Møde i salen

Mødet er åbnet.

Det punkt, som er opført som nr. 7 på dagsordenen, kan kun med Tingets samtykke behandles i dette møde, idet der endnu ikke er gået 2 dage siden andenbehandlingen og 30 dage siden lovforslagets fremsættelse. Jeg vil i lighed med tidligere praksis give mulighed for, at et medlem fra hver gruppe kan vælge at begrunde gruppens indstilling til dispensationsspørgsmålet. Hver taler får i givet fald 1 minuts taletid heroppe fra talerstolen. Jeg er ikke klar over, om alle grupper ønsker at begrunde, men vi tager talerne i den rækkefølge, de måtte melde sig. Der er ikke nogen, der har meldt sig. Er der nogen, der ønsker ordet? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om samtykke til behandling af dagsordenens punkt 7. Der skal som bekendt være tre fjerdedeles flertal til et sådant samtykke. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 93 (S, V, DD, SF, M, KF, EL, RV og ALT), imod stemte 17 (LA, DF, BP, Jeppe Søe (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Samtykket er givet.

Rosa Lund (EL) har søgt om orlov fra den 9. marts 2026, jf. forretningsordenens § 41, stk.

Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte orloven som vedtaget, og stedfortræderen indkaldes som midlertidigt medlem. Det er vedtaget.

Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget indstilling om, at 1. stedfortræder for Enhedslisten i Københavns Storkreds, Ibrahim Benli, godkendes som midlertidigt medlem af Folketinget fra og med den 9. marts 2026 i anledning af Rosa Lunds orlov. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som godkendt.

Hvis ingen gør indsigelse mod, at forespørgslen stilles, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet.

Forhandlingen blev afsluttet torsdag den 19. februar 2026, og vi går nu til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger tre forslag. Vi stemmer først om forslag til vedtagelse nr. V 26 af Thomas Jensen (S), Peter Juel-Jensen (V), Carl Andersen (LA), Peter Have (M), Joachim Hoffmann-Petersen (KF), Nick Zimmermann (DF) og Stinus Lindgreen (RV). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 81 (S, V, LA, M, KF, DF, RV og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 26 (DD, SF, EL, ALT og BP), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 26 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 25 af Kenneth Fredslund Petersen (DD) og forslag til vedtagelse nr. V 27 af Mads Olsen (SF), Leila Stockmarr (EL) og Christina Olumeko (ALT) bortfaldet.

Dermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen blev afsluttet torsdag den 9. februar 2026, og vi går nu til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag. Vi stemmer først om forslag til vedtagelse nr. V 24 af fru Anne Paulin (S), Christoffer Aagaard Melson (V), Claus Jørgensen (SF), Nanna W. Gotfredsen (M) og Mai Villadsen (EL). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 76 (S, V, SF, M, KF, EL og ALT), imod stemte 31 (DD, LA, DF, RV, BP, Jeppe Søe (UFG) og 3 KF (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 24 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 23 af Carl Andersen (LA), Dennis Flydtkjær (DD), Lise Bertelsen (KF) og Peter Kofod (DF) bortfaldet.

Dermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen blev afsluttet onsdag den 25. februar 2026, og vi går nu til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag. Vi stemmer først om forslag til vedtagelse nr. V 29 af Thomas Monberg (S), Hans Christian Schmidt (V), Jens Meilvang (LA), Peter Have (M), Joachim Hoffmann-Petersen (KF), Nick Zimmermann (DF) og Stinus Lindgreen (RV). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 81 (S, V, LA, M, KF, DF, RV, Jeppe Søe (UFG) og 1 EL (ved en fejl)), imod stemte 24 (DD, SF, EL og ALT), hverken for eller imod stemte 1 (BP).

Forslag til vedtagelse nr. V 29 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 28 af Leila Stockmarr (EL), Kenneth Fredslund Petersen (DD), Mads Olsen (SF) og Christina Olumeko (ALT) bortfaldet.

Dermed er forespørgslen afsluttet.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Vi skal nu vedtage et væsentligt forslag i forhold til de stigende fødevarepriser, som vi har set i den forgangne periode. Der har været meget debat om dette, og der var også lidt debat til andenbehandlingen. Jeg kan forstå, at alle ordførere, eller i hvert fald mere eller mindre alle ordførere, har indikeret, at de vil gå på her til tredjebehandlingen. Derfor vil jeg ikke stå og vente på, at andre går på, men tage den up front – også for selvfølgelig at give mulighed for, at man kan få afklaret eventuelle spørgsmål her fra min side. Jeg synes bare, at det er væsentligt i denne her sammenhæng at fremhæve et par enkelte elementer, nemlig ikke mindst det, at der jo er ganske mange borgere, for hvem det opleves som en reel hjælp. For mange borgere vil en hjælp i den størrelsesorden, som udbetales med det forslag, der ligger her, svare til, hvad man bruger på fødevarer på en måned. Når det så er sagt, vil jeg også adressere et af de emner, som jeg har hørt i den aktuelle debat i dag, nemlig at der kan være borgere, som måske vælger at bruge pengene på noget andet end nødvendigvis på fødevarer. Til det må jeg blot fremhæve det ganske enkle, at det jo ikke er sådan, at fødevarepriserne er steget lige på den korte bane, men til gengæld har folk haft et væsentligt udgiftstræk i en længere periode. Derfor er det slet ikke usandsynligt, at der er folk, der eksempelvis har brugt det absolut sidste, der er i deres opsparing. Og derfor er den hjælp, som kommer her, jo selvfølgelig også en mulighed for, at man eventuelt har lidt til den situation, der måtte opstå, hvis der er en uventet omkostning. Det her er ikke – som man kender det fra USA – food stamps eller en fødevareuddeling eller et eller andet. Det her er penge, som man jo i sidste ende selv må bestemme hvordan man anvender. Til dem, der så måtte fremføre synspunktet om, at vi faktisk ikke er i en situation, hvor man, til trods for at man eksempelvis er folkepensionist, førtidspensionist eller kontanthjælpsmodtager, egentlig synes, at man har behov for det, vil jeg sige, at så har man faktisk ikke mindre end tre valg. Det ene valg er, at man kan vælge at frasige sig at få udbetalingen. Det andet er, at man kan vælge, når udbetalingen er foretaget, at sende den tilbage. Og det tredje er, at man jo kan vælge at anvende pengene på den måde, at man giver dem til et velgørende formål, hvis man er i en situation, hvor man ikke selv synes, man har behov for dem. For sandheden er jo også den, at selv om der er opsat nogle objektive kriterier for, hvem pengene udbetales til, som bl.a. omfatter, hvad man har af formue, hvis man eksempelvis er pensionist, og hvad man har af husstandsindkomst eller personlig indkomst som børnefamilie, så er det jo i sidste ende en selv, som beslutter, hvordan man indretter sit liv, og dermed selvfølgelig også, hvad ens udgiftsbehov er. Bare for for en god ordens skyld at være helt sikker på, at alle ved, hvem det er, der er beløbsmodtagere, så synes jeg lige, jeg vil benytte mig af lejligheden her ved tredjebehandlingen til at ridse op, hvem det er. Først og fremmest er det selvfølgelig en stor gruppe af folkepensionister. Her er det personer, som har en registreret likvid formue på 350.000 kr. eller derunder, der er omfattet. Derudover er der en lang række ydelsesmodtagere. Det er f.eks. modtagere af kontanthjælp, førtidspension, efterløn, tidlig pension – det er det, der også er kendt som Arnepensionen – seniorpension, fleksydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge fra kommunen og Søfartsstyrelsen og barselsdagpenge m.v. fra Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen. Det er personer på kompensationsordning efter § 8 i lov om seniorjob. Det er modtagere af fleksløntilskud, ledighedsydelse og revalidering, inklusive forrevalidering. Desuden er det sådan, at der er en gruppe af studerende, som er modtagere af su med udeboende sats eller slutlån, og modtagere af andre skole- og uddannelsesydelser, som også vil modtage en fødevarecheck, og så ikke mindst, som det også er fremgået tidligere i debatten her under andenbehandlingen, er det altså også sådan, at lærlinge bliver omfattet. Endelig er det også sådan, at det i gruppen af forældre er på personlig indkomst, man beregner, og hvis man er omfattet af at modtage børne- og ungeydelse og har en personlig indkomst under 498.200 kr., vil man også være berettiget til at modtage en fødevarecheck. I medierne har der selvfølgelig især været et vist fokus på de kritikpunkter, der har været fremført, også i den debat, der har været her i lovbehandlingen, og derfor kommer jeg blot med den stilfærdige opfordring herfra, at hvis der er nogle, der sidder derude og overvejer, om de selv tilhører gruppen af personer, som kan modtage en fødevarecheck, har mit parti på vores hjemmeside lavet en lille beregner, hvor man kan slå op, om man er omfattet af det. Det er en lille service til borgerne. Med de ord vil jeg blot konkludere, at Socialdemokratiet naturligvis støtter forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger – nu er der kommet fire. Først er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak, formand. De seneste par uger har jeg fået rigtig mange henvendelser fra folk, der undrer sig over, hvorfor de ikke bliver begunstiget af den her valgkampscheck – folk, der er på arbejdsmarkedet, men som måske ikke har de højeste indtægter, og hvor ungerne er flyttet hjemmefra, eller hvor man ikke har nogen børn. Det er sosu-medarbejdere på vores plejehjem, og det er rengøringspersonale, altså folk med en helt almindelig baggrund, som kan se, at der er 2 millioner andre, der får den her check, og nogle af dem undrer man sig over – folk, der ikke engang er danske statsborgere, folk, der er dybt kriminelle, og også folk, hvor man tænker: Har de behov for det? Der er jo kolleger her i salen, altså folk med ret store husstandsindkomster, der får den. Så jeg vil bare spørge hr. Benny Engelbrecht om noget, selv om jeg selvfølgelig kan gå ind på Socialdemokratiets side, kan jeg forstå, men måske vil hr. Benny Engelbrecht svare på det her: Hvorfor skal alle de hårdtarbejdende folk, også dem med mindre indtægter, men hvor ungerne bare er flyttet hjemmefra, ikke have en håndsrækning?

Ordføreren.

Jeg er utrolig glad for at få det spørgsmål, fordi jeg så kan minde hr. Morten Messerschmidt om, at der jo er indført en skattereform, der har fuld virkning fra i år. Den betyder, at langt de fleste hårdtarbejdende danskere sådan set har fået flere penge mellem hænderne. Det har de, ikke mindst fordi vi har hævet beskæftigelsesfradraget i forbindelse med finanslovsaftalen, som blev indgået uden hr. Morten Messerschmidts deltagelse. Vi har derudover også hævet beskæftigelsesfradraget yderligere for seniorer på arbejdsmarkedet, og ud over det har vi lavet en lang række afgiftslettelser, selvfølgelig ikke mindst lettelsen af elafgiften. Det betyder rigtig meget for langt, langt de fleste familier. Men vi må så også sande, at der er nogle, som ikke nyder godt af at få et forøget beskæftigelsesfradrag, og det er eksempelvis dem, som i sagens natur ikke er i beskæftigelse. Det er jo derfor, at det her i høj grad er målrettet folk, som ikke er i beskæftigelse, dvs. folkepensionister, førtidspensionister og modtagere af seniorpension m.v. Og ja, så er der også nogle børnefamilier, som i forvejen får en børne- og ungeydelse, men som får det her oveni som en ekstra indtægt.

Tak for det. Så er det spørgerens tur. Værsgo.

Men de skattelettelser, som ordføreren nævner, opvejes jo altså af alle de skatter og afgifter, der så er blevet hævet, og det er jo en af årsagerne til, at fødevarepriserne er blevet så meget højere. Altså, når vi kan se, at fødevarepriserne i Danmark er steget med en tredjedel de seneste år, så skyldes det jo ikke bare, at man ingenting har gjort, men at man har gjort det forkerte og har indført en lang række skatter og afgifter osv. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvordan kommer det her til at sænke fødevarepriserne? Vi kan jo se, at i Sverige og Tyskland, altså vores nabolande, har man taget nogle værktøjer i brug, og man har formået at få priserne ned på et lavere niveau end i Danmark. Gør det her noget ved fødevarepriserne i Danmark?

Ordføreren.

Det er jo mirakuløst at stå her og lytte til, at det, at der er borgere, som har fået et større rådighedsbeløb, anerkender hr. Morten Messerschmidt ikke. Altså, man kunne jo prøve at sætte sig lidt ind i detaljerne, i forhold til hvad det betyder for en familie med en almindelig indkomst. Jeg ved godt, at hr. Morten Messerschmidt ikke har så lav en indkomst som en række af de borgere, som hr. Morten Messerschmidt omtaler. Men jeg bliver altså også nødt til at gøre opmærksom på, at der jo parallelt med aftalen om fødevarechecken også er blevet indgået en aftale om at lave en differentieret moms. Det er vi i øvrigt glade for at der er en lang række partier der bakker op om.

Hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Nu er det så moderne med alle de her kandidattest, som vi alle sammen har travlt med at udfylde, så jeg vil gerne spørge ordføreren fra Socialdemokraterne: Hvis nu ordføreren skulle udfylde en kandidattest, hvad ville ministeren – undskyld, ordføreren – så svare på spørgsmålet om, hvorvidt han synes, det er fantastisk godt, at det i løbet af den her regeringsperiode er endt med, at 2 millioner danskere er blevet så pivhamrende fattige, at de ikke har råd til at købe hverken rugbrød eller leverpostej, og at de derfor nu skal velsignes med en fødevarecheck fra en stakåndet regering, der gisper efter vejret? Synes ministeren – undskyld, ordføreren – selv, at det er godt, at vi er kommet dertil, at 2 millioner danskere af regeringen vurderes til at være så trængende, at de ikke selv har råd til at gå ned og købe deres fødevarer hos købmanden?

Ordføreren.

Først og fremmest tak for to gange på et minut at udnævne mig til minister. Det tager jeg som en anerkendelse. Tak for det. Jeg er dog ordfører, og jeg kan sige, at jeg ikke mindes, at der er nogen af de utrolig mange kandidattest, som af en eller anden årsag er blevet fremsendt, der indeholder noget, der bare minder om det spørgsmål. Det er jo bl.a., fordi langt de fleste borgere trods alt har oplevet, at de har fået et større rådighedsbeløb, fordi vi bl.a. har indført en lang række skattelettelser, ikke mindst det øgede beskæftigelsesfradrag, men også fordi vi stort set har fjernet afgiften på el eller i hvert fald sat den ned til det absolutte minimum, som den kan være.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg er helt med på, at hr. Benny Engelbrecht ikke er minister længere, og jeg tror heller ikke, han bliver det efter valget. Men lad det nu ligge. Jeg vil stadig væk gerne spørge ordføreren om det, som der ikke blev svaret på, nemlig: Synes ordføreren fra Socialdemokratiet ikke, det er bekymrende, at vi under partiets regeringsførelse nu igennem 8 år faktisk er kommet i en situation, hvor man vurderer, at 2 millioner danskere er blevet så forarmede og så udsultede, at de ikke har råd til selv at købe deres fødevarer? Det burde ordføreren kunne svare på.

