Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
Flere filtre 1 aktive
Resultater
5.517 resultater for emneord "områder"
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/954 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig eller bor på medlemsstaternes område under covid-19-pandemien
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder og protokol 32 om finansielle bestemmelser for gennemførelsen af artikel 82 (InvestEU)
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion
Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Rammeaftaler m.v.).
…styrke rammeaftalerne som redskab for kommunalbestyrelser og regionsråd i forhold til udvikling og styring af det sociale område og det almene ældreboligområde. Centrale punkter i forslaget er: - Rammeaftalerne forenkles, og koordineringen flyttes til kommunerne. - Rammeaftalerne…
Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service. (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde).
Hvilke reduktioner i tilførslerne af næringsstoffer til danske fjorde og kystnære områder er nødvendige for at imødegå de forventede temperaturstigningers konsekvenser for havmiljøet i danske farvande?
Finder ministeren det acceptabelt - og hvad er ministerens holdning til - at ejeren af ejendommen Wormstrupvej 1, Haderup, Herning Kommune, trods standsningsforbud og påbud om retablering fra Herning Kommune, fortsat efter flere års forløb ikke har reetableret ulovlige jordarbejder i et fredet område ved Karup Å?
Mener ministeren, at det har været en fordel for de svenske virksomheder, at de svenske kommuner de sidste 20 år har åbnet markedet for velfærdsopgaver på det sociale område inden for bl.a. børne- og ældreområdet, mens der har været en meget træg udvikling i Danmark?
Er det i overensstemmelse med EU's og den danske regerings mellemøstpolitik, herunder bestræbelserne på at få gang i fredsforhandlingerne, at danske lønmodtagerkroner via ATP investeres i virksomheder, der udfører anlægs- og byggeopgaver på vegne af israelske myndigheder i besatte områder i strid med Genèvekonventionerne, som også Danmark er forpligtet til at overholde og fremme?
Vil ministeren på baggrund af de tilgængelige oplysninger om tilstanden af de nordlollandske diger tage initiativ til at afsætte midler til at sikre de oversvømningstruede områder på Nordlolland?
Er ministeren enig i, at kommunernes børne- og ungeudvalg skal »erstattes af en fagkyndig vurdering«, fordi de nuværende børne- og ungeudvalg »mangler børnefaglighed«, som der står i De Konservatives udspil »Udsatte børn og unge – Et socialt bedre Danmark – har vi råd til at lade være?«?
Er ministeren enig i, at der på forsøgsbasis skal oprettes »en række førsteklasses familiehuse, som skal udgøre en fast og tryg ramme om anbragte børns opvækst«, som der står i De Konservatives udspil »Udsatte børn og unge – Et socialt bedre Danmark – har vi råd til at lade være?«?
Er ministeren enig i, at plejefamilier skal have »mere uddannelse og supervision til at kunne håndtere de svære børn og deres forældre», og at der skal iværksættes »et udredningsarbejde, som skal se på, hvordan vi løser problemstillingen omkring vederlagene til plejefamilier«, idet det er »et grundlæggende problem, at kommunen både er en samarbejdspartner omkring barnet og arbejdsgiver for plejefamilierne med kompetence til at regulere deres løn. I dag er reglerne sådan, at hvis plejebarnet udvikler sig godt efter en årrække og dermed ikke i samme udstrækning plejekrævende, bliver plejevederlaget reduceret. Det giver god menig i et rent økonomisk perspektiv, men set ud fra barnets perspektiv rummer det nogle faldgruber. For det første mindsker det incitamentet til at gøre fremskridt med barnet, og for det andet øger en reduktion af plejevederlaget risikoen for, at familien må opgive barnet og afbryde et godt ophold«, som der står i De Konservatives udspil »Udsatte børn og unge – Et socialt bedre Danmark – har vi råd til at lade være?«?
Er ministeren enig i, at der skal afsættes »penge til efteruddannelse af sagsbehandlere, så de sagsbehandlere, der tager sig at de tunge børnesager, har den faglige viden til at håndtere sagerne», og at der skal etableres »en række sociale rejsehold forankret i VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation), som kan rykke ud til kommunerne og give faglig vejledning i de særlige tunge sager«, som der står i De Konservatives udspil »Udsatte børn og unge – Et socialt bedre Danmark – har vi råd til at lade være?«?
Er ministeren enig i, at »Socialrådgiveruddannelsen er en generalistuddannelse, og dermed har sagsbehandlere ikke nødvendigvis den rette efteruddannelse til at håndtere de særligt udsatte børn. Efteruddannelsen er i dag tilgængelig på Den Sociale Højskole, men det er ikke givet, at den socialrådgiver, som behandler de tunge sager i en kommune, har særlig kompetence hertil. Det er også problematisk, at nogle kommuner mangler kompetence i de særlige tunge sager, som tidligere blev behandlet i amterne. Disse kommuner kan have gavn af et specialiseret rejsehold, som kan assistere sagsbehandleren med at træffe beslutning om, hvad der skal ske, så børnene får den rigtige indsats første gang«, som der står i De Konservatives udspil »Udsatte børn og unge – Et socialt bedre Danmark – har vi råd til at lade være?«?
Er ministeren enig i, at børn skal have »deres egen sagsbehandler i kommunen, der ikke er den sammen som sagsbehandler som er tilknyttet forældrene«, og i, at »børn skal tilbydes en kontaktperson, som børnene møder i hverdagen, f.eks. en pædagog eller en lærer«, som der står i De Konservatives udspil »Udsatte børn og unge – Et socialt bedre Danmark – har vi råd til at lade være?«?
Er ministeren enig i, at idet børn har den samme sagsbehandler som deres familie, har sagsbehandleren »dermed en naturlig tilbøjelighed til at se familien som et hele og glemmer derfor ofte en supplerende indsats til børnene. Det kan have den konsekvens, at nogle børn må vente i årevis, før socialforvaltningen erkender, at der er behov for en særlig hjælp eller en anbringelse. Har barnet derimod sin egen sagsbehandler, vil denne uafhængigt af engagementet i den øvrige familie kunne træffe beslutning om foranstaltning for barnet«, som der står i De Konservatives udspil »Udsatte børn og unge – Et socialt bedre Danmark – har vi råd til at lade være?«?
Er ministeren enig i, at der skal udbredes »en såkaldt »børnelinial« til flere kommuner, så vi får et fælles sprog og en fælles forståelse. Det vil bidrage til, at sager med udsatte børn bliver behandlet mere ensartet uafhængigt af, hvor i landet vi befinder os«, som der står i De Konservatives udspil »Udsatte børn og unge – Et socialt bedre Danmark – har vi råd til at lade være?«?
Er ministeren enig i, at »pligten til underretning skal gøres klar og utvetydig. Kommunerne skal også blive bedre til at give det professionelle personale en fyldig tilbagemelding på deres underretning, så der ikke opstår et tomrum mellem det professionelle led og forvaltningen til skade for den sociale indsats«, som der står i De Konservatives udspil »Udsatte børn og unge – Et socialt bedre Danmark – har vi råd til at lade være?«?
Viser 941-960 af 5.517 resultater