Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

11 resultater for emneord "faskiner"

Finder ministeren det rimeligt, når en kommune er bekendt med, at der er problemer i visse beboelsesområder med alt for høj grundvandstand, at grundejeren så skal ofre kr. 300.000-400.000 på faskiner, dræning m.v. i anlæg for herefter at finde ud af, at dette ikke er tilstrækkeligt, og at det også er nødvendigt at sænke grundvandet, hvilket vil medføre en årlig udgift til strøm samt give det offentlige en indtægt i form af vandafledningsbidrag pr. m3 ca. pris kr. 20,- til 25,-, i mange tilfælde en årlig omkostning på kr. 50.000,- for parcelhusejeren, og hvad agter ministeren at gøre ved dette?

Sag · S 956

I Aalborg Kommune har flere grundejerforeninger i Nørresundby, på baggrund af mange henvendelser fra medlemmer, henvendt sig til Venstres rådmand for teknik og miljø, fru Marianne Nørgaard, for at få kommunal eksperthjælp, bl.a. til et privat pumpelag eller økonomisk hjælp i form af et kommunalt pumpelag, men uden resultat, så hvad agter ministeren at foretage sig med hensyn til at lovgive på dette område, når kommunerne nægter at hjælpe borgerne, efter at regeringen har givet tilladelse til byggeri i havneområder?

Sag · S 957

Hvilke tiltag og evt. ny lovgivning agter ministeren at indføre på området, når grundvandet stiger grundet bl.a. lukninger af vandboringer af vandværker eller fabrikker, der lukker boring grundet ophør, klimaændringer m.v., og agter ministeren at sørge for, at kommunerne i Danmark behandler borgerne ens, eller skal borgerne finde sig i at skulle løse problemet for kommunerne og regeringen, og hvilke tiltag fremkommer ministeren med, når de enkelte borgere ikke kan løse problemet økonomisk for flertallet i kommunen, som det sker i Aalborg Kommune?

Sag · S 965

Hvad er ministerens holdning til, at når private grundejere selv skal sænke grundvandet, har kommunerne ingen kontrol overhovedet med kommunens grundvandsresourcer, og kommunerne bliver derfor ved med at udbygge nye områder til indvinding af rent drikkevand, samtidig med at en stor del af borgerne pumper grundvand direkte ud i kloakkerne og videre til rensningsanlægget, hvilket er dyrt for kommunen og skatteborgerne, og mener ministeren på baggrund af dette ikke, at ressourcerne kunne anvendes bedre, ved at bl.a. Aalborg Kommune og andre kommuner selv sænkede grundvandet i området med afløb til fjorden, hvorved de fik kendskab til problemets omfang samt kommunens vandressourcer?

Sag · S 961

Mange borgere i Nørresundbyområdet tæt ved fjorden har haft opstigende grundvand siden begyndelsen af 80'erne, som det fremgår af vandpejlinger i området, hvilket skyldtes, at Dansk Andels Cementfabrik, der fjernede millioner af m3 overfladevand, samt havde vandindvindingstilladelse, lukkede i slutningen af 70'erne, og at beboerne i dette område allerede i 80'erne begyndte at grundvandssænke i området, men med de nye tiltag ved havnefronten og indførslen af vandafledningsbidrag er omkostningerne til strøm blevet så store, at beboerne nærmest må gå fra hus og hjem, da Aalborg Kommune, ved rådmand fru Marianne Nørgaard, ikke vil være sig sit ansvar bevidst, og spørgsmålet er, om ministeren har samme holdning, da borgerne i havneområderne i Nørresundby nu ønsker at vide, hvilke tiltag ministeren vil tage i forbindelse med evt. ny lovgivning på området?

Sag · S 960

Er det også ministerens holdning, at borgerne selv skal sørge for at løse problemerne med bl.a. opstigende grundvand i kældre - som det fremgår af miljøprojekt nr. 1188, 2007 fra workshop med deltagelse af Roskilde og Aalborg kommuner vedrørende klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning, at sikring af de enkelte ejendomme vedrører private aktører i Aalborg Kommune, konkret i de to områder Østerådalen og Nørresundby Havnefront - eller mener ministeren, at det samfundsmæssigt vil være billigst, at kommunen eller kommunerne sænker grundvandet og leder det ud i fjorden?

Sag · S 958