Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

13 resultater for emneord "ISDS"

Vil ministeren forholde sig til kritikken fremført imod Cecilia Malmströms såkaldte reformforslag til ISDS fra Seattle-2-Brussels-netværket i analysen »ISDS: Spreading the disease instead of looking for a cure - why the Commission's alleged ISDS »reforms« fail to address the key issues« af 6. maj 2015 samt af juristen Gus Van Harten i artiklen »A Parade of Reforms: The European Commission's latest Proposal for ISDS« af 6. maj 2015, hvor kernen i begges kritik er, at reformen på ingen måde tager hånd om de grundlæggende problemer ved ISDS-mekanismen?

Er ministeren enig med sine europæiske partifællers bekymringer om konsekvensen af at tildele vidtgående rettigheder til investorer gennem den såkaldte ISDS-mekanisme i en eventuel kommende TTIP-aftale såvel som partifællernes konklusion om på den baggrund at afvise ISDS-mekanismen i aftalen, jf. Informations artikel »Europæiske socialdemokrater siger nej til ISDS i frihandelsaftalen« den 3. februar 2014?

Da ministeren nu igen er aktiv på spørgsmålet om ISDS-mekanismen, vil ministeren så forholde sig til den vedblevne kritik af ISDS-mekanismen fra civilsamfundet, fra ministerens socialdemokratiske partifæller og analysen fra Corporate Europe Observatory, som vurderer, at EU-Kommissionens reformerede tilgang til ISDS ikke lever op til civilsamfundets kritik, jf. http://corporateeurope.org/sites/default/files/annex-1-still-not-loving-isds.pdf?

Når pointen, som antydet i spørgsmål nr. S 746, er, at formuleringen nævnt i ministerens svar i forhandlingsdirektiverne giver en falsk sikkerhed, idet ISDS-ordningen medfører, at det vil være op til voldgiftsttribunalerne at bedømme, hvad der udgør »legitim« og »nødvendig« lovgivning, vil ministeren så i det lys forholde sig til, om ikke der er grund til en mere kritisk tilgang til ISDS-ordningen?

Eftersom ministeren ikke kan garantere, at TTIP ikke vil medføre søgsmål mod Danmark som følge af ISDS-ordningen, jf. samråd den 10. september 2013, og set i lyset af de negative konsekvenser, som sådanne søgsmål kan have for nationalstater, er ministeren så ikke enig i, at omkostningerne ved søgsmål skal indregnes i kalkulen for, hvor meget eller hvor lidt Danmark får ud af aftalen?

Hvordan forholder ministeren sig til anbefalingerne fra en række forskere om, at den britiske regering burde arbejde for, at TTIP ikke kommer til at indeholde ISDS-ordningen set i lyset af de omfattende politiske og økonomiske konsekvenser, som denne ordning kan få for Storbritannien uden at bringe væsentlige fordele?

Vil ministeren forholde sig til kritikken af Kommissionens ISDS-høringsproces fremført af en række civilsamfundsorganisationer om, at »Det vil være umuligt for ikke-eksperter at deltage på en meningsfuld måde«?

Anser ministeren formen i Kommissionens ISDS-høringsproces som tilstrækkelig demokratisk, når den eneste måde, at bekymrede borgere kan give deres mening tilkende, er ved at kommentere på de meget tekniske formuleringer i teksten?

Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser et investor-stat-tvistbilæggelsessystem (ISDS) i EU-USA-frihandelsaftalen, den såkaldte Transatlantic Trade and Investment Partnership, vil få for Danmark?

Vil ministeren jf. svar på spørgsmålene S 592 og S 594 forholde sig til de bekymringer, som over 170 civilsamfundsorganisationer har givet udtryk for netop omkring ISDS-ordningen, og vil ministeren i det lys fortsat holde fast i, at ordningen ikke vil få negative politiske eller økonomiske konsekvenser og i så fald på hvilken baggrund?

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en konvention om oprettelse af en multilateral domstol til bilæggelse af tvister vedrørende investeringer {SWD(2017) 302 final} {SWD(2017) 303 final}

Finder ministeren ikke grund til at være bekymret for ISDS-ordningens politiske og økonomiske konsekvenser for Danmark set i lyset af rapporten »A Transatlantic Corporate Bill of Rights« (s. 8) påpegning af, at den såkaldte »right to regulate«-klausul ikke vil være et værn mod søgsmål fra investorer (jf. svarene på spørgsmål nr. S 592 og S 594)?

Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser et investor-stat-tvistbilæggelsessystem (ISDS) i EU-USA-frihandelsaftalen, det såkaldte Transatlantic Trade and Investment Partnership, vil få for Danmark?