt, at vi holder fast i, at man selvfølgelig kan lave et generationsskifte. Vi skal ikke have de gamle afgående til at sidde og være sure og ødelægge det for de andre. Så er det vigtigt, at vi kan få de nye, unge kræfter ind. Derfor vil jeg slutte af med at sige, at også her er det bare rigtig godt med åbenhed og ærlighed.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet, og også tak for en, synes jeg, rigtig spændende debat og nogle gode taler. Først og fremmest er vi i Alternativet helt enige med Liberal Alliance i, at det kan skade tilliden til demokratiet, når politikere kort efter at være blevet valgt frasiger sig deres hverv uden at have en reel begrundelse. Det er min opfattelse, at det sker forholdsvis sjældent, men der er tilfælde, eksempelvis, som det også er blevet nævnt tidligere i debatten, ved kommunalvalget i 2025 i Københavns Kommune, hvor flere nyvalgte kommunalpolitikere pludselig trak sig på en måde, der skabte tvivl om hensigterne ved at stille op til kommunalvalget i første omgang. I dag er det, som ministeren også redegjorde for, kommunerne selv, dvs. de lokalt folkevalgte, som skal godkende, om en lokalt folkevalgt kan nedlægge sit hverv. Jeg troede faktisk inden debatten i dag, at det var sådan, at kommunerne havde en praksis, hvor nedlæggelse af hverv som udgangspunkt altid blev godkendt. Men sådan er det ikke, kan jeg forstå på fru Mai Villadsen fra Enhedslisten. Og det undrer mig faktisk, for jeg mener egentlig ikke, at det er til tjeneste for det lokale demokrati, hvis man har politikere siddende, som af forskellige årsager enten ikke er i stand til at varetage deres hverv eller ikke har lyst til at varetage deres hverv. Derfor vil jeg måske lidt kontroversielt her i debatten sige, at jeg godt kan være i tvivl om, om vi egentlig skal have et borgerligt ombud for lokalt folkevalgte. For hvis det varetages på den måde, som fru Mai Villadsen tidligere fik sagt, så synes jeg ikke, det er til tjeneste for demokratiet. Det skal ikke forstås sådan, at vi i Alternativet mener, at det skal være konsekvensfrit at nedlægge sit hverv med en tvivlsom begrundelse. Sådan er det jo heller ikke i dag. Der bliver rejst retmæssig og stor kritik i pressen, og nogle gange er det deciderede skandaler, og de kandidater, som havde nedlagt deres hverv af tvivlsom årsag, vil opleve, at deres troværdighed bliver svækket med god grund. Jeg tror, at det langt hen ad vejen skader tilliden til de pågældende kandidater og de partier, de stiller op for, mere, end det skader tilliden til hele demokratiet. Alt i alt er konklusionen herfra, at problemet ikke har et særlig stort omfang, og de pågældende kandidater modtager en stor folkelig sanktion. Set i sammenhæng med, at det heller ikke er i demokratiets interesse at have politikere siddende, som ikke har lyst til det, synes vi i Alternativet, at reglerne fungerer fint, og skulle man lave noget om, var det måske mere at fjerne det borgerlige ombud for lokalt folkevalgte. Af de årsager kommer vi til at stemme for den vedtagelsestekst, som blev læst op af fru Anne Paulin tidligere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Carl Andersen, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi får virkelig idéudviklet nede i salen i dag. Det er positivt. Vi har talt lidt om, at det borgerlige ombud jo er todelt. Nu har ordføreren meget fokus på sådan den politiske del, men der er jo også den fordel ved det borgerlige ombud, at det også er med til at beskytte de politikere, der så er valgt og faktisk gerne vil være politikere, fordi man som arbejdsgiver ikke kan sige: Du kan ikke få fri til at varetage dit hverv. Man skal ikke frygte at blive afskediget, på baggrund af at man er blevet valgt og sådan nogle forskellige ting. Så hvis man helt afskaffede det borgerlige ombud, ville det også være til ret stor skade, altså jeg tror, det ville være farligt, fordi der ville være nogle mennesker, der faktisk reelt ikke ville kunne varetage deres hverv, fordi de ikke længere ville have ret til at få fri f.eks. Så kan ordføreren komme med nogle tanker om det?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes sådan set, at ordføreren har helt ret. Jeg tror måske i virkeligheden ikke, man skal afskaffe det, men i så fald justere det, så fokus er på hensynet til, at den lokalt folkevalgte kan varetage sit hverv, og på hensynet til, at man skal have ret til at kunne tage fri, arbejde deltid og andet. Så kunne vi tage den anden del af det ud, for når jeg hører det, fru Mai Villadsen fortalte før om Sorø Kommune, synes jeg faktisk, det er dybt problematisk, at man kan have en politiker valgt, som ikke ønsker at repræsentere partiet og gerne vil trække sig, men ikke kan få lov til det. Så vil jeg også tilføje, bare for at der ikke er tvivl om det, at jeg synes, det er en tåbelighed og enormt problematisk, hvis man stiller op alene for at trække stemmer til et valg, men ikke ønsker og agter at varetage hvervet efterfølgende, hvis man bliver valgt. Men jeg tror bare heller ikke, vi kan lovgive os mod de tåbeligheder. Det må være noget, pressen må håndtere, de partier må få en bedre kultur, og så håber jeg da, at de kandidater vil opleve, at deres troværdighed bliver svækket.

Spørgeren for anden runde, værsgo.

Tak for de svar, særlig også den sidste del, for det er også det, det handler om her, altså hvad er vores interne kultur i partierne, og hvordan er det, vi ønsker at arbejde med det lokale demokrati? Jeg er selvfølgelig enig i, at det ikke tjener særlig mange at have inaktive kommunalbestyrelsesmedlemmer siddende, men det er jo bare meget pudsigt, at folk finder ud af, at de ikke ønsker at varetage andet end et borgmesterhverv, for så skal man jo ikke stille op til kommunalbestyrelsen. Vi har ikke direkte valg til borgmesterposten. Så jeg vil bare høre, om ordføreren kan sætte lidt ord på det, at man i udgangspunktet skal være indstillet på at sidde i kommunalbestyrelsen, også selv om man ikke bliver borgmester.

Ordføreren.

Ja, der deler vi samme opfattelse. Det er der ingen tvivl om. Stiller man op til at blive valgt til et politisk hverv – det er sådan set, uanset om det er som folketingsmedlem, i regionsrådet, i kommunalbestyrelsen eller til et europaparlamentsvalg – så skal man altså varetage det hverv og have lyst til at varetage det efter et valg og ikke lyve om det over for vælgerne forinden. Men skulle man af en eller anden grund miste lysten efterfølgende, måske fordi man ikke har fået den post, man ønskede sig, så synes jeg, det er problematisk. Det tror jeg alle er enige om. Men jeg synes heller ikke, det er i demokratiets interesse, at de skal tvinges til at sidde der.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og da vi er igennem alle ordførertalerne, er det nu indenrigs- og sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg blev spurgt her før, om jeg havde tænkt mig at gå på talerstolen her til sidst, og til dem, der måtte lytte med, kan jeg sige, at det er frivilligt for ministeren, om man også går op til sådan en anden runde her til slut. Der har jeg det princip, at man går op på talerstolen i respekt for det parti eller de partier, som måtte rejse en forespørgselsdebat, i forhold til hvis der også måtte være yderligere opfølgende spørgsmål til ministeren, så ministeren ikke kan slippe let i første runde, hvor man kun kan stille ét spørgsmål pr. folketingsmedlem. Men i virkeligheden går jeg i dag også op af en anden årsag, nemlig for at sige tak for en rigtig god og fin debat her i dag. Det har jo været en debat, synes jeg, med en rigtig god diskussion af fordele og ulemper ved den eksisterende lovgivning. Altså, der er nogle krydsende hensyn og dermed er det jo også sådan, som det er tilfældet med enhver mønt, som har to sider, at der er fordele og ulemper ved lovgivningen. Men det er jo også en diskussion omkring, hvorvidt det faktum, at enkelte sager enkelte steder skal danne baggrund for, at man så skal svinge lovgivningsmøllen; om det borgerlige ombud helt skal afskaffes, som der var en ordfører, der også bragte på banen; om vi skal indføre direkte valg af landets borgmesterposter. Der var mange gode diskussioner og spørgsmål. Der var en ordfører, der mente, regeringen ikke anerkendte problemet nok, og omvendt, at Liberal Alliance gik alt for langt. Det var den radikale ordfører, og det er næsten også et helt radikalt synspunkt at indtage. Men jeg vil bare blot for regeringens vedkommende sige, at vi jo ikke har påstået, at alt ved den eksisterende lovgivning er perfekt, og at der overhovedet ikke er nogen problemer nogen steder. Jeg tror, at der er en grund til, at lovgiver i sin tid også tilføjede ordene og lignende i bestemmelsen om, hvad der er en gyldig grund for fritagelse, i respekt for at vi ikke nødvendigvis fra lovgivers side kan tænke os til enhver tænkelig situation, som bør give anledning til fritagelse, og dermed, at vi også har besluttet i fællesskab, at dem, der har de bedste forudsætninger for at træffe afgørelsen i sidste ende, dermed skal have beslutningskompetencen, og det er landets kommunalbestyrelser – og med det er der respekt for det flertal, der så eksisterer i kommunalbestyrelserne i de enkelte sager. For regeringens vedkommende handler det her jo også om en diskussion om, hvorvidt lovgivning altid er svaret på alle problemer og udfordringer i vores demokrati, uanset om det er det nationale, det lokale eller regionale demokrati. Det er dermed jo også en diskussion om, at det her for os også handler om ansvaret og samvittigheden hos hver enkelt parti, hos hver enkelt folkevalgt politiker, og det synes jeg sådan set også er en central diskussion i sig selv. Men altså, for mit vedkommende vil jeg sige en tak for en rigtig god debat med, som det også er blevet konstateret, sådan lidt fælles idéudvikling her undervejs i Folketingssalen. Til dem, der måtte se med, kan vi jo tilføje, at der i hvert fald ikke altid er plads til det i her i Folketingssalen. Det kan være, vi skal gøre lidt mere af det i fællesskab, ovenikøbet i dag også ved, at der var plads til et lille smil undervejs hos de tilstedeværende. Jeg har efterhånden deltaget i rigtig mange forespørgselsdebatter her i Folketinget igennem årene, og jeg synes bare, at det her har været en rigtig fin en af slagsen. Folkestyret har dermed, synes jeg, også her i Folketinget vist sig fra en rigtig fin side, ovenikøbet på en flot solbeskinnet dag her på Christiansborg. Til slut vil jeg blot sige tak Liberal Alliance for at rejse forespørgselsdebatten og tak til alle de partier i Folketinget, der har mødt op og valgt at deltage i debatten her i dag, for en rigtig god diskussion og debat undervejs.

Tak til indenrigs- og sundhedsministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vil jeg give ordet til hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance til afslutning af forespørgselsdebatten. Værsgo.

