Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
Forslag til folketingsbeslutning om, at en overtrædelse af vilkår fastsat ved dom altid skal udløse, at vedkommende på ny bliver stillet for en dommer.
…Formålet med forslaget er, at dømte personer med vilkår skal stilles for en dommer, hver gang et vilkår overtrædes, så domstolene kan tage stilling til konsekvensen af vilkårsovertrædelsen. Forslaget gælder både for dømte…
Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at det fremover bliver det uafhængige Dommerudnævnelsesråd, der udpeger danske dommere til EF-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, sådan som International Commission of Jurists har opfordret til, og vil ministeren bekræfte, at vi i Danmark selv fuldt ud bestemmer, hvilken procedure der skal følges ved udpegning af danske dommere til EF-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, og vil ministeren tillige bekræfte, at ganske de samme hensyn til demokratiet og magtens tredeling, som gjorde sig gældende, da udnævnelsen af danske dommere blev henlagt til det uafhængige Dommerudnævnelsesråd ved domstolsreformen i 1998, også gør sig gældende, når det drejer sig om udnævnelsen af danske dommere til EF-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen?
Vil ministeren redegøre for, - om det er korrekt, at dommer Ejnar Dalberg-Larsen, Viborg, har tilbudt at arbejde som dommer i to dage om ugen i stedet for helt at gå på pension, - om det er korrekt, at staten vil kunne få denne ydelse for en samlet udgift på 130.000 kr., - hvorvidt der er behov for ekstra kræfter ved vore domstole, og hvorvidt anvendelsen af en dygtig og erfaren dommer i to dage om ugen kunne hjælpe på problemerne, og - om en accept af Ejnar Dalberg-Larsens forslag vil være i modstrid med en fornuftig seniorpolitik?
Hvordan mener ministeren, at den danske regering kan beskytte domstolens uafhængighed, herunder fremtidige danske dommere og anklagere ved Den Internationale Straffedomstol, mod konsekvenser af den art, som USA’s præsident Donald Trumps beslutning af 20. august 2025 har fået for seks dommere og tre anklagere ved domstolen, og som har ført til, at de pågældende i praksis afskæres fra alle tjenesteydelser på internettet, der involverer store amerikanske firmaer som Amazon, Airbnb, Paypal, Expedia, American Express, Visa og Mastercard?
Er ministeren tryg ved, at domme ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til underkendelse af danske højesteretsdomme afsiges af dommere, der typisk ikke har erfaring som dommer ved andre landes højesteretsdomstole og ofte end ikke fra domstole på landsretsniveau?
Finder ministeren det acceptabelt, at dommernes biindtægter nu er historisk høje, selv om Folketinget tidligere prøvede at begrænse dommernes bijobs, og hvordan tror ministeren, det influerer på dommernes varetagelse af deres embede?
Forslag til lov om ændring af lov om rigsretten. (Offentlighed om hver dommers stemmeafgivning og begrundelse).
…Lovforslaget har til formål at skabe øget offentlighed om dommernes stemmeafgivning og begrundelse for deres stemmeafgivning i Rigsrettens domme. Det skal ske, ved at Rigsrettens domme skal angive dommernes navne i forbindelse med oplysningerne…
Folketinget konstaterer, at retsfølelse og retfærdighed er tæt forbundet med straf, og at det er afgørende, at idømte straffe afspejler de forbrydelser, der er begået. Folketinget noterer sig, at anvendelse af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste er steget efter lovændringen i 2015. Folketinget tilkendegiver, at det skal sikres, at personer ikke idømmes betingede domme med vilkår om samfundstjeneste for personfarlig kriminalitet, som står i misforhold til befolkningens retsfølelse. Folketinget noterer sig derfor, at regeringen vil se kritisk på brugen af samfundstjeneste i voldssager, herunder især sager om grov vold, og løbende iværksætte de nødvendige initiativer. Folketinget tilkendegiver endvidere, at der skal føres en hård kurs over for personer, der begår ny kriminalitet i prøvetiden og dermed viser, at de ikke formår at gøre brug af den mulighed, som en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste indebærer.
