Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
39 resultater for emneord "Grindstedværket"
Vil ministeren bekræfte, at ministerens pressemeddelelse »Regeringen sikrer kompensation til kviksølvofrene fra Grindsted« betyder, at de skader, som nuværende og tidligere ansatte på Grindstedværket har fået, kan betragtes som anerkendte efter arbejdsskadesikringsloven, og at Arbejdsskadestyrelsen alene skal fastsætte erstatningens størrelse?
Kan ministeren oplyse, om det er ministerens beslutning, at kompensationen kun gælder for tidligere ansatte på Grindstedværket i Grindsted, eller om det også gælder tidligere ansatte på fabrikken i Grenå?
Er det ministerens holdning, at suspensionen for forældelsesfristen også skal gælde i de tilfælde, hvor medarbejderne har lidt skade af andre kemikalier fra deres arbejde på Grindstedværket?
Vil ministeren tage initiativ til at få gennemført en undersøgelse af, hvem som har ansvaret for deponeringen af kviksølvet i Kærgård Plantage, og hvem der har ansvaret for, at myndighederne i årevis er blevet ført bag lyset af Grindstedværket i denne sag?
Kan ministeren oplyse, om de gennemførte analyser for metaller i gruberne peger på væsentlige forskelle i metalindholdet i de enkelte gruber?
Kan ministeren oplyse, i hvilken tidsmæssig rækkefølge de enkelte spildevandsgruber er taget i brug med angivelse af tidsperioderne for de enkelte grubers opfyldning?
Kan ministeren oplyse, hvilke kemiske former de forskellige metalforbindelser foreligger i i spildevandsgruberne i henholdsvis slamlaget og i det underliggende jordlag, og oplyse, om den forventede eller kendte mobilitet og skadelighed af disse forbindelser i miljøet, herunder i grundvand, overfladevand og i luften?
Kan ministeren forsikre Folketinget om, at al affald og jord, der fjernes fra Kjærgaard Klitplantage, uanset de nylige fund af høje indhold af tungmetaller, som minimum vil blive behandlet og bortskaffet i nøje overensstemmelse med EUs regler om affald m.m., uanset i hvilket land behandlingen og bortskaffelsen måtte finde sted, det være sig i EU eller andetsteds?
Hvad er ministerens holdning til, at der i forbindelse med planlægningen af oprydningen af Danmarks største kemikalieaffaldsdepot ikke fra begyndelsen har foreligget et fyldestgørende materiale til belysning af indholdet af kemikalier?
Er ministeren enig i Region Syddanmarks opfattelse af, at de jordprøver, der er udtaget under det såkaldte slamlag, ikke udviser væsentlig forurening med kviksølv?
Kan ministeren oplyse, om de fundne høje metalindhold får indflydelse på det opstillede afværgeprogram?
Er ministeren enig i Region Syddanmarks udmeldte opfattelse af, at den kviksølvforurening, der er konstateret i Kjærgaard Klitplantage, ikke udgør nogen sundhedsfare, og kan ministeren oplyse, hvad denne opfattelse bygger på?
Kan ministeren oplyse, hvad den faglige baggrund har været for, at der først for nylig er foretaget analyser for tungmetaller, herunder kviksølv, i plantagen, mens der allerede på et tidligt tidspunkt forelå omfattende analyser for organiske stoffer?
Kan ministeren oplyse, hvor store mængder af tungmetaller der stadig findes i affaldsdepoterne i Kjærgaard Klitplantage, og i den forbindelse oplyse, hvorpå sådanne beregninger bygger?
Kan ministeren oplyse, om nogen myndigheder i den periode udhældningen fandt sted, og indtil analyser foretaget af Region Syddanmark fornylig, har haft kendskab til udhældningen af stærkt tungmetalholdigt spildevand i plantagen, og i fald dette har været tilfældet, oplyse de nærmere omstændigheder herved?
Vil ministeren foretage de fornødne skærpelser af lovgivning og bekendtgørelser, sådan at det bliver helt klart, at en embedslæge, der bliver opmærksom på, at der er personer, der har fået målt indhold af farlige og skadelige stoffer i deres blod eller urin ud over de tilladte grænseværdier, skal gøre de pågældende personer opmærksom på dette?
Er ministeren enig i, at staten har det samme ansvar for Grinstedsværkets giftforurening under Grindsted by som for Grinstedsværkets giftdepot i Kærgaard Plantage, og vil ministeren på den baggrund også lade staten gå ind og medfinansiere oprydningen under Grindsted by, som det er sket i forhold til forureningen i Kærgaard Plantage?
Vil ministeren erklære, om ministeren vil tage initiativ til at lave forældelsesloven fra 2008 om, således at der ikke længere skal gælde en absolut forældelsesfrist, og hvis ikke, vil ministeren så klargøre, hvordan der i så fald skal ses bort fra forældelsesfristen - f.eks. i form af en særlov?
Viser 21-39 af 39 resultater