Mange tak. Det er bare ganske kort. Tak for, at ministeren også gik op her til sidst og afrundede på bedste vis. Jeg vil gerne sige tak for en god forespørgselsdebat her i salen. Et af hovedformålene med at gøre det på den her måde var netop at få den her dialog, så det f.eks. ikke var et beslutningsforslag, hvor man skulle sidde og finde ud af i detaljer, hvad et bødeniveau så skulle være, om der overhovedet skulle være en bøde, og hvad det ellers skulle være. For så kunne vi få en debat om, hvordan det egentlig er, vi ønsker at agere som parti, og hvordan er det, vi ønsker at vores demokrati skal fungere. Det synes jeg at vi er kommet godt omkring. Vi har også fået lov til at idéudvikle lidt. Så ja, jeg vil bare sige tusind tak og ønske jer en fortsat god dag.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil først finde sted torsdag den 26. februar 2026.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Thomas Jensen. Vi skal lige bede om ro i salen. Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak, formand. Jeg har set frem til at behandle de her lovforslag i dag, for det er i sandhed en glædens dag for mange borgere, som hidtil har måttet gå rundt i uvished og ofte følt sig stavnsbundne, fordi de ikke vidste, om de kunne få deres ejendom eksproprieret i forbindelse med anlæg af vej eller jernbane. Som folketingsmedlem tror jeg, at jeg og alle mine kolleger har modtaget mange henvendelser igennem årene fra borgere, som stod i en svær og utryg situation. Kunne de blive eksproprieret, og hvornår kunne de eventuelt blive det? Og hvornår kunne de komme videre med deres liv? Med danmarkshistoriens største infrastrukturplan, »Infrastrukturplan 2035«, til en samlet værdi af over 200 mia. kr. er der rigtig, rigtig mange infrastrukturprojekter de næste mange år. Så det er endnu mere nødvendigt at imødekomme borgerne og skabe en bedre retstilstand for dem, hvis de rammes af et infrastrukturprojekt. De to lovforslag, som sambehandles, hænger tæt sammen og handler begge om noget helt grundlæggende i vores retssamfund. De handler om balancen mellem vores fælles behov og den enkeltes rettigheder. Ekspropriation er en af de mest vidtgående beslutninger, som staten kan foretage over for den enkelte borger. Derfor er det også så vigtigt, at det sker med et stort hensyn til de involveredes behov, og at hele processen foregår ordentligt, trygt og transparent. I dag er reglerne for ekspropriation spredt ud over flere love. Det gør systemet mindre overskueligt for alle og mere komplekst at administrere. Så når vi samler reglerne i én lov, skaber vi klarhed. Det skaber overblik for både borgere og myndigheder, og det styrker de berørtes retssikkerhed. Med det første forslag, L 104, samler og forenkler vi klagestrukturen. De nuværende taksations- og overtaksationskommissioner samles i de to nye taksationsklagenævn. De skal sørge for mere ensartethed i erstatningsfastsættelsen og en mere effektiv behandling af sagerne. Det er vigtigt, for hvis man får eksproprieret sit hjem, sin jord eller sin virksomhed til et offentligt projekt, så skal man have tillid til, at erstatningen bliver fastsat ensartet og retfærdigt, lige meget hvor i landet man bor. Det andet lovforslag, L 105, styrker konkret borgernes mulighed for tidligere ekspropriation og mere omfattende ekspropriation. Med »Infrastrukturplan 2035« gennemfører vi jo som sagt en lang række anlægsprojekter rundtom i landet, og vi er som ordførere løbende i dialog med borgere, som bliver berørt af anlægsprojekterne – også borgere, som med rette føler sig stavnsbundne, fordi de ikke ved, om eller hvornår deres ejendom kan blive eksproprieret. I dag er det sådan, at ejeren kan forlange at få fremrykket overtagelsen af sin ejendom, hvis en række betingelser er opfyldt. Med det her lovforslag skal der kun gælde én betingelse, nemlig at ejendommen bliver særlig indgribende berørt. Det skal altså ikke længere være særlige forhold som f.eks., at ejeren er syg, og det skal ikke være en betingelse, at ejendommen ikke kan sælges på normale vilkår. Når man skal se på, om ejendommen vil blive særlig indgribende berørt, skal man lave en samlet vurdering af arealafståelsen og eventuelt andre gener, f.eks. støjgener fra anlægget. At anlægget vil medføre et værditab på mindst 25 pct., altså på grund af anlægget, er et andet eksempel på et forhold, der vil kunne gå ind i vurderingen. Det vil dog være en forudsætning for at åbne op for den fremrykkede overtagelse, at der er politisk vilje til det. Det vil nemlig være i ordførerkredsen, at vi politisk skal beslutte, fra hvornår og i hvor lang en periode vi åbner op for at borgere og virksomheder kan søge om fremrykket overtagelse af deres ejendomme. Og det kan vi passende gøre, når vi beslutter at afsætte penge til en miljøkonsekvensvurdering af et projekt – hvor der måske eventuelt er flere linjeføringer i spil. Min erfaring fra forligskredsen er, at vi i fællesskab nærer en stor sympati og imødekommenhed over for folk, der ikke ved, om de er købt eller solgt i forbindelse med et anlægsprojekt. Nu får vi de rette retlige rammer til at kunne imødekomme disse borgere. Så har vi ordførere yderligere et fælles ansvar at løfte. Når der skal anlægges en ny vej eller en jernbane, skal vi langt tidligere lægge os fast på så få potentielle linjeføringer som muligt. På den måde vil langt færre borgere skulle leve i uvished, med hensyn til om deres ejendom bliver eksproprieret eller ej. Også her har jeg siden 2019, hvor jeg blev ordfører, oplevet, at vi i ordførerkredsen er blevet langt, langt bedre til at indsnævre antallet af potentielle linjeføringer for et projekt. Det er en udvikling i den helt rigtige retning.

Med forslaget får borgerne altså bedre mulighed for at få overtaget hele deres ejendom, hvis de ønsker det, når den bliver berørt af et vej- eller jernbaneprojekt. Det betyder, at man kan tage nogle bedre hensyn i forhold til de gener og det værditab, der påføres. Det er en vigtig forbedring, for vi ved, at der kan være betydelige konsekvenser af store projekter, f.eks. i form af støj, visuelle gener og en generel usikkerhed omkring værdien af ens ejendom. Derfor er det også rimeligt, at der i højere grad gives mulighed for overtagelse af hele ejendommen, når betingelserne er opfyldt. Samtidig begrænses anlægsmyndighedernes mulighed for at indbringe en afgørelse for taksationsklagenævnene og domstolene i sager om en fremrykket overtagelse, hvor det er til gunst for borgerne. Vi styrker hermed borgernes retsstilling. Når der er truffet en afgørelse til fordel for borgeren, skal det ikke uden videre kunne trækkes i langdrag af myndighederne. Afsluttende vil jeg sige, at når vi i fællesskab gennemfører store vej- og jernbaneprojekter, som er nødvendige for mobilitet, arbejdspladser og den grønne omstilling, så skal det ske med respekt for de mennesker, der bliver direkte berørt. Med disse to lovforslag moderniserer vi ekspropriationsprocessen og styrker ensartetheden og effektiviteten. Og vi forbedrer beskyttelsen af de borgere, der påvirkes af konsekvenserne. Socialdemokratiet kan støtte forslagene.

Tak til hr. Thomas Jensen. Der ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. De to forslag, altså L 104 og L 105, udgør en lovpakke, der følger op på anbefalingerne i en betænkning om ekspropriation og Venstres beslutningsforslag nr. B 31 af 9. november 2021 om styrket retssikkerhed ved ekspropriation m.v. Med lovforslaget samles reglerne om ekspropriationsprocessen, der i dag findes i flere love, i én ny lov, så man kan roligt tale om det lange seje træk. Der lægges op til en klagestruktur, hvor de tre statslige taksationskommissioner og de syv kommunale overtaksationskommissioner samles i to nye taksationsklagenævn. Formålet er at skabe større ensartethed i erstatningsfastsættelsen på tværs af landet og højere effektivitet og smidighed i klagesagsbehandlingen, og det kan ingen vel være uenige i. Med lovforslaget lempes kriterierne for, hvornår staten på ejernes anmodning skal overtage en hel ejendom, der berøres af et vej- eller jernbaneprojekt, så der i videre omfang end i dag kan tages hensyn til de gener og værditab m.v., som ejendommen og dens beboere vil blive påført af et vej- eller jernbaneprojekt. Endvidere begrænses anlægsmyndighedernes mulighed for på eget initiativ at indbringe en afgørelse til gunst for borgeren om fremrykket overtagelse efter henholdsvis vej- og jernbaneloven for taksationsklagenævnene og domstolene. Herudover foreslås de nødvendige konsekvensændringer i 77 love som følge af den samtidig foreslåede nye ekspropriationsproceslov. Kære venner, denne lovpakke er noget af det mest komplicerede, vi har haft på vores område i denne periode. Men hvor er jeg glad for, den kommer. Ekspropriation er kompliceret, men vi stiller i dag borgerne et meget bedre sted med dette end der, hvor de stod. Jeg skal hilse fra De Radikale og så sige, at de ligeledes i den her sag er enige med regeringen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Først vil jeg lige nævne, at der har været to rigtig gode ordførertaler, der har været ret fyldestgørende. Til afveksling fra de to forrige ordførere har jeg så valgt at lave to ordførertaler, en til hvert lovforslag. Først er det om L 104, forslag til en ny ekspropriationsproceslov. Ekspropriation er et af de mest indgribende værktøjer, staten kan tage i brug over for borgere. Når vi som lovgivere giver myndigheder ret til at tage privat ejendom til offentlige formål, forpligter det os til at sikre, at processen er klar, retfærdig og gennemsigtig. Det er netop det, lovforslaget har som hovedformål. Forslaget samler de gældende generelle procesregler om ekspropriation, som i dag findes både i den nuværende ekspropriationsproceslov og i vejloven, i en samlet lov. Det skaber overblik, det skaber klarhed, og det gør reglerne mere tilgængelige, både for borgere, virksomheder og de myndigheder, der gennemfører anlægsprojekter. Det er sund fornuft. I dag er systemet præget af en vis kompleksitet med flere forskellige taksations- og overtaksationskommissioner. Med lovforslaget lægges der op til en forenkling, hvor de nuværende tre statslige taksationskommissioner og de syv kommunale overtaksationskommissioner erstattes af to taksationsklagenævn: et for Jylland og et for øerne. Det giver en mere ensartet behandling på tværs af landet og bidrager til større forudsigelighed for de lodsejere, der bliver berørt. Samtidig videreføres de grundlæggende principper for sammensætning og sagsbehandling, der bevares lokal repræsentation, og afgørelser kan fortsat indbringes for domstolene. Det er afgørende. Retssikkerheden skal stå urokkeligt fast. Der indføres også mulighed for, at formanden for en ekspropriations- eller taksationskommission eller for et taksationsklagenævn kan træffe afgørelse i mindre væsentlige eller rent juridiske spørgsmål. Det kan være med til at smidiggøre processen, uden at man går på kompromis med borgernes rettigheder. Danmarksdemokraterne stemmer ja til lovforslaget. Vi gør det, fordi forslaget skaber grundlag for en mere ensartet ekspropriationsproces; vi gør det, fordi det kan medvirke til en hurtigere og mere forudsigelig og gennemsigtig procedure for lodsejerne; og vi gør det, fordi de grundlæggende regler om ekspropriation og taksation videreføres. For os er det afgørende, at borgerne møder et system, der er til at forstå, og som behandler dem ordentligt. Når staten griber ind i ejendomsretten, skal processen være klar, fair og respektfuld. Det her forslag går i den rigtige retning. Vi har jo set, som det også er blevet nævnt tidligere, en forbedring. Lodsejere er i dag stavnsbundne. Jeg får mails fra lodsejere, der har været stavnsbundne i 15-16 år på grund af streger på et stykke papir, så det er med stor glæde, jeg ser, at man forsøger at rette op på det og laver så få streger som overhovedet muligt og fremrykker processen. I forhold til L 105, som hænger tæt sammen med den nye ekspropriationsproceslov, som vi også har drøftet her, vil jeg sige det helt klart: Når staten bygger veje og jernbaner, er det ofte nødvendigt for fællesskabet, men det må aldrig ske uden ordentlig hensyntagen til de borgere og virksomheder, der bliver direkte berørt. Det her lovforslag handler netop om at styrke den her beskyttelse. Det er noget, vi tager meget seriøst og er glade for i Danmarksdemokraterne. Med forslaget lempes kriterierne for, hvornår staten skal overtage ejendomme, der bliver ramt af vej- og baneprojekter. Det betyder, at der i højere grad skal tages hensyn til de gener og det værditab, som ejerne oplever. Det er en vigtig justering. Alt for ofte har borgere stået i situationer, hvor deres ejendom ganske vist ikke blev fuldt eksproprieret, men hvor støj, adgangsforhold eller usikkerhed omkring projektet reelt gjorde ejendommen svær at sælge og vanskelig at bo i. Den slags situationer slider både økonomisk og menneskeligt. Her sender vi et klart signal: Borgerne skal ikke stå alene med byrden, når staten gennemfører store anlægsprojekter. Derudover begrænses myndighedernes mulighed for at anke afgørelser, der falder ud til fordel for borgerne. Det er et væsentligt skridt i retning af bedre retssikkerhed. Når en borger har fået medhold, skal det ikke være sådan, at staten rutinemæssigt kan trække sagen i langdrag. Vi anser det i Danmarksdemokraterne som ordentligt og anstændigt, og det giver også et langt mere retfærdigt styrkeforhold, og det skal skabe langt mere balance i systemet. Lovforslaget indeholder samtidig de her 77 konsekvensændringer som følge af den nye ekspropriationsproceslov. Det er teknisk nødvendigt arbejde, men det er også vigtigt for at sikre sammenhæng og klarhed i lovgivningen. Danmarksdemokraterne stemmer ja til L 105. Igen gør vi det, fordi forslaget forbedrer beskyttelsen af borgere og virksomheder, der potentielt berøres af statslige vej- og jernbaneprojekter; vi gør det, fordi ejendomsretten er en grundsten i vores samfund; og vi gør det, fordi staten skal udvise ydmyghed, når den griber ind i den enkeltes liv og økonomi. Store anlægsprojekter må aldrig ske på bekostning af almindelige menneskers tryghed eller uden rimelig kompensation og fair behandling. Dette forslag er endnu et skridt i den rigtige retning. Tak for ordet.

Tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med L 104. Med dette lovforslag vil man forenkle reglerne for ekspropriation og samle dem i én lov, og det kan vi i SF godt bakke op om. Samtidig vil man også have en forenkling i klagestrukturen, som høringsparter påpeger vil føre til en mere ensartet behandling af klager. Samtidig forringer man ikke borgernes retssikkerhed. Så alt i alt kan vi i SF godt støtte dette lovforslag. L 105 er lidt mere omfangsrigt. Med dette lovforslag vil man lempe kriterierne for, hvornår staten skal overtage ejendomme, der er berørt af vej- eller jernbaneprojekter, så der i højere grad tages hensyn til gener og værditab for ejerne. Samtidig begrænses myndighedernes mulighed for at anke afgørelser, hvilket er til fordel for borgerne. Alt i alt stiller det her lovforslag borgerne bedre retssikkerhedsmæssigt. Det er vigtigt for SF, og det understregede vi også under den behandling af et beslutningsforslag om samme problematik, vi havde her i Folketingssalen for et par år siden. At det nu sker, er derfor kun godt. I høringssvarene anerkender de fleste også, at retssikkerheden bliver bedre for borgerne, men vi vil selvfølgelig gerne i udvalgsarbejdet dykke ned i, om man kan styrke retssikkerheden yderligere. Vi har jo alle sammen modtaget en masse borgerhenvendelser om det her, og det er jo, fordi det er noget, der virkelig fylder for de borgere, der bliver berørt af ekspropriationsprocesserne udeomkring. Derfor er det også vigtigt med et grundigt arbejde, og det vil vi gerne dykke videre ned i i udvalgsarbejdet om. Men vi stemmer også ja til L 105. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg vil lige se, om der er en ordfører fra Liberal Alliance til stede. Det er der. Hr. Carl Andersen, værsgo.

Mange tak. Jeg kom lige på slaget. Jeg er vikar for den gode Jens Meilvang i dag, da han har andre ærinder. Vi sambehandler to lovforslag her i dag, og det er jo et emne, som betyder meget for Liberal Alliance og også for mig. Det handler nemlig om borgernes rettigheder over for staten, når det kommer til noget så vidtrækkende som ekspropriering af deres ejendom. Grundloven giver staten en ret til at ekspropriere af hensyn til almenvellet, og kun mod fuld erstatning. Det giver et vist rum til politisk vurdering, og her er der i hvert fald ikke tvivl om, at Liberal Alliance generelt mener, at der skal strammes op, og at man skal være på borgerens side, når det kommer til retssikkerhed. De her lovforslags primære fokus er at samle og modernisere reglerne for ekspropriation, så vi får én samlet lov og vi får færre taksationskommissioner med en mere ensartet behandling. Det trækker jo alt andet lige i en retning af mere retssikkerhed, bedre erstatninger og større hensyn til almenvellet, så det er udelukkende positivt. Samtidig forsimples klagestrukturen, ved at der laves to klagenævn i stedet for alle dem, vi har nu. Vi noterer os også, at der ikke er kommet kritiske høringssvar fra bl.a. Justitia, som vi lytter meget til, når det kommer til borgernes retssikkerhed. Så jeg skal sige kort og godt fra Jens Meilvang, at vi bakker op om begge lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Peter Have fra Moderaterne. Værsgo.

Mange tak, formand. Thomas Jensen, Peter Juel-Jensen, Kenneth Fredslund Petersen og andre ordførere har grundigt gennemgået det her lovforslag, så jeg ser ikke nogen grund til, at jeg skal gennemgå det hele en gang til, og tak for det. Jeg vil bare sige, at for Moderaterne handler det her om retssikkerhed og robusthed, i forhold til at vi skal kunne gennemføre nødvendig infrastruktur, men vi skal huske at gøre det ordentligt. Ekspropriation er noget, vi aldrig må tage let på, men nogle gange er det nødvendigt for os for at realisere projekter til gavn for fællesskabet. Med L 104 får vi et mere samlet og overskueligt regelsæt, og med L 105 styrker vi hensynet til de borgere, der rammes særlig hårdt. Det er en balanceret tilgang, som Moderaterne kan støtte.

Tak til hr. Peter Have fra Moderaterne. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Joachim Hoffmann-Petersen. Værsgo.

Tak for det. Ekspropriation er et af de mest indgribende værktøjer, staten kan bruge over for borgerne, og derfor skal reglerne være tydelige og forudsigelige, og der skal være en høj grad af retssikkerhed. I dag er reglerne spredt i forskellige lovgivninger, hvilket gør det uoverskueligt for både myndigheder og borgere. Med L 104 og L 105 gør vi op med den her kompleksitet og får det hele samlet i én lov – eller rettere i to love, hvis vi skal være helt eksakte – der beskriver processen fra start til slut. Samtidig forbedrer vi rettighederne for de personer, hvis ejendom kan komme i vejen for fremtidige infrastrukturprojekter, så de ikke bliver stavnsbundet til en usælgelig bolig. Som Konservative hilser vi enhver forbedring af retssikkerheden velkommen. Det er en reform, der har været efterspurgt længe. Eksperter har peget på behovet for et mere enkelt og ensartet system, og lovforslagene følger op på anbefalingerne fra Ekspropriationsudvalget. Vi sætter pris på forenkling og professionalisering, når det styrker borgernes oplevelse af fairness og myndighedernes arbejdsbetingelser. Ekspropriation skal som sagt altid være sidste udvej, men når det er nødvendigt i forbindelse med store infrastrukturprojekter, skal borgerne kunne stole på, at processen er fair, at erstatningen er rimelig, og at klagesystemet fungerer. Det kommer det til med L 104 og L 105. Det Konservative Folkeparti ser det som et solidt og nødvendigt løft af hele ekspropriationsområdet og kan derfor anbefale lovforslagene til Folketingets videre velvillige behandling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så nu går vi videre i ordførerrækken. Nu er det fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gøre det meget kort. Mange af tingene er allerede blevet sagt, så jeg vil egentlig bare sige, at Enhedslisten bakker op om lovforslaget. Når man læser høringssvarene, er der over en bred kam meget stor enighed om, at det her er positivt, og at det giver god mening at skabe mere ensartethed og også at skabe en mere forenklet klagestruktur, som tager hensyn til borgerne i de her sager om ekspropriation. Så vi ser meget positivt på forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak for det. Jeg må sige, at jeg ikke er sådan ovenud begejstret for forslaget. Jeg synes, det kan være en smule problematisk, hvis der bliver lukket for mange af de her lokale ekspropriationsråd, i hvert fald i forhold til at de jo har noget af det her lokale kendskab til tingene. Alle os, der har noget byrådserfaring, kender jo til, hvordan det kan være i forbindelse med sager om ekspropriationer. Det er selvfølgelig en sidste udvej, men nogle gange kan det jo blive nødvendigt, i forbindelse med at man skal forny noget med hensyn til trafik eller forskellige andre ting. Jeg har lige nogle spørgsmål, som jeg kommer til at stille i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og så vil vi tage stilling derefter. Men umiddelbart hælder vi mest til for nuværende at stemme nej. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet, og det bliver relativt kort fra min side. Med lovforslaget her foreslår transportministeren at samle reglerne for ekspropriation i én hovedlov og forenkle klagestrukturen. Det er Alternativets opfattelse, at lovforslaget vil skabe bedre overblik over reglerne, at retssikkerheden for borgerne fastholdes uændret, samt at lovforslaget i sin helhed viderefører gældende ret. Derfor agter Alternativet at stemme for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Nu har vi været igennem ordførerrækken, og så er det transportministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for Tingets meget venlige behandling. Det vil være en stærk underdrivelse, hvis ikke vi kalder det her en stor dag – i hvert fald når vi kigger på, hvad der igennem alle de år, hvor jeg har siddet i Folketinget, har været af diskussioner omkring at få borgeren sat i centrum, når det kommer til, at vi jo ulykkeligvis, når vi laver infrastruktur, stort set hver gang kommer til at påvirke den enkelte borger meget markant. Det er faktisk noget af det, som vi nu langt om længe løser med de lovforslag, jeg her fremsætter, for vi kan ikke undgå, at vi også i fremtiden kommer til at påvirke borgere, når vi laver ekspropriation eller fremrykker en overtagelse. I dag er det jo sådan, at når vi laver en totalekspropriation, skal restejendommen jo være ændret så meget, at den er meget vanskelig at bruge. Når man kigger på fremrykningsekspropriationer og de regler, har vi en form for betingelser om særlige hensyn i forhold til sygdom, alderdom eller andre særlige omstændigheder, som gør, at man vil sige: Okay, du må så gerne lige med din ejendom få fremrykket ekspropriation, fordi du har de her særlige forhold. Endelig har vi en administrativ vurdering af, om et infrastrukturprojekt har den fornødne fasthed. Det er jo alle de her ting, som har skabt stor frustration ude i landet, men sådan set også imellem partierne, for hvordan får vi det her løst? Det er det, vi løser nu med de her lovforslag. I bund og grund er det meget simpelt, men borgerne kommer i den grad i centrum. Der er sådan set bare én betingelse, og det er, at ejendommen skal være særlig indgribende berørt. Vedtages forslaget, træder det i kraft i juli 2026, og i den forbindelse vil jeg så også opfordre IP35-forligskredsen til, at vi går igennem de infrastrukturprojekter, vi allerede har i gang, sådan at de borgere, der er berørt af dem, kan komme til at arbejde under de samme betingelser. For jeg synes, det er meget vigtigt, og det er noget af det nye her i forhold til den fornødne fasthed i et projekt, at vi nu gør det til en politisk beslutning. Det er os i Transportudvalget og i sidste ende i Folketinget, som beslutter, hvilke linjeføringer vi vil sætte på landkortet, når vi drøfter infrastrukturprojekter, og antallet af linjeføringer afhænger jo af, hvor mange borgere man gør usikre, og om man vil vurdere, at et projekt har den fornødne fasthed, administrativt i dag, vil jo også afhænge af, hvor mange man skal ekspropriere. Som hr. Thomas Jensen også nævnte, vil jeg også sige, at det er naturligt, at når vi laver miljøkonsekvensvurderingen som en naturlig del af den proces, tager vi også stilling til, om vi vil give mulighed for fremrykket overtagelse af en ejendom, hvilket jo altså så ikke har noget at gøre med, om man har kræft eller er ved at blive skilt eller har en høj alder eller andet, men om man er særlig berørt. Det ser jeg virkelig frem til. Det kommer til at gøre en stor, stor forskel. Derudover laver vi også med lovforslaget en klagebegrænsning for anlægsmyndighederne. Det har jo også været svært at se på, at man som infrastrukturforvalter jo har kunnet påklage afgørelser, som jo altså belaster borgeren. Så her kommer borgeren også i centrum, så borgeren fortsat har fuld mulighed for at klage i alle de instanser, der også er i dag, men det kan anlægsmyndigheden altså ikke. Hvis der er en sag, der skal klages over fra anlægsmyndighedens side, skal de række ud til den til enhver tid siddende transportminister, og så er det igen en politisk beslutning, om man vil køre borgeren over – sagt lidt hårdt – og tvinge borgeren igennem en yderligere usikkerhed og et yderligere forløb. Så det er meget, meget positivt og igen rigtig godt. Så foreslår vi derudover, at vi samler klageinstanserne i to nye taksationsklagenævn, dvs. to klagenævn, der skal træde i stedet for de nuværende syv kommunale overtaksationskommissioner og tre statslige taksationskommissioner. Her har hr. Nick Zimmermann måske brug for at blive betrygget i, at det ikke ændrer på, at det fortsat bliver med den samme gode geografiske fordeling med kommunalt udpeget repræsentation osv., og det sikrer en mere effektiv servicering af borgeren. Så igen er det, fordi det er vigtigt for os, at vi får sat borgeren i centrum.

