Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
6.659 resultater for emneord "følge"
Er ministeren enig i, at solcelleudbygningen som følge af EU's CO2-kvotemarked ikke har en direkte effekt på den samlede europæiske og globale CO2-udledning, og at det sidste års voldsomme udbygning af nye solcelleanlæg i Danmark dermed reelt ikke får nogen direkte, positiv effekt på klimaet?
I forbindelse med ændring af tilskudsordning til »ø-kommuner«, som en del af udligningsaftalen fra 2012, hvor der afsættes 15 mio. kr. ekstra til kommuner med besejling til småøer, er det da efter ministerens opfattelse en forudsætning, at alle de berørte kommuner som minimum får samme eller bedre økonomi til formålet som følge af dette ekstra tilskud?
I og med at ministeren den 4. juni 2013 oplyser til Ritzau i forbindelse med indførelsen af den nye udredningsgaranti i psykiatrien, at regionerne skal udvise »virkelyst«, fordi der ikke følger penge med den nye garanti – vil ministeren så tilkendegive, hvor i psykiatrien der i dag mangler »virkelyst«, og hvor man efter ministerens opfattelse med fordel kan skabe mere »virkelyst« for at opfylde den nye udredningsgaranti?
Mener ministeren, at det er fornuftigt, at en erhvervsfisker ikke må anvende sin fiskebåd til at lave sejlads for lystfiskere, selv hvis fiskebåden følger de sikkerhedsmæssige regler herfor?
Vil ministeren kommentere sagen omtalt i Ekstra Bladet om udviklingshæmmede Natasja Bjerring Jørgensen og uddybe, hvorvidt det efter ministerens mening følger hensigten med den nye lovgivning for fleksjob og førtidspension, når lovgivningen bruges til at give afslag på førtidspension i et tilfælde som Natasjas?
Mener ministeren, at der er praksislæger, der ikke har høj nok faglighed til at udføre deres hverv som praktiserende læger, og hvor stor er den restgruppe, jf. kronikken i Politiken den 14. maj 2013, hvor ministeren skriver, at »vi ønsker at løfte fagligheden hos den restgruppe af læger, som endnu ikke er kommet med på vognen og undlader at følge den nyeste viden og retningslinjer for behandling af patienter«?
Er ministeren enig med lektor og ekspert i forbrugerret Sonny Kristensen om, at antenneforeninger, der på nuværende tidspunkt ikke følger den principielle landsretsdom fra 2012 om maksimalt 3 måneders opsigelsesvarsel, bør rette ind, jf. artiklen »Antenner skaber politisk røre« på EPN.dk den 30. april 2013?
Vil ministeren svare på, hvordan regeringens vision om et øget samarbejde i den dansk-tyske grænseregion harmonerer med det faktum, at prisen på en rejse fra Flensborg til Padborg, som beskrevet i Flensborg Avis den 20. april 2013, er blevet tredoblet, som følge af at DSB har opsagt en naboaftale om billige togforbindelser med det regionale jernbaneselskab LVS i Slesvig-Holsten?
Hvad kan regeringen oplyse om behandling af personer med diagnosen PTSD (ud over gruppen af traumatiserede soldater og flygtninge, der allerede er i behandling), herunder oplyse om, hvilke tiltag regeringen vil tage med henblik på at sikre, at behandlingen af danskere med PTSD kan forbedres i sundhedsvæsenet med bedre viden og behandling til følge, samt i socialvæsnet, så f.eks. sagsbehandlere sikres solid viden om denne lidelse, viden, der sætter sagsbehandlerne i stand til at spore personer med PTSD ind på enten et uddannelsesforløb eller en plads på arbejdsmarkedet?
Er ministeren enig i følgende udtalelse fra Københavns Politi, der indgår i ministerens svar på REU alm. del – spørgsmål 645, »at der generelt set ikke findes områder i politikredsen, hvor særlige befolkningsgrupper ikke kan færdes trygt«?
