Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Kommissionens rapport i henhold til artikel 12, stk. 3, i forordning (EU) 2019/631 om udviklingen i forskellen i forhold til faktiske CO2-emissioner for personbiler og lette erhvervskøretøjer indeholdende anonymiserede og aggregerede datasæt fra faktiske forhold, jf. artikel 12 i Kommissionens gennemføreselsforordning (EU) 2021/392 {SWD(2024) 59 final}
Vil regeringen sikre, at landbrugsaftalens mål om CO2-e-reduktioner på 55-65 pct. i forhold til 1990 indfries?
Er ministeren enig med landmand og bestyrelsesformand Peter Gæmelke, der på baggrund af Svarerudvalgets rapport om modeller for en CO2-afgift på landbruget udtaler til DR: »Jeg drikker stadigvæk både bajere og vin, selvom der er afgift på. Jeg kører også stadigvæk i en forurenende dieselbil, selvom der er afgift på. Jeg så hellere, at der blev lavet nye tiltag, der sikrer, at vi gør det bedre i morgen end i går. Der skal findes en model, så fødevareerhvervet kan overleve.«?
Er ministeren enig med sin partifælle Erik Poulsen, der på baggrund af Svarerudvalgets rapport om modeller for en CO2-afgift på landbruget udtaler til Berlingske: »Hvis det lander på en løsning, hvor det kommer til at koste arbejdspladser, bør Venstre trække sig fra regeringen«?
Mener ministeren, at man med en CO2-afgift på landbruget kan sikre, at der ikke sker en prisstigning på helt basale fødevarer?
Vil ministeren besvare, hvor man forventer at de personer, som er beskæftiget inden for landbruget, og som mister deres job som følge af en CO2-afgift, finder beskæftigelse efterfølgende?
Mener ministeren, at en CO2-afgift på landbruget, som vil koste arbejdspladser i landdistrikterne, lever op til regeringsgrundlaget om »at arbejde for et Danmark i geografisk balance«?
Mener ministeren fortsat, at Landbrug & Fødevarer hører hjemme i den grønne trepart, som skal indlede forhandlingerne om CO2-afgift på landbruget, efter at ministeren har udtalt, at organisationens uberettigede anklager mod miljøvidenskaben og professor Stiig Markager »giver mindelser om, da tobaksindustrien bekæmpede forskningen i tobaks sundhedsskadelige effekter«?
Mener ministeren, at det giver mening at indføre en CO2-afgift på dansk landbrug, når tallene for at indføre denne afgift, er så usikre, som det fremgår af artiklen »Med ét slag har Danmark nået sit klimamål for 2025: Næste gang kan det gå den anden vej« bragt på Altingets hjemmeside den 11. januar 2024, hvoraf det fremgår, at Danmark på grund af nye beregninger af lavbundsjorder har nået sit klimamål uden at løfte en finger?
Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Gennemførelse af dele af »Aftale om Grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.).
…regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det foreslås med lovforslaget at forhøje CO2-afgiften til 750 kr. pr. t udledt CO2 for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem…
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Mod en ambitiøs industriel CO2-forvaltning for EU
På baggrund af at Nationalbanken har opgjort den danske finanssektors finansierede udledninger til mindst 72 mio. t CO2-e, anerkender ministeren så, at finanssektorens fossile investeringer er en udfordring for den globale klimaindsats?
Hvad har ministeren tænkt sig at gøre for at nedbringe udledninger fra offentlige indkøb og dermed udnytte potentialet for vigtige CO2-reduktioner?
Folketinget er fast besluttet på at give et bedre Danmark og et fredeligt Europa videre til vores unge generationer. Det starter herhjemme. Med en fuld grøn omstilling af Danmark på 5 år, så vi i 2030 har marginal CO2-udledning, mere natur og rent drikkevand. Mere uddannet personale i vores daginstitutioner og skoler, så de kan sikre trivsel og tidlige forebyggende indsatser med mere leg og mindre skærm samt gratis skolemad. Færre adgangskrav og flere ressourcer til erhvervsskoler, gymnasier og videregående uddannelser, så de kan åbne unges drømme og fremtid. Frihed til at være den, man er, og bekæmpelse af diskrimination og negativ social kontrol. Et fuldt engagement i verden omkring os. Folketinget erkender, at alle disse tiltag kræver investeringer og ansvarlig økonomisk politik. Det kalder på en ny generationskontrakt, hvor ressourcestærke voksne kan bidrage mere, rammevilkårene for dansk erhvervsliv forbedres og det økonomiske råderum prioriteres til vores fælles fremtid.
