Om Danmarks rolle i adoptionssager.
- Anmeldt 9. apr. 2025
- Foretaget
Vis fuld titel
Vil ministeren redegøre for Danmarks rolle i adoptionssager, der henvises til i en ny kommissionsrapport fra Sydkorea, som konkluderer, at der i samtlige undersøgte sager om adoption til Danmark er sket brud på menneskerettighederne, herunder hvilke konsekvenser rapportens indhold får, vil ministeren iværksætte en undersøgelse af, hvorvidt adoptionerne er foregået i overensstemmelse med dansk lovgivning og internationale konventioner, og om danske myndigheder og bureauer har levet op til deres ansvar, og vil ministeren samtidig svare på, om rapporten giver anledning til, at man fra dansk side tager initiativ til at hjælpe de adopterede med at etablere kontakt til deres biologiske forældre eller gennem PAS-rådgivning til adoptivfamilier og adopterede at indlede et samarbejde med de sydkoreanske myndigheder om denne indsats?
Behandlingshistorik
Behandlinger i Folketingssalen (3)
Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet.
Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de stillede forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag. Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 90 af Camilla Fabricius (S), Ken Kristensen (V), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Rosa Eriksen (M), Mette Abildgaard (KF) og Jon Stephensen (UFG). Afstemningen starter. Afstemningen slutter. For stemte 70 (S, V, SF, M og KF), imod stemte 40 (DD, LA, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Theresa Scavenius (UFG)), hverken for eller imod stemte 0. Forslag til vedtagelse nr. V 90 er vedtaget. Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 89 af Peder Hvelplund (EL), Karina Adsbøl (DD), Katrine Daugaard (LA), Peter Kofod (DF), Lotte Rod (RV), Karin Liltorp (ALT), Lars Boje Mathiesen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG), Theresa Scavenius (UFG) og Jeppe Søe (UFG) bortfaldet. Hermed er forespørgslen afsluttet.