Ordføreren.

Jeg synes, det er et lidt trist menneskesyn at antage, at fordi folk har brug for lidt ekstra hjælp, så skulle det være det samme, som at de er totalt forarmede og ikke er i stand til at betale deres mad. Jeg tror, som jeg også sagde, da vi for ikke særlig lang tid siden havde førstebehandling her i Folketingssalen, at det, mange har oplevet, er, at man selvfølgelig stadig væk køber nogle basale fødevarer, men når det handler om at købe nogle af de ting, som man tidligere måske lige har kunnet hygge sig lidt ekstra med – altså at man f.eks. har kunnet få lidt bedre mad en fredag – så kan man jo ikke det længere. Det er jo også en del af sandheden, og det gælder sådan set især nok for vores folkepensionister.

Tak for det. Så går vi videre i rækken. Den næste er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg troede egentlig aldrig, at jeg skulle sige følgende ord, men den måde, som regeringen i samarbejde med Enhedslisten, SF og Alternativet om den såkaldte fødevarecheck har ageret på, minder mig om andre lidt mere populistiske regimer, sådan som de agerer forud for et valg, f.eks. i Ungarn med Orbánregeringen, der tømmer statskassen forud for et valg for at købe stemmer. Synes regeringen virkelig, at det her er en god måde at bruge skatteydernes penge på? Synes regeringen, at det er en værdig måde at gøre det på? Og synes regeringen, at det er i overensstemmelse med dansk politisk tradition at forsøge at købe sig til stemmer kort før et valg? Jeg er faktisk meget chokeret, og jeg er stadig væk chokeret over, hvor ublu regeringen er begyndt at agere i forhold til en ellers fornem dansk politisk tradition.

Ordføreren.

Jeg tror, at hr. Alex Ahrendtsen har en større personlig erfaring med Viktor Orbán, end jeg har, så den sammenligning skal jeg undlade at gå ind i. Jeg vil dog lige tillade mig at korrigere noget, ellers kunne jeg forestille mig, at Alternativets ordfører ville gøre det selv, for Alternativet er ikke med i aftalen om fødevarechecken. Når det er sagt, synes jeg ærlig talt, at det er et underligt udsagn, der kommer fra et parti, som selv har ytret igen og igen, at der skulle komme noget ekstra hjælp til bl.a. landets pensionister, i forhold til at det så, når hjælpen kommer, skulle være et problem.

Spørgeren.

Ordføreren svarer ikke på spørgsmålet. Så lad mig stille et andet spørgsmål. Dansk Folkeparti har i næsten 4 år sagt, at vi skulle gøre noget ved de stigende fødevarepriser, og vi har bl.a. forslået at halvere fødevaremomsen. Vil ordføreren give Dansk Folkeparti ret? Vil ordføreren anerkende, at Dansk Folkeparti har haft ret hele vejen igennem? Og vil ordføreren i sidste ende ikke også anerkende, at vores forslag vil gavne langt flere og også vil være den rigtige måde at gøre tingene på?

Ordføreren.

Det, jeg kan konstatere er, at Dansk Folkeparti har talt meget og gjort lige præcis ingenting. Dansk Folkeparti er ikke med i aftalen, der sikrer, at pensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere og mange andre får en fødevarecheck. Man er heller ikke med i en aftale omkring en differentieret moms, selv om man har talt meget om det. Det minder lidt om, dengang vi besluttede at hæve ældrechecken permanent. Det var Dansk Folkeparti heller ikke med i. Det er vel meget kendetegnende for Dansk Folkeparti: Det er snak, snak og masser af opslag på sociale medier hele tiden, men når det så kommer til rent faktisk at handle, sker der ikke noget.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Radikale Venstre om lidt kommer til at stemme imod fødevarechecken, fordi den simpelt hen bliver fordelt på alt for mange mennesker. Den er slet ikke så målrettet, som jeg i hvert fald tidligere har hørt ordføreren sige man gerne ville have haft den var. Men hvad siger den socialdemokratiske ordfører til det svar, som vi i Radikale Venstre har fået mellem førstebehandlingen og nu, nemlig at man for de samme penge, som man laver den her fødevarecheck for, faktisk kunne have hjulpet 10.000 børn ud af fattigdom i 10 år?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at det her er et beløb, som er et engangsbeløb her og nu, og derfor vil det have en hel anden effekt. Hvis man strakte det over en 10-årig periode, ville det være noget, der påvirkede råderummet, og det skal man jo i hvert fald huske at have med i det tankesæt. Jeg minder også om, at der også er en bred aftale omkring en kontanthjælpsreform, som for nylig er trådt i kraft, og som bl.a. ikke mindst gør noget i forhold til børnefamilier. Når det er sagt, synes jeg også bare, at det jo er fair nok, at Radikale Venstre i højere grad vil fokusere på nogle andre end f.eks. folkepensionister, førtidspensionister, folk på seniorpension og andre. Det er jo fair nok, at det er sådan, for det er et spørgsmål om prioritering, men derfor vil jeg også bare tillade mig at komme med en ros og anerkende, at Radikale Venstre er med til, at lovforslaget omkring den her fødevarecheck er blevet hastebehandlet. Det synes jeg trods alt også fortjener en anerkendelse.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at Radikale Venstre ikke først og fremmest, når det kommer til en fødevarecheck, prioriterer pensionister, der har en likvid formue på 350.000 kr. stående i banken, f.eks. Men o.k., jeg køber hr. Benny Engelbrechts argument om, at det ikke skal være over en 10-årig periode. Men så kunne man jo for en tiendedel af fødevarechecken have hjulpet 10.000 børn ud af fattigdom i 1 år. Var det ikke noget?

Ordføreren.

Der er jo en bred politisk aftale, som betyder, at ganske mange får hjælp, men det er jo bl.a. også sådan, at børnefamilier, også børnefamilier på kontanthjælp og andre overførselsydelser, får hjælp, og de beløb, som der er tale om, er ikke ubetydelige. Det kommer til at have en betydning for langt de fleste. Det tror jeg sådan set også man vil opleve, hvis man spørger dem.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Værsgo.

Jeg savner stadig væk svar på det spørgsmål, jeg stillede sidst på vegne af en enlig sygeplejerske, hvis mand desværre er død, og hun sidder selv med to børn. Hun kan ikke få en fødevarecheck, fordi hun tager ekstra vagter i weekenden og om aftenen for at få tingene til at hænge sammen for sig selv og sine to børn. Og hun savner svar på, hvorfor det er, at hun skal aflevere sine skattekroner, og at hun ikke kan få en del og få hjælp her, og hvorfor I så giver dem videre til typer som Fasar. Hvad er svaret til den sygeplejerske? Hvad skal jeg sige til den sygeplejerske om den her regering? Hvorfor er hun ikke værdig til at få en del af de her penge, og hvorfor skal Fasar have de her penge?

Ordføreren.

Der blev indgået en trepartsaftale, der sikrede et lønløft til en lang række ansatte i den offentlige sektor, herunder bl.a. sygeplejersker og også andre offentligt ansatte. Derudover har en sygeplejerske også nydt godt af den skattereform, som er blevet indført for nylig, og som har fået fuldt gennemslag her fra den 1. januar i år. Det vil med andre ord sige, at man får mere ud fra det ekstra arbejde, som man gør i forvejen, på grund af de ændrede skatteregler, der er. Jeg har ikke hørt, at hr. Lars Boje Mathiesen er imod, at vi på den måde har lettet skatten for den pågældende sygeplejerske. Det, man så skal huske, er, at de mange pensionister, som ikke er i beskæftigelse, førtidspensionister og andre jo ikke har haft en tilsvarende lettelse og et tilsvarende løft i deres købekraft, og det er altså det, vi sikrer ved hjælp af den her check. Når det er sagt, minder jeg også bare om, at udfordringen ikke er, om der er bandekriminelle, der får en fødevarecheck. Udfordringen er, om der er bandekriminelle, der er på en overførselsindkomst uberettiget, og det har regeringen jo allerede med et bredt flertal i Folketinget taget højde for.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det var en lang smøre udenom. Det handler jo ikke om alt muligt andet. Det handler om det her lovforslag – det handler om det her lovforslag, som hun ikke kan forstå. Hun kan ikke forstå, at man giver penge til Fasar, og at hun ikke kan få noget hjælp. Så kan man snakke om alt muligt andet. Men det hjælper ikke noget på, at her vælger man at give en masse penge – penge, som hun har betalt ind i skat – til typer som Fasar, og at hun ikke kan få noget hjælp. Jeg kan høre, at svaret fra Socialdemokratiet bare er: Jamen det er bare ærgerligt, Sonny Boy; det må du finde dig i. Og tak, det tager jeg så med til hende.

Ordføreren.

Der er i hvert fald ikke noget at sige til, når hr. Lars Boje Mathiesen kommunikerer på den, kan vi kalde det, ret ensartede måde, som er velkendt for hr. Lars Boje Mathiesen, at der ikke er særlig mange borgere, som forstår, at der er en sammenhæng mellem f.eks. en skattepolitik, en fødevarehjælp og forskellige andre elementer. For sandheden er jo, at tingene som regel er lidt mere komplicerede, end hr. Lars Boje Mathiesen gør det til. Og som sagt har den her sygeplejerske jo fået skattelettelser, hun har fået en lavere elafgift og på anden vis, ikke mindst også igennem lønløftet, fået en højere løn.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg synes, at ordføreren slap lidt let igennem det spørgsmål, som hr. Hans Kristian Skibby havde om, at det er omkring halvdelen af den danske befolkning. Ordføreren siger, at man jo ikke behøver at være forarmet for at kunne have behov for hjælp, men vi bor jo i et af verdens allerallerrigeste lande, hvor der er mindst forskel på rig og fattig. Så jeg synes, at man skylder et svar på, om ordføreren virkelig mener, at halvdelen af den voksne danske befolkning har behov for hjælp.

Ordføreren.

Jeg må stadig væk vende tilbage til, at det jo er sådan, at vi har en omfordeling i vores samfund på forskellig vis. Jeg er sikker på, at fru Dina Raabjerg også er opmærksom på, at vi f.eks. har en kvartalsvis udbetaling af børne- og ungeydelsen til de fleste børnefamilier, hvis den individuelle indtægt er under 981.000 kr., mener jeg det er frit fra hukommelsen. Det vil sige, at når vi bruger et greb i forbindelse med fødevarechecken, som tager udgangspunkt i nogle af de samme elementer – det, vi kender fra ældrechecken, det, vi kender fra børnechecken osv., og det, vi kender fra udbetaling af udeboende su – er det, fordi det er et velkendt greb, som sikrer, at dem, som har mest behov, også får hjælp. Men man behøver ikke at være dybt forarmet for at få del i hjælpen. Der er faktisk relativt mange folkepensionister, som måske også har lidt ved siden af folkepensionen, som også oplever, at priserne er steget voldsomt meget på dagligvarer.

Spørgeren.

Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg ikke, at det var et specielt klart svar, vi fik her. Skal det tolkes som et ja? Halvdelen af den voksne danske befolkning har brug for hjælp – er det det, Socialdemokratiet mener?

Ordføreren.

Så kan man jo vende spørgsmålet om og spørge, om Konservative så mener, at hele befolkningen har brug for hjælp. Det må man jo så åbenbart mene, eftersom De Konservative i lighed med regeringspartierne ønsker at nedsætte momsen på fødevarer generelt. Det er noget, der ikke kun kommer nogle få til gavn, men som vil komme alle til gavn. Jeg synes, det er fint, at vi kommer til at gå ned ad den vej. Når vi ikke kan isolere fødevarechecken og kun se på den og ikke også kan se på nedsat moms, er det jo, fordi tingene hænger sammen.

Fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil gerne vende tilbage til det her, der også bliver taget op, med, at over 2 millioner mennesker får en fødevarecheck, og hvorvidt de har behov for den. Man kan også sige, at hver tredje fødevarecheck, 660.000 styk, tildeles den rigeste halvdel af vælgerne – 660.000 checks tildeles den rigeste halvdel af vælgerne. Har de brug for en fødevarecheck? Det vil jeg meget gerne have et klart svar på.

Ordføreren.

Man kan så også spørge: Har de samme personer og mange andre et behov for, at momsen bliver nedsat? Det har vi jo så i fællesskab besluttet at de har, eftersom vi har lavet en bred politisk aftale om, at vi skal nedsætte momsen, enten i form af at fødevaremomsen generelt nedsættes, eller i form af at man undtager frugt og grønt for moms. Præcis hvilken model ved vi jo ikke endnu; det er der en arbejdsgruppe som skal komme med anbefalinger til. Men det er vi blevet enige om. Når vi laver grebet med fødevarechecken, kan det ikke ses isoleret. Så skal det ses i sammenhæng med den beslutning, som er truffet i forhold til nedsættelse af fødevaremomsen. Men det er også klart, at når vi målretter det, som vi gør, er det, fordi vi i den aktuelle situation mener, at der er mest behov for det blandt de laveste indkomster, og altovervejende med de metoder, vi anvender, rammer vi også primært dér.

Spørgeren.

Tak. Det var lidt uklart, det vil jeg sige. Altså, jeg vil sige, at Danmarksdemokraterne jo gerne vil gøre det billigere at være dansker, både med skattelettelser, nedsættelse af moms osv., men det her er jo en hjælp, man giver til danskere, der har det rigtig, rigtig svært. Det har Socialdemokratiet jo selv sagt. Så står vi her og kigger nu. 160.000 mennesker, som har mere end 500.000 kr. i aktier, obligationer og kontanter, får også en fødevarecheck. Har de behov for en fødevarecheck? Jeg kunne godt tænke mig et svar på det her med, at der er så mange mennesker, som tilhører en rigtig rig del af vores befolkning, der får en hjælp, der her er markedsført fra Socialdemokratiets side af som en hjælpende hånd til dem, der har allermindst.

Ordføreren.

Igen er vi tilbage til det ganske enkle, at fru Susie Jessen og hendes parti sådan set ikke har noget imod at give de samme mennesker en hjælpende hånd ved at nedsætte momsen, men at når vi så gør noget på den korte bane, fordi vi ikke kan gennemføre en differentieret moms på kort sigt, så er det åbenbart galt. Det er jo helt fair at have det synspunkt og være lidt populistisk, men sandheden er jo blot, at hvis vi gerne vil have, at pengene kommer hurtigt ud at arbejde, er vi også nødt til at anvende nogle objektive og kendte kriterier, så det ikke først bliver engang i det nye år, at pengene kommer ud.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge igen: Hvorfor har Socialdemokratiet valgt at kaste en check til højre og venstre i stedet for at prioritere pengene til at kunne løfte 10.000 fattige børn ud af fattigdom i 10 år?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at de mange førtidspensionister, modtagere af seniorpension, folkepensionister og mange andre, som oplever, at priserne er steget voldsomt nede i supermarkedet, oplever, at det her er at kaste pengene til højre og venstre. Jeg tror sådan set, at de oplever det som en meget kærkommen hjælp. Det synes jeg man skal holde sig for øje.

