Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
391 resultater for emneord "domstole"
Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer hun vil tage for at gøre opmærksom på, at udenlandske kvinder, herunder ofre for menneskehandel, nyder samme beskyttelse mod at blive voldtaget som danske kvinder, herunder: a) i forhold til politi og anklagemyndighed, så der foretages efterforskning og eventuelt rejses straffesag, såfremt der fremkommer oplysninger om, at et offer for menneskehandel har været sammen med prostitutionskunder, og det vurderes, at en eller flere af kunderne har været klar over, at hun var offer for menneskehandel, og at der desuden nedlægges påstand om torterstatning, b) i forhold til domstolene, c) i forhold til offentligheden, både generelt og særligt målrettet mulige prostitutionskunder, så det bliver alment kendt, at der rent faktisk er tale om voldtægt, såfremt man er kunde hos en prostitueret, der er offer for menneskehandel, og derfor kun har sex med kunden, fordi hun er tvunget til det?
Mener ministeren, at det bør indskærpes overfor domstolene, at de skal være særligt opmærksomme på at holde voldelige mænd varetægtsfængslede, når det er muligt indenfor lovens rammer?
Vil ministeren oplyse, hvorvidt der findes mellemfolkelige overenskomster/konventioner imellem Danmark og USA omhandlende gensidig anerkendelse af retlige dokumenter behandlet ved en domstol i ét af de to lande?
Finder ministeren, om der efter skærpelser af strafniveauet for flugtbillisme og vandvidskørsel er sket en reel skærpelse af strafudmålingen ved domstolene, og lever dommen vedr. de to trafikdrab på H.C.Ørstedsvej i januar op til dette niveau?
Mener statsministeren, at det er en retvisende og fyldestgørende beskrivelse af situationen, når han offentligt siger, at man står umiddelbart over for en løsning, hvor den danske udlændingepolitik kan fastholdes på trods af EU-retten, når regeringens egne jurister når frem til, at det nærmest er umuligt at forestille sig en sådan løsning, og at den under alle omstændigheder kan omgås af en dom fra EF-domstolen?
Hvad er begrundelsen for, at ministeren og regeringen agter at nedsætte et udvalg til vurdering af dommeres beklædning ved de danske domstole (tørklædeudvalget) og ikke selv træffer beslutning i sagen?
Finder ministeren, at placeringen af en stor transformerstation ved Herslev, få kilometer fra EU-fuglebeskyttelsesområde SPA 100, hvor en række truede arter yngler eller fouragerer, er i overensstemmelse med den beskyttelsespligt, der er knyttet til et sådant område, og er ministeren bekendt med, om EF-Domstolens domme C-127/02, C-117/03, og C-371/98 har indgået i sagsbehandlingen, samt i benægtende fald, vil ministeren da foranledige, at dette sker?
Finder ministeren under henvisning til ministerens tidligere udtalte bekymring om at tillade, at dommere og lægdommere bærer hovedtørklæder ved de danske domstole, det acceptabelt, at Domstolsstyrelsen nu har besluttet at tillade muslimsk hovedbeklædning og i forlængelse heraf agter ministeren at tage initiativ til at omgøre Domstolsstyrelsens beslutning, således at der sikres en fair rettergang for alle tiltalte, og at de tiltalte ikke føler sig ængstelige, fordi en dommer agerer reklamesøjle for en specifik religiøs opfattelse og en deraf følgende islamisk forståelse af juraen?
Mener ministeren i forlængelse af de seneste uroligheder på Nørrebro, at det er nødvendigt at gennemgå de nuværende regler med henblik på at give politiet og domstolene bedre muligheder for at udvise ballademagere, der skaber utryghed for beboerne på Nørrebro?
Mener ministeren ikke, at det er mest tilfredsstillende, at de personer, der har stillet sig til de danske domstoles rådighed og ladet sig indstille til domsmænd via grundlisten, får personligt svar pr. brev om, hvorvidt de er udpeget til hvervet eller ej?
Vil ministeren i lyset af det forhold, at organisationen ADPP med rødder i Tvind uddanner hver femte lærer i Mozambique, og at Danmark i perioden 2002-2007 donerer 560 millioner kroner til uddannelsessektoren i Mozambique, tage initiativ til at orientere de mozambiquiske myndigheder om, at Tvind ved danske domstole står anklaget for underslæb og skattesvindel, og finder ministeren ikke, at det påhviler en ansvarlig samarbejdspartner at orientere om sådanne forhold?
Mener ministeren, at der skal foretages en vurdering af, om Landsskatteretten eventuelt skal udtages som et administrativt klageorgan og i stedet sidestilles med en civil domstol på linje med Sø- og Handelsretten?
Hvilke konsekvenser for Danmark forventer ministeren af EF-domstolens netop afsagte dom om, at medlemsstaterne ikke kan nægte arbejdssøgende unionsborgere sociale ydelser, og hvordan forholder ministeren sig i øvrigt til dommens indhold, og agter ministeren herunder at foretage sig noget - i givet fald hvad - for at mindske dommens virkninger i Danmark?
Mener regeringen, at det er betimeligt, at Frank Lissner, som var chef for de danske specialstyrker i Afghanistan i 2002, som var ansvarlig for den fangeudlevering, der nu undersøges af danske domstole, og som ministeren selv tidligere har kritiseret for at tilbageholde indberetninger om tortur, nu er udnævnt til chef for Hold 7, der snart afrejser til Afghanistan?
Vil den danske regering støtte forslaget fra FN's udsending i Jerusalem, Chris Gunness, om at undersøge, hvorvidt Israel har begået krigsforbrydelser i Gaza, og vil regeringen støtte, at mulighederne for at rejse en sag mod Israel ved den internationale domstol i Haag undersøges?
Mener statsministeren ikke, at det bør få konsekvenser for den tidligere sundhedsminister (den nuværende finansminister), at han i maj 2005 og maj 2006 misinformerede Folketinget, da han påstod, at forudsætningen for, at en sundhedsydelse er omfattet af EU-traktaten, er, at den »udføres med fortjeneste for øje«, og hvor den sikrede efter sygesikringens vilkår afholder mere end halvdelen af udgifterne til den tilskudsberettigede ydelse, da denne fortolkning af reglerne blev klart afvist af EF-Domstolen ved Smith-Peerbooms sag i 2001?
Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren over for Erhvervsudvalget kan oplyse, at Fødevarestyrelsens afgørelse i Lurpak-sagen kan indbringes for domstolene, og samtidig har instrueret Kammeradvokaten om at nedlægge påstand om afvisning af at realitetsbehandle selv samme afgørelse?
Hvad er ministerens holdning til, at Marokko de sidste 35 år har ignoreret den internationale domstols beslutning om, at Marokko ikke har råderet over Vestsahara, og yderligere trodset mere end 100 FN-resolutioner, som giver saharawierne ret til selvbestemmelse?
Har ministeren en holdning til, om det er acceptabelt, at en kommune, der har solgt en ejendom med meget alvorlige mangler, på basis af urigtige tekniske data fører sag ved domstolene mod en privat borger, som har begrænsede midler til at forsvare sig, medens kommunen råder over principielt ubegrænsede offentlige midler til advokatbistand, og har ministeren en holdning til, om der i det foreliggende tilfælde er forvaltningsretlige regler, der forhindrer Glostrup Kommune i at forlige sagen mindeligt på trods af den verserende retssag?
Viser 201-220 af 391 resultater