Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
679 resultater for emneord "initiativ"
4 taler matcher i folketingsdebatten
Vil ministeren tage initiativ til at ændre skovloven eller ændre praksis i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, så der fremadrettet ikke vil komme flere sager, hvor borgere i god tro har anlagt en bebyggelse efter kommunens regler og godkendelser, men herefter skal nedrive bygningerne?
Vil ministeren på vegne af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tage initiativ til en økonomisk godtgørelse over for landmanden svarende til udgifterne til nedrivningen, da landmanden handlede i god tro ved etableringen af gylletanken for årtier siden?
Mener ministeren, at det er rimeligt, at ordblinde, som oplevede fejl i deres hjælpemidler til folkeskolens afgangseksamen den 2. maj 2025, skal vente til efter sommeren med at kunne afslutte folkeskolen og dermed være ramt af den usikkerhed, det indbefatter for deres videre uddannelse, eller vil ministeren tage initiativ til, at elever kan afslutte folkeskolen med deres standpunktskarakterer, såfremt de ønsker det?
Hvilke tiltag vil ministeren iværksætte for at forhindre, at fjernvarmekunder hos Verdo i fremtiden pålægges uretmæssige opkrævninger, og vil ministeren herpå tage initiativ til at sikre en styrket beskyttelse mod yderligere prisstigninger på forbrugernes varmeregning?
Vil ministeren kommentere artiklen »Politikere indkaldt til hemmeligt møde om for kritisk lokalmedie« bragt af fagbladet Journalisten den 6. maj 2025 og forholde sig til, om initiativer som det, Mette Ahm-Petersen søsætter, er et udtryk for en usund ageren over for pressen, der som bekendt har en vigtig opgave i at holde øje med og forholde sig kritisk til de lokale politikeres beslutninger?
Vurderer ministeren, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) lykkes med sin opgave, når det har kostet mere end 27 mio. kr. i ren administration at udbetale blot 1 mio. kr. til ansatte i udenlandske virksomheder, der er blevet snydt for løn, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at midlerne i højere grad anvendes til bekæmpelse af social dumping?
Hvilke initiativer vil ministeren igangsætte, for at sikre at de tilbagevendende signalfejl og øvrige problemer på Lollandsbanen ikke gentager sig i fremtiden?
Folketinget konstaterer, at Danmarks energiforsyning på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig rustet til fremtiden. Folketinget efterspørger regeringens svar på, hvad der skal være den stabiliserende faktor i dansk energiforsyning, og i den sammenhæng finder Folketinget det positivt, at man anslår en mere teknologineutral tone, heriblandt ved at lade atomkraft indgå som en mulig løsning. Folketinget minder regeringen om, at energipolitik er sikkerhedspolitik. Folketinget udtrykker derfor bekymring for, at dansk forsyningssikkerhed er ude af egne hænder, fordi regeringen forlader sig på andre landes strømproduktion, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Elnettet har en høj andel af volatil elproduktion, og dette er vigtigt at holde for øje, når man skal finde fremtidige løsninger, der vil gøre et i forvejen ustabilt elmarked endnu mere utilregneligt. Folketinget hilser det desuden velkommen, at regeringen efter betydeligt borgerligt og folkeligt pres i praksis har sat forbuddet mod atomkraft fra 1985 ud af kraft.
Folketinget noterer, at Klimarådet har vurderet, og at klimafremskrivningen 2025 anskueliggør, at 2030-målet kan indfries. Der er fortsat en stor implementeringsopgave. Folketinget noterer også, at elproduktionskapaciteten fra sol og vind i 2024 var højere end nogensinde før, og at solceller på tage udgør ca. en tredjedel af den samlede solcellekapacitet. Folketinget anerkender, at regeringen sammen med partier i Folketinget har indgået aftale om udbud af tre nye havvindmølleparker for at understøtte, at Danmarks eget elforbrug kan dækkes af grøn, dansk strøm, og at regeringen vil drøfte yderligere tiltag for at sikre hastighed i udbygningen af elnettet. Verdensordenen er blevet mere usikker. Derfor har Folketinget bl.a. vedtaget lovgivning, der skærper beredskabskravene i energisektoren og understøtter en fortsat stærk forsyningssikkerhed. Den 1. juli overtager Danmark EU-formandsskabet. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for grøn omstilling for at understøtte energisikkerhed, en stærkere konkurrenceevne og et grønnere EU.
Hvilke initiativer mener ministeren at regeringen bør tage i EU for at forhindre Israels anneksion af Gaza, og mener ministeren, at det bør overvejes at indføre sanktioner mod Israel på linje med dem, der gælder Rusland?