Mener ministeren, at det er korrekt at hævde som et af hovedpunkterne i klagen til DR' s generaldirektør, Maria Rørby Rønn, at indslaget i 21 Søndag den 17. marts 2013 bør trækkes tilbage, fordi de to arbejdsmarkedsforskere professor Flemming Ibsen og professor Henning Jørgensen er blevet misbrugt i indslaget, når professor Flemming Ibsen selv udtaler følgende i en artikel bragt i BT den 20. marts 2013: »Nej, vi er overhovedet ikke blevet misbrugt, det har jeg også skrevet til DR. Jeg kan stå fuldt inde for de klip, der er med mig, og jeg synes udsendelsen var helt lødig. Og jeg ved, at min kollega Henning Jørgensen har det på samme måde. Til gengæld fortæller Flemming Ibsen, at han blev kontaktet mandag af Bjarne Corydons kommunikationschef, Nikolaj Sommer, der indtil sidste år arbejdede på Danmarks Radio som vært i Deadline på DR2. Sommer fiskede efter, om jeg mon var blevet misbrugt af DR. Om mine udtalelser var blevet fordrejet på nogen måde. Det afviste jeg selvfølgelig også overfor ham. Jeg er ganske godt tilfreds med indslaget, og føler mig godt behandlet af DRs journalister«?
Mener statsministeren, at regeringen har holdt det såkaldte klokkeklare kerneløfte, som statsministeren har givet, om, at »der ikke vil blive rørt ved boligskatterne«, når ca. 200.000 boligejere har oplevet stigende ejendomsskatter på mellem 50 og 300 pct. som følge af vedtagelsen af L 187, folketingsåret 2011-12 (Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. (Ændring af loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld for så vidt angår nye grunde, ændringer af ejendommens areal, anvendelse eller planforhold m.v.))?
Vil ministeren tilkendegive, om ministeren er enig med Ida Sofie Jensen (LIF), som om DR2's program »Danmark på piller« i Altinget er citeret for følgende udsagn: »Kampagnen er baseret på gamle myter og fordomme om lægemiddelforbruget«, og hvis ikke redegøre for, hvad ministeren lægger til grund for sin uenighed?
Er ministeren enig i, at det strider mod al logik og rimelighed, at en grundejer som følge af lov nr. 581 af 18. juni 2012 skal betale mere i ejendomsskat, hvis han sælger noget af sin grund fra, jf. artikel i Ekstrabladet den 18. april?
Har ministeren planer om at orientere de borgere, som har oplevet en stigning i ejendomsskatten som følge af lov nr. 581 af 18. juni 2012, om årsagen til skattestigningen?
Hvorledes vil ministeren sikre, at David Møller fra Randers og de hen ved 140.000 andre skatteydere, hvis tilgodehavender hos SKAT ikke kan udbetales som følge af mindre restancer til SKAT, jf. Randers Amtsavis den 12. april 2013, kan få udbetalt disse tilgodehavender snarest muligt, såfremt skatteyderne har et nettotilgodehavende hos SKAT?
Finder ministeren det acceptabelt, at SKAT i en endnu ukendt periode tilbageholder et større beløb, som den pensionerede bygningsingeniør David Møller har til gode hos SKAT i form af overskydende skat, jf. dennes årsopgørelse, fordi David Møller skylder SKAT 15,93 kr. i renter, som følge af at han har betalt sin ejendomsskat for sent, som beskrevet i Randers Amtsavis den 12. april 2013?
Mener ministeren, at det er rimeligt og i overensstemmelse med finanslovaftalens ønske om at styrke AMU-uddannelserne, at AMU-centrenes økonomi lider permanent skade som følge af Finansministeriets lockout af lærerne?
Vil ministeren oplyse, hvad ministernes holdning er til – og hvilke overvejelser ministeren eventuelt gør sig – i forbindelse med at 100.000 danskere hvert år indlægges som følge af medicineringsfejl, der kunne være forhindret og at 5000 af disse patienter dør, samt om ministeren overvejer initiativer for eventuelt at sænke tallene?
Viser 2.381-2.400 af 6.659 resultater