Den model, vi har i dag, har jo nogle andre afgrænsninger, der gør, at man godt kan have et område, hvor man ikke har så travlt, hvorimod der måske er meget mere travlhed på den anden side af den her afgrænsning. Ved at lave de her større enheder vil man så også kunne have en større fleksibilitet og dermed også mere effektivitet og endelig en større grad af ensartethed, hvilket igen er noget, som borgerne vil glæde sig over, og det kan de gøre, når denne del træder i kraft den 1. juli 2027. Jeg tror, det skal være mine indledende bemærkninger til lovforslagene, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for det høje Ting både i dag, men også i udvalgsarbejdet.

Tak til transportministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

Vi skal i gang med en forespørgselsdebat, og det indebærer, at ordførerne skal logge sig af deres normale pladser og derefter rykke frem til de forreste rækker og logge sig ind der, så derfor holder vi lige en kort pause.

Mødet er udsat. (Kl. 12:38).

Så er alle vist ved at være på plads. Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 26. februar 2026. Jeg giver først ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, for en begrundelse. Værsgo.

Tak, formand. Parkeringsselskaber er et højaktuelt emne. Jeg havde fornøjelsen af at følge lidt med i udsendelsen med transportministerens deltagelse i går, og jeg tror faktisk ikke, der er nogen af de tilstedeværende ordførere, der ikke er klar over, at vi har en udfordring her. Igennem rigtig mange år har der været en stor udfordring, som er bekymrende og stigende i forhold til parkeringsselskabernes ageren. Jeg vil godt lige ved samme lejlighed nævne, at det her til dels også drejer sig om pladsejerne af de her områder, som jo indtil videre i min optik er gået fuldstændig under radaren, og jeg tænker, at dem skal vi nok ikke helt glemme i debatten. Mit ønske er, at vi kan finde en eller anden måde at håndtere det her på, og at ministeren indkalder til nogle møder, så vi kan få talt det igennem og få rettet op på lovgivningen. Ministeren havde rigtig mange gode input i går i forhold til DMR-registrering osv., men jeg synes, der manglede noget. Jeg har et par forældre, der begge to er 79 år gamle, og alene skiltningen af de her p-pladser er blevet en jungle. De her skilte er faktisk ret kostbare, men jeg kan jo se, at de bliver skiftet ud en masse, til trods for at de er dyre. Det gør de, fordi transportministeren, og respekt for det, har været ude at meddele, at man ikke kan eftersende p-afgifter. Så bruger man millioner af kroner på at skifte skilte ud for igen at snyde folk. Altså, det er efterhånden en kæmpe opgave at skulle kunne læse de skilte og forstå dem, især hvis man skal gøre det inden for 3 minutter. Så jeg mener, der er et behov for at få lavet nogle nye regler, nogle regler, der giver en almindelig dansk billigst, uanset alder, tid til at indgå den her aftale, altså om man ønsker at indgå aftalen med p-selskabet, så man har en reel chance for at køre ind og finde en p-plads, finde et skilt, forstå det, gennemlæse det og acceptere det eller sige, at det vil man ikke. Det er det ene problem. Det andet problem er måden, man administrerer den nuværende lovgivning på. Jeg har masser af eksempler på det. Det kan være en bilist, der parkerer op ad en væg i en optegnet bås, hvor bilen tilfældigvis lige rører stregen op ad væggen, og så får man en p-afgift, fordi man holder på en streg op ad en væg. Det er jo uordentligt på et højt niveau. Jeg er enig i ministerens beskrivelse af de metoder, der bliver brugt. Det her er så grimt, og det skal vi have stoppet. Og der vil jeg rigtig gerne opfordre ordførerne til, at vi nu finder en eller anden form for fælles fodslag, så vi kan få stoppet den her wild west-jagt på bilister. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forespørgerne, hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne, for begrundelsen. Jeg giver nu ordet til transportministeren for en besvarelse. Derefter skal man huske, at der er adgang til én kort bemærkning. Værsgo til transportministeren.

Tak for det, formand. Og tak til Danmarksdemokraterne for at indkalde til forespørgselsdebatten i dag om, hvad regeringen planlægger at tage af initiativer i forhold til parkeringsområdet. Jeg formoder, at det er private parkeringsområder, man sigter til med den her forespørgselsdebat, og ikke de kommunale. Vi kan nemlig se, at der er stor forskel. Vi har ikke de her udfordringer på kommunale parkeringspladser, men der er visse – og det er nok også det, der er vigtigt at huske i den her debat – private parkeringsselskaber, som er brodne kar, og som ikke spiller efter vores fælles spilleregler. Derfor vil jeg appellere til alle, som er fortørnede over det, de har set i udsendelsen i går, og over, hvordan de brodne kar agerer, om at huske på, at der samtidig er mange andre virksomheder, som også skal kunne fungere. Ordføreren nikker til, at vi i dag fokuserer på de private parkeringsselskaber, hvilket også er dem, som jeg og vi i regeringen har slået markant og hårdt ned på i den seneste tid. Det har vi gjort på forskellig vis, for vi vil ikke acceptere, at der er virksomheder i Danmark, der ikke overholder vores fælles spilleregler. Det sker særlig i forhold til den meget, meget vigtige pointe, som nogle negligerer, nemlig at man, hvis der ikke er et forudgående aftaleforhold mellem en person og en virksomhed, skal overdrage en parkeringsafgift eller montere den synligt på køretøjet, for det er hele forudsætningen for, at man som parkant har mulighed for at forholde sig til en påstand om ulovlig parkering. Det er faktisk et vigtigt element i mange sammenhænge. Det er det f.eks. i forbindelse med det, forespørgelsesindkalder pointerer, nemlig at man skal have lov til at kunne komme ind i et parkeringshus eller på et privat parkeringsområde og orientere sig om, hvilke rammer der gælder der, og derefter kunne sige, at dem ønsker man ikke kan parkere efter, og så køre ud igen. Selvfølgelig skal man kunne det, og det er også derfor, jeg vil appellere til, at man ikke skal tro, at vi herinde i Folketinget kan lave al mulig nidkær lovgivning og så få det her til at fungere. For det er jo alt sammen igen et eksempel på det, jeg insisterer på, nemlig at der skal sættes en gul seddel i forruden, for så snart vi holder fast i det, så har man jo netop mulighed for som parkeringsvagt eller som parkant, når der kommer en parkeringsvagt, at forholde sig til, om man bare har lavet en standsning eller bare lige er inde for at orientere sig om, hvad vilkårene er, og kan køre ud igen. Det er jo det, som de her automatiske systemer med de ulovligt eftersendte opkrævninger ikke kan forholde sig til. Så vi skal passe på med at skabe unødig kompleksitet, som rammer alle virksomheder, og som vil ramme skævt med nye snitflader. Det er derfor, de her meget konkrete eksempler er ret gode at få drøftet. Vi skal også huske på, at vi taler om parkering på et privat område, som er en aftale mellem private parter. Det ligger jo så godt nok ikke på Transportministeriets område – det er jo faktisk aftaleretlige spørgsmål, som henhører under Justitsministeriet. Men igen mener jeg, at hvis man begynder at ville sige, at de helt grundlæggende principper, som stort set gælder for alle typer virksomheder, ikke gælder for lige nøjagtig den her type virksomhed, så går man ind og foreslår nogle meget store indgreb, som i bund og grund er møntet på måske tre – især to, men måske tre – private parkeringsvirksomheder i Danmark, som ikke rigtig spiller efter vores fælles spilleregler. Derfor er min opfordring også – og det er også det, jeg har gjort klart både over for jer og i offentligheden – at vi skal gøre livet surt for dem, som ikke spiller efter de fælles spilleregler. Der synes jeg ikke, at små justeringer af forskellig slags lovgivning eller bekendtgørelser er nok. Der mener jeg, at vi skal tage den største hammer op af værktøjskassen og gøre det stort set umuligt for dem at drive virksomhed.

Så hvis man ikke vil spille efter vores fælles spilleregler, må vi lukke deres virksomhed, og det vil man jo kunne gøre ved, i tilfælde af at de fortsætter med at eftersende ulovlige opkrævninger, simpelt hen at fratage dem muligheden for at anvende nummerpladeregisteret. Derved vil der skulle være bomsystemer, men der vil jo skulle være nogle helt andre forudsætninger, og som parkeringsselskaberne også selv gør opmærksom på, vil det jo faktisk i sidste ende være helt umuligt for dem at drive parkeringsselskab. Men så må det jo være sådan, for det skal være umuligt at drive parkeringsselskab i Danmark, hvis man ikke vil overholde reglerne. Det er jo uacceptabelt at have virksomheder i Danmark, som har en forretningsmodel, der i bund og grund går på at snyde folk. Det vil jeg ikke finde mig i, og derfor slår vi hårdt ned på det, samtidig med at vi skal have en respekt for, at det er på privat ejendom, man parkerer, og at det er de privatretlige aftaleforhold, der gør sig gældende, hvorfor der jo naturligvis også er forskel på, om du skal have et parkeringsforhold på Kongens Nytorv eller i Kongerslev i Nordjylland. Derfor skal man tage hensyn til det og igen passe på med ikke at finde på nogle lette løsninger, som i farten kunne lyde fornuftige. Men der er selvfølgelig forskel på, hvor i Danmark man parkerer. Der er f.eks. også sådan nogle vip-parkeringspladser i Billund Lufthavn eller andre steder, hvor man siger, at du, hvis du vil det, kan betale ekstra meget for at parkere stort set inde i terminalen, og det synes jeg sådan set er fint. Det står jo tydeligt skiltet, og det er sådan set også det, der er det vigtige. Så jeg siger ikke, at vi er fuldstændig i mål med alt, og jeg tager også gerne imod input og gode forslag, hvis det er sådan, at man vil lave noget af skiltningen om. Men jeg synes, vi skal passe på med at tro, at vi løser et problem med nogle brodne kar ved at gøre det meget komplekst for alle andre, som ikke er brodne kar, at overholde reglerne. Der er ingen tvivl om, at det er APCOA og OPARKO, som er de største syndere, når det nu kommer til de indmeldinger, der er kommet i Transportministeriets postkasse, og stærkt efterfulgt af Avantpark. Derudover er der faktisk en række virksomheder, som stort set ikke har problemer, og det er jo bare det, vi skal holde os for øje. Så ja, vi har tre virksomheder, som står for to tredjedele af alle de henvendelser, der er kommet i den postkasse, som vi har oprettet i Transportministeriet, og som jeg så derfor ligesom har brugt til at sende videre til Motorstyrelsen, sådan at de kan løfte sagen. Og i sidste ende skal man selvfølgelig som privat parkeringsvirksomhed have mulighed for at forklare sig og dokumentere, om man nu selv synes, at man har overholdt nogle regler. Men hvis det ikke er sådan, kan man så i sidste ende fratage dem muligheden for at bruge opslagsregisteret ved Motorstyrelsen. Så jeg synes faktisk, at vi har størst succes med at slå hårdt ned, men til gengæld meget hårdt ned, på de brodne kar, som ikke vil overholde vores fælles spilleregler. Så skal vi derudover bestræbe os på ikke at gøre livet surt for alle de private parkeringsselskaber, som yder et parkeringsprodukt, nemlig at sikre, at der er en omskiftelighed foran Netto, købmanden eller andre steder, hvor vi måske alle sammen har en interesse i, at der ikke foregår langtidsparkering, bare fordi det måske ligger op ad en lufthavn eller andet. Derfor skal vi huske den rigtige balancegang. Jeg tror, det skal være mine indledende bemærkninger, og der er naturligvis mulighed for at stille spørgsmål. Ellers vil jeg også love, at jeg, i tilfælde af at der er nogen, der på bagkant af debatten eller ordførerrunden har opfølgende spørgsmål, igen vil gå herop på talerstolen.