Spørgeren.

Men hvorfor vælger Socialdemokraterne ikke at løse problemet? Altså, når statsministeren lige om lidt udskriver valg, har I ikke hevet børn ud af fattigdom, og I har i øvrigt heller ikke prioriteret, at der er pædagoger nok i vores børnehaver, og at der er lærere nok i skolen. Hvorfor vælger I ikke at løse problemerne i stedet for at give en check til halvdelen af alle danskere?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at når man kigger på de samlede virkninger af den nuværende regerings politik med alle initiativer, herunder nedsættelsen af elafgiften og herunder også udbetalingen af fødevarechecken, vil denne regering være den første regering i meget, meget lang tid, i hvert fald så længe som jeg har siddet i Folketinget, og det er virkelig mange år efterhånden, som sænker uligheden i det danske samfund, ikke øger den. Det er jeg sådan set godt tilfreds med.

Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mener Socialdemokratiet, at man gør noget godt for borgerne ved først at tage deres penge i skat og derefter sende en check tilbage til dem?

Ordføreren.

Mener hr. Rasmus Jarlov, at Konservative, den nuværende regering og de øvrige partier bag den brede aftale om nedsættelse af moms gør noget godt for borgerne ved først at opkræve nogle penge og derefter sende dem tilbage for at nedsætte momsen?

Spørgeren.

Jeg synes ikke, det burde være så svært at forstå forskellen på det at opkræve penge i skat og derefter bruge en masse penge på at administrere dem og så sende en valgkampscheck til folk og så det at holde skattetrykket i Danmark nede. Jeg tror, Socialdemokratiet undervurderer danskernes intelligens. Jeg tror, danskerne er klogere end at gå ned og stemme på nogle, som først beskatter dem og derefter sender dem en check for deres egne penge. Vi får se under valgkampen, men jeg tror, at danskerne er klogere end at stemme ud fra den valgkampscheck, som man lægger frem her i et meget, meget åbenlyst forsøg på at købe sig til stemmer under den kommende valgkamp.

Ordføreren.

Vi kan ikke vide, præcis hvor omkostningsfuldt det bliver i administration at nedsætte momsen i Danmark, afhængig af hvilken model man vælger. Vi er selvfølgelig optaget af, at det bliver så lidt administrativt byrdetungt som muligt. Men jeg minder bare om, at det, som Konservative gerne vil, nemlig i en eller anden form at nedsætte momsen, alt andet lige kommer til at blive langt mere administrativt byrdefuldt både for staten og for virksomhederne end udbetalingen af en fødevarecheck.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der er der jo så en lang række andre lande, der i hvert fald ikke har den opfattelse. Det tyder på, at det kun er i Danmark, at man har den opfattelse. Og så vil jeg lige sige til ordføreren: Lad være med at stille spørgsmål den her vej – det er vores opgave at stille spørgsmål til den person, der står på talerstolen, og det er den person, der står på talerstolen, som har til opgave at svare og ikke stille modspørgsmål, for så går tiden jo med det. Men jeg vil godt følge op på min kollega hr. Alex Ahrendtsen, der her for nogen tid siden spurgte ind til alt det, der er foregået de sidste, jeg vil næsten sige måneder, men i hvert fald mange, mange uger, hvor man selv som rutineret politiker bare bliver så træt af at høre alle de presseshows, der bliver lavet, i forhold til at man øser penge ud. Det er så oplagt valgkampsteknik, at det oser, som jeg ved ikke hvad. Jeg har sjældent oplevet noget lignende den her valgkamp, hvor man indkalder til det ene pressemøde efter det andet og hælder penge ud til borgerne med ét eneste formål. Meget af det bliver ikke givet øjeblikkeligt, nej, det varer sådan lige lidt, måske nogle år, inden man mærker de penge. Men hvor er det dog oplagt hyklerisk, og jeg vil bare spørge ordføreren: Fatter man slet ikke, at man optræder på en måde, der er lige en tand over stregen, i forhold til hvad der er anstændigt?

Ordføreren.

Det seneste pressemøde, regeringen afholdt, handlede om en 2035-plan, som bl.a. skitserer, hvordan vi sikrer, at dansk forsvar kan komme op på et niveau, hvor vi lever op til vores NATO-målsætning om, at 3,5 pct. af vores bruttonationalprodukt bliver brugt på direkte forsvarsinvesteringer. Det er jo det eneste ansvarlige at gøre i den nuværende situation, og jeg synes jo, at det vil være helt absurd, hvis man ikke fremlægger en klar plan for det, sådan at alle partier i Folketinget også kan tage bestik af, at man jo ikke kan overse den store regning, som skal betales og er en pligtopgave, og som langt de fleste partier i Folketinget i øvrigt også går ind for.

Fru Pia Kjærsgaard.

Tak. Men vi har jo også oplevet en regering, hvor et af regeringspartierne – mindst et – går ud og modsiger det, Socialdemokratiet lige har stået og sagt. Altså, det har været en underlig oplevelse. Det vil jeg godt have lov at sige. Det har været meget, meget mærkeligt at opleve. Det har været betændt, synes jeg, i forhold til borgerne. Man tænker: Gud ved, hvor mange der går hen og stemmer til det her valg? Jeg kan så kun opfordre til, at man gør det hundrede procent og siger, at nu er nok nok. Det, vi har oplevet her, har simpelt hen været alt for iscenesat og alt for uhyggeligt, i forhold til hvordan man ellers plejer at opføre sig i en valgkamp.

Ordføreren.

Jeg kan ikke tage fra fru Pia Kjærsgaard, at hun har en lang erfaring på Christiansborg. Men det virker nu lidt, som om fru Pia Kjærsgaard lidt har glemt, hvordan det f.eks. var i tiden med VLAK-regeringen og de interne stridigheder, der var der, eller – hvis jeg skal pege indad – i den tid, hvor der f.eks. var en S-R-SF-regering. Dér indrømmer jeg da gerne at der måske var større og tydeligere konflikter udadtil, end vi har oplevet under denne regering.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu har Socialdemokratiet haft magten i Danmark i 5-6-7 år efterhånden, og nu er vi så her, hvor det er blevet så dyrt at handle ind, fordi I har kastet den ene gakkede afgift i hovedet på danskerne efter den anden, at I er nødt til at lave en helikoptercheck, en valgkampscheck, som I kan kaste ud over danskerne, for at de har råd til at fylde indkøbskurven. Det er jo fuldstændig absurd, og det viser, at det her land har brug for en helt ny retning – en ny regering. Jeg er rigtig glad for at se, at statsministeren er her i dag. Jeg håber, det betyder, at vi om et øjeblik kan få udskrevet valg, så danskerne kan blive spurgt, om vi vil fortsætte med det her, eller om vi vil noget nyt. Jeg tror, danskerne tørster efter at prøve noget andet end den her regering, som er kørt fast, og som er slut og hører til på historiens mødding.

Ordføreren.

Jeg hørte ikke rigtig noget spørgsmål sådan for alvor i det, men jeg kan da i hvert fald konstatere, at hvis det handler om Dansk Folkeparti, er det i hvert fald et parti, som i den grad har givet udtryk for, at der var et behov for, at en række grupper i Danmark fik en hjælpende hånd. Det kommer så nu, dels på den korte bane i form af en fødevarecheck, dels på den længere bane i form af en bred aftale om en differentieret moms. Så synes jeg måske bare, det er interessant, hvis man f.eks. prøver at lave en optælling af, hvor mange videoer på forskellige Dansk Folkeparti-politikeres facebooksider der har handlet om den her type spørgsmål og om, hvor brændende man ønskede sig forskellige svar på det, at man så ikke er med i nogen af de aftaler. Når det kommer til stykket, vil man jo ikke hjælpe danskerne. Det er måske meget tankevækkende. Så hvis alternativet til en regering, der handler, er et Dansk Folkeparti, der bralrer op og falder ned som et lam og ikke gør noget, tror jeg da, danskerne har et ret klart valg.

Hr. Peter Kofod.

Hvis Dansk Folkeparti havde haft magten i det her land, havde de handlet på det her for flere år siden, da de begyndte at tale om det her, hvor Socialdemokraterne, og hvor regeringen ignorerede det her problem. Man sagde, det var noget, der ikke fandtes. Det var ikke noget, man tog sig af. Det var ikke noget, man på nogen måde gav omsorg, før det blev tydeligt for alle, at det her var enormt efterspurgt mange steder, og at mange danskere har ondt, når de skal ned og fylde indkøbsvognen. Så gik man i gang. Her i ellevte time – klokken fem minutter i tolv – begynder man så at lave valgkampscheck, og man gør det endda med hastebehandling, fordi det er så vigtigt, at de kommer ud før valget. Jeg synes på alle måder, det er skammeligt. Vi har som parti taget det her dybt alvorligt hele vejen igennem, og det har Socialdemokratiet godt nok ikke.

Tak. Så blev det ordførerens tur.

Ja, men ikke mere dybt alvorligt, end at man ikke vil være med til at lave en løsning, når det så kommer til stykket.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil starte med at spørge som tidligere skolelærerinde, om ordføreren ikke kan tale lidt højere og mere tydeligt, for det er lidt svært at høre, hvad ordføreren siger, hernede fra. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, for højst sandsynligt kommer der et folketingsvalg lige om lidt, om ordføreren ikke godt kan forstå, at alle de danskere, der sidder derude, og som har lidt under stigende fødevarepriser i årevis, sidder og tænker: Hvorfor skal vi bestikkes lige op til et folketingsvalg? Tror Socialdemokratiet virkelig, at danskerne hopper på den? Eller tror Socialdemokratiet, at danskerne tænker: Hm, det er måske lige lovlig vildt, at man kommer med den, hvad kan man kalde den, bestikkelsescheck, valgkampscheck, fødevarecheck, flæskecheck – jeg ved ikke, hvad vi skal kalde den – lige op til et folketingsvalg?

Ordføreren.

(Taleren råber) . Jeg beklager, at fru Mette Thiesen ikke kan høre mig klart og tydeligt, men det må jo skyldes den megen snak, der er rundt i korridorerne. Det kan også være, vi skal skrue op for lydanlægget – det er bare en overvejelse værd. Jeg skal gerne tale tydeligere, herunder vil jeg gerne sige klart og tydeligt, at jeg i virkeligheden tror, de fleste danskere tænker: Det er da utroligt, så meget bl.a. fru Mette Thiesen har lavet opslag om det her emne. Og når det så kommer til stykket, er fru Mette Thiesen så med til at lave en løsning? Næh, hverken i forhold til differentieret moms eller i forhold til et kontant tilskud på den helt korte bane til en lang række pensionister, der har brug for det. Det er lidt, ligesom da vi hævede ældrechecken permanent. Det var Dansk Folkeparti heller ikke med til.

Fru Mette Thiesen.

Jeg sidder lidt og griner, for man kan godt tale højt og tydeligt uden at råbe, vil jeg sige til den tidligere minister og nuværende ordfører, som ordføreren sagde før. Jeg tror bare, det er meget vigtigt, for jeg går da ud fra, at ordføreren gerne vil have, at folk hører, hvad der bliver sagt. Det er jo en ærlig snak i forhold til den her valgkampscheck, bestikkelsescheck, fødevarecheck. Vi i Dansk Folkeparti blev smidt ud af forhandlingerne. Man ville ikke have os med. Vi har været meget klare og tydelige. Det har ordføreren fuldstændig ret i. Vi vil ikke give til torturrockeren Fasar eller andre typer, som slet ikke burde være i Danmark. Det vil vi ikke bruge danskernes penge på. Det vil Socialdemokratiet og regeringen desværre. Det vil vi ikke i Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Bandekriminelle, som får offentlige overførsler uberettiget, skal jo slet ikke have de offentlige overførsler i første omgang. Det er også derfor, et bredt flertal sammen med regeringen er blevet enige om – og det er jeg virkelig glad for – at gennemgå alle de sager, som der er på det område, især på førtidspensionsområdet, sådan at vi kan få styr på det.

Jeg ser lige en ekstra gang. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Som jeg sagde ved førstebehandlingen, er der ingen tvivl om, at Danmark er og bliver mulighedernes land. Det var det også i tirsdags, da regeringen havde første behandling af det her besynderlige lovforslag, hvor man åbenlyst prøver at købe sig til stemmer. Der er ingen tvivl om, at der er nogle spindoktorer, som regeringen i øvrigt har fået rigtig mange af i løbet af de seneste 3½ år, som har medført, at man så har en trang til at tænke strategiske tanker. Det skal man sådan set også have lov til; det har vi ikke noget imod i Danmarksdemokraterne. Vi synes bare ikke, at det i så vidtløftig en grad skal foregå for skatteborgernes penge. Det her lovforslag, som regeringen nu lægger frem med et flertal her i Folketinget, betyder, at man vil bruge 4,5 mia. kr. på åbenlys valgpropaganda her i Folketinget. Det er designet til, at der skal gennemføres en valgkamp, hvor man så hos udvalgte befolkningsgrupper kan sige: Her kan I bare se; SVM-regeringen leverer! Men hvad er det, de leverer? De leverer nogle penge tilbage til borgerne, der selv har betalt dem, og så forventer de, at borgerne skal sige tusind tak og bukke, og så skal de i øvrigt gå ned og sætte kryds ved et af de tre partier, som står bag regeringen. Det synes vi i Danmarksdemokraterne er bluff ved højlys dag, og vi tror faktisk, at der i løbet af den valgkamp, der vil komme, også vil være flere og flere, der vil finde ud af, at det her simpelt hen er noget af det mest besynderlige, en regering nogen sinde har gennemført af økonomisk designerpolitik lige op til et folketingsvalg. Det er besynderligt, at regeringen åbenbart vil stå på mål for, at der siden sidste valg er blevet så mange fattige og forsultede mennesker i Danmark, at 2 millioner mennesker skal have en check af staten. Jeg siger bare velbekomme – det er Danmark på støtten! Vi er afhængige af mediecheck og energicheck og alt muligt andet, og nu skal vi også have en fødevarecheck. Og jo mere afhængige vi bliver, jo mere rødt stemmer vælgerne. Det må være det, man ligesom vurderer, altså at det er en af de strategiske tanker bag SVM-regeringen. Så ved jeg godt, at Venstre siger, de ikke er røde, men det er de nu i forhold til det lovforslag her; de har i hvert fald parkeret det liberale anker helt ude i garderobeskabene. Sådan må det desværre være. Ved førstebehandlingen sagde jeg også på vegne af Danmarksdemokraterne, at det i forhold til fremgangsmåden med, at der gennemføres en lovbehandling som den her som en hastebehandling, ikke er rimeligt, at der kun er 3 dage til høring. Blandt andet har Udbetaling Danmark, der hører under ATP, også været ude klart at præcisere, at de ikke synes, at det er god forvaltningsskik, når man går ind og gør det her. Der er 37 steder i lovforslaget, hvor der står fejl, fejl, fejl osv. Der er så mange uklarheder, og der er det, der hedder upræcis lovtekst. Alligevel sidder man hernede som socialdemokrat og moderat og opfører sig som en lille, sød gris, der er kommet i skumbad. Det, man gør her, er jo ikke i orden. Så kan man godt grine af det, men jeg har ikke noget imod, at grise kommer i skumbad, men det ændrer jo ikke på, at I ikke bliver rene af det. Så bliver statsministeren helt rundt på gulvet. Men det ændrer ikke på, at det altså er designerpolitik af værste skuffe, og jeg synes egentlig ikke, at en regering kan være det bekendt. 2 millioner vælgere skal have en check, og så er der cirka lige så mange, der skal have en lang næse. Det må så åbenbart være regeringens politik. Så kan man jo godt som danmarksdemokrat undre sig over, at hver tredje af de her checks havner hos de allerrigeste her i Danmark. De havner bl.a. hos folk, der har mere end 500.000 kr. stående i banken eller i obligationer og noterede aktier. 114.000 af dem har fritidshus og bar og åben pejs, men alligevel mener SVM-regeringen ikke, at de har råd til selv at købe deres fødevarer. Det er simpelt hen valgflæsk, og jeg synes ikke, at en regering kan være det bekendt. Jeg synes simpelt hen, at det er for meget, og det er også derfor, at vi i Danmarksdemokraterne var med på at stille en række ændringsforslag. Der skal vi så også huske at rose regeringen for, at man trods alt har valgt at tage lærlingene med og omfatte dem på samme niveau som andre, der er under uddannelse og studerer her i Danmark. Under førstebehandlingen var der regeringspartier, som i forbindelse med svar her i Folketinget, det var Moderaterne, mente, at der er en fejludbetalingsprocent på 30, og det måtte man acceptere af hensyn til de 70 pct. Jeg må bare lige minde om, at 30 pct. af 4,5 mia. kr. er 1,3 mia. kr. i fejludbetaling. Det vil sige, at der er en registreret fejludbetaling på 1,3 mia. kr. Jeg går ud fra, at det så må være checkene til dem, der er den rigeste halvdel af vælgerne, og som får en fødevarecheck.

