Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
24 resultater for emneord "Rambøll"
Vil ministeren kommentere hvert af følgende uddrag fra kommunens indledning til Rambøll-rapporten »Lynetteholm – trafikale scenarier. Hel eller delvis bil-fri bydel«, idet det ønskes oplyst, om regeringen er enig i at forfølge disse pointer ved præmisserne for udviklingen af Lynetteholmen og derfor også vil modvirke etableringen af Lynetteholmen som bilfrit område: »En hel bilfri bydel udfordrer den samlede business case for Lynetteholmen, da det reducerer byggeretspriserne.«, »Rådgiver vurderer, at det kan være sværere at sikre en mangfoldig og bredt sammensat bydel i det helt bilfri scenarie, da man muligvis vil afskære en del af de potentielle tilflyttere, som ejer bil, fra at flytte til Lynetteholm. Efterspørgslen vil her i højere grad komme fra ikke-bilejere, som gennemsnitligt har et lavere rådighedsbeløb.«, »I det bilfrie scenarie påvirkes særligt markedsværdien på erhvervs- og ejerboliger negativt. Det smitter af på byggeretspriserne, hvilket trækker hele billedet i en negativ retning økonomisk.«, »Da markedsværdien er udslagsgivende for byggeretsprisen, er en vigtig forudsætning, at efterspørgslen er tilpas stor.« og »Analysen viser, at der er størst negativ konsekvens for finansieringen af Østlig Ringvej ved at etablere Lynetteholmen som bilfri.«?
Er regeringen enig med Københavns kommune, der i forordet til Rambøll-rapporten »Lynetteholm – trafikale scenarier. Hel eller delvis bil-fri bydel« fremhæver, at det er et problem, hvis beboersammensætningen på den kommende Lynetteholmen rummer for få bilejere, da det reducerer f.eks. huslejeniveauet og dermed byggeretspriserne, som skal finansiere infrastruktur, og er det regeringens holdning, at man derfor skal undgå at Lynetteholmen og Østhavnen udvikles som såkaldt bilfri område?
Er ministeren enig i Rambølls rapport »Indsamling af erfaringer med Free Float carscharing«, når den konkluderer, at »Free Float vurderes at komplimentere og styrke den kollektive transport som helhed«?
Vil ministeren oplyse, om svarene på spørgsmålene nr. S 5809 og nr. 5811 skal forstås på den måde, at Vejdirektoratet ikke har pligt til at gribe ind, hvis man bliver opmærksom på fejl, som kan have betydning for sikkerheden ved et brobyggeri?
Vil ministeren offentliggøre den fulde Rambøll-rapport om Jobnet, som er omtalt i Børsen den 3. maj samt oversende den til Folketinget, eller vil ministeren fortsat udvælge sig særlige og snævre dele af rapporten til offentliggørelse i udvalgte og villige medier, der kan misbruges til at fremme regeringens egne snævre interesser og synspunkter i offentligheden?
Vil ministeren over for de ledige offentligt undskylde sine fejlagtige udtalelser og anklager om, at Rambøll-undersøgelsen af Jobnet CV-bank skulle bekræfte, at ledige ikke har den nødvendige motivation til at søge job?
Vil ministeren tage initiativ til at få offentliggjort det samlede beregningsgrundlag for de to nye Rambøllrapporter om udgifterne ved overgang til åbne standarder, som Rambøll har udarbejdet for IT- og Telestyrelsen?
Hvordan forholder ministeren sig til den Rambøll rapport, der afslører, at kun halvdelen af kontant- og starthjælpsmodtagere i København indkaldes til de lovpligtige samtaler hver 3. måned?
Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål nr. S 408 bekræfte, at den undersøgelse VTU sammen med Rambøll Management har udarbejdet af studerendes erhvervsarbejde - og sammenhæng med studietid m.v. - viser, at meget eller intet erhvervsarbejde giver større frafald, og at dette viser, at en bedre fordeling af studiearbejdet vil medvirke til at sænke studietiderne og give flere studerende mulighed for at få nyttigt studierelevant erhvervsarbejde?
Vil ministeren oversende (eventuelt i fortrolig form) den kontrakt mellem Vejdirektoratet og Rambøll, som omfattede opførelsen af den motorvejsbro, som styrtede sammen ved Aalborg?
Vil ministeren angive, hvilke initiativer undersøgelsen af undervisningsmiljø fra 2004 (lavet af Rambøl for DCUM) har givet anledning til, herunder at kun 41 pct. af skoler/institutioner havde lavet en undervisningsmiljøvurdering, at 27 pct. var i gang, mens 13 pct. planlagde at gennemføre en undervisningsmiljøvurdering – og at der således var ca. 20 pct., der slet ikke var i gang?
Vil ministeren kommentere artiklen i forbrugerbladet TÆNK, december 2005, hvor det fremgår, at Rambøll og LOGISYS i en rapport fra 2004 konkluderer, at man kan forvente en »markant miljømæssig fordel« ved at indlemme vandplastflasker i det allerede eksisterende pantsystem?
Hvad vil ministeren gøre for den store andel af unge i f.eks. Lolland og Guldborgsund Kommuner, som ikke er kommet ind på arbejdsmarkedet under de seneste års jobfest, jf. firmaet Rambøll Managements netop færdiggjorte rapport om unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark, hvoraf det fremgår, at en stor gruppe unge står uden for arbejdsmarkedet?
Finder ministeren, at det er udtryk for en ansvarlig anvendelse af de økonomiske ressourcer, at 9 ud af 10 ledige, der er kommet i job, ifølge Rambøll vurderer, at de også var kommet i job uden seks ugers selvvalgt uddannelse?
Er ministeren enig i Rambølls rapport »Indsamling af erfaringer med Free Float carsharing«, når den konkluderer, at »Free Float dækker et andet marked end eksisterede delebilsordninger«?
Er ministeren enig i Rambølls rapport »Indsamling af erfaringer med Free Float carsharing«, når den konkluderer, at »Omkostningerne ved at forsøge sig med systemet er relativt små«?
Er ministeren enig i Rambølls rapport »Indsamling af erfaringer med Free Float carscharing«, når den konkluderer, at »Free Float-tilbuddet forventes indirekte at bidrage til en reduktion i privat bilisme over tid«?
Vil ministeren give sin vurdering af konklusionerne i »Analyse af ungeindsatsen i Frederiksborg Amt«?
Vil indenrigs- og sundhedsministeren og social- og boligministeren redegøre for, hvordan regeringen vil arbejde for at sikre, at der er tilstrækkelig med botilbudspladser i hele landet, som matcher borgernes behov, og hvor de tilgængelige kompetencer på bostederne medfører en kvalitet i de social- og sundhedsfaglige indsatser, som betyder, at flere fremover får den rette hjælp og støtte og færre med f.eks. psykiske lidelser og samtidig et misbrug eller sociale udfordringer oplever tilbagefald, når de visiteres til et botilbud?
…borgere, der er på botilbuddene, og jo færre indlæggelser er der i psykiatrien. En opgørelse fra Rambøll viste, at der var 70 pct. færre indlæggelser på de botilbud, hvor der er uddannet personale…
Viser 1-20 af 24 resultater