Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
Hvordan forholder ministeren sig til, at mere end hver tredje folkeskoleelev i Lolland Kommune, jf. AE-rådets analyse »Flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele« af 6. maj 2024, ikke består dansk og matematik i 9. klasse, og hvad agter han at gøre for at bremse og vende udviklingen?
Hvad kan regeringen oplyse om folkeskoleelevers indflydelse på undervisningen, herunder om muligheden for at dyrke faglige interesser og vælge fag, der understøtter dette?
Vurderer ministeren, at der bliver gjort nok for at undgå mobning i folkeskolen, herunder særligt mobning på baggrund af etnicitet, når over halvdelen af folkeskoleeleverne har været vidne til mobning relateret til mobbeofferets etnicitet ifølge en omfattende undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og Børns Vilkår, og hvis ikke, hvilke tiltag vil ministeren så igangsætte for at nedbringe mobning på baggrund af etnicitet?
Hvad er ministerens holdning til, at over halvdelen af folkeskoleeleverne har været vidne til mobning, der er relateret til mobbeofferets etnicitet, ifølge en omfattende undersøgelse, som Institut for Menneskerettigheder og Børns Vilkår har foretaget blandt børn i den danske folkeskole?
Folketinget forventer, at det er lærerens kompetence til at undervise, der er udgangspunktet for undervisningen. Derfor er det beklageligt, at elever har for stor indflydelse på undervisningen og læringsmiljøet i grundskolen, eksempelvis gennem utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, som forstyrrer undervisningen. Dette resulterer i en ustruktureret undervisning og underminerer lærerens autoritet og evne til at undervise. Fokus bør være på at etablere klare rammer for undervisningen og sikre, at lærerne har de nødvendige værktøjer til rådighed til at håndhæve de rammer, som er så afgørende for et trygt læringsmiljø. Dette inkluderer også muligheden for at sanktionere elever, der bryder reglerne, for at opretholde et respektfuldt læringsmiljø. Elever i grundskolen skal kun inddrages på lærerens foranledning. Elever i grundskolen vil få rig lejlighed til på et senere tidspunkt i deres uddannelsesforløb såsom i gymnasiet, på en erhvervsskole, på universitetet eller lignende at vælge fag og specialisering efter interesse, evner og ønske.
Folkeskolen skal give elever kundskaber og færdigheder samt lyst til at lære mere. Folkeskolen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Som Danske Skoleelever siger, skal skolen være et rart sted at komme, uanset hvem man er. Eleverne skal have medbestemmelse på deres egen hverdag. Folketinget lægger vægt på, at hele skolens virke er præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og at elever derfor har indflydelse på undervisningen og har gode muligheder for at dyrke faglige interesser og selv vælge fag.
Alle elever i folkeskolen har ret til at danne et elevråd, hvis skolen har 5. eller højere klassetrin. Gennem elevrådet har eleverne mulighed for at få indflydelse på skoledagen og skolens generelle udvikling. Undersøgelser viser, at elevernes motivation falder i udskolingen, men at mere praktisk undervisning og indflydelse på egen undervisning kan være med til at øge motivationen. Folketinget ønsker at øge motivationen blandt eleverne. Folketinget ønsker derfor at give eleverne i de ældste klasser mere valgfrihed i forhold til deres eget skoleskema og at sikre en bedre balance mellem det teoretiske, praktiske og kreative indhold i folkeskolens fag.
Forslag til folketingsbeslutning om skolemad til børn i folkeskolen.
…skolemad i folkeskolen, som er omfattende og omkostningstungt. Et nyt krav om, at kommunerne skal tilbyde alle folkeskoleelever skolemad, vil betyde betydelige merudgifter. Alt efter om skolemaden skal være gratis, om der skal være krav…
3 taler matcher i folketingsdebattenForslag til finanslov for finansåret 2025.
…hovedprioritet for Radikale Venstre at få taget hul på skattefinansieret skolemad for landets folkeskoleelever. Vi tog hul på debatten om skolemad og fremsatte et beslutningsforslag tilbage i foråret – et beslutningsforslag, som blev stemt…
Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde brugen af mobiltelefoner i folkeskolen.
…forslaget forslås det, at forbyde folkeskoleelevers brug af mobiltelefoner i skoletiden, medmindre der er en faglig begrundelse for at bruge…
Vil statsministeren redegøre for regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af islamisk indvandring, og som presser eller tvinger danskerne til at ændre levevis og adfærd, herunder begrænser ytringsfriheden?
…højeste ledighedsprocent, og ja, i Danmark er det også den kommune med den højeste andel af folkeskoleelever med udenlandsk herkomst. I de seneste tal, jeg kunne grave frem, er der over 60 pct. tosprogede elever…
Forslag til lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love. (Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse og smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse m.v.).
…praktikperioden for fgu-elever forlænges, ligesom det også er fornuftigt, at det bliver muligt at målgruppevurdere folkeskoleelever tidligere til fgu, så vejledning omkring tilbuddet også styrkes og kan hjælpe eleverne til at træffe en oplyst…
Hvad agter regeringen at gøre for at få flere til at tage en professionsbacheloruddannelse, herunder til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver, som der er mangel på?
…grænser for, hvor nærværende man kunne være. Jeg synes virkelig, at idéen om mere praktik, også for folkeskoleelever, ude i velfærden er god. Men det er ligesom allerede lidt svært at tage godt imod…