Men kan det virkelig være rimeligt, at en regering står på mål for det og fører det ud i livet, når vi i samme uge kan se, at der har været pressemøder fra den samme regering, hvor landets udenrigsminister stod og rørte rundt i en gryde og noterede sig, at grydeskeen stødte mod bunden, for der var ikke flere penge? Det synes vi ikke i Danmarksdemokraterne kan være en sund økonomisk politik at føre. Vi mener derimod, at det eneste rigtige er, at vi skal have speedet op på processen for at få gjort fødevaremomsen betydelig mindre for alle danskere, alle dem, der går ned og køber fødevarer i de danske butikker, alle dem, der har behov for at fylde maven hver dag, og det har vi da heldigvis alle sammen stadig væk. Så er det også rigtigt, som det har været fremme, at vi kan se, at op imod 60.000 af dem, der modtager en dansk fødevarecheck, jeg tror, det er 58.000 ifølge ministersvaret, ikke engang bor i Danmark. De bor i Malaga; de bor på Mallorca; de bor i Tyrkiet, Ungarn og Polen og sikkert også nogle enkelte i Sverige og andre steder. Men det ændrer ikke på, at det har et strejf af komik, at man sender danske fødevarechecks ud til andre lande, for at modtagerne så kan gå ned i nogle små, søde butikker i deres lande, hvor de bor, og så købe varer for danske skatteyderes regning. Prøv lige at forestille jer, hvis de i Tyrkiet sendte en fødevarecheck til herboende tyrkere. Det skal de selvfølgelig være velkommen til, hvis det var det, de ville, men jeg tror godt nok, at selv mange af de socialdemokratiske kernevælgere ville grine og klø sig godt og grundigt i skægget og sige: Er det virkelig så langt, vi er kommet? Jeg kunne sådan set godt bruge de sidste 3 minutter på at blive ved, men det vil jeg sådan set ikke, for jeg tror, at jeg har gjort min holdning klart tilgængelig: I Danmarksdemokraterne kan vi ikke stemme for det her forslag. Vi mener, at det er miskmask, vi mener, det er skæv fordelingspolitik, og vi mener, at det er designerpolitik. Det er valgflæsk af værste skuffe, og derfor siger vi pænt og høfligt nej tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og går videre til den næste, der ønsker ordet, og det er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Jeg vil lige sige til folk, at der er lidt uro i dag. Jeg kan godt lide, at folk snakker sammen, det er hyggeligt, men der foregår stadig væk en forhandling, og vi vil gerne høre, hvad ordføreren har sige. Så værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg vil egentlig også gøre det kort, for hvad er det, det her helt grundlæggende handler om? Det handler om, at helt almindelige mennesker har haft ondt i maven, når de står nede ved kasseapparatet og skal betale for at sikre, at køleskabet er fyldt i slutningen af måneden. Det handler om, at flere familier har haft svært ved at få enderne til at mødes og har skullet vælge mellem, om børnene har skullet fortsætte til fritidsaktiviteter eller andre vigtige ting, og noget, som vi er mange der mener er helt grundlæggende i vores samfund, er, at vi skal have en tryg hverdag. Så bliver jeg også nødt til at sige et kæmpe tak for, at det lykkedes. Det lykkedes at få lærlinge og elever med – dem, som er med til at bygge vores fremtid, tømrerlærlinge, elektrikerlærlinge, som er med til at sikre den grønne omstilling, som er så afgørende. Det gælder også social- og sundhedsassistenter og andre, som passer på vores ældre, og som sikrer en høj faglighed på nogle af de velfærdsområder, som er så vigtige. Det gælder også politielever, og jeg kunne fortsætte listen. Det viser, at når vi står sammen, både i og uden for Christiansborg, kan vi lykkes med at skabe resultater. Samtidig er det fuldstændig rigtigt, at mange oplever utryghed, også nogle af dem, der ikke får en håndsrækning med den her fødevarecheck, og vi skal sikre dem varig tryghed. Det er derfor, vi skal tage fat i momsen, men det er ikke nok. Vi skal sørge for, at man kan leve af sociale ydelser i Danmark, at der ikke er noget barn, der vokser op i fattigdom, og at vi har respekt for dem, der går på arbejde. Vi skal sikre tryghed; det er sundt at gå på arbejde, men også, at man har en indkomst, hvor tingene kan hænge sammen. Så vi glæder os og ser ikke det her som et punktum. Tværtimod er der rigtig meget, vi fortsat skal tage fat i. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Samira Nawa fra Radikale. Værsgo.

Mange tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg er jo meget enig i store dele af det, der bliver sagt, men når ordføreren fra Enhedslisten taler om, at fødevarechecken er til »helt almindelige mennesker«, er det ikke helt rigtigt. For det er i hvert fald ikke til dem, der har allerhårdest brug for det. Sådan som jeg kender Enhedslisten, er det jo dem, man allerhelst gerne vil hjælpe. Der bliver jo givet en fødevarecheck til mere end 160.000 mennesker, der har en likvid formue på mere end 0,5 mio. kr. Så hvad gør det af indtryk på Enhedslisten og Enhedslistens ordfører, når vi i Radikale Venstre i går fik et svar fra ministeren om, at man jo godt kunne have hjulpet 10.000 børn ud af fattigdom for de samme penge i 10 år?

Ordføreren.

Er der et parti i Folketinget, der om noget kæmper for, at intet barn – intet barn – skal vokse op i fattigdom, så er det Enhedslisten. Det tør jeg sige med fuldstændig ro i maven, for hvis der er noget, jeg hver eneste dag vedholdende kæmper for, så er det, at intet barn skal vokse op i fattigdom, men tværtimod have et godt børneliv. Derfor har det også været vigtigt for os, at vi også sørger for at hjælpe dem, som er i arbejde og har børn. Jeg bliver også nødt til at sige: Jeg ville ønske, at vi i stedet for faktisk kunne slå ring om netop det. Radikale Venstre har i stedet for sendt 17.000 kr. af sted til nogle af de allermest velhavende, samtidig med at man har indgået en kontanthjælpsaftale, som efterlader tusindvis af børn, som ellers havde fået hjælp med den gamle kontanthjælpsaftale. Jeg vil egentlig gå nærmere ind i det, for jeg er langt mere optaget af, at vi skal danne en fælles alliance om at kæmpe for netop det. Og det er rigtigt: Havde det en til en stået til Enhedslisten, havde fødevarechecken set anderledes ud. Men vi vil ikke lade os spænde ben af, at der er nogle, der får, og så derfor ikke ville sikre folkepensionisterne, førtidspensionisterne eller børnene. Det er ikke den måde, vi arbejder på.

Spørgeren.

Det passer jo faktisk ikke helt, for den del af kontanthjælpsaftalen, som Radikale Venstre var med i, var med til at løfte 4.000 børn ud af fattigdom. Så jeg tør også godt lægge hovedet på blokken og sige, at er der nogen, der ønsker at hjælpe børn ud af fattigdom, så er det også Radikale Venstre. Og jeg synes faktisk, vi har haft et rigtig godt samarbejde med Enhedslisten om det igennem rigtig lang tid. Så det er faktisk med det formål at slå ring om de børn, der vokser op i fattigdom, at jeg spørger Enhedslistens ordfører med en oprigtig undren over, hvordan man kan holde forsvarstaler for fødevarechecken, så brændende, blændende taler om, at det er de økonomisk allermest udsatte, der bliver hjulpet, når nu man faktisk for lidt mindre end det beløb, der er afsat til fødevarechecken, kunne have hjulpet Danmarks børn ud af fattigdom.

Ordføreren.

Det kan jeg, fordi jeg taler med dem hver eneste dag og ved, hvordan den her check kommer til at gøre en konkret forskel, og fordi det her samtidig ikke kan stå alene. Og så bliver jeg simpelt hen nødt til at rette ordføreren i forhold til den kontanthjælpsaftale, som Radikale har været med til at lave. Før fik folk penge til, at børnene kunne gå til fritidsaktiviteter. Nu ser vi, at over 60 pct. af de børn får afslag på det. Jeg ved ikke, hvad det er for et bureaukratisk helvede, man har skabt, men det er i hvert fald resultatet, at de børn ikke kommer af sted til fritidsaktiviteter. Man har afskaffet det tilskud, der er til unge mennesker, som har et handicap eller en diagnose og andre ting. Så lad os komme tilbage på sporet, og lad os kæmpe sammen.

Så er den næste fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for en passioneret tale. Det undrer jo nok ikke en konservativ, at Enhedslisten synes, det er en rigtig god idé, at vi tømmer kassen og sender pengene ud til rigtig mange mennesker. Men mener ordføreren virkelig, at hun hver eneste dag har talt med mere end 2 millioner danskere, som modtager den her fødevarecheck?

Ordføreren.

Vi tømmer ikke kassen. Det, som det her forslag er i retning af, er modsat de skattelettelser, den her regering har sendt til nogle af dem, som har allerallermest. Det er faktisk, at de mennesker, som møder på arbejde hver dag, får ressourcer til, at det bliver en lille smule lettere at få hverdagen til at hænge sammen. Vi synes ikke, det er nok. Vi synes, det er et rigtigt skridt med den aftale, der er i forhold til at se på momsen, fordi det er en flad afgift, som rammer rengøringsarbejderen langt hårdere, end den rammer direktøren. Men vi mener heller ikke, det er nok. Vi mener, at vi grundlæggende skal lave om på den måde, der bliver betalt skat på i Danmark, sådan at der bliver taget ansvar i toppen, samtidig med at der bliver sikret tryghed i bunden. Selvfølgelig taler jeg ikke med 2 millioner mennesker hver dag, men dem, som jeg står side om side med hver eneste dag og taler med, er de mennesker, det her konkret handler om. Og det er også derfor, jeg ved, at for dem er det her ikke ligemeget. Det gør en forskel, selv om det ikke er nok.

Spørgeren.

Men nu er faktum jo sådan set, at over halvdelen af den voksne danske befolkning får den her fødevarecheck. Og når ordføreren giver skæld ud over skattelettelser med den ene hånd og med den anden hånd rent faktisk udbetaler fødevarecheck til lige præcis de mennesker, som har fået den skattelettelse, gør ordføreren så ikke nøjagtig det samme som det, hun beskylder alle os andre for?

Ordføreren.

Jeg er ikke imod skattelettelser. For mig handler det om, hvordan skattelettelserne er blevet sat sammen. Det er det, som vi peger på. Så vi giver meget gerne en lavere moms – faktisk fjerner den helt på frugt og grønt – som kan komme alle til gode, men som jo kommer betonarbejderen, tømreren, social- og sundhedsuddannede og andre mere til gode, end det gør direktøren eller milliardærarvingerne. Det er det, som vi er optagede af.

Den næste er hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Hvorfor vil Enhedslisten give en fødevarecheck til millionærfamilier?

Ordføreren.

Havde det stået til Enhedslisten, havde vi skåret den anderledes, men i modsætning til Dansk Folkeparti vil vi ikke spænde ben for, at folkepensionisten og førtidspensionisten får en fødevarecheck, fordi der i nogle børnefamilier er en partner, som tjener mere.

Spørgeren.

[Lydudfald] … man har jo bare nikket ja og dermed også til fødevarechecken til millionærfamilierne. Er Enhedslisten virkelig tilfredse med at agere på den måde?

Ordføreren.

Jeg kan ikke genkende det billede, som ordføreren tegner. Uden at sige for meget er Enhedslisten meget glade for, at eksempelvis lærlinge er kommet med. Det har været meget vigtigt for os.

Så er den næste er hr. Morten Messerschmidt.

Jeg tror godt, jeg ved, hvorfor Enhedslisten giver fødevarecheck til mange millionærfamilier. Det er i hvert fald det, jeg bilder mig ind, når jeg læser aviserne i dag, hvor jeg kan se, at Enhedslisten jo vil indføre formueskat. Så jeg går ud fra, at det, man tænker, er, at de der, jeg tror, det er 162.000, der har 0,5 mio. kr. stående, men som alligevel nu får en fødevarecheck ind, så skal betale den tilbage efter et valg, når Enhedslisten får indført formueskat. Jeg tror også, man er tilhænger af en boligskat. Så uanset om man har pengene i mursten eller på en konto, skal man betale pengene tilbage. Er det ikke rigtigt forstået, fru Victoria Velasquez?

Ordføreren.