Er ministeren tilfreds med processen for ansættelsen af den danske dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som førte til, at en kvinde blev valgt som ny dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, på trods af at hun ikke stod på den oprindelige kandidatliste, som Danmark sendte til generalsekretæren for Europarådet?
Hvad er ministerens holdning til den dom Retten i Aarhus afsagde den 14. november 2021 i en nævningesag, hvor tre mænd bl.a. var tiltalt for manddrab, og hvad mener ministeren, at det siger om strafniveauet, når de tiltalte modtog dommen uden betænkningstid?
Vil ministeren kommentere artiklen »Tidligere domme er udgangspunkt: Anklager ser ikke på strafferammen« på avisendanmark.dk fra den 11. oktober 2020, hvor Martin von Bülow, advokaturchef ved anklagemyndigheden på Fyn, udtaler: »Vi kigger ikke på, hvad strafferammen er på den enkelte forbrydelse, når vi nedlægger vores påstand. Vi kigger på, hvad praksis er på området, og så henviser vi til tidligere domme«?
Vil ministeren kommentere artiklen ”Første dom mod kommune: »Det her er simpelthen en gamechanger for velfærdssamfundet«” bragt i Berlingske den 9. juli 2021, hvori professor Per Nikolaj Bukh udtaler: ”Det her bør være en gamechanger. Dommen er et klart signal til alle kommuner om, at de kan komme i store problemer, når de ikke følger loven.”?
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Dommeres fremtræden i retsmøder).
…loven indføjes bestemmelser i retsplejeloven om dommeres påklædning m.v. i retsmøder. Formålet med loven er at sikre, at dommere i retsmøder fremstår neutrale og dermed understøtter befolkningens almindelige respekt for og tillid til domstolene…
Hvilke domme drejer det sig om (nr./dato), og vil ministeren fremsende de domme, som måtte være offentligt tilgængelige?
Vil ministeren i forbindelse med den nyligt afsagte dom fra EF-Domstolen (C-176/03) kommentere dommens præmis 52, hvor EF-Domstolen henviser til TEF art. 135 og 280, stk. 4, der begge forbeholder anvendelsen af national strafferet, og i denne forbindelse udrede, om hun er enig i, at henvisningen til disse to artiklers bestemmelser virkelig kan fortolkes så vidt, at der under søjle I kan idømmes straffe?
Vil ministeren, i lyset af at hun i samrådet i Europaudvalget den 14. oktober 2005 fastholdt, at der intet nyt var i dommen C-176/03, kommentere dommens præmis 47?
Kan ministeren bekræfte, at der i Domstolsstyrelsen arbejdes med forslag til regler, der indebærer, at dommere skal kunne bære tørklæde i retten, og i bekræftende fald, hvad er ministerens holdning til dette i betragtning af svaret på S 4905, hvor ministeren udtaler, at »bæres tørklædet eller nægter man at give hånd som led i et ønske om at udtrykke en grundlæggende uenighed i den måde vores samfund og vores retssystem fungerer på, ja så er det min klare holdning, at man ikke skal kunne ansættes som dommer ved de danske domstole«?
Vil ministeren kommentere Integrationsministeriets bemærkninger om usikkerheden ved fortolkningen af rækkevidden af Singh- og Akrich-dommene i relation til studerende og restgruppen, og vil ministeren herunder oplyse, hvem der tog initiativ til praksisændringen i 2004, samt hvem der konkluderede, at praksisændringen skete »på sikker grund«, når Integrationsministeriet ikke var sikker på rækkevidden af dommene?
Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmålene 50-53 (alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg redegøre for, om ministeren finder det retssikkerhedsmæssigt betryggende, at en sag løftes ud af Højesterets afgørelse og nu afgøres af Skatteministeriet, når det betænkes, at sagens udfald kan have betydelig personlig betydning for en række politikere med to boliger, når man alternativt kunne have afventet Højesterets dom og så efterfølgende have ændret lovgivningen, hvis denne dom ikke var politisk tilfredsstillende?
Viser 1-20 af 573 resultater