Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
102 resultater for emneord "lægefaglige"
Om det er en målsætning, at en central lægemiddelkomité skal gøre det nemmere for danske patienter ud fra en konkret lægefaglig vurdering at blive behandlet med lægemidler, som er afvist til standardbehandling
…målsætning, at en central lægemiddelkomité skal gøre det nemmere for danske patienter ud fra en konkret lægefaglig vurdering at blive behandlet med lægemidler, som er afvist til standardbehandling…
Om hvordan det skal forstås, at der i lovforslagets bemærkninger fremgår, at som del af den sundhedsfaglige indsats på sundheds- og omsorgspladser er basal palliativ indsats, men også at et afgørende princip for ophold på pladserne er, at borgerens sundhedsfaglige behov fordrer adgang til lægefaglige kompetencer
…også at et afgørende princip for ophold på pladserne er, at borgerens sundhedsfaglige behov fordrer adgang til lægefaglige kompetencer? Hvordan stiller det døende patienter - og deres pårørende - i forhold til at kunne være trygge…
Om domstolenes afvisning af forvaring, lægefaglige anbefalinger og senere ny personfarlig kriminalitet de seneste 10 år
Mener ministeren, at det er i orden, at en kommune sidder lægefaglige vurderinger af et barns behov overhørig?
Mener ministeren, at ledere med lægefaglige kompetencer aktuelt er tilstrækkeligt repræsenteret i Statens Serum Instituts ledelse, jf. udsagn i artiklerne »SSI: Manglende chefer og salg af fabrik er intet problem« fra Berlingske den 9. april 2020 og »Frasalg og ledelseskaos spøger: Seruminstitut svækket i kampen mod coronaen« fra Berlingske den 10. april 2020?
Mener ministeren, det er ok, at en sagsbehandler med enten en HK- eller DJØF lignende uddannelse i Udlændingeservice kan »overrule« en læge i en lægefaglig vurdering af eksempelvis arbejdsulykker eller en diagnose som PTDS i forbindelse med afgørelsen af en udvisningssag?
Hvilke overvejelser om initiativer har ministeren for at sikre, at kommunikationen imellem kommuner og lægefaglige i psykiatrien bliver forbedret, således at sager som den i begrundelsen nævnte undgås?
Vil ministrene redegøre for, hvordan regeringen har reageret på SFI-rapporten »Danske hjemvendte soldater«, og herunder redegøre for, hvorfor Arbejdsskadestyrelsen bruger kriterier for at anerkende PTSD på baggrund af en lægefaglig vurdering inden for 6 måneder efter belastningen, på trods af at gennemsnittet for udslag af PTSD er 4 år efter en udsendelse i en militær mission og at domstolene accepterer andet end en lægefaglig vurdering, f.eks. pårørendes og venners forklaring?
Forslag til folketingsbeslutning om at anerkende frisørers og bioanalytikeres skader i bevægelsesapparatet som arbejdsskader.
…mener grundlæggende, at vi har et system, der fungerer godt, hvor vi på baggrund af lægefaglig evidens og med en armslængde fra politiske beslutninger kan få behandlet arbejdsskader og få anerkendt dem, når…
11 taler matcher i folketingsdebattenSpm. om, at patienter med lægefagligt begrundet mistanke om cervikal instabilitet og alvorlig autonom dysfunktion i praksis ikke udredes i det danske sundhedsvæsen og derfor overlades til selv at betale for udredning og behandling i udlandet
Mener ministeren, at infirmerierne på hærens garnisoner lever op til et lægefagligt niveau, der er tilfredsstillende i forhold til den opgave, det er at tage sig af de krigsskader, som soldater sendes retur til Danmark med?
Folketinget konstaterer, at det er vigtigt at sikre den rette hjælp til børn og unge med kønsligt ubehag. Folketinget finder det afgørende, at det er en lægefaglig beslutning, om medicinsk behandling skal finde sted. Samtidig er det væsentligt, at en eventuel beslutning om medicinsk behandling bygger på et fagligt velfunderet grundlag. Det er således vigtigt, at der kommer mere viden på området, og at udviklingen på området løbende følges, så behandlingstilbuddet kan tilpasses efter nyeste viden. Folketinget konstaterer i den forbindelse, at Sundhedsstyrelsen har igangsat en revision af gældende vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold. I arbejdet vil der være særligt fokus på behandlingstilbuddet til børn og unge. Arbejdet forventes færdigt ultimo 2023. Folketinget vil lade Sundhedsstyrelsen færdiggøre revisionen af vejledningen, så det bliver klart, hvad eksperternes faglige anbefaling er på baggrund af den nyeste viden på området.
Mener ministeren, at unge med handicap eller andre særlige behov i højere grad skal have mulighed for at gennemføre en uddannelse på lige fod med unge uden særlige behov, og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, om det er ministerens vurdering, at der er brug for, at vi forbedrer mulighederne for, at unge med et handicap eller andre særlige behov kan få dispensation til at forlænge deres uddannelse, f.eks. i de tilfælde, hvor en lægefaglig vurdering viser, at en forlængelse med al sandsynlighed vil medføre, at den unge gennemfører sin uddannelse?
Vil ministeren på baggrund af artiklen om kommunernes forskellige brug af medicinering af f.eks. demenspatienter, som det fremgår af DR´s artikel »Flere demente dysses ned med antipsykotika: Det er en medicinsk spændetrøje«, være med til at sikre, at kommunerne laver mere ensartede regler, som bygger på en lægefaglig begrundelse?
Hvilke initiativer vil ministeren tage for at forhindre meningsløse arbejdsprøvninger og beskæftigelsesindsatser, således at man f.eks. ikke fragter borgere til og fra deres bopæl, for at de kan indgå i en form for arbejdsprøvning i 2 timer, når der ligger et lægefagligt skøn, der skønner, at dette blot vil forværre tilstanden?
Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at tilbyde praktik på en STU institution, der lægefagligt vurderes at kunne forværre den unges helbred markant, idet målgruppen på institutionen er nærmest det stik modsatte af, hvad VISO/psykiatrien/egen læge har præciseret skal være skånebehov?
Vil ministeren oplyse, dels om det efter ministerens vurdering er foreneligt med princippet om ligebehandling, og dels om det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik, hvis Amtsrådsforeningen indgår aftaler omhandlende såvel basis- som landsdelsfunktioner på det rygkirurgiske område med en række private behandlingsudbydere i såvel Danmark som i udlandet, men pludselig uvarslet nægter at indgå tilsvarende aftaler med nye udbydere, når der i øvrigt ikke forefindes nogen former for lægefaglige og kvalitetsmæssige argumenter for forskelsbehandlingen?
Vil ministeren i forlængelse af ikke-besvarelsen af spørgsmål nr. S 6330 og S 6332 prøve igen og derfor svare på spørgsmålet om, hvorvidt ministeren finder det i sin orden, at en funktionær i Udlændingeservice kan tilsidesætte selv alvorlige lægefaglige vurderinger af f.eks. arbejdsulykker eller en PTSD-diagnose i forbindelse med udvisningssager?
Vil ministeren oplyse, hvor mange sager der har været de seneste 5 år, hvor der er blevet klaget over, at en lægekonsulent i henholdsvis Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen har blandet sig i sager ud over det rent lægefaglige?
Viser 1-20 af 102 resultater