Tak til transportministeren. Der er nu adgang til én kort bemærkning fra ordførerne af 1 minuts varighed, og den første er fra hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til transportministeren for kontante udmeldinger. Jeg er næsten fristet til at rose ministeren. Jeg savner, at der ikke er lukket nogen endnu. Nogle har jo gået direkte ud og sagt, at de vil være – man må nok ikke engang bruge det ord i Folketingssalen – fløjtende ligeglade med, hvad ministeren siger, så jeg tænker, at man faktisk allerede kunne have spærret for adgangen for nogle. Jeg forstår udmærket ministerens bekymring omkring kompleksitet. Det, der er Danmarksdemokraternes ønske, er faktisk at gøre det mere enkelt, og det er også derfor, jeg gerne vil have, at der bliver indkaldt til nogle forhandlinger. Skiltehelvedet derude må kunne gøres enklere; der må kunne sættes regler op. De begrunder det med, at når der opfindes nye regler, skal de sikre sig, at det står på skiltet. Men der står jo snart en hel skolestil på de skilte, så jeg kunne godt forestille, at man kunne lave nogle fælles regler, de skal holde sig inden for, f.eks. piktogrammer. Det kan ikke være svært at lave fire forskellige skilte eller fire forskellige piktogrammer, der fortæller, at du skal holde inden for båsen. Men hvad er båsen? Er det, til stregen ender? Er der ikke nogen bagkant på? Vi skal forholde os til, at bilerne i dag ikke kan holde i båsen; der er ikke plads til dem.

Tak til ordføreren. Skiltejungle havde nok været et mere passende ord at anvende her i Folketingssalen. Men værsgo til transportministeren.

Jeg tror også, det var det, ordføreren mente. Ordføreren nævner flere ting. En af dem er, om man skal give de her virksomheder en form for rettergang. Jeg kunne konstatere, at Danmarksdemokraterne var ved at fjerne statsstøtten til KVINFO, fordi KVINFO satte spørgsmålstegn ved rettergang ved domstolene. Her foreslår ordføreren så, at man bare skal sige, at de ikke skal have mulighed for at have en eller anden form for rettergang, altså at kunne retfærdiggøre, om de nu har fået oplysninger i de konkrete sager på anden vis, eller om der er et aftaleforhold. Det der er jo noget, som vi ikke dikterer i Folketinget. Det er jo noget, som vi nu har sendt til Motorstyrelsen, netop med henblik på at Motorstyrelsen så kan træffe en objektiv afgørelse, i forhold til om man har overholdt spillereglerne eller ej. I forhold til skilte vil jeg sige: Kom med inputtene. Der er jo skilteregler i dag, og der står, hvordan de skal være designet, og hvad der skal fremgå af skiltene. Men de kan selvfølgelig ikke være ens, eftersom der også er forskellige forhold, der gør sig gældende. Men det står helt klart, hvad de skilte skal indholde af oplysninger, og hvis man ønsker ændringer til dem, modtager vi selvfølgelig gerne forslag herom.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går nu over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Det er ordføreren for forespørgerne, hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg vil læse følgende op, som jeg håber der kan gives opbakning til:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer med alvor, at der gennem en årrække har været gentagne og veldokumenterede sager, hvor private parkeringsselskaber har overtrådt gældende regler, udstedt uberettigede afgifter og vildledt bilister. Disse sager har undermineret tilliden til parkeringsområdet og skabt urimelige vilkår for billister, som ofte har stået magtesløse over for parkeringsselskabernes aggressive forretningsmetoder. Folketinget pålægger på denne baggrund regeringen at indkalde til politiske forhandlinger om en samlet styrkelse af forbrugerbeskyttelsen på parkeringsområdet. Forhandlingerne skal bl.a. omhandle et loft over parkeringsafgifter, strengere krav til skiltning samt skærpede sanktioner for parkeringsselskaber, der bevidst bryder reglerne. Regeringen skal samtidig undersøge modeller for at etablere et mere effektivt tilsyn med private parkeringsselskabers praksis, så overtrædelser fremover får konsekvenser.« (Forslag til vedtagelse nr. V 25).

Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg skal lige se, hvor langt vi er. Vi skal til hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Velkommen til.

Tak, formand. Jeg vil godt gøre det fuldstændig klart, at Socialdemokratiet står på forbrugernes side. Vi står på parkanternes side, når det handler om uretfærdige og ulovlige opkrævninger af parkeringsbøder. Vi hilser derfor denne forespørgselsdebat velkommen, og jeg vil indlede med at fastslå, at regeringen ved transportministeren allerede har lavet gode, konkrete tiltag. Og som man kunne se og høre i tv-programmet Kontant på DR i aftes, er ministeren parat til at gå så langt som til at lukke ned for nogle af de brodne kar i branchen. Det er jeg helt tryg ved er i gode hænder hos regeringen og transportministeren. For det er sådan for mig som socialdemokrat, at når vi ser, at reglerne bliver omgået eller udnyttet på en måde, der svækker forbrugernes retssikkerhed, så har vi et ansvar for at agere fra politisk hold. Det gjorde transportministeren med ændringen af bekendtgørelsen af 1. juli 2025, som har gjort, at kontrolafgifter ikke længere kan eftersendes. En kontrolafgift skal i dag meddeles synligt på stedet, og det er sådan set meget sund fornuft. Man skal som bilist have mulighed for at vide, at man har fået en afgift, og have en reel chance for at forholde sig til den. Desværre har vi set eksempler på, at enkelte parkeringsselskaber har forsøgt at omgå intentionen bag reglerne ved at ændre praksis og i stedet sende såkaldte opkrævninger og gebyrer, og det er bare ikke i orden. Men der er selvfølgelig også seriøse parkeringsoperatører, som driver ordentlig forretning, følger reglerne og ønsker klare rammer, og det er faktisk også i deres interesse, at vi får ryddet op. For når nogle brodne kar i branchen udnytter gråzoner og overskrider lovgivningsmæssige grænser, så undergraver det tilliden til hele branchen, samtidig med at det skaber ulige konkurrencevilkår. Derfor er jeg enig i ministerens initiativer med præciseringer af reglerne, dialog med Parkeringsklagenævnet og Forbrugerombudsmanden og ikke mindst opfølgning i forhold til brugen af Motorregistret. Det er nemlig alvorligt, hvis adgangen til Motorregistret misbruges til at eftersende parkeringsafgifter. Den adgang er givet med et klart formål og under klare forudsætninger. Hvis den anvendes uberettiget, skal det have konsekvenser, og som transportministeren også sagde i Kontant på DR, er han klar til at lukke de brodne kar i branchen, og det gør man meget let ved at nægte dem adgang til Motorregistret under Skatteministeriet. For at vi kan holde øje med, om parkeringsselskaberne overholder de nye regler, kan man som borger skrive til mailadressen privatparkering@trm.dk, som har til formål, at borgere kan indberette sager om tvivlsomme opkrævninger fra private parkeringsselskaber. Jeg kan forstå, at der allerede er kommet mail fra over 1.500 borgere, som har skrevet ind, og ministerens folk holder øje med, om der er parkeringsselskaber, som ikke overholder loven og bekendtgørelsen. De skal forklare sig, hvis de ikke overholder loven. Samtidig skal vi holde hovedet koldt. Der bliver fra nogle sider spurgt til, om vi ikke bare kan indføre licensordninger og gennemregulere området yderligere. Jeg er ikke afvisende over for, at vi kan komme dertil, hvor der skal gøres mere for at sikre forbrugerne, men vi skal i første omgang sikre, at nugældende lovgivning overholdes, og det er der taget vigtige skridt til med den nye bekendtgørelse. F.eks. så vi i Kontant på DR i aftes, at der var en borger, der havde fået eftersendt en parkeringsafgift for standsning – ikke en parkering, men en standsning – i en P-kælder. Det er klokkeklart ulovligt at eftersende sådan en parkeringsafgift. En opkrævning for parkeringsafgift skal pålægges bilen eller gives til føreren. Den skal ikke eftersendes. Derfor er det den rigtige linje, regeringen har lagt, med fokus på klare regler, tæt opfølgning og i yderste tilfælde mere konsekvens, hvis reglerne ikke overholdes. Jeg vil på vegne af regeringspartierne, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, sammen med Liberal Alliance, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti gerne oplæse følgende:

Forslag til vedtagelse

»Det skal være let og gennemskueligt for danske bilister at parkere. Partierne noterer sig, at private parkeringsselskaber har handlet i uoverensstemmelse med parkeringsbekendtgørelsen, idet de har udstedt parkeringsafgifter, der ikke har været fysisk placeret på køretøjet, og idet visse private parkeringsselskaber uberettiget har benyttet terminaladgang via Motorregisteret til at eftersende opkrævninger for parkering. Det strider imod gældende regler og svækker forbrugerbeskyttelsen, hvorfor partierne støtter, at foden er blevet sat ned over for de private parkeringsselskaber. Partierne noterer sig, at reglerne er blevet strammet, så private parkeringsselskaber ikke længere må eftersende opkrævninger – heller ikke i undtagelsestilfælde – og at selskabernes adgang til Motorregisteret monitoreres. Partierne hilser debatten om forbrugerbeskyttelse i forhold til private parkeringsselskaber velkommen og følger fortsat området tæt.« (Forslag til vedtagelse nr. V 26).

Tak for det. Teksten i forslaget til vedtagelse vil selvfølgelig indgå i de videre forhandlinger. Jeg siger tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kenneth Fredslund Petersen. Værsgo.

