Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
32 resultater for emneord "Ritzaus Bureau"
Kan statsministeren bekræfte, at han i september 2002 sagde til Ritzaus Bureau, at ’jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han [Saddam Hussein] råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem’?
Hvad kan regeringen oplyse om sine planer vedrørende en eventuel tilbagekaldelse af den danske verbalnote af 2009 om Kina/Tibet under indtryk af, at Tibets åndelige leder Dalai Lama under et besøg i Danmark over for Ritzaus Bureau mandag den 18. april 2011 har udtalt, at den danske verbalnote af 2009 om Tibet/Kina var »upassende«?
Er det ministerens opfattelse, at medlem af Folketinget, hr. Frank Aaen, i forbindelse med udtalelser til bl.a. Ritzaus Bureau har forbrudt sig mod den tavshedspligt, han pålagde sig selv, da han onsdag den 6. december 2006 skrev under på, at han ikke ville referere de hemmeligt stemplede papirer, han den nævnte dag som medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn fik lejlighed til at læse i Forsvarsministeriet, og i bekræftende fald agter ministeren i den anledning at indlede en straffesag mod Frank Aaen?
Har ministeren skiftet opfattelse i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt digital skat bedst gennemføres på EU-plan, set i lyset af ministerens udtalelse til Ritzaus Bureau den 22. januar 2019, og kan man forvente, at ministeren stadig står bag det mandat, som ministeren fik opbakning til i Europaudvalget for nylig, og skal ministerens udtalelse forstås sådan, at ministeren ikke længere er af den opfattelse, at der er risiko for en modreaktion fra USA, hvis EU vælger at indføre en digital skat?
Vil ministeren redegøre for de forøgede indtægter fra bl.a. selskabsskatter og skat på pensionsafkast samt Finansministeriet og Skatteministeriets arbejde med at finde årsagerne hertil, jf. telegrammet ’Selskabsskatter årsag til uventet milliardoverskud’ fra Ritzaus Bureau den 5. december 2004, herunder hvornår arbejdet forventes færdiggjort?
Vil ministeren oplyse, hvorvidt han er enig i, at finansminister Thor Pedersens udtalelser til Ritzaus Bureau den 13. august 2005 vedrørende det åbne brev - fra det samlede Århus Byråd - må betragtes som arrogante og dumsmarte, og i bekræftende fald oplyse, hvilke skridt han har taget for at sikre, at finansministeren ikke i fremtiden fremsætter lignende udtalelser?
Er statsministeren enig i det af Jacques Chirac fremførte, »at EU formentlig vil stille større krav til de standarder, unionen forventer at nye medlemmer lever op til«, og at »Europas krav vil naturligvis gå i retning af en skærpelse« (Ritzaus bureau 18.juni 2005), og hvilke konsekvenser mener statsministeren i givet fald, at dette må have i forhold til optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet?
Vil ministeren uddybe sine udtalelser til Ritzaus Bureau den 12. marts, hvor ministeren hævder, at »den danske uddannelsesstøtte er næsten dobbelt så høj som i det land, der har den næsthøjeste uddannelsesstøtte«, og herunder uddybe om ministeren udelukkende henviser til stipendier, eller om der er medregnet ordninger som fradrag for og tilskud til forældre, hvis børn er under uddannelse, samt eftergivelse af gæld i forbindelse med tilbagebetaling af studiegæld?
Finder ministeren det acceptabelt, at Ribe Amt kun har miljøgodkendt 2 ud af 62 dambrug og forlænget resten, jf. telegrammet »10155:Dambrugssjusk-3« fra Ritzaus Bureau den 10. juli 2006?
Kan ministeren bekræfte, at der i Danmark eksisterer forhold, som dem Ritzaus Bureau i nedenstående telegram refererer fra Sverige, hvor polakker lokkes til Sverige, men efterfølgende tvinges ud i kriminalitet, og mener ministeren, at en sådan kriminel adfærd over grænserne er blevet vanskeligere eller nemmere, efter at EU's Schengenaftale har forbudt landene at have national grænsebevogtning?
Vil statsministeren oplyse, hvilke overvejelser det giver anledning til, at Ny Alliance, jf. telegram fra Ritzaus Bureau den 12. september 2007, er enig i forhenværende socialminister Eva Kjer Hansens tidligere tilkendegivelser om, at øget ulighed kan være et gode for samfundet – herunder i hvilket omfang det giver statsministeren anledning til betænkeligheder ved efter et kommende folketingsvalg at basere en regering på partiets støtte eller endog inddrage det direkte i regeringen?
Kan ministeren bekræfte, at besvarelsen af spørgsmål nr. S 121 om sammenhængen mellem skattestoppet og den offentlige sektors vækst er i modstrid med indenrigs- og sundhedsministerens tilkendegivelser i bogen »Løkkeland: Lars Løkke Rasmussens Danmark« om, at »jeg ser skattestoppet som en praktisk genvej til den kurs, hvor vi lader den private sektor vokse mere end den offentlige, og dermed flytter balancen mellem, hvad der er det offentliges ansvar, og hvad der er vores eget« (jf. Ritzaus Bureau 23. oktober 2006)?
Hvad kan ministeren sige om regeringens holdning til udformningen af en ny salgslov om almene boliger i lyset af ministerens udtalelser til Ritzaus Bureau den 7. november 2007 efter Højesterets afgørelse: »Jeg vil nu inddrage dommen i det videre arbejde med et nyt forslag til en salgslov. Udgangspunktet vil her være en fælles beslutningskompetence, så boligorganisationerne, kommunerne og de enkelte afdelinger i fællesskab kan tage initiativ til at bruge salg af lejligheder i indsatsen for bekæmpelse af ghettoer«?
Vil ministeren bekræfte, at regeringen før valget lovede at sparke opførelsen af almene boliger i gang, jf. artikel fra Ritzaus Bureau den 22. oktober 2007, og at regeringens manglende initiativer på området efter valget er et løftebrud over for befolkningen?
Ministeren giver over for Ritzaus Bureau udtryk for, at kommunerne i 2008 budgetterne har taget forskud på 2009 glæderne, og at dette problem skal løses, vil det sige, at den fredning, regeringen har givet af kommunernes budgetter for 2008, i virkeligheden bare betyder, at regeringens indgreb over for kommunerne udskydes til 2009?
Er ministeren enig med psykiatridirektør Gert Pilgaard fra Region Midtjylland, der til Ritzaus Bureau den 3. juli 2009 siger, at der er et prioriteringsproblem omkring psykiatrien i regionen?
Hvis ikke der er noget nyt for statsministeren i de oplysninger, der nu fremlægges om indberetninger fra den danske ambassade i Canada i starten af 2002 om en offentlig debat i Canada om behandlingen af fanger i Afghanistan, jævnfør udtalelser til Ritzaus Bureau den 11. januar 2009, vil statsministeren så oplyse, hvornår og hvordan han blev opmærksom på disse oplysninger?
Vil ministeren kommentere oplysningerne om, at der ikke er givet aktindsigt i korrespondancen til og fra burkaudvalget, herunder omkring den bestilte burkaundersøgelse fra Københavns Universitet, jf. telegram fra Ritzaus Bureau d.12. januar 2010 kl.17.18?
Hvordan agter regeringen at reagere i forhold til Human Rights Watch's oplysninger (jf. Ritzaus Bureau, den 13. juli 2011 - kl. 04.42) om, at oprørsstyrkerne i Libyen står bag plyndringer, ildspåsættelser og overgreb på civile under deres fremrykning mod Libyens hovedstad, Tripoli?
Viser 1-20 af 32 resultater