Vi har foreslået en formueskat, som betyder, at hvis du har en formue på over 35 mio. kr., skal du betale 1 pct. i skat af det beløb, der er derover. Det er helt rigtigt, at det bl.a. også er det, vi ser på, når vi gerne vil fjerne momsen på frugt og grønt og halvere momsen generelt. Så vil de mennesker jo også få glæde af, at momsen bliver fjernet eller bliver halveret. Og det er helt rigtigt, at ved at finansiere det med at give mere ansvar i toppen sikrer vi mere tryghed i bunden.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det der tal kommer der jo ikke mange basseøre i kassen ud af, hvis man tager den så højt op. Der tror jeg, at Enhedslisten skal tale lidt mere rent ud af posen. Altså, når jeg taler med folk, der kommer fra den yderste, grænsende til voldelige, venstrefløj, som jo er Enhedslistens bagland, så er det jo slet ikke det, ambitionen er. Den skal meget længere ned, ikke? Jeg prøver faktisk at redde fru Victoria Velasquez her, for er det ikke det, der er tanken, altså at man ligesom kan give med den ene hånd, så indføre en formueskat bagefter, og så hapser man det op med den anden hånd, måske lidt mere ovenikøbet? De er jo rige, ikke? Folk med 0,5 mio. kr. på kontoen eller i friværdi skal da straffes, ikke?

Fru Victoria Velasquez.

Jeg kan bare høre, at det er en spændende fantasi om Enhedslistens politik, der er hos Dansk Folkeparti. Vi præsenterer de forslag, som vi har. Det er bl.a. også fuldt finansieret, hvordan vi kan sikre, at man afskaffer momsen på frugt og grønt og halverer den på resten af fødevarerne.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Hvorfor vælger Enhedslisten at dele checks ud til højre og venstre i stedet for at prioritere pengene til at løfte børn ud af fattigdom?

Ordføreren.

Undskyld mig, men det er Enhedslisten, der konkret i forbindelse med finanslovsforhandlingerne stillede forslag om, at vi permanent skulle sikre, at alle børn, også hvis deres forældre er på kontanthjælp, har råd til og mulighed for at kunne gå til fritidsaktiviteter. Det har Radikale Venstre stemt imod. Vi har i Enhedslisten fremsat forslag på forslag, der skal gøre, at vi har et trygt børneliv i Danmark, og her går vi konkret ind og sikrer, at børnefamilier også får en håndsrækning, uagtet om deres forældre er på førtidspension eller kontanthjælp, eller om de arbejder som pædagog eller betonarbejder. For os er det helt afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre den økonomiske tryghed, fordi vi ved, det kaster lange skygger ind i voksenlivet. Så helt ærligt, hvis der er nogen, der konsekvent fremsætter forslag om og stemmer for forslag, der skal sikre, at alle børn har et godt børneliv, så er det Enhedslisten.

Fru Lotte Rod.

Jeg er meget glad for vores samarbejde på andre områder, men jeg forstår bare ikke det her. For de penge, som Enhedslisten bruger i dag, kunne vi have løftet 10.000 børn ud af fattigdom i 10 år, og Enhedslisten har valgt ikke at gøre det. Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Ordføreren ved godt, at der ikke er et flertal for at gøre præcis det. Vi har jo fremsat forslag om det, og selv Radikale har stemt imod. Det er jo et faktum. Man kan sige det samme om de penge, som Radikale har været med til at sende af sted til nogle af dem, som har allerallermest – hvorfor har man gjort det? De penge mangler jo nu, hvor vi skal til at forhandle om, hvad vi kan gøre for at sikre, at intet barn skal vokse op i fattigdom. Så hvis der er nogen, der konsekvent står på de børns side, som lever i fattigdom, så er det Enhedslisten.

Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det falder mig meget for brystet, at over 100.000 ikkevestlige indvandrere og efterkommere her i landet får den her check. Efter min mening skulle de her mennesker ikke have en fødevarecheck. De skulle have en rejsecheck. De skal ikke være her, de skal sendes hjem, og jeg synes, det er så belastende at høre den her diskussion, og at man får at vide, at hvis man ikke vil være med til den her check, som er en ren gavebod, så vil man ikke hjælpe pensionister, så vil man ikke hjælpe førtidspensionister, og så vil man ikke hjælpe danskere, som har det svært. Jo, det vil vi søreme, men vi vil ikke være en gavebod for den tredje verden, og det er det, Danmark er ved at blive, og det medvirker Enhedslisten til. Det synes jeg er så belastende.

Ordføreren.

Jeg hørte ikke, hvad de indledende ord var, men hvis det her handler om, at der er pensionister, der ikke bor i Danmark, der får en fødevarecheck, så er der jo forskellige forhold, som der er blevet redegjort for tidligere, herunder forholdet om mindretallet i Sydslesvig osv. Men ellers må spørgeren repetere spørgsmålet.

Hr. Peter Kofod.

Det, der falder mig for brystet, er, at så mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere får den her check. Det er bare der, hvor jeg siger, at det skal de ikke have. Den her check burde være for mennesker, der har arbejdet hårdt og er blevet nedslidte, pensionister og førtidspensionister, altså folk, der har det svært, og ikke være en gavebod for den tredje verden. Sådan er det, hver gang Folketinget laver de her gaveordninger. Så bliver det en gavebod for mennesker, der ikke burde være her, som ikke er inviteret, og som vi har et ønske om at sende hjem.

Ordføreren.

Ja, så kender man Dansk Folkeparti igen. Jeg må så afsløre for Dansk Folkeparti, at der er masser, som har en anden etnisk baggrund end dansk, der knokler for, at vores samfund hænger sammen, som arbejder inden for byggeriet i nogle af de hårdeste, mest nedslidende og farligste job – se bare senest rapporten fra Aalborg Universitet, hvor det er veldokumenteret – hvorfor de også er overrepræsenterede i forhold til arbejdsulykker eller sågar dødsulykker, eller som arbejder for at sikre, at vi har en god og værdig ældrepleje og mange andre ting. Så at Dansk Folkeparti er overrasket over, at det også er nogle af dem, checken tilfalder, må jo stå for Dansk Folkepartis regning.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil egentlig gerne lægge mig i slipstrømmen her og måske bare spørge ordføreren fra Enhedslisten, om Enhedslisten ikke mener, at det er en højst besynderlig måde, man uddeler den her gavecheck på lige op til et folketingsvalg. Man deler ud til en hel masse familier, som har en millionindtægt, og svigter rigtig, rigtig mange, som burde have fået den. Samtidig bliver der lagt op til, at en hel masse udlændinge på overførselsindkomst også får den. Hvorfor er det, at Enhedslisten mener, at det her er en god løsning i forhold til at lave en rigtig løsning, som det så nok havde taget lidt mere tid og lidt mere forberedelse at lave?

Ordføreren.

Det er, fordi vi allerede for flere år siden har peget på, at der er brug for hjælp. Vi har for flere år siden adresseret med fuld finansiering, at der har været brug for, at nogle af dem, som er på sociale ydelser, men også andre lavtlønnede grupper, får en håndsrækning, fordi det har konkrete konsekvenser, når det er, at fødevarepriserne stiger med 30 pct., og når det er svært at få økonomien til at hænge sammen.

Spørgeren.

Jeg ved godt, at fru Victoria Velasquez har en lidt anden tilgang i forhold til folk, som bl.a. går ind for sharia og stening af kvinder. Men jeg undrer mig rigtig meget over, at man bl.a. fra Enhedslistens side, men også generelt fra regeringens side, mener, at eksempelvis sådan en som torturrockeren Fasar, som mig bekendt lever op til alle kriterierne for at få den her fødevarecheck, skal have den. Mener ordføreren, at det er fuldstændig rigtigt, at en mand som ham både er i Danmark, men sådan set også skal have danskernes penge igen? Hvorfor?

Ordføreren.

Igen: Er der et parti, der konsekvent har stået på kvinders rettigheders side, så er det Enhedslisten, og det er, uagtet om det handler om retten til fri abort, om det handler om at gå med eller uden tørklæde, eller om det handler om ikke at blive udsat for vold. Det samme gælder også for børn. Konsekvent står vi på børnenes side. Jeg ved godt, at det ikke er inden for nyere tid, at Dansk Folkeparti har skiftet holdning til, om man må slå børn, men der er vi altså i Enhedslisten nogle, der konsekvent har stået på deres side.

Fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Der må jeg så bare lige sige, at hvis man går ind for kvinders rettigheder og gerne vil stå på kvindernes side, skal man måske lade være med at stå på en scene sammen med en mand, der går ind for stening af kvinder, hvis de er utro. Det var bare en lille sidebemærkning herfra. 119.000 arbejdsløse indvandrerfamilier får den her fødevarecheck. Det er måske der, Enhedslisten har fået sat deres aftryk på den her aftale. Jeg mener sådan set, at det er rigtig sundt for mange af de her arbejdsløse indvandrerfamilier ude i ghettoerne, at de har nogle rigtig gode incitamenter til at få et arbejde, og jeg mener ikke, at løsningen er at dele checks ud til højre og venstre ude i ghettoerne. Er fru Victoria Velasquez rigtig godt tilfreds med, at de her arbejdsløse indvandrerfamilier nu får en lille gave?

Ordføreren.

Ordføreren ved udmærket godt, at jeg og Enhedslisten konsekvent kæmper for kvinders rettigheder både i Danmark og i resten af verden. Og vi tager selvfølgelig afstand fra det helt vanvittige og absurde i, at der skal være nogen som helst sanktioner, hvis kvinder er utro, men også det fuldstændig vanvittige i dødsstraf. Enhedslisten har konsekvent været imod de ting. Selv når der er tale om Danmarks tætteste allierede, har vi intet problem med at tage skarp afstand fra det, når der sker krigsforbrydelser eller andre ting. Så jeg forstår faktisk ikke, hvorfor ordføreren siger det der, for ordføreren ved godt, at jeg ikke vidste, hvem den mand var. Det ved ordføreren godt. Jeg forstår ikke, hvorfor ordføreren har behov for at flytte fokus. Er det, fordi Danmarksdemokraterne igen spænder ben for, at vi rent faktisk får hjulpet pensionister og førtidspensionister, og så vil have det til at handle om noget andet?

Spørgeren.

Det er jo lidt ufatteligt, at ingen i Enhedslisten ved, hvem den her mand er, når han har været en del af Enhedslistens inderkreds i årevis. Det er meget mærkeligt, at en af formændene, fru Pernille Skipper, samt fru Trine Pertou Mach og den ene, den anden og den tredje har stillet op til fotosessioner med den her mand, og så er der ingen, der aner, hvem han er, når man bliver spurgt. Det synes jeg er lidt tankevækkende, må jeg sige. Men jeg kunne godt tænke mig lige at få et svar fra ordføreren. Synes ordføreren, at det er rigtig dejligt, at de her tusinder og atter tusinder af arbejdsløse indvandrere inde i ghettoerne får en check?

Ordføreren.

Igen vil jeg sige, at jeg ikke forstår, hvorfor ordføreren siger det der. Er det, fordi ordføreren mener, at jeg lyver? Eller hvad er det, ordføreren signalerer?

Så bliver det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg bliver nødt til at forfølge, hvad ordføreren hele tiden står og postulerer, nemlig at man overhovedet ikke kender den her Kasem Said Ahmad, som er medlem af Enhedslisten. Man har stået sammen med ham. Han er medlem af det samme parti som ordføreren og går ind for stening af kvinder, al den vold, som ordføreren står og siger man tager afstand fra. Det er jo simpelt hen græsseligt. Det er jo virkelig græsseligt og et dobbeltspil, der vil noget. Hvornår bekender Enhedslisten sig til, at man i virkeligheden ønsker det islamiske samfund, at man vil have flere og flere ind, som går ind for den slags vold også mod kvinder, og som har nogle helt anderledes synspunkter, og hvor man står med et partisantørklæde og hylder dem. Det er grotesk. Så skal jeg bare sige, at vold mod børn desværre fortrinsvis er – det viser alle statistikker – i de muslimske samfund. Der kan man slet ikke styre det. Jeg siger det bare. Men jeg vil godt lidt tilbage til den her person, som Enhedslistens ordfører påstår man overhovedet ikke kender noget som helst til. Man hader den jødiske stat så meget, at man stiller op med hvem som helst, uanset hvem de er, bare de hader jøderne.

Ordføreren.

Så er jeg glad for at kunne opklare over for ordføreren, at vedkommende ikke er medlem af Enhedslisten. Jeg har ikke haft noget med den person at gøre. Så giver det rimelig god mening, at jeg ikke ved, hvem vedkommende er. Men hvis det var noget, ordføreren var i tvivl om, er jeg glad for at kunne opklare det. I forhold til om nogen skulle mene, det er legitimt at udsætte børn for vold, så ved jeg jo, at ordføreren har skiftet mening på området. Hvis vi fortsat arbejder for børns rettigheder og for at styrke dem både derhjemme og i skolen og andre steder, har jeg en tro på, at det godt kan lade sig gøre, og at det giver mening konsekvent at arbejde for det. På samme måde håber jeg også at Dansk Folkeparti vil være med til at sikre, at vi styrker kvinders rettigheder, f.eks. hvis det er sådan, at de ønsker ophold i Danmark, hvis de har været i et voldeligt forhold og bryder med den ægtemand, eller andre ting, Enhedslisten konsekvent har stillet forslag om for at bryde negativ social kontrol.

Fru Pia Kjærsgaard.

Udenomssnak – det er simpelt hen udenomssnak for at bruge tiden, og det lykkedes jo egentlig meget godt. Jeg må bare sige om det med vold mod børn: Stop det nu! Det er der altså ingen – ingen! – der ønsker i den her sal. Det tror jeg simpelt hen ikke på. Men der er nogle i den her sal, som støtter folk, som går ind for stening af kvinder og dermed også vold mod børn. Det er næste punkt. Jeg aner ikke, om han er medlem af Enhedslisten, men det har han i hvert fald været, så lad være med at sige, at man overhovedet ikke kender den person. Jeg synes, det er så anstødeligt, at man slet ikke kan styre sit had mod den jødiske stat og mod jøderne, så man optræder sammen med den slags personer. Det er simpelt hen afskyeligt, og der burde slet ikke være adgang til den slags i forhold til folkestyret.

Så blev det ordførerens tur. Værsgo.