Folketinget konstaterer, at klimaforandringerne medfører højere vandstande og voldsommere vejr. Folketinget opfordrer derfor regeringen til i forlængelse af de igangsatte initiativer i »Klimatilpasningsplan I« at sætte tempo på klimatilpasningen og sikre de rette reguleringsmæssige rammer og langsigtede investeringer, så Danmark bliver beskyttet. Folketinget noterer, at regeringen hurtigst muligt fremlægger en »Klimatilpasningsplan II« med tiltag, der beskytter Danmark mod oversvømmelser fra havet. Folketinget opfordrer til, at regeringens plan indeholder finansiering af væsentlige investeringer samt bedre regulering og organisering af kystbeskyttelsesområdet. Klimatilpasning bliver en tilbagevendende opgave, så der skal tænkes langsigtet. Folketinget opfordrer til, at regeringens tiltag er strukturelle, forebyggende og understøtter, at værdier, infrastruktur m.v. beskyttes i forhold til konsekvenserne af det forandrede klima. Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende regeringsperiode at påbegynde arbejdet med at udvikle en langsigtet klimasikringsplan for Danmark. Planen skal bl.a. tage udgangspunkt i viden fra en bred kreds af forskere. Denne viden deles med partierne. Indholdet drøftes med Folketinget.
Hvad er regeringens visioner for børn og unges trivsel i lyset af Trivselskommissionens afrapportering, og hvilke initiativer vil regeringen igangsætte som opfølgning på anbefalingerne?
Folketinget konstaterer, at klimaforandringerne medfører højere vandstande, voldsommere vejr og flere stormfloder. Prognoserne viser, at en nutidig 100-års stormflodshændelse vil indtræffe hvert 3. år i 2100. Folketinget opfordrer derfor regeringen til i forlængelse af de allerede igangsatte initiativer i Klimatilpasningsplan I at sætte tempo på klimatilpasningen og sikre de rette reguleringsmæssige rammer og langsigtede investeringer, så Danmark bliver beskyttet. Folketinget noterer, at regeringen hurtigst muligt fremlægger en Klimatilpasningsplan II med tiltag, der beskytter Danmark mod oversvømmelser fra havet. Beskyttelsen af Danmark skal ske i tide. Folketinget opfordrer dertil til, at regeringens plan indeholder finansiering af væsentlige investeringer samt bedre regulering og organisering af kystbeskyttelsesområdet. Klimatilpasning bliver en tilbagevendende opgave, så der skal tænkes langsigtet. Folketinget opfordrer derfor til, at regeringens tiltag er strukturelle, forebyggende og kan understøtte, at vores værdier, infrastruktur m.v. bliver beskyttet og gjort modstandsdygtige i forhold til konsekvenserne af det forandrede klima.
Vurderer ministeren, at det er problematisk, såfremt der findes billigere varer produceret med bedre dyrevelfærd end EU-certificerede økologiprodukter, og vil ministeren herpå tage initiativ til at undersøge, i hvilket omfang dette er tilfældet?
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen agter at tage for at sikre, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges på et tilstrækkelig oplyst grundlag baseret på tidssvarende vurderinger af alle relevante teknologiers hensigtsmæssighed, og agter regeringen i den forbindelse at arbejde for at ophæve forbuddet mod atomkraft i dansk energiplanlægning?
Finder ministeren det bekymrende, når små producenter er nødsaget til at fravælge økologisk produktion, fordi de drukner i urimelige og omfattende krav, og vil ministeren på den baggrund tage initiativ til at forbedre vilkårene for de økologiske producenter?
Mener ministeren, at det kan virke misvisende over for forbrugerne, når økologisk certificerede produkter ikke nødvendigvis er ensbetydende med høj dyrevelfærd og bæredygtig produktion, og vil ministeren i bekræftende fald tage initiativ til, at forbrugerne i højere grad informeres retvisende om, hvad økologimærkningen faktisk dækker over?
Vil ministeren tage initiativ til en drøftelse blandt Folketingets partier om, hvordan vi generelt kan højne sikkerheden i både kommunale og private pasningstilbud – eksempelvis i forhold til krav om førstehjælpskompetencer – med henblik på at sikre større tryghed for børn og forældre?
Vil ministeren tage initiativ til at iværksætte overvågning af rastepladser, hvor der har været gentagne tilfælde af hærværk begået af bl.a. hooliganere?
Viser 181-200 af 679 resultater