Tak for talen. Jeg anerkender fuldt ud, at ministeren og vedtagelsesteksten måske nok tager fat i størstedelen af problemet. Mener ordføreren ikke, at der, uanset størrelsen af p-skilte osv., er et reelt problem med forståelsen af de lange tekster, der bliver? Skiltene må ikke blive større, så teksten bliver bare mindre. Det er jo ikke kun der, hvor der er kamera, det er også der, hvor folk har misforstået det, og hvor der går folk rundt og giver bøder. Jeg mener klart, at der er noget, vi skal have styr på der og få forhandlet, så det bliver mere simpelt. Jeg ønsker, at det bliver mere simpelt. Jeg har haft møde med p-selskaber, der ønsker det her simplificeret. Jeg er fuldt ud klar over, at der ikke kun er brodne kar her. Så jeg har virkelig et ønske om, at vi får rettet op på de ting, at vi får talt om parkeringsbåse. Nu nævnte ministeren noget med Billund Lufthavn og vip-parkering. Det er et rigtig godt tilbud. Fakta er jo faktisk efterhånden med de nye biltyper, vi har, at vip-parkering nok bliver den normale parkering inden længe. Jeg har to forskellige biler, og det er faktisk en kompliceret opgave at parkere inden for striberne i en almindelig parkeringsbås i dag, hvis man overhovedet kan.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er enig med spørgeren i, at skiltningen er en udfordring for mange parkanter. I min egen tidligere hjemby Silkeborg har vi haft en ny forretning, der åbnede, en dagligvarehandel, hvor der var masser af lokale borgere, som læste på skiltene og troede, at de havde forstået det rigtigt, men så kom de ud til en p-bøde 10-20 minutter senere. Sådan nogle sager viser med al tydelighed, at vi skal sørge for, at det fremgår klart, hvad reglerne er, og hvor reglerne gælder, for det er også somme tider sådan, at man på parkeringsarealer, der ligger ved siden af hinanden, så kan være i god tro og tro, at det, man har læst på et skilt, gælder der, hvor man parkerer, men hvor der så rent faktisk gælder nogle andre regler der. Så det kan godt være, at vi skal se på en opstramning i forhold til skiltene.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det, formand. Og tak for at invitere til debat i dag om parkering. Der har alt for længe hersket en betydelig grad af usikkerhed, da man som branche i mine øjne er gået alt for langt. Her tænker jeg på de automatiske nummerpladegenkendelsesmekanismer, som vi ser hersker på det private parkeringsmarked. Jeg hilser brugen af teknologi velkommen, men kære venner, regler skal altså også overholdes. Forbrugersikkerheden lider et knæk her. Som bilist kan man opleve at få en opkrævning af en kontrolafgift, længe efter at parkeringen har fundet sted. Dette forhold stiller bilisten i en håbløs situation, da de fleste selskaber forventer, at der ved en indsigelse indsendes en skriftlig indsigelse til udstederen hurtigst muligt med fotodokumentation af skiltningen, p-billettens skråstreg p-skivens indstilling og bilens placering, således at man kan dokumentere, at man har holdt korrekt. Men da opkrævningen kommer, flere uger efter at man har parkeret der, er det jo ikke muligt at dokumentere ens gøren og laden. Og jævnfør bekendtgørelsen skal en hilsen med en kontrolafgift placeres fysisk i forruden, og den skal ikke eftersendes. Jeg glæder mig over, at ministeren er gået forrest i denne, ja, folkesag, for jeg er blevet opmærksom på, at der er et borgerforslag på vej. Regler skal overholdes, og regler skal være rimelige. Tak til ministeren for at stå på borgernes side, også i den her sag. Der trænger til at blive ryddet op, og det er ministeren den helt rette til. Sluttelig har jeg lovet at hilse fra Radikale Venstre, der ligeledes står bag regeringens vedtagelsestekst i denne sag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kenneth Fredslund Petersen. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg kan se, at ministeren sidder derovre og soler sig i rosen. Man kunne jo næsten forledes til at tro, at de var fra samme parti. Det er helt overvældende. Tak for indlægget fra ordføreren. Jeg forstår jo sådan set – og det respekterer jeg fuldt ud – at det, der bliver lagt op til i den vedtagelsestekst, der kommer fra Venstre og de andre, der er med, håndterer anpg-scannerproblemet til en vis grad, måske endda i ret høj grad, men det håndterer jo ikke alt det andet med dem, der går rundt og laver fysiske kontroller. De samme selskaber gør jo det her. Så jeg har jo igen den samme opfordring, nemlig at vi skal have forhandlet et eller andet, hvor vi får sikret, at folk forstår det. Mine forældre er som sagt 79 år gamle. De tør ganske enkelt ikke køre ind og parkere på en parkeringsplads mere, uden der som minimum er et blåt skilt, for det kan man da som regel finde ud af, altså de kommunale. Ellers vil de helst finde et sted, hvor de kan få lov at parkere i en privat indkørsel, fordi det her er så komplekst. Det håber jeg at ordføreren vil anerkende, altså at det jo ikke er med i det her. Man kan godt sige, at man følger det tæt, men det, man følger tæt, er nok kun, er jeg bange for, at det bliver anpg-scannerne.

Ordføreren.

Det lyder, som om ordføreren slet ikke har lyttet til den varme invitation, der faktisk kom fra transportministeren til også at medtage det, som ordføreren her nævner. Det er jo ikke kun Venstres vedtagelsestekst. Det er faktisk en rigtig bred vedtagelsestekst bestående af regeringspartierne og mange andre partier. Så det er en meget bred vedtagelsestekst. Der er rigtig mange, som føler, at det her simpelt hen er gået for langt. Så jeg synes da, at ordføreren fra Danmarksdemokraterne skal hoppe med i det gode selskab og så tage imod den varme invitation, der kom fra ministeren, således at vi kan løse det her i fællesskab i stedet for at forsøge at snakke os fra hinanden.

Spørgeren.

Jamen nu kan jeg så oplyse ordføreren om, at jeg ønsker rigtig meget at komme ind i det gode selskab og faktisk har prøvet på det i over 3 år – sådan helt generelt set – så det gør jeg meget gerne, hvis jeg får tilbuddet. Og jeg vil da gerne bede om, at der bliver taget stilling til det igen ved samme lejlighed. Så skal jeg nok komme med masser af konstruktive forslag til, hvordan vi håndterer p-området på en god og ordentlig måde, så vi rammer dem, der ikke opfører sig ordentligt.

Ordføreren.

Se, nu er vi på samme side, og det er jeg glad for. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Mads Olsen fra SF. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Og tak til Danmarksdemokraterne for at indkalde til en særdeles vigtig forespørgselsdebat. Lad mig sige det meget klart: Jeg tror egentlig, vi alle sammen er meget trætte af parkeringsselskaber, der opfører sig enormt grådigt, som er fuldstændig ligeglade med de regler, der er, og som bare går op i én ting, og det er at skabe en stor profit for deres ejere. Og så er man i øvrigt ligeglad med de konsekvenser, det har for borgerne, der bliver stillet i en urimelig situation, og for det erhvervsliv i byerne, som er afhængige af, at der er kunder, der kommer ind via bil, og meget andet. Det har mange store følgevirkninger, hvis parkeringen ikke fungerer, og når jeg har læst ned i de forskellige sager, der har været, er jeg næsten blevet chokeret, hver gang jeg har læst videre. Der har været en sag om en, der har modtaget 20 parkeringsafgifter på en gang, og der har været en sag om en, der har modtaget parkeringsafgifter for at have kørt ind og ud af samme parkeringsanlæg flere gange, selv om han kun var kørt ind i parkeringsanlægget. Og der er mange andre sager. Faktum er jo, at de her selskaber, som jeg læser det, bryder loven, når de ikke sætter p-afgiften i forruden på bilen, men i stedet for sender en e-Boksindkaldelse flere uger efter. Det er dårligt for forbrugertilliden og forbrugerbeskyttelsen, og det skal vi ikke finde os i. Derfor anerkender jeg også, at ministeren og regeringen har skærpet parkeringsbekendtgørelsen sidste sommer og har fokus på den her sag. Det synes jeg egentlig er fint, og det vil jeg gerne kvittere for. Vi kan desværre bare se, at det stadig væk foregår derude. Vi kan se, at de så begynder at kalde det gebyrer og alt muligt andet, og vi kan se, at det ikke er stoppet, og det er jo nok, fordi der er penge i det. Der er penge i at malke borgerne så meget som overhovedet muligt, og det vil vi ikke finde os i. Som transportordfører for SF går man meget op i busser og tog og cykelstier og fodgængere og alt muligt, men jeg vil sige, at vi altså også går op i forbrugerbeskyttelse i SF, og det er sådan, jeg ser den her sag, altså som en klar beskyttelse af den lille borger, der bliver stillet op imod et stort parkeringsselskab, som bare er ude på at malke vedkommende. Og det skal vi altså have gjort noget ved. Så jeg vil sige tak for at indkalde til forespørgselsdebatten. Jeg har et forslag til vedtagelse med, som også Alternativet og Enhedslisten stiller sig bag, og det er som følger:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at private parkeringsselskaber har handlet i uoverensstemmelse med parkeringsbekendtgørelsen, da de har sendt parkeringsafgifter digitalt og ikke placeret dem fysisk. Folketinget noterer sig, at parkeringsbekendtgørelsen er blevet strammet, men at den ulovlige praksis mere end 1/2 år efter stadig foregår. Folketinget vil have ministeren til at træde i karakter og håndhæve reglerne.« (Forslag til vedtagelse nr. V 27).

Tak for det. Vedtagelsesteksten vil indgå i forhandlingerne, og jeg kan konstatere, at der ikke er nogen bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Det vil sige, at vi går videre til den næste, og det er hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak. Jeg er her som vikar for den gode Jens Meilvang, som er ude at rejse. Så jeg har fået lidt tilsendt fra ham. Først og fremmest tusind tak for at indkalde til forespørgsel om noget, der er vigtigt. Der er ikke noget, jeg hader mere end at have parkeret et sted og så have fået en p-bøde, når jeg kommer tilbage, særlig hvis jeg ikke synes, at den har været berettiget. Derfor har jeg det egentlig også bare med at klage som standard, og jeg har det med at få medhold sådan cirka hver anden gang. Så der er udfordringer derude. Derfor er det også rigtig godt, at vi har en diskussion om det her. I Liberal Alliance mener vi, det er helt fair, at private virksomheder kan drive parkeringsvirksomhed, men når almindelige bilister alt for længe er blevet mødt af usynlige bøder, efteropkrævninger, gebyrer og uklare bøder uden klare aftaler eller reel kontrol, er grænsen simpelt hen nået. Vi står fuldt ud på mål for den frihed, der er til at drive forretning, men der er en grænse for, hvad man kan tillade sig, og den har mange private parkeringsselskaber desværre overtrådt i alt for lang tid. Det skal nemlig være let og gennemskueligt for danske bilister at parkere, og Liberal Alliance har derfor også noteret sig, at en række private parkeringsselskaber handlede i uoverensstemmelse med parkeringsbekendtgørelsen, hvilket er i modstrid med gældende regler og svækker forbrugerbeskyttelsen for bilisterne, hvilket går os på. Der er sat rigtig mange fornuftige initiativer i gang fra Folketingets og fra regeringens side. Dem har vi i Liberal Alliance bakket op om. Vi erkender også, at ministeren tager det her område meget alvorligt og gør andet end bare at skrive om det. Derfor har vi også valgt at tilslutte os regeringens vedtagelsestekst til denne forespørgselsdebat, og vi håber, at vi får en god dialog om det her.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Kenneth Fredslund Petersen. Værsgo.

Tak for det. Det er faktisk lige netop på grund af den pointe, som ordføreren nævner. Jeg er selv blevet præsenteret for et par parkeringsafgifter, og den ene mindede mest af alt om et bedrag, men det viste mig bare, at du skal have ressourcerne til at gå op imod dem. Det er en anden ting, jeg godt kunne tænke mig der skulle forhandles om. Man kan ikke komme i kontakt med dem. De skal tvinges til at levere et telefonnummer, hvor der ikke er 2 timers kø, så man reelt set kan komme i kontakt med dem. De gør alt, hvad de kan, for at chikanere og udtrætte borgere. Og det viser eksemplet jo, fordi ordføreren har overskuddet til at bekæmpe det, der sker. Jeg er ret sikker på, at jeg i det ene tilfælde kunne have anmeldt dem for forsøg på bedrageri. Det var så langt ude, og det var først, da jeg kom til inkassoafdelingen, at jeg kunne få fat i dem. Så fik de et problem, og så faldt det hele pludselig til jorden. Jeg mener, at det skal skrives ind i loven, at når de frafalder eller taber en sag, så skal de kompensere bilisten.

Ordføreren.

Vi er altid villige til at kigge på konkrete forslag. Jeg kan ikke sådan tilslutte mig noget på min ordførers vegne heroppe, men det lyder spændende.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste er hr. Peter Have fra Moderaterne. Velkommen.

Mange tak, formand. Tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen for at lave den her forespørgsel og rejse en debat om noget, som mange borgere har meget konkrete erfaringer med i hverdagen. Parkeringsområdet er måske ikke det mest ideologiske politikområde, men det er et område, hvor retssikkerhed, gennemsigtighed og rimelighed skal fungere i praksis. Når det ikke opleves sådan, påvirker det borgernes tillid. Det er vigtigt, at vi begynder med at skelne. I forhold til parkering på offentlige vejarealer er det myndighedsudøvelse, og parkering på offentligt tilgængelige private områder er i udgangspunktet et aftaleforhold imellem private parter. Det ændrer vi ikke ved. Men når private arealer stilles til rådighed for offentligheden og sanktionerne kan løbe op i betydelige beløb, har vi som lovgivere et ansvar for, at rammerne er klare og ikke kan udnyttes. De seneste år har vist, at der på dele af markedet har udviklet sig metoder, som udfordrer balancen. Det er praksisser, hvor bilister først får besked længe efter parkeringen, og det skaber usikkerhed og svækker mulighederne for at reagere på eller dokumentere de forhold. Derfor var det rigtigt at stramme reglerne, og vi kan også konstatere, at markedet reagerer. Når man lukker en mulighed, åbner der sig en ny, for de er meget optaget af de nye konstruktioner. Det viser, at vi ikke kun taler om enkeltstående fejl. Det viser, at vi taler om incitamentsstrukturer. For Moderaterne handler det her om tre ting. Det handler som det første om klarhed. Regler og vilkår skal være tydelige; bilisterne skal kunne forstå, hvad de indgår i. Som det andet handler det om, at proportionaliteten skal være i orden. Sanktionen skal stå mål med forseelsen. Et system må ikke indrettes sådan, at en uklarhed bliver en forretningsmodel. Som det tredje handler det om kontrol. Hvis der er mistanke om misbrug, adgang til det offentlige register eller omgåelse af intentionen bag reglerne, skal det undersøges grundigt. Særlige adgange og beføjelser forudsætter ansvarlighed, når man anvender dem. Samtidig skal vi holde fast i balancen. Parkeringsreglerne har det formål at sikre fremkommelighed og orden. Et system uden håndhævelse er ikke retfærdigt, men et system uden gennemsigtighed er heller ikke retfærdigt. Hvis det viser sig, at der er behov for yderligere justeringer, hvad enten det gælder skiltning, klageadgang eller incitamenter, er Moderaterne åbne for at se på det, men det skal ske på et oplyst og proportionelt grundlag. For os er målet enkelt: Et parkeringsområde, hvor reglerne er klare, håndhævelsen er fair, og hvor borgerne oplever, at de behandles ordentligt. Forbrugerbeskyttelse og ansvarlig regulering er ikke modsætninger, de forudsætter hinanden. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Kenneth Fredslund Petersen. Værsgo.

