Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
41 resultater for emneord "PC"
Kan ministeren give en sammenligning af de fordelingsmæssige og beskæftigelsesmæssige effekter af henholdsvis skattelettelser gennem bruttolønsordninger og skattefrihed vedrørende hjemme-pc, bredbånd, arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser m.v. og en forøget bundgrænse for betaling af mellemskat?
Kan ministeren oplyse fordelingsvirkningerne af de skattelettelser, der gives gennem bruttolønsordninger og skattefrihed vedrørende hjemme-pc, bredbånd, arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser m.v.?
Kan ministeren oplyse det forventede samlede provenutab som følge af bruttolønsordninger og skattefrihed vedrørende hjemme-pc, bredbånd, arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser m.v.?
Vil ministeren bekræfte, at det for de PC-brugere, der anvender et andet styresystem end MS Windows, ikke vil være muligt at se tv fra DR´s hjemmeside?
Vil statsministeren komme med en redegørelse for hvilke uregelmæssige programmer, som ikke var godkendt af IT-sektionen, statsministerens tidligere pressechef havde downloadet på sin bærbare PC?
Vil ministeren oplyse, hvorvidt der er forskel på, hvor mange ordblinde der tidligere fik hjælpemidler til uddannelsesbrug - herunder pc - da opgaven lå hos kommunen, set i forhold til hvor mange ordblinde der får hjælpemidler til uddannelsesbrug fra SUstyrelsen?
Kan ministeren nævne tilfælde, hvor lagring af usynlige billeder eller »web beacons« til at indhente informationer om brugerens pc-indstillinger vil være lovlig?
Betyder affaldsaftalen, at socialøkonomiske virksomheder, der er ejet af en kommune, ikke kan stå for affaldsbehandling, f.eks. genanvendelse af PC’er eller komponenter herfra, og finder ministeren, at dette er rimeligt?
Finder ministeren det acceptabelt med den nuværende sagsbehandlingstid i Forbrugerklagenævnet på op til 1½ år for bl.a. it-sager (pc'er, mobiltelefoner, digitalkameraer m.v.), og er ministeren parat til at lovgive, såfremt (detail)branchen ikke er indstillet på at bidrage/medvirke til etableringen af et privat godkendt it-ankenævn, eller alternativt betale for ekstra ressourcer til Forbrugerklagenævnet?
Vil ministeren bekræfte, at den medielicens, der med den nye medieaftale bliver indført, også vil gælde for folk, der anvender styresystemer på deres PC'er, f.eks. linux, som ikke kan åbne filerne på DR´s hjemmeside, der bygger på lukkede standarder?
Hvad agter ministeren at gøre for at forhindre, at en stærkere kontrol over PC-software kan føre til begrænset konkurrence på software-markedet i den offentlige sektor, jf. Konkurrenceredegørelsens kapitel 10 om risici ved monopoldannelser for software med stærke netværkseffekter?
Vil ministeren redegøre for, om alle skattemedarbejdere, der pr. 1. november 2005 overflyttes fra kommunerne, er blevet anvist nyt arbejdssted, hvorfra de har adgang til pc ér og de papirarkiver, de har brug for, hvis de skal udføre deres arbejde, samt belyse, hvis arbejdsforholdene for alle endnu ikke er bragt i orden, hvornår dette senest vil være på plads?
Vil ministeren redegøre for, hvordan svaret på spørgsmål nr. S 3897 stemmer overens med bemærkningerne om medielicens i lov om ændring af radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje, hvoraf det fremgår, at »ved at erstatte tv-licensen med en medielicens forhindres, at nogle seere, nemlig dem som ser tv på et traditionelt tv, skal betale licens, medens andre, nemlig dem, der ser tv på en pc eller lignende, ikke skal betale« samt at »et apparat alene er licenspligtigt, hvis det er i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, der er udsendt til almenheden – dvs. som broadcastes ved hjælp af radioanlæg (jordbaseret eller via satellit) og/eller kabelanlæg, eller som udsendes til almenheden via andre telekommunikationsnet, herunder internettet (f.eks. streamede udsendelser)«?
Finder ministeren det ikke anstødeligt, at Danmarks Radio kasserer ubrugte materialer, herunder 1500 pc-monitorer, to paller med Fritz Hansen-borde mv., uden at forsøge at få disse remedier solgt, når henses til de økonomiske problemer, som DR for tiden er ude i, og i forlængelse heraf vil ministeren sørge for at pålægge Danmarks Radio at levere en redegørelse for sagen, som indeholder en entydig ansvarsplacering, herunder en opgørelse over hvilke ubrugte materialer der er kasseret, hvem der bærer ansvaret herfor, og hvilke procedurer der er gennemgået for at vurdere, hvorvidt materiale er salgbart eller ej?
Vil ministeren redegøre for, med hvilken begrundelse EU har truffet afgørelse om, at fiskefartøjer kun kan opnå en kompensation på 50 pct. fra EU, når de pr. 1. januar 2009 skal føre logbog på en pc om bord og sende oplysningerne elektronisk til de nationale kontrolmyndigheder?
Hvad er ministerens holdning til virksomheders retsstilling, krav på information og retningslinjer, når de samarbejder med en kommune om ansatte i jobtræning, jf. det i begrundelsen nævnte eksempel fra Svendborg Kommune om en pc-virksomhed?
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at multimedieskatten ikke skader anvendelse af it i undervisningen i folkeskolen, sådan som Danmarks Lærerforening forventer, idet multimediebeskatningen som foreslået vil afholde lærere fra at tage en af skolens bærbare pc’er med hjem for at forberede sig, da dette vil udløse beskatning af 5000 kr.?
Er det ministerens holdning, at offentligt ansatte, der tildeles telefon, bredbånd eller pc til brug for deres arbejde skal kompenseres for den udgift, som multimedieskatten påfører dem, jf. skatteministerens udtalelse om, at "Ønsker arbejdsgiver og arbejdstager, at arbejdstageren skal have en hjemmearbejdsplads, vil de ganske givet sørge for at det lønmæssigt er en god idé for begge parter" (S 1520)?
Hvordan kan ministeren forvente, at der ikke bliver nogen nedgang i antallet af hjemmearbejdspladser, når det bliver flere hundrede kroner dyrere i multimedieskat at få en bredbåndsforbindelse fra arbejdsgiver frem for at købe den selv, og når man fremover vil blive beskattet bare for at låne en bærbar pc med hjem og arbejde på, uanset at man ikke får nogen teletjenester betalt af arbejdsgiveren?
Viser 1-20 af 41 resultater