Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

93 resultater for emneord "elektrificering"

Danmarks energiforbrug skal i stigende grad elektrificeres. Folketinget ønsker, at elektrificeringen og den grønne omstilling accelereres. Det nuværende tempo er alt for langsomt og hindres af fordyrende og forhalende regler. Regeringen opfordres til at sikre teknologineutralitet i elektrificeringen og at gøre omstillingen hurtigere, billigere og nemmere. Folketinget ser med bekymring på de mange ekspertrapporter, som alle peger på stigende problemer med elforsyningssikkerheden i de kommende år som konsekvens af et ensidigt fokus på ustabile vejrafhængige energikilder. Ligeledes bør elektrificeringen ikke gå ud over naturen. At private virksomheder tager defensive foranstaltninger af frygt for brownouts, skal modvirkes med stigende elforsyningssikkerhed. Regeringen opfordres til at sætte et samfundsøkonomisk optimeret mål for elforsyningssikkerheden. Regeringen opfordres til at tage yderligere tiltag, som fremmer, at ejendomsopvarmning sker med varmepumper. Energiafhængighed af andre lande har vist sig sikkerhedspolitisk uhensigtsmæssig. Folketinget ønsker, at regeringen øger Danmarks selvforsyningsevne.

Sag · V 76

Folketinget fastslår, at tiden er inde til et endegyldigt dansk farvel til sort energi inden for 5 år, og at en forceret grøn energiomstilling vil gavne klimaet, frigøre Danmark fra fossil energi fra Rusland og andre regimer, styrke konkurrenceevnen, skabe arbejdspladser og sænke energipriserne for både borgere og virksomheder. Folketinget opfordrer derfor regeringen til inden for 5 år at vedtage al lovgivning og regulering, der kan sikre et massivt lavere forbrug af olie, kul og gas inden 2030 og gøre Danmark fri af fossile brændsler senest i 2035. Det skal ske gennem et løft af Grøn Fond, udfasning af nye fossile biler fra 2028, afgiftsfritagelse for elbiler, udbygning af kollektiv transport, stop for nye olie- og gasfyr, elektrificering af industrien, markant udbygning af elnet og vedvarende energi samt nye tariffer, der fremmer lagring, fleksibilitet og elektrificering.

Sag · V 4

Danmark skal sætte et nyt klimamål, som kan sikre klimahandling frem mod 2035. Partierne opfordrer regeringen til at få elimineret usikkerheder vedrørende opfyldelsen af 2030-målet og fremlægge et ambitiøst klimamål, som sikrer rettidig klimahandling i relation til de indenlandske CO2-udledninger og Danmarks globale klimapåvirkning. Mere vedvarende energi er afgørende for, at Danmark kan sikre nok grøn strøm til at nå klimamålene. Resultatet af det seneste havvindsudbud kræver nye tiltag for at sikre havvindsudbygningen. Folketinget pålægger derfor regeringen at udarbejde en plan for fremtidig dansk havvindsudbygning. Træbiomasse fylder en uforholdsmæssig stor del af den danske energiforsyning. Folketinget opfordrer regeringen til at tage yderligere tiltag til at fremme elektrificeringen, så forbruget af træbiomasse nedbringes. Transportsektoren står fortsat for en stor del af CO2-udledningerne, og Folketinget opfordrer derfor regeringen til at tage yderligere skridt for at sikre omstillingen til nulemissionsdrivmidler, herunder elektrificering af bilparken, den tunge transport og den kollektive transport.

Sag · V 13

At Danmark bevæger sig mod en grønnere energisektor, er resultatet af årtiers vedholdende investeringer i vedvarende energi. Folketinget konstaterer dog, at tempoet i udbygningen er for langsomt, særligt VE på land, hvor ambitionen om en firdobling i 2030 er urealistisk med den vedtagne politik. Folketinget ønsker at intensivere udbygningen af sol- og vindenergi på land og snarest muligt igangsætte arbejdet med fremtidige udbud af havvind. Folketinget konstaterer, at omstillingen fra gasfyr går for langsomt. Folketinget opfordrer regeringen til at respektere aftalen om udfasning af gasfyr i husstande i 2035 og tage yderligere tiltag for at realisere dette. Træbiomasse fylder uforholdsmæssigt meget i energiforsyningen. Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte yderligere tiltag, der kan nedbringe forbruget heraf, og fremme elektrificeringen og energibesparelser. Regeringen opfordres til snarest muligt at indkalde til forhandling om revision af klimaloven, herunder fastsættelse af Danmarks 2035-mål. Endelig opfordres regeringen til at igangsætte initiativer, der kan sikre forsyningssikkerheden.

Sag · V 66

Danmark bevæger sig fortsat mod en grønnere og grønnere energisektor. Det er et resultat af årtiers vedholdende investeringer i vedvarende energi og særligt de mange grønne aftaler, som kom efter klimavalget i 2019. Folketinget ønsker at fortsætte det høje tempo i den grønne omstilling af vores energisektor. Flere vindmøller og solceller er afgørende for, at Danmark kan sikre nok grøn strøm til at nå klimamålene. Folketinget ønsker derfor, at vilkårene for – og incitamenterne til – opstilling af særligt vindmøller fremmes mere. Fjernvarme og varmepumper skal erstatte gasfyr i de danske hjem. Folketinget konstaterer, at omstillingen væk fra gasfyrene går for langsomt. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at tage yderligere tiltag til at få udskiftet gasfyr. Træbiomasse fylder en uforholdsmæssigt stor del af den danske energiforsyning. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at tage yderligere tiltag til at få nedbragt forbruget samt fremmet elektrificeringen.

Sag · V 77

Viser 1-20 af 93 resultater