Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
Forslag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende underholdspligt {SEK(2005) 1629}
…stedet for de bestemmelser i Bruxelles I-forordningen, der fandt anvendelse på underholdspligt. Det drejede sig om kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser samt adgang til domstolsprøvelse, herunder fri proces. Danmark er omfattet…
Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland. (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland m.v.).
…Lovforslaget har til formål at sikre, at National Enhed for Særlig Kriminalitet og det operative samarbejde får kompetence til og kan fungere i og for Grønland. Regeringen ønsker i fællesskab med naalakkersuisut at arbejde…
Forslag til folketingsbeslutning om, at kompetencen til at nedlægge påstand om udvisning udvides til domstolene.
…Forslaget har til formål at give domstolen kompetence til at nedlægge påstand om udvisning, så domstolen af egen drift kan vurdere, hvorvidt betingelserne for udvisning er opfyldt. Efter gældende ret har kun anklagemyndigheden kompetence…
Hvordan vil ministeren sikre, at de særlige kompetencer og ressourcer, der er blevet opbygget i politiets specialiserede dyrevelfærdsenheder siden oprettelsen i 2019, kan bevares og styrkes?
Forslag til RÅDETS FORORDNING om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældremyndighed, om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 og om ændring af forordning (EF) nr. 44/2001, for så vidt angår sager vedrørende underholdspligt
Mener ministeren, at medarbejderne i ældreplejen har de nødvendige kompetencer til at yde omsorg, pleje og behandling af mennesker med demenssygdom i dag, og hvordan mener ministeren vi kan klæde personalet bedre på med plejefaglige kompetencer, der understøtter, at komplekse borgere med demenssygdom får den omsorg og pleje, de har krav på og behov for?
Er ministeren enig i, at tilslutningsvilligheden blandt nuværende såvel som potentielt nye fjernvarmekunder kan komme i fare, når der ikke er garanti for, at der er de rette kompetencer i fjernvarmeværkernes bestyrelser?
Mener ministeren, at den nuværende lovgivning og kontrol fra myndighederne reelt beskytter fjernvarmekunderne i tilstrækkelig grad mod bestyrelser, der ikke har de rette kompetencer, set i lyset af de seks jyske fjernvarmeværkers spekulation i elpriser, og vil ministeren i forlængelse heraf ændre lovgivningen med henblik på at sørge for, at fjernvarmeselskabernes bestyrelser har kompetencerne til at drive fjernvarmeværkerne professionelt frem for at få smarte idéer, som f.eks. at spekulere i elpriser?
Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og specialsygeplejersker, udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde og Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til behandling af grønlandske klagesager om patienterstatning).
…forbeholdte område. Forslaget udvider som følge af en anmodning fra Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyres regering) Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til også at omfatte behandlingen af klager over afgørelser i sager, som Patienterstatningen behandler efter aftale…
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7. oktober 2024 fra Sydslesvigsk Forening, Bund Deutscher Nordschleswiger og Region Syddanmark, der problematiserer, at regeringens sundhedsudspil »Sundhed tæt på dig« lægger op til at flytte kompetence vedrørende grænseoverskridende samarbejde fra regionalt til kommunalt niveau?
Mener ministeren, at en forkortelse af professionsuddannelserne på bl.a. sundhedsområdet vil bidrage positivt eller negativt til, at ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, bioanalytikere, jordemødre, radiografer m.fl. i fremtiden har de rette kompetencer til at overtage flere opgaver og styrke det nære sundhedsvæsen, sådan som den kommende sundhedsstrukturkommission forventes at have som hovedformål?
Begæring fremsat af Domstolen i henhold til artikel 281, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på en ændring af protokol (nr. 3) vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol
Folketinget konstaterer, at det er centralt at sikre et tilstrækkeligt udbud af botilbudspladser i hele landet, som matcher borgernes behov, og hvor medarbejderne har de rette kompetencer, så borgerne får den hjælp, de har behov for. Folketinget konstaterer, at kommunerne har forsyningsforpligtelsen og dermed forpligtelsen til at sikre, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven. Folketinget konstaterer, at Social- og Boligstyrelsen følger udviklingen i målgrupper og tilbud for at understøtte kommunerne i at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud. Folketinget konstaterer ligeledes, at regeringen og KL med den seneste kommuneøkonomiaftale er enige om at løfte niveauet for kommunernes anlægsinvesteringer med 1,5 mia. kr. og etablere en lånepulje på 1,5 mia. kr. til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet i 2024-2026. Folketinget tilslutter sig regeringens ambitioner om at styrke den samlede psykiatri og sikre den nødvendige kapacitet og kvalitet. Folketingets partier ser frem til forhandlingerne om 10-årsplanen for psykiatrien.
