Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
Hvad er regeringens vision for de almene gymnasier, herunder for formålet med gymnasierne og for udviklingen af fagene?
…Lotte Rod og Radikale Venstre for at spørge ind til regeringens visioner for gymnasierne. Det almene gymnasium, stx, og 2-årig hf tæller som almengymnasiale uddannelser. Men jeg vil tillade mig at besvare spørgsmålet lidt…
109 taler matcher i folketingsdebattenMener ministeren, at det er rimeligt, at reglerne om optagelse på gymnasiet efter deltagelse i undervisningen i en prøvefri 10. klasse betyder, at elever fra den samme 10. klasse, som alle efter 9. klasse er erklæret egnede til optagelse på gymnasiet, på nogen gymnasier stilles over for krav om, at eleven skal op til en prøve inden optagelse på gymnasiet, mens andre gymnasier ikke stiller disse krav?
Gymnasiet udvikler faglig indsigt og studiekompetence hos unge over hele landet. Uddannelsen har et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed og ansvar over for omverdenen: medmennesker, natur og samfund. Folketingets partier er enige om, at der er brug for løbende at udvikle gymnasierne. Folketinget har som ambition, at de næste generationer skal være dygtige, selvstændige, gode til at samarbejde og have tillid til egne muligheder. Folketinget vil bekæmpe den stigende mistrivsel blandt unge og det faldende mod til at turde drømme og tænke anderledes. Folketinget vil sikre, at der også fortsat skal være gymnasier over hele landet, så alle unge har en uddannelse tæt på, hvor der er gode muligheder for at vælge fag på højt niveau. Derfor ønsker Folketinget, at regeringen indkalder til forhandlinger om gymnasiet, herunder udvikling af fag og klassefællesskab.
Hvad mener ministeren om, at der ikke længere føres parallelsamfundstilsyn med grundskolerne i Danmark, særligt når lignende tilsyn med gymnasierne har vist store problemer med negativ social kontrol blandt muslimske elever på specifikke gymnasier i Danmark?
Mener ministeren, at det er rimeligt, at gymnasierne bliver ramt af dobbeltbesparelser, når man først finansierer erhvervsuddannelsesreformen delvis ved at spare på gymnasierne og derefter påtvinger gymnasierne et omprioriteringsbidrag på 2 pct., og hvordan forestiller ministeren sig, at gymnasierne skal løse opgaven uden at svække kvaliteten?
1. behandling af L 157: Om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser.
…elever kunne søge det gymnasium, de gerne vil søge, og hvis der ikke er plads på gymnasiet, skal gymnasiet have en mulighed for at udvide. Det er muligt, at det ikke kan lade sig gøre…
88 taler matcher i folketingsdebattenFolketinget ønsker, at gymnasiet er tilgængeligt for unge i hele landet. I den forbindelse er Folketingets partier enige om at holde hånden under de små institutioner i landets yder- og landkommuner, som udfordres af svingende elevtal. I forlængelse heraf noteres det, at regeringens ambitioner om en ny elevfordelingsmodel og økonomisk styringsmodel skal understøtte dette. Samtidig ønsker Folketinget, at gymnasiet bevarer sit formål og høje faglige niveau, men at fagpakken udvikles, så praksisrettede fag f.eks. bidrager til, at flere unge finder ud af, hvad der motiverer dem, og hvad de er gode til, og får mulighed for at dyrke det. Folketinget er i den forbindelse enige om, at skærpede adgangskrav til gymnasiet ikke må føre til en lukket dør for dem, der kan og vil.
Er ministeren enig i, at i det tilfælde, at der sker en øget søgning imod de private gymnasier som følge af de nye regler for tvungen socioøkonomisk omfordeling af elever, så bør loftet over de private gymnasier ophæves, og ingen anden ny regulering af de private gymnasier indføres i respekt for elevernes ret til at stemme med fødderne, når loftet efter 3 år udløber, og forligskredsen skal drøfte, "om der fortsat er behov for tiltag." jf. aftaleteksten?