Så forstår jeg ikke, hvorfor ordføreren herinde i Folketingssalen siger ting, som ordføreren ikke ved noget om, altså at ordføreren proklamerer, at han er medlem af Enhedslisten, når han ikke er det. Jeg kender ordføreren bedre, end jeg kender den her mand, og ordføreren og jeg kender ikke hinanden specielt godt. Det er bare for at sige, at der er en, der har været medlem for måske, det ved jeg ikke, 7-10 år siden og er blevet ekskluderet fra Enhedslisten. Vi har op mod 10.000 medlemmer. Jeg kender ikke alle medlemmer. Der kan være folk herinde, der kan have meldt sig ind. Det, jeg synes, vi skal tilbage igen og have fokus på, er, hvorfor det er, at Dansk Folkeparti spænder ben for, at førtidspensionisten og folkepensionisten skal have en check.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Inden jeg giver ordet til hr. Morten Messerschmidt, skal jeg lige sige, at på min liste over ordførere står hr. Morten Messerschmidt, fru Samira Nawa, hr. Lars Boje Mathiesen og hr. Sjúrður Skaale. Nu giver jeg ordet til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg beklager at det er socialdemokratiske ministre, der søger at reducere min taletid. Nej, det var også en morsomhed, det var slet ikke sådan. Jeg blev i så godt humør her for en måneds tid siden, da den længe ventede rapport fra Transparency International kom. Jeg tror, vi var mange, der havde en frygt for, at udenrigsministeren endnu en gang havde sat sit umiskendelige præg på dansk politik, og at vi ville ryge nedad på korruptionsskalaen, efter han havde forsøgt at bestikke et folketingsmedlem til at forlade Folketinget, men det skete som bekendt ikke. Vi kunne alle ånde lettet op på fædrelandets vegne. For kort tid siden sov man jo så igen sådan lidt dårligt om natten. Socialdemokratiet havde i forbindelse med skolevalget forsøgt at bestikke mange af de unge mennesker, der måske sidder heroppe og følger med i dag, med et løfte om kortere skoletid. Det var også en kedelig affære, men jeg tror, vi slap forbi, og Danmark har stadig væk ikke sådan alvorlige ridser i troværdigheden derude. Spørgsmålet er så, om vi kan være lige så heldige efter i dag, hvor det jo nu er helt tydeligt, hvad den her fødevarecheck handler om. Det var faktisk først ved at høre Benny Engelbrechts tale, at jeg virkelig indså, hvor snævert forbundet den her manøvre er med den forestående valgkamp – jeg kan forstå, det er den 24. marts, vi skal til valgurnerne – altså da man sådan helt uden blusel bekendtgjorde, at hvis der i øvrigt er danskere derude, der er i tvivl om, hvorvidt de kan modtage den her socialdemokratiske hilsen, så kan de finde svar på Socialdemokratiets hjemmeside. Man er ikke engang længere der, hvor man lader det være på Statsministeriets hjemmeside eller på borger.dk, eller hvad det måtte være. Der er en fuldstændig sammenblanding nu af Socialdemokratiets politiske kampagnevirksomhed og så de penge, borgernes penge, som man sender ud. Dermed er vi ved at bevæge os ind i en kategori af lande, som vi normalt ikke ser os selv som en del af her i Nordeuropa. Jeg husker valgkampe fra Mexico, hvor partier har forsøgt at bestikke vælgere med kontanter, sådan i brune kuverter osv. Jeg husker valgkampe fra Indien, hvor partier har gået rundt og uddelt små gratis tv-apparater til folk, der ikke havde råd til den slags, og jeg husker fra Filippinerne, at man kunne få udleveret poser med ris og fødevarer osv. I Brasilien var det noget med jobs, man fik lovning på, men jeg har aldrig før oplevet en så snæver sammenblanding, i forhold til at man køber sig til stemmer med selve statsapparatet, altså at man sådan helt parallelt har Finansministeriets og Statsministeriets systemer kørende symbiotisk med Socialdemokratiets hjemmeside. Det er jo mageløst, hvis ikke det var så ulykkeligt. For hvordan er det egentlig kommer dertil, at vi har en regering, der overhovedet ikke føler det skamfuldt eller forkert, at man på den måde fører valgkamp for skatteydernes penge? Penge er der jo mange af. Vi er det højst beskattede land i verden, vi er det mest afgiftsforgiftede land i verden, og man er fuldstændig åben om, hvad det her handler om, for hvis folk er i tvivl om, om de får nogle af pengene ved den her check, så kan de bare gå ind på Socialdemokratiets hjemmeside. Forleden dag oplevede vi også, hvor ligeglad man er med, om det er de rigtige grupper, der får checken, altså om det er dem, der er hårdest ramt af fødevarepriserne, der får den, nemlig da Moderaternes ordfører var heroppe og fra manuskript, altså forberedt, sagde, at 70 pct. af pengene går til de rigtige – 70 pct. af pengene går til de rigtige! Altså, det er der, vi er nået til, nemlig at den socialdemokratiske valgkampmaskine, der buldrer derudad fra hjemmesiden, accepterer en 30-procentsfejlmargin. Nå ja, herregud, det er jo danskerne, der betaler. Og hvem er det så, der er modtagere? Man kan jo sige, at i fru Mette Frederiksens tid som statsminister har der været tur i den. Det har været Arnes tur. Det var godt, det kunne vi godt lide, og vi bakkede det op. Lad endelig de hårdtarbejdende nedslidte få en håndsrækning; det fortjener de. Så var det minkfarmernes tur, og der var virkelig også katjing for enden af regnbuen, må man sige. Det har på mange måder også været konsulenternes og djøf'ernes tur, for der er 19.000 flere djøf'ere, der er blevet ansat i den offentlige sektor, og der er brugt tusindvis af konsulenttimer. Så har det selvfølgelig også været u-landenes tur. Der har virkelig været gang i den. Jeg så, at udenrigsministeren var i Rwanda den anden dag og åbne en hel vognpark af nye elbusser, som skal køre på solstrøm, må man antage. Jeg ved det ikke, men i hvert fald har der været gang i den der. Det har også være Ørstedaktionærernes tur, for der er lige kommet et ordentligt kapitalindskud i forhold til USA. Det har selvfølgelig også været de her islamistiske mødre fra Islamisk Stats tur. Og nu må man så forstå, at turen er kommet til nogle glemte grupper. Der har simpelt hen været nogle, man har forsømt, overset og ignoreret, og det er så åbenbart millionærfamilierne, rockerne, banderne og, ja, pensionister, der så ikke er bosiddende i Danmark.

Det her vidner jo om en regering, der fuldstændig har mistet sansen for, hvad det vil sige at være regering og, for ministres vedkommende, hvad det vil sige at være minister. Jeg kan huske, da jeg gik i gymnasiet, og vi i latin lærte, at det at være minister var at være tjener, og at det var noget af det fornemste, man kunne være, fordi man var den, der i en stund, hvor man havde fået ansvaret betroet, skulle lede Danmark i en bedre retning. Men under den her regering, eller jeg vil tillade mig at sige igennem de seneste 25 år, hvor statsministeren og udenrigsministeren har skiftedes til at danne regeringer og lede landet, kan man spørge: Er Danmark da blevet tjent til danskernes bedste, eller er man i virkeligheden der, hvor man tjener det hele ud fra en devise om, at man skal gøre sig selv og sine egne det godt? Svaret fik vi jo, da vi så, hvordan selv medlemmer af Folketinget nu kan gå ind på Socialdemokratiets hjemmeside og konstatere, at de sandelig også er i gruppen af folk, der bliver betænkt. Nu bliver valget udskrevet om et øjeblik. Dermed ophører Tingets arbejde, og vi vil allesammen gå til valgkamp og hver især kæmpe for det, vi tror på, og det, vi drømmer om for Danmark. Men valgkampen skal også være en refleksion over det, der er sket igennem de forgangne 6 år. Vi ser en udlændingepolitik, som desværre ikke bare er stoppet op, men som er kommet helt ud af kontrol, og hvor folk som somalieren Ahmed Omar Mohamed, der for 15 år siden voldtog en 10-årig pige, men ikke blev udvist dengang og fik lov at være her, og som nu har slået en 77-årig mand ihjel eller i hvert fald er sigtet for det, stadig væk kan se ind i ikke at blive udvist, selv om han ikke er dansk statsborger. Det kan såmænd være, at han ovenikøbet får en fødevarecheck, mens han sidder varetægtsfængslet. Det er jo et udtryk for en regering, der har mistet fornemmelsen for det virkelige Danmark og for, at danskere skal have mulighed for at gå i fred på gader og stræder og sende deres børn i byen om aftenen uden at være bange for, at deres piger bliver voldtaget og deres sønner bliver overfaldet, eller frygte for, at hamassympatisører lige pludselig gør alvor af deres vanvittige tanker og gør vold på sig selv og andre her i vores land. Vi ser en udlændingepolitik, hvor det stadig væk er sådan, at islamister og folk med synspunkter, der slet ikke burde være i Danmark, får indfødsret, valgret og forsikring imod at blive stemt ud. Når jeg ser tilbage på den her regeringsperiode, der om lidt ebber ud, så er det på en regering, der på alt, hvad der betyder noget i hverdagen for danskerne, har givet op. Man er dygtig til at åbne havmølleparker, som giver grøn strøm til Tyskland og til amerikanerne, og man er dygtig til at åbne nye kokkeskoler i Egypten. Men man bekymrer sig ikke nævneværdigt for, om de danske folkeskoler bliver mere og mere voldelige, og om lærerne er under trusler og pression fra elever, der burde være smidt ud. Det bekymrer mig oprigtigt, og derfor er det nok meget godt, at vi får det her folketingsvalg. Det er nok meget godt, at vi får renset luften, og at danskerne en gang for alle får lejlighed til at tage stilling til, om de fortsat ønsker at have en regering, som navigerer efter taktik og spin og desværre bestikkelse, eller om man ønsker en frisk start, hvor vi for første gang i 25 år kan sætte en retning, hvor statsministeren og udenrigsministeren ikke svinger taktstokken. Det er ikke, fordi det skal være personligt, men det bliver det jo for de danskere, der ikke kan fylde indkøbskurven og først på valgdagen får lejlighed til at få en valgcheck. Det bliver det jo for de danskere, der oplever utrygheden derude, og det bliver det for de danskere, der ser ramadanfejringer, samtidig med at man afskaffer store bededag. Så bliver det personligt, for så handler det grundlæggende om, hvem vi er som mennesker, hvem vi er som folk, og hvad for en fremtid vores unge mennesker skal have. Jeg vil gerne give jer en dansk fremtid, hvor I kan være trygge, både i jeres økonomi, og når I skal hjem fra fester, og når I om nogle år skal sætte børn i verden. Jeg spørger, om regeringen tør se sig selv i spejlet og sige det samme. Tak, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Vi tredjebehandler L 115, som jo er lovforslaget om fødevarechecken. Selv statsministeren har fundet vej ind i Folketingssalen. På Instagram kan man forstå, at det bl.a. er for at tage del i tredjebehandlingen her omkring fødevarechecken. Det, der undrer mig enormt meget, er jo, at det er en fødevarecheck, der skal udbetales til mere end 2 millioner borgere her i landet. Oprindelig var tanken at give en økonomisk håndsrækning, en hjælpende hånd, til de familier, som er allerhårdest ramt af fødevareprisstigningerne, som der jo har været igennem nogle år. Alligevel ender man så med at give fødevarechecken til mere end 2 millioner borgere i Danmark, altså lige tæt på halvdelen af den voksne befolkning her i landet. I Radikale Venstre vil vi rigtig gerne være med til at give en håndsrækning til de familier og de mennesker, som er virkelig hårdt presset, for de findes. Det handler bl.a. om de børn, der vokser op i kontanthjælpsfamilier og for nogles vedkommende simpelt hen vokser op i fattigdom. Derfor stillede vi jo også spørgsmålet til ministeren om, at hvis man brugte de samme penge på noget andet, nemlig på at hjælpe børn ud af fattigdom, hvor mange børn ville man så kunne hjælpe ud af fattigdom. Svaret er 10.000 børn i 10 år for 4 mia. kr., altså lidt under, hvad der bliver brugt på fødevarechecken. Så jeg står virkelig undrende tilbage og forstår ikke partierne bag fødevarechecken. Hvordan kan man forsvare, at den skal udbetales til så mange mennesker? Normalt plejer vi at have forskellige holdninger her i Folketingssalen, og det er meninger, der brydes. Men her må vi da alle sammen kunne se, hvor skørt det er, at så mange mennesker skal have en fødevarecheck, og alligevel bliver der sagt, at det er en målrettet ydelse til dem, der har allermest brug for det. I Radikale Venstre kommer vi lige om lidt til at stemme nej, fordi det er sløseri med pengene, og det kan vi ikke være med til. Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti.

Tak, formand. Ja, de siger jo, at et valg står for døren. Jeg har siddet herinde i Folketinget siden 2019, og det vigtigste og måske også – ærlig talt – det mest ulækre, jeg har lært i Folketinget igennem de her år, er, hvor langt partierne og politikerne herinde er villige til at gå for at bruge borgerne som nyttige kegler i deres magtspil. Man har sat et system op, hvor man tager så mange penge fra folk, at de bliver klientgjort og umyndiggjort og gjort dybt afhængige af overførsler, tilskud og penge fra staten. Om det så er fødevarecheck, pensionsalder, ældrecheck, kontanthjælp eller folkepension, ja, så bliver det brugt af politikerne herinde for at købe stemmer. Alt bliver brugt for at holde borgerne underdanige i et magtforhold, hvor folk ydmygt bukker og nejer og udtrykker taknemlighed over, at de får 2.500 kr. – penge, som de selv har afleveret til politikerne. Selv Socialdemokratiet kører endda store kampagner om, at man fodrer folk med deres egne penge. Hvor arrogant og hvor nedladende kan man være over for en befolkning. Den åbenlyse løsning er selvfølgelig at sænke skatter og afgifter. Det er kendt, og det har vi i Borgernes Parti også en lang række forslag til hvordan man kan gøre. Men vi må også erkende, at problemet er så stort, så dybt og så strukturelt, at vi bliver nødt til at gøre mere. Vi bliver nødt til at have et opgør med, hvordan selve folkestyret arbejder. Vi bliver nødt til at have en forfatningsdomstol, som kan holde politikerne ansvarlige, når de forbryder sig mod loven. Vi bliver nødt til at have en forvaltningsdomstol, så borgerne får bedre rettigheder over for systemet. Og vi bliver nødt til at have mere direkte demokrati, så politikerne herinde bestemmer mindre over borgerne. Vi bliver nødt til at sikre, at vi fremadrettet sikrer generationer, som ikke bliver dybt afhængige af politikernes velvillighed. Og det kræver store forandringer. Det er derfor, vi i dag i Borgernes Partis foreslår, at Danmark og borgerne derude og kommende generationer får en livskonto. Vi bliver nødt til at sikre, at borgere fremadrettet ikke bliver afhængige af staten på samme måde. Det skal være en konto, hvis grundlæggende hovedformål er på nogle bestemte områder at give magten tilbage til borgerne. Sådan en livskonto løser ikke alt, men det løser noget på nogle vigtige områder. Den kan hjælpe, når unge mennesker har svært ved at komme ind på boligmarkedet. Den kan hjælpe, når børnefamilier har det svært og måske ikke har råd til at få barn nummer tre eller gerne vil gå på nedsat tid og have bedre muligheder for barsel. En livskonto kan hjælpe, hvis du bliver syg eller du bliver arbejdsløs og kommer uden for arbejdsmarkedet. Og en livskonto kan hjælpe dig, hvis du på et tidspunkt ønsker at udtræde af arbejdsmarkedet, hvor det i dag er fuldstændig op til politikerne, som bruger at dreje på pensionsalderen som små brikker. Så vi skal have en livskonto. På den her livskonto vil staten for hver dansk borger, der bliver født i Danmark, indsætte 20.000 kr., når barnet fødes. De penge vil blive investeret i C25-aktieindekset. Forældre må hver især sætte op til 5.000 kr. ind på den her konto til barnet. Bedsteforældre må sætte op til 5.000 kr. ind på kontoen til barnet. Og vigtigt: Arbejdsgiverne må sætte op til 5.000 kr. ind på sådan en konto. Det vil betyde, at en 18-årig – et barn, der bliver født og bliver 18 år – vil have 1 mio. kr. stående på sin livskonto. Det gør, at de har lettere ved at træde ind på boligmarkedet. Det gør, at hvis de får en idé til at være iværksætter, har de mulighed for det. Når det unge menneske bliver 25 år gammel, vil man have 1,6-1,7 mio. kr. stående på den konto. Hvis man så vil tage 20 pct. ud for at komme ind på boligmarkedet, hvilket er svært for unge mennesker i dag, kan man tage de 20 pct. og komme ind på boligmarkedet. Når man så er 30 år gammel, vil man have omkring 2 mio. kr. stående på sin livskonto, hvis det er investeret med gennemsnit i C25-indekset.

