Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

37 resultater for emneord "ToldSkat"

Er ministeren enig i, at det er utilfredsstillende, at selv om alle udbetalinger af sygedagpenge er indberettet maskinelt, og ToldSkat således burde have de fornødne oplysninger, var ToldSkats system tilrettelagt således, at det ikke automatisk kunne udsøges, hvilke skatteydere der skulle have tilbagebetalt uretmæssigt betalt arbejdsmarkedsbidrag af sygedagpenge m.v., men samtidigt indkomstbeskattes af dette tilbagebetalingsbeløb, og at ToldSkat ikke på grundlag af de allerede foreliggende oplysninger maskinelt kunne fremkomme med et forslag til denne ændring?

Sag · S 3589

Hvorledes kan en »ensartet praksis i skatteankenævnene først og fremmest søges opnået ved anvendelse af ToldSkats øvrige tilbysnbeføjelser« ske i praksis, jf. ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 2698, herunder specielt i sager, hvor der ikke kun er tale om at få en ensartet praksis, men hvor der er tale om afgørelse af nøjagtigt det samme retsforhold, hvor der er flere deltagere i et interessentskab eller kommanditselskab, der har del i samme transaktion, men som følge af deltagerbeskatningen afgøres deltagernes klage over skattemyndighedernes afgørelse af forskellige skatteankenævn?

Sag · S 2998

Skal ministerens svar på spørgsmål nr. S 2335 forstås således, at selv om Københavns Kommune har udbetalt forkert løn, er der indeholdt korrekt kildeskat af denne løn, og denne kildeskat er dels blevet indbetalt korrekt til ToldSkat og dels godskrevet medarbejderen korrekt på årsopgørelsen for 2004, og bygger dette i så fald på en konkret kontrol eller på en formodning fra ToldSkat, det synes nemlig i modstrid med, hvad medarbejdere i Københavns Kommune har oplyst?

Sag · S 2480

Vil ministeren oplyse, om besvarelsen af spørgsmål nr. S 2340, herunder bemærkningen: »Arbejdsgiverkontrollens eventuelle tiltag vil bero på en vurdering ud fra væsentlighed og risiko af blandt andet ToldSkats årsafstemninger af Københavns Kommunes angivelser og indberetninger af indeholdt A-Skat m.v.« er udtryk for, at arbejdsgiverkontrollens kontrolnet er så grovmasket, at det ikke er sikkert, at den største arbejdsgiver i København behøver yderligere kontrol, selv om der i dagspressen har været utallige oplysninger om forkert lønudbetalinger m.v. fra medarbejdere, og de indsendte lønoplysninger tilsyneladende er indsendt alt for sent?

Sag · S 2483

Viser 1-20 af 37 resultater