Tak til ordføreren. Det er rigtig fint specificeret ud. Det synes jeg faktisk, og jeg er enig. Jeg kunne jo så før forstå på Venstres ordfører, at jeg muligvis skal forsøge at få aftalt et bilateralt møde med ministeren eller lignende for at se, om vi kan få det talt igennem. Mit og Danmarksdemokraternes ønske er, som nævnt flere gange, at vi får forenklet det her, så alle har en rimelig god chance for at forstå, hvad de gør, og det har lidt at gøre med skiltningen, der er. Man kan faktisk i dag køre ind på en p-plads, hvor man ikke på nogen måde med rimelighed kan se, at der er et kamera, der tager billeder af en. Man kører ind og venter 10 minutter på et eller andet, inden det går op for en, man holder på en parkeringsplads, man skal betale for. Man skynder sig at køre ud igen, og så får man den her. Vi skal have sat en grænse på 15 minutter, inden man kan kalde det en parkering. Men jeg tager kontakt til ministeren, og så forsøger jeg at få en aftale og komme med de input der. Jeg har siddet og bygget på et beslutningsforslag, som jeg har valgt at holde tilbage, indtil vi så, hvad der skete i dag, og der er masser af gode input, som jeg faktisk tror de fleste her vil kunne bakke op om, hvis vi kunne få dem skrevet rigtigt ind.

Ordføreren.

Jeg synes jo et eller andet sted, det er skammeligt, at det er nødvendigt for hr. Kenneth Fredslund Petersen at skulle lave bilaterale møder med vores transportminister. Jeg kunne jo mægtig godt tænke mig at byde Danmarksdemokraterne velkommen til forligskredsen. Her lige om lidt, når hr. Nick Zimmermann går på talerstolen, har vi så muligheden for at spørge, hvorfor det ikke er muligt at få Danmarksdemokraterne med ind i forligskredsen, for det er jo alle bekendt, at det er hr. Nick Zimmermanns parti, der blokerer for dette.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi til den næste. Det er hr. Joachim Hoffmann-Petersen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Parkeringsbøder er okay. De er i orden, hvis man har parkeret dumt. Dummebøder er derimod ikke i orden. Svindelbøder er heller ikke i orden. Og det her marked, der er præget af besynderlige skilte, som er mere eller mindre ulæselige, og som skifter fra uge til uge og måned til måned, duer ikke. Er det en delebil eller en eldelebil med eller uden ladekrav? Jeg kan godt forstå, at der er nogle, der kommer til at lave uforvarende, dårlige parkeringer. Man kan også undre sig over, hvordan politiet kan klare at håndtere parkeringsbøder for 510 kr., når et parkeringsselskab tager næsten det dobbelte. Man har også af og til lidt en mistanke om, at nogle af de her parkeringsselskaber lever af rykkergebyrer. Der er ikke gået ret lang tid, fra man har fået en parkeringsbøde, til man får sit rykkergebyr. Og hvis det er foregået med et fysisk brev, må vi jo herinde også påtage os en lille smule af ansvaret for, at vi har overladt det til dao, og så går der ikke så mange dage, fra man har modtaget brevet, til det første rykkergebyr kommer. Så vi skal nok også lige have set på de her tidsgrænser og sætte dem sådan lidt op imod den service, vi i øvrigt leverer på andre dele af ministerens område – hvis vi kan sige det så diskret. Det her vilde vesten skal vi altså have gjort noget ved. Det skal præges af ordentlighed, og de plattenslagerfirmaer, som ikke kan makke ret, skal jo bare lukkes eller have lukket for adgangen til registeret. Og vi står helt på mål for den her vedtagelsestekst.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og går videre til den næste. Det er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Velkommen.

Jeg vil også starte med at takke Danmarksdemokraterne for at indkalde til en vigtig forespørgselsdebat, der jo helt grundlæggende handler om at beskytte borgernes retssikkerhed og sikre, at skruppelløse spekulanter, i det her tilfælde private parkeringsvirksomheder, ikke tjener penge og mange penge på at omgå reglerne og bøje dem – og dermed tjene penge på at spekulere i helt almindelige menneskers privatøkonomi. Jeg vil også med det in mente sige – det er der også flere der har sagt fra talerstolen i dag – at også fra Enhedslistens side anerkender vi, at der er taget vigtige skridt i forhold til skærpelsen af ordensbekendtgørelsen. Jeg vil også gerne anerkende ministeren for, at der er blevet handlet på det her område. Hvad vi hører, og hvad man også kan notere sig fra den fortsatte pressedækning at der kommer af udvikling, så er der jo stadig vej endnu i forhold til håndhævelsen. Men vi er nået et godt stykke af vejen, og jeg tænker også, at de tilkendegivelser, der er kommet i dag, viser, at der er brug for fortsat fokus på det her spørgsmål i forhold til håndhævelsen. Jeg har så også orienteret mig om, at der for ret nylig netop er blevet lanceret et borgerforslag, som på rigtig kort tid har fået rigtig mange underskrifter. Jeg var lige inde at tjekke, og jeg tror, det er 12.000 på måske et par dage. Fairparkering.dk tror jeg det hedder. Jeg var lige inde at se på, hvad det er, og det er jo nogle mennesker, der har arbejdet meget indgående med det her og jo i hvert fald nok ved mere, end jeg gør, om parkeringsområdet. Ad den her vej peger det borgerforslag jo på, at der måske også ud over håndhævelse er brug for et bredere serviceeftersyn af nogle af de lovgivningsmæssige udfordringer, der stadig kan være. På den baggrund synes jeg da, det giver mening at se på det borgerforslag – det kan jo selvfølgelig også være, at vi skal stå og behandle det herinde i Folketingssalen – altså at se på, om man faktisk med de skærpelser af ordensbekendtgørelsen, der er blevet gennemført, egentlig er nået hele vejen rundt i forhold til at få taget det helt nødvendige serviceeftersyn af den private del af parkeringsbranchen, der jo, som flere ordførere har sagt heroppefra, er blevet det vilde vesten. Så hermed er der en opfordring til ministeren og til os andre om også at holde fokus på nogle af de ting, som bliver rejst i borgerforslaget, og som der stadig er udestående problemer med lovgivningsmæssigt. Og så håber jeg, at vi også får lejlighed til at drøfte borgerforslaget, skulle det nå så langt som til at få de 50.000 stemmer. Tak.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Kenneth Fredslund Petersen.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Jeg vil bare lige følge op på ordførerens ordvalg: det brede eftersyn. Det er faktisk det, jeg har forsøgt at sige, for det er nemlig helt korrekt, at det er det, der er behov for. Med al respekt for – som nævnt før – at det, ministeren har gjort, er rigtig fint, er jeg bare som også nævnt bange for, at det kommer til at have fokus på den lille eller store del, afhængigt af hvad man nu synes, med anpg-kameraerne, som er blevet supermoderne. Det er en lynhurtig forretning, der bare spiller, fordi rigtig, rigtig mange bliver fanget af dem. Så jeg vil bare lige sige tak for ordvalget. Jeg er udmærket klar over, at ordføreren nok ikke er den, der har de største udfordringer med parkeringsbøder. Jeg tror ikke, at ordføreren bruger så meget tid i en bil, som undertegnede gør. Og alligevel er der respekt for støtten.

Ordføreren.

Tak for det. Nej, det er nok rigtigt; jeg glimrer mere ved at glemme at aflevere bøger på biblioteket til tiden. Men også tak for fra indkalderens side at understrege, at der netop er brug for et bredere perspektiv. Man kan jo kaste et blik på det her borgerforslag, og f.eks. synes jeg, at et af de forslag, de stiller, om behovet for en national licens for private parkeringsselskaber kunne være en vej. Kunne det egentlig være en mulighed, at man kun kunne operere som parkeringsselskab, hvis man har en statslig licens, der skal fornyes hvert år? Så hermed er der en fortsat anerkendelse af indsatsen og fokus på det her område og en opfordring til, at vi går mere bredt til værks.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Ligesom de fleste andre har jeg meget lidt positivt at sige om de her parkeringsselskaber. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det er rigtig godt, at der virkelig er blevet sat hårdt mod hårdt her. Jeg vil også sige, at normalt plejer jeg jo ikke at have noget imod at kritisere regeringens tilgang til forskellige ting, men jeg synes faktisk lige netop i denne sag, at det har været rigtig positivt, altså det, der er blevet gjort mod de her parkeringsselskaber, som jo har bedrevet det her. Og det synes jeg vi skal bakke op om. Hvis jeg skulle ønske mig noget, kunne det være at blive mere involveret omkring processerne, dvs. hvad for nogle skridt der bliver taget for at stoppe det her snyd og bedrag, som jo helt klart har fundet sted. Og så må jeg bare sige, at den opfordring, der er kommet til borgerne om at stoppe med at betale deres p-bøder, hvis det er sådan, at de får dem på e-Boks, ved jeg er noget, som nogen går og har en lille smule ondt i maven over, fordi de ikke ved, om de lige pludselig ender med at ryge i RKI, eller hvad der kommer til at ske. Så der synes jeg også, at der skal være en eller anden rigtig god forklaring på et tidspunkt til de borgere, der har ladet være med at betale deres p-bøder, efter at de har fået at vide af transportministeren, at han i hvert fald syntes, at de skulle lade være. Det skal være ordene herfra.

Tak for det. En kort bemærkning til hr. Kenneth Fredslund Petersen.

Tak for det. Jeg vil bare lige sætte et kryds ved bemærkningen omkring det med borgerne, der har fået at vide, at de ikke skal betale. For der er faktisk rigtig mange borgere derude, som stadig væk er i tvivl, og de betaler, først og fremmest fordi de ikke ved, at ministeren har været ude med den her melding. Jeg tror, der er gjort en indsats for at få det bredt ud, men der er faktisk rigtig mange borgere, der ikke ved det. Og når først truslerne begynder at komme, så betaler man jo, simpelt hen fordi man er bange for konsekvenserne. Så der er en pointe i at spørge, hvad der sker med dem, der ikke gør det på et givent tidspunkt.

Ordføreren.