Folketinget konstaterer, at Danmark står med en historisk mulighed for at styrke og udvikle sin position som et grønt foregangsland og som et af verdens frieste, mest lige og mest demokratiske samfund. Danmarks stærke økonomiske situation og historisk høje beskæftigelse skal bruges til at hæve ambitionerne for den grønne omstilling og styrke indsatsen mod ulighed og skævvridning af muligheder for den enkelte. Det markant styrkede økonomiske råderum skal bruges til at udvikle velfærden og den grønne omstilling – ikke kan bruges på skattelettelser. Danmark skal fortsat sætte nye standarder for ambitiøse løsninger for CO2-nedbringning og bane vejen for yderligere tiltag, der mindsker klimabelastningen, og som styrker vores natur, miljø, havmiljø og biodiversitet samt sikrer rent drikkevand. Danmark skal desuden bruge de økonomisk gode – men sikkerhedspolitisk usikre – tider til at styrke dansk sikkerhed og forsvar, herunder øge Danmarks engagement og position i EU, NATO og FN samt stå vagt om international lov og menneskerettigheder.
Hvad mener ministeren om, at lovforslag nr. L 112 baserer sig på en transportpolitisk modellering, der ikke medregner klima, miljø, asbestforurening og støj, jf. kritik af CONCITO, og at CO2-skyggepriserne ikke fremgår af det økonomiske budget, jf. Finansministeriets Tillæg til Vejledningen for samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger?
Mener ministeren, at man skylder Folketingets partier og danskerne at beregne tab af job i landbrugets følgeerhverv på baggrund af Svarerrapportens udregninger om konsekvenser ved en CO2-afgift?
Klimapolitisk redegørelse 2010 giver et samlet overblik over regeringens klimapolitik samt beskriver strategiske sigtelinjer for regeringens initiativer de kommende år med henblik på at opfylde reduktionsforpligtelsen for perioden 2013-2020 for de ikkekvoteomfattede sektorer. Folketinget konstaterer med tilfredshed, at der med de hidtidige initiativer er overopfyldelse af målsætningen frem til 2015, hvilket giver tid til at sikre målopfyldelse for den resterende del af perioden. Energipolitisk redegørelse 2010 beskriver de aktuelle udfordringer på energiområdet og redegør for de vigtigste energipolitiske begivenheder det seneste år. Redegørelsen fokuserer på udviklingen i forsyningssikkerheden og regeringens vision om, at Danmark på længere sigt skal være uafhængigt af fossile brændsler. Folketinget konstaterer med tilfredshed, at regeringen vil fremlægge et oplæg om uafhængighed af fossile brændsler, som skal slå tre fluer med et smæk og sikre forsyningssikkerheden, markante reduktioner af CO2 samt udviklingsmulighederne for Danmarks industri. Med udgangspunkt heri påbegyndes drøftelser med Folketingets partier om en ny energiaftale.
Folketinget opfordrer regeringen til at forstærke indsatsen for at nedbringe Danmarks klimabelastning, øge forsyningssikkerheden og styrke innovation og markedsmodning af grønne teknologier. Folketinget fastslår, at - anvendelsen af fossile brændsler gradvis afvikles, så Danmark senest i 2050 er uafhængig af fossile brændsler, - al ny energiproduktion baseres på vedvarende energikilder, - 50 pct. af Danmarks elforbrug skal komme fra vind i 2020, - energiforbruget nedbringes med min. 1 pct. pr. år. Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at - den ikkekvotebelagte sektor (landbrug, trafik og individuel opvarmning) reelt reducerer udslippet i Danmark med 20 pct. henholdsvis 30 pct. i 2020, - kommunerne finder egnede pladser til min 40-50 nye store biogasanlæg baseret på affald som gulle, slam m.v. og netto 100 nye vindmøller pr. år - fra nu til 2020, - der lovgives for at skabe stabile rammer for en styrket innovation og markedsmodning af grønne teknologier, bl.a. solenergi og bølgekraft.
Viser 21-40 af 49 resultater