Nu er det ikke for at ødelægge den gode stemning, men det skulle gerne være sådan, at ordførertalen handler bare en lille smule om det lovforslag, vi debatterer.

Kære formand, det gør det. For det her lovforslag handler om, at man vil give 2.500 kr. for at købe nogle stemmer, fordi man har umyndiggjort og klientgjort borgerne i et system. Det er det, vi skal gøre op med. Så det er præcis, hvad det her handler om.

Nu er det sådan, at man ikke diskuterer med formanden. En børneopsparingskonto har altså ikke meget med L 115 at gøre. Så jeg henstiller til, at ordførertalen kommer til at handle om lovforslag nr. L 115 eller er i periferien af det.

Men der er vel ordførere, der har snakket om alt fra udlændinge til førtidspension og alt muligt andet. Men det er jo klassisk. Systemet skal forsvare sig selv, og det gør man så også her, hvor alle andre ordførere har fået lov at tale om alt muligt andet. Men når Borgernes Parti vil tale om, hvordan man frigør borgerne fra staten, når Borgernes Parti vil tale om, hvordan man frigør borgerne fra det her Folketing i et land, hvor der er verdens højeste skatter, som tager så mange penge fra folk, så bliver man irettesat, og så må man ikke fortsætte. Det synes jeg er meget sigende. Så jeg tager det med ud til alle danskere, når jeg skal stå og snakke med dem de næste 3-4 uger, hvis der bliver udskrevet valg, at selv fra Folketinget og Folketingets formand og fra systemets side vil man ikke give en stemme til de borgere, som ønsker at frigøre sig fra den klientgørelse, som borgerne oplever fra Folketinget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti. Så har Liberal Alliance bedt om ordet, og derfor giver jeg nu ordet til hr. Carl Andersen.

Mange tak, formand. Nu hastebehandler vi fødevarechecken her fem minutter i valg – måske – og man kan ikke lade være med at stille sig selv det spørgsmål, om det her skulle hastebehandles af hensyn til Socialdemokratiets valgkamp og ikke af hensyn til danskernes økonomi. Vi har nemlig fortsat ikke kunnet få et ordentligt svar på, hvorfor det her skulle hastebehandles. Ministeren har ikke kunnet afvise, at man sagtens med en almindelig lovgivningsproces kunne have udbetalt de her penge medio maj, som aftalepartierne ønsker. Så kvalitet i lovgivning må altså vige for Socialdemokratiets valgstrategi. Det er meget trist, og det er ikke værdigt for det her Folketing. Liberal Alliance er imod at dele checks ud. Vi vil hellere bruge de her midler på at fjerne arbejdsmarkedsbidraget på de første 35.000 kr. tjent i 2026. Den tilgang har vi også til momsen, som er et naturligt næste step i den her aftale. Vi siger nej til statslige lommepenge, vi siger nej til at legitimere den her form for lovbehandling, og vi siger ja til at lade danskerne beholde nogle flere af deres egne penge. God valgkamp, hvis valget bliver udskrevet om lidt.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Jeg giver nu ordet til hr. Sjúrður Skaale.

Stemningen er elektrisk. Spændingen er meget stor. Derfor tager jeg nu ordet til en særlig meddelelse. (Munterhed) . Der er udskrevet valg til afholdelse den 26. marts – på Færøerne. Der kommer måske også snart et valg i Danmark, så det her er måske min allersidste tale i Folketinget, og derfor vil jeg gerne sige tak. Jeg har som bekendt ikke været nogen partipolitisk kriger her i huset. Jeg har mere forsøgt at repræsentere Færøerne som helhed. Jeg vil takke for den tillidsfulde dialog, jeg har haft med alle partier, og det konstruktive samarbejde, jeg har haft med alle partier her i huset. Tak til regeringen for samarbejdet om de store investeringer i retsområdet på Færøerne. Tak for, at det skriftlige løfte, jeg fik før sidste valgkamp, om et nyt fængsel på Færøerne er blevet indfriet. Tak for samarbejdet på udlændingeområdet, der har haft meget stor betydning for visse personer på Færøerne. Tak for aftalen om, at det færøske erhvervsliv vil blive inddraget i investeringerne på forsvarsområdet. Tak for det nye udspil, som kom forleden dag, om, at der skal undervises mere om Færøerne i den danske folkeskole. Men først og fremmest vil jeg sige tak til regeringen for at gå forrest i at mobilisere den europæiske støtte til Ukraine. Jeg synes, det har været virkelig imponerende. Det er meget imponerende, at et lille land går forrest, og at der er så bred støtte i hele Folketinget bag den linje og så stor støtte i hele befolkningen bag den linje, selv om den koster mange penge. Jeg synes, det er meget imponerende. Også tak til regeringen for at mobilisere støtte til at stå imod USA's krav om at overtage Grønland. Det vedrører selvfølgelig også Færøerne. Der skal jeg også på Færøernes vegne sige tak for det. Det har været imponerende. Så tak for de år, jeg har været her. Hvis jeg ikke vender tilbage, vil jeg sige, at Danmark har et meget, meget fornemt folkestyre, som man kan være særdeles stolt af. Tak for tiden, hvis det var tiden. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Ingen ved, hvordan Folketinget ser ud efter påske, og derfor vil jeg bare gerne på mine egne, mit partis og, fornemmer jeg, mange andre kollegaers vegne have lov til at takke hr. Sjúrður Skaale for et eksemplarisk kollegaskab, for nogle opbyggelige og fremragende taler og for at indføre i hvert fald mig og mange, mange andre, tror jeg, i det færøske folk historie og virkelighed. Det har været en ære og et privilegium at kunne tale sammen i det daglige og også de gange, hvor vi haft lejlighed til at besøge Færøerne. Det gode ved, at valget kommer nu, er, at så kan vi jo alle sammen komme til Ólavsøka og fejre den færøske nationaldag og høre midnatssang. Jeg er sikker på, at uanset hvad man stemmer, og uanset hvor man er ved folketingsvalget, kan vi alle sammen være stolte af netop det. Så tak til hr. Sjúrður Skaale.

Ønsker ordføreren at svare? Ja, værsgo.

Mange tak for det. Når jeg taler om et eksemplarisk folkestyre, er det netop det, at man kan mødes på tværs af meninger. Jeg kender jo spørgeren meget godt, og selv om vi er meget uenige politisk, har vi haft et fortrinligt personligt forhold. Der er også det hensyn, der bliver taget. Når vi har været sammen, bliver der altid spurgt: Skal jeg tage en selfie, eller tror du, at det skader dit omdømme? ( Munterhed ). Tak for det hensyn.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin. Jeg giver nu ordet til hr. Jeppe Søe.

Jeg synes måske lige, vi skal vende tilbage til fødevarechecken. En af de allerførste beslutninger, jeg var med til at tage her i Folketinget, var i forbindelse med en forhandling ovre i Beskæftigelsesministeriet, altså ikke om en ældrecheck, ikke om en varmecheck og ikke om en fødevarecheck, men om en inflationscheck, og noget af det, vi spurgte om derovre, var, om vi nu var sikre på, der ikke ville komme en Ekstrabladsforside om, at der var nogle, som havde fået den, men som ikke skulle have den, og svaret fra ministeriet var klart: Nej, det kan vi ikke være sikre på. For Danmark har et computersystem, som måske er fra første verdenskrig, eller det er muligvis en lille smule nyere – jeg kan ikke huske årstallet. Men det er gammelt, og det kan absolut intet. Så det eneste, vi kunne gøre, var at sætte nogle flueben ved dem, som vi sådan nogenlunde syntes det drejede sig om, og så vidste vi godt, at det ville ramme lidt skævt, og det blev gjort. Men det tankevækkende er jo, at vi skal til at gøre det samme 3 år efter, og jeg synes egentlig, det er en lille smule symptomatisk ikke bare for den her regering, men også for tidligere regeringer og måske også for Folketinget som helhed, at vi lidt løser de ting, der står på forsiden af et Ekstrablad. Enten kommer vi med et beslutningsforslag, fordi vi i er opposition og vi gerne vil have debatten og et SoMe-opslag fra Folketingets talerstol, eller også er vi i regering og siger, at det her skal løses, fordi det er det, danskerne lige nu går rigtig meget op i, i stedet for at vi måske siger, at vi skal have et nyt computersystem, og at det haster voldsomt. For vi har lige opdaget, ved at sætte nogle flueben, at vi ikke engang kan lave en manøvre for at hjælpe specifikke danskere med et problem. Lige om lidt ser det ud som om jeg i hvert fald skal hjem, altså hjem til mine børn og kæreste, og hvad der nu ellers er, og det er uinteressant, men der er jo f.eks. også en mor – slap dog af, venner! (Munterhed) . Jeg har siddet på bagerste række som løsgænger i en periode, og jeg har også siddet midt i salen, og det er jo ikke bare mig, der tager hjem. Det er jer alle sammen, for I er fyret lige om lidt, og det er sådan, I skal forstå det. I er alle sammen, hvis der bliver udskrevet valg, fyret. Vi går så ud i en ansættelsessamtale med vælgerne, og jeg tror, at enhver, der har prøvet at ansætte nogen, ved, at man ikke kun skal kigge på alle de ting, der bliver sagt i en ansættelsessamtale, men at man bare med mellemrum også skal se på cv'et. Så hvis jeg skal komme med et råd og et ønske både til den, der skal overtage min plads, og dem, der skal overtage jeres – og muligvis vender nogle af jer tilbage – så vil den ene ting være, at jeg håber, at mange af jer vender tilbage. For folkestyret er bedre end sit rygte, de folkevalgte er bedre end deres rygte, og pressen er bedre end sit rygte. Jeg har siddet i den stol, som formanden lige nu sidder i, masser af gange og kigget herop, hvor der har siddet to journalister, og nu er der mange. Jeg kunne måske godt ønske mig, at I også var her noget mere i alle de debatter, der har været om alt mellem himmel og jord, i den her sal, og I ikke kun kom de gange, hvor det er muligt, at der bliver trykket på en knap. Det ville I jo også kunne læse på Ritzau, men de debatter, vi har her i salen, synes jeg stadig væk er væsentlige, og de debatter, vi har haft, er væsentlige, og kollegialt er det et stærkt sted at være. Det er den ene ting. Den anden ting er, om vi nu ikke skulle prøve at få kigget ned i de ting, som er galt, få ordnet det computersystem, så vi en anden gang faktisk kan sætte nogle flueben og hjælpe nogle, hvis de er i nød, altså tage fat på de ting, der er svære. Derfor handler det her forslag for mig at se om, at det er en huskeseddel til danskerne om, at vi nu går ind i en ansættelsesproces, hvor I ikke skal lytte til noget som helst. Det bliver aldeles forfærdeligt de næste 2, 3, 4 uger. Der vil være blevet puttet nok ikke milliarder, men i hvert fald millioner bag på busser til f.eks. plakater, og der er strateger, der har siddet og opfundet fantastiske slogans, og alle kommer til at falbyde jer alt mellem himmel og jord. Så hvis jeg skal komme med ét bud, synes jeg, I alle sammen inde i hovedet skal skrue tiden 2 år tilbage, hvor vi var midt i valgperioden. Det er der, I kender jeres partier, og det er alt det, I ville have stemt på for 2 år siden, I skal gå ned og stemme på. For det var jo på det tidspunkt, hvor de skulle have løst de problemer, som vi nu skal til at stemme om. Så tak for denne gang. Jeg håber, at kommende Folketing vil ordne det computersystem.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jeppe Søe, uden for grupperne. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 77 (S, V, SF, M, EL og 1 (KF) (ved en fejl)), imod stemte 35 (DD, LA, KF, DF, ALT, RV, BP og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 2 (1 V (ved en fejl) og 1 KF (ved en fejl)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 98 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 10 (DD og BP), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det gør fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

I en retsstat er magten delt mellem lovgivende, udøvende og dømmende myndigheder. Hvorfor er det vigtigt? Det er det for at undgå politisering og udøvelse af arbitrær magt over for borgerne. Én instans, dvs. Folketinget, vedtager love og sætter en strafferamme, en anden instans, f.eks. politiet, håndhæver loven og anklager for lovovertrædelser, og en tredje instans, dvs. domstolene, tester, om anklagerne er korrekte, og finder en passende straf inden for strafferammen. Denne genopfriskning af grundlæggende principper er nødvendig, for hooliganloven, som der skal stemmes om nu, respekterer ikke denne magt- og funktionsadskillelse, som er afgørende for, at vi kan definere os som retsstat. Flere elementer i lovforslaget kompromitterer helt fundamentale retsstatsprincipper. Derfor handler det her ændringsforslag ikke om, hvorvidt man politisk er for hårdere eller mildere straffe. Det handler om retssikkerheden. Oprindelig foreslog justitsministeren endda, at politiet direkte på gaden kunne uddele pletter på folks straffeattest. Det vil sige, at politiet blev en form for dømmende myndighed. Det var der heldigvis stor modstand imod, og ministeren lyttede, og det blev fjernet fra lovforslaget. Desværre blev det kun fjernet delvis, for der indførtes en kattelem i form af en bemyndigelse, således at ministeren kan indføre det ved en senere bekendtgørelse. Men der er et andet problem, som ikke er blevet diskuteret tilstrækkeligt endnu, og det er, at lovforslaget i praksis giver Folketinget en dømmende funktion. Ved vedtagelse af dette lovforslag giver Folketinget en automatisk ekstrastraf til en række mennesker, selv om ingen domstol har været med til at afgøre det. Hvis du er dømt efter nogle volds- eller bandeparagraffer, får du med tilbagevirkende kraft til 2019 en ekstra straf af Folketinget i dag, nemlig 8 års karantæne fra at deltage i fodboldaktiviteter i en radius af 5 km fra en fodboldbegivenhed. Det er selvfølgelig helt uhørt, at borgerne kan blive straffet ved lov. Der skal domstole ind over det for at udmønte konkrete strafudmålinger for folks handlinger. Derfor har jeg stillet et ændringsforslag om at få pillet den del af lovforslaget ud. Det handler som sagt ikke om, hvorvidt man mener, at politiet skal have flere værktøjer eller ej. Lovforslaget overskrider det politiske spørgsmål, for det overskrider reglerne i en retsstat, der ikke må eller kan bøjes. Historien viser, at demokratisk erosion ofte begynder med små tiltag, hvor parlamenter gradvis underminerer deres eget grundlag. Åbner vi for, at der ved lov kan uddeles straffe, er motorvejen lagt for et ekstremt skred i forhold til magtdeling og retssikkerhed. Det er enormt farligt, hvis Folketinget og regeringen påtager sig rollen som dommere. Hvad kunne være den næste politisk bestemte straf, som man kunne finde på at vedtage ved lov? Derudover bør dommere kende alle retsfølger, når de udmåler straf. Dommerne har givet den straf, de mente var korrekt inden for strafferammen. Den automatiske karantæne, som bliver indført med det her lovforslag, bryder med domstolenes autoritet og uafhængighed og deres beslutninger. Det er et brud med magtens tredeling, ikke i teorien, men i praksis. Derfor håber jeg, at alle kan stemme for ændringsforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Jeg betragter ændringsforslag nr. 5, stillet af justitsministeren, som vedtaget. Det er vedtaget.