Ja, det er nemlig rigtigt. Der er behov for en klokkeklar kommunikation fra transportministeren eller andre gode folk omkring, hvordan dem, der har ladet være at betale deres p-bøder, ligesom skal forholde sig. Så er der også en anden problematik, som jeg blev gjort opmærksom på i morges: En kollega fortalte mig, at hun havde haft brugt en lejebil på et tidspunkt, og den havde hun fået nogle af de her ulovlige p-bøder med. Og hun sagde, at der var hun jo blevet presset rigtig meget af den virksomhed, hun havde lejet bilen igennem, og det havde så gjort, at hun rent faktisk havde følt sig nødsaget til at betale regningen. Så der er altså forskellige komplikationer. Jeg har også hørt fra nogle, der har lejet en bil igennem deres mekaniker, og der har de også fået nogle af de her ulovlige p-bøder og endt med at betale dem, fordi mekanikeren har ringet og sagt: Hallo, jeg bliver ved med at få den her bøde; hvad skal jeg gøre? Så til dem, der lejer bil, om det så er ved en virksomhed, en mekaniker, privat, eller hvad det er, er der altså også behov for kommunikation i hvert fald.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til den sidste ordfører, og det er fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til Danmarksdemokraterne for at løfte en både spændende og også for mig lærerig debat om forbrugerbeskyttelsen på parkeringsområdet. I dag fungerer det private parkeringsmarked i Danmark, som jeg forstår det, efter en åben, liberal model, hvor bilister frit kan vælge mellem forskellige digitale apps, fysiske automater og telefonisk betalingsservice. Det skal gerne give en stor valgfrihed for forbrugerne samt fremme konkurrencen og innovationen mellem udbydere og samtidig skabe et mere robust system, hvor der altid er alternativer, hvis en løsning er nede. Så langt, så godt. Det seneste stykke tid har der bare desværre været en række problematiske eksempler på, at private parkeringsselskaber har udnyttet forældet lovgivning og huller i lovgivningen til at opkræve illegitime parkeringsafgifter fra bilister. Eksempelvis har vi set de her såkaldte usynlige parkeringsbøder, hvor man først modtager bøden, langt efter at parkeringen er overstået. Det er selvfølgelig ikke i orden. Jeg har også bemærket, at transportministeren har grebet ind og har været meget optaget af borgernes retssikkerhed. Det er godt. Jeg synes, ministeren har vist ihærdighed og også fra talerstolen før havde fokus på en række vigtige balancer over for private parkeringsselskaber, som rent faktisk overholder lovgivningen. Det anerkender jeg. Nogle gange kunne ønske mig, at ministeren var lige så ihærdig på cyklisternes vegne, men det er jeg sikker på at ministeren godt ved. Jeg tænker sådan set, at opgaven herfra er at sikre, at reglerne rent faktisk håndhæves. Derfor kommer vi i Alternativet til at støtte vedtagelsesteksten, der blev oplæst af SF tidligere, og som jeg kan forstå at Enhedslisten også er med på. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det transportministeren. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak for den brede opbakning til den måde, regeringen og jeg har håndteret de her brodne kar i parkeringsbranchen på. Som sagt er jeg jo altid modtagelig for input, hvis det er om skiltejusteringer osv. Der er dog ikke regler om, hvor store de her skilte må være, men det er rigtigt, at der er det i forhold til farve og baggrund og tryk osv., og hvad de skal indeholde. Derfor tror jeg, vi gør klogt i at holde hovedet koldt. Jeg ønsker ikke noget godt for de parkeringsselskaber, der snyder og laver parkeringsfusk. Jeg ønsker heller ikke noget godt for dem, der laver skattefusk. Men jeg tror ikke, der er nogen herinde, der synes, at det er os, der skal dømme dem. Det er derfor, at jeg lige synes, vi skal have de rigtige balancer. Og når det kommer til det med håndhævelse i en af vedtagelsesteksterne, vakte det da opsigt, at jeg i bestræbelserne på at kunne håndhæve loven som minister så godt som muligt oprettede en postkasse, som man kunne sende eksempler på usynlige og ulovlige afgifter ind til, med det formål, at jeg kan sende det over til Motorstyrelsen, som så kan inddrage terminaladgangen til overhovedet at kunne se de her registreringer. Jeg har som minister selvfølgelig armslængde til afgørelser, når der foregår partshøring osv., men jeg kan da bare mærke, at der i hvert fald i branchen er nogle, der har fået særdeles ondt i maven over, at jeg rent faktisk mener det, når jeg siger, at jeg synes, at vi bare skal lukke deres forretning, fordi deres forretning er på et ikke acceptabelt grundlag. Jeg vil ikke acceptere virksomheder, som har et forretningsgrundlag, der bygger på at snyde folk. Der har aldrig været nogen, der har kunnet være i tvivl om, at man generelt ikke må eftersende parkeringsafgifter, men de har gjort det. Derfor advarede jeg dem én gang, og de fortsatte – de brodne kar, vel at mærke. Så sagde jeg til dem: Jeg fjerner jeres undtagelsesmulighed. For de brugte jo den her undtagelsesmulighed, som var, at man under særlige omstændigheder kunne eftersende en parkeringsafgift, uden at den skulle overrækkes til føreren eller sættes i forruden. Det var jo sund fornuft. Det var lavet til de tilfælde, hvor der var en parkant, der var blevet aggressiv eller andet, for så skal en parkeringsvagt selvfølgelig ikke risikere liv og lemmer. Problemet var jo bare, at parkeringsselskaberne desværre ikke kunne administrere den paragraf, og derfor fjernede jeg også den. Så nu er der ikke under nogen omstændigheder en mulighed for, at et privat parkeringsselskab kan eftersende nogen som helst former for opkrævninger til en parkant, medmindre de to har et aftaleforhold. Det er også derfor, jeg synes, vi skal holde tungen lige i munden, når jeg har taget de initiativer. Jeg har sendt de selskaber ind til Motorstyrelsen, som sidder med den her terminaladgang, så den nu kan lave en partshøring med de brodne kar, der er. Så lad os nu passe på med ikke generelt at gøre livet surt for de mange, mange parkeringsselskaber, som opfører sig ordentligt, og lad os da så slå ned over for de parkeringsselskaber, som ikke kan finde ud af at spille efter spillereglerne. Det er den hårdeste konsekvens, og det er det, som løser faktisk alle de problemer, I taler om – også i borgerforslaget. Borgerforslaget er jo også et udtryk for en frustration over de brodne kar. Det er derfor, jeg synes, det er en forkert vej at gå. Det er en forkert vej at gå, at vi skal til at have statsansatte, der skal lave særlige godkendelser hvert eneste år af, om samtlige parkeringsselskaber må drive parkeringsvirksomhed. Det er jo gode eksempler på sådan nogle enkeltsager her, som man så prøver at løse med lovgivning og bureaukrater, men det forpester hele vores lovgivning. Det er derfor, vi skal ramme bull's eye eller, hvad hedder det, tyrens øje – undskyld, formand – første gang og så løse problemet ved rodens kerne eller rodens nælde – nu bliver det sværere og sværere med alle de her talemåder. Vi skal tage fat om nældens rod og så få smidt det ukrudt ud af branchen. De hører ikke hjemme her. Det hører slet ikke hjemme, at man i Danmark driver en virksomhed og så bare offentligt siger, at man ikke agter at efterleve lovgivningen i Danmark. Det hører ikke nogen steder hjemme. Derfor er løsningen at lukke de selskaber.

Uanset om man laver skattefusk eller parkeringsforbud, er det nu engang ikke en minister eller et folketingsmedlem, der skal dømme nogle selskaber, men jeg har taget alle de initiativer, man kan, og sendt dem ind til Motorstyrelsen, så de kan lave en partshøring, hvilket i et demokratisk land trods alt er okay, og så forhåbentlig fjerne terminaladgangen. Jeg ønsker ikke andet, end at det er det, det sker, for så bliver det stort set umuligt for dem at drive et parkeringsselskab, hvilket jeg ikke synes de brodne kar her er berettiget til. Men husk nu samtidig den lange liste af parkeringsselskaber, som spiller efter spillereglerne. Løsningen er ikke, som hr. Kenneth Fredslund Petersen forslog, at lave en 15-minuttersgrænse, hvor man skal have lov til at rekognoscere efter, hvad parkeringsvilkårene i det her parkeringshus er, og så kan nå ud igen. Nej, løsningen er, at vi skal fastholde, at der skal foretages en menneskelig vurdering af en parkeringsvagt. Der skal puttes en gul seddel i forruden, for så er der ikke den her diskussion om, om der er tale om en parkering eller en standsning, når man er i gang med at orientere sig om parkeringsvilkårene eller andet. For der vil altid være de her nye gråzoner. Så er der ældre mennesker, så er der gangbesværede mennesker, og så er der det ene og andet. Grunden til, at hr. Kenneth Fredslund Petersen med begge ben hopper i den her 15-minuttersgrænse, er jo, at man køber præmissen om, at de automatisk kan eftersende parkeringsbøder, og det kan de ikke, og de skal heller ikke have lov til det! Så den eneste grund til, at det ville give mening at prøve at lave sådan en »de må ikke udstede en afgift, før der gået så og så lang tid«, er, at det sikres, at man har tid til at se sig for osv. Så lad være med at hoppe i med hensyn til de parkeringsselskaber, som lobbyer for den slags, og hold fast i ordentlighed, og lad os smide dem, der ikke er ordentlige, ud af CVR-registeret, dog ikke fra Folketingets talerstol, men via vores myndigheder, som laver en partshøring med dem.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi til ordføreren for forespørgerne, hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, som ønsker at afrunde debatten. Velkommen.

Tak for det, formand. Tusind tak for en god debat, og tak til ministeren – farmand, eller det får man en gang imellem følelsen af at han er, når man sidder dernede. Jeg vil lige sige noget i forhold til det med de 15 minutter. Nu bliver der jo sagt noget om at indgå en aftale, kundeaftale, med et parkeringsselskab, men jeg er faktisk slet ikke sikker på, at man kan det. Jeg ved, man kan det i de offentlige p-huse. Der bliver man oplyst om, at man kan registrere sit kreditkort eller sin MobilePay; så kører man ind, og så kører man ud, og hvis man så overskrider grænsen for, hvor længe man må holde der, bliver der betalt en regning på 7 kr., 8 kr., 9 kr., 10 kr., 35 kr., eller hvad det end måtte ende på. Det tror jeg faktisk ikke man kan ved de private p-selskaber. Ellers må jeg blive rettet. Jeg har i hvert fald ikke set det tilbud om, at jeg kan registrere mig, nogen steder. Jeg kommer heller ikke i så mange p-huse i København og Aarhus, hvor det måske er relevant. Så får jeg også lige lyst til at sige noget til det, hr. Nick Zimmermann sagde, inden han gik. Det var det her med, at budskabet skal ud. Det er faktisk vigtigt. For det er lige præcis et problem med lejebiler, delebiler osv., at dem, der ejer bilen, så får opkrævningen og presser meget hårdt på hos den, der har haft bilen i lejeperioden. De skal jo heller ikke betale de her fremsendte ulovlige efteropkrævninger. Der må jo være nogle lejevirksomheder eller værksteder, der ikke er klar over, at de bare skal afvise dem og bare smide dem i skraldespanden – ja, så skal de nok printe den ud først, men så skal de bare slette den da. Så i forhold til det, fru Leila Stockmarr sagde, vil jeg stadig væk gerne opfordre til, at vi får kigget det her serviceeftersyn igennem, for jeg mener, der er plads til forbedringer. Jeg nævnte skiltning, og jeg nævnte parkeringsbåsenes størrelse. Ministerens egen bil er også rimelig lang, som jeg lige husker det, og den passer heller ikke ind i ret mange p-båse mere, og de nye biler gør da slet ikke. Så vi har en reel udfordring, vi skal have løst. Om det er os, der skal gøre det, eller det er andre, der skal gøre det, ved jeg ikke. Jeg mener simpelt hen, at vi har noget at arbejde med, så jeg er lidt ærgerlig over den store tilslutning til ministerens mand, hr. Peter Juel-Jensen, der har været rundt med en vedtagelsestekst, som har fået den store støtte. Jeg ville ønske, det havde været den, jeg havde fremsendt, for jeg mener faktisk, den dækker mere bredt, og at vi får lukket flere huller. Her har vi stadig væk alle de udeståender med dem, der render rundt på parkeringspladserne, altså personer, der render rundt. De har stadig væk de der muligheder. De kan udstede afgifter på mikroskopiske fejl eller bittesmå ting, og så tænker man nogle gange: Hvorfor det? Altså, hvis man parkerer op ad en væg og man så lige rammer den hvide streg, fordi nogen har været så genial at tegne en parkeringsbås, får man en bøde, fordi man holder på den hvide streg op ad en væg. Altså, hvad skulle ellers holde der? Er der noget forgjort ved det? Men det må de jo give en afgift for, og det gør de. Altså, det gør de. Det er sådan noget, jeg godt kunne tænke mig at få rettet op på. Ellers vil jeg bare sige tusind tak for en god, sober og konstruktiv debat. Der er nok at arbejde med, og det vil jeg se frem til.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil først finde sted torsdag den 26. februar 2026.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 24. februar 2026, kl. 13.00. Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside. Jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside.