Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
28 resultater for emneord "Guantanamo"
Vil regeringen gennem Danmarks diplomatiske missioner og sædvanligvis gode forhold til den amerikanske administration arbejde for, at den tidligere Guantanamo-fange og torturoffer, Mohamedou Ould Slahi, får mulighed for at være til stede og tale på Amnestys landsmøde på Hotel Nyborg Strand den 29-30. april 2017?
Har statsministeren taget nye initiativer for at overbevise den amerikanske regering om, at fangerne på Guantanamo må løslades eller retsforfølges, idet fangerne på Guantanamo stadig er retsløse og ikke kan få prøvet deres sag?
Kan udenrigsministeren garantere, at Danmark ikke fremover vil hjælpe USA med efterretninger, der kan medføre, at personer ender i tidsubestemte fængslinger på Guantanamo?
Vil udenrigsministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. S 1722 oplyse, hvornår det stod klart, at der kunne blive tale om tidsubestemte fængslinger i Guantanamo, og hvornår regeringen første gang kritiserede dette overfor USA?
Vil statsministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. S 1722 oplyse, hvornår det stod klart, at der kunne blive tale om tidsubestemt fængslinger i Guantanamo, og hvornår regeringen første gang kritiserede dette overfor USA?
Har statsministeren ved nogle af sine møder med USA's præsident kritiseret USA's anvendelse af de såkaldt udvidede forhørsteknikker mod fanger på Guantanamo og andre steder?
Fra hvilket tidspunkt mener statsministeren, at behandlingen af fanger på Guantanamo ikke er acceptabel, og hvilke nye oplysninger fører til det ændrede synspunkt?
Vil udenrigsministeren rette henvendelse til de finske myndigheder om alle oplysninger vedrørende fly nummer N88ZL, der er under mistanke for den 20-21. september 2004 at have fløjet fanger fra Afghanistan til USA, hvorefter fangerne senere er kommet til Guantanamo, og vil udenrigsministeren, med baggrund i at samme fly på samme rejse har passeret Grønland, rette henvendelse til de amerikanske myndigheder vedrørende dette fly?
Ville regeringen under Danmarks deltagelse i Operation Enduring Freedom have tilladt, at personer tilfangetaget af danske soldater og overdraget til amerikanske styrker var blevet overført til Guantanmo, eller sikrede regeringen, at personer tilfangetaget af de danske styrker ikke kunne overføres til Guantanamo gennem en aftale med amerikanerne?
Kan udenrigsministeren bekræfte, at USA er ved at bygge et nyt højsikkerhedsfængsel i Guantanamolejren, på trods af George Bush erklæringer i juni om, at han ønskede at lukke Guantanamo, og vil regeringen over for USA protestere mod USA's fortsatte udbygning af fængselsfaciliteterne i den berygtede fangelejr?
Kan udenrigsministeren bekræfte, at NATOs nye militære chef, general Bantz J. Craddocks, som chef for »U.S. Southern Command«, har haft ansvaret for den ulovlige indespærring af fanger på den amerikanske besatte Guantanamo Base på Cuba,og kan udenrigsministeren i bekræftende fald oplyse, hvordan Danmark har stillet sig til valget af en sådan person til den øverste militære post i NATO?
Vil ministeren bekræfte, at Danmark ikke har nogen garanti for, at fanger, der tilfangetages af andre landes styrker under fælles NATO-operationer i Afghanistan eller fælles koaltionsoperationer i Irak, hvori danske soldater medvirker, ikke ender på Guantanamo eller i hemmelige CIA-fængsler?
Vil ministeren i forlængelse af spørgsmål nr. 96, 93, 29 og 16 til B 64 bekræfte, at Danmark ikke har nogen garanti for, at fanger, der tilfangetages under fælles NATO-operationer i Afghanistan, hvori danske soldater medvirker, ikke ender på Guantanamo eller i CIA-fængsler, som f.eks. fængslet i Bagram kaldet ”the Salt Pit” og mener ministeren i så fald, at den situation er tilfredsstillende? .
Hvilket kendskab har ministeren til det amerikanske fængsel i Bagram i Afghanistan, og vil ministeren i denne anledning kommentere artiklen »A Growing Afghan Prison Rivals Bleak Guantanamo« bragt i New York Times den 26. februar 2005?
På hvilken måde har regeringen aktuelt bakket op om opfordringen fra FN til USA om at lukke fangelejren i Guantanamo - en opfordring der siden aktivt er bakket op af regeringerne i flere europæiske lande?
Har udenrigsministeren nogen oplysninger om, at KFOR's Detention Camp i Kosova Camp Bondsteel skulle have været anvendt til at tilbageholde fanger, der senere blev overført til Guantanamo, eller at fanger i Camp Bondsteel ikke havde adgang til advokathjælp m.v.?
Vil statsministeren bruge sin indflydelse hos George Bush til at sikre, at USA accepterer verdenssamfundets krav om en grundig FN-inspektion af forholdene på Guantanamo, idet FN’s særlige tortur rapportør, Manfred Nowak, har opgivet et besøg i Guantanamolejren, fordi han ikke kan acceptere, at USA har nægtet rapportørerne at tale med de indsatte?
Hvad er statsministeren kommentarer til de oplysninger, som Enhedslisten gennem de seneste måneder har fremskaffet, og som dokumenterer, at en række fly, som anvendes af CIA til at transportere fanger til Guantanamo og til hemmelige fængsler i tredjelande, hvor de udsættes for tortur, har overfløjet og landet i Danmark?
Vil ministeren garantere, at fanger som Danmark har medvirket til at tage til fange, ikke er endt på Guantanamo og/eller udsat for tortur?
Viser 1-20 af 28 resultater