Theresa Scavenius (UFG), EL, RV og ALT har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 1, stillet af Theresa Scavenius (UFG). Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 24 (SF, KF, EL, ALT, Theresa Scavenius (UFG) og 1 M (ved en fejl)), imod stemte 84 (S, V, DD, LA, M, DF, RV og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter bortfalder ændringsforslag nr. 2-4, ligeledes stillet af Theresa Scavenius (UFG).

Jeg betragter ændringsforslag nr. 6-9, stillet af justitsministeren, som vedtaget. De er vedtaget.

Forhandlingerne drejer sig nu om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 100 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 9 (EL, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (BP).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte 87 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, ALT og Jeppe Søe (UFG)), imod stemte 23 (DD, LA, DF og BP), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Så har statsministeren anmodet om uden for dagsordenen at fremsætte en udtalelse af særlig karakter i henhold til forretningsordenens § 19, stk. Jeg giver derfor ordet til statsministeren.

Vinteren har endelig sluppet sit tag i Danmark. Dagene bliver længere og lysere. Om to dage er det officielt forår, og danskerne skal snart til valg. Jeg glæder mig over, at regeringen sammen med SF og Enhedslisten netop har vedtaget en fødevarecheck. 2.500 kr. – det er penge, der kan mærkes, især hvis man står uden for arbejdsmarkedet, hvis man ikke har en høj indkomst og alligevel skal smøre madpakker til sine børn, eller hvis man er en af vores dejlige folkepensionister uden nogen stor formue. De høje fødevarepriser er et problem, og det er et problem, der særligt rammer jer, der har mindst. Men det er et problem, vi gør noget ved i fællesskab, for det er jo sådan, vi gør det i Danmark. Og det er sådan, vi gør det i rigsfællesskabet. Vi lader ikke nogen i stikken, uanset om vi rammes af en global pandemi, uanset om priserne tynger, og uanset om man bor i Nyborg eller Nuuk. Vi har et ansvar for hinanden. Og hvis der er én ting, vi har lært i den forgangne tid, er det, at hvis man vil stå fast, så skal man stå sammen. I mere end 3 år har Danmark haft en regering hen over den politiske midte, men det brede politiske samarbejde er der ingen, der har patent på. Det er vel nærmest en dansk tradition. En af de første brede politiske aftaler i min tid som statsminister er tilbage fra 2019. Det var dengang, hvor vi købte fire elefanter og fik en kamel med i købet. Måske kan I huske det. Det var et noget umage makkerpar, men når en elefant og en kamel kan blive bedste venner, kan politiske modstandere vel også finde sammen i en regering. Og uden dermed at komme nærmere ind på, hvem der så i øvrigt er hvem, vil jeg gerne have lov til at takke hr. Troels Lund Poulsen og hr. Lars Løkke Rasmussen for samarbejdet. Det er et samarbejde, der har været ordentligt, det har været respektfuldt, det har været præget af et godt humør, men vigtigst – allervigtigst – har det først og fremmest handlet om, hvad der tjener Danmark bedst. Jeg ved godt, at vi socialdemokrater ikke altid er nemme at bide skeer med, og I andre er heller ikke altid lige nemme at holde styr på, men jeg mener i al beskedenhed, at vi kan være stolte over resultaterne. Ventelisterne på sygehusene falder, beskæftigelsen stiger, dansk økonomi er stærk, store dele af den offentlige sektor er nu i gang med en omfattende frisættelse, den grønne trepart skaber meget mere dansk natur, fertilitetsbehandlingen er forbedret, og lønløft og skattelettelser er indført. Vi har prioriteret flere penge til den lokale velfærd igen og igen. Flere læger skal arbejde de steder i landet, hvor flest danskere er syge. Tilstrømningen af asylansøgere er lav, og alene sidste år sendte vi ca. 2.500 udlændinge uden lovligt ophold ud af Danmark, og mange andre resultater kunne fremhæves. Samtidig faldt det i vores lod at håndtere den største udenrigspolitiske krise for Danmark siden anden verdenskrig. Og selv om den ingenlunde er overstået, er vi dog lykkedes med at klare det indtil nu i et tæt samarbejde med Grønland, med resten af Folketinget og med gode partnere og allierede i Europa. Er der stadig problemer? Ja, der er stadig ældre, der ikke får den omsorg, som I har fortjent. Der er for mange børn og unge, der ikke trives. Der har været en fejlslagen inklusion i folkeskolen. Der er de alt for store udfordringer med kriminelle udlændinge, pensionsalderen, psykiatrien og de udfordringer, der stadig er i vores sundhedsvæsen. Der er udfordringerne med klimaet, miljøet og ikke mindst drikkevandet. Og den her gang er der også dyrevelfærden og den stigende ulighed. Der er meget at være utålmodig omkring. Jeg ved godt, at jeg ikke er neutral på nogen måde, men Danmark er verdens bedste land. Kan vi blive endnu bedre? Det er jeg sikker på. Nu skal vi snart i valgkamp, og forskelle, uenigheder, drømme og idéer vil komme frem. For selv om regeringen ikke går af, når valget om lidt udskrives, skilles vores veje i hvert fald for en stund, og de forskelle, der hele tiden har været mellem vores tre partier, bliver tydeligere, og godt for det. Det bliver nu op til jer vælgere at afgøre, hvilken retning der skal sættes for Danmark de næste 4 år. Og hvor jeg dog glæder mig til det. Jeg glæder mig til at komme rundt i landet og møde jer danskere til samtaler om de store linjer og det nære og se engagerede kandidater fra alle partier, plakater i lygtepælene, de skarpe debatter, der venter, og det frie ord – kort sagt: en dansk valgkamp, når den er bedst.

Jeg har tænkt mig at smøge ærmerne op og kæmpe for hver eneste danskers tillid, for meget tyder på, at det bliver et tæt valg. Det bliver et vigtigt valg, og ja, det bliver også et afgørende valg, for det bliver i de kommende 4 år, at vi som danskere og vi som europæere for alvor skal stå i egen ret. Vi skal definere vores forhold til USA, vi skal opruste for at sikre freden på vores kontinent, vi skal holde sammen på Europa, og vi skal sikre rigsfællesskabets fremtid. Samtidig bliver det også i de kommende 4 år, at et nyt Folketing skal tage stilling til danskernes fremtidige pensionsalder. Kan den bare blive ved med at stige i det uendelige uden den tilstrækkelige hensyntagen til jer, der ikke kan mere? Det mener jeg ikke, og det mener vi ikke. Det bliver et af de første udspil, som Socialdemokratiet fremlægger i valgkampen. Så bliver det også i de kommende 4 år, at vi skal beslutte os for, om vi for alvor vil gøre noget ved de problemer, der i alt for lang tid har fået lov til at vokse sig store. Jeg tror ikke på, at vi skal være ens, men efter min mening er Danmark for lille til for store forskelle. Og når den mest velhavende ene procent af befolkningen ejer omkring en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue, så er det altså blevet for skævt. Vi foreslår derfor en formueskat. Danmark er ikke blevet et rigt og et stærkt samfund på grund af ulighed, tværtimod; vi er blevet dem, vi er, fordi vi er vant til at tage fat, fordi vi ikke er alt for forskellige, og fordi vi tør hænge sammen med hinanden. En formueskat skal tage toppen af uligheden, og den skal skabe en bedre balance i vores land. Den vil omfatte dem med de absolut største formuer – mindre end 1 pct. af alle skattepligtige borgere i Danmark – og den vil medføre et provenu på mere end 6 mia. kr. De penge foreslår vi at bruge på vores børn, på en lilleskole i folkeskolen, kun 14 børn i de mindste klasser. Det skal styrke trivslen og sikre, at alle børn får en tryg og god skolestart. Men vi foreslår også at fjerne ejendomsværdiskatten for de ca. 200.000 boliger, der koster under 1 mio. kr. Det er en hjælp, og det er en retfærdighed, der går direkte til landdistrikterne og provinsen. Endelig vil vi også afsætte nogle penge til at forbedre rammevilkårene for dansk erhvervsliv, så vi kan tiltrække nye investeringer og øge produktiviteten og fastholde arbejdspladser i en stadig sværere international konkurrence. Med en formueskat kan vi investere mere i fremtidig velfærd og vækst, for den tillid, vi danskere har til hinanden, vores sammenhængskraft, vores stabilitet og vores insisteren på at løfte i flok er faktisk vores allerstørste konkurrencefordel. Kære danskere, jeg har i dag indstillet til Hans Majestæt Kongen, at der udskrives valg til Folketinget. I ved, hvad jeg står for. Om jeg fortsat skal være jeres statsminister, afhænger af, hvor stærkt et mandat I giver Socialdemokratiet ved folketingsvalget, der afholdes den 24. marts 2026. Hvis vi på ny får muligheden for at danne en regering, er der nogle ting, der ligger fast – helt fast. Danmark skal fortsat opruste og være med til at beskytte Europa mod den russiske krigsmaskine fra øst, trusler fra vest og risiko for terror fra syd. Sikkerhedspolitikken er og bliver selve fundamentet for dansk politik i de næste mange, mange år. Det samme er den stramme udlændingepolitik. Danmark kan kun hænge sammen, hvis alle respekterer vores grundlæggende værdier, hvis alle bidrager positivt til fællesskabet, hvis kriminalitet bekæmpes, og hvis der også fremover er styr på, hvor mange der kommer hertil. Endelig vil vi insistere på, at dansk økonomi skal der være styr på, og at der er arbejdspladser og vækst, og til det hører også en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Men vi vil mere end det. Børn og unge og deres forældre skal højere op på dagsordenen. Velfærden skal udbygges, selv om verden er urolig. Med andre ord: flere retfærdige svar på tidens uretfærdigheder.

Vi ønsker at stå i spidsen for en stabil regering, der kan lede landet, stå fast på kongerigets suverænitet, og som både vil og kan formidle et bredt politisk samarbejde. Kan det igen være en regering hen over den politiske midte? Ja, hvis vi kan blive enige om de nødvendige balancer i politikken. Kan det være en regering med afsæt i venstre side af Folketinget? Ja, hvis den i øvrigt er manøvredygtig og kan samarbejde bredt. Jeg udelukker ikke noget på forhånd, for med den tid, vi lever i, vil jeg afholde mig fra ultimative krav og meget fastlåste meldinger. Man skulle jo nødig efter et valg risikere at sluge kameler eller spise elefanter. Afslutningsvis vil jeg gerne have lov til at sige, at selv om der nu er valgkamp i Danmark, så venter verden derude ikke. Den fortsætter sin urolighed med uformindsket styrke, og som alle ved, er f.eks. konflikten om Grønland ikke overstået endnu. Regeringen vil derfor også under en valgkamp skulle håndtere den internationale situation, ligesom der vil være internationale møder, der er nødvendige at deltage i for at varetage rigets interesser. Det vil selvfølgelig ske med respekt for de sædvanlige procedurer for inddragelse af Folketinget. Alt det er jeg sikker på at vi nok skal få til at fungere, for ingen udefra skal bestemme over et demokratisk valg i Danmark. Tak til Folketingets partier for samarbejdet. Tak til alle jer skønne kolleger her i Folketinget, og i særdeleshed tak til jer, der af forskellige årsager ikke genopstiller. Og rigtig god valgkamp til os alle sammen! (Bifald) .

Tak til statsministeren.

Når et folketingsvalg er udskrevet, er det jo praksis, at Folketingets almindelige virksomhed standses, og jeg vil derfor om lidt afbryde mødet. Skulle det blive nødvendigt at indkalde Folketinget til flere møder inden valget, vil meddelelse om tidspunkt og dagsorden blive tilstilet medlemmerne skriftligt. Jeg ved jo, at der er en række medlemmer, der ikke genopstiller til valget, og til dem vil jeg gerne have lov at rette en varm tak for den indsats, de har gjort i folkestyrets tjeneste. Jeg vil også lade den tak omfatte dem, der af andre grunde ikke vender tilbage efter valget. Ingen er jo sikret en plads på forhånd, når vi har haft vores frie valg, og derfor ønsker jeg en rigtig god valgkamp til alle jer, som genopstiller. Så skal der fra min stol sluttelig lyde en stor tak for samarbejdet igennem de snart 3½ år, jeg har siddet som formand for Folketinget.

Fra statsministeren har jeg modtaget følgende skrivelse af 26. februar 2026:

»Folketingets formand

Herved skal jeg meddele, at det ved åbent brev er bestemt, at valg til Folketinget udskrives til afholdelse tirsdag den 24. marts 2026, idet det dog for så vidt angår valget på Færøerne og i Grønland overlades til henholdsvis Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland at fastsætte datoen for valgets afholdelse.

Jeg vedlægger det originale åbne brev.

Sign.: Mette Frederiksen /Henrik Skovgaard-Petersen.

»VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge:

Da det af hensyn til at give folketingsvælgerne lejlighed til at tage stilling til vigtige politiske spørgsmål må anses for ønskeligt, at der afholdes nyvalg til Folketinget, bestemmer Vi herved, at nyvalg til Folketinget afholdes tirsdag den 24. marts 2026. På Færøerne og i Grønland overlades det til henholdsvis Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland at fastsætte dagen for valgets afholdelse.

Givet på Amalienborg, den 26. februar 2026

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Sign.: Frederik R. /Mette Frederiksen««.

Fra statsministeren har jeg modtaget følgende skrivelse af 27. februar 2026:

»Folketingets formand

Efter min indstilling er det ved kongelig resolution af d.d. bestemt, at den midlertidige overdragelse af ledelsen af de under ministeren for digitalisering hørende forretninger til uddannelses- og forskningsministeren bringes til ophør.

Jeg beder formanden underrette Folketinget herom.

Sign.: Mette Frederiksen /Henrik Skovgaard-Petersen«.

Finansudvalget har den 26. februar 2026 afgivet beretning om Finansudvalgets arbejdsform m.v. (Beretning nr. 4).

Beretningen vil fremgå af www.folketingstidende.dk.