Finder udenrigsministeren det acceptabelt, at danske selskaber som Radiometer, Sabroe samt rederiet Mærsk rammes af USA’s blokade mod Cuba, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de ekstraterritoriale aspekter af USA’s blokadelovgivning ikke på denne måde koster lidelse og død for cubanske børn og andre patienter? 7. dec. 2017 Sag · S 4670
Vil udenrigsministeren oplyse, om Bush-regeringens særlige »koordinator for et regime-skifte i Cuba«, Caleb McCarry, har besøgt Danmark og/eller, om repræsentanter for udenrigsministeriet har mødtes med McCarry uden for Danmark for at diskutere forholdet til Cuba? 7. dec. 2017 Sag · S 4673
Vil udenrigsministeren arbejde for, at »den fælles forståelse« med USA i forhold til Cuba opsiges fra EU’s side på det kommende topmøde mellem EU og USA i juni? 7. dec. 2017 Sag · S 4672
Hvilken holdning indtager udenrigsministeren og den danske regering til de aktuelle forhandlinger mellem EU og Latinamerika og støtter Danmark, at den såkaldte »konstruktive dialog« mellem EU-landene og Cuba videreføres og forstærkes med henblik på hurtig normalisering af de diplomatiske og økonomiske forbindelser i fuldt omfang? 7. dec. 2017 Sag · S 4671
Er udenrigsministeren opmærksom på de humanitære og økonomiske konsekvenser, som den amerikanske blokade mod Cuba har, og som udspringer direkte af de amerikanske blokadeloves (Torricelli-loven og Helms-Burton-loven) ekstraterritoriale karakter, som medfører at danske virksomheder, der er datterselskaber af eller ejet af amerikanske selskaber, ikke kan handle med Cuba? 7. dec. 2017 Sag · S 4669