Er ministeren enig med Kystdirektoratet i følgende udsagn fra artiklen »Natur eller adgang for alle?« i Horsens Folkeblad den 9. februar 2008: »Det er selvfølgeligt besværligt at gå i sandet, men sådan er det jo altid. Gangbesværede kan gå ned på havnen eller til de asfalterede arealer, så der er stadig gode muligheder for at opleve naturen, men det er da rigtigt, at naturen ikke er designet til kørestole«, og er dette på linje med regeringens holdning til adgangen for gangbesværede til de danske kyster? 5. dec. 2017 Sag · S 1188
Vil ministeren med henvisning til artikler bragt i Vejle Amts Folkeblad af 6. april 2005 og Horsens Folkeblad af 8. april 2005 belyse regeringens intentioner omkring nedsættelse af afgiften på bio-brændsel, idet formanden for Folketingets Energiudvalg åbner op for en nedsættelse, samt oplyse om regeringens handlingsplan og økonomien heri set i relation til det i regeringsgrundlaget aftalte omkring fremme af bio-brændsel? 7. dec. 2017 Sag · S 756
Vil ministeren kommentere artiklerne i Horsens Folkeblad den 24. april 2008 om Horsens Kommunes planlægning og gennemførelse af kommunal sygetransport, handicapkørsel og anden transport, og meddele, hvorvidt ministeren anser det som et godt og velfungerende servicetilbud? 5. dec. 2017 Sag · S 1398
Vil ministeren kommentere artiklen fra Horsens Folkeblad den 30. juli 2016: »Endelavefærgen skal flyttes væk fra inderhavnen«, herunder redegøre for, om ministeren mener, at Horsens Kommune har taget godt hånd om konsekvenserne deraf, når ældre og gangbesværede øboere får sværere ved at foretage indkøb? 5. dec. 2017 Sag · S 1352
Vil ministeren kommentere artikler fra Horsens Folkeblad den 31. august 2005 om utidssvarende plejeboliger, herunder særligt det forhold at sundhedscentercheferne er bekymrede for, at de ældres værdighed trues af de planlagte midlertidige foranstaltninger? 7. dec. 2017 Sag · S 3367
Vil ministeren kommentere udtalelserne fra Naturklagenævnets formand Lars Busck til Horsens-Folkeblad, hvor han bl.a. udtaler, at »vi har taget fejl i Naturklagenævnet og det må vi tage til efterretning«, hvorefter han konkluderer, at staten må betale, da staten har det overordnede ansvar for Naturklagenævnets afgørelser? 7. dec. 2017 Sag · S 6842
Vil udenrigsministeren i forlængelse af sine udtalelser i Horsens Folkeblad 25. april i år om, at »Hvis danskerne stemmer ja til EU-forfatningen, vil der på rette tidspunkt komme et opgør med tre af de fire EU-forbehold«, bekræfte, at et nej til EU’s forfatning vil være en bekræftelse af de danske forbehold? 7. dec. 2017 Sag · S 998
Idet Carsten Vesterø, kontorchef i SKAT Hovedcenter, til Horsens Folkeblad har udtalt, at der er en konkurrencemæssig forskel afhængig af, om man arrangerer 12 koncerter om året, eller om man holder én årlig festival, vil ministeren da definere, hvori denne forskel består, når momsbekendtgørelsen tillader op til 12 årlige arrangementer? 7. dec. 2017 Sag · S 4717
Vil ministeren redegøre for, hvilken type af ansøgere der kan komme i betragtning til bevillinger fra puljen på 40 mio. kr. til idrætsaktiviteter for vanskeligt stillede børn, som ministeren beskrev i et indlæg i Horsens Folkeblad i november 2004, samt hvornår der kan ansøges om midler fra puljen? 7. dec. 2017 Sag · S 477
Vil ministeren redegøre for i hvilket omfang og til hvilke formål, der er bevilget midler fra den pulje på 40 mio. kr. til idrætsaktiviteter for vanskeligt stillede børn, som ministeren beskrev i et indlæg i Horsens Folkeblad i november 2004? 7. dec. 2017 Sag · S 476
Vil ministeren kommentere artiklerne i henholdsvis Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad den 4. oktober 2005, hvoraf det fremgår, at danske skoleelever fra 10. klasse på Tørring Skole af de tyske politimyndigheder blev afkrævet underskrifter på juridiske erklæringer med tysk skrift, samt meddele hvorvidt ministeren mener det er forsvarligt rent retsstillingsmæssigt at afkræve danske skoleelever sådanne underskrifter på tyske politidokumenter? 7. dec. 2017 Sag · S 140
Er ministeren tilfreds med alarmcentralen i Esbjergs håndtering af alarmopkald fra Susanne Olesen i Horsens, beskrevet i Horsens Folkeblad mandag d. 28. december 2009, hvorefter hun ikke kunne få en ambulance ud til en faldulykke, der havde resulteret i et kraniebrud? 5. dec. 2017 Sag · S 772
Finder ministeren det rimeligt, at speditions- og transportfirmaer i Horsens - som beskrevet i Horsens Folkeblad den 23. september 2010 - skal køre knap 100 km frem og tilbage fra Århus, hver gang de skal have deres toldpapirer stemplet? 5. dec. 2017 Sag · S 55
Er ministeren enig i, at den uforholdsmæssigt lange ventetid på certificering af telte ved Energistyrelsen tvinger frivillige foreninger m.v. til at søge om byggetilladelser ved kommunen, og at lovgivningen derved skaber mere bureaukrati og flere udgifter for foreningerne som problematiseret i artiklen »Ingen mulighed for dispensation til byfesttelte« i Horsens Folkeblad den 11. maj 2015? 5. dec. 2017 Sag · S 1327
Mener ministeren, at reglerne i og administrationen af bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner fungerer efter hensigten om hurtigere sagsbehandling og mindre bureaukrati, når Horsens Folkeblad den 5. maj 2015 i artiklen »Cirkus Krone: Vi er fanget af systemet« kan berette om, at Cirkus Krone skal søge byggetilladelser 90 gange på en sæson til en overslagspris på 100.000 kr. og at ventetiden på en certificering er på 6 måneder? 5. dec. 2017 Sag · S 1326
Kan ministeren forstå, hvis ministerens udtalelser om kvælstofreduktion i Horsens Folkeblad den 25. april 2015 giver anledning til meget stor bekymring og utryghed i dansk landbrug? 5. dec. 2017 Sag · S 1180
Vil ministeren kommentere artiklen fra Horsens Folkeblad den 31. oktober 2015: »12 dage i livgarden kostede Casper 18.000 kr.« samt redegøre for, hvad ministeren fremover agter at gøre for at sikre, at Forsvaret ikke igen begår en lignende fejl? 5. dec. 2017 Sag · S 262
Vil ministeren kommentere hele sagshåndteringen omkring den undvegne 45 årige pædofilidømte fra Horsensegnen og meddele, hvorvidt ministeren finder, at politiet har gjort nok for at lokalisere og anholde den pågældende, der nu på fjerde måned stadigvæk er på fri fod trods sin dom? 5. dec. 2017 Sag · S 3258