I forlængelse af svar på spørgsmål nr. 258 (BUU, alm. del) mener ministeren da, at et privat hhx- eller htx-gymnasie bør sidestilles med private stx- og hf-gymnasier i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, således at det fremover bliver muligt at oprette private institutioner for gymnasiale uddannelser til merkantil studentereksamen (hhx) og teknisk studentereksamen (htx)?
Vil ministeren forklare, hvorfor der skal gå to år inden gymnasierne får den økonomiske råderet over midlerne til studieadministrative systemer, når dette gælder for VUC fra nytår, og skal gymnasierne ikke have samme mulighed for at vælge frit mellem studieadministrative systemer som deres kolleger på VUC?
Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede til videregående uddannelse, herunder at være alment dannende. Færre studenter begynder imidlertid på en videregående uddannelse kort efter deres studentereksamen. Folketinget ønsker at fastholde gymnasiets formål og ønsker derfor, at uddannelserne skal være præget af et højt fagligt niveau, der forbereder eleverne til at kunne studere på en videregående uddannelse. I forlængelse af det støtter Folketinget, at vi ser på at skærpe adgangskravene til gymnasiet. Folketinget ønsker, at der er attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer i hele landet og støtter derfor op om regeringens ambitioner om at understøtte campusdannelser og indrette økonomien på ungdomsuddannelserne således, at det understøtter attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer uden for de større byer.
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. (Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.).
…citerer: »Tilbagerulle aftalen om elevfordeling fra juni 2021, så kriteriet om forældres indkomst i elevfordelingen på gymnasier ikke længere er gældende. Der skal i stedet fordeles efter transporttid.« Herudover står der også, og jeg citerer…
21 taler matcher i folketingsdebattenHvad er ministerens holdning til, at der på visse gymnasier er meget stor forskel på, hvad eleverne får i årskarakter og eksamenskarakter med ekstern censur, jf. artiklen »Tvivlsomme standpunkter« i Weekendavisen den 23. juni 2022, og er ministeren åben over for at undersøge, om diskrepansen dækker over, at der systematisk bliver givet for høje årskarakterer på bestemte gymnasier, f.eks. pga. taxametersystemet, eksternt pres eller andre faktorer?
Hvordan forholder ministeren sig til, at aftalen om elevfordeling gør det sværere at skifte gymnasie, selvom man mistrives, fordi man er placeret på gymnasiet af regeringen for at opfylde regeringens tvangsfordeling af elever?
Hvorfor indeholder regeringens strukturaftale med Dansk Folkeparti ikke samtidig spørgsmålet om gymnasiernes overgang til henholdsvis selveje og taxameterstyring, idet gymnasierne overgår til statsligt selveje den 1. januar 2007, hvorimod overgangen til statslig taxameterfinansiering sker pr. 1. januar 2008?
Vil ministeren oplyse, jf. pressemeddelelsen fra Undervisningsministeriet den 28. august 2007 vedrørende fald i udgiften per elev i gymnasierne på 1400 kr. i 2008, hvor mange færre penge, hvert enkelt af Region Nordjyllands gymnasier vil modtage per elev i 2008 i forhold til 2007?
Vil ministeren oplyse, om han mener, at det er rimeligt, at elever, der er erklæret egnede til optagelse på gymnasiet efter 9 klasse, skal op til en prøve på gymnasiet inden optagelsen, hvis de efter 9. klasse deltager i undervisningen i en prøvefri 10. klasse?
Vil ministeren tage skridt til at indskærpe over for gymnasierne, at en praksis, hvor gymnasier modarbejder universiteternes oplysnings- og studievejledningsarbejde, er uacceptabel?
Hvad vil ministeren gøre for at forhindre systematisk social skævhed imellem gymnasierne, der kan resultere i A- og B-gymnasier?
Viser 1-20 af 438 resultater