Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

11 resultater for emneord "Statens Bilinspektion"

Vil ministeren, såfremt ministeren er af den opfattelse, at medarbejdere ansat ved Statens Bilinspektion, der i dag udfører de opgaver, som overføres til Rigspolitiet, ikke formelt er omfattet af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven, oplyse, hvorfor disse medarbejdere efter regeringens opfattelse ikke bør sikres samme ansættelsesmæssige beskyttelse, som de medarbejdere der berøres af den kommunale strukturreform, hvor regeringen har givet alle medarbejdere den samme beskyttelse, uanset om man formelt er omfattet af lovens regler eller ej?

Sag · S 496

Kan ministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. S 1002 oplyse, hvad der er til hinder for, at Statens Bilinspektion enten privatiseres fuldstændigt, eller at ansvaret for køreprøverne forbliver hos staten, og opgaverne også fremover udføres af de nuværende køreprøvesagkyndige og er ministeren herunder ikke enig i, at der er tale om et politifagligt ressourcespild, når politiet overtager opgaver som de først skal uddannes til fra erfarne og ikke mindst teknisk-mekanisk fagligt dygtige køreprøvesagkyndige i den tidligere Statens Bilinspektion i stedet for at koncentrere sig om det politiarbejde, de er uddannet til?

Sag · S 1003

Føler ministeren ikke, at hun holder såvel Folketinget som de ansatte for nar, når der den 29. marts på politiets interne net var "stillingsopslag", hvor Rigspolitichefen søgte 60 politifolk over hele landet til uddannelse som køreprøvesagkyndige til store køretøjer samt 25 til uddannelse til små køretøjer (mc og lille bil) samt til de såkaldte VHK-prøver, samtidig med at ministeren under spørgetimen i Folketingssalen samme dag bedyrede, at hun stadig afventede en redegørelse fra Rigspolitiet, som skulle afklare ansættelsesforholdet for de medarbejdere, som hidtil har udført arbejdet hos Statens Bilinspektion?

Sag · S 494

Kan ministeren bekræfte, at Rigspolitiet planlægger at overflytte 25 politibetjente – og senere måske flere når EU’s 3. kørekortdirektiv træder i kraft – til at varetage opgaven som køreprøvesagkyndige, efter at ansvaret for køreprøverne med opsplitningen af opgaverne hos den tidligere Statens Bilinspektion er overdraget til politiet, og kan ministeren i bekræftende fald oplyse, hvilke afdelinger og opgaver der vil blive skåret ned på hos politiet som følge af overflytningen, og er ministeren ikke enig i, at nedskæringer hos politiet er i direkte strid med regeringens politik om bl.a. mere politi på gaderne?

Sag · S 1002