Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

1.260 resultater for emneord "myndighederne"

Folketinget noterer sig Erhvervsministeriets uafhængige »Undersøgelse af Søfartsstyrelsens rolle forud for branden på Scandinavian Star«, som blev offentliggjort den 5. september 2022, og som konkluderede, at »der skulle have været foretaget havnestatskontrol af Scandinavian Star inden første afgang med passagerer«. Folketinget noterer sig ligeledes Justitsministeriets uafhængige »Redegørelse vedrørende branden ombord på Scandinavian Star«, som blev offentliggjort den 13. september 2024, og som konkluderede, at hvis en kontrol var blevet gennemført, ville det »have medført som det sandsynligste udfald, af flere havde overlevet katastrofen« og »med til sikkerhed grænsende sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer«. På den baggrund beklager og undskylder Folketinget forløbet over for de overlevende og efterladte og pålægger regeringen at sikre dem en kompensation for dette.

Sag · V 92

Branden på »Scandinavian Star« var en tragisk hændelse. Det er forfærdeligt, at den mordbrand, der fandt sted, aldrig er blevet opklaret. Folketinget mener, at ofrene, de overlevende og de efterladte fortjener, at der bliver gjort alt, hvad der er muligt, for at få en afslutning. Folketinget noterer sig konklusionerne i de to uafhængige undersøgelser fra henholdsvis 2022 og 2024, og regeringen vil invitere Folketingets partier til en opfølgende drøftelse heraf og af den kritik, der indgår heri. Folketinget noterer sig desuden, at der i øjeblikket verserer to retssager ved domstolene, og i det lys vurderes det rigtigst at afvente resultaterne heraf. Når dommene er endeligt afsagt, vil regeringen indkalde Folketingets partier til en drøftelse af, hvad de giver anledning til.

Sag · V 91

Folketinget pålægger regeringen at igangsætte en uvildig juridisk undersøgelse, der afdækker danske myndigheders og adoptionsbureauers kendskab til og ansvar for uretmæssige og ulovlige adoptioner til Danmark. Undersøgelsen skal vurdere, om danske systemer, praksisser og procedurer, inklusive tilsynet og formidlingen, har været forsvarlige, tilstrækkelige og i overensstemmelse med dansk lovgivning og forpligtelser i forhold til internationale konventioner, samt om danske myndigheder og bureauer har levet op til deres ansvar og opretholdt principperne om barnets tarv.

Sag · V 89

Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte en uvildig undersøgelse af adoptionsformidlingen. Det skal særlig ske af hensyn til de adopterede og for at understøtte deres krav på viden om egen historie og det system, de er adopteret igennem. Undersøgelsen skal omfatte alle 70 lande/områder, hvorfra der gennem adoptionsformidlende organisationer er adopteret børn til Danmark i perioden 1964-2016. Undersøgelsens afsæt skal være barnets bedste i adoptionsprocessen. Den skal belyse det danske formidlingssystem og danske formidlingsprocedurer i perioden, herunder statslige myndigheders, tilsyns og organisationers rolle og praksis, i samarbejdet med udenlandske samarbejdspartnere. Endvidere skal de økonomiske aspekter i samarbejdet belyses. Undersøgelsen skal beskrive dagældende lovgivning og internationale forpligtelser og gennemføres under hensyn til samtidens normer samt adoptionsområdets udvikling. Herudover skal hjælpen til adopterede, der ønsker indsigt i og forståelse af deres sagsforløb i oprindelseslandene og her i landet, styrkes. Det omfatter også etablering af tilbud om juridisk rådgivning i forhold til adoptionssagen.

Sag · V 90

Vil ministeren redegøre for Danmarks rolle i adoptionssager, der henvises til i en ny kommissionsrapport fra Sydkorea, som konkluderer, at der i samtlige undersøgte sager om adoption til Danmark er sket brud på menneskerettighederne, herunder hvilke konsekvenser rapportens indhold får, vil ministeren iværksætte en undersøgelse af, hvorvidt adoptionerne er foregået i overensstemmelse med dansk lovgivning og internationale konventioner, og om danske myndigheder og bureauer har levet op til deres ansvar, og vil ministeren samtidig svare på, om rapporten giver anledning til, at man fra dansk side tager initiativ til at hjælpe de adopterede med at etablere kontakt til deres biologiske forældre eller gennem PAS-rådgivning til adoptivfamilier og adopterede at indlede et samarbejde med de sydkoreanske myndigheder om denne indsats?

Debat · F 24 Karina Adsbøl (DD)· Forhandling af F 24: Om Danmarks rolle i adoptionssager.

stjålne børn«. Derfor står vi også her i dag og stiller et afgørende spørgsmål: Hvad har myndighederne vidst? Hvad har deres rolle været? Hvilket ansvar har Danmark taget for at sikre, at der ikke

37 taler matcher i folketingsdebatten

Forslag til folketingsbeslutning om at give mulighed for at fravælge en sagsbehandler i sager med æresrelateret vold og social kontrol.

Debat · B 157 Steffen Larsen (LA)· 1. behandling af B 157: Om at give mulighed for at fravælge en sagsbehandler i sager med æresrelateret vold og social kontrol.

godt forstå, at der er mange i det miljø, der har svært ved at stole på myndighederne, når myndighederne jo endda kan hjælpe med til den undertrykkelse og negative sociale kontrol. Alligevel kan man have

6 taler matcher i folketingsdebatten

Vedvarende energi udgør langt hovedparten af Danmarks elforbrug. Det er ikke nødvendigt at producere atomkraft i Danmark for at minimere svingende elpriser, have forsyningssikkerhed eller indfri Danmarks klimamål. Folketinget noterer, at atomkraft udgør en central del af Europas og global forsyningssikkerhed og CO2-reduktion, og konstaterer, at det er tilladt i Danmark at forske i og modtage offentlig støtte til forskning i atomkraft. Danmark har solid erfaring med sol- og vindenergi, der kan udbygges hurtigere og billigere end atomkraft. Nye atomkraftteknologier er under markedsmodning, og der er endnu ikke afklaring om potentiale, omkostninger, realiseringshastighed og sikkerheds- og miljørisici. Sol- og vindenergi kan dog ikke stå alene. Hvis vi i fremtiden skal have en stabil elforsyning i et grønt energisystem, er der brug for udlandsforbindelser, lagring, fleksibilitet og »fossilfri kraftværker« m.v. Folketinget støtter, at myndighederne følger udviklingen af kernekraftsteknologier. Folketinget finder forslaget om dansk anvendelse af Brokdorfværket i Tyskland urealistisk og uegnet.

Sag · V 52

Hvad er ministerens kommentar til, at ministeren under førstebehandlingen af B 139 fra folketingsåret 2023-24 (Forslag til folketingsbeslutning om anpg-kameraer til scanning af udenlandske nummerplader for ubetalte bøder og parkeringsafgifter ved de danske grænser) løftede sløret for, at en arbejdsgruppe i Rigspolitiet undersøger, hvordan myndighederne kan få bedre styr på den manglende opkrævning af tusindvis af ubetalte parkeringsafgifter fra udenlandske køretøjer, når det nu viser sig, at politiet afviser, at parkeringsafgifter er en del af arbejdsgruppens arbejde?

Sag · S 64

Viser 141-160 af 1.260 resultater