Vil indenrigs- og sundhedsministeren og social- og boligministeren redegøre for, hvordan regeringen vil arbejde for at sikre, at der er tilstrækkelig med botilbudspladser i hele landet, som matcher borgernes behov, og hvor de tilgængelige kompetencer på bostederne medfører en kvalitet i de social- og sundhedsfaglige indsatser, som betyder, at flere fremover får den rette hjælp og støtte og færre med f.eks. psykiske lidelser og samtidig et misbrug eller sociale udfordringer oplever tilbagefald, når de visiteres til et botilbud?
Hvad er ministerens holdning til, at lovforslag nr. L 106 om vandsektorens økonomiske rammesætning koncentrerer mere magt hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over vandselskaberne og kommunalbestyrelserne, og hvorfor mener ministeren, at der er behov for at centralisere magten på den måde og placere styringen af vores vandinfrastruktur hos økonomer, som ikke besidder den tekniske viden og de nødvendige kompetencer i forhold til vandkvalitet, klimatilpasning, sektorkobling, etc.?
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt at give Transportministeriet og Vejdirektoratet myndighedskompetence over andre myndigheder som f.eks. Miljøstyrelsen, som der lægges op til med lovforslag nr. L 112, når de ikke har de faglige kompetencer, og er ministeren ikke bekymret for, hvilke konsekvenser det kan have for fagligheden af statens forvaltning i forhold til miljø, natur og klima?
- Folketinget konstaterer, at retsreformen har medført, at domstolenes medarbejdere på trods af deres dygtige arbejdsindsats ikke har kunnet behandle sagerne tilfredsstillende hurtigt. De længe sagsbehandlingstiderne på op til flere år har sat retsikkerheden under pres. Borgere har ikke kunnet få sager behandlet, og der har været bortfald af straf på grund af forældelse. Situationen har været uacceptabel for borgere såvel som ansatte. - Folketingt konstaterer derfor med tilfredshed, at der endelig er afsat en midlertidig ekstra bevilling til domstolene og pålægger regeringen til efteråret at indgå en flerårig politisk aftale om domstolenes økonomi, så sager ved domstolene fremover vil blive behandlet tilfredsstillende. - Folketinget pålægger desuden regeringen at intensivere arbejdet med at nytænke arbejdsgange ved domstolene, så faggrænser flyttes, og HK-personalets kompetencer bedre anvendes, så flere sager kan komme hurtigere gennem systemet, fordi dommere og jurister frigøres for administrative opgaver. Desuden skal domstolene sikres moderne teknologi.
Regeringens favorisering af den private sygehussektor og de manglende økonomiske ressourcer til at leve op til regeringens løfter har indskrænket regionernes økonomiske råderum og handlefrihed. Folketinget støtter specialiseringer i sygehusvæsenet, som kan begrundes med veldokumenterede sundhedsfaglige hensyn, således at der på den ene side sikres en høj faglig kvalitet i behandlingen af patienterne, og at borgerne samtidig kan behandles så hurtigt og så tæt på hjemmet som muligt. Folketinget respekterer regionernes kompetence til at sikre en sygehusstruktur med et sammenhængende akutsystem, der omhandler alle elementer fra det tidspunkt, der opstår akut sygdom eller ulykke, og indtil patienten har modtaget relevant behandling af høj faglig kvalitet håndteret af egen læge, vagtlæge, eventuelt i eget hjem, skadeklinik eller akutmodtagelse inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Folketinget anerkender, at det har taget for lang tid at sikre tryghed hos borgerne om denne struktur, både fra regeringens og regionernes side.
Folketinget konstaterer, at regeringens initiativer vedrørende fremtidens sygehusstruktur frem til 2018 udgør et samlet hele, hvor de fire fokusområder: Ny akutsygehusstruktur, styrket præhospital indsats, fagligt bæredygtige sygehuse og nye tiltag i den primære sundhedssektor understøtter hinanden. Folketinget lægger vægt på, at den fagligt anbefalede nye sygehusstruktur er nødvendig for, at det sundhedsfaglige personale opnår og fastholder kompetencer til at yde en behandling af høj kvalitet. For borgerne er det en kvalitet, at sundhedsvæsenets tilbud er tæt på, så længe det fortsat leveres med højeste faglige kvalitet og effektivitet. Folketinget lægger vægt på, at regeringen understøtter løsninger i udkantsområdet med store afstande, herunder organisering af nære tilbud i form af f.eks. skadesklinikker/store lægehuse og sundhedscentre, i eksisterende lokaler m.v. Folketinget konstaterer, at der på finansloven for 2009 er afsat væsentlige midler til at opbygge et præhospitalt beredskab, der skal skabe tryghed i udkantsområderne.
Viser